HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET. Fra skiftende samarbejder til partnerskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET. Fra skiftende samarbejder til partnerskaber"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE DET MODERNE BYGGERI Oktober 2007 Byg med lavt energiforbrug EU har besluttet at 20 % det samlede energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi - læs mere på side 4 Manglende arbejdskraft forsinker byggeprojekter Det går godt for byggeriet rigtig godt, faktisk. Vi har for længst passeret den grænse, hvor danske håndværkere, og til en vis grad også ingeniører og arkitekter, kan følge med efterspørgslen. Læs mere på side 9 Fra skiftende samarbejder til partnerskaber Der stilles nye og langt mere omfattende krav til byggeriets partnere i disse år, og nogle af disse krav opfyldes bedst med faste og strategiske samarbejdspartnere ud fra en bevidsthed om at når kvalitet, effektivitet og innovation skal forbedres, kræves et langt tættere samarbejde end traditionelt. Læs mere på side 10 Industrialisering gavner konkurrenceevnen I byggeriet opfindes den samme løsning om og om igen i et utal af variationer fordi man er alt for dårlige til at indsamle og genanvende viden og erfaringer. En situation, der kan undgås med industrialiseret byggeri, hvor massetilpasset byggeri, takket være massiv anvendelse af IT-systemer, er mulig. Læs mere på side 12 ANNONCE FOTO: ADAM MØRK ANNONCE LIFTE BYGGEPLADSETABLERING BYGGEMASKINER ANLÆGSMASKINER MATERIEL UDLEJNING Cramo udlejer maskiner og flytbare lokaler fra 16 afdelinger fordelt i hele landet. Der er investeret massivt i nyt materiale, så vi lever op til selv de mest kræsne kunders krav. Det gælder også indenfor service, kvalitet og miljø med ISO 9001 og ISO Vi har lokal fleksibilitet og befinder os lige om hjørnet og har samtidig international styrke. Tlf VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN OKTOBER 2007

2 2 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Byggeriet på vej mod energieffektive løsninger Byggeriet rummer et enestående potentiale for energibesparelser. Men det kræver holdningsændringer og handling fra både bygningsog boligejerne, byggebranchen og politikerne at høste gevinsterne af et energieffektivt byggeri. Godt og vel 45 milliarder kroner bruger danskerne hvert år til opvarmning, el og ventilation af boliger og bygninger. Dermed udgør energiforbruget i bygninger næsten halvdelen af den samlede danske energiregning. Derfor kan boligejerne og byggebranchen spille en central rolle, når regeringens målsætning om en betydelig reduktion af energiforbruget skal realiseres. For nybyggeriets vedkommende er tendensen lovende. Med opstramningen af bygningsreglementet i 2006 og de planlagte revisioner i 2010 og 2015 vil fremtidens nybyggeri svare til lavenergihuse i klasse 1. Men ikke kun i nybyggede lav- eller nul-energihuse kan der spares på energien. For selv under de seneste års byggeboom udgør nybyggeriet kun godt 1% af den samlede bygningsbestand. Det største potentiale ligger således i de eksisterende 680 mio. etagekvadratmeter byggeri, hvoraf halvdelen er opført, før der blev stillet krav til bygningers energieffektivitet. Men det vil kræve holdningsændring og handling fra flere sider at realisere det enorme potentiale for energibesparelser i bygningsmassen: Boligejerne skal have øjnene op for, at en energi-renovering af boligen f.eks. i form af ekstra isolering eller nye vinduer - kan give væsentlige besparelser på energiregningen. Desværre er der ikke samme prestige i 100 mm. isolering, som der er i nye køkkener og velvære-rum. En markedsundersøgelse har vist, at der alene i 2007 er planlagt nye badeværelser og nye køkkener i de danske hjem, mens kun boligejere har planer om at få efterisoleret boligen. Byggebranchen skal udvikle og tilbyde pakke-løsninger, der gør det nemt og overskueligt for forbrugerne at få energi-renoveret deres boliger. Ideelt set skal forbrugerne kun henvende sig ét sted for få vurderet boligen, beregnet potentialet for besparelser og gennemført selve renoveringen. Med kravet om en gradvis overgang fra fossile brændstoffer til vedvarende energi vil det desuden blive relevant at kombinere energi-renoveringer med vedvarende energikilder, f.eks. solceller, på de enkelte ejendomme. Boligejerne skal med andre ord sørge for efterspørgslen, og byggebranchen skal sørge for udbuddet men det er op til politikerne at gøre energirenovering attraktivt. I dag kan det således ikke umiddelbart betale sig for bygnings- og boligejerne at investere i energirenovering. Lejelovgivningen forhindrer f.eks. udlejere i at få forrentet en investering i energi-forbedringer af ejendommen, som alene kommer lejerne til gode. Og for almindelige boligejere vil en energirenovering i dag medføre en øget ejendomsskat, fordi en energi-effektivisering både kan øge boligens værdi og brutto-areal. Det er sådanne barrierer, politikerne skal sørge for at rive ned. Dermed bliver det økonomisk rentabelt og attraktivt at få energirenoveret landets boliger. Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Byggeri I denne 2. udgave af avisen Det Moderne Byggeri fokuserer vi på byggeriets muligheder og fremtid. Formålet med denne avis er således at give et indblik i byggeriets mange udviklingsmuligheder, specielt indenfor energirigtig byggeri. Avisen er udarbejdet i samarbejde med interesse organisationer, offentlige myndigheder samt andre af byggeriets interessenter. Mediaplanet takker alle de deltagende for godt samarbejde. Venlig hilsen Troels Mortensen Projektleder, Mediaplanet Indhold: Byg med lavt energiforbrug side 4 Ringe interesse for CO2-neutrale 0-energihuse side 5 Varmepumper i kraftig vækst side 5 Spar penge med varmegenvinding side 6 Svanen er god mod miljøet side 6 ECO-City: fremtidens økologiske bymiljø - i dag side 7 Finansiering - en verden af muligheder side 8 Banker går sammen og internationaliseres side 8 Manglende arbejdskraft forsinker byggeprojekter side 9 Huset bestiller selv vedligeholdelse side 9 Fra skiftende samarbejder til partnerskab side 10 Ekspertpanelet svarer side 11 Industrialisering gavner konkurrenceevnen side 12 Sæt IT på byggeriets dagsorden side 13 Nye løsninger med eksisterende materialer side 14 Brint - fremtidens energikilde side 14 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS DET MODERNE BYGGERI - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Troels Mortensen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jonas Sand, Mediaplanet ApS Tekster: Michael Fahlgren, Danish Technical Press Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen A/S Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Distribueres med Børsen oktober Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Foto: pihl Kan du styre dine leverandører? Byggeri kræver i dag fokuseret kravspecifikation og effektiv processtyring. Bascon er bygherrens part i projektet, og som kompetent og erfaren bygherrerådgiver tilbyder vi sikkerhed for optimal gennemførelse af projektet, hvor nøgleordene er kreativitet, samarbejde, procesledelse og projektstyring - til den aftalte tid og den rette pris! Åboulevarden Århus C Tlf Bascons bygherrerådgivning er ikke en standardydelse, men målrettes i hvert enkelt tilfælde bygherrens ønsker og behov. Nytænkning kombineret med relevant faglighed fra mange års arbejde i ind- og udland sikrer den dynamik, der er afgørende i ethvert projekt. Baunegårdsvej 73 A 2900 Hellerup Tlf

3 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 3 RÅDGIVERTRÆF MESSE KONFERENCE NETVÆRK 31. oktober Åbningstider og program vil blive oplyst på raadgivertraef.dk Århus SAS Radisson, Margrethepladsen Danmarks nye bygge- og konferencemesse målrettet rådgiversegmentet Den 29. januar 2008 slår Ingeniøren dørene op for Danmarks første Rådgivertræf. En smal målrettet fagmesse med et stærkt konferenceprogram, der belyser og sætter fokus på tidens produkter og trend inden for byggeindustrien. Produktgrupper Det lette byggeri Facader, kontruktioner, tag og etageadskillelse Lyd og komfort Ventilation og isolering Faglig inspiration, foredrag og konferencer Der vil være et omfangsrigt konferenceprogram med væsentlige profiler fra branchen og paneldebat om de nyeste trend i markedet. Tid 29. januar 2008 fra kl Sted SAS Radisson, Margrethepladsen i Århus Info Få yderligere information på Energi Varme, isolering, el og alternativ energiforsyning Miljø VVS, CO 2 -reducering Book stand Øst-Danmark Gruppeleder Morten Weihrauch Salgskonsulent Mikkel Pedersen Vest-Danmark Konsulent Jens-Ole Nielsen Besøgermålgruppe n Rådgivende ingeniører n Byggeingeniører n Konstruktører n Direktører MESSEARRANGØR:

4 4 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Byg med lavt energiforbrug Allerede i 1970 erne byggede man energirigtigt men resultatet var uskønt betonbyggeri med vinduer på størrelse med skydeskår. I dag ser situationen helt anderledes ud. 40 % af det samlede danske energiforbrug anvendes i vores bygningsmasse. Til opvarmning, ventilation, tekniske installationer samt frembringelse af varmt brugsvand. De potentielle besparelser er enorme, og faktisk er vi ret godt med, hvad angår reduktion af selve bygningens energiforbrug og ikke mindst spild af energi i form af varmetab af forskellig art. Over 50 % af bygningsmassen uden aktuelle energikrav Selv om det er nemmest at opnå et lavt energiforbrug i nybyggeri, er det i den bestående bygningsmasse den helt store energibesparelse kan hentes. Over halvdelen er opført før 1979, hvor de første skærpelser af bygningers energiforbrug dukkede op i Bygningsreglementet. Tidligere var der ingen fokus på nedbringelse af bygningernes energiforbrug, hvilket er årsag til det store besparelsespotentiale. Den gennemsnitlige bygningsmasse forbruger hvad der svarer til 14 liter olie per kvadratmeter om året, hvorimod en ny bygning efter det eksisterende Bygningsreglement maksimalt må forbruge 5,5 liter. Og med de stramninger, der er lagt op til for nybyggeri, kommer vi i 2015 helt ned på 3 liter olie per kvadratmeter årligt. Udfordringen for den bestående bygningsmasse hedder derfor energirenovering i forbindelse med at man alligevel moderniserer, fornyer eller bygger om. At man tænker energirenovering ind i de påtænkte forbedringsaktiviteter, fastslår direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Energioptimering i nybyggeri Hvordan man bedst udvikler energimæssigt optimale materialer, byggeprocesser og konstruktioner er blandt de emner, der står øverst på producenters, arkitekters, ingeniørers og rådgiveres dagsorden. Frem for alt handler det om at kombinere rumstyring med klimastyring og i højere og højere grad begynde at tænke vedvarende energi i bygningerne. At udnytte overfladerne til elproduktion i form af solenergi eller solvarme til varmt vand, eller anvende varmevekslere/varmepumper til at hente varme ud af jorden. Alt sammen i kombination med tætte huse, som naturligvis også skal være sunde huse med indtænkt klimastyring, og indvinding af varmen i den udblæste luft. Samtidig skal det jo være arkitektonisk spændende byggeri med masser af dagslys, trivsel og signalværdi. Det bliver udfordringen for fremtidens byggeri, uddyber Michael H. Nielsen. 0-energi på vej Aktuelt er der arbejde omkring etablering af en egentlig passivhus-standard efter tysk/østrigsk forbillede i gang i Danmark. Med en passivhus-standard i Bygningsreglementet ønsker man naturligvis at sende et signal til byggeriets aktører om at fortsætte innovationen. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi i Danmark får 0-energihuse, eller ligefrem huse, som selv producerer energi. Det ligger måske ikke inden for de næste 10 år, men den dag solceller kommer ned i en så attraktiv markedspris, at de kan integreres i en tag- eller facadeløsning, kan vi sagtens have energiproducerende huse, konkluderer Michael H. Nielsen. Ny klasse for lavenergihuse i 2008 I den seneste udgave af Bygningsreglementet fra april måned 2006 arbejdes med to lavenergiklasser. I denne udgave blev energikravene skærpet med 25 %, og det er samtidig målsætningen at skærpe kravene med yderligere 25 % i 2010 og for øvrigt at fortsætte stramningerne i 2015, hvor kravene vil blive en halvering af bygningers energiforbrug sammenlignet med i dag. Ifølge En visionær dansk energipolitik 2025 fra januar 2007 er det regeringens hensigt at gå endnu videre med kravene til reduktion af bygningers energiforbrug. Et af fire indsatsområder er lavenergihuse, hvorfor der er afsat midler til forskning, udvikling og demonstration på området. En af målsætningerne i den byggepolitiske handlingsplan fra i år er at indføre en ny klasse for lavenergihuse i 2008, som ligger på et tilsvarende energiforbrug som passivhuse, men dog udtrykt ved en energiramme på samme måde som man har for de øvrige bygningskategorier. Det er dermed ikke en klasse, hvor det lave energiforbrug kun kan opnås gennem højisolering; man kan også bruge solvarme, solceller og varmepumper som midler til opnåelse af et lavt energiforbrug, fortæller civilingeniør Ejner Jerking, Erhvervsog Byggestyrelsen. 20 % vedvarende energi i EU 2020 Når det er besluttet at 20 % af det samlede energiforbrug i hele EU i 2020 skal komme fra vedvarende energi, sender det også et meget klart signal til byggebranchen. Nødvendigvis vil nogle lande producere mere vedvarende energi, mens andre vil producere mindre, hvorfor et velfungerende distributionsnet er en forudsætning. Herhjemme er det regeringens målsætning at vi skal op på 25 % vedvarende energi i 2020, og det er da slet ikke umuligt, at vi kommer endnu højere op og bliver nettoeksportør af vedvarende energi. Dannelse af CO2-neutrale bebyggelser og byer vil komme til at fylde mere og mere. I denne diskussion indtager bygninger en helt central rolle, slutter Michael H. Nielsen. Hvordan man bedst udvikler energimæssigt optimale materialer, byggeprocesser og konstruktioner er blandt de emner, der står øverst på producenters, arkitekters, ingeniørers og rådgiveres dagsorden. FOTO: ADAM MØRK Inspiration til nye muligheder Gå på opdagelse i mere end 200 forskellige mursten, se nye anvendelsesmuligheder og find den sten, der viser, hvem du er på

5 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 5 Ringe interesse for CO2-neutrale 0-energihuse Markedskræfterne kan ikke alene fremme interessen for 0-energihuse på dansk jord. Men det kan bygningsreglementet. På trods af navnet bruger 0-energihuse energi tilført udefra, men kun til understøttelse af beboernes aktiviteter. Derimod producerer 0-energihuset selv en del energi, eksempelvis fra solfangere, men forbruger ingen energi til opvarmning eller produktion af varmt brugsvand. 0-energihuset er derfor også CO2-neutralt. Manglende dansk standard Endnu er der ikke udformet nogen dansk standard for krav til 0-energihuse på samme måde som man i Tyskland og Østrig har den såkaldte passivhaus-standard for CO2-neu- tralt byggeri, som er omfattet af en række entydige kriterier. Endnu mangler vi en ensartet definition af, hvad et 0-energihus egentlig skal kunne, og det kan være en medvirkende årsag til den begrænsede efterspørgsel, fortæller markedschef Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Lovgivning kan fremme interessen Umiddelbart synes mange bygherrer, at idéen om at opføre 0-energihuse er interessant for hvem kan ikke tænke sig et hus, der stort set ikke bruger energi men når det kommer til stykket, og specielle løsninger umuliggør den ønskede arkitektoniske virkning, eller der på anden måde skal gås på kompromis, aftager interessen hurtigt. Endnu vælger de fleste andre løsninger end 0-energihuset. Men byggelovgivningen kan hurtigt ændre forholdene. Dels strammede bygningsreglementet sidste år op på en række forhold vedrørende energiforbrug i huse, dels kom der to nye klasser af lavenergibyggeri, som ikke er egentlige 0-energihuse, men hvor energiforbruget er væsentligt lavere end vi hidtil har kendt. Fra myndighedernes side er det tanken at foretage opstramninger og fastsætte en ny energistandard hvert femte år. På den måde bliver bygningsreglementet en bedre regulator for efterspørgslen på 0-energihuse end markedskræfterne, uddyber Henrik Garver og slutter: Aktuelt kan det være vanskeligt at få indeklima til at rime på 0-energi, men det kommer. I dag stammer 40 % af energiforbruget i Danmark fra bygningsmassen. 0-energibyggeri vil helt sikkert blive anvendt ved nybyggeri; den helt store udfordring bliver at renovere den eksisterende bygningsmasse til 0-energi. FAKTA Skatten spænder ben Paradoksalt nok fastsættes ejendomsskatten på basis af hvor meget plads på grunden et givent hus optager. Og da 0-energihuse nødvendigvis må opføres med tykkere ydermure af hensyn til isoleringen, får ejere af 0-energihuse en højere ejendomsskat, end hvis man sidder i et traditionelt hus på samme størrelse. Varmepumper i kraftig vækst Inden for energiområdet er varmepumpen aktuelt et af de varmeste emner. Når varmepumpen aktuelt har så meget vind i sejlene, skyldes det flere faktorer, hvoraf den høje oliepris, og den deraf følgende høje gaspris, er én af dem. Men også i forbindelse med renoveringsprojekter benytter mange lejligheden til at fremtidssikre bygningen med en varmepumpe, der i dag kan stå alene som varmekilde i mange boliger. Opfylder flere behov For virksomheder med et grønt FAKTA image og/eller regnskab opfylder varmepumpen både behovet for at reducere energiforbruget, og dermed CO2-belastningen, og sænke omkostningen til opvarmning. Ved nybyggeri skal byggeriets energiforbrug dokumenteres i et beregningsprogram fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), hvor varmepumper naturligvis er medtaget, og sammenlignet med de øvrige opvarmningssystemer er de temmelig fordelagtige, fortæller centerchef Claus Schøn Poulsen, Ringe erhvervsmæssig anvendelse i byområder Når varmepumpen ikke er særlig udbredt blandt erhvervsvirksomheder i byområder, hænger det sammen med at man mange steder paradoksalt nok har fjernvarme med tilslutningspligt. Til gengæld anvendes varmepumper ofte i forbindelse med opvarmning af procesvand, hvor man henter varmen fra køleanlægget. Få mere viden på: Teknologisk Instituts Center for køle- og varmepumpeteknik. Varmepumpen luner også økonomisk Gennem de seneste 30 år, hvor Teknologisk Institut har arbejdet med varmepumper, har udviklingen også tilgodeset denne teknologi, som generelt er blevet dobbelt så effektiv i perioden. Tilbagebetalingstiden afhænger af, hvad man sammenligner med. Men sammenligner man med et oliefyr, ser man typisk en halvering af driftsudgifterne, og en tilbagebetalingstid på mellem fem og otte år, hvilket er særdeles attraktivt. Navnlig når man mange steder skal fjerne eller udskifte olietanken som en følge af Miljøstyrelsens bekendtgørelse (Olietankbekendtgørelsen, red.), undersøger mange alternativerne. Og her er varmepumpen et vældig godt alternativ, uddyber Claus Schøn Poulsen. For virksomheder med et grønt image og/eller regnskab opfylder varmepumpen både behovet for at reducere energiforbruget, og dermed CO2- belastningen, og sænke omkostningen til opvarmning. Et holdbart alternativ Hvor nogle af de første varmepumper fra starten af 1970 erne ikke havde nogen særlig lang levetid, og hvor en del både private mennesker og virksomheder derfor geninstallerede oliefyret, holder moderne varmepumper i mange år. Med øget effektivitet henter varmepumper mere varme ud af omgivelserne, hvorfor der i dag anbefales noget større minimumsarealer til nedgravning af jordvar- meslangerne end tilbage i 70 erne og 80 erne. Reelt er kravet til det nødvendige jordareal blevet større, men til gengæld er man blevet væsentligt bedre til at dimensionere selve anlægget, der i som sagtens kan dække hele husets varmebehov inklusiv varmt brugsvand. Når nogle ønsker at have en brændeovn ved siden af, er det mere for hyggens skyld, slutter Claus Schøn Poulsen. NYHED Ventilation med IKM Comfort system IKM Comfort systemet giver stor frihedsgrad i arkitekturen og er en behagelig indeklimaløsning, med optimal økonomi FlowCalc 2.0 software tilgængelig på Beregninger på be06 på få øjeblikke IKM Comfort armaturer Ren filtreret luft Ingen træk med forvarmet friskluft Tilsluttes til eksisterende radiatorkreds Ingen luftkanaler i rummet Velegnet til naturlig/hybrid og mekanisk ventilation Fås i flere materiale variationer IKM Varmepumper Genvinding af energi i udsugningsluft Individuel/behovsstyret ventilation Opvarmning til varmekreds Fuldautomatisk drift Optimal driftsøkonomi året rundt NYHED IKM A/S Tlf.:

6 6 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Spar penge med varmegenvinding På trods af de potentielt store besparelser, der ligger i at genvinde varmen fra den brugte luft, er det næsten ukendt i den eksisterende boligmasse. Når man tager i betragtning, at omkring 30 % af boligens energitab kommer fra udluftning og/ eller utætheder i bygning/døre/ vinduer, og at 85 % af dette varmetab kan genvindes, kan det forekomme uforståeligt at ikke langt flere boliger udstyres med en luftvarmeveksler. Opvarmning af luft er en god investering Hvor boliger i ældre tid var så utætte, at udluftning ikke var nødvendig, åbner de fleste i dag blot et vindue for at lufte ud og skaber på den måde et ret så stort varmespild. Den friske luft skal opvarmes, og på den måde opstår det nævnte varmespild på omkring 30 % af bygningens samlede energiforbrug. Andre 30 % tabes gennem konstruktionen, og resten forbruges. Man har udviklet en række aggregater til boligventilation i stil med dem, man anvender i kontorbyggerier blot mindre. I sin enkleste form suges luften ud, og passerer indblæsningsluften i en varmeveksler. Hvis ellers bygningen ikke er utæt, er det særdeles effektivt, for på den måde opnår man dels et fast luftskifte uden at skulle bekymre sig om at åbne vinduer, og dels sparer man en masse varme. Typisk har en modstrømsveksler en varmeeffektivitetsgrad på omkring 85 % - det vil sige at man genvinder 85 % af varmen, fortæller Christian A. Hviid, som er ph.d.-studerende hos Birch & Krogboe og DTU. Varmt brugsvand fra ventilationen Hvor installation af anlæg til genvinding af varme stort set ikke anvendes i den eksisterende boligmasse, er det meget almindeligt i nyopførte parcel- og typehuse. Dog benyttes der tit et lidt anderledes princip, for i stedet for at opvarme indblæsningsluften bruges varmen fra udblæsningsluften til at opvarme brugsvandet. Der anvendes typisk en varmepumpe, som flytter varmen fra den brugte luft over i det varme vand, og frisk luft hentes gennem udluftningsventiler i vinduerne. Det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at genanvende varmen på. Systemet bruger først energi på at opvarme den friske luft og derefter på at flytte varmen til brugsvandet. En bedre løsning er at genvinde varmen til den friske luft, og så opvarme brugsvandet på traditionel vis, forklarer Christian A. Hviid. Kun opvarmning i kontorbyggeriet Varmepumpen er så effektiv, at man i kontorbyggeri stort set aldrig anvender denne løsning, for man vil aldrig få brugt så store mængder varmt vand som varmepumpen vil producere. Svanen er god mod miljøet Det er ikke kun papir og sæbe, der svanemærkes. Også byggeri af småhuse (parcel- og rækkehuse) kan opføres med svanemærke. Allerede i 2005 blev man på nordisk plan enige om udformningen af et miljøstempel til byggeriet, men med svanemærket følger ikke FAKTA Det nordiske miljømærke Svanen, og det europæiske miljømærke Blomsten er Danmarks officielle miljømærker. De administreres af Miljømærkning Danmark Fremtidens Parcelhuse findes også på internettet kun miljømæssige hensyn. Også sundhed og kvalitet skal være i orden, før huset kan svanemærkes. Herhjemme er det Miljømærkning Danmark, der håndterer svanemærket. Sikrer indeklima, sundhed og energiforbrug Ved opførelse af et svanemærket hus er der skrappe krav til materialerne, som skal være miljøvenlige. Hvilke typer af materialer, der anvendes, blander Svanen sig derimod ikke i. Ved at anvende miljøvenlige materialer sikres et godt indeklima, og samtidig vil byggematerialerne også være skånsomme over for miljøet i byggeprocessen og når huset er færdigt. Når det gælder energien, så viser livscyklusvurderinger, at 80 % - 90 % af husets energirelaterede miljøbelastning, i hele husets levetid, udgøres af energiforbruget mens huset er beboet. Derfor er der stor fokus på dette, og derfor stiller Svanen skrappe krav til energiforbruget. I Danmark kræver vi som minimum, at huset overholder lavenergiklasse 2 ifølge det danske bygningsreglement. Desuden medtager vi varmetabskoefficienten som ekstra faktor, for på den måde at sikre en god isolering, fortæller projektleder Karen Dahl Jensen fra Miljømærkning Danmark. Sundheden skal være i orden Uanset om man vælger at opføre huse i træ, mursten, beton eller andet, stiller svanemærket krav til materialerne og deres indhold af tilsætningsstoffer. Eksempelvis skal en vis procentdel af træet komme fra bæredygtigt, certificeret skovbrug. Der stilles en række krav til de kemiske produkter, som bruges i byggeriet. Der er f.eks. krav til indendørslim, maling, gulvlak og bygningspladernes emission af formaldehyd. Og naturligvis er der fokus på miljøforholdene i materialekravene; det handler ikke kun om sundhed, uddyber Karen Dahl Jensen. Søg inspiration i Køge I Danmark er der indtil nu blevet uddelt 18 licenser til arkitekter, entreprenører og producenter af svanemærkede huse. Projektet Fremtidens Parcelhuse blev i 2005 etableret i Køge Kommune, hvor en grund i Herfølge blev udset alene til opførelse af svanemærkede huse. Her blev en række producenter og arkitekter samlet, og de mange forskellige resultater kan man i dag hente megen god inspiration i. Mange har brugt resultaterne til at komme på forkant med, hvad der sker inden for byggebranchen, slutter Karen Dahl Jensen.

7 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 7 ECO-City: Fremtidens økologiske bymiljø - i dag Takket være EU s Concerto-program er fremtidens økologiske bykoncept allerede nu ved at skyde op i Danmark, Sverige, Norge og Spanien. I et ellers sjældent set samarbejde på tværs af Øresund har Helsingborg og Helsingør etableret et ECO-City projekt som et fælles øko-cluster med et tilsvarende søsterprojekt i Tudela i Spanien. Og med yderligere et EU-sponseret Concerto-projekt i Trondheim i Norge på sidelinien. Det handler om lavenergibyggeri Fokus i ECO-City er at nedbringe energiforbruget i bolig- og erhvervsbyggeri til et niveau, hvor man mindst sparer 30 % i forhold til traditionelt byggeri. I projektet indgår også opførelse af passivhuse, hvor energibesparelsen kommer over 50 %. Det resterende energibehov dækkes med vedvarende energi, så Nye lavenergiboliger bygges i grønne omgivelser. man samlet set opnår en CO2-neutral byudvikling. Denne tankegang ønsker man naturligvis at sprede til hele Europa, da det ligger i tråd med EU s politik. Derfor er det kommunerne og de aktører, som naturligt er i området, der går forrest, fortæller sektionsleder Reto Michael Hummelshøj fra COWI A/S, som er initiativtager og projektleder for ECO-City konglomeratet. Omfattende privat/offentligt samarbejde ECO-City er blevet muligt takket være et omfattende samarbejde mellem energiselskaber, kommuner, lokale boligselskaber, rådgivere og universiteter, som inden for nøje geografisk definerede områder skal FOTO: COWI demonstrere konceptets levedygtighed og virke som ambassadører for nabokommuner, der gerne på den måde skulle få lyst til at etablere tilsvarende projekter. ECO-City er en del af EU s Concerto-plan, hvor byer i forskellige lande har meldt forskellige projekter ind. Ud over Helsingør/Helsingborg har Tudela og Trondheim samt en række europæiske byer meldt ud med lignende projekter, fortæller driftsleder for den kommunale fjernvarmeforsyning i Helsingør Kommune, Steffen Agger. Innovativ anvendelse af ny teknologi I erkendelse af, at man fra EU s side tidligere har ydet støtte til udvikling af en række teknologier, som ikke bliver anvendt tilstrækkeligt i praksis, ønsker man med Concerto at fremme innovativ anvendelse frem for teknologi. Eller med andre ord at anvende eksisterende teknologi på nye og innovative måder. Vi anvender relativt kendte teknikker på en bedre og mere integreret måde. Det skaber marked, og bringer dermed eksisterende, men ukendte, teknologier frem i lyset, forklarer Reto Hummelshøj. Både nyt og renoveret ECO-City består af mange forskellige bygningstyper med 350 nye lavenergiboliger, heraf 28 passivhuse, samt lidt over 450 økorenoverede boliger. Sidstnævnte medtages for at demonstrere, at det også er muligt at opnå betydelige energibesparelser ved renovering af eksisterende byggeri. ECO-City er på nuværende tidspunkt to år inde i den femårsperiode, man fra starten fastlagde som startperiode, og hvor der de seneste 1-2 år foretages løbende forbrugsmålinger for at fastslå konceptets energibesparelser i praksis. De første familier er netop flyttet ind i ECO-City bebyggelserne, og de næste følger over det kommende år. Selv om afstanden mellem Danmark og Sverige er lille, har man meget forskellige byggetraditioner. Så det er meget sundt at mødes på tværs, og diskutere de forskellige metoder. Det lærer begge parter meget af, siger Reto Hummelshøj. FAKTA Omfatter også kommunale ejendomme Ud over nye og renoverede økoboliger omfatter ECO-City-projektet også en række kommunale ejendomme. Herunder kontorbyggeri og skoler samt Kulturværftet Helsingørs tidligere skibsværft, som ombygges til kulturhus, hovedbibliotek og koncertsal. Det handler om at nedbringe anvendelsen af fossile brændsler, og i det hele taget behovet for at bruge så meget energi i EU, samt opnå en bred forankring i de forskellige EU-lande gennem praktiske eksempler. Under Concerto er vi otte delprojekter, hvoraf ECO-City er det ene, slutter Steffen Agger. ECO-City i tal ECO-City søger bl.a. gennem kampagner at påvirke de omkring indbyggere i Helsingør/Helsingborg. Projektet omfatter m 2 bygninger, som energirenoveres eller nyopføres til lavenergistandard, så der spares mellem 30 og 50 %. Den vedvarende energi kommer bl.a. fra en 2 MW vindmølle, en 5 MW træfliskedel, biogas, varmepumpe og et større solfangeranlæg. Læs mere på og concertoplus.eu. GÅ IKKE PÅ KOMPROMIS MED SIKKERHEDEN! FE ENGEL HAR MED LANCERINGEN AF SIN KOLLEKTION AF EN471 CERTIFICERET ARBEJDSTØJ SAT FOKUS PÅ SIKKERHEDEN. DE FLUORESCERENDE METERVARER ER BEHANDLET MED EN SMUDS- OG VANDAFVISENDE FINISH, DER FORLÆNGER LEVETIDEN OG SAMTIDIG BIBEHOLDER EN HØJ REFLEKTIONSGRAD. NU OGSÅ MED EN FLOT 2-FARVET PROFIL, I BÅDE GUL/MARINE, ORANGE/GRØN, ORANGE/GRÅ OG ORANGE/MARINE. SE MERE HOS DIN ENGEL FORHANDLER ELLER PÅ

8 8 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Finansiering - en verden af muligheder Den rigtige finansiering opnås ofte gennem rådgivning, for de finansielle instrumenter er i dag langt mere avancerede end tidligere. Lånetyper er i dag meget forskellige, og de måder, hvorpå de kan sammensættes for at optimere de enkelte projekters behov for finansiering, er lige så individuelle som projekterne. FAKTA Fra fastforrentet til projekttilpasset finansiering Gennem de seneste år er udviklingen af nye finansieringsprodukter gået stærkt. Takket være øget konkurrence, ændret lovgivning RO, SDO og SDRO RO: Realkreditobligationer SDO: Særligt Dækkede Obligationer SDRO: Særligt Dækkede Realkreditobligationer Den 29. maj i år vedtog Folketinget med et bredt flertal Lov 199 om ændring af Lov om Finansiel Virksomhed og andre love, hvorved reglerne om bankernes såkaldte Særligt Dækkede Obligationer (SDO), og kreditforeningernes Særligt Dækkede Realkreditobligationer (SDRO) som ventet blev gennemført. Begge lånetyper er baseret på værdipapirer, som er særligt sikre, idet de har sikkerhed i bestående aktiver som f.eks. fast ejendom. Altså aktiver, som også vil eksistere for obligationernes indehavere selv om instituttet, der har udstedt obligationerne, går konkurs. samt en øget efterspørgsel efter fleksible og individuelle løsninger, er den finansielle verdens innovation sat under pres. Markedet har samtidig ændret sig fra få og enkle produkter til en mangfoldig palette, som kan tilpasses efter den enkelte virksomheds behov og ikke mindst de konkrete projekter. Det seneste skud på stammen er således realkreditforeningernes SDRO-lån, hvor lånegrænserne er forhøjet til mellem 70 % - 80 % afhængig af byggeriets anvendelsesformål. Finansiering er gået fra at være et standardprodukt med standardløsninger til meget individuelle og skræddersyede løsninger, hvor fleksibilitet er nøgleordet. Således at både den platform, hvorpå virksomheden i dag hviler, samt de strategiske udfordringer den står over for, tilgodeses bedst muligt, fortæller vicedirektør Bjarne Jørgensen, Realkredit Danmark. 360 graders rådgivning nødvendig De mange muligheder øger naturligvis kompleksiteten, når erhvervslivet skal vælge den rigtige finansiering til byggeprojekterne. Ofte kræves kvalificeret rådgivning og sparring af en kompetent medspiller. Den kvalificerede rådgivning kræver naturligvis, at rådgiveren har et grundigt kendskab til alle virksomhedens forhold herunder den nuværende kapitalstruktur og forståelse for de strategier, virksomheden følger. I dag handler rådgivning ikke kun om realkredit, eller kun om bank. Som seriøs rådgiver skal man være i stand til at overskue alle de finansielle muligheder, herunder også en eventuel markedsføring af byggeriet. Rådgivning er nødvendig for alle virksomheder, som har behov for finansiering, uanset størrelsen af virksomheden, men store virksomheder har ofte betydelig finansiel kompetence in-house, så her er sparring hovedingrediensen i rådgivningen. Derimod efterspørger mindre virksomheder typisk løsninger, hvor vi ud fra vores erfaringer sammensætter en færdig finansieringspakke, som er let tilgængelig, forklarer Bjarne Jørgensen. Banker går sammen og internationaliseres Internationaliseringen har også nået de danske banker, og især ved finansiering af større projekter arbejder bankerne sammen. I dag er det ikke længere usædvanligt, at også danske banker går sammen om finansiering af samme projekt. Det er en tendens, som længe har været praktiseret i udlandet, og som er medvirkende til en øget internationalisering blandt danske banker. Et traditionelt realkreditlån passer måske ikke altid; ofte skal det strikkes sammen af delelementer fra realkredit- og banklån. Ofte opererer man med realkreditlån med en meget kort rente; en tendens, som vil blive yderligere forstærket med de nye SDO-lån, hvor man handler strukturerede og langt mere fleksible renteprodukter gennem bankerne, fortæller Head of Property Finance, Torben Hartz, Bank DnB NORD. Sammensæt selv profilerne I dag er det i høj grad muligt at få sammensat byggeriets finansiering med rente- og afdragsprofiler, som er tilpasset de præcise behov, der opstår i takt med projektets fremdrift, hvad enten der er behov for lange eller korte lånetyper. Både banker og realkreditinstitutter har, takket være deres innovative tilgang til markedets behov for forskellige finansieringstyper, været i stand til at udvikle disse nye produkter, som erhvervslivet i stor udstrækning har taget til sig. Ejendomsmarkedet er blevet meget mere professionelt, og typisk pakker man finansieringen sammen i større porteføljer. Også investorerne har stærk fokus på risici, og ønsker dermed en spredning af denne. Derfor samler man porteføljerne i større puljer, så man som investor ikke hænger på en enkelt ejendom. Hvor man tidligere var meget kassetænkende, og finansierede erhvervsbyggeriet gennem kreditforeningen, suppleret med bankens kassekredit, tænker man i dag mere alternativt, hvorved finansieringen bliver mere struktureret, slutter Torben Hartz. REHAU leverer materialerne til fremtidens byggeri U 0,8 Bygge og Anlæg Bilindustri Industri

9 ANNONCEINDSTIK Manglende arbejdskraft forsinker byggeprojekter Historier om udenlandske og stærkt underbetalte håndværkere florerer i medierne. Men vel betalt udenlandsk arbejdskraft er værdsat hos arbejdsgiverne. Huset bestiller selv vedligeholdelse DET MODERNE BYGGERI 9 Den tid, hvor byggeriets enkelte komponenter selv kan måle og rapportere ved hjælp af indlejret teknologi er ikke så langt væk. Det går godt for byggeriet rigtig godt, faktisk. Vi har for længst passeret den grænse, hvor danske håndværkere, og til en vis grad også ingeniører og arkitekter, kan følge med efterspørgslen. Ikke dansk, men europæisk marked Da man i byggeriet kunne fastslå højkonjunkturen som en kendsgerning, var første prioritet at hjælpe virksomhederne med at skaffe den nødvendige arbejdskraft fra udlandet - især Tyskland og Polen. Hos Dansk Byggeri lyder vurderingen at der i dag er ansat et sted mellem udenlandske medarbejdere, hvortil skal lægges i form af udenlandske underentreprenører, som kommer hertil med egne medarbejdere. Alle disse udenlandske medarbejdere sikrer at erhvervet ikke smelter ned på grund af højkonjunkturen. Både manglen på arbejdskraft og materialer har været med til at få byggeerhvervet til at indse, at de er en del af et større og europæisk marked for arbejdskraft, som sagtens kan hentes uden for ens lokal- område, og byggematerialer, som kan købes andre steder end i den lokale tømmerhandel. Og den dagsorden er kommet for at blive, også når konjunkturerne skifter. Så tror jeg ikke at det nødvendigvis er de udenlandske medarbejdere, der først bliver sendt hjem, fortæller direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Kommunikation en nødvendighed Ifølge Michael H. Nielsen handler det også om at være i stand til at kommunikere, og ikke alene på tværs af fagskel, men i lige så høj grad på dansk. Derfor vil det være naturligt at stille krav om et vist kendskab til dansk til de udenlandske medarbejdere. Med byggeriets internationalisering vil det også være naturligt at stille krav til de danske medarbejderes evne til at tale andre sprog sammen med deres udenlandske kolleger. Mange virksomheder har fundet ud af at de sagtens kan købe og anvende udenlandske byggematerialer. Og den dag, hvor der ikke længere er lokale leveringsproblemer kan det jo godt være at de fortsætter med at handle, hvor det er billigst, forklarer Michael H. Nielsen. Kompetente ledere en mangelvare Aktuelt er manglen på mellemledere en anden stor udfordring for byggeriet. For en mellemleder er kravet til forståelse af sprog og kultur så stort at det nærmest udelukker udenlandsk arbejdskraft på denne position. Rekruttering af medarbejdere er på det felt en vanskelig udfordring. De tekniske fag har ikke haft særlig høj status blandt de unge mennesker, hvorfor søgningen har været for lav gennem flere år. Vi er derfor nødt til at gøre det attraktivt at uddanne sig inden for ingeniørbranchen, slutter Michael H. Nielsen. Mens en del af de teknologiske landvindinger, som tegner sig i horisonten, endnu ikke kan implementeres, tegner der sig et ganske godt billede af hvad vi kan forvente, og standardisering vil blive den altafgørende faktor for succes eller fiasko. Forkerte installationer en saga blott Tekniske installationer som fx pumper er relativt enkle at håndtere, og driftsdata kan nemt opsamles og rapporteres centralt til den ansvarlige for vedligeholdelse. En indlejret chip der eksempelvis indeholder installerings- og vedligeholdelsesvejledninger, som håndværkeren nemt kan aflæse vha. en egnet enhed, kan kaldes en passiv teknologi, idet der her kun afgives prædefineret information. Denne type af teknologi er om ikke lige om hjørnet, så dog tæt på. Derimod ligger de mere aktive teknologier, hvor eksempelvis døre, vinduer og andre bygningselementer vha. indbyggede systemer selv afgive signal når døren skal males, når termovinduet punkterer mv. lidt længere ude i fremtiden. Men først og fremmest skal vi have standarder for hvordan, og med hvilken form for elektronisk enhed, informationerne udlæses, på plads, fortæller seniorforsker Nils Lykke Sørensen, Statens Byggeforskningsinstitut. Aktive teknologier forlænger levetiden Den passive form for embedded teknologi vil kunne hjælpe både håndværkeren i det daglige arbejde, byggeriets driftsansvarlige og i sidste ende bygningsejeren med fx at drive byggeriet energirigtigt. Den aktive form kan være med til at forlænge bygningens levetid i og med at man kan identificere problemerne mens de stadigvæk er meget små. Men først og fremmest må vi finde frem til fælles standarder for de forskellige aspekter, slutter Nils Lykke Sørensen.

10 10 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Fra skiftende samarbejder til partnerskaber Traditionelt har man inden for byggeriet sammensat nye partnere til hvert nyt byggeprojekt. Den tradition er under forandring. FOTO: COWI Der stilles nye og langt mere omfattende krav til byggeriets partnere i disse år, og nogle af disse krav opfyldes bedst med faste og strategiske samarbejdspartnere ud fra en bevidsthed om, at når kvalitet, effektivitet og innovation skal forbedres, kræves et langt tættere samarbejde end traditionelt. Strategisk samarbejde bringer byggebranchen videre Kun gennem et tættere samarbejde, som tilpasses de enkelte byggeprojekter, kan samarbejdsformen udvikles til fremme for partnerskabet. Uanset ens tilknytning til byggebranchen det være sig som rådgiver, entreprenør eller håndværker har man konkurreret om de samme aspekter. Der er eksempelvis ikke den store forskel på den måde, hvorpå forskellige tømrervirksomheder tilbyder deres ydelser, og det har traditionelt indebåret, at man skifter samarbejdspartnere meget hyppigt ofte fra dag til dag. For at det skal kunne lade sig gøre at skifte samarbejdspartnere så hyppigt, og samtidig tjene penge, er man nødt til at arbejde ud fra nogle meget ensartede rutiner. De enkelte virksomheder kommer derfor til at ligne hinanden meget på den måde de udfører arbejdet. Når man gør det, er det vanskeligt at udvikle sig, og det fastholder byggebranchen i en manglende evne til at udvikle sig som branche og skabe ordentlig innovation og øget produktivitet. Hvis vi skal ændre det kan den enkelte virksomhed intet gøre alene; det må gøres i en afhængighed af hinanden. Derfor begynder et stigende antal virksomheder at indgå strategiske samarbejder, siger administrerende direktør Per Feldthaus, Arkitema. Skab større værdi for kunden Ved at gå sammen i strategiske samarbejdsformer bliver man i stand til at udbyde ydelserne på andre måder, som skaber større værdi for kunden. Det indebærer naturligvis at man vælger faste samarbejdspartnere, som man ikke kun samarbejder med på det aktuelle projekt, men også på det næste, og det næste På den måde får man mulighed for at fokusere på en række konkrete udviklingsområder, herunder naturligvis også selve samarbejdet. Alene i kraft at et længerevarende samarbejde får man faktisk ting forærende. Eksempelvis har man hos NCC ændret på leverancestrukturen og nedbragt antallet af underleverandører ganske drastisk. Det er et klart udtryk for at man ønsker at samarbejde med færre, som man til gengæld indgår faste leveringsaftaler med. Dermed kan man bedre specificere det ønskede produkt, og leverandøren får bedre mulighed for at tilpasse sine produkter, og man kan selv optimere kvalitet, proces og samarbejde, uddyber Per Feldthaus. Tilliden tilbage i byggeriet For adm. direktør Jørgen Z. Krat, Raunstrup A/S, er der ingen tvivl om, at det med partnering er muligt at genskabe den nødvendige tillid mellem byggeriets parter; dén tillid, som er blevet sat over styr gennem mange års fejlslagne byggeprojekter. Personligt brænder jeg for partnering-modellen, som er en fantastisk måde at samarbejde på, og jeg tror det bliver den bæredygtige model fremover i byggeriet, som er lidt belastet af et dårligt renomme og mistillid. Med partnering får vi tilliden tilbage på banen, og man får folk til at vise, at de kan forvalte tillid, siger Jørgen Z. Krat. Hold budgettet med partnering Hos Raunstrup begyndte partnering at tage form for fire år siden det var i forbindelse med en større skolerenoveringssag i offentligt udbud i totalentreprise. Her var der ikke tale om at konkurrere på mursten, men alene på evnen til at beskrive, hvordan man kunne styre processen kombineret med nogle økonomiske parametre, herunder styringshonorarer og dækningsbidrag. Med en 32-siders målrettet beskrivelse vandt Raunstrup maksimum karakterer på samtlige vurderingsparametre, og kunne kort efter igangsætte renovering en af Baggesen Skolen i Korsør et projekt til over 40 millioner kroner. Vi fik efterfølgende et fantastisk godt samarbejde op at stå med underentreprenørerne, som vi også involverede i partneringprocessen, og bygherren. Vi afleverede et mangelfrit byggeri, som stod færdigt en måned før tidsplanen. Vores erfaringer med dette projekt har vi naturligvis efterfølgende overført til en række erhvervsopgaver, uddyber Jørgen Z. Krat. Anvender tragtmodellen Til symbolisering af partneringprocessen anvender Jørgen Z. Krat en tragtmodel, som viser hvordan økonomi skal passe sammen med ønsker og behov. En opgave starter typisk på det visionære plan med en tilsvarende idé om den til rådighed værende økonomi. I en dialogbaseret proces arbejder man sig, sammen med arkitekter og ingeniører, ned gennem tragten. Undervejs involverer vi vores underentreprenører, så de bliver en del af processen, og får mulighed for at bidrage med deres kompetencer i både projekterings- og tilbudsfasen. På den måde afdækkes mange forhold undervejs, som ikke ville komme frem i lyset i en traditionel hierarkisk byggeproces, hvor bygherre og arkitekt dikterer forløbet. Slutresultatet bliver, at bygherren får sit byggeri til tiden, med langt færre fejl og oftest er der også penge at spare, slutter Jørgen Z. Krat. Nyhed: Bedre muligheder for realkreditfinansiering i din erhvervsejendom Vidste du, at det fra den 1. juli 2007 er blevet muligt at belåne yderligere 10 % af værdien af din ejendom til den lave realkreditrente? Som den første på markedet tilbyder Realkredit Danmark nu FlexLån baseret på SDRO. Det giver mulighed for at belåne op til 70 % af værdien i din ejendom. Interesseret? Ring til vores rådgivere på og få en grundig snak om SDRO og eventuelt et lånetilbud. Eller læs mere om de nye muligheder på

11 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 11 Ekspertpanelet svarer Vi har sammensat et ekspertpanel, som her belyser byggeriets status vedrørende anvendelse af digitale teknologier. Vi stillede de samme tre spørgsmål til COO Andreas Foldager, Byggeweb, udviklingschef Michael Nielsen fra COWIs afdeling for Building Services/Installationer, IT og indeklima samt Jørn Jensen fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Andreas Foldager Hvilke incitamenter skal der efter din mening til for at fremme anvendelse af Det Digitale Byggeri? For virksomhederne skal der være rentable fordele ved at indføre nye metoder og investere, og medarbejderen skal føle, at man i hverdagen får mere, end man giver. Det er en af de store fordele ved samarbejde over internettet, hvis løsningen er skruet rigtigt sammen. Udbredelsen af de statslige krav til regioner og kommuner vil være af afgørende betydning. Samtidig vil vores uddannelser med mere massive krav om øget digitalt samarbejde også have nemmere ved at indgå tværgående samarbejder, f. eks. hvor de studerende samarbejder over en fælles studieweb efter samme metode som i byggeriet. Hvor står byggeriet i dag med hensyn til at anvende eksisterende, digitale teknologier? Internet-baseret samarbejde, som projektweb, digitalt udbud over nettet og totalløsninger, som udnytter internettet til at indsamle information, er på vej frem. F.eks. er antallet af projektbrugere på Byggeweb gået fra projektbrugere til på knapt et år. En del er gået i gang med at bruge 3D, heraf enkelte med et par nye skridt i retning af at bruge det til mere end visualisering. Hvorfor anvendes de teknologiske muligheder ikke fuldt ud i byggeriet? Fordi mulighederne ikke har været afstemt med virkeligheden. En almindelig byggesag har ca. 100 for hinanden ukendte virksomheder indblandet. Implementeringen af ny teknologi i en så fragmenteret verden forudsætter samling og enighed, især når vi snakker om 3D-modeller. Det er først nu, de virkelige forudsætninger begynder at vise sig, og kun for dem der går i gang i praksis. Internet-samarbejde har større udbredelse, fordi forudsætningerne for at få reel værdi er færre. Dette skyldes, at de gode internet-løsninger vi har, rammer en smule, men ikke for langt, foran dér hvor folk er nu. På den måde trækkes udviklingen i gang, samtidig med at det giver værdi. På trods af sin udbredelse har internet-samarbejde stadig et stort uudnyttet potentiale, som vil udløses i takt med den generelt stigende brug af internettet som et sted, man arbejder og afleverer information til gavn for andre og dermed også for sig selv. Michael Nielsen Hvilke incitamenter skal der efter din mening til for at fremme anvendelse af Det Digitale Byggeri? En række af tiltagene løber nedad - se anvendelsen af 3D, som på baggrund af 3D arbejdsmetode er kraftigt stigende - her har timingen været perfekt, og værktøjerne er til stede for effektivt at høste gevinsterne. For en række af de andre tiltag er der store mangler på standarder; uden standard for BMF, opmålingsregler etc. er det svært at sikre en ensartet forståelse og implementering på tværs af branchen. Desuden er der DBK, som skulle binde det digitale materiale sammen - systemet ser ud til at holde teoretisk, men der mangler dels en praktisk test - modtagekontrol - og dels anvendelsesorienterede eksempler på, hvor detaljeret det skal anvendes i praksis i de forskellige faser. Hvis implementeringen skal fremmes, skal der tages hånd om disse problemer, der skal være en tydelig ejer af kravene med de nødvendige ressourcer til at videreudvikle kravene. Desuden er der for nogle initiativer fortsat en klar udmelding fra kunderne - bygherrer og driftsherrer - om de er interesserede i resultaterne; f.eks. er der udbredt utilfredshed med DBK systemet. Men basis for en stor del af DDB er 3D projektering, og det er som sagt godt på vej til at blive standard i byggebranchen, og dermed er der en platform at gennemføre de øvrige tiltag på. Desuden skal nævnes samarbejdsformerne i byggebranchen, som i en række tilfælde modarbejder anvendelse af digitale muligheder; den kraftige opsplitning af arbejdet udsætter væsentlige beslutninger unødigt, hvor anvendelsen af IT gerne skulle muliggøre tidlige beslutninger - og konsekvensberegninger af alternativer på et tidligt tidspunkt. Hvor står byggeriet i dag med hensyn til at anvende eksisterende, digitale teknologier? Der er talrige undersøgelser af status for IT-anvendelsen i byggeriet - og der er store forskelle mellem parterne. Hos rådgiverne er der udbredt anvendelse af IT værktøjer, og anvendelsen stiger hele tiden. Problemerne omkring manglende standarder og tekniske problemer medfører, at udveksling af informationerne mellem parterne forhindres, og dermed går branchen som helhed glip af væsentlige effektiviseringspotentialer. Derimod opleves der hos visse udførende firmaer en uvilje - eller manglende evne - til at tage mulighederne i anvendelse. Hvorfor anvendes de teknologiske muligheder ikke fuldt ud i byggeriet? Er besvaret under ovenstående - manglende standarder og velafprøvede arbejdsmetoder, opsplitning i små enheder i branchen, samarbejdsforhold mv. Jørn Jensen Hvilke incitamenter skal der efter din mening til for at fremme anvendelse af Det Digitale Byggeri? Det Digitale Byggeri er ikke et mål i sig selv. Hvis der skal være idé i at digitalisere byggeriet, skal der skabes værdi for resultatet gennem byggeprocessen som helhed og for alle aktører i processen. Det Digitale Byggeri er et naturligt teknologisk redskab, som via et tættere samarbejde mellem samtlige parter i byggeprocessen sikrer optimal anvendelse af ressourcerne, bedre kvalitet og højere effektivitet. Det Digitale Byggeri gør derved dansk byggeri mere konkurrencedygtigt. Hvor står byggeriet i dag med hensyn til at anvende eksisterende, digitale teknologier? Digitalisering af byggeprocessen er stadig på begynderstadiet, og vi har derfor kun få eksempler, som indikerer, at der opnås en merværdi. Dog er der mange aktører, der som frontløbere har taget Det Digitale Byggeri til sig og arbejder med strukturer og værktøjer med henblik på at forbedre samarbejde, videndeling og kommunikation mellem deltagerne i byggeprocessen. Disse frontløbere har en klar forventning om, at indførelsen af de digitale værktøjer i de daglige arbejdsprocesser er værdiskabende, dels internt i forhold til virksomheden og dels i forhold til det produkt, som leveres i den samlede byggeproces. Det er frontløberne, der skal være medvirkende til at forøge anvendelsen af de digitale teknologier i byggeerhvervet. Der er ikke tvivl om, at anvendelsen af digitale værktøjer kunne være større, men det skal også nok komme, når det digitale værktøj har vist sit værd det er frontløberne, der viser vejen med de gode eksempler. Hvorfor anvendes de teknologiske muligheder ikke fuldt ud i byggeriet? De stolte håndværkertraditioner rækker langt tilbage i historien. Disse traditioner er grundlaget for dansk byggeri. De digitale værktøjer vil som et naturligt element understøtte samarbejde, kommunikation og videndeling mellem alle aktører gennem hele byggeprocessen og dermed være med til sikre flotte danske byggetraditioner også langt ud i fremtiden.

12 12 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Industrialisering gavner konkurrenceevnen Produktforædling gennem samarbejde mellem hjemlige producenter på konceptniveau, eller i form af systemleverancer, forbedrer konkurrenceevnen over for udenlandske producenter. De første spæde skridt imod industrialisering i byggeriet blev taget for omkring fire år siden med Teknologisk Instituts etablering af en række forretningskonsortier under IndustriNetværk (www.industrinetvaerk.dk). I dag udgør netværket omkring 300 virksomheder, og selve netværket består både af tværfaglige netværk, markedsnetværk i udlandet og forskellige forretningskonsortier. Netværk ud over landets grænser De omtalte markedsnetværk er både etableret i England og Rusland, og et skandinavisk er under etablering. Ved at opbygge internationalt efterspurgte koncepter kan markedsnetværkene hjælpe danske virksomheder med etablering i de respektive markeder. Standardisering er helt afgørende. Det Digitale Byggeri tog fat på standardiseringen via elektronisk dataudveksling fra start til slut, og åbne standarder bliver afgørende i fremtiden til udveksling af data mellem forskellige CAD-programmer, således at producenterne kan komme ind i processerne på et tidligere tidspunkt, når man taler om digitale produkter, fortæller centerchef Anders Thomsen fra Teknologisk Institut. De vigtige standarder De aktuelt anvendte forretningsmodeller omkring industrialisering kombinerer produkt udvikling, tidsafhængig procestrimning og integreret IT-understøttelse eventuelt indkapslet i et strategisk partnerskab med de partnere, som medgår ved den samlede leverance af byggeri eller systemprodukt. Det stiller naturligvis krav om, at de enkelte komponenter umiddelbart kan samles uden problemer med interfaces eller tolerancer. Det er her mange af byggeriets fejl og mangler opstår, fordi man ikke får dem håndteret i byggesituationen når man projekterer. Åbne standarder for interface mellem de mange forskellige komponenter tror jeg er utroligt væsentligt for Blandt de største fordele ved industrialiseret byggeri kan Anders Thomsen umiddelbart identificere kunde/ brugertilpasset byggeri, hvor man på bygningsdelsniveau kan tilbyde totalt varieret byggeri takket være massiv anvendelse af IT-systemer. byggeriet, men samtidig meget vanskeligt at håndtere. Sammen med Videnscenter for Industrialiseret Byggeri, som er et samarbejde mellem Odense Tekniske Skole og Nordjysk Erhvervsakademi, opsamler vi over en treårig periode viden. Standarder for interfaces, og hvordan man får tingene til at passe sammen ude på byggepladserne, er et af fokusområderne. Industrialiseret byggeri foregår for 80 % vedkommende på fabrik, og kun 20 % udføres på byggestedet, uddyber Anders Thomsen. Højere, kendt og ensartet kvalitet gennem industrialisering Blandt de største fordele ved industrialiseret byggeri kan Anders Thomsen umiddelbart identificere kunde/brugertilpasset byggeri, hvor man på bygningsdelsniveau kan tilbyde totalt varieret byggeri takket være massiv anvendelse af IT-systemer. Gennem en meget tæt procesforståelse kan man levere individuelt tilpasset byggeri uden de mange fejl og mangler vi ser i dag, fordi processerne styres langt mere præcist på en fabrik. Men hvor man også tænker byggepladsen ind industrielt med justin-time-leverancer. På den måde opnår man en højere kvalitet leveret til aftalt tid og pris, konkluderer Anders Thomsen. Manglen på ensartethed er sekretariatsleder hos Byggeriets Innovation, Mikkel Thomassen, helt enig i. Den afgørende forskel fra tidligere tiders industrialisering er, at det i dag ikke handler om at lave ensartede produkter, men ensartede processer. Det handler om at etablere en høj grad af produktionsvenlighed og en stor genbrug af viden, samtidig med at man kan tilbyde kunderne en stor variation i en kendt og ensartet kvalitet. Jeg ser industrialiseret byggeri som en mulighed for at komme ud af det dødvande, byggeriet befinder sig i for nuværende, udtaler han. Bedre arbejdsmiljø og færre ulykker Når store dele af selve konstruktionsarbejdet flyttes indendørs og industrialiseres, opnås en række indlysende fordele. Dels arbejdes der i tørvejr, hvorved efterfølgende problemer med fugt- og vandskader undgås. Dels er det nemmere at etablere sikre arbejdsrutiner, hvorved mange arbejdsulykker undgås. Og endelig ligger arbejdet ikke stille blot fordi vejret umuliggør det udendørs arbejde. Man undgår også de situationer, som opstår når man skal arbejde med nogle ting, man ikke helt kender, som ikke er særligt godt beskrevet, og som skal udføres under stort stress fordi man er kommet bagud ifølge tidsplanen. Og der er en klar sammenhæng mellem det at have travlt, og det at lave ulykker. For de udførende giver industrialiseret byggeri formentlig både et bedre og et sikrere arbejdsmiljø, fastslår Mikkel Thomassen. Adskil produktudvikling og produktion Ifølge Mikkel Thomassen opfindes den samme løsning om og om igen i et utal af variationer, fordi man i byggeriet er alt for dårlige til at indsamle og genanvende viden og erfaringer. En situation, som åbenlyst kan undgås med industrialiseret byggeri. Hovedproblemet i traditionelt byggeri er, at man ikke er i stand til at udvikle generelt anvendelige løsninger adskilt fra de enkelte byggeopgaver. I dag bestemmer projekterne udviklingsindsatsen, og jeg tror, det i fremtidens byggeri må blive omvendt: Udviklingsindsatsen vil bestemme, hvilke projekter den pågældende virksomhed går ind i, slutter Mikkel Thomassen. Raunstrup nye vinkler på byggeri Gennem de seneste år har Raunstrup opført erhvervsbyggeri i partnering, hvor resultatet har været en optimal byggeproces økonomisk såvel som tidsmæssigt for bygherren. Overvejer du at bygge nyt domicil, ombygge eller tilbygge, bør du overveje partnering som model. Partnering er baseret på tillid, samarbejde og dialog. Raunstrup A/S Robert Fultons Vej Århus N Tlf.:

13 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 13 Sæt IT på byggeriets dagsorden Det Digitale Byggeri har været medvirkende til at sætte IT-teknologi på dagsordenen i byggeriet, og kravene til 3D CAD bidrager til at højne kvaliteten. Projektweb, 3D i CAD-programmer, aflevering af digitale materialer og digitale udbud er de fire grundpiller i Det Digitale Byggeri (et initiativ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen), hvoraf de tre førstnævnte allerede er udrullet i fuld skala. På grund af manglende enighed om opmålingsregler træder digitale udbud først i kraft den 1. januar 2008, hvorefter byggeriet for alvor må forventes at træde ind i den digitale tidsalder. Ny teknologi fremmer både industrialisering og kreativitet I det omfang entreprenørerne gør brug af 3D-modeller, vil en række komponenter kunne samles, monteres og installeres under industrialiserede forhold. Den største interesse ikke blot for brug af 3D-CAD, men for en bedre udnyttelse af de fordele, der ligger i en IT-understøttet forretning ligger aktuelt blandt arkitekter, ingeniører og andre rådgivere. Arkitekterne er meget positive over for vores ingeniør-modeller, idet vi nu kan levere 3D-modeller, som sætter dem i stand til at se de ingeniørmæssige forhold i et langt mere kreativt perspektiv. Det betyder til gengæld, at arkitekterne også stiller større udfordringer til os. Et af resultaterne er, at vi får et mere kreativt designet byggeri, hvilket ikke mindst skyldes, at arkitekterne med 3D-modeller på forhånd kan afgøre, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan, fortæller IT-chef Kim Jacobsen, Rambøll. Endnu bedre software er et stort ønske For IT-chef Kim Jacobsen er der ingen tvivl om, at en større udbredelse af IT i byggebranchen kræver bedre software. På vores store projekter udfordrer vi softwaren helt ud til grænsen, og jeg tror at et af vores projekter et stort koncertog konferencecenter i Reykjavik på Island rummer en af verdens største og datamæssigt righoldigste modeller inden for byggeri, der findes. Også andre store virksomheder har tilsvarende problemer med software, som ikke er godt nok til at håndtere disse meget store informationsmængder. Kreativt kan programmerne heller ikke følge med behovet, uddyber han og nævner som eksempel, at mange 3D CAD-programmer ikke kan håndtere cirkelbuede rørføringer kun rette og vinklede. Det hænger sammen med at man, da CAD-programmerne blev til, kun byggede mere retvinklede bygninger, hvor arkitekterne i dag udfordrer både CAD-programmer og entreprenører med alle tænkelige geometriske former, forklarer han. Internettet som omdrejningspunkt For Andreas Foldager, COO hos Byggeweb A/S, er der ingen tvivl om at Internettet bliver det helt centrale omdrejningspunkt for fremtidens projektsamarbejde i byggebranchen. At Det Digitale Byggeri er en af de vigtigste drivere for udbredelse af digitale IT-værktøjer i byggebranchen er Andreas Foldager ikke i tvivl om. Det er næppe selve kravene om digitalisering, eller den kendsgerning at 2 % af vores byggeri rammes af kravene, men mere den generelle IT-bølge, som efterfølgende skyller hen over branchen, der rykker ved udviklingen. Byggebranchen tvinges til at forholde sig til IT-anvendelse, og får derved øjnene op for nye muligheder og fordele. Arkitekterne er meget positive over for vores ingeniør-modeller, idet vi nu kan levere 3D-modeller, som sætter dem i stand til at se de ingeniørmæssige forhold i et langt mere kreativt perspektiv, fortæller IT-chef Kim Jacobsen, Rambøll. Uvildighed påskønnes Når byggebranchen i forbindelse med offentlige udbud tvinges til at anvende Internet-baserede services til udveksling af udbudsmaterialer, vil mange virksomheder naturligt nok være betænkelige ved at lade eventuelle konkurrenter opbevare deres data. Det er noget, alle må tage stilling til: Om man er tilfreds med at opbevare sine data hos én af parterne i byggeprojektet, eller om man foretrækker at lægge sine data et uvildigt sted. For Projektweb som helhed er det vigtigt med et uvildigt sted, hvor alle parter er trygge ved at opbevare netop deres data. Vi oplever en stor opblomstring i og med at flere og flere indgår firmaaftaler. Bygherren har på samme måde et behov for at skabe trygge rammer for sine samarbejdspartnere. Dét, at mange er begyndt at bruge nye digitale værktøjer i praksis, har åbnet manges øjne for byggeprocessens kompleksitet, og nødvendigheden af at forstå den bedre. F.eks. er det væsentligt at forholde sig til, hvem der reelt har de informationer, som skal indsamles ved den digitale aflevering, hvilke interesser de enkelte parter har, og hvordan man udnytter denne viden til at sikre, at informationerne bliver indsamlet i en brugbar form. Det er desuden begyndt at gå op for mange, at digitalisering af byggeriet i virkeligheden handler langt mere om at forstå hinanden, end om at benytte nye programmer til eget brug, slutter Andreas Foldager.

14 14 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Nye løsninger med eksisterende materialer At udvikle nye løsninger, som tilfredsstiller skærpede energikrav, er materialemæssigt noget af en udfordring. Mindskelse af klimaskærmens varmetab gennem øget isolering er en fin, og gennem årtier særdeles velgennemprøvet, løsning, som imidlertid kommer til kort når der også skal meget lys ind gennem store vinduespartier og åbne facadedesigns. I Danmark har en producent udviklet et helt nyt vindue med ramme af glasfiberarmeret polyester, som godt nok i sig selv ikke er noget nyt materiale, men nyt i forhold til produktion af vinduer. Selve materialet er velkendt i mange andre sammenhænge som eksempelvis til både og vindmøller, men anvendt i vinduessammenhænge bliver disse energimæssigt fantastisk meget bedre end andre sammenlignelige vinduestyper, fortæller professor Svend Svendsen fra BYG DTU. Spar 20 % med nye vinduer Hvor dagens gode vinduer typisk udviser et energitab på 50 KWh per m 2, kan man med nye konstruktioner opnå et positivt energitilskud. Dels på grund af anvendelse af trelagsruder med samme teknologi, som i dag anvendes i tyske og østrigske passivhuse, dels på grund af det helt specielle rammemateriale. Og netop dette materiale giver designerne nye muligheder, idet ganske smalle vindueskarme nemt kan realiseres. Der bliver større glasareal end med almindelige vinduer, varmetabet fra den glasfiberarmerede polyesterramme er væsentligt mindre, og så dannes der ingen kuldebroer. Eller med andre ord: mindre af det der er dårligst, og det der er dårligt er forbedret med hensyn til energitab. Her kan man altså med et snuptag, og en enkelt komponent, nedbringe det samlede energiforbrug ganske markant. Med sådanne materialer kan man ikke blot reducere husets energiforbrug til et niveau, hvor det opfylder de nye krav i Bygningsreglementet, men tillige opfylder de kommende krav i 2010 eller 2015, forklarer Svend Svendsen. Stadig plads til forbedringer Ifølge Svend Svendsen er vejen frem anvendelse af meget mere isolering end man plejer, nye og bedre vinduer med et positivt energitilskud, og ventilation med genvinding af så meget som muligt af varmen fra udblæsningsluften. Dette koncept bliver i vid udstrækning fulgt i alle nye huse. Når man har fået huset og vinduerne velisoleret, vil varmetabet gennem klimaskærmen nedbringes. Til gengæld er der så et vist varmetab ved at forsyne huset med frisk luft, og her er der stadig plads til forbedringer af selv den bedste varmeveksler, fastslår Svend Svendsen. GRP-vinduer isolerer 60 % bedre Det er danske Pro Tec, der stå bag det nye patentanmeldte GRP-vindue (Glassfibre Reinforced Polyesther), som BYG DTU-professor Svend Svendsen spår så store fremtidsudsigter. En reduktion af varmetabet med op til 60 % sammenlignet med traditionelle, moderne lavenergivinduer er da også en besparelse, som er til at få øje på. En af de spændende egenskaber med et sådant komposit-vindue er, at det hverken transporterer varme eller kulde, hvorved det får en meget lav U-værdi på 0,76 W/m2K. Dermed er vi langt foran reglerne i det nye Bygningsreglement, som ellers har skærpet kravene til U-værdien, fortæller adm. direktør Bjarne Haulrik, Pro Tec A/S. Nye designmuligheder får arkitekterne med Da Pro Tecs nye vindue kan fremstilles med meget smalle karme, giver det bygherrer og arkitekter nye designmuligheder, og netop dette er ifølge Bjarne Haulrik medvirkende årsag til, at man anvender de nye produkter. Der er stort set ingen begrænsninger for det nye GRP-vindue, som også sagtens kan produceres i facadehøjde i ét stykke. Og naturligvis er særdeles velegnet ved renovering af ældre og gamle fredede bygninger, slutter han. En af de spændende egenskaber med et sådant komposit-vindue er, at det hverken transporterer varme eller kulde, fotæller BYG DTUprofessor Svend Svendsen. Brint - fremtidens energikilde Brint som energikilde lyder som ren science fiction. Men faktisk råder vi over de nødvendige teknologier allerede nu. Brint rummer så mange fordele som kilde til både varme og elektricitet, at man allerede nu bør begynde at tænke mere over at etablere demosites. I meget boligbyggeri, og især i forbindelse med parcelhusbyggeri, stiller stigende krav til isolering økonomiske begrænsninger for den kollektive varmeforsyning. Det interessante ved brint er, at man ved hjælp af brændselsceller både kan opnå individuel varmeog elektricitetsforsyning, forklarer Martin Lykke Jensen, som er afdelingschef for Grontmij / Carl Bros energiafdeling. Bilen som husets energilager Det er kostbart at fremføre både el-, fjernevarme- og gasledninger, og frem for alt bliver det, med myndighedernes fremtidige krav om endnu mere energibesparende boliger, måske også overflødigt. For kommende passivhuses behov for opvarmning er meget små, hvad der taler for udnyttelse af decentral el- og varmeproduktion. Desuden kan boligerne levere el til nettet i perioder med overproduktion, såfremt boligen er udstyret med en elnetforbindelse. Med brint som energikilde i huset kan man anvende brintbilen i carporten som energilager. Når der er behov for energitilførsel henter man brint fra bilens tank, og når der er overskudsproduktion af energi i huset eksempelvis via en husintegreret vindmølle - fylder man brint tilbage på bilen, forklarer Martin Lykke Jensen. Mulig mental barriere Principielt kan brint ved hjælp af vindmøller produceres gratis, når der produceres overskudsstrøm fra vindmøller. Distributionsmæssigt er brint ikke væsentligt vanskeligere at håndtere end naturgas, om end opbevaringen tæt ved boligen vil udgøre en mental barriere hos mange mennesker, da brint udgør et sikkerhedsmæssigt risikomoment. Fysisk er der ingen væsentlige problemer, men sikkerhedsmæssigt er der naturligvis nogle ting, som skal afklares. Det var der også, da naturgassen kom i land fra Nordsøen; de er alle blevet løst, og naturgas indtager i dag sin naturlige rolle i mange hjem, siger Martin Lykke Jensen. Naturgas til brint Spaltning af naturgas til brint er en anden mulighed for at bringe brint helt ind i hjemmene, hvor brændselsceller omdanner brinten til elektricitet. Brint kan anvendes til flere formål end naturgas, idet brint både kan anvendes som drivmiddel i familiens brintbil og kan producere elektricitet og varme i hjemmet. Et af nøgleordene er fleksibilitet, og brint er virkelig meget fleksibel. Det store gennembrud kræver, at man fra myndighedernes side beslutter sig for at det vil man, og etablerer realistiske demosites, slutter Martin Lykke. Industrialiseret projektbyggeri med kort byggetid og god økonomi Qbes-huse er intelligent og industrielt producerede huse, der ikke blot udfordrer vanetænkning indenfor moderne boligbyggeri. Qbes-huse bryder fuldstændig med den traditionelle tankegang om langvarige byggeprocesser, budgetoverskridelser og dagbøder. Huse fra Qbes er modulære og kan sammensættes efter behov. Det sikrer en fleksibel løsning med et kort, effektivt og økonomisk projektforløb. room for life... Læs mere på eller ring til Jesper Kristiansen for information og materiale på tlf.: Qbes als er totalleverandør af modulopbyggede fleksible boliger, der sætter nye standarder for levering, kvalitet og pris. Qbes a s Pilbrodalen 13 DK-8660 Skanderborg

15 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 15 BEDRE KALKULATION SKABER VÆKST HOS TAGKÆDEN Som nyudlært tagdækker besluttede Marc Rosenberg sig for at starte sit eget firma. Det er nu fire år siden, og det har aldrig gået bedre. En af hemmelighederne bag succesen og den voldsomme ekspansion hedder Sigma Kalkulation. Af Nina Munch-Petersen Jeg har altid vidst, at jeg skulle være selvstændig. Og jeg blev det allerede fire måneder efter at jeg var udlært. Marc Rosenberg, manden bag Tagkæden ApS, er 25 år gammel og kan godt lide udfordringer. Tre år på skole, en masse praktik og gejsten til at skabe noget. Dét er tilsyneladende opskriften på en succeshistorie. Eller i hvert fald noget af den. Hurtigt i gang Tagkæden ApS ligger i et industrikvarter i udkanten af Vejle, og selvom forretningen har gået ganske godt siden starten i 2003, besluttede Marc Rosenberg for et lille års tid siden, at der skulle ske noget. Han havde indset, at præcise og retvisende kalkulationer udgør en stadig større del af grundlaget for, om en virksomheds gode projekter også er gode forretninger. For Marc Rosenberg var det på tide at føje et kalkulationsværktøj til værktøjskassen. Jeg ville gerne have styr på det med kalkulationerne, så jeg gik på Internettet og fandt Sigma. I første omgang valgte jeg at få programmet gratis på prøve i 30 dage, og det kørte bare. Marc Rosenberg, manden bag Tagkæden ApS Som så mange andre unge er Marc Rosenberg vant til at arbejde med computer, men han mener ikke, at hverken alder eller pc-erfaring er afgørende faktorer i den forbindelse. Jeg brugte to timer en aften over pc en med en Sigma-supporter i telefonen. Det der tog længst tid, var at få lagt priser ind, men når først det er gjort, så er det bare at åbne programmet, og to minutter efter er man inde i projektet. Det er simpelthen alle tiders program. godt. Det er fordi, jeg har fået Sigma ind på min computer. Jeg sparer sindssygt meget tid. Det er lige til en 13-skala! Foreløbig har Marc Rosenberg nået at lave beregninger på omkring 40 projekter med Sigma. Folk beder om priser på det ene og det andet nu om dage. Hvis ikke jeg havde haft Sigma, så havde jeg ikke haft tid til noget som helst andet end at lave tilbud til folk. Nu har jeg overskud til meget mere. Kalkulationsprogrammer er værdsatte i byggebranchen, fordi de giver det overblik, der skal til for at lave meget præcise beregninger. Det betyder, at risikoen for budgetoverskridelser bliver mindre og forståelsen af hele projektets økonomiske sammenhæng bliver klarere. Det er netop, hvad Marc Rosenberg oplever, efter at han har fået installeret Sigma på sin computer. Det er meget mere overskueligt nu. Jeg har fået en ro og et overblik, som jeg ikke havde før. En entreprise til en million kroner kan jeg for eksempel beregne på en time nu, hvor jeg før brugte meget mere tid på det. En ikke uvæsentlig sidegevinst er, at chancen for reelt at tjene penge bliver langt større, når beregningerne holder. Øget omsætning, bedre bundlinje For Marc Rosenberg betyder det helt konkret, at Tagkæden har fået en langt større omsætning. Jeg regner med at vi kommer til at omsætte for millioner kroner i år mod 3,4 millioner i 2006, fortæller han. De seneste års stigninger inden for materialeforbrug og lønudvikling gjort det langt sværere at kalkulere korrekt. Derfor er det vigtigt, at en virksomhed har den nyeste viden og de bedste værktøjer til at kunne kalkulere så præcist som muligt. Det har alt sammen betydning for, om der er sorte eller røde tal på bundlinjen, når året er omme. Med Sigma i baghånden kan Marc Rosenberg favorisere gode kunder med gode tilbud og stadig vide hvor prisen er. Indeksreguleringen sørger for, at tilbudene passer. Jeg rammer prisen hver gang og derfor er min indtjening blevet væsentligt bedre. Og det er klart, at når jeg tjener så mange flere penge, så tjener jeg også mere på bunden. Det er bare mere effektivt med Sigma. Tagkæden kører kun med faste kunder, så for Marc Rosenberg gælder det om hele tiden at sørge for, at de får en god, lav pris. Så bliver de både gladere og mere konkurrencedygtige, og så kører hjulene rundt, forklarer Marc Rosenberg. Selvfølgelig er det en udgift til at starte med, når man investerer i et program som Sigma, men det tjener sig hurtigt ind. Tid er jo penge, og du får simpelthen nogle bedre byggesager ud af det. Mere tid tilovers, mindre bekymring Siden er det gået stærkt for Tagkæden og Marc Rosenberg. Fra at have tre-fire mand fastansat, har Tagkæden i dag ti ansatte. Vi er ekspanderet over 150 procent inden for det sidste år. Og det er ikke bare fordi byggeriet går Sigma forhandles af CodeGroup A/S. Yderligere information på Her er det muligt at få en online demonstration af Sigma eller kontakte en sælger, der kan fortælle mere om løsningen og hvad den kan betyde for netop Deres virksomhed.

16 Der ligger mange værdier i den danske undergrund Sand, grus, kalk og vand synes måske ikke at være noget værd i sig selv, når det ligger under den danske muld. Men blander man disse ingredienser med viden, får man fundamentet for dansk byggeri. Beton består nemlig af sand, grus, kalk og vand. Det betyder, at beton er et 100% naturprodukt. et initiativ støbt af Dansk Beton Beton er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv er en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt vedligeholdelse. Betons evne til at lagre varme betyder desuden, at betonbygninger ofte har en god energiøkonomi. En betonbygning er derfor økonomisk at varme op om vinteren og økonomisk at holde kølig om sommeren. Det er ren værdi lige fra den danske undergrund.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede

Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Fremtidens Parcelhuse - er svanemærkede Ole Alm ole@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk www.fremtidensparcelhuse.dk www.energitjenesten.dk Fremtidens Parcelhuse Initiativ: Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Tog det bedste og gjorde det perfekt

Tog det bedste og gjorde det perfekt Tog det bedste og gjorde det perfekt compact p by nilan Passivhus-certificeret ventilations- og varmeløsning med utallige muligheder Compact p Compact P er en total ventilations- og varmeløsning med varmegenvinding

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Individuelt byggeri med personlighed og stil

Individuelt byggeri med personlighed og stil Individuelt byggeri med personlighed og stil MODERNE ENERGI KLASSISK Mere end 25 år med husbyggeri Hos Mester Byg A/S har direktør og indehaver Erik Laursen over 25 års erfaring i byggebranchen og omsætter

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM. www.rehau.dk. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri

NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM. www.rehau.dk. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri NORDIC DESIGN PLUS DET NYE ENERGIEFFEKTIVE VINDUES- OG DØRSYSTEM www.rehau.dk Bygge og Anlæg Bilindustri Industri NORDIC DESIGN PLUS VINDUER OG DØRE AF HIGH TECH-MATERIALET RAU-FIPRO - Vinduessystemet

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere