Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Transkript

1 FORÅR februar 12. februar 19. februar 26. februar 4. Marts 11. Marts Undervisningsplan revideret fra d.11.marts Introduktion til faget Hana Malá Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá Plasticitet Jesper Mogensen Anatomi (fort.), Forskningsnyt, Sanse Hana Malá Sansning Hana Malá 18. marts Påskeuge ingen undervisning marts Hukommelse Thomas Alrik Sørensen april Hukommelse; Opmærksomed Thomas Alrik Sørensen april Opmærksomhed; Bevidsthed Thomas Alrik Sørensen april Sprog Hana Malá april Følelser Hana Malá april Nyt fra forskningen; Afslutning og opsamling Hana Malá 1

2 Hjernen og neuropsykologi Hold 2004 XI. Emotioner ved Hana Malá Tirsdage, , CSS,

3 The mention of the word emotion usually calls to mind one of the six so-called primary or universal emotions: happiness, sadness, fear, anger, surprise, or disgust. Thinking about the primary emotions makes the discussion of the problem easier, but it is important to note that there are numerous other behaviors to which the label "emotion" has been attached. They include so-called secondary or social emotions, such as embarrassment, jealousy, guilt, or pride; and what some call background emotions, such as well-being or malaise, calm or tension. A. Damasio Primære eller universale emotioner Glade Frygt Sorg Vrede Overraskelse Foragt 3

4 Emotioner har tit været opfattet som meningsløst og generende vedhæng ved vores rationelle evner, men som vi vil se ved gennemgangen af dette emne, spiller de en stor rolle i forbindelse med alle andre kognitive funktioner 4

5 Definition af emotioner To typer af definitioner: Grundlæggende emotioner (Ekman & Friesen, 1971) Glæde, Sorg, Vrede, Væmmelse, Frygt & Overraskelse Emotions dimensioner (Osgood et al., 1957; Russel, 1979) Valence Arousal (fysiologisk aktivering) Emotions dimensioner (Davidson et al., 1990) Tilnærmelse (approach) & tilbagetrækkelse (withdraw) Dette ses afspejlet i de forskellige studier 5

6 Emotioner og Arousal Folkepsykologi James-Lange (1884/1885) Cannon-Bard (1927) Schacter-Singer (1962) 6

7 Folkepsykologisk forklaring Stimulus Emotion Arousal Fight Flight Freeze Stimulus Flygt Frygt!!! 7

8 Problemet ved folkepsykologien Vi kan ikke kategorisere det store væld af forskellige følelser: Vred, Sur, Arrig, Gal, Tosset, osv. Samt deres subjektive natur (tænk evt. på problemerne ved bevidsthed) Alternativt kan man kategorisere efter den adfærd de har tilknyttet e.g. frygt = flugt 8

9 James-Langes somatisk teori Stimulus Arousal Emotion Stimulus Flygt Frygt!!! 9

10 James-Langes somatisk teori En af teoriens antagelser ville være: Er der en reduktion af den kropslige respons til stimulus, bliver også den emotionelle reaktion reduceret. Dvs. At emotionen vil opleves mindre intensivt. Mennesker med rygmarvsskader oplever reduceret emotionalitet. Denne reduktion er proportionelt med det niveau i rygmarven, hvor skaden findes. 10

11 Problemer ved James-Lange Arousal Emotion Mit hjerte banker & jeg sveder i håndfladerne En tiger FARE!!! Løb!!! En afgrund FARE!!! Stop!!! En pige Kærlighed? Motion Emotion??? Hvordan kan samme arousal give anledning til forskellige emotioner? Cannon (1927) systemet er for langsomt til at kunne forklare emotionernes umiddelbarhed Forsøg med adrenalin Kolde følelser (Marañon, 1924; Landis & Hunt 1932) 11

12 Cannon-Bards teori Stimulus Arousal Emotion Flygt Stimulus & Frygt!!! 12

13 Problemer ved Cannon-Bard Svag forklaring Dualismen i det hele taget er problematisk Hvorfor ikke polyisme? Casper the friendly ghost Vi vender tilbage til dualismen med Damasio men kritikken af James-Lange kan ikke afvises 13

14 Schacter-Singers teori Stimulus Arousal Appraisal Emotion Stimulus Appraisal Flygt Frygt!!! 14

15 Schacter-Singers teori Adrenalinstudie 184 universitetsstuderende fik 1 af 2 typer indsprøjtninger: adrenalin eller placebo. De blev dog allesammen fortalt at de fik vitaminer, som hvis effekt skulle testes ifm. deres syn. Adrenalinindsprøjtningen gav en række bivirkninger: øget puls, øget respiration, øget blodtilførsel i muskler og hjerne. Placeboindsprøjtningen havde ingen bivirkninger. Eksperimentelle grupper: Adrenaline + You will experience secondary effects from the vitamin, including increased heart rate, rapid breathing, and increased blood flow to the muscles and brain. Adrenaline + You will experience secondary effects from the vitamin, including a dull headache, itching and numb feet. Adrenaline + No information about secondary effects. 15

16 Schacter-Singers teori Adrenalinstudie 184 universitetsstuderende fik 1 af 2 typer indsprøjtninger: adrenalin eller placebo. De blev dog allesammen fortalt at de fik vitaminer, som hvis effekt skulle testes ifm. deres syn. Adrenalinindsprøjtningen gav en række bivirkninger: øget puls, øget respiration, øget blodtilførsel i muskler og hjerne. Placeboindsprøjtningen havde ingen bivirkninger. Eksperimentelle grupper: Adrenaline Adrenaline Adrenaline True information about secondary effects False information about secondary effects No information about secondary effects. Efter indsprøjtninger blev FP bedt om at vente på venteværelset, hvor der var en person, som faktisk var en af eksperimentatorer. Denne person opførte sig på 2 måde: abenlyst glad eller sur. 20 min derefter fik FP et spørgeskema, der skulle udfylde. Bl.a. var der 2 kritiske spørgsmål, som de skulle besvare: How irritated, angry or annoyed would you say you feel at present?, og How good or happy would you say you feel at present? 16

17 Schacter-Singers teori Adrenalinstudie 184 universitetsstuderende fik 1 af 2 typer indsprøjtninger: adrenalin eller placebo. De blev dog allesammen fortalt at de fik vitaminer, som hvis effekt skulle testes ifm. deres syn. Adrenalinindsprøjtningen gav en række bivirkninger: øget puls, øget respiration, øget blodtilførsel i muskler og hjerne. Placeboindsprøjtningen havde ingen bivirkninger. Eksperimentelle grupper: Glad kontekst Sur kontekst Adrenaline + True information about secondary effects They reported feeling more or less normal They reported feeling more or less normal Adrenaline + False information about secondary effects They reported feeling rather happy (double as much as the true information group ) They reported feeling rather angry (double as much as the true information group ) Adrenaline + No information about secondary effects. They reported feeling rather happy (double as much as the true information group ) They reported feeling rather angry (double as much as the true information group ) 17

18 Schacter-Singers teori Adrenalinstudie 184 universitetsstuderende fik 1 af 2 typer indsprøjtninger: adrenalin eller placebo. De blev dog allesammen fortalt at de fik vitaminer, som hvis effekt skulle testes ifm. deres syn. Adrenalinindsprøjtningen gav en række bivirkninger: øget puls, øget respiration, øget blodtilførsel i muskler og hjerne. Placeboindsprøjtningen havde ingen bivirkninger. Eksperimentelle grupper: Glad kontekst Sur kontekst Adrenaline Adrenaline Adrenaline True information about secondary effects False information about secondary effects No information about secondary effects. Som teorien forudsagde, den gruppe, der fik adrenalinindsprøjtning og blev samtidig misinformeret om indsprøjtningens bivirkniner + gruppen, der ikke fik at vide noget som helst oplevede sig selv som de gladeste/sureste i de 2 eksperimentelle kontekster. Dette forklares ved at de fik indsprøjtningen men ingen forklaring for hvorfor de føltes som de gjorde (glade eller sure). Derfor ledte de efter mulige grunde og tilskrev deres arousal oplevelser/følelse enten til at være rigtig glade eller rigtig sure. 18

19 Schacter-Singers teori Adrenalinstudie Dette studie har vist, at mennesker som er aroused af ukendte årsage (fx. pga. en adrenalinindsprøjtning) kan påvirkes til at opleve vrede, eufori eller frygt alt afhængig hvilken kontekst de befinder sig i. Det fysiologiske substrat for alle stærke emotioner kan være det samme. Det er først i selve situationen, hvor det bestemmes gennem cues fra andre mennesker og lign. hvilken emotion der opleves. 19

20 Opsummerende De fire hovedteorier: 20 Rosenzweig et al. (2002)

21 Emotionsforskning Papez (1937) MacLean (1949, 1952) Zajonc (1980, 1984) Lazarus (1981, 1984) Le Doux (1996) Damasio (1999) 21

22 Gamle ideer Papez (1937) MacLean (1949, 1952) Læs eksempelvis selv artiklen fra Psykolog Nyt: (Overgaard, Ramsøy & Skov, 2005) Psykologi og neurovidenskab 22

23 Papez circuit og emotioner Det limbiske system 23

24 Det limbiske system Papez foreslog hvilke hjernestrukturer bidrager med de nødvendige projektioner og forbindelser, så emotioner kan kontrolleres fra det kortikale plan: cingulat gyrus, hypothalamus, mammillary bodies, anterior nucleus af den dorsale thalamus, fornix og hippocampus. Papez circuit Nye strukturer som bearbejder emotionel information, som blev tilføjet Papez circuit + Det såkaldte limbiske system 24

25 Amygdala Ligesom PFC, også amygdala modtager indput fra alle sansesystemer. Tilsvarende (igen ligesom PFC, kræver neuronerne i amygdala komplekse stimulig (fx. Ansigter) for at blive aktiveret/exciteret. Derudover er mange celler i amygdala multimodale dvs. at de responderer på stimuli fra forskellige sansemodaliteter (visuelt, auditivt, somatisk, gustatorisk og olfaktoriske). Det antages derfor, at der i amygdala skabes et komplekst billede at den sensoriske verden. Dette billede er specielt følsomt over for stimuli, som kan være truende eller farlige. Klüver-Bucy syndrom. Efter bilateral fjernelse af amygdala hos aber, de aber der har været meget aggressive bliver ret tamme, og de viser nedsat respons over for biologisk relevante stimuli, som andre aber finder truende (fx, en slange). 25

26 Amygdala Kazuistikker støtter den ide, at amygdala er en nøglestruktur for bearbejdning og oplevelse af frygt. Patient (S.M.) - bilateral forkalkning og atrofi af den foreste del af tindingelappen (inkl. Amygdala). Hun kan ikke genkende følelsen frygt hos andre mennesker eller fotos. Ellers ingen sensorisk eller hukommelsesmæssige defekt. 26

27 Amygdala Kazuistikker støtter den ide, at amygdala er en nøglestruktur for bearbejdning og oplevelse af frygt. Forskere har bedt S.M. at tegne ansigtsudtryk for de forskellige emotioner fra hukommelse. S.M. producerede udmærkede billeder af samtlige grundemotioner, UNDTAGET FRYGT. Patienten kunne ikke komme op med en skitse af frygt og forklarede, at she did not know what an afraid face would look like. Dvs., at S.M. har fået et meget begrænset repræsentation af frygt, som også gør sig gældende, når hun skal genkende denne emotion i ansigtsudtryk hos andre. 27

28 Zajonc Affective primacy hypothesis Affektiv bearbejdning af stimuli kan ske uafhængigt af kognitive processer Affektiv processering kan foregå hurtigere end kognitiv processering Den første affektive processering af en given stimulus er meget anderledes end senere kognitiv processering 28

29 Lazarus Kognitiv Vurdering Førsteordensvurdering - om situationen Andenordensvurdering - om individet Re-vurdering - om individet i situationen Videreudviklet af Smith og Lazarus (1993) 29

30 Le Doux Laver en syntese af Zajonc og Lazarus Der er ganske simpelt to ruter Low road & High road Information ryger direkte til amygdala som forbereder organismen til handling på informationen fra cortex eller den langsomme rute 30

31 Le Doux forts. Et hurtigt kredsløb: thalamus amygdala uden om cortex Analyse baseret på simple aspekter ved stimulus (1) Et langsomt kredsløb: thalamus cortex amygdala Omfattende analyse af den sensorisk information (2, 3, 4) 31

32 Har emotioner en funktion? Det traditionelle syn Folkepsykologi Emotioner har en negativ funktion De forstyrrer den rationelle tanke Det moderne syn Emotioner spiller en afgørende rolle i tankeprocesser Fx problemløsning Phineas Gage Skade i orbitofrontale cortex Var ikke i stand til empati Forfejlede somatiske markører Forringede emotioner 32

33 Phineas P. Gage Jeg lovede vi ville vende tilbage til ham her til slut Utålmodig, ubehøvlet, impulsiv, kunne ikke fastholde en plan & idéer væltede frem Kunne ikke holde arbejdet som formand Han var ikke længere a shrewd businessman, han var ikke længere den samme Gage 33

34 Somatiske markører gut feeling (Damasio, 1994) Hovedide Tænkning og emotion kan ikke skilles ad, da det er den emotionelle evaluering af vores handlingers konsekvenser, der er endeligt bestemmende for vores beslutninger. Somatiske markører Kropslige fornemmelser, der afspejler de følelsesmæssige konsekvenser af handlemuligheder, og dermed hjælper os til at vælge uden at involvere (tids- og kapacitetskrævende) rationel overvejelse. Neuralt grundlag Somatiske markører medieres gennem den tætte forbindelse mellem den ventromediale del af PFC og det limbiske system. NB: traditionelt forbindes PFC med planlægning og beslutningstagning, og det limbiske system med følelser og affektiv hukommelse. 34

35 Damasio: The somatic marker hypothesis Options Choices Arbitrary outcomes Associated emotions Physiological affective states associated to options A & B (somatic markers) Possible options Physiological affective state for option B Most likely outcome Somatic marker for option B Decision 35

36 Somatiske markører gut feeling (Damasio, 1994) Beslutningstagen efter PFC skade Patienten med PFC skade stod der for 30 min og overvejede omhyggeligt fordele og ulæmper ved den ene dato vs. den anden, og var tilsyneladende ude af stand til at traffe en beslutning. Foretrækker du at få tid d.14.februar eller d. 5. maj? or? 36

37 Iowa Gambling Task Bechara m.fl. (1994) Fire valg: To bunker kort har høj umiddelbar, men lav samlet belønning To bunker kort har lav umiddelbar, men høj samlet belønning Raske personer lærer, over tid, at de lave kort er bedst i det lange løb OFC patienter lærer aldrig dette 37

38 Iowa gambling task "Bad" decks "Good" decks Normal subject Bad Decks A B Good Decks C D Trial number 38

39 Orbitofrontal lesion Bad Decks A B Good Decks C D Trial number 39

40 Frontale skader Problemer med at aflæse andres emotioner Udviser ikke emotionel adfærd Arousal (som ved IGT) Emotionelt udtryk Perservation (Milner, 1963) Utilization adfærd (Lhermitte, 1983) 40

41 Utilization adfærd 41

42 Kan vi måle emotioner? Emotioner er umiddelbare De er ret svære at måle direkte Vi kan dog måle det indirekte gennem arousal 42

43 Fysiologisk aktivering af kroppen Arousal Afspejles i ændring i ion balancen i svedsekretionen GSR apparatet 43

44 Skin conductance responses in gambling task Bechara, Damasio, Tranel et al. Deciding advantageously before knowing the advantageous strategy. Science, 275 (5304): ,

45 Opsummering Hvad er emotioner? Adfærdsmæssige og kropslige reaktioner på forhold som bedømmes som positive eller negative Hvordan producerer hjernen emotioner og følelser? Gennem tre hovedsystemer: Emotionel vurdering (amygdala) Emotionel reaktion (hyp, striatum, insula) Emotionel kontrol (OFC / ventromediale PFC) Hvad er forholdet mellem fornuft og følelser? De kan ikke adskilles og er med til at guide vores adfærd, særligt den sociale interaktion 45

46 Tak for i dag 46