Kommunikation mellem kommune og landbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation mellem kommune og landbrug"

Transkript

1 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Kommunikation mellem kommune og landbrug Hvordan går det? Lone Søderkvist Kristensen IGN Rapport Januar 2014

2 Titel Kommunikation mellem kommune og landbrug Hvordan går det? Forfatter Lone Søderkvist Kristensen Bedes citeret Kristensen, L. S. (2014): Kommunikation mellem kommune og landbrug Hvordan går det? IGN Rapport Januar 2014, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Frederiksberg. 30 s. ill. Udgiver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch ISBN (internet) Omslag Jette Alsing Larsen Forsidefoto Jørgen Primdahl, IGN Publicering Rapporten er publiceret på Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse Skriftlig tilladelse kræves, hvis man vil bruge instituttets navn og/eller dele af denne rapport i sammenhæng med salg og reklame Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Videncentret for Landbrug i forbindelse med projekterne Landbruget og dets bygninger i landskabet og Landbruget i planlægningen 2020

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING HVAD TALER MAN MED HINANDEN OM, OG HVORDAN FOREGÅR KOMMUNIKATIONEN? HUSDYRSAGER OG SAGSBEHANDLING Den negative kommunikation i husdyrsagerne - hvad går galt? HVORDAN SER DIN ORGANISATION UD I FORHOLD TIL DE BEHOV, DER ER FOR KOMMUNIKATION MELLEM KOMMUNE OG LANDBRUG, OG HVILKE FREMTIDIGE BEHOV ER DER FOR KOMMUNIKATION? HVORDAN OPFATTER MAN HINANDEN? HVAD VED MAN OM HINANDENS RAMMEBETINGELSER, OG HVAD BETYDER DE PERSONLIGE EGENSKABER OG RELATIONER? Rammebetingelserne De personlige egenskaber og relationer FREMTIDENS UDFORDRINGER? OPSUMMERING OG KONKLUSION De største barrierer i kommunikationen Forudsætninger for den gode kommunikation Konklusion BILAG 1: INTERVIEWGUIDE BILAG 2: OVERSIGT OVER INTERVIEWEDE PERSONER

4 1. Indledning Det overordnede formål med nærværende undersøgelse har været at undersøge mulighederne for at forbedre og udvikle samarbejdet mellem landbrug, landbrugets organisationer og kommunerne, i en tid hvor landbruget står overfor nye og store udfordringer. Udfordringerne handler bl.a. om, hvordan man får landmandens strategier og planer til at mødes med kommunens strategier og planer, når krav til vand, natur og landskabsbeskyttelse må forventes at stige, fordi natur- og vandplanerne samt Danmarks Naturnetværk skal implementeres. Ligeledes må kommunernes klimaplaner og planer for udvikling af infrastruktur forventes at få konsekvenser for landbrugets fremtidige arealanvendelse. Men også forholdet mellem landbruget og lokalsamfundet samt landdistriktsudviklingen må ses som en udfordring, i takt med at landbrugsproduktionen i højere og højere grad bliver frakoblet den lokale kontekst. Øvrige udfordringer for landbruget er bl.a. fremtidens ressource- og energibehov samt en række generelle forhold relateret til produktionen. Konkret har det været undersøgelsens mål at finde ud af, hvordan kommunikationen i dag forgår mellem kommuner og landboforeninger, hvilke problemer der ligger i denne kommunikation, og hvordan kommunikationen kan gøres bedre. Baggrunden for undersøgelsen skal bl.a. ses i lyset af, at både kommuner og landboforeninger oplever, at kommunikationen og samarbejdet ikke altid forløber tilfredsstillende. At kommunikationen og samarbejdet ikke altid forløber tilfredsstillende udtrykkes meget godt af en af undersøgelsens respondenter: der må man sige, at med nogle kommuner har vi et rigtig, rigtig godt samarbejde, også selvom vi jo ikke er enige altid. Men vi forstår hinanden og vi kan også snakke sammen.: Og andre kommuner, der fungerer det bare slet, slet ikke ( LB 2.) Undersøgelsen er tilrettelagt som interviewundersøgelse, hvor kommunale embedsmænd og ledere (ikke politiske), samt embedsmænd og politikere i forskellige landboforeninger er blevet interviewet. Der er udført i alt 17 interviews. Hovedparten af interviewene er foretaget i vinteren 2011/2012, et enkelt dog først i Interviewene er foregået dels som 'face to face' interview (14 stk.), dels som telefoninterview (3 stk.). Interviewene er foretaget efter en semistruktureret 4

5 interviewguide (se bilag 1), dvs. alle respondenter er stillet de samme spørgsmål, men rækkefølgen af spørgsmålene har varieret. Interviewene har haft en varighed på mellem en halv og én time. Interviewene er, på nær et, optaget på bånd. Efterfølgende er hovedparten af interviewene transskriberet (12 ud af de 17 interviews), for de øvrige er der lavet et referat. Svarerne fra de enkelte spørgsmål er derefter samlet i et excel-ark for at få et overblik over svarerne og svarvariationen. Der er lavet 7 interviews i landboforeninger (3 politikere og 4 embedsmænd, hovedsageligt beskæftiget som miljø- og naturkonsulenter) samt 10 interviews med kommunale embedsmænd (miljø-, plan-, natur-, landbrug- og landdistriktsmedarbejdere). Hvert interview har fået en kode, som består af et tal efterfulgt af en forkortelse, der fortæller om respondenten kommer fra en landboforening eller en kommunen (f.eks. 1 KOM eller 3 LB). I det omfang der bruges citater i teksten, vil disse blive efterfulgt af en henvisning, som refererer til denne kode. Hovedideen i undersøgelsens design har været, at der skulle laves interviews med landboforeninger og kommuner, som har samarbejde på den ene eller anden måde. Følgende fire kommuner og fire landboforeninger har deltaget i undersøgelsen: Morsø, Skive, Jammerbugt og Norddjurs Kommuner samt LandboNord, AgriNord, Landbo Limfjord og Djursland Landboforening. Da de nævnte landboforeninger ikke kun har samarbejde med de 4 nævnte kommuner, men også andre kommuner, dækker resultaterne reelt over erfaringer med et større antal kommuner. Rapportens foreløbige resultater har været fremlagt på plantekongressen i Herning i I den forbindelse var der en diskussion af rapportens resultater, og Herdis Dam, formand for Nordsjællands Landboforening, påpegede, at resultaterne var meget præget af, at de udvalgte kommuner og landboforeninger var jyske, hvor husdyrholdet og hermed husdyrgodkendelser har fyldt meget i kommunikationen mellem kommuner og landbrugets organisationer. Det blev derfor efterfølgende besluttet også at inddrage en Nordsjællandsk landboforening i undersøgelsen for dermed at få indblik i de problemstillinger, som er knyttet til de mere bynære og deltidsprægede landbrug og de emner, som kommuner og landboforeninger i den relation taler med hinanden om. Af ressourcemæssige årsager har det ikke været muligt at interviewe et tilsvarende antal nordsjællandske kommuner. I bilag 2 findes en samlet liste over personer, der har været interviewet. Som den ovenstående diskussion af undersøgelsens første resultater viser, er de udvalgte cases ikke nødvendigvis fuldt repræsentative for Danmark som helhed ej heller efter at den nordsjællandske landboforening er blevet inkluderet. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at undersøgelsen ikke er en repræsentativ undersøgelse, der giver et fuldstændigt billede af, hvordan kommunikation og 5

6 samarbejde mellem landbrug og kommuner fungerer. Undersøgelse kan blot med udgangspunkt i de undersøgte organisationer give eksempler på nogle af de problemstillinger, der er relateret til kommunikationen mellem landboforeningerne/landmænd og kommunerne. Afrapporteringen af undersøgelsens resultater følger delvis den struktur, der var i undersøgelsens spørgeguide, men er suppleret med en række opsamlende og tematiserende afsnit, der dels sætter fokus på, hvad der går galt i kommunikationen mellem landboforeninger og kommuner, dels prøver at opsamle de udsagn og ideer, som peger frem mod løsninger og forbedring af kommunikations- og samarbejdsforholdene mellem kommuner og landbrug. De første afsnit afdækker generelt, hvad man taler med hinanden om og hvordan. Derefter følger et afsnit, der specifikt handler om den kommunikation, der foregår omkring godkendelse af husdyrsager, da kommunikation omkring husdyrsager viste sig at fylde meget i kommunikationen mellem landbrug og kommuner. De efterfølgende afsnit omhandler, hvordan og i hvilket omfang respondenterne opfatter, at deres organisationer er gearet til den kommunikation, de skal have med hinanden, hvad de ved om hinandens rammebetingelser, hvordan de opfatter hinanden, og hvilke fremtidige udfordringer de ser. Rapporten afsluttes med en opsummering af, hvad der går galt i den dårlige kommunikationsproces samt en opsummering af, hvilke betingelser der fremmer en god dialog. 6

7 2. Hvad taler man med hinanden om, og hvordan foregår kommunikationen? Generelt viser undersøgelsen, at landboforeningerne og kommunerne kommunikerer med hinanden på tre forskellige niveauer med hver deres formål og indhold, og med deltagelse af forskellige typer af aktører. Det første niveau kan kaldes policy-niveauet. Her er det primært politikere fra begge organisationer samt ledende embedsmænd og nøglemedarbejdere, der mødes, ofte på frivillig basis, og diskuterer generelle og principielle emner. Policy-niveauet indeholder dog også mere formelle mødefora f.eks. møder i forbindelse med offentlige høringer samt diverse råd, hvor begge parter er repræsenteret. Det andet niveau kan kaldes sagsbehandler-niveauet. På dette niveau vedrører kommunikationen sagsbehandling i henhold til diverse love, hvor kommunen har myndighedsansvar (inklusiv miljøtilsyn), og landmanden og hans rådgiver er dem, der skal have behandlet en sag eller medvirke i et miljøtilsyn. Endelig er der et tredje niveau, som vi har valgt at kalde projektsamarbejd-niveauet. Her mødes parterne i et egentlig samarbejde omkring konkrete projekter. På policy-niveauet bliver generelle og principielle emner diskuteret på årlige eller halvårlige møder, hvor politikere fra begge niveauer og udvalgte embedsmænd deltager. Emnerne er oftest: Vandløbsvedligeholdelse, bræmmer, principielle aspekter i forbindelse med miljøtilsyn og husdyrgodkendelser, biogas, lugt samt oprydning omkring gårdene. En enkelt landboforening nævner også, at man diskuterer erhvervsudvikling (LB 7). Begge parter kan indkalde til møderne og bringe emner til dagsorden, men det er oftest kommunerne, der indkalder. Undtagelsen fra dette er undersøgelsens sjællandske landboforening, der nævner, at det altid er dem, der indkalder, og at der normalt indkaldes hvert andet år. Her bestræber man sig på at have både borgmester, kommunaldirektør og udvalgsformænd med til møderne, og de hyppigste emner, man diskuterer, er erhvervets udviklingsmuligheder og udfordringer i forhold til landzonesagsbehandling. Det nævnes, at det ikke i alle kommuner lykkes at mobilisere f.eks. borgmestre (LB 7), og at dette bl.a. hænger sammen med landbrugets betydning i de enkelte kommuner. 7

8 På policy-niveauet hører også forskellige offentlige møder og høringer samt møder forud for igangsættelse af f.eks. landbrugsplanlægning mv., hvor der er deltagere fra landbrugets organisationer og dets medlemmer samt forskellige råd, hvor begge parter er repræsenteret (brugerråd mv.). Biogasplanlægning bliver omtalt som et af de emner, der de senere år har været dialog omkring på offentlige møder. Her udtrykkes fra landbrugets side, at det er godt, når kommunerne har igangsat en planlægning på området. Det betyder, at der er taget politisk stilling, og landbruget får samtidig en klar melding om, at man vil have biogas i kommunen og hvor (LB 1). Enkeltsager (fra sagsbehandler-niveaet) kan, når de går i hårdknude, også ende på policy-niveaet. I sådanne tilfælde foregår kommunikationen på specielt indkaldte møder eller gennem telefonsamtaler (LB 5). Sagsbehandler-niveauet er det andet område, hvorom kommuner og landboforeninger har kommunikation. Sagsbehandler-niveauet handler i de jyske kommuner hovedsageligt om husdyrsager, og kommunikationen foregår primært mellem kommunale embedsmænd og sagsmedarbejdere i Landbrugets Rådgivning (LR). Men der er også andre typer sager, f.eks. 3 og miljøtilsyn. Her er kontakten direkte mellem landmand og kommune, med mindre sagen er gået i hårdknude. I sådanne tilfælde bliver landbrugsrådgiveren ofte involveret. I forhold til Miljøtilsynet synes der at være relativt få problemer, og flere kommuner anser tilsynet mere som en vejledning end en egentlig kontrol. " (kommentarer om miljøtilsynet (red kom). og måske også fra kommunens side spørge ind til, hvor vi kan servicere. Hvad er det, vi kan hjælpe dem med. Altså, vi kommer ud som myndighed, men vi vil også gerne have den der vejledende rolle, så.. ( KOM 8)". Kommunerne opfatter desuden, at tilsynet giver god indsigt i landmandens virke og fremtidsplaner. Krydsoverensstemmelsesbestemmelserne har dog gjort en del af miljøtilsynet mere striks f.eks. på bræmme-området, ligesom brugerbetaling i forbindelse med tilsynet ses som en barriere for et mere vejledende og dialogbaseret miljøtilsyn, og dette beklages af nogle af de interviewede kommuner (KOM 8, KOM 7). 8

9 ". Jamen det er jo sådan, at hele arbejdet med godkendelse og tilsyn,.. finansieres jo af den brugerbetaling, som der er på området. Og det vil sige, at en landmand jo skal betale for at få udarbejdet en husdyrgodkendelse. Vi skal notere ned, hvor mange timer vi bruger på den, og landmanden skal også betale for at få det miljøtilsyn, som nu er påkrævet, lovpålagt. Og der kommer vi jo ind i en konflikt, når vi gerne vil være vejledende (KOM 8)." I den nordsjællandske landboforening er sager i forbindelse med landzonebestemmelserne, som nævnt ovenfor, det hyppigste emne, man kommunikerer om. Her handler sagerne ofte om, hvorvidt byggeri er erhvervsmæssigt nødvendigt samt om lokalisering af bygninger i særlige værdifulde landskaber og kystzonen. Ridehaller, der i størrelse kan leve op til internationale krav, har i den forbindelse været en særlig udfordring for erhvervet og de kommunale myndigheder. Det tredje og sidste niveau, som kommuner og landbrugets organisationer har kommunikation om, er projektsamarbejd-niveauet. På dette niveau mødes kommune og landbrug gennem konkrete fælles projekter. Projekterne involverer landmænd og kommuner eller både landmænd, landbrugsorganisationer og kommuner. Projekterne er ad hoc baseret, og der er variation organisationerne imellem i forhold til, hvilke og hvor mange projekter man har sammen. Der nævnes både erhvervs- og natur/vådområdeprojekter. Det er den generelle opfattelse, at disse projekter er med til at fremme forståelse og den gode dialog landboforeninger og kommuner imellem. 9

10 3. Husdyrsager og sagsbehandling Da husdyrgodkendelse bliver nævnt som et vigtigt emne i alle interviewene (på nær det med den sjællandske landboforening), bliver der i det følgende afsnit gjort mere indgående rede for de kommunikations- og samarbejdsproblemer, der synes at være mellem kommune og landboforeninger omkring dette emne. Baggrunden for det store fokus på husdyrgodkendelsessagerne er den ny lov vedrørende miljøgodkendelser af husdyrbrug, der trådte i kraft pr. 1. januar Loven betød, at der kom nye regler og metoder for ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og pelsdyrfarme. Formålet med lovgivningen var bl.a., at der skulle indføres et mere ensartet system til godkendelse af husdyrbrug. Lovens implementering viste sig dog mere kompliceret end som så, og der har været mange usikkerheder i forhold til fortolkning af lovens indhold. Dette har gjort, at kommunerne er kommet meget forskelligt fra start med hensyn til at komme i gang med behandling af sager i henhold til lovgivningen, men også at der siden lovens ikrafttrædelse har forestået et større og løbende arbejde med at fortolke ordlyden af lovgivningen. "..miljøgodkendelser og vandløb, det er jo de der, hvor vi kan have nogle konfrontationer, sagsbehandlingstid, deres måde at administrere det på, og der har vi jo, det har de andre landboforeninger nok også sagt, der har vi haft et meget negativt forløb siden 1. januar 2007, fordi der fik vi ny miljøgodkendelseslovgivning, og der var nogle kommuner, der ikke rigtigt var gearet til det, og det gik for langsomt og de, hvordan skal jeg sige det, de opfattede regelsættet som uklart, hvilket jeg også sagtens kan sætte mig ind i. Og deres bemanding var heller ikke klar til den opgave, der var så stor, som den rent faktisk var. Så der har vi haft mange negative konfrontationer med stor forskel kommunerne imellem. Og den forskel kan i nogen grad tilskrives politisk tilhørsforhold i kommunen og jo også i nogen grad blandt medarbejderne" (LB3). Undersøgelsen viser, at sagsbehandling i henhold til husdyrgodkendelserne kører på skinner i nogle kommuner, mens den i andre er mere konfliktfyldt. Af de kommuner, der er med i undersøgelsen, har primært en kommune og en landboforening problemer. Men landboforeningerne nævner også andre kommuner (som ikke er i med undersøgelsen), som de har problemer med i forhold til husdyrgodkendelseslovgivningen, ligesom kommunerne også henviser til andre kommuner/landboforeninger, som de har kendskab til, der har problemer. Nedenstående 10

11 opsummering af problemstillingerne er således baseret på de interviewede landboforeninger og kommuners generelle erfaringer og ikke kun de erfaringer, de har med hinanden. Generelt relaterer kommunikations- og samarbejdsproblemerne i relation til husdyrgodkendelserne sig til følgende: Set fra et landbrugssynspunkt handler det dels om fortolkning af regelsættet, dels om alt for lange sagsbehandlingstider. Fra et kommunalt synspunkt relaterer problemerne sig også til fortolkning af reglerne, samt til at man ikke modtager de oplysninger, man beder om. Udover disse helt konkrete problemstillinger fremkommer der i undersøgelsen en række andre udsagn, som kan medvirke til at skabe en bedre forståelse for de processer og problemstillinger, der er forbundet med behandlingen af husdyrgodkendelserne, men også bud på, hvordan nogle af problemerne kan løses eller minimeres. Typisk starter et sagsforløb med, at kommunen får en ansøgning fra landmanden/rådgiveren. Flere kommuner nævner dog også, at de arbejder med en tidligere dialog, hvor man har kontakt med landbrugeren/rådgiveren inden den endelige fremsendelse af ansøgning. I Morsø kommune inviterer man desuden landmanden og hans rådgiver til et opstartsmøde, efter man har modtaget ansøgningen, hvor kommunen informerer om det kommende sagsforløb, og hvor man ser evt. udfordringer i sagen (KOM 6). Denne fremgangsmåde foreslås desuden af to andre respondenter som en mulighed for at forbedre kommunikation omkring sagsbehandlingen (LB 1, KOM 10). Flere kommuner og landboforeneringer nævner desuden, at det kunne være en god ide at arbejde med en form for tidlig dialog. Ved en tidlig dialog får kommunen en fornemmelse for, hvornår der kommer en sag, og landmanden kan få en fornemmelse for, hvordan man i kommunen ser sagen, f.eks.om placeringen er realistisk, eller man skal tænke i andre baner, og hvilket tidsperspektiv der er for behandling af sagen. En nævner også, at tidlig dialog vil kunne bruges til at skabe en fælles forståelse af (opsætte rammer for), hvordan regelsætte skal fortolkes (LB 3). Der er dog også andre, der er mere tilbageholdende overfor en tidlig dialog det kommer vi nærmere ind på i et senere afsnit. I det efterfølgende sagsforløb (efteropstarten) er der altid brug for en eller anden form for kommunikation, og her er kontakten primært mellem rådgiver og kommune. I forbindelse med de endelige projekttilpasninger udtrykker nogle kommuner, at man måske skulle have landmanden mere direkte med i kommunikationen, da det jo er ham, der i sidste ende skal implementere tiltagene (KOM 10). 11

12 Omkring selve dialogen i husdyrsagerne er der flere, der nævner, at det er blevet meget formaliseret, og at al kommunikation forgår på skrift/mail, selvom det ofte kun handler om mindre detaljer. Her er budskabet, at et telefonopkald kan opklare meget, og en telefonsamtale kan afsluttes med en mail, hvor man nedfælder, hvad man er blevet enig om (LB 1). Det nævnes også, at der er brug for mere daglig/jævnlig kontakt vedrørende husdyrsager kommuner og landboforeninger imellem, evt. i en form for formaliseret netværk, der alene handler om behandling af husdyrgodkendelsessager. Der er flere respondenter, der er inde på, at konflikter ofte er relateret til måden, man taler/kommunikerer med hinanden på, og at sager nemt går i hårdknude, hvis begge partner fra starten kommer med meget markante holdninger (LB 1, LB 2). Flere nævner også, at forståelse og respekt for hinandens arbejdsopgaver/roller i henholdsvis landboforening og kommunen er vigtig i kommunikationen omkring husdyrsagerne: det handler jo for mig rigtig meget om forståelse for hinandens arbejdsopgaver, så når jeg nu begynder at presse kommunerne på en eller anden regel, så forstår de godt, at det er min opgave. Ligesom jeg forstår, at deres opgave er at stille nogle vilkår i deres myndighedsrolle (LB 1). Sidst og ikke mindst nævner mange, at problemer i kommunikation i relation til husdyr også er relateret til den rolle/attitude, som man påtager sig i de enkelte organisationer. Eller sagt med andre ord: Den forståelse, den pågældende organisation eller medarbejder har af egen rolle, er afgørende for kommunikationen. Fra landbrugets side nævnes det, at det kunne være dejligt, hvis kommunerne i højere grad så sig selv som en organisation, der ydede en service, og at dette var kommunikeret til alle medarbejdere. Fordi kommunen er jo en serviceorganisation. Altså, de er også en myndighed, men de er så sandelig også en serviceorganisation, som skal udvikle området for borgerne.. En rigtig god kommune i vores optik, det er en kommune, der på et tidspunkt spørger, hvad har I brug for? (LB 5). Flere kommuner nævner selv, at de gerne vil præsentere sig selv som en organisation, der også leverer service, og at det er et felt, man har arbejdet bevist på at forbedre eller er i gang med at forbedre (KOM 1, KOM 6, KOM 8). 12

13 Omvendt nævner alle kommunerne, at landbrugsrådgiverne i husdyrsagerne ofte overspiller deres rolle som landmandens advokat. Dette kan give sig udslag i, at der bliver givet fejlagtige oplysninger for at få et udvaskningsregnskab til at gå op (KOM 10), eller at der bruges alt for meget tid på at gradbøje regelsættet (KOM 9, KOM 6). Et bud på, hvor langt en landbrugsrådgiver skal gå i sin rolle som advokat for landmanden, gives af en politiker:. Jeg forventer, at de (rådgiverne i organisationen) har samme opfattelse af, hvad reglerne er, men også at de er klar over, hvornår føler de, at kommunen går ud over det, som lovgivningen lægger op til. der skal de kun forsøge, om de kan nå til enighed, og kan de ikke det, så skal de ikke begynde at diskutere med dem, for så er det politik (LB 5). I nogle kommuner og landboforeninger er der tradition for at afholde møder mellem sagsbehandlere i de to miljøer for at fremme en fælles forståelse af regelsættet og afklare uoverensstemmelser i forbindelse med sagsbehandlingen af husdyrsager. Bl.a. kigger man sammen på de nyeste afgørelser fra Miljøklagenævnet og prøver på den måde at få en fælles forståelse og fortolkning af loven (LB 4, LB 6). Kommunerne har organiseret sig forskelligt i forhold til sagsbehandlingen. I de fleste kommuner er det landbrugsafdelingen, der tager sig af den tekniske del af sagsbehandlingen, og sagen bliver derefter sendt rundt til de andre afdelinger, som tjekker de relevante faglige aspekter: natur, vandløb, kulturmiljø mv. I Hjørring kommune foregår hele sagsbehandlingen i landbrugsafdelingen, hvor man også har tilknyttet ekspertise indenfor vandløb og natur. I følge LandboNord giver dette en meget smidig og hurtig sagsbehandling, fordi sagen ikke ender i bunker i forskellige afdelinger. I andre kommuner forsøger man at få en helhed i sagsbehandlingen ved at oprette en form for projektgruppe, når man starter en husdyrsag op. I Morsø kommune har man lagt natur- og landbrugsafdelingen sammen for at sikre en bedre sagsbehandling. Det er det generelle indtryk, at det er en udfordring at få lavet en 'helhedsorienteret' sagsbehandling, men at man er godt på vej i mange kommuner. Set fra landbrugets synspunkt fungerer den model bedst, hvor man samler de forskellige kompetencer indenfor en afdeling (eller projektgruppe). Som nævnt ovenfor, giver det en langt hurtigere og mere smidig sagsbehandling, og de krav, der stilles, ligger indenfor de rammer, som 13

14 husdyrlovgivningen sætter. Når sagen blot cirkulerer fra afdeling til afdeling, bliver der oftere stillet krav, som der lovgivningsmæssig ikke er belæg for, fordi de sagsbehandlere, der sidder i andre afdelinger end landbrugsafdelingen, ikke har et godt nok kendskab til husdyrlovgivningen (LB 1). 3.1 Den negative kommunikation i husdyrsagerne - hvad går galt? Hvis man på baggrund af interviewene skal prøve at opsummere, hvorfor der er opstået negativ kommunikation omkring husdyrgodkendelsessagerne, er der en række træk, der går igen. Den negative kommunikation i husdyrsagerne ses især i de kommuner, hvor man er kommet dårligt fra start med den nye husdyrgodkendelsesordning, og hvor mange sager er endt på det politiske niveau. En dårlig start indebærer, at kommunen har været lang tid om at komme i gang med sagsbehandlingen, og at sagsbehandlingen har taget lang tid. Fra landbrugets side klages der over langsom og/eller ujævn sagsbehandling (dvs. forskel i sagsbehandling fra medarbejder til medarbejder) eller meget restriktiv sagsbehandling fra kommunens side. Fra kommunerne klages der over manglende leveringer af de ønskede oplysninger, samt at der bruges for meget tid på at diskutere, om regelsættet er rimeligt, og hvordan det kan gradbøjes. Hvad årsagerne er til den lange og ujævne sagsbehandling, fremkommer der flere bud på i interviewene med både landboforeningerne og kommunerne. Her påpeger man, at der især opstår problemer, når der mangler klare politiske udmeldinger i forhold til landbrugserhvervet, og hvor der på embedsmandsniveau er dårlig eller manglende kommunal ledelse (LB 5, KOM 9, KOM 7, KOM 1, LB 2, LB 4). Begge disse forhold giver uklare rammebetingelser for embedsværket, og det indebærer, at embedsværket følger egne og individuelle normer og tolkninger, hvilket resulterer i variation i sagsbehandlingen og ofte i en meget restriktiv sagsbehandling, fordi den enkelte medarbejder søger at dække sig ind bedst muligt i forhold til at sikre, at beskyttelsesinteresserne ikke bliver tilsidesat. Jamen ja, det der, eller det der har været problemet, og egentlig stadigvæk er det, det er, at vi nok ikke helt ud kender rammerne. Hvad er det for en ramme, kommunen agerer indenfor? Fordi vi har faktisk svært ved at finde ud af, hvad ville de egentlig. Og dybest set, så har de der 14

15 medarbejdere nok bare forsøgt at beskytte sig selv, sådan at de i hvert fald ikke kom i klemme ved at lave nogle fejlgodkendelser (5 LB). Men der er også andre variationer over samme emne, der fra landbrugets synsvinkel forårsager utilfredshed. Her nævnes bl.a., at nogle kommuner har generelle politiske udmeldinger om en restriktiv sagsbehandling, eller at der er en generel tilbageholdenhed i den kommunale ledelse på embedsniveau, fordi man ønsker sikkerhed for, at beskyttelsesinteresserne ikke tilsidesættes. Her opleves unødigt langsommelig sagsbehandling og/eller en alt for restriktiv sagsbehandling, som man fra landbrugets side tolker går ud over, hvad lovgivningen giver hjemmel til (LB 3). Fra kommunal side oplever man, at der er manglende respekt og forståelse fra landbrugets side, for den opgave kommunen skal varetage, og at landbruget i for høj grad prøver at gradbøje love, regler og bestemmelser eller bruger alt for meget krudt på at diskutere, om reglerne er rimelige eller ej. Jeg vil sige, at mange rådgivere gør det rigtig godt og er landbrugets rådgivere. Jeg synes også, at nogle af landbrugerne optræder meget som en interessepart. Det giver sig udslag i, at de meget gerne vil udfordre reglerne, hvis ikke de er enige i reglerne.. Så er det ikke reglerne, man diskuterer, men det hensigtsmæssige i at reglerne er sådan og sådan. Den diskussion er der nogle, der meget gerne vil føre. (KOM 6). Svaret på dette problem er set fra et kommunalt synspunkt, at man i kommunerne skal blive bedre til at fortælle om, indenfor hvilke rammer kommunen kan og skal agere. Det vil sige kommunerne skal være bedre til at anskueliggøre, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er til diskussion, og at landbruget skal blive bedre til at forstå og acceptere disse præmisser. Som nævnt tidligere er landbrugets svar på dette problem, at landbrugsrådgivere afholder sig fra at være politiske i den konkrete sagsbehandling (jævnfør citatet side 13). I relation til spørgsmålet om landbrugets manglende levering af data nævner flere landboforeninger, at de opfatter de oplysninger, der kræves indsendt, som irrelevante, fordi der er så stor usikkerhed på de beregninger, som oplysningerne indgår i. Flere respondenter påpeger desuden, at der er en tendens til, selvom der fra kommunernes side er sket forbedringer i f.eks. sagsbehandlingstider, at parterne fastholder hinanden i fordomsfulde 15

16 opfattelser, baseret på tidligere dårlige erfaringer. Dette indikerer, at det kan være rigtig svært at vende en negativ kommunikationsrelation, selvom der gøres en indsats for at forbedre forholdene. 16

17 4. Hvordan ser din organisation ud i forhold til de behov, der er for kommunikation mellem kommune og landbrug, og hvilke fremtidige behov er der for kommunikation? I dette afsnit er der fokus på kommunernes og landboforeningernes organisering i forhold til den kommunikation, de har med hinanden nu og skal have i fremtiden. I forhold til organisering udtrykker de fleste, både kommuner og landboforeninger, at de er tilfredse med deres organisering i forhold til den konkrete sagsbehandling, dvs. man oplever ikke umiddelbart, at der er sagstyper, der falder igennem, eller at det er svært at finde ud af, hvem man skal tale med. Flere kommuner nævner dog, at den mere projektorienterede arbejdsform kan have svære vilkår i kommunen (KOM 4, KOM 2), især hvis man er en kommune, hvor man har en mere traditionel Teknik- og Miljøafdeling og hvor man ikke samtidig har en udviklingsafdeling eller lignende. "Hvis man kun havde en traditionel Teknik- og Miljøafdeling, så tror jeg faktisk, at det var svært at finde plads til projekterne" (KOM 2). I forhold til husdyrlovgivningen oplever de fleste kommuner, som tidligere nævnt, at de enten har en helhedsorienteret sagsbehandling, eller at de er godt i gang med at etablere en organisering, der kan sikre dette. Flere kommuner nævner dog også, at der stadig er plads til forbedring (jævnfør kapitel 3). I forhold til et mere overordnet og strategisk perspektiv nævner flere, at der er emner, der ikke altid er en direkte aftager på, og som der kunne være behov for at have mere fokus på i den fremtidige dialog (KOM 1, KOM 4, LB 2, LB 6). Det handler bl.a. om klimatilpasning, energi samt bredere og mere komplekse emner som landdistriktsudvikling, erhvervsudvikling og den fremtidige arealkonkurrence og planlægning. Flere fremhæver desuden, at mange kommuner ikke har tradition for at diskutere eller behandle landbruget som et erhverv (KOM 4, LB 5, LB6, LB7). I den forbindelse nævner flere landboforeninger, at man for at imødekomme behovet for at arbejde med erhvervs- og landdistriktsudvikling har lavet organisatoriske ændringer. Men at man også, for at være bedre rustet til kommunikationen med kommunerne omkring miljøspørgsmål, har oprettet nye udvalg, der skal sikre et bedre og mere ligeværdigt samspil med kommunerne (LB 6, LB 1, LB 2). 17

18 En landboforening (LB 6) nævner også, at der måske i fremtiden kunne være behov at inddrage Danmarks Naturfredningsforening (DN) i fælles dialogmøder, hvor både kommune, landboforeninger og DN deltager. I den sjællandske landboforeningen oplever man desuden, at kommunerne har svært ved at håndtere deltidslandbrugets behov, og at der generelt mangler viden om denne gruppe. De efterspørger derfor mere debat og kommunikation om erhverv generelt på landbrugsejendomme i det åbne land og nytænkning i forhold til landzoneadministrationen. Tidlig dialog i forbindelse med sagsbehandlingen er et emne, der har været diskuteret en del i landbrugskredse, og det bliver også nævnt i denne undersøgelse. Flere nævner det som en mulighed til at sikre en bedre og mere smidig sagsbehandling, men der nævnes samtidig en række barrierer relateret til dette. Bl.a. nævnes det, at kommunernes planlægning med de mange forskellige retningslinjer ikke er gearet til en tidlig dialog (et andet og mere simpelt plangrundlag skal udvikles), og mange landbrugsrelaterede oplysninger vil mangle, hvilket kan gøre en tidlig dialog meningsløs. Endelig nævnes, at en tidlig dialog kræver, at der er tillid mellem parterne, og at der er en åbenhed i kommunerne i forhold til etablering af husdyrudvidelser. Flere kommuner ser, at de stadig har en stor og vigtig opgave i at fortælle om de rammer, de agerer indenfor. Også på naturområdet er behov for mere oplysning til landbruget om naturværdierne og behovet for pleje, og hvordan man får et bedre samspil mellem landbrugets driftsplaner og den kommunale arealplanlægning. LR s krav om indtægtsdækket virksomhed omtales af nogen kommuner (KOM 8, KOM 4) som en barriere for en fremadrettet dialog. Her er pointen, at det er svært at have en løbende dialog med en partner, hvis taxameteret tæller hver gang. Omvendt er der også kommuner (KOM 4, KOM 1), der ikke nævner problemet overhoved selv når de bliver direkte spurgt. Dette indikerer, at landboforeninger har forskelig praksis på dette område. Der gives også eksempler på, at samarbejde mellem kommune og landboforening godt kan fungere, selv om der skal tjenes penge. "..Jamen hvis vi nu tager naturplejen som eksempel, så har kommunen jo i Natura 2000 planer bl.a. nogle plejekrav, de får. De skal lave en handleplan, ikke også? Og så skal de have plejet nogle naturarealer. Der er vi jo så simpelthen gået ind og sagt, jamen skulle vi ikke hjælpes ad med det, at få dem plejet og så vi kan have en forretning på det, fordi landboforeningen er jo i virkeligheden også en forretning, der skal hænge sammen. Og jeg kan kun få lov til at gøre den slags, hvis jeg kan tjene penge på det " (LB 3). 18

19 Endelige udtrykkes det fra både kommunal og landbrugets side, at der kan være problemer forbundet med landboforeningernes dobbeltrolle som både politisk organisation, der skal varetage de generelle interesser og som konsulentvirksomhed/samarbejdspartner, der skal operere i en lokal og / eller specifik kontekst. Her handler problemerne om, at de generelle interesser i landbruget kan være forskellige fra de specifikke (KOM 5, LB 6). " Og så, jamen så synes jeg også vi har, netop det der med, at de har en bred vifte landmænd, som de skal favne på en gang, det gør, at det er mere trægt. Altså, de bliver nødt til at vente og så lige få en fornemmelse af, hvad de kan sige og ikke kan sige, og hvad de kan gå med på, og hvad de ikke kan gå med på. Hvorimod den enkelte landmand lynhurtigt kan træffe sine egne beslutninger og så gå med i en retning" (KOM 5). 19

20 5. Hvordan opfatter man hinanden? For at afdække, hvilke opfattelser henholdsvis kommuner og landboforeninger har af hinanden, er respondenterne blevet spurgt om, hvordan de opfatter hinanden, men også om, hvordan de tror, modparten opfatter dem. Målet med dette spørgsmål har været at afdække, om man opfatter hinanden forskelligt afhængig af konfliktniveauet i kommunikationsrelationerne. Fra kommunal side opfatter man LR forskelligt afhængig af kontekst. I forbindelse med husdyrsager ser de fleste kommuner landbrugsrådgiverne som landmandens advokat eller en professionel rådgiver, der søger at sikre landmandens interesser. Dette opfattes som naturligt og acceptabelt, men kun til en vis grænse. Som omtalt tidligere, opfattes det som uacceptabelt eller ikke hensigtsmæssigt, når LR for snævert varetager landmandens interesser, f.eks. gennem misinformation. I de husdyrsager, hvor kommunikationen går rigtigt godt, ser kommunerne LR som både den professionelle rådgiver og som samarbejdspartner (KOM 1, KOM 7). I andre kontekster møder kommunerne Landboforeningen /LR som politisk interesseorganisation med bredere interesser og evt. også som samarbejdspartner i mere konkrete samarbejdsprojekter. Afhængig af samarbejdsrelation tror kommunerne, at landbruget og dets organisationer opfatter dem som samarbejdspartner, samarbejdsvillig, at man er der for borgeren, er en god rådgiver (miljøtilsynet), er den kontrollerende myndighed eller den kontrollerende og irriterende myndighed, der ikke er til at samarbejde med. Fra landbrugets side opfatter man primært kommunen som myndighed, men om myndighedsfunktionen opfattes som negativ eller positiv afhænger af samarbejdsrelationen og konteksten. Visse landboforeninger opfatter også kommunen som et serviceorgan i forhold til landbruget, og når denne opfattelse bliver udtrykt, handler det om, at man bliver mødt med imødekommenhed, forståelse og respekt. Afhængig af samarbejdsrelationen tror landbruget, at kommunerne opfatter dem som besværlige (fordi mange husdyrsager ender på det politiske niveau), en der prøver at finde løsninger, nogle der har en faglig ekspertise, man kan bruge, en kompetent rådgiver der varetager landbrugets interesser i et godt demokratisk spil, eller en der taler landmandens sag på ærlige præmisser, men som gerne vil finde smuthuller, der hvor reglerne ikke er veldefinerede. 20

21 6. Hvad ved man om hinandens rammebetingelser, og hvad betyder de personlige egenskaber og relationer? 6.1 Rammebetingelserne Spørgsmålet omkring viden om hinandens rammebetingelser har dels omhandlet om landmanden og hans organisationer ved nok om den kommunale planlægning og forvaltning for landbrugsområdet. Dels om kommunerne ved nok om, hvordan landbrugsrådgivning er organiseret, hvad indholdet af rådgivningen er, hvilke økonomiske rammevilkår der rådgives under og landbrugets rammevilkår mere generelt. Fra begge sider udtrykkes, at man ikke altid ved nok om hinandens rammebetingelser. I LR er miljørådgiveren den, der ved mest om kommunens rammebetingelser, men man har i flere landboforeninger oprustet på området, så man også politisk er blevet bedre rustet. Flere kommuner udtrykker, at de skal bruge mere tid og kræfter på at formidle viden om deres rammebetingelser. De medarbejdere der tidligere i deres karrierer har haft job i 'modpartens' organisation udtrykker, at det er af stor værdi for dem, at de har indsigt i den andens rammevilkår og 'forretningsgang' (KOM 3, KOM 8). Dette får flere respondenter til at foreslå, at en form for praktik hos hinanden eller anden form for 'arbejdsudveksling' kunne være et middel til at skabe bedre samarbejdsrelationer mellem landbrugsrådgivning og kommune (KOM 8, KOM 10). At forståelse for og kendskab til hinandens rammebetingelser er vigtigt, kommer meget klart til udtryk i følgende udtalelse: " alene fordi, vi har en forståelse for, hvordan hinanden arbejder, og der siger jeg jo, jeg kan jo flytte meget mere i hverdagen ved at have en god kontakt til mine kollegaer i kommunerne, end vi kan flytte ved at have 10 møder om året med kommunalpolitikerne" (LB 1). Dette indikerer, at et vigtigt sted at starte for at forbedre kommunikationen og samarbejdet er at lave indsatser, der er rettet mod sagsbehandlerniveauet. Fra landbrugets side erkender man, at landmanden kan mangle forståelse for kommunernes rammebetingelser, men man synes samtidig, at kommunerne mangler forståelse og respekt for de miljøgevinster, landbruget har opnået over de seneste årtier. 21

22 6.2 De personlige egenskaber og relationer Alle i undersøgelsen fremhæver, at de personlige egenskaber er vigtige, og at faglighed langt fra er nok, hvis man vil sikre en god kommunikation. Evne og vilje til dialog, vilje til at lytte og ikke mindst indlevelsesevne er nogle af de egenskaber, der bliver nævnt som vigtige (KOM 10, KOM 2, LB 1, LB 6). Derfor er der også flere, der er inde på, at man som leder i en organisation er nødt til at differentiere mellem sine medarbejdere, således at dem, der hverken har evnen eller viljen, ikke bliver tvungen ud i opgaver, der kræver stor dialog (KOM 8, LB1). "Hvis der kommer nogen, som man ikke kan kommunikere med, så kan der opstå nogle frygtelige ting, og det gælder stort set over en bred kam. Ikke fordi man behøver at være enig, det tror jeg ikke, der er ikke nødvendigvis kvalitet i, at man sidder og klapper hinanden på håret man må gerne være uenige, men det skal være på en ordentlig måde" (KOM 2). "Det er jo utroligt, hvor meget folk de kan stille sig på bagbenene, hvis ikke man har, hvis ikke man har et fornuftigt forhold til hinanden.så jeg plejer jo at sige, at de dygtige rådgivere jeg har, de kan, via deres netværk og deres personlige relationer med de medarbejdere, der sidder ude i kommunerne, få nogle ting igennem, som aldrig ville kunne lykkes andre steder (LB1). Udover de personlige egenskaber nævner de fleste også, at de personlige relationer betyder noget i forhold til, hvordan samarbejdet og kommunikationen forløber. Her er pointen selvsagt, at et mere personligt kendskab til hinanden og gensidig sympati fremmer en god dialog, omend der også er nogen, der siger, at relationerne ikke må blive for tætte (KOM 4). Derfor omtaler de fleste også, at fælles samarbejdsprojekter, hvor man mødes regelmæssigt og lærer hinanden bedre at kende, har været befordrende for kommunikationen og det videre samarbejde. ", nu er der gået de der 4-5 år (med projekter (red kommentar)), jeg synes også, at vi har lært meget af det og har fået nogle gode relationer, som ikke forsvinder " (KOM 2). "nogen gange kan det svare sig, at bruge et kvarter i sin bil på at køre ned på rådhuset frem for at skrive en mail, en mail som de kan diskutere og sende tilbage og kender vi hinanden, så ved vi også, at der er nogen, der kan skrive mere spidst end, og kender vi hinanden, så kan vi godt komme af sted med det.(lb 6). 22

23 I forbindelse med betydningen af de personlige relationer nævner flere, at et fagligt ligeværd er vigtigt (KOM 8, KOM 6). Fagligt ligeværd handler til dels om at udvise respekt for hinandens faglighed og er således tæt forbundet med spørgsmålet om forståelse af hinandens rammebetingelser og de forskellige interesser, de to parter hver især skal varetage. Men hvis man går et spadestik dybere, dækker manglende fagligt ligeværd også over, at man ikke har den samme faglige viden, og at der måske ikke er en erkendelse af eller respekt for, at man ikke har den samme viden. Flere kommunale medarbejdere udtrykker således, at landbrugsrådgiveren oplever dem som mindre fagligt velfundret på det landbrugsfaglige område, og at det kan give en ulighed i kommunikationen, som ikke er konstruktiv (KOM 8, KOM 10, KOM 4). 23

24 7. Fremtidens udfordringer? Hvad angår synet på de fremtidige udfordringer for samarbejdet og kommunikationen mellem landbruget og kommunerne, ser de to organisationer lidt forskelligt på, hvad udfordringerne er, men der er også sammenfald på flere punkter. Begge fremhæver, at implementeringen af vand- og naturplaner er potentielle konfliktområder, hvor det kan være svært at få ender til at mødes, ligesom begge ser en udfordring i at skulle håndtere og honorere de meget store landbrug. Fra kommunal side spår man, at der i fremtiden vil være mere direkte kommunikation mellem de store landbrug og kommunen (KOM 8), og at sagerne i fremtiden i langt højere grad vil have karakter af plansager frem for enkeltsagsbehandling (KOM 6). For landboorganisationerne betyder udviklingen i de meget store landbrug, at man skal være meget mere professionelle i sin rådgivning, hvis man skal matche de nye store landbrugs krav (LB 2). Også håndtering af naturen synes at være et område, hvor begge parter forudser udfordringer i fremtiden (LB 2, KOM 8). Her handler det fra landbrugets side om, at de eksisterede regler ikke opleves som befordrende for landmandens lyst og vilje til at påtage sig rollen som naturforvalter. Og fra kommunal side oplever man, at der mangler opmærksomhed og viden fra landbrugets side. Kommuner: - håndtering af de meget store landbrug overgangen fra enkeltsagsbehandling til en mere planorienteret tilgang - etablering af fællessprog vedrørende fremtiden for landbruget - natur- og vandplanerne et mere formaliseret samarbejde med LR er nødvendigt - opretholdelse af den gode dialog, selvom der kommer nye udfordringer - få dialog i gang, der rækker udover den almindelige og generelle sagsbehandling - et bedre samspil mellem landbruget driftsplaner og den kommunale arealplanlægning - naturforståelsen og naturplejen Landbrug: - landbruget som erhverv skal gøres til en mere synlig part i den kommunale udvikling - synliggørelse af landbruget som en positiv part i udviklingen - formidling af de nye rammebetingelser til landmændene herunder natur- og vandplaner - nye løsninger til håndtering af natur problemerne - man skal blive mere professionelle Figur 1: Emner som fremhæves som værende fremtidige udfordringer 24

25 8. Opsummering og konklusion 8.1 De største barrierer i kommunikationen Hvis man på baggrund af de emner, der har været talt om i undersøgelsen, skal opsummere, hvad de største barrierer er i kommunikationen mellem landbrug og kommuner, synes en manglende forståelse og/eller anderkendelse af hinandens rammebetingelser at være den altoverskyggende barriere. Dette inkluderer både manglende forståelse og anderkendelse af hinandens roller, mål/interesser og indsatser. Hvis man går lidt mere i detaljer, synes der også at være en række forhold knyttet til det mere personlige niveau, der er afgørende for, om kommunikationen i forbindelse med sagsbehandling lykkes eller ej. Her synes stereotype opfattelser af hinanden, ikke imødekommende adfærd samt en overspilning af egen rolle som henholdsvis landmandens advokat eller den forsigtige kommunale sagsbehandler at være en væsentlig barriere. I forbindelse med sagsbehandlingen synes også tidligere dårlige erfaringer med hinanden eller opløftning af konflikter i enkeltsager til det politiske niveau at være medvirkende til opbygning af kommunikationsbarrierer. I forhold til fremtiden nævner de fleste, at nye landspolitiske initiativer og implementeringen af natur- og især vandplanerne vil skærpe interessemodsætningerne og medvirke til at skabe nye overordnede konflikter, som kan forværre samarbejdsklimaet og dermed skabe grund for nye kommunikationsudfordringer. 8.2 Forudsætninger for den gode kommunikation Udover at kunne pege på væsentlige barrierer i kommunikationen mellem landbrug og kommuner giver undersøgelsen også en række bud på, hvad forudsætningen er for en god og konstruktiv kommunikation. Inden forudsætningerne bliver opsummeret, er det dog værd at fremhæve, at de fleste i undersøgelsen udtrykker, at det ikke er en forudsætning for en konstruktiv dialog, at man er enige. Dvs. der er en fælles opfattelse af, at man kan have en konstruktiv dialog, selv om man har modsatte interesser og ikke er enige om alt. I det følgende opsummeres de forudsætninger, der i interviewene på tværs af spørgsmålene er nævnt som vigtige forudsætninger for en god dialog: 25

26 At kommunen har en klar holdning til, at den er et serviceorgan, hvor borgere og erhverv er i centrum, og at man har et kodeks for god adfærd i forhold til borgeren/landmanden og hans organisation. At man viser landmanden, at man er interesseret i at finde den bedste løsning. Klare politiske holdninger til landbrugets position i kommunen. Dvs. klare holdninger til landbruget som erhverv og klare udmeldinger i forhold til hvilken form for administrationspraksis, man har i kommunen i relation til godkendelser af husdyrsager og andre sager. Forventningsafstemning i forhold til sagsbehandling dvs. tidshorisonten og proceduren er meldt klart ud fra kommunal side. Evt. kombineret med tidlig dialog fra landbrugets side, således at kommunen ved, hvornår den får en ansøgning. Erfarne kommunale medarbejder med sans for helheden, som har ledelsesmæssig opbakning i vanskelige sager og fungerer i en flad organisationsstruktur med stor selvstyring og kompetence, fremhæves som medarbejdere, der er godt rustet i kommunikationen med landbruget. Uformel snak, hvor man mødes ansigt til ansigt, samt hurtig reaktion i forbindelse med, at man sender forespørgsler til hinanden. At der er en forståelse og respekt for hinandens rammebetingelser og vidensgrundlag. At der er lille eller ingen politisk indblanding i sagsbehandlingen. Andre mødeflader end sagsbehandling synes generelt at medvirke til at fremme en positiv dialog mellem landbrug og kommune. Her fremhæves især konkret projektsamarbejde, som medvirker til at skabe nye og mere varige relationer dels mellem kommunale medarbejdere og medarbejdere i landbrugets rådgivning, men også mellem kommune og landbruger. Slutteligt kunne det fremhæves, at der også synes at være behov for at starte nye og mere fremadrettede diskussioner op, der handler om landbrugets erhvervsmæssige udvikling og den fremtidige arealanvendelse i det åbne land, således at kommunikationen mellem landbrug og 26

27 kommuner kommer til at handle om andet og mere end de daglige skærmydsler relateret til sagsbehandlingsniveauet. 8.3 Konklusion Undersøgelsen viser, at kommunikationen mellem landbrug og kommuner i mange tilfælde er konfliktfyldt. Dette relaterer sig til, at man har modsatrettede interesser, men det handler i høj grad også om, at forudsætningerne for en god kommunikation og dialog i mange tilfælde ikke er til stede. De manglende forudsætninger for en god dialog handler om forkerte attituder på både personligt og organisationsniveau i begge organisationer, manglende respekt og anerkendelse af hinandens rammebetingelser samt for svage personlige relationer mellem parterne. Det handler også om, at de kommunalpolitiske rammer og udmeldinger vedrørende landbrugets status og udvikling ofte er manglende eller mangelfulde. Sidstnævnte skaber usikkerhed i erhvervet omkring fremtidige udviklingsmuligheder samt uklare rammer for den kommunale forvaltnings sagsbehandling og planlægning for landbruget. Med påpegning af væsentlige barrierer i kommunikationen mellem kommuner og landbrug angives samtidig områder, hvor der kan påbegyndes en indsats for at forbedre forudsætningerne for en konstruktiv dialog mellem landbrug og kommune. 27

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk

VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk VELKOMMEN Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk Fokus på mødet mellem virksomhed og kommune PROGRAM 10.00-10.10 Velkommen v/ chefkonsulent Anni Kær Pedersen, KL 10.10-10.30

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

for ansatte i ISHØJ KOMMUNE vision, mission og værdier Ishøj Kommune 1

for ansatte i ISHØJ KOMMUNE vision, mission og værdier Ishøj Kommune 1 for ansatte i ISHØJ KOMMUNE vision, mission og værdier Ishøj Kommune 1 2 for ansatte i ISHØJ KOMMUNE vision, mission og værdier Kære læser Du står med et visitkort i hånden. Ishøj Kommunes visitkort. Her

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

God skriftlig kommunikation

God skriftlig kommunikation God skriftlig kommunikation 2 Åbenhed Ligeværdighed Dialog Kære medarbejder Norddjurs Kommune har i længere tid haft fokus på, hvordan vi kan forbedre vores især skriftlige kommunikation med borgerne.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse MARTS 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af en brugerundersøgelse blandt Jobcenter Svendborgs

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen

Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Landbruget og landskabet

Landbruget og landskabet Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Trumf på rådgivningen

Trumf på rådgivningen Trumf på rådgivningen EN TEORIBOG 55 FORORD Rådgivning skal skabe effekt. Hvis ikke rådgivningen medfører forandringer til det bedre, har den ikke værdi for landmanden, og så er rådgiverens arbejde spildt.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere