HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET. Fra skiftende samarbejder til partnerskaber

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE DET MODERNE BYGGERI Oktober 2007 Byg med lavt energiforbrug EU har besluttet at 20 % det samlede energiforbrug i 2020 skal komme fra vedvarende energi - læs mere på side 4 Manglende arbejdskraft forsinker byggeprojekter Det går godt for byggeriet rigtig godt, faktisk. Vi har for længst passeret den grænse, hvor danske håndværkere, og til en vis grad også ingeniører og arkitekter, kan følge med efterspørgslen. Læs mere på side 9 Fra skiftende samarbejder til partnerskaber Der stilles nye og langt mere omfattende krav til byggeriets partnere i disse år, og nogle af disse krav opfyldes bedst med faste og strategiske samarbejdspartnere ud fra en bevidsthed om at når kvalitet, effektivitet og innovation skal forbedres, kræves et langt tættere samarbejde end traditionelt. Læs mere på side 10 Industrialisering gavner konkurrenceevnen I byggeriet opfindes den samme løsning om og om igen i et utal af variationer fordi man er alt for dårlige til at indsamle og genanvende viden og erfaringer. En situation, der kan undgås med industrialiseret byggeri, hvor massetilpasset byggeri, takket være massiv anvendelse af IT-systemer, er mulig. Læs mere på side 12 ANNONCE FOTO: ADAM MØRK ANNONCE LIFTE BYGGEPLADSETABLERING BYGGEMASKINER ANLÆGSMASKINER MATERIEL UDLEJNING Cramo udlejer maskiner og flytbare lokaler fra 16 afdelinger fordelt i hele landet. Der er investeret massivt i nyt materiale, så vi lever op til selv de mest kræsne kunders krav. Det gælder også indenfor service, kvalitet og miljø med ISO 9001 og ISO Vi har lokal fleksibilitet og befinder os lige om hjørnet og har samtidig international styrke. Tlf VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN OKTOBER 2007

2 2 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Byggeriet på vej mod energieffektive løsninger Byggeriet rummer et enestående potentiale for energibesparelser. Men det kræver holdningsændringer og handling fra både bygningsog boligejerne, byggebranchen og politikerne at høste gevinsterne af et energieffektivt byggeri. Godt og vel 45 milliarder kroner bruger danskerne hvert år til opvarmning, el og ventilation af boliger og bygninger. Dermed udgør energiforbruget i bygninger næsten halvdelen af den samlede danske energiregning. Derfor kan boligejerne og byggebranchen spille en central rolle, når regeringens målsætning om en betydelig reduktion af energiforbruget skal realiseres. For nybyggeriets vedkommende er tendensen lovende. Med opstramningen af bygningsreglementet i 2006 og de planlagte revisioner i 2010 og 2015 vil fremtidens nybyggeri svare til lavenergihuse i klasse 1. Men ikke kun i nybyggede lav- eller nul-energihuse kan der spares på energien. For selv under de seneste års byggeboom udgør nybyggeriet kun godt 1% af den samlede bygningsbestand. Det største potentiale ligger således i de eksisterende 680 mio. etagekvadratmeter byggeri, hvoraf halvdelen er opført, før der blev stillet krav til bygningers energieffektivitet. Men det vil kræve holdningsændring og handling fra flere sider at realisere det enorme potentiale for energibesparelser i bygningsmassen: Boligejerne skal have øjnene op for, at en energi-renovering af boligen f.eks. i form af ekstra isolering eller nye vinduer - kan give væsentlige besparelser på energiregningen. Desværre er der ikke samme prestige i 100 mm. isolering, som der er i nye køkkener og velvære-rum. En markedsundersøgelse har vist, at der alene i 2007 er planlagt nye badeværelser og nye køkkener i de danske hjem, mens kun boligejere har planer om at få efterisoleret boligen. Byggebranchen skal udvikle og tilbyde pakke-løsninger, der gør det nemt og overskueligt for forbrugerne at få energi-renoveret deres boliger. Ideelt set skal forbrugerne kun henvende sig ét sted for få vurderet boligen, beregnet potentialet for besparelser og gennemført selve renoveringen. Med kravet om en gradvis overgang fra fossile brændstoffer til vedvarende energi vil det desuden blive relevant at kombinere energi-renoveringer med vedvarende energikilder, f.eks. solceller, på de enkelte ejendomme. Boligejerne skal med andre ord sørge for efterspørgslen, og byggebranchen skal sørge for udbuddet men det er op til politikerne at gøre energirenovering attraktivt. I dag kan det således ikke umiddelbart betale sig for bygnings- og boligejerne at investere i energirenovering. Lejelovgivningen forhindrer f.eks. udlejere i at få forrentet en investering i energi-forbedringer af ejendommen, som alene kommer lejerne til gode. Og for almindelige boligejere vil en energirenovering i dag medføre en øget ejendomsskat, fordi en energi-effektivisering både kan øge boligens værdi og brutto-areal. Det er sådanne barrierer, politikerne skal sørge for at rive ned. Dermed bliver det økonomisk rentabelt og attraktivt at få energirenoveret landets boliger. Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Byggeri I denne 2. udgave af avisen Det Moderne Byggeri fokuserer vi på byggeriets muligheder og fremtid. Formålet med denne avis er således at give et indblik i byggeriets mange udviklingsmuligheder, specielt indenfor energirigtig byggeri. Avisen er udarbejdet i samarbejde med interesse organisationer, offentlige myndigheder samt andre af byggeriets interessenter. Mediaplanet takker alle de deltagende for godt samarbejde. Venlig hilsen Troels Mortensen Projektleder, Mediaplanet Indhold: Byg med lavt energiforbrug side 4 Ringe interesse for CO2-neutrale 0-energihuse side 5 Varmepumper i kraftig vækst side 5 Spar penge med varmegenvinding side 6 Svanen er god mod miljøet side 6 ECO-City: fremtidens økologiske bymiljø - i dag side 7 Finansiering - en verden af muligheder side 8 Banker går sammen og internationaliseres side 8 Manglende arbejdskraft forsinker byggeprojekter side 9 Huset bestiller selv vedligeholdelse side 9 Fra skiftende samarbejder til partnerskab side 10 Ekspertpanelet svarer side 11 Industrialisering gavner konkurrenceevnen side 12 Sæt IT på byggeriets dagsorden side 13 Nye løsninger med eksisterende materialer side 14 Brint - fremtidens energikilde side 14 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS DET MODERNE BYGGERI - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Troels Mortensen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jonas Sand, Mediaplanet ApS Tekster: Michael Fahlgren, Danish Technical Press Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen A/S Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Distribueres med Børsen oktober Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Foto: pihl Kan du styre dine leverandører? Byggeri kræver i dag fokuseret kravspecifikation og effektiv processtyring. Bascon er bygherrens part i projektet, og som kompetent og erfaren bygherrerådgiver tilbyder vi sikkerhed for optimal gennemførelse af projektet, hvor nøgleordene er kreativitet, samarbejde, procesledelse og projektstyring - til den aftalte tid og den rette pris! Åboulevarden Århus C Tlf Bascons bygherrerådgivning er ikke en standardydelse, men målrettes i hvert enkelt tilfælde bygherrens ønsker og behov. Nytænkning kombineret med relevant faglighed fra mange års arbejde i ind- og udland sikrer den dynamik, der er afgørende i ethvert projekt. Baunegårdsvej 73 A 2900 Hellerup Tlf

3 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 3 RÅDGIVERTRÆF MESSE KONFERENCE NETVÆRK 31. oktober Åbningstider og program vil blive oplyst på raadgivertraef.dk Århus SAS Radisson, Margrethepladsen Danmarks nye bygge- og konferencemesse målrettet rådgiversegmentet Den 29. januar 2008 slår Ingeniøren dørene op for Danmarks første Rådgivertræf. En smal målrettet fagmesse med et stærkt konferenceprogram, der belyser og sætter fokus på tidens produkter og trend inden for byggeindustrien. Produktgrupper Det lette byggeri Facader, kontruktioner, tag og etageadskillelse Lyd og komfort Ventilation og isolering Faglig inspiration, foredrag og konferencer Der vil være et omfangsrigt konferenceprogram med væsentlige profiler fra branchen og paneldebat om de nyeste trend i markedet. Tid 29. januar 2008 fra kl Sted SAS Radisson, Margrethepladsen i Århus Info Få yderligere information på Energi Varme, isolering, el og alternativ energiforsyning Miljø VVS, CO 2 -reducering Book stand Øst-Danmark Gruppeleder Morten Weihrauch Salgskonsulent Mikkel Pedersen Vest-Danmark Konsulent Jens-Ole Nielsen Besøgermålgruppe n Rådgivende ingeniører n Byggeingeniører n Konstruktører n Direktører MESSEARRANGØR:

4 4 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Byg med lavt energiforbrug Allerede i 1970 erne byggede man energirigtigt men resultatet var uskønt betonbyggeri med vinduer på størrelse med skydeskår. I dag ser situationen helt anderledes ud. 40 % af det samlede danske energiforbrug anvendes i vores bygningsmasse. Til opvarmning, ventilation, tekniske installationer samt frembringelse af varmt brugsvand. De potentielle besparelser er enorme, og faktisk er vi ret godt med, hvad angår reduktion af selve bygningens energiforbrug og ikke mindst spild af energi i form af varmetab af forskellig art. Over 50 % af bygningsmassen uden aktuelle energikrav Selv om det er nemmest at opnå et lavt energiforbrug i nybyggeri, er det i den bestående bygningsmasse den helt store energibesparelse kan hentes. Over halvdelen er opført før 1979, hvor de første skærpelser af bygningers energiforbrug dukkede op i Bygningsreglementet. Tidligere var der ingen fokus på nedbringelse af bygningernes energiforbrug, hvilket er årsag til det store besparelsespotentiale. Den gennemsnitlige bygningsmasse forbruger hvad der svarer til 14 liter olie per kvadratmeter om året, hvorimod en ny bygning efter det eksisterende Bygningsreglement maksimalt må forbruge 5,5 liter. Og med de stramninger, der er lagt op til for nybyggeri, kommer vi i 2015 helt ned på 3 liter olie per kvadratmeter årligt. Udfordringen for den bestående bygningsmasse hedder derfor energirenovering i forbindelse med at man alligevel moderniserer, fornyer eller bygger om. At man tænker energirenovering ind i de påtænkte forbedringsaktiviteter, fastslår direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Energioptimering i nybyggeri Hvordan man bedst udvikler energimæssigt optimale materialer, byggeprocesser og konstruktioner er blandt de emner, der står øverst på producenters, arkitekters, ingeniørers og rådgiveres dagsorden. Frem for alt handler det om at kombinere rumstyring med klimastyring og i højere og højere grad begynde at tænke vedvarende energi i bygningerne. At udnytte overfladerne til elproduktion i form af solenergi eller solvarme til varmt vand, eller anvende varmevekslere/varmepumper til at hente varme ud af jorden. Alt sammen i kombination med tætte huse, som naturligvis også skal være sunde huse med indtænkt klimastyring, og indvinding af varmen i den udblæste luft. Samtidig skal det jo være arkitektonisk spændende byggeri med masser af dagslys, trivsel og signalværdi. Det bliver udfordringen for fremtidens byggeri, uddyber Michael H. Nielsen. 0-energi på vej Aktuelt er der arbejde omkring etablering af en egentlig passivhus-standard efter tysk/østrigsk forbillede i gang i Danmark. Med en passivhus-standard i Bygningsreglementet ønsker man naturligvis at sende et signal til byggeriets aktører om at fortsætte innovationen. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi i Danmark får 0-energihuse, eller ligefrem huse, som selv producerer energi. Det ligger måske ikke inden for de næste 10 år, men den dag solceller kommer ned i en så attraktiv markedspris, at de kan integreres i en tag- eller facadeløsning, kan vi sagtens have energiproducerende huse, konkluderer Michael H. Nielsen. Ny klasse for lavenergihuse i 2008 I den seneste udgave af Bygningsreglementet fra april måned 2006 arbejdes med to lavenergiklasser. I denne udgave blev energikravene skærpet med 25 %, og det er samtidig målsætningen at skærpe kravene med yderligere 25 % i 2010 og for øvrigt at fortsætte stramningerne i 2015, hvor kravene vil blive en halvering af bygningers energiforbrug sammenlignet med i dag. Ifølge En visionær dansk energipolitik 2025 fra januar 2007 er det regeringens hensigt at gå endnu videre med kravene til reduktion af bygningers energiforbrug. Et af fire indsatsområder er lavenergihuse, hvorfor der er afsat midler til forskning, udvikling og demonstration på området. En af målsætningerne i den byggepolitiske handlingsplan fra i år er at indføre en ny klasse for lavenergihuse i 2008, som ligger på et tilsvarende energiforbrug som passivhuse, men dog udtrykt ved en energiramme på samme måde som man har for de øvrige bygningskategorier. Det er dermed ikke en klasse, hvor det lave energiforbrug kun kan opnås gennem højisolering; man kan også bruge solvarme, solceller og varmepumper som midler til opnåelse af et lavt energiforbrug, fortæller civilingeniør Ejner Jerking, Erhvervsog Byggestyrelsen. 20 % vedvarende energi i EU 2020 Når det er besluttet at 20 % af det samlede energiforbrug i hele EU i 2020 skal komme fra vedvarende energi, sender det også et meget klart signal til byggebranchen. Nødvendigvis vil nogle lande producere mere vedvarende energi, mens andre vil producere mindre, hvorfor et velfungerende distributionsnet er en forudsætning. Herhjemme er det regeringens målsætning at vi skal op på 25 % vedvarende energi i 2020, og det er da slet ikke umuligt, at vi kommer endnu højere op og bliver nettoeksportør af vedvarende energi. Dannelse af CO2-neutrale bebyggelser og byer vil komme til at fylde mere og mere. I denne diskussion indtager bygninger en helt central rolle, slutter Michael H. Nielsen. Hvordan man bedst udvikler energimæssigt optimale materialer, byggeprocesser og konstruktioner er blandt de emner, der står øverst på producenters, arkitekters, ingeniørers og rådgiveres dagsorden. FOTO: ADAM MØRK Inspiration til nye muligheder Gå på opdagelse i mere end 200 forskellige mursten, se nye anvendelsesmuligheder og find den sten, der viser, hvem du er på

5 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 5 Ringe interesse for CO2-neutrale 0-energihuse Markedskræfterne kan ikke alene fremme interessen for 0-energihuse på dansk jord. Men det kan bygningsreglementet. På trods af navnet bruger 0-energihuse energi tilført udefra, men kun til understøttelse af beboernes aktiviteter. Derimod producerer 0-energihuset selv en del energi, eksempelvis fra solfangere, men forbruger ingen energi til opvarmning eller produktion af varmt brugsvand. 0-energihuset er derfor også CO2-neutralt. Manglende dansk standard Endnu er der ikke udformet nogen dansk standard for krav til 0-energihuse på samme måde som man i Tyskland og Østrig har den såkaldte passivhaus-standard for CO2-neu- tralt byggeri, som er omfattet af en række entydige kriterier. Endnu mangler vi en ensartet definition af, hvad et 0-energihus egentlig skal kunne, og det kan være en medvirkende årsag til den begrænsede efterspørgsel, fortæller markedschef Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Lovgivning kan fremme interessen Umiddelbart synes mange bygherrer, at idéen om at opføre 0-energihuse er interessant for hvem kan ikke tænke sig et hus, der stort set ikke bruger energi men når det kommer til stykket, og specielle løsninger umuliggør den ønskede arkitektoniske virkning, eller der på anden måde skal gås på kompromis, aftager interessen hurtigt. Endnu vælger de fleste andre løsninger end 0-energihuset. Men byggelovgivningen kan hurtigt ændre forholdene. Dels strammede bygningsreglementet sidste år op på en række forhold vedrørende energiforbrug i huse, dels kom der to nye klasser af lavenergibyggeri, som ikke er egentlige 0-energihuse, men hvor energiforbruget er væsentligt lavere end vi hidtil har kendt. Fra myndighedernes side er det tanken at foretage opstramninger og fastsætte en ny energistandard hvert femte år. På den måde bliver bygningsreglementet en bedre regulator for efterspørgslen på 0-energihuse end markedskræfterne, uddyber Henrik Garver og slutter: Aktuelt kan det være vanskeligt at få indeklima til at rime på 0-energi, men det kommer. I dag stammer 40 % af energiforbruget i Danmark fra bygningsmassen. 0-energibyggeri vil helt sikkert blive anvendt ved nybyggeri; den helt store udfordring bliver at renovere den eksisterende bygningsmasse til 0-energi. FAKTA Skatten spænder ben Paradoksalt nok fastsættes ejendomsskatten på basis af hvor meget plads på grunden et givent hus optager. Og da 0-energihuse nødvendigvis må opføres med tykkere ydermure af hensyn til isoleringen, får ejere af 0-energihuse en højere ejendomsskat, end hvis man sidder i et traditionelt hus på samme størrelse. Varmepumper i kraftig vækst Inden for energiområdet er varmepumpen aktuelt et af de varmeste emner. Når varmepumpen aktuelt har så meget vind i sejlene, skyldes det flere faktorer, hvoraf den høje oliepris, og den deraf følgende høje gaspris, er én af dem. Men også i forbindelse med renoveringsprojekter benytter mange lejligheden til at fremtidssikre bygningen med en varmepumpe, der i dag kan stå alene som varmekilde i mange boliger. Opfylder flere behov For virksomheder med et grønt FAKTA image og/eller regnskab opfylder varmepumpen både behovet for at reducere energiforbruget, og dermed CO2-belastningen, og sænke omkostningen til opvarmning. Ved nybyggeri skal byggeriets energiforbrug dokumenteres i et beregningsprogram fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), hvor varmepumper naturligvis er medtaget, og sammenlignet med de øvrige opvarmningssystemer er de temmelig fordelagtige, fortæller centerchef Claus Schøn Poulsen, Ringe erhvervsmæssig anvendelse i byområder Når varmepumpen ikke er særlig udbredt blandt erhvervsvirksomheder i byområder, hænger det sammen med at man mange steder paradoksalt nok har fjernvarme med tilslutningspligt. Til gengæld anvendes varmepumper ofte i forbindelse med opvarmning af procesvand, hvor man henter varmen fra køleanlægget. Få mere viden på: Teknologisk Instituts Center for køle- og varmepumpeteknik. Varmepumpen luner også økonomisk Gennem de seneste 30 år, hvor Teknologisk Institut har arbejdet med varmepumper, har udviklingen også tilgodeset denne teknologi, som generelt er blevet dobbelt så effektiv i perioden. Tilbagebetalingstiden afhænger af, hvad man sammenligner med. Men sammenligner man med et oliefyr, ser man typisk en halvering af driftsudgifterne, og en tilbagebetalingstid på mellem fem og otte år, hvilket er særdeles attraktivt. Navnlig når man mange steder skal fjerne eller udskifte olietanken som en følge af Miljøstyrelsens bekendtgørelse (Olietankbekendtgørelsen, red.), undersøger mange alternativerne. Og her er varmepumpen et vældig godt alternativ, uddyber Claus Schøn Poulsen. For virksomheder med et grønt image og/eller regnskab opfylder varmepumpen både behovet for at reducere energiforbruget, og dermed CO2- belastningen, og sænke omkostningen til opvarmning. Et holdbart alternativ Hvor nogle af de første varmepumper fra starten af 1970 erne ikke havde nogen særlig lang levetid, og hvor en del både private mennesker og virksomheder derfor geninstallerede oliefyret, holder moderne varmepumper i mange år. Med øget effektivitet henter varmepumper mere varme ud af omgivelserne, hvorfor der i dag anbefales noget større minimumsarealer til nedgravning af jordvar- meslangerne end tilbage i 70 erne og 80 erne. Reelt er kravet til det nødvendige jordareal blevet større, men til gengæld er man blevet væsentligt bedre til at dimensionere selve anlægget, der i som sagtens kan dække hele husets varmebehov inklusiv varmt brugsvand. Når nogle ønsker at have en brændeovn ved siden af, er det mere for hyggens skyld, slutter Claus Schøn Poulsen. NYHED Ventilation med IKM Comfort system IKM Comfort systemet giver stor frihedsgrad i arkitekturen og er en behagelig indeklimaløsning, med optimal økonomi FlowCalc 2.0 software tilgængelig på Beregninger på be06 på få øjeblikke IKM Comfort armaturer Ren filtreret luft Ingen træk med forvarmet friskluft Tilsluttes til eksisterende radiatorkreds Ingen luftkanaler i rummet Velegnet til naturlig/hybrid og mekanisk ventilation Fås i flere materiale variationer IKM Varmepumper Genvinding af energi i udsugningsluft Individuel/behovsstyret ventilation Opvarmning til varmekreds Fuldautomatisk drift Optimal driftsøkonomi året rundt NYHED IKM A/S Tlf.:

6 6 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Spar penge med varmegenvinding På trods af de potentielt store besparelser, der ligger i at genvinde varmen fra den brugte luft, er det næsten ukendt i den eksisterende boligmasse. Når man tager i betragtning, at omkring 30 % af boligens energitab kommer fra udluftning og/ eller utætheder i bygning/døre/ vinduer, og at 85 % af dette varmetab kan genvindes, kan det forekomme uforståeligt at ikke langt flere boliger udstyres med en luftvarmeveksler. Opvarmning af luft er en god investering Hvor boliger i ældre tid var så utætte, at udluftning ikke var nødvendig, åbner de fleste i dag blot et vindue for at lufte ud og skaber på den måde et ret så stort varmespild. Den friske luft skal opvarmes, og på den måde opstår det nævnte varmespild på omkring 30 % af bygningens samlede energiforbrug. Andre 30 % tabes gennem konstruktionen, og resten forbruges. Man har udviklet en række aggregater til boligventilation i stil med dem, man anvender i kontorbyggerier blot mindre. I sin enkleste form suges luften ud, og passerer indblæsningsluften i en varmeveksler. Hvis ellers bygningen ikke er utæt, er det særdeles effektivt, for på den måde opnår man dels et fast luftskifte uden at skulle bekymre sig om at åbne vinduer, og dels sparer man en masse varme. Typisk har en modstrømsveksler en varmeeffektivitetsgrad på omkring 85 % - det vil sige at man genvinder 85 % af varmen, fortæller Christian A. Hviid, som er ph.d.-studerende hos Birch & Krogboe og DTU. Varmt brugsvand fra ventilationen Hvor installation af anlæg til genvinding af varme stort set ikke anvendes i den eksisterende boligmasse, er det meget almindeligt i nyopførte parcel- og typehuse. Dog benyttes der tit et lidt anderledes princip, for i stedet for at opvarme indblæsningsluften bruges varmen fra udblæsningsluften til at opvarme brugsvandet. Der anvendes typisk en varmepumpe, som flytter varmen fra den brugte luft over i det varme vand, og frisk luft hentes gennem udluftningsventiler i vinduerne. Det er ikke den mest hensigtsmæssige måde at genanvende varmen på. Systemet bruger først energi på at opvarme den friske luft og derefter på at flytte varmen til brugsvandet. En bedre løsning er at genvinde varmen til den friske luft, og så opvarme brugsvandet på traditionel vis, forklarer Christian A. Hviid. Kun opvarmning i kontorbyggeriet Varmepumpen er så effektiv, at man i kontorbyggeri stort set aldrig anvender denne løsning, for man vil aldrig få brugt så store mængder varmt vand som varmepumpen vil producere. Svanen er god mod miljøet Det er ikke kun papir og sæbe, der svanemærkes. Også byggeri af småhuse (parcel- og rækkehuse) kan opføres med svanemærke. Allerede i 2005 blev man på nordisk plan enige om udformningen af et miljøstempel til byggeriet, men med svanemærket følger ikke FAKTA Det nordiske miljømærke Svanen, og det europæiske miljømærke Blomsten er Danmarks officielle miljømærker. De administreres af Miljømærkning Danmark Fremtidens Parcelhuse findes også på internettet kun miljømæssige hensyn. Også sundhed og kvalitet skal være i orden, før huset kan svanemærkes. Herhjemme er det Miljømærkning Danmark, der håndterer svanemærket. Sikrer indeklima, sundhed og energiforbrug Ved opførelse af et svanemærket hus er der skrappe krav til materialerne, som skal være miljøvenlige. Hvilke typer af materialer, der anvendes, blander Svanen sig derimod ikke i. Ved at anvende miljøvenlige materialer sikres et godt indeklima, og samtidig vil byggematerialerne også være skånsomme over for miljøet i byggeprocessen og når huset er færdigt. Når det gælder energien, så viser livscyklusvurderinger, at 80 % - 90 % af husets energirelaterede miljøbelastning, i hele husets levetid, udgøres af energiforbruget mens huset er beboet. Derfor er der stor fokus på dette, og derfor stiller Svanen skrappe krav til energiforbruget. I Danmark kræver vi som minimum, at huset overholder lavenergiklasse 2 ifølge det danske bygningsreglement. Desuden medtager vi varmetabskoefficienten som ekstra faktor, for på den måde at sikre en god isolering, fortæller projektleder Karen Dahl Jensen fra Miljømærkning Danmark. Sundheden skal være i orden Uanset om man vælger at opføre huse i træ, mursten, beton eller andet, stiller svanemærket krav til materialerne og deres indhold af tilsætningsstoffer. Eksempelvis skal en vis procentdel af træet komme fra bæredygtigt, certificeret skovbrug. Der stilles en række krav til de kemiske produkter, som bruges i byggeriet. Der er f.eks. krav til indendørslim, maling, gulvlak og bygningspladernes emission af formaldehyd. Og naturligvis er der fokus på miljøforholdene i materialekravene; det handler ikke kun om sundhed, uddyber Karen Dahl Jensen. Søg inspiration i Køge I Danmark er der indtil nu blevet uddelt 18 licenser til arkitekter, entreprenører og producenter af svanemærkede huse. Projektet Fremtidens Parcelhuse blev i 2005 etableret i Køge Kommune, hvor en grund i Herfølge blev udset alene til opførelse af svanemærkede huse. Her blev en række producenter og arkitekter samlet, og de mange forskellige resultater kan man i dag hente megen god inspiration i. Mange har brugt resultaterne til at komme på forkant med, hvad der sker inden for byggebranchen, slutter Karen Dahl Jensen.

7 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 7 ECO-City: Fremtidens økologiske bymiljø - i dag Takket være EU s Concerto-program er fremtidens økologiske bykoncept allerede nu ved at skyde op i Danmark, Sverige, Norge og Spanien. I et ellers sjældent set samarbejde på tværs af Øresund har Helsingborg og Helsingør etableret et ECO-City projekt som et fælles øko-cluster med et tilsvarende søsterprojekt i Tudela i Spanien. Og med yderligere et EU-sponseret Concerto-projekt i Trondheim i Norge på sidelinien. Det handler om lavenergibyggeri Fokus i ECO-City er at nedbringe energiforbruget i bolig- og erhvervsbyggeri til et niveau, hvor man mindst sparer 30 % i forhold til traditionelt byggeri. I projektet indgår også opførelse af passivhuse, hvor energibesparelsen kommer over 50 %. Det resterende energibehov dækkes med vedvarende energi, så Nye lavenergiboliger bygges i grønne omgivelser. man samlet set opnår en CO2-neutral byudvikling. Denne tankegang ønsker man naturligvis at sprede til hele Europa, da det ligger i tråd med EU s politik. Derfor er det kommunerne og de aktører, som naturligt er i området, der går forrest, fortæller sektionsleder Reto Michael Hummelshøj fra COWI A/S, som er initiativtager og projektleder for ECO-City konglomeratet. Omfattende privat/offentligt samarbejde ECO-City er blevet muligt takket være et omfattende samarbejde mellem energiselskaber, kommuner, lokale boligselskaber, rådgivere og universiteter, som inden for nøje geografisk definerede områder skal FOTO: COWI demonstrere konceptets levedygtighed og virke som ambassadører for nabokommuner, der gerne på den måde skulle få lyst til at etablere tilsvarende projekter. ECO-City er en del af EU s Concerto-plan, hvor byer i forskellige lande har meldt forskellige projekter ind. Ud over Helsingør/Helsingborg har Tudela og Trondheim samt en række europæiske byer meldt ud med lignende projekter, fortæller driftsleder for den kommunale fjernvarmeforsyning i Helsingør Kommune, Steffen Agger. Innovativ anvendelse af ny teknologi I erkendelse af, at man fra EU s side tidligere har ydet støtte til udvikling af en række teknologier, som ikke bliver anvendt tilstrækkeligt i praksis, ønsker man med Concerto at fremme innovativ anvendelse frem for teknologi. Eller med andre ord at anvende eksisterende teknologi på nye og innovative måder. Vi anvender relativt kendte teknikker på en bedre og mere integreret måde. Det skaber marked, og bringer dermed eksisterende, men ukendte, teknologier frem i lyset, forklarer Reto Hummelshøj. Både nyt og renoveret ECO-City består af mange forskellige bygningstyper med 350 nye lavenergiboliger, heraf 28 passivhuse, samt lidt over 450 økorenoverede boliger. Sidstnævnte medtages for at demonstrere, at det også er muligt at opnå betydelige energibesparelser ved renovering af eksisterende byggeri. ECO-City er på nuværende tidspunkt to år inde i den femårsperiode, man fra starten fastlagde som startperiode, og hvor der de seneste 1-2 år foretages løbende forbrugsmålinger for at fastslå konceptets energibesparelser i praksis. De første familier er netop flyttet ind i ECO-City bebyggelserne, og de næste følger over det kommende år. Selv om afstanden mellem Danmark og Sverige er lille, har man meget forskellige byggetraditioner. Så det er meget sundt at mødes på tværs, og diskutere de forskellige metoder. Det lærer begge parter meget af, siger Reto Hummelshøj. FAKTA Omfatter også kommunale ejendomme Ud over nye og renoverede økoboliger omfatter ECO-City-projektet også en række kommunale ejendomme. Herunder kontorbyggeri og skoler samt Kulturværftet Helsingørs tidligere skibsværft, som ombygges til kulturhus, hovedbibliotek og koncertsal. Det handler om at nedbringe anvendelsen af fossile brændsler, og i det hele taget behovet for at bruge så meget energi i EU, samt opnå en bred forankring i de forskellige EU-lande gennem praktiske eksempler. Under Concerto er vi otte delprojekter, hvoraf ECO-City er det ene, slutter Steffen Agger. ECO-City i tal ECO-City søger bl.a. gennem kampagner at påvirke de omkring indbyggere i Helsingør/Helsingborg. Projektet omfatter m 2 bygninger, som energirenoveres eller nyopføres til lavenergistandard, så der spares mellem 30 og 50 %. Den vedvarende energi kommer bl.a. fra en 2 MW vindmølle, en 5 MW træfliskedel, biogas, varmepumpe og et større solfangeranlæg. Læs mere på og concertoplus.eu. GÅ IKKE PÅ KOMPROMIS MED SIKKERHEDEN! FE ENGEL HAR MED LANCERINGEN AF SIN KOLLEKTION AF EN471 CERTIFICERET ARBEJDSTØJ SAT FOKUS PÅ SIKKERHEDEN. DE FLUORESCERENDE METERVARER ER BEHANDLET MED EN SMUDS- OG VANDAFVISENDE FINISH, DER FORLÆNGER LEVETIDEN OG SAMTIDIG BIBEHOLDER EN HØJ REFLEKTIONSGRAD. NU OGSÅ MED EN FLOT 2-FARVET PROFIL, I BÅDE GUL/MARINE, ORANGE/GRØN, ORANGE/GRÅ OG ORANGE/MARINE. SE MERE HOS DIN ENGEL FORHANDLER ELLER PÅ

8 8 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Finansiering - en verden af muligheder Den rigtige finansiering opnås ofte gennem rådgivning, for de finansielle instrumenter er i dag langt mere avancerede end tidligere. Lånetyper er i dag meget forskellige, og de måder, hvorpå de kan sammensættes for at optimere de enkelte projekters behov for finansiering, er lige så individuelle som projekterne. FAKTA Fra fastforrentet til projekttilpasset finansiering Gennem de seneste år er udviklingen af nye finansieringsprodukter gået stærkt. Takket være øget konkurrence, ændret lovgivning RO, SDO og SDRO RO: Realkreditobligationer SDO: Særligt Dækkede Obligationer SDRO: Særligt Dækkede Realkreditobligationer Den 29. maj i år vedtog Folketinget med et bredt flertal Lov 199 om ændring af Lov om Finansiel Virksomhed og andre love, hvorved reglerne om bankernes såkaldte Særligt Dækkede Obligationer (SDO), og kreditforeningernes Særligt Dækkede Realkreditobligationer (SDRO) som ventet blev gennemført. Begge lånetyper er baseret på værdipapirer, som er særligt sikre, idet de har sikkerhed i bestående aktiver som f.eks. fast ejendom. Altså aktiver, som også vil eksistere for obligationernes indehavere selv om instituttet, der har udstedt obligationerne, går konkurs. samt en øget efterspørgsel efter fleksible og individuelle løsninger, er den finansielle verdens innovation sat under pres. Markedet har samtidig ændret sig fra få og enkle produkter til en mangfoldig palette, som kan tilpasses efter den enkelte virksomheds behov og ikke mindst de konkrete projekter. Det seneste skud på stammen er således realkreditforeningernes SDRO-lån, hvor lånegrænserne er forhøjet til mellem 70 % - 80 % afhængig af byggeriets anvendelsesformål. Finansiering er gået fra at være et standardprodukt med standardløsninger til meget individuelle og skræddersyede løsninger, hvor fleksibilitet er nøgleordet. Således at både den platform, hvorpå virksomheden i dag hviler, samt de strategiske udfordringer den står over for, tilgodeses bedst muligt, fortæller vicedirektør Bjarne Jørgensen, Realkredit Danmark. 360 graders rådgivning nødvendig De mange muligheder øger naturligvis kompleksiteten, når erhvervslivet skal vælge den rigtige finansiering til byggeprojekterne. Ofte kræves kvalificeret rådgivning og sparring af en kompetent medspiller. Den kvalificerede rådgivning kræver naturligvis, at rådgiveren har et grundigt kendskab til alle virksomhedens forhold herunder den nuværende kapitalstruktur og forståelse for de strategier, virksomheden følger. I dag handler rådgivning ikke kun om realkredit, eller kun om bank. Som seriøs rådgiver skal man være i stand til at overskue alle de finansielle muligheder, herunder også en eventuel markedsføring af byggeriet. Rådgivning er nødvendig for alle virksomheder, som har behov for finansiering, uanset størrelsen af virksomheden, men store virksomheder har ofte betydelig finansiel kompetence in-house, så her er sparring hovedingrediensen i rådgivningen. Derimod efterspørger mindre virksomheder typisk løsninger, hvor vi ud fra vores erfaringer sammensætter en færdig finansieringspakke, som er let tilgængelig, forklarer Bjarne Jørgensen. Banker går sammen og internationaliseres Internationaliseringen har også nået de danske banker, og især ved finansiering af større projekter arbejder bankerne sammen. I dag er det ikke længere usædvanligt, at også danske banker går sammen om finansiering af samme projekt. Det er en tendens, som længe har været praktiseret i udlandet, og som er medvirkende til en øget internationalisering blandt danske banker. Et traditionelt realkreditlån passer måske ikke altid; ofte skal det strikkes sammen af delelementer fra realkredit- og banklån. Ofte opererer man med realkreditlån med en meget kort rente; en tendens, som vil blive yderligere forstærket med de nye SDO-lån, hvor man handler strukturerede og langt mere fleksible renteprodukter gennem bankerne, fortæller Head of Property Finance, Torben Hartz, Bank DnB NORD. Sammensæt selv profilerne I dag er det i høj grad muligt at få sammensat byggeriets finansiering med rente- og afdragsprofiler, som er tilpasset de præcise behov, der opstår i takt med projektets fremdrift, hvad enten der er behov for lange eller korte lånetyper. Både banker og realkreditinstitutter har, takket være deres innovative tilgang til markedets behov for forskellige finansieringstyper, været i stand til at udvikle disse nye produkter, som erhvervslivet i stor udstrækning har taget til sig. Ejendomsmarkedet er blevet meget mere professionelt, og typisk pakker man finansieringen sammen i større porteføljer. Også investorerne har stærk fokus på risici, og ønsker dermed en spredning af denne. Derfor samler man porteføljerne i større puljer, så man som investor ikke hænger på en enkelt ejendom. Hvor man tidligere var meget kassetænkende, og finansierede erhvervsbyggeriet gennem kreditforeningen, suppleret med bankens kassekredit, tænker man i dag mere alternativt, hvorved finansieringen bliver mere struktureret, slutter Torben Hartz. REHAU leverer materialerne til fremtidens byggeri U 0,8 Bygge og Anlæg Bilindustri Industri

9 ANNONCEINDSTIK Manglende arbejdskraft forsinker byggeprojekter Historier om udenlandske og stærkt underbetalte håndværkere florerer i medierne. Men vel betalt udenlandsk arbejdskraft er værdsat hos arbejdsgiverne. Huset bestiller selv vedligeholdelse DET MODERNE BYGGERI 9 Den tid, hvor byggeriets enkelte komponenter selv kan måle og rapportere ved hjælp af indlejret teknologi er ikke så langt væk. Det går godt for byggeriet rigtig godt, faktisk. Vi har for længst passeret den grænse, hvor danske håndværkere, og til en vis grad også ingeniører og arkitekter, kan følge med efterspørgslen. Ikke dansk, men europæisk marked Da man i byggeriet kunne fastslå højkonjunkturen som en kendsgerning, var første prioritet at hjælpe virksomhederne med at skaffe den nødvendige arbejdskraft fra udlandet - især Tyskland og Polen. Hos Dansk Byggeri lyder vurderingen at der i dag er ansat et sted mellem udenlandske medarbejdere, hvortil skal lægges i form af udenlandske underentreprenører, som kommer hertil med egne medarbejdere. Alle disse udenlandske medarbejdere sikrer at erhvervet ikke smelter ned på grund af højkonjunkturen. Både manglen på arbejdskraft og materialer har været med til at få byggeerhvervet til at indse, at de er en del af et større og europæisk marked for arbejdskraft, som sagtens kan hentes uden for ens lokal- område, og byggematerialer, som kan købes andre steder end i den lokale tømmerhandel. Og den dagsorden er kommet for at blive, også når konjunkturerne skifter. Så tror jeg ikke at det nødvendigvis er de udenlandske medarbejdere, der først bliver sendt hjem, fortæller direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Kommunikation en nødvendighed Ifølge Michael H. Nielsen handler det også om at være i stand til at kommunikere, og ikke alene på tværs af fagskel, men i lige så høj grad på dansk. Derfor vil det være naturligt at stille krav om et vist kendskab til dansk til de udenlandske medarbejdere. Med byggeriets internationalisering vil det også være naturligt at stille krav til de danske medarbejderes evne til at tale andre sprog sammen med deres udenlandske kolleger. Mange virksomheder har fundet ud af at de sagtens kan købe og anvende udenlandske byggematerialer. Og den dag, hvor der ikke længere er lokale leveringsproblemer kan det jo godt være at de fortsætter med at handle, hvor det er billigst, forklarer Michael H. Nielsen. Kompetente ledere en mangelvare Aktuelt er manglen på mellemledere en anden stor udfordring for byggeriet. For en mellemleder er kravet til forståelse af sprog og kultur så stort at det nærmest udelukker udenlandsk arbejdskraft på denne position. Rekruttering af medarbejdere er på det felt en vanskelig udfordring. De tekniske fag har ikke haft særlig høj status blandt de unge mennesker, hvorfor søgningen har været for lav gennem flere år. Vi er derfor nødt til at gøre det attraktivt at uddanne sig inden for ingeniørbranchen, slutter Michael H. Nielsen. Mens en del af de teknologiske landvindinger, som tegner sig i horisonten, endnu ikke kan implementeres, tegner der sig et ganske godt billede af hvad vi kan forvente, og standardisering vil blive den altafgørende faktor for succes eller fiasko. Forkerte installationer en saga blott Tekniske installationer som fx pumper er relativt enkle at håndtere, og driftsdata kan nemt opsamles og rapporteres centralt til den ansvarlige for vedligeholdelse. En indlejret chip der eksempelvis indeholder installerings- og vedligeholdelsesvejledninger, som håndværkeren nemt kan aflæse vha. en egnet enhed, kan kaldes en passiv teknologi, idet der her kun afgives prædefineret information. Denne type af teknologi er om ikke lige om hjørnet, så dog tæt på. Derimod ligger de mere aktive teknologier, hvor eksempelvis døre, vinduer og andre bygningselementer vha. indbyggede systemer selv afgive signal når døren skal males, når termovinduet punkterer mv. lidt længere ude i fremtiden. Men først og fremmest skal vi have standarder for hvordan, og med hvilken form for elektronisk enhed, informationerne udlæses, på plads, fortæller seniorforsker Nils Lykke Sørensen, Statens Byggeforskningsinstitut. Aktive teknologier forlænger levetiden Den passive form for embedded teknologi vil kunne hjælpe både håndværkeren i det daglige arbejde, byggeriets driftsansvarlige og i sidste ende bygningsejeren med fx at drive byggeriet energirigtigt. Den aktive form kan være med til at forlænge bygningens levetid i og med at man kan identificere problemerne mens de stadigvæk er meget små. Men først og fremmest må vi finde frem til fælles standarder for de forskellige aspekter, slutter Nils Lykke Sørensen.

10 10 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Fra skiftende samarbejder til partnerskaber Traditionelt har man inden for byggeriet sammensat nye partnere til hvert nyt byggeprojekt. Den tradition er under forandring. FOTO: COWI Der stilles nye og langt mere omfattende krav til byggeriets partnere i disse år, og nogle af disse krav opfyldes bedst med faste og strategiske samarbejdspartnere ud fra en bevidsthed om, at når kvalitet, effektivitet og innovation skal forbedres, kræves et langt tættere samarbejde end traditionelt. Strategisk samarbejde bringer byggebranchen videre Kun gennem et tættere samarbejde, som tilpasses de enkelte byggeprojekter, kan samarbejdsformen udvikles til fremme for partnerskabet. Uanset ens tilknytning til byggebranchen det være sig som rådgiver, entreprenør eller håndværker har man konkurreret om de samme aspekter. Der er eksempelvis ikke den store forskel på den måde, hvorpå forskellige tømrervirksomheder tilbyder deres ydelser, og det har traditionelt indebåret, at man skifter samarbejdspartnere meget hyppigt ofte fra dag til dag. For at det skal kunne lade sig gøre at skifte samarbejdspartnere så hyppigt, og samtidig tjene penge, er man nødt til at arbejde ud fra nogle meget ensartede rutiner. De enkelte virksomheder kommer derfor til at ligne hinanden meget på den måde de udfører arbejdet. Når man gør det, er det vanskeligt at udvikle sig, og det fastholder byggebranchen i en manglende evne til at udvikle sig som branche og skabe ordentlig innovation og øget produktivitet. Hvis vi skal ændre det kan den enkelte virksomhed intet gøre alene; det må gøres i en afhængighed af hinanden. Derfor begynder et stigende antal virksomheder at indgå strategiske samarbejder, siger administrerende direktør Per Feldthaus, Arkitema. Skab større værdi for kunden Ved at gå sammen i strategiske samarbejdsformer bliver man i stand til at udbyde ydelserne på andre måder, som skaber større værdi for kunden. Det indebærer naturligvis at man vælger faste samarbejdspartnere, som man ikke kun samarbejder med på det aktuelle projekt, men også på det næste, og det næste På den måde får man mulighed for at fokusere på en række konkrete udviklingsområder, herunder naturligvis også selve samarbejdet. Alene i kraft at et længerevarende samarbejde får man faktisk ting forærende. Eksempelvis har man hos NCC ændret på leverancestrukturen og nedbragt antallet af underleverandører ganske drastisk. Det er et klart udtryk for at man ønsker at samarbejde med færre, som man til gengæld indgår faste leveringsaftaler med. Dermed kan man bedre specificere det ønskede produkt, og leverandøren får bedre mulighed for at tilpasse sine produkter, og man kan selv optimere kvalitet, proces og samarbejde, uddyber Per Feldthaus. Tilliden tilbage i byggeriet For adm. direktør Jørgen Z. Krat, Raunstrup A/S, er der ingen tvivl om, at det med partnering er muligt at genskabe den nødvendige tillid mellem byggeriets parter; dén tillid, som er blevet sat over styr gennem mange års fejlslagne byggeprojekter. Personligt brænder jeg for partnering-modellen, som er en fantastisk måde at samarbejde på, og jeg tror det bliver den bæredygtige model fremover i byggeriet, som er lidt belastet af et dårligt renomme og mistillid. Med partnering får vi tilliden tilbage på banen, og man får folk til at vise, at de kan forvalte tillid, siger Jørgen Z. Krat. Hold budgettet med partnering Hos Raunstrup begyndte partnering at tage form for fire år siden det var i forbindelse med en større skolerenoveringssag i offentligt udbud i totalentreprise. Her var der ikke tale om at konkurrere på mursten, men alene på evnen til at beskrive, hvordan man kunne styre processen kombineret med nogle økonomiske parametre, herunder styringshonorarer og dækningsbidrag. Med en 32-siders målrettet beskrivelse vandt Raunstrup maksimum karakterer på samtlige vurderingsparametre, og kunne kort efter igangsætte renovering en af Baggesen Skolen i Korsør et projekt til over 40 millioner kroner. Vi fik efterfølgende et fantastisk godt samarbejde op at stå med underentreprenørerne, som vi også involverede i partneringprocessen, og bygherren. Vi afleverede et mangelfrit byggeri, som stod færdigt en måned før tidsplanen. Vores erfaringer med dette projekt har vi naturligvis efterfølgende overført til en række erhvervsopgaver, uddyber Jørgen Z. Krat. Anvender tragtmodellen Til symbolisering af partneringprocessen anvender Jørgen Z. Krat en tragtmodel, som viser hvordan økonomi skal passe sammen med ønsker og behov. En opgave starter typisk på det visionære plan med en tilsvarende idé om den til rådighed værende økonomi. I en dialogbaseret proces arbejder man sig, sammen med arkitekter og ingeniører, ned gennem tragten. Undervejs involverer vi vores underentreprenører, så de bliver en del af processen, og får mulighed for at bidrage med deres kompetencer i både projekterings- og tilbudsfasen. På den måde afdækkes mange forhold undervejs, som ikke ville komme frem i lyset i en traditionel hierarkisk byggeproces, hvor bygherre og arkitekt dikterer forløbet. Slutresultatet bliver, at bygherren får sit byggeri til tiden, med langt færre fejl og oftest er der også penge at spare, slutter Jørgen Z. Krat. Nyhed: Bedre muligheder for realkreditfinansiering i din erhvervsejendom Vidste du, at det fra den 1. juli 2007 er blevet muligt at belåne yderligere 10 % af værdien af din ejendom til den lave realkreditrente? Som den første på markedet tilbyder Realkredit Danmark nu FlexLån baseret på SDRO. Det giver mulighed for at belåne op til 70 % af værdien i din ejendom. Interesseret? Ring til vores rådgivere på og få en grundig snak om SDRO og eventuelt et lånetilbud. Eller læs mere om de nye muligheder på

11 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 11 Ekspertpanelet svarer Vi har sammensat et ekspertpanel, som her belyser byggeriets status vedrørende anvendelse af digitale teknologier. Vi stillede de samme tre spørgsmål til COO Andreas Foldager, Byggeweb, udviklingschef Michael Nielsen fra COWIs afdeling for Building Services/Installationer, IT og indeklima samt Jørn Jensen fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Andreas Foldager Hvilke incitamenter skal der efter din mening til for at fremme anvendelse af Det Digitale Byggeri? For virksomhederne skal der være rentable fordele ved at indføre nye metoder og investere, og medarbejderen skal føle, at man i hverdagen får mere, end man giver. Det er en af de store fordele ved samarbejde over internettet, hvis løsningen er skruet rigtigt sammen. Udbredelsen af de statslige krav til regioner og kommuner vil være af afgørende betydning. Samtidig vil vores uddannelser med mere massive krav om øget digitalt samarbejde også have nemmere ved at indgå tværgående samarbejder, f. eks. hvor de studerende samarbejder over en fælles studieweb efter samme metode som i byggeriet. Hvor står byggeriet i dag med hensyn til at anvende eksisterende, digitale teknologier? Internet-baseret samarbejde, som projektweb, digitalt udbud over nettet og totalløsninger, som udnytter internettet til at indsamle information, er på vej frem. F.eks. er antallet af projektbrugere på Byggeweb gået fra projektbrugere til på knapt et år. En del er gået i gang med at bruge 3D, heraf enkelte med et par nye skridt i retning af at bruge det til mere end visualisering. Hvorfor anvendes de teknologiske muligheder ikke fuldt ud i byggeriet? Fordi mulighederne ikke har været afstemt med virkeligheden. En almindelig byggesag har ca. 100 for hinanden ukendte virksomheder indblandet. Implementeringen af ny teknologi i en så fragmenteret verden forudsætter samling og enighed, især når vi snakker om 3D-modeller. Det er først nu, de virkelige forudsætninger begynder at vise sig, og kun for dem der går i gang i praksis. Internet-samarbejde har større udbredelse, fordi forudsætningerne for at få reel værdi er færre. Dette skyldes, at de gode internet-løsninger vi har, rammer en smule, men ikke for langt, foran dér hvor folk er nu. På den måde trækkes udviklingen i gang, samtidig med at det giver værdi. På trods af sin udbredelse har internet-samarbejde stadig et stort uudnyttet potentiale, som vil udløses i takt med den generelt stigende brug af internettet som et sted, man arbejder og afleverer information til gavn for andre og dermed også for sig selv. Michael Nielsen Hvilke incitamenter skal der efter din mening til for at fremme anvendelse af Det Digitale Byggeri? En række af tiltagene løber nedad - se anvendelsen af 3D, som på baggrund af 3D arbejdsmetode er kraftigt stigende - her har timingen været perfekt, og værktøjerne er til stede for effektivt at høste gevinsterne. For en række af de andre tiltag er der store mangler på standarder; uden standard for BMF, opmålingsregler etc. er det svært at sikre en ensartet forståelse og implementering på tværs af branchen. Desuden er der DBK, som skulle binde det digitale materiale sammen - systemet ser ud til at holde teoretisk, men der mangler dels en praktisk test - modtagekontrol - og dels anvendelsesorienterede eksempler på, hvor detaljeret det skal anvendes i praksis i de forskellige faser. Hvis implementeringen skal fremmes, skal der tages hånd om disse problemer, der skal være en tydelig ejer af kravene med de nødvendige ressourcer til at videreudvikle kravene. Desuden er der for nogle initiativer fortsat en klar udmelding fra kunderne - bygherrer og driftsherrer - om de er interesserede i resultaterne; f.eks. er der udbredt utilfredshed med DBK systemet. Men basis for en stor del af DDB er 3D projektering, og det er som sagt godt på vej til at blive standard i byggebranchen, og dermed er der en platform at gennemføre de øvrige tiltag på. Desuden skal nævnes samarbejdsformerne i byggebranchen, som i en række tilfælde modarbejder anvendelse af digitale muligheder; den kraftige opsplitning af arbejdet udsætter væsentlige beslutninger unødigt, hvor anvendelsen af IT gerne skulle muliggøre tidlige beslutninger - og konsekvensberegninger af alternativer på et tidligt tidspunkt. Hvor står byggeriet i dag med hensyn til at anvende eksisterende, digitale teknologier? Der er talrige undersøgelser af status for IT-anvendelsen i byggeriet - og der er store forskelle mellem parterne. Hos rådgiverne er der udbredt anvendelse af IT værktøjer, og anvendelsen stiger hele tiden. Problemerne omkring manglende standarder og tekniske problemer medfører, at udveksling af informationerne mellem parterne forhindres, og dermed går branchen som helhed glip af væsentlige effektiviseringspotentialer. Derimod opleves der hos visse udførende firmaer en uvilje - eller manglende evne - til at tage mulighederne i anvendelse. Hvorfor anvendes de teknologiske muligheder ikke fuldt ud i byggeriet? Er besvaret under ovenstående - manglende standarder og velafprøvede arbejdsmetoder, opsplitning i små enheder i branchen, samarbejdsforhold mv. Jørn Jensen Hvilke incitamenter skal der efter din mening til for at fremme anvendelse af Det Digitale Byggeri? Det Digitale Byggeri er ikke et mål i sig selv. Hvis der skal være idé i at digitalisere byggeriet, skal der skabes værdi for resultatet gennem byggeprocessen som helhed og for alle aktører i processen. Det Digitale Byggeri er et naturligt teknologisk redskab, som via et tættere samarbejde mellem samtlige parter i byggeprocessen sikrer optimal anvendelse af ressourcerne, bedre kvalitet og højere effektivitet. Det Digitale Byggeri gør derved dansk byggeri mere konkurrencedygtigt. Hvor står byggeriet i dag med hensyn til at anvende eksisterende, digitale teknologier? Digitalisering af byggeprocessen er stadig på begynderstadiet, og vi har derfor kun få eksempler, som indikerer, at der opnås en merværdi. Dog er der mange aktører, der som frontløbere har taget Det Digitale Byggeri til sig og arbejder med strukturer og værktøjer med henblik på at forbedre samarbejde, videndeling og kommunikation mellem deltagerne i byggeprocessen. Disse frontløbere har en klar forventning om, at indførelsen af de digitale værktøjer i de daglige arbejdsprocesser er værdiskabende, dels internt i forhold til virksomheden og dels i forhold til det produkt, som leveres i den samlede byggeproces. Det er frontløberne, der skal være medvirkende til at forøge anvendelsen af de digitale teknologier i byggeerhvervet. Der er ikke tvivl om, at anvendelsen af digitale værktøjer kunne være større, men det skal også nok komme, når det digitale værktøj har vist sit værd det er frontløberne, der viser vejen med de gode eksempler. Hvorfor anvendes de teknologiske muligheder ikke fuldt ud i byggeriet? De stolte håndværkertraditioner rækker langt tilbage i historien. Disse traditioner er grundlaget for dansk byggeri. De digitale værktøjer vil som et naturligt element understøtte samarbejde, kommunikation og videndeling mellem alle aktører gennem hele byggeprocessen og dermed være med til sikre flotte danske byggetraditioner også langt ud i fremtiden.

12 12 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Industrialisering gavner konkurrenceevnen Produktforædling gennem samarbejde mellem hjemlige producenter på konceptniveau, eller i form af systemleverancer, forbedrer konkurrenceevnen over for udenlandske producenter. De første spæde skridt imod industrialisering i byggeriet blev taget for omkring fire år siden med Teknologisk Instituts etablering af en række forretningskonsortier under IndustriNetværk ( I dag udgør netværket omkring 300 virksomheder, og selve netværket består både af tværfaglige netværk, markedsnetværk i udlandet og forskellige forretningskonsortier. Netværk ud over landets grænser De omtalte markedsnetværk er både etableret i England og Rusland, og et skandinavisk er under etablering. Ved at opbygge internationalt efterspurgte koncepter kan markedsnetværkene hjælpe danske virksomheder med etablering i de respektive markeder. Standardisering er helt afgørende. Det Digitale Byggeri tog fat på standardiseringen via elektronisk dataudveksling fra start til slut, og åbne standarder bliver afgørende i fremtiden til udveksling af data mellem forskellige CAD-programmer, således at producenterne kan komme ind i processerne på et tidligere tidspunkt, når man taler om digitale produkter, fortæller centerchef Anders Thomsen fra Teknologisk Institut. De vigtige standarder De aktuelt anvendte forretningsmodeller omkring industrialisering kombinerer produkt udvikling, tidsafhængig procestrimning og integreret IT-understøttelse eventuelt indkapslet i et strategisk partnerskab med de partnere, som medgår ved den samlede leverance af byggeri eller systemprodukt. Det stiller naturligvis krav om, at de enkelte komponenter umiddelbart kan samles uden problemer med interfaces eller tolerancer. Det er her mange af byggeriets fejl og mangler opstår, fordi man ikke får dem håndteret i byggesituationen når man projekterer. Åbne standarder for interface mellem de mange forskellige komponenter tror jeg er utroligt væsentligt for Blandt de største fordele ved industrialiseret byggeri kan Anders Thomsen umiddelbart identificere kunde/ brugertilpasset byggeri, hvor man på bygningsdelsniveau kan tilbyde totalt varieret byggeri takket være massiv anvendelse af IT-systemer. byggeriet, men samtidig meget vanskeligt at håndtere. Sammen med Videnscenter for Industrialiseret Byggeri, som er et samarbejde mellem Odense Tekniske Skole og Nordjysk Erhvervsakademi, opsamler vi over en treårig periode viden. Standarder for interfaces, og hvordan man får tingene til at passe sammen ude på byggepladserne, er et af fokusområderne. Industrialiseret byggeri foregår for 80 % vedkommende på fabrik, og kun 20 % udføres på byggestedet, uddyber Anders Thomsen. Højere, kendt og ensartet kvalitet gennem industrialisering Blandt de største fordele ved industrialiseret byggeri kan Anders Thomsen umiddelbart identificere kunde/brugertilpasset byggeri, hvor man på bygningsdelsniveau kan tilbyde totalt varieret byggeri takket være massiv anvendelse af IT-systemer. Gennem en meget tæt procesforståelse kan man levere individuelt tilpasset byggeri uden de mange fejl og mangler vi ser i dag, fordi processerne styres langt mere præcist på en fabrik. Men hvor man også tænker byggepladsen ind industrielt med justin-time-leverancer. På den måde opnår man en højere kvalitet leveret til aftalt tid og pris, konkluderer Anders Thomsen. Manglen på ensartethed er sekretariatsleder hos Byggeriets Innovation, Mikkel Thomassen, helt enig i. Den afgørende forskel fra tidligere tiders industrialisering er, at det i dag ikke handler om at lave ensartede produkter, men ensartede processer. Det handler om at etablere en høj grad af produktionsvenlighed og en stor genbrug af viden, samtidig med at man kan tilbyde kunderne en stor variation i en kendt og ensartet kvalitet. Jeg ser industrialiseret byggeri som en mulighed for at komme ud af det dødvande, byggeriet befinder sig i for nuværende, udtaler han. Bedre arbejdsmiljø og færre ulykker Når store dele af selve konstruktionsarbejdet flyttes indendørs og industrialiseres, opnås en række indlysende fordele. Dels arbejdes der i tørvejr, hvorved efterfølgende problemer med fugt- og vandskader undgås. Dels er det nemmere at etablere sikre arbejdsrutiner, hvorved mange arbejdsulykker undgås. Og endelig ligger arbejdet ikke stille blot fordi vejret umuliggør det udendørs arbejde. Man undgår også de situationer, som opstår når man skal arbejde med nogle ting, man ikke helt kender, som ikke er særligt godt beskrevet, og som skal udføres under stort stress fordi man er kommet bagud ifølge tidsplanen. Og der er en klar sammenhæng mellem det at have travlt, og det at lave ulykker. For de udførende giver industrialiseret byggeri formentlig både et bedre og et sikrere arbejdsmiljø, fastslår Mikkel Thomassen. Adskil produktudvikling og produktion Ifølge Mikkel Thomassen opfindes den samme løsning om og om igen i et utal af variationer, fordi man i byggeriet er alt for dårlige til at indsamle og genanvende viden og erfaringer. En situation, som åbenlyst kan undgås med industrialiseret byggeri. Hovedproblemet i traditionelt byggeri er, at man ikke er i stand til at udvikle generelt anvendelige løsninger adskilt fra de enkelte byggeopgaver. I dag bestemmer projekterne udviklingsindsatsen, og jeg tror, det i fremtidens byggeri må blive omvendt: Udviklingsindsatsen vil bestemme, hvilke projekter den pågældende virksomhed går ind i, slutter Mikkel Thomassen. Raunstrup nye vinkler på byggeri Gennem de seneste år har Raunstrup opført erhvervsbyggeri i partnering, hvor resultatet har været en optimal byggeproces økonomisk såvel som tidsmæssigt for bygherren. Overvejer du at bygge nyt domicil, ombygge eller tilbygge, bør du overveje partnering som model. Partnering er baseret på tillid, samarbejde og dialog. Raunstrup A/S Robert Fultons Vej Århus N Tlf.:

13 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 13 Sæt IT på byggeriets dagsorden Det Digitale Byggeri har været medvirkende til at sætte IT-teknologi på dagsordenen i byggeriet, og kravene til 3D CAD bidrager til at højne kvaliteten. Projektweb, 3D i CAD-programmer, aflevering af digitale materialer og digitale udbud er de fire grundpiller i Det Digitale Byggeri (et initiativ fra Erhvervs- og Byggestyrelsen), hvoraf de tre førstnævnte allerede er udrullet i fuld skala. På grund af manglende enighed om opmålingsregler træder digitale udbud først i kraft den 1. januar 2008, hvorefter byggeriet for alvor må forventes at træde ind i den digitale tidsalder. Ny teknologi fremmer både industrialisering og kreativitet I det omfang entreprenørerne gør brug af 3D-modeller, vil en række komponenter kunne samles, monteres og installeres under industrialiserede forhold. Den største interesse ikke blot for brug af 3D-CAD, men for en bedre udnyttelse af de fordele, der ligger i en IT-understøttet forretning ligger aktuelt blandt arkitekter, ingeniører og andre rådgivere. Arkitekterne er meget positive over for vores ingeniør-modeller, idet vi nu kan levere 3D-modeller, som sætter dem i stand til at se de ingeniørmæssige forhold i et langt mere kreativt perspektiv. Det betyder til gengæld, at arkitekterne også stiller større udfordringer til os. Et af resultaterne er, at vi får et mere kreativt designet byggeri, hvilket ikke mindst skyldes, at arkitekterne med 3D-modeller på forhånd kan afgøre, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan, fortæller IT-chef Kim Jacobsen, Rambøll. Endnu bedre software er et stort ønske For IT-chef Kim Jacobsen er der ingen tvivl om, at en større udbredelse af IT i byggebranchen kræver bedre software. På vores store projekter udfordrer vi softwaren helt ud til grænsen, og jeg tror at et af vores projekter et stort koncertog konferencecenter i Reykjavik på Island rummer en af verdens største og datamæssigt righoldigste modeller inden for byggeri, der findes. Også andre store virksomheder har tilsvarende problemer med software, som ikke er godt nok til at håndtere disse meget store informationsmængder. Kreativt kan programmerne heller ikke følge med behovet, uddyber han og nævner som eksempel, at mange 3D CAD-programmer ikke kan håndtere cirkelbuede rørføringer kun rette og vinklede. Det hænger sammen med at man, da CAD-programmerne blev til, kun byggede mere retvinklede bygninger, hvor arkitekterne i dag udfordrer både CAD-programmer og entreprenører med alle tænkelige geometriske former, forklarer han. Internettet som omdrejningspunkt For Andreas Foldager, COO hos Byggeweb A/S, er der ingen tvivl om at Internettet bliver det helt centrale omdrejningspunkt for fremtidens projektsamarbejde i byggebranchen. At Det Digitale Byggeri er en af de vigtigste drivere for udbredelse af digitale IT-værktøjer i byggebranchen er Andreas Foldager ikke i tvivl om. Det er næppe selve kravene om digitalisering, eller den kendsgerning at 2 % af vores byggeri rammes af kravene, men mere den generelle IT-bølge, som efterfølgende skyller hen over branchen, der rykker ved udviklingen. Byggebranchen tvinges til at forholde sig til IT-anvendelse, og får derved øjnene op for nye muligheder og fordele. Arkitekterne er meget positive over for vores ingeniør-modeller, idet vi nu kan levere 3D-modeller, som sætter dem i stand til at se de ingeniørmæssige forhold i et langt mere kreativt perspektiv, fortæller IT-chef Kim Jacobsen, Rambøll. Uvildighed påskønnes Når byggebranchen i forbindelse med offentlige udbud tvinges til at anvende Internet-baserede services til udveksling af udbudsmaterialer, vil mange virksomheder naturligt nok være betænkelige ved at lade eventuelle konkurrenter opbevare deres data. Det er noget, alle må tage stilling til: Om man er tilfreds med at opbevare sine data hos én af parterne i byggeprojektet, eller om man foretrækker at lægge sine data et uvildigt sted. For Projektweb som helhed er det vigtigt med et uvildigt sted, hvor alle parter er trygge ved at opbevare netop deres data. Vi oplever en stor opblomstring i og med at flere og flere indgår firmaaftaler. Bygherren har på samme måde et behov for at skabe trygge rammer for sine samarbejdspartnere. Dét, at mange er begyndt at bruge nye digitale værktøjer i praksis, har åbnet manges øjne for byggeprocessens kompleksitet, og nødvendigheden af at forstå den bedre. F.eks. er det væsentligt at forholde sig til, hvem der reelt har de informationer, som skal indsamles ved den digitale aflevering, hvilke interesser de enkelte parter har, og hvordan man udnytter denne viden til at sikre, at informationerne bliver indsamlet i en brugbar form. Det er desuden begyndt at gå op for mange, at digitalisering af byggeriet i virkeligheden handler langt mere om at forstå hinanden, end om at benytte nye programmer til eget brug, slutter Andreas Foldager.

14 14 DET MODERNE BYGGERI ANNONCEINDSTIK Nye løsninger med eksisterende materialer At udvikle nye løsninger, som tilfredsstiller skærpede energikrav, er materialemæssigt noget af en udfordring. Mindskelse af klimaskærmens varmetab gennem øget isolering er en fin, og gennem årtier særdeles velgennemprøvet, løsning, som imidlertid kommer til kort når der også skal meget lys ind gennem store vinduespartier og åbne facadedesigns. I Danmark har en producent udviklet et helt nyt vindue med ramme af glasfiberarmeret polyester, som godt nok i sig selv ikke er noget nyt materiale, men nyt i forhold til produktion af vinduer. Selve materialet er velkendt i mange andre sammenhænge som eksempelvis til både og vindmøller, men anvendt i vinduessammenhænge bliver disse energimæssigt fantastisk meget bedre end andre sammenlignelige vinduestyper, fortæller professor Svend Svendsen fra BYG DTU. Spar 20 % med nye vinduer Hvor dagens gode vinduer typisk udviser et energitab på 50 KWh per m 2, kan man med nye konstruktioner opnå et positivt energitilskud. Dels på grund af anvendelse af trelagsruder med samme teknologi, som i dag anvendes i tyske og østrigske passivhuse, dels på grund af det helt specielle rammemateriale. Og netop dette materiale giver designerne nye muligheder, idet ganske smalle vindueskarme nemt kan realiseres. Der bliver større glasareal end med almindelige vinduer, varmetabet fra den glasfiberarmerede polyesterramme er væsentligt mindre, og så dannes der ingen kuldebroer. Eller med andre ord: mindre af det der er dårligst, og det der er dårligt er forbedret med hensyn til energitab. Her kan man altså med et snuptag, og en enkelt komponent, nedbringe det samlede energiforbrug ganske markant. Med sådanne materialer kan man ikke blot reducere husets energiforbrug til et niveau, hvor det opfylder de nye krav i Bygningsreglementet, men tillige opfylder de kommende krav i 2010 eller 2015, forklarer Svend Svendsen. Stadig plads til forbedringer Ifølge Svend Svendsen er vejen frem anvendelse af meget mere isolering end man plejer, nye og bedre vinduer med et positivt energitilskud, og ventilation med genvinding af så meget som muligt af varmen fra udblæsningsluften. Dette koncept bliver i vid udstrækning fulgt i alle nye huse. Når man har fået huset og vinduerne velisoleret, vil varmetabet gennem klimaskærmen nedbringes. Til gengæld er der så et vist varmetab ved at forsyne huset med frisk luft, og her er der stadig plads til forbedringer af selv den bedste varmeveksler, fastslår Svend Svendsen. GRP-vinduer isolerer 60 % bedre Det er danske Pro Tec, der stå bag det nye patentanmeldte GRP-vindue (Glassfibre Reinforced Polyesther), som BYG DTU-professor Svend Svendsen spår så store fremtidsudsigter. En reduktion af varmetabet med op til 60 % sammenlignet med traditionelle, moderne lavenergivinduer er da også en besparelse, som er til at få øje på. En af de spændende egenskaber med et sådant komposit-vindue er, at det hverken transporterer varme eller kulde, hvorved det får en meget lav U-værdi på 0,76 W/m2K. Dermed er vi langt foran reglerne i det nye Bygningsreglement, som ellers har skærpet kravene til U-værdien, fortæller adm. direktør Bjarne Haulrik, Pro Tec A/S. Nye designmuligheder får arkitekterne med Da Pro Tecs nye vindue kan fremstilles med meget smalle karme, giver det bygherrer og arkitekter nye designmuligheder, og netop dette er ifølge Bjarne Haulrik medvirkende årsag til, at man anvender de nye produkter. Der er stort set ingen begrænsninger for det nye GRP-vindue, som også sagtens kan produceres i facadehøjde i ét stykke. Og naturligvis er særdeles velegnet ved renovering af ældre og gamle fredede bygninger, slutter han. En af de spændende egenskaber med et sådant komposit-vindue er, at det hverken transporterer varme eller kulde, fotæller BYG DTUprofessor Svend Svendsen. Brint - fremtidens energikilde Brint som energikilde lyder som ren science fiction. Men faktisk råder vi over de nødvendige teknologier allerede nu. Brint rummer så mange fordele som kilde til både varme og elektricitet, at man allerede nu bør begynde at tænke mere over at etablere demosites. I meget boligbyggeri, og især i forbindelse med parcelhusbyggeri, stiller stigende krav til isolering økonomiske begrænsninger for den kollektive varmeforsyning. Det interessante ved brint er, at man ved hjælp af brændselsceller både kan opnå individuel varmeog elektricitetsforsyning, forklarer Martin Lykke Jensen, som er afdelingschef for Grontmij / Carl Bros energiafdeling. Bilen som husets energilager Det er kostbart at fremføre både el-, fjernevarme- og gasledninger, og frem for alt bliver det, med myndighedernes fremtidige krav om endnu mere energibesparende boliger, måske også overflødigt. For kommende passivhuses behov for opvarmning er meget små, hvad der taler for udnyttelse af decentral el- og varmeproduktion. Desuden kan boligerne levere el til nettet i perioder med overproduktion, såfremt boligen er udstyret med en elnetforbindelse. Med brint som energikilde i huset kan man anvende brintbilen i carporten som energilager. Når der er behov for energitilførsel henter man brint fra bilens tank, og når der er overskudsproduktion af energi i huset eksempelvis via en husintegreret vindmølle - fylder man brint tilbage på bilen, forklarer Martin Lykke Jensen. Mulig mental barriere Principielt kan brint ved hjælp af vindmøller produceres gratis, når der produceres overskudsstrøm fra vindmøller. Distributionsmæssigt er brint ikke væsentligt vanskeligere at håndtere end naturgas, om end opbevaringen tæt ved boligen vil udgøre en mental barriere hos mange mennesker, da brint udgør et sikkerhedsmæssigt risikomoment. Fysisk er der ingen væsentlige problemer, men sikkerhedsmæssigt er der naturligvis nogle ting, som skal afklares. Det var der også, da naturgassen kom i land fra Nordsøen; de er alle blevet løst, og naturgas indtager i dag sin naturlige rolle i mange hjem, siger Martin Lykke Jensen. Naturgas til brint Spaltning af naturgas til brint er en anden mulighed for at bringe brint helt ind i hjemmene, hvor brændselsceller omdanner brinten til elektricitet. Brint kan anvendes til flere formål end naturgas, idet brint både kan anvendes som drivmiddel i familiens brintbil og kan producere elektricitet og varme i hjemmet. Et af nøgleordene er fleksibilitet, og brint er virkelig meget fleksibel. Det store gennembrud kræver, at man fra myndighedernes side beslutter sig for at det vil man, og etablerer realistiske demosites, slutter Martin Lykke. Industrialiseret projektbyggeri med kort byggetid og god økonomi Qbes-huse er intelligent og industrielt producerede huse, der ikke blot udfordrer vanetænkning indenfor moderne boligbyggeri. Qbes-huse bryder fuldstændig med den traditionelle tankegang om langvarige byggeprocesser, budgetoverskridelser og dagbøder. Huse fra Qbes er modulære og kan sammensættes efter behov. Det sikrer en fleksibel løsning med et kort, effektivt og økonomisk projektforløb. room for life... Læs mere på eller ring til Jesper Kristiansen for information og materiale på tlf.: Qbes als er totalleverandør af modulopbyggede fleksible boliger, der sætter nye standarder for levering, kvalitet og pris. Qbes a s Pilbrodalen 13 DK-8660 Skanderborg

15 ANNONCEINDSTIK DET MODERNE BYGGERI 15 BEDRE KALKULATION SKABER VÆKST HOS TAGKÆDEN Som nyudlært tagdækker besluttede Marc Rosenberg sig for at starte sit eget firma. Det er nu fire år siden, og det har aldrig gået bedre. En af hemmelighederne bag succesen og den voldsomme ekspansion hedder Sigma Kalkulation. Af Nina Munch-Petersen Jeg har altid vidst, at jeg skulle være selvstændig. Og jeg blev det allerede fire måneder efter at jeg var udlært. Marc Rosenberg, manden bag Tagkæden ApS, er 25 år gammel og kan godt lide udfordringer. Tre år på skole, en masse praktik og gejsten til at skabe noget. Dét er tilsyneladende opskriften på en succeshistorie. Eller i hvert fald noget af den. Hurtigt i gang Tagkæden ApS ligger i et industrikvarter i udkanten af Vejle, og selvom forretningen har gået ganske godt siden starten i 2003, besluttede Marc Rosenberg for et lille års tid siden, at der skulle ske noget. Han havde indset, at præcise og retvisende kalkulationer udgør en stadig større del af grundlaget for, om en virksomheds gode projekter også er gode forretninger. For Marc Rosenberg var det på tide at føje et kalkulationsværktøj til værktøjskassen. Jeg ville gerne have styr på det med kalkulationerne, så jeg gik på Internettet og fandt Sigma. I første omgang valgte jeg at få programmet gratis på prøve i 30 dage, og det kørte bare. Marc Rosenberg, manden bag Tagkæden ApS Som så mange andre unge er Marc Rosenberg vant til at arbejde med computer, men han mener ikke, at hverken alder eller pc-erfaring er afgørende faktorer i den forbindelse. Jeg brugte to timer en aften over pc en med en Sigma-supporter i telefonen. Det der tog længst tid, var at få lagt priser ind, men når først det er gjort, så er det bare at åbne programmet, og to minutter efter er man inde i projektet. Det er simpelthen alle tiders program. godt. Det er fordi, jeg har fået Sigma ind på min computer. Jeg sparer sindssygt meget tid. Det er lige til en 13-skala! Foreløbig har Marc Rosenberg nået at lave beregninger på omkring 40 projekter med Sigma. Folk beder om priser på det ene og det andet nu om dage. Hvis ikke jeg havde haft Sigma, så havde jeg ikke haft tid til noget som helst andet end at lave tilbud til folk. Nu har jeg overskud til meget mere. Kalkulationsprogrammer er værdsatte i byggebranchen, fordi de giver det overblik, der skal til for at lave meget præcise beregninger. Det betyder, at risikoen for budgetoverskridelser bliver mindre og forståelsen af hele projektets økonomiske sammenhæng bliver klarere. Det er netop, hvad Marc Rosenberg oplever, efter at han har fået installeret Sigma på sin computer. Det er meget mere overskueligt nu. Jeg har fået en ro og et overblik, som jeg ikke havde før. En entreprise til en million kroner kan jeg for eksempel beregne på en time nu, hvor jeg før brugte meget mere tid på det. En ikke uvæsentlig sidegevinst er, at chancen for reelt at tjene penge bliver langt større, når beregningerne holder. Øget omsætning, bedre bundlinje For Marc Rosenberg betyder det helt konkret, at Tagkæden har fået en langt større omsætning. Jeg regner med at vi kommer til at omsætte for millioner kroner i år mod 3,4 millioner i 2006, fortæller han. De seneste års stigninger inden for materialeforbrug og lønudvikling gjort det langt sværere at kalkulere korrekt. Derfor er det vigtigt, at en virksomhed har den nyeste viden og de bedste værktøjer til at kunne kalkulere så præcist som muligt. Det har alt sammen betydning for, om der er sorte eller røde tal på bundlinjen, når året er omme. Med Sigma i baghånden kan Marc Rosenberg favorisere gode kunder med gode tilbud og stadig vide hvor prisen er. Indeksreguleringen sørger for, at tilbudene passer. Jeg rammer prisen hver gang og derfor er min indtjening blevet væsentligt bedre. Og det er klart, at når jeg tjener så mange flere penge, så tjener jeg også mere på bunden. Det er bare mere effektivt med Sigma. Tagkæden kører kun med faste kunder, så for Marc Rosenberg gælder det om hele tiden at sørge for, at de får en god, lav pris. Så bliver de både gladere og mere konkurrencedygtige, og så kører hjulene rundt, forklarer Marc Rosenberg. Selvfølgelig er det en udgift til at starte med, når man investerer i et program som Sigma, men det tjener sig hurtigt ind. Tid er jo penge, og du får simpelthen nogle bedre byggesager ud af det. Mere tid tilovers, mindre bekymring Siden er det gået stærkt for Tagkæden og Marc Rosenberg. Fra at have tre-fire mand fastansat, har Tagkæden i dag ti ansatte. Vi er ekspanderet over 150 procent inden for det sidste år. Og det er ikke bare fordi byggeriet går Sigma forhandles af CodeGroup A/S. Yderligere information på Her er det muligt at få en online demonstration af Sigma eller kontakte en sælger, der kan fortælle mere om løsningen og hvad den kan betyde for netop Deres virksomhed.

16 Der ligger mange værdier i den danske undergrund Sand, grus, kalk og vand synes måske ikke at være noget værd i sig selv, når det ligger under den danske muld. Men blander man disse ingredienser med viden, får man fundamentet for dansk byggeri. Beton består nemlig af sand, grus, kalk og vand. Det betyder, at beton er et 100% naturprodukt. et initiativ støbt af Dansk Beton Beton er et næsten uopslideligt byggemateriale, hvilket i sig selv er en miljømæssig fordel, da betonbyggeri kræver meget lidt vedligeholdelse. Betons evne til at lagre varme betyder desuden, at betonbygninger ofte har en god energiøkonomi. En betonbygning er derfor økonomisk at varme op om vinteren og økonomisk at holde kølig om sommeren. Det er ren værdi lige fra den danske undergrund.