Regnskabsanalyse 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regnskabsanalyse 2007"

Transkript

1 Regnskabsanalyse 2007

2 Regnskabsanalyse 2007 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks København K Telefon: Telefax: Redaktion: Dansk Byggeri/ Maria Hyldahl Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Repro og tryk: Elbo Papir: Maxi offset 100 g / omslag: Maxi offset 170 g Tryk: December 2007 Oplag: ISSN: (Papirform) ISSN: (Online)

3 Indhold 4 Forord og oversigtstabel 5 Hovedtendenser i analysen 6 Driftsanalyse 7 Nøgletalsanalyse af dækningsgraden 8 Nøgletalsanalyse af overskudsgraden 9 Nøgletalsanalyse af det ordinære driftsresultat 9 Nøgletalsanalyse af afkastningsgraden 10 Nøgletalsanalyse af sikkerhedsmarginen 11 Balanceanalyse 13 Nøgletalsanalyse af forrentningen af egenkapital 14 Nøgletalsanalyse af soliditetsgraden 15 Nøgletalsanalyse af likviditetsgraden 16 Virksomhedernes økonomiske stilling 18 Spredningsanalyse for regnskabsåret Faganalyser 21 Faganalyse af byggeentreprenørerne 23 Faganalyse af tømrer-snedkervirksomhederne 25 Faganalyse af murervirksomhederne 27 Analysegrundlag og metode 28 Bilag 28 Oversigtstabel for anlægsentreprenører 29 Oversigtstabel for industrivirksomheder 29 Oversigtstabel for maler- og gulvfaget 30 Nøgletalsforklaring

4 Forord Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2007 belyser bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2006, men da en række virksomheder har forskudt regnskabsår, dækker analysen dog til en vis grad også første halvår af Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund af et spørgeskema, som de deltagende virksomheder har svaret på. I 2007 er der ingen ændringer foretaget i spørgerammen, hvorfor den overordnede model for Dansk Byggeris Regnskabsanalyse svarer til den for tidligere år. Dermed er kontinuiteten med hensyn til opstilling og kommunikation af regnskabsoplysningerne sikret. Regnskabsanalysen består af en samlet analyse for alle medvirkende virksomheder samt af delanalyser på fag og geografi. Herudover fokuseres der på spredningen mellem virksomhedernes resultater i form af en analyse af en række vigtige nøgletal. Endelig belyses virksomhedernes økonomiske stilling i forhold til tidligere år. Antallet af deltagere har været stigende gennem hele levetiden for Dansk Byggeris Regnskabsanalyse. Deltagerantallet bag analysen er oppe på 727 for året 2006, mod 714 i De 727 deltagere i Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2007 havde en samlet nettoomsætning på 58,4 mia. kr., svarende til 29% af den samlede omsætning i bygge- og anlægsbranchen i Danmark i Hovedtendenserne i analysen kan derfor antages at være repræsentative for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. I lighed med tidligere år tilrådes der dog forsigtighed ved fortolkning af nøgletal og tendenser for mindre grupper af virksomheder. Alle deltagende virksomheder har primo november modtaget en individuel benchmarkrapport på baggrund af deres spørgerskemabesvarelse. En service der automatisk gives de virksomheder, der deltager i analysen. Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen samt eventuel ris og ros kan rettes til chefkonsulent, cand.polit. Henrik Stig Sørensen eller cand.polit. Maria Hyldahl. December 2007 Dansk Byggeri Oversigtstabel sammenligningstal Dækningsgrad 12,9 15,9 15,5 Overskudsgrad 2,5 4,3 3,4 Afkastningsgrad 7,0 10,5 8,1 Sikkerhedsmargin 19,8 27,6 20,5 Forrentning af egenkapital 17,6 25,3 18,2 Soliditetsgrad 28,2 32,0 31,6 Likviditetsgrad (arbejdskapital) 121,8 124,3 126,4 Kredittider - debitorer (kredit ydelse) 65,5 66,8 64,4 Kredittider - kreditorer (kredit nydelse) 95,8 91,6 82,4

5 Hovedtendenser i analysen Med udgangspunkt i de gode år , med konjunkturfremgang og forbedret indtjening, er resultatet for 2006 ved første øjekast skuffende. Indtjeningen har generelt været lavere, og forklaringerne hertil skal bl.a. søges i effekterne af den rødglødende højkonjunktur, med stigende materialepriser og knaphed på arbejdskraft, som prægede Samlet for analysegrundlaget er resultatet af den ordinære drift (bundlinien) faldet til 2,6% af omsætningen, hvilket bringer det på niveau med 2003-tallene (2,2%). Dette skyldes især en markant lavere dækningsgrad på 12,9% i 2006, som har forplantet sig igennem hele driftsanalysen - set under ét. At virksomhederne under ét opnår en lavere dækningsgrad for 2006, kan primært henføres til, at de direkte produktionsomkostninger er steget væsentligt. For den samlede analyse er materialeandelen let faldende, men inden for mange fag er netop stigende materialeandele den primære årsag til en faldende dækningsgrad. Omvendt steg den samlede lønandel i produktionen samt udgiften til underentreprenører, hvilket er en konsekvens af manglen på arbejdskraft, som har påvirket hele branchen - og dansk økonomi generelt. Det har skabt forsinkelser samt et behov for en øget anvendelse af underentreprenører, hvilket har medvirket til at øge produktionsomkostningerne. Overskudsgraden (resultat før renter) faldt til 2,5% i 2006 mod 4,3% af omsætningen i 2005 (3,4% i 2004). Faldet er overraskende set i lyset af konjunktursituationen, og vidner om indtjeningspres fra flere fronter. Her er selv tilpasningen af de faste kapacitetsomkostningerne og af- og nedskrivninger ikke er nok til at kompensere for det faldende dækningsbidrag, og dermed opnås lavere indtjening i Baseret på delanalyserne af dækningsgraden ses et fald for de største virksomheder til 11,2% i 2006 fra 14,3% i 2005 (14,1% i 2004), mens de mindre virksomheder opnår en lille fremgang til 22,9% i 2006 mod 22,8% i 2005 (23,0% i 2004). De store indtjeningsforskelle tydeliggør, hvor forskelligartet branchen er sammensat, hvor opgaver og projekters kompleksitet og styring er udslagsgivende for, hvor meget virksomhederne indtjener. Samlet set er indtjening for 2006 faldet forholdsvis markant, når der sammenlignes med de pæne resultater de seneste år, hvor branchen under ét har forbedret indtjeningen. Blandt forklaringerne hertil er, at konkurrencen stadig er meget hård virksomhederne imellem, uanset konjunktursituationen, særligt på de større entreprisemarkeder, hvilket bygherrerne i et vist omfang har gavn af rent økonomisk. På omkostningssiden har det sat sit præg, at virksomhedernes økonomistyring ikke har fungeret tilfredsstillende under højkonjunkturerne, hvor det har været svært at indkalkulere de - for mange - pludselige og delvis voldsomme prisstigninger på materialer. Dermed overskrider de ekstra byggeomkostninger den indregnede buffer, der blev regnet med ved tilbuddets afgivelse. Branchen kan således fortsat forbedre risiko- og omkostningsstyringen. Samlet set viser balanceanalysen, at virksomhederne er blevet mindre likvide ved udgangen af Dette kan henføres til øget binding i varebeholdninger og tilgodehavender fra salg med nedgang i andelen af likvide midler til følge. På passivsiden er egenkapitalen reduceret pga. den generelt lavere indtjening, mens gældsætningen er øget, særligt til varekreditorer. I et år med lavere indtjening er det naturligvis bekymrende, at balancens sammensætning går mod mindre likviditet, hvilket på kort sigt indsnævrer virksomhedernes manøvrefrihed til investeringer og nye projekter. At tilgodehavender fra salg udgør en stigende andel af balancesummen, 39,6% i 2006 mod 32,5% i 2005, er også uhensigtsmæssigt, idet finansiering og pengebinding i kunder ikke er optimalt, og slet ikke i rentestigningstider, da det vil øge udgiftsandelen af de eksterne renter til banker m.fl. Det overordnede fald i egenkapitalens andel (soliditetsgraden) til 28,2% i 2006 mod 32,0% i 2005 er en følge af den faldende indtjening kombineret med udbyttepolitikken i de større koncerner, hvor de gode resultater fra 2005 givetvis er udloddet til moderselskaber, hvilket har haft en negativ effekt på likviderne i Delanalysen vedr. forrentning af egenkapitalen påviser forskelligartede udviklinger, hvor især de mindre og mellemstore virksomheder giver deres ejere forrentninger på 40-50%, og dermed hæver sig betragteligt over de større virksomheder. Så helt galt står det ikke til! Ligeledes påviser delanalysen af soliditetsgraden, at de mellemstore virksomheder opnår den højeste soliditetsgrad, hvilket skal ses i sammenhæng med en bedre indtjening end de øvrige alt sammen medvirkende til en bedre balancesammensætning. En høj soliditetsgrad betyder nemlig ofte, at de øvrige aktiv- og gældsposter er velafbalancerede, således at pengebinding og likviditet er i top en afgørende konkurrenceparameter bl.a. når der skal konkurreres med de andre aktører i branchen. 5

6 Driftsanalyse Denne del af analysen fokuserer på det samlede resultat på den ordinære drift blandt de 727 deltagende bygge- og anlægsvirksomheder. Der tages udgangspunkt i det opnåede resultat, primært for 2006, som sammenlignes med de opnåede resultater i 2005 og Der er altså tale om én samlet analyse, hvor alle typer af virksomheder, store som små, er lagt sammen. Gengivelsen af udviklingen i de overordnede nøgletal skal derfor ses under hensyntagen til, at der er tale om et gennemsnit for meget forskellige virksomheder. I år er al driftsanalyse samlet under ét, således at hvert nøgletal mv. kommenteres samlet, men stadig ud fra forskellige kriterier. Driftsanalyse Sammenligningstal mio. kr. %-andel mio. kr. %-andel mio. kr. %-andel Omsætning , , ,0 - Direkte produktionsomkostninger , , ,5 = Dækningsbidrag , , ,5 - Saml.kont.kapacitetsomkostninger , , ,1 = Indtjeningsbidrag , , ,4 - Af- og nedskrivninger , , ,0 = Resultat før renter , , ,4 + Finansielle indtægter 277 0, , ,5 - Finansielle udgifter , , ,7 = Resultat af ordinær drift , , ,2 Dækningsbidrag i markant fald.. Højkonjunkturen fortsatte på højeste blus i 2006, og efter et par år med tiltagende blus på kedlerne, som har sat et positivt aftryk på bygge- og anlægsbranchens driftsresultater, begyndte de negative effekter af en højkonjunktur for alvor at kunne mærkes i Det er særligt kombinationen af en travl branche og manglen på ressourcer, som påvirker styringen af projekter og driften af virksomhederne. Og netop dette har været medvirkende til, at dækningsbidraget for branchen under ét blev reduceret betragteligt i Det har været en svær opgave for virksomhederne at fastholde de tidligere års niveau for dækningsgraden på 15-16%, på grund af kraftigt stigende omkostninger til arbejdsløn og materialer. En dækningsgrad på 12,9% i 2006 mod 15,9% i 2005 (15,5% i 2004) bekræfter, at branchen som helhed ikke har formået at styre produktionsomkostningerne tilstrækkeligt, og det sætter sit aftryk på nøgletallene for indtjeningen. Den indeværende højkonjunktur har medført en høj aktivitet for bygge- og anlægsbranchen, men bagsiden af medaljen blev et stramt arbejdsmarked, ligesom også manglen på byggematerialer, med prisstigninger til følge, har påvirket virksomhedernes indtjeningspotentiale. I driftsanalysen ses dette ved, at især omfanget af de direkte produktionsomkostninger er steget fra 84,1% af omsætningen i 2005 til at udgøre 87,1% af omsætningen i En naturlig effekt ved stigende produktionsomkostninger i et marked med højkonjunktur er, at salgspriserne bør stige. Men den relativ pludseligt opståede mangel på fx byggematerialer, og dermed følgende prisstigninger, betyder, at virksomhederne ikke har fået indkalkuleret en tilstrækkelig margen herfor, hvilket medfører sti- gende udgifter til materialeforbrug. Endvidere vil mangel på såvel materialer som arbejdskraft ofte føre til forsinkelser i byggeprocessen, som i reglen altid gør et indhug i virksomhederenes indtjening. Dækningsgraden på 12,9% er gennemsnittet for alle de deltagende virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen. Det er således ikke alle virksomheder, der har klaret sig lige dårligt eller godt. Som det også vil fremgå senere i analysen, så er det især de meget store virksomheder (over 75 mio. kr.), som har haft det svært, og som grundet deres vægt i talmaterialet trækker gennemsnittet væsentligt ned. Som efterstående analyser dokumenterer, er der stor forskel på virksomhedernes indtjening alt efter størrelse og marked... og presset indtjening trods færre kapacitetsomkostninger Selvom virksomhederne formåede at reducere udgiftsandelen til de samlede kontante kapacitetsomkostninger, så var det ikke nok til at opveje de stigende produktionsomkostninger, hvorfor virksomhederne realiserede et indtjeningsbidrag (dækningsbidrag faste kapacitetsomkostninger) på 4,0% i 2006 mod 6,1% i 2005 (5,4% i 2004). Andelen af kapacitetsomkostningerne er altså mindsket igen i 2006, hvor de udgør 8,9% af omsætningen i 2006 mod 9,8% i 2005 (10,1% i 2004). Det er positivt at se, at virksomhederne fortsat formår at styre de kontante kapacitetsomkostninger, således at virksomhederne ikke binder sig til for mange faste omkostninger. giver mindre overskud Det har været svært at holde den samlede indtjening på niveau 6

7 med sidste års tilfredsstillende resultater, når dækningsbidraget falder så markant som i Resultatet før renter falder til 2,5% af omsætningen mod 4,3% i 2005 (3,4% i 2004). Resultat før renter benævnes også som overskudsgraden, og er et udtryk for virksomhedernes samlede indtjening, efter at alle produktions- og kapacitetsomkostninger er bekostet, og anlægsaktiver afskrevet. Det er værd at bemærke, at til trods for at både kapacitetsomkostninger og af-/nedskrivninger er reduceret i forhold til tidligere år, så har disse positive driftspåvirkninger ikke været nok til at opveje faldet i dækningsgraden. Bygge- og anlægsbranchen har heller ikke i tidligere års regnskabsanalyser opnået specielt høje overskudsgrader sammenlignet med mange andre brancher, idet der traditionelt set er stor konkurrence blandt virksomhederne, som medvirker til at holde salgspriserne nede. Årets resultat på 2,5% er på niveau med det opnåede i 2003, som, rent aktivitetsmæssigt, var et mere magert år i bygge- og anlægsbranchen. Det taget i betragtning, må der forventes at være aktører i branchen, som skal være mere omkostningsfokuserede, når højkonjunkturen ikke længere kan bære dem frem. Resultatet af den ordinære drift dokumenterer dog, at virksomhederne samlet set har tjent penge i 2006, men det lave resultat betyder også, at marginalerne er mindsket, og virksomhederne har ikke i samme grad som tidligere år haft mulighed for at styrke deres kapitalapparat og spare op til fremtidige investeringer. Det skal ydermere ses i lyset af, at lånerenten i en længere periode har været rekordlav, og stadig er på et fornuftigt niveau set i et historisk perspektiv. Sammenfattende for 2006 opnåede de deltagende virksomheder en total bundlinje på 1,5 mia. kr. svarende til i alt 2,6% af den totale omsætning på 58,4 mia. kr. Nøgletalsanalyse af dækningsgraden Udviklingen i dækningsgraden er af stor betydning for virksomhedens samlede resultater, eftersom dækningsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at tjene penge på kerneområderne. Betydeligt fald i dækningsgraden Den lave dækningsgrad for 2006 er en konsekvens af, at de direkte produktionsomkostninger er steget væsentligt. Udviklingen i produktionsomkostningerne er dog ikke entydig, idet andelen af omsætningskroner, som anvendes på materialer, er faldet til at udgøre 36,7% i 2006 i forhold til 38,4% i 2005, hvorimod andelen af lønomkostninger er steget til 22,1% i 2006 (19,9% i 2005) og anvendelsen af underentreprenører er steget til 22,0% i 2006 (20,5% i 2005). forsinkelser på materialer ikke har kunnet overholde en tidsfrist, har de været nødt til at søge at finde en underentreprenør, som har haft en given materialetype på lager, og få denne til at udføre arbejdet for at undgå sanktioner. Virksomhederne har i 2006 samlet set anvendt en mindre del af deres omsætning på materialer. Dette kan der være flere forklaringer på, fx at virksomhederne, regnskabsteknisk, bruge færre materialer, når der i højere grad anvendes underentreprenører. Når omkostningsfordelingen fortolkes, er det vigtigt at have in mende, at deltagerne i analysen er forskellige, og dermed har forskellige metoder for klassificeringer og registrering af omkostninger. Virksomhedernes indbyrdes forskellighed fremgår af nedenstående afsnit, hvor dækningsbidraget er dekomponeret efter hovedaktivitet, markedsområde og omsætningsstørrelse. DÆKNINGSBIDRAG (%) Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder 14,7 12,5 14,8 Byggevirksomheder 10,5 13,7 13,2 Anden bygge- og anlægsvirksomhed 30,2 29,6 29,7 Omsætningsstørrelse < 15 mio. kr. 22,9 22,8 23, mio. kr. 20,1 20,4 19,6 > 75 mio. kr. 11,2 14,3 14,1 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 16,5 16,9 18,4 Vest for Storebælt 16,0 18,4 17,2 Landsdækkende 11,1 13,9 14,1 Branchen i alt 12,9 15,9 15,5 Anlægsvirksomhederne holder niveauet Når dækningsgraden fordeles efter virksomhedernes hovedaktivitet, er der blandt anlægsvirksomhederne fremgang for 2006, hvor de realiserer en dækningsgrad på 14,7% mod 12,5% i 2005 (14,8% i 2004). Anlægsvirksomhederne har dermed formået både at øge dækningsgraden og at opnå en dækningsgrad væsentligt over niveauet for byggevirksomhederne. men byggevirksomhederne går tilbage Det lykkedes dog ikke for byggevirksomhederne at forbedre deres dækningsgrad, og dækningsgraden for byggevirksomhederne under ét blev 10,5% for 2006, sammenlignet med 13,7% i 2005 (13,2% i 2004). Det er særligt byggeentreprenørerne, som trækker ned, men også murervirksomhederne har måtte realisere en reduktion i dækningsbidraget, særligt som følge af stigende udgifter til materialer. Der har generelt inden for bygge- og anlægsbranchen været travlhed, og højkonjunkturen har bevirket, at ledigheden i branchen har været meget lav gennem hele Dette har betydet, at virksomhederne har været presset på de personelle ressourcer, hvilket både afspejles i øgede omkostninger til medarbejdere i produktionen og øget anvendelse af underentreprenører. En anden årsag til at virksomhedernes udgifter til underentreprenører er steget, skyldes materialemanglen. Hvis virksomhederne pga. mangel og/eller Anden bygge- og anlægsvirksomhed er virksomheder, som ikke hører under de traditionelle bygge- og anlægserhverv. Eksempelvis hører materiel- og stilladsfirmaer såvel som tagvirksomheder herunder. Disse virksomheder har typisk et noget højere dækningsbidrag, eftersom virksomhederne i denne kategori sædvanligvis har en høj andel af kontante kapacitetsomkostninger. Dermed går en mindre andel af virksomhedernes omsætning til dækning af direkte produktionsomkostninger med et højere dækningsbidrag til følge. 7

8 Geografisk udjævning af dækningsbidrag Fordeles dækningsbidraget på virksomheder øst og vest for Storebælt, så har der på begge sider af Storebælt være tilbagegang i dækningsbidraget. Virksomhederne vest for Storebælt har oplevet størst fald i deres dækningsbidrag, og realiserede for 2006 en dækningsgrad på 16,0% (18,4% i 2005). For virksomhederne i øst var tilbagegangen mere behersket; til et niveau på 16,5% mod 16,9% i Det betydelige fald i dækningsbidraget hos virksomheder vest for Storebælt betyder, at virksomhedernes dækningsbidrag i de to landsdele har nærmet sig hinanden på et niveau omkring 16%. Dækningsgraden for de landsdækkende virksomheder er traditionelt lavere, og særlig efter et fald i 2006 er der en betydelig forskel. Niveauet realiseres til 11,1% i 2006, hvilket skal sammenholdes med 13,9% i Der er således igen i 2006, for 4. år i træk, tale om nedgang i dækningsgraden blandt de landsdækkende virksomheder. Mindre- og mellemstore virksomheder holder niveauet Traditionen tro er det de mindste virksomheder, som opnår den største dækningsgrad. Dette skyldes blandt andet, at der imellem de mindre virksomheder er en del personligt ejet virksomheder, hvor lønomkostninger til ejerne ikke altid indregnes, og dermed ikke inkluderes i de direkte produktionsomkostninger. Endvidere stiller en mindre omsætning krav om større dækningsgrader på opgaverne. For både de mindre (< 15 mio. kr.) og mellemstore virksomheder (15-75 mio. kr.) lykkedes det stort set at fastholde sidste års niveau for dækningsbidraget. De mindre virksomheder realiserede et uændret niveau for dækningsgraden på 22,9% i 2006 mod 22,8% i 2005, mens de mellemstore virksomheder realiserede en svagt større tilbagegang til en dækningsgrad på 20,1% mod 20,4% i Blandt de mindre virksomheder er det primært entreprenørerne, som bærer fremgangen i dækningsgraden, idet de forbedrer deres gennemsnitlige dækningsgrad fra 20,0% i 2005 til 23,2% i Hverken træ- eller murervirksomhederne, som er de to største faggrupper, formår at forbedre deres gennemsnitlige dækningsgrader, som reduceres til hhv. 18,8% og 20,5%, hvilket dog stadig er pænt over gennemsnittet for alle virksomheder. Det lille fald i dækningsgraden blandt de mellemstore virksomheder skyldes en forskelligartet udvikling fagene imellem. Industrivirksomhederne forbedrede for andet år i træk markant deres gennemsnit, og realiserede en dækningsgrad på 33,5% mod 24,4% i Derimod er der tilbagegang at spore hos byggeentreprenørerne, som realiserer en dækningsgrad på 16,9% mod 21,6% i 2005, mens tømrervirksomhederne opnår en beskeden fremgang til 16,8% mod 15,7% i Murervirksomhedernes dækningsgrad forbliver uændret omkring de 17%. Tilbagegang blandt de største virksomheder Dækningsgraden for de største virksomheder (> 75 mio. kr.) faldt til 11,2% mod 14,3% i 2005 (14,1% i 2004). Den lave dækningsgrad blandt de største virksomheder vejer tungt i analysen, og har derfor betydning for, at den samlede dækningsgrad for analysen faldt til 12,9% mod 15,9% i De store fald i dækningsgrader skal findes hos især byggeentreprenører og murervirksomhederne, som realiserer en nedgang til hhv. 8,7% (12,4% i 2005) og 9,0% (12,4% i 2005). Også industrivirksomheder oplever en markant tilbagegang til 28,1% mod 32,7%, men holder altså et fortsat pænt niveau. Blandt de største virksomheder er det kun anlægsvirksomheder, som opnåede fremgang i dækningsgraden. Her realiseres i 2006 en dækningsgrad på 12,8% mod 10,6% i Anlægsbranchen er i øvrigt den eneste faggruppe, som har realiseret fremgang både blandt små, mellemstore og store virksomheder, om end fremgangen er mest udtalt blandt de store virksomheder. Nøgletalsanalyse af overskudsgraden Bygge- og anlægsbranchen opnåede samlet en overskudsgrad på 2,5%. Overskudsgraden (resultat før renter i procent af omsætningen) skal sammenlignes med tidligere år, hvor branchen i 2005 havde en overskudsgrad på 4,3% (3,4% i 2004). Det markante fald i 2006 skyldes udelukkende de stigende produktionsomkostninger, idet både kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger i forhold til omsætningen er reduceret. Overskud spist op af dyre produktioner Går vi et niveau dybere på forklaringen bag faldet i overskudsgraden, er det tydeligt at se, at især byggeentreprenørerne i 2006 har lidt under meget lave overskudsgrader. I 2006 realiserede de en overskudsgrad på 0,5% mod 3,1% i En betydelig årsag hertil er, at der, især på de store projekter og entreprisemarkeder, er tabt penge. Større entreprenøropgaver er altid underlagt stor interesse, og forstærket konkurrence, som allerede fra projektets indledende fase lægger pres på indtjeningsmarginalerne. Hvis bare et eller få projekter kommer ud med stort underskud, påvirker det hele driften, således at der ikke på andre projekter er meget buffer at trække på, og konsekvensen er samlet set et mindre overskud. Nøgletalsanalyse af Overskudsgrad Sammenligningstal Overskudsgrad 2,5 4,3 3,4 Som nævnt ovenfor er det primært produktionsomkostningerne, som har været stigende. Det stramme arbejdsmarked, og prisstigningerne på materialer, er kommet bag på store dele af branchen. Særligt på de store projekter, som kører over længere tidshorisonter, har det været svært at forudsige markedets ændrede forudsætninger. Samtidig arbejdes der ofte projektorienteret med faste priser i henhold til afgivne tilbud, som ofte afgives måneder inden byggestart. Dette bevirker, at honorar for projekter, som strækker sig over længere perioder, ikke fuldt ud kan tilpasses det i denne periode markant øgede omkostningsniveau. Og netop anvendelse af underentreprenører gør opgaven svær, idet et merforbrug af timer og materialer måske først melder sig i slutfasen af projektet. Hertil kommer eventuelle ekstraomkostninger på grund af forsinkelser som følge af konjunktursituationen. 8

9 Nøgletalsanalyse af den ordinære drift Resultatet af den ordinære drift er virksomhedernes bundlinje, og et udtryk for virksomhedernes overskud når alle omkostninger samt renter er fratrukket. Dvs. nøgletallet er ikke påvirket af virksomhedernes eventuelle forskelle i klassificering af omkostninger, og virksomhedernes resultat bliver dermed mere sammenligneligt. Totalt set udgjorde de deltagende virksomheders ordinære resultat i ,6% af omsætningen mod 4,4% i 2005 (3,2% i 2004). Dvs. for hver omsat krone i 2006 har virksomhederne genereret 2,6 øre i overskud. Den lave indtjening for branchen under ét er ikke tilfredsstillende. RESULTAT af ordinær drift - procent af omsætning Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder 3,4 2,4 2,1 Byggevirksomheder 1,7 4,0 3,1 Anden bygge- og anlægsvirksomhed 8,6 7,5 5,2 Omsætningsstørrelse < 15 mio. kr. 7,6 7,6 5, mio. kr. 5,9 5,4 3,8 > 75 mio. kr. 1,7 3,9 2,9 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 5,1 7,2 4,9 Vest for Storebælt 5,6 5,6 4,3 Landsdækkende 1,1 3,8 2,3 Branchen i alt 2,6 4,4 3,2 Små bundlinietal hos byggevirksomhederne Særlig byggevirksomhedernes bundlinje er reduceret markant. I 2006 opnåede denne type virksomheder kun et ordinært resultat på 1,7% mod 4,0% i 2005 (3,1% i 2004). Omvendt har anlægsvirksomhederne, der de seneste år ellers har ligget under byggevirksomhederne i indtjening, opnået en fremgang til 3,4% mod 2,4% i 2005 (2,1% i 2004). Blandt de små virksomheder er der en delt udvikling på årets bundlinje. Anlægsvirksomheder, gulvfaget og især de små byggeentreprenører viser alle tre fremgang sammenlignet med sidste år, hvorimod malere, murer, tømrer og industrivirksomhederne har reduceret resultatet i forhold til tidligere. Som nævnt under dækningsbidragsanalysen klarer de mindre entreprenører sig langt bedre end de mellemstore og store entreprenører. I 2006 realiserer de små byggeentreprenører et resultat på den ordinære drift på 9,1% mod 2,4% i Størst fremgang i resultatet af den ordinære drift findes hos de mellemstore industrivirksomheder, som i 2006 opnåede et resultat på 6,6% i forhold til 1,9% i Bortset fra byggeentreprenørerne præsterede de øvrige mellemstore virksomheder at forbedre deres bundlinje, sammenholdt med sidste år. Som den eneste kategori blandt de store virksomheder formåede anlægsvirksomhederne at forbedre deres resultat af den ordinære drift i Virksomhederne realiserede et resultat på 2,5% i forhold til 1,6% i Omvendt gik det byggeentreprenørerne, hvis resultat blev reduceret fra 3,4% i 2005 til 0,7% i Risiko belønnes ikke godt nok Det lave ordinære driftsresultat betyder, at virksomhederne ikke i samme grad som sidste år belønnes for at påtage sig de driftsrisici, som bygge- og anlægsarbejde forudsætter. Risk/reward-forholdet (indtjening i forhold til risiko) er derfor forværret, og branchen kan se frem til et nyt år med store udfordringer, hvis risk/reward-forholdet skal bringes i balance. For at sikre at virksomhederne belønnes godt nok for den risiko, de har påtaget sig, skal risk/reward forholdet inddrages så tidligt som muligt i processen, så projekter med høj risiko identificeres i den indledende fase. Dermed kan beregningerne til brug for afgivelse af tilbud foretages under hensyntagen til den fastlagte risiko, og der kan sættes et højere fokus på den løbende styring af risikofyldte opgaver. Det er byggevirksomhedernes markante fald i dækningsgraden, som påvirker deres samlede resultat af den ordinære drift negativt. Der er som nævnt under analysen af dækningsgraden tale om en meget forskelligartet udvikling virksomhederne imellem, men mens tømrer- og murervirksomhederne opnår et resultat omkring 5%, må byggeentreprenørerne realisere et resultat på 0,7% mod 3,6% i Beskeden indtjening på landsdækkende aktivitet Ved sammenligning af virksomhederne i øst mod vest, har virksomhederne i vest formået at fastholde sidste års niveau på 5,6%, hvorimod øst har oplevet en tilbagegang fra 7,2% i 2005 til 5,1% i Derimod realiserer de landsdækkende virksomheder et resultat på blot 1,1% mod 3,8% i Dette resultat er påvirket af, at mange af de store virksomheder, som har haft et svært år i 2006, tilhører denne kategori. Mellemstore virksomheder klarer sig bedst Ved fordelingen af resultatet af den ordinære drift efter omsætningsstørrelse ses tydeligt, at de store virksomheder har haft det hårdt i Efter et par år med positive tendenser, er indtjeningen blandt de store virksomheder igen væsentligt reduceret. Virksomhederne kan ved at inddrage risk/reward balancen i sin beslutningsproces forsøge at minimere tabet på fejlkalkulerede projekter. Ved at afgive tilbud som modsvarer den reelle risiko, bør projekterne have luft nok til at kunne bære eksempelvis stigende omkostninger, således at projektet forsat bliver overskudsgivende på et fornuftigt niveau sammenlignet med andre brancher. Nøgletalsanalyse af afkastningsgraden Afkastningsgraden (resultat før renter + renteindtægter i forhold til aktiver i alt) viser sammenhængen mellem resultatet og virksomhedernes samlede aktiver, og er et udtryk for rentabiliteten af virksomhedernes investeringer i aktiver. Virksomhedernes opnåede afkast skal kunne måle sig med, den hypotetiske mulighed der er for at investere kapitalen andetsteds. Nøgletalsanalyse af Afkastningsgrad Sammenligningstal Afkastningsgrad 7,0 10,5 8,1 9

10 Bygge- og anlægsbranchen fik en gennemsnitlig afkastningsgrad på 7,0% mod 10,5% i 2005 (8,1% i 2004). Afkastningsgraden er dermed ikke på samme niveau som de tidligere år, men 7,0% er sammenlignet med andre brancher fortsat fornuftigt. Virksomhederne har dog brug for en forholdsvis høj afkastningsgrad for at kunne godtgøre den tunge anlægsstruktur, som kendetegner branchen. Ydermere skal risikotillægget for sådanne investeringer også være fornuftigt, for at eksterne investorer/aktionærer vil investere i branchen. Når det store fald som årets resultat har undergået tages i betragtning, er det positivt, at virksomhedernes tilpasning af aktivmassen holder afkastningsgraden. Fremgang i afkastningsgrad findes især blandt gruppen af mellemstore virksomheder, om end fx de små byggeentreprenører, store industrivirksomheder og anlægsentreprenører generelt, også har øget deres afkastningsgrad. Nøgletalsanalyse af sikkerhedsmarginen Sikkerhedsmarginen (maksimal omsætningsændring til ordinært driftsresultat på 0 kr.) er opgjort til 19,8% i 2006 mod 27,6% i 2005 (20,5% i 2004). En sikkerhedsmargin på 19,8% betyder, at falder virksomhedernes omsætning med mere end 19,8%, så vil virksomhederne alt andet lige begynde at give underskud. Nøgletalsanalyse af Sikkerhedsmargin Sammenligningstal Sikkerhedsmargin 19,8 27,6 20,5 Buffer mod udsving i indtjening mindsket For at sikre at der er en tilstrækkelig buffer mod svingende indtjening i virksomhederne, skal sikkerhedsmarginen i bygge- og anlægsbranchen være forholdsvis høj for at kunne stå i forhold til de markedsmæssige vilkår, som virksomhederne opererer under. Under hensyntagen til at sikkerhedsmarginen skal sikre branchen mod underskud opstået ved uheldige påvirkninger af politiske beslutninger, rentestigninger, mangelsituationer m.v., er en sikkerhedsmargin på 19,8% i underkanten. Nedgangen er en følge af den reducerede indtjening. Det største fald i sikkerhedsmarginens størrelse er især at finde blandt de store virksomheder, særligt hos byggeentreprenørerne. Fra at have en sikkerhedsmargin på 27,4% i 2005 opnåede de største byggeentreprenører kun en sikkerhedsmargin på 7,7% i Det må forventes, at virksomhederne allerede har sat fokus på igen at få øget deres sikkerhedsmargin, så deres buffer igen er gearet til udfordringerne de kommende år. Højkonjunkturen klinger af Generelt har den faldende indtjening betydet nedgang i de enkelte driftsposter såvel som i nøgletallene. Til trods for virksomhedernes indbyrdes forskellighed og dermed også deres ulige udvikling, er den generelle tendens i branchen, at gode resultater ikke er en selvfølge under en højkonjunktur, og slet ikke når de uheldige konsekvenser af en rødglødende højkonjunktur er så betydende som i indeværende. Flere virksomheder virker pressede på deres dækningsbidrag, og selvom den værste materialemangel er afhjulpet, vil der fremover vedblive en høj konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft. Der bliver derfor behov for fortsat fokus på risiko- og omkostningsstyring, hvis virksomhederne skal fungere i et tiltagende konkurrencepræget marked. Driftsanalysens konklusioner er foretaget på baggrund af de deltagende virksomheders totalomsætning på 58,4 mia. kr. svarende til 29,1% af branchens totale omsætning. Regnskabsanalysens konklusioner skal dog i lighed med tidligere år ses under hensyntagen til de store virksomheders omsætningsmæssige overrepræsentativitet. 10

11 Balanceanalyse Sammensætningen af virksomhedernes balance og udviklingen heri fortæller om virksomhedernes økonomiske stilling. Ved at analysere både på sammensætningen af posterne i balancen samt på ændringen heri i forhold til 2005 og 2004 opnås et solidt fundament af grunddata til brug for balanceanalysens konklusioner. Ligesom i afsnittet om driftsanalysen er al balanceanalyse samlet under ét, således at hvert nøgletal både kommenteres samlet, men også ud fra forskellige kriterier som størrelse og fag. Balanceanalyse Balancetal (mio.kr.) Procent-fordeling Aktiver Immaterielle anlægsaktiver ,6 1,8 2,5 Materielle anlægsaktiver ,5 20,1 22,4 Finansielle anlægsaktiver ,2 8,8 7,0 Anlægsaktiver i alt ,3 30,7 31,9 Varebeholdninger ,0 9,6 10,5 Igangværende arbejder ,3 70,0 32,3 - acontobetalinger ,9-62,8-26,5 Tilgodehavender fra salg ,6 32,5 31,7 Andre tilgodehavender ,6 7,8 8,2 Værdipapirer ,4 1,4 2,0 Likvide beholdninger ,7 10,9 9,9 Øvrige aktiver i alt ,7 20,1 20,1 Omsætningsaktiver i alt ,7 69,3 68,1 Aktiver i alt ,0 100,0 100,0 Passiver Egenkapital ,2 32,0 31,5 Hensættelser ,6 5,0 5,1 Langfristet gæld ,2 7,5 9,5 Kortfristet gæld ,4 34,6 34,5 Varekreditorer ,6 20,9 19,4 Gæld i alt ,2 63,0 63,4 Passiver i alt ,0 100,0 100,0 Mindre fald i anlægsaktiverne For tredje år i træk blev anlægsaktiverne i 2006 reduceret i forhold til den samlede aktivmasse. Ud af en balancesum på 25,3 mia. kr. udgør anlægsaktiverne 7,4 mia. kr., svarende til 29,3%. Til sammenligning var tallet 30,7% i 2005 (31,9% i 2004). Faldet i anlægsaktiverne er ikke entydig for underposterne, men sammensat af flere udviklingstendenser. De immaterielle anlægsaktiver udgør en fortsat mindre del af aktiverne, og er faldet til 1,6% i 2006 fra 1,8% i 2005 (2,5% i 2004). Immaterielle anlægsaktiver består typisk af aktiverede poster som goodwill, patenter og rettigheder. Der er i bygge- og anlægsbranchen ikke tradition for, at virksomhederne, i samme grad som andre brancher, udvikler nye former for anlæg eller materialer, hvorfor virksomheden ikke har værdier i form af patenter og rettigheder, som det ses i andre brancher. Derfor forventes andelen af immaterielle anlægsaktiver også fremover at udgøre en mindre del af den samlede aktivmasse, og primært bestå af goodwill erhvervet ved køb af dattervirksomheder. Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved en tung aktivstruktur med mange maskiner og driftsmateriel. De materielle anlægsaktiver udgør derfor ikke overraskende den største anlægspost på 21,5%, hvilket er en stigning i forhold til de 20,1% i 2005 (22,4% i 2004). Efter et par år med faldende andel af materielle anlægsaktiver er det positivt at se, at der igen fra virksomhedernes side er blevet investeret i materiel, idet nye- såvel som geninvesteringer af nedslidt anlæg er nødvendige for at sikre fortsat aktivitet og mulighed for vækst. Også den lave finansieringsrente har tilskyndet mange virksomheder til nye investeringer. De finansielle anlægsaktiver består primært af kapitalandele i andre virksomheder, og denne post er faldet til 6,2% i 2006 fra 8,8% i 2005 (7,0% i 2004). Dette er et udtryk for, at virksomhederne enten har mindsket købet af aktier, eller at virksomhedernes dattervirksomheder har foretaget udlodninger af udbytte eller har måttet nedskrives i værdi. Formentlig er faldet en kombination heraf. Stabilisering af varebeholdninger Varebeholdningernes andel af den samlede aktivmasse er ved at stabilisere sig på en fast andel. I 2006 udgjorde varebeholdningerne i gennemsnit 10% af aktiverne, hvilket skal sammenlignes med 9,6% i 2005 (10,5% i 2004). 11

12 Stigning i varebeholdninger, om end den er beskeden, betyder en stigning i virksomhedernes pengebinding. De fleste virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen har dog brug for at have materialer på lager for at modvirke flaskehalse i produktionen. Den øgede prisudvikling på byggematerialer spiller også ind omkring lagernes øgede værdi, ligesom også en hamstringseffekt kan have haft betydning herfor. Den oplevede mangelsituation på byggematerialer, som for alvor slog igennem i 2006, kan også afstedkomme en stigning i denne post, når næste års balancer gøres op, da virksomhederne vil prøve at imødekomme forsinkelser forårsaget af mangel på materialer. Der er stor forskel på størrelsen af varebeholdningerne blandt de deltagende virksomheder. Fælles gælder dog, at fokus på logistik og intern styring af varelagre kan sikre, at varelagrene ikke er større end nødvendigt. Naturligvis en svær opgave i 2006, hvor der var lange leveringstider på mange typer af byggematerialer. Fortsat god aktivitet Til trods for en nedgang i igangværende arbejder viser mængden af igangværende arbejder, brutto, at 2006 var et år med højt aktivitetsniveau. Andelen af igangværende arbejder udgør brutto 54,3% i 2006 mod 70,0% i 2005 (32,3% i 2004). I forhold til det meget høje niveau i 2005, er der tale om et markant fald, men i forhold til tidligere år er 54,3% et højt niveau, som vidner om det meget høje aktivitetsniveau i Igangværende arbejder er udtryk for udført arbejde, som endnu ikke er afsluttet. For at holde virksomhedernes risiko og likviditetsbinding nede foretages der acontofaktureringer, og igangværende arbejder, netto, bliver dermed den samlede påvirkning af balancen. Netto udgør igangværende arbejder i ,4% af balancesummen, hvilket er et fald i forhold til 7,2% i 2005 (5,8% i 2004). Den pæne reduktion i igangværende arbejder, netto, er meget positivt, da det er et udtryk for færre udeståender og dermed en mindre risiko for, at det udførte arbejde ikke efterfølgende kan faktureres. Ligeledes er en begrænsning heraf nødvendig set ud fra pengebinding og likviditet. Stor stigning af tilgodehavende fra salg Den mest markante stigning i balancen findes ved tilgodehavender fra salg, som i 2006 udgjorde 39,6% af aktivsummen mod 32,5% i 2005 (31,7% i 2004). Når tilgodehavenderne stiger uden en tilsvarende omsætningsstigning, så svarer det til, at virksomhederne under ét giver en længere kredit til deres debitorer. At tilgodehavender fra salg ikke har medført en stigning i kreditydelsen (65,5 dage i 2006, mod 66,8 dage i 2005) skyldes, at posten sammenlagt med igangværende arbejder, netto, er steget mindre end nettoomsætningen. Virksomhederne skal dog holde fokus på, at dette ikke sker i fremtiden, for når kredittiden øges, øges også virksomhedernes risiko for, at tilgodehavendet aldrig kommer i kassen. Netop en længere kreditydelse øger sandsynligheden for, at nogle af ens debitorer i mellemtiden går konkurs eller bliver ubetalingsdygtige. Hertil kommer, at virksomhederne, som giver længere kredit, har et lavere likviditetsflow, og finansieringen af debitorerne fordyrer den samlede drift. For en branche med høj grad af rentebærende gæld, er der ofte betydelige beløb at spare ved god likviditetsstyring, og eftersom alternativet til at have et tilgodehavende fra salg kunne være at nedbringe dyre banklån, bliver marginalen væsentlig. Den stigende rente er yderligere en forstærkende effekt herpå. giver færre likvider Under posten øvrige omsætningsaktiver indgår posterne likvide beholdninger, let omsættelige værdipapirer samt andre tilgodehavender. Øvrige tilgodehavender er faldet til 18,7% i 2006 fra 20,1% i 2005 og Stigende tilgodehavender fra salg og dermed et lavere likviditetsflow er formentlig den primære årsag til, at virksomhederne har færre kontanter i banken, idet den likvide beholdning i 2006 faldt til 6,7% mod 10,9% i 2005 (9,9% i 2004). Værdipapirer udgør uændret 1,4% af aktivmassen. Blandt de deltagende virksomheder er der dog stor forskel på, hvor stor en likvid beholdning det er nødvendigt at opretholde for at være i stand til at afholde omkostninger, i takt med at de forfalder til betaling. Dels afhænger det af virksomhedernes egen likviditetsstyring af bl.a. debitorer, dels er der forskel på selve driften blandt virksomhederne. Desuden afhænger størrelsen af den likvide beholdning af virksomhedens mulighed for at opnå et bedre afkast ved at investere alternativt enten finansielt eller materielt. I koncerner påvirker virksomhedernes udbyttepolitik også likviditeten, idet udbytte udloddet til moderselskaber principielt set skal overføres kontant til moderselskabet med træk på selskabets likviditet til følge. År 2005 var et godt regnskabsår for de fleste virksomheder, hvilket formentlig har betydet, at der efter årets afslutning er blevet udloddet større udbytte end normalt, som likviditetsmæssigt først har fået effekt i balancen for Egenkapital reduceret Det lykkedes ikke for de deltagende virksomheder at styrke egenkapitalen i 2006, idet den faldt til 28,2% af passiverne mod 32,0% i 2005 (31,5% i 2004). Den faldende egenkapitalandel skyldes formentligt primært, at årets resultat er mindre end i forhold til Der har de seneste år været en tendens til, at især selskaberne udlodder udbytte til moderselskaberne for at holde et fast niveau for egenkapitalen. På den måde forsøges der fra administrativ side at optimere kapitalstrukturen i selskaberne, således at indtjent kapital sikres ved at blive placeret i holdingselskaber, som traditionelt set har en meget mindre driftsrisiko. For de personligt ejede virksomheder er hæftelsesproblematikken en anden, idet ejerne hæfter personligt med hele deres formue. Derfor har det ikke samme betydning for driftsrisikoen, hvorvidt midlerne er placeret på en konto inden eller uden for virksomheden. Balanceanalysen er udarbejdet uden hensyntagen til virksomhedernes ejerstruktur. Men eftersom selskaberne volumenmæssigt er stærkt repræsenteret, vurderes udviklingen i den samlede egenkapitalstruktur primært at afspejle selskaberne udvikling. men hensættelserne øget En hensættelse er et beløb til dækning af forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse eller afviklingstidspunkt. Hensættelser 12

13 kan blandt andet være foretaget for at sikre imødegåelse af pensionsforpligtelser, udskudt skat, tab på kontrakter eller retssager mv., hvor beløbet ikke kan opgøres endeligt. Inden for bygge- og anlægsbranchen vil en stor del af hensættelserne være afsat til dækning af omkostninger i forbindelse med 1 og 5 års gennemgang. I forhold til tidligere år har der været en mindre stigning af hensættelser, som dog udgør en relativ stabil andel af passiverne. I 2006 udgjorde de 5,6% mod 5,0% i 2005 (5,1% i 2004). Stigningen i hensatte forpligtelser afspejler sandsynligvis, at 1 og 5 års gennemgangene forventes at blive dyrere, hvis udviklingen i renter og driftsomkostninger forsætter med at stige. Gælden stiger Både den langfristede såvel som den kortfristede gæld steg i Den langfristede gæld er steget til 8,2% sammenholdt med 7,5% i 2005 (9,5% i 2004). Normalt vil en øget gæld til banker og realkreditinstitutter medføre stigende renteomkostninger, men dette har ikke været tilfældet for virksomhederne under ét (udgjorde uændret 0,5% af nettoomsætningen). En forklaring herpå kan være, at virksomhederne i stigende grad har omlagt kortfristede banklån til realkreditlån, hvor renten normalt er noget lavere. Konkurrence bankerne imellem er også øget igennem årene, hvorfor flere virksomheder med gode regnskaber fra år 2005 givet har fået forbedret deres kreditvilkår hos eksisterende bank eller hos nye bankforbindelser. Prisstigningerne på materialer, såvel som de voksende varebeholdninger, har også betydet, at gælden til virksomhedernes leverandører er steget; til 22,6% i 2006 fra 20,9% i 2005 (19,4% i 2004). Stigningen i gælden til varekreditorer er ud fra et renteperspektiv positivt, idet virksomhederne dermed opnår en længere kredit uden rentebelastning. Stigningen i varekreditorer er dog ikke nok til at opveje stigningen i debitorer, og virksomhederne anvender dermed i mindre grad varekreditorerne til at stå for finansiering af debitorernes kredit. Nøgletalsanalyse af forrentningen af egenkapitalen Forrentningen af egenkapitalen anvendes som udtryk for, hvor meget afkast ejerne får som belønning for deres investering i virksomheden. Egenkapitalforrentningen faldt i 2006 til 17,6% mod 25,3% i 2005 (18,2% i 2004). Niveauet kan synes højt i forhold til renten på pengemarkedet, men forrentningen skal også stå i forhold til den risiko, som ejerne/aktionærerne påtager sig. Den faldende forrentning af egenkapitalen skyldes primært, at årets resultat er væsentligt mindre i forhold til egenkapitalen sammenlignet med sidste år. Markant mindre afkast til ejerne af byggevirksomhederne Byggevirksomhederne fik som belønning for deres investering for 2006 en forrentning på 14,3% mod 30,8% i 2005 (22,8% i 2004). Der er tale om et meget markant fald fra 2005 til 2006, hvilket primært skyldes, at årets resultat blandt byggevirksomhederne har været rekord lavt. FORRENTNING AF EGENKAPITAL (%) Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder 14,7 12,5 7,0 Byggevirksomheder 14,3 30,8 22,8 Anden bygge- og anlægsvirksomhed 30,4 26,7 18,3 Omsætningsstørrelse < 15 mio. kr. 49,1 57,8 39, mio. kr. 40,4 36,2 28,5 > 75 mio. kr. 11,9 21,6 15,5 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 36,4 53,2 40,9 Vest for Storebælt 41,3 40,9 30,0 Landsdækkende 6,4 21,1 11,7 Branchen i alt 17,6 25,3 18,2 Anlægsvirksomhederne har over de sidste tre år støt forbedret deres forrentning af egenkapitalen og realiserer i 2006 en forrentning på 14,7% i forhold til 12,5% i 2005 (7,0% i 2004). Anlægsvirksomhederne har med årets resultat både råd til at udbetale udbytte til ejerne samt styrke deres egenkapital. Årsagen til at en egenkapitalforrentning på 14,7% vurderes godt for en anlægsvirksomhed, samtidig med en egenkapitalforrentning på 14,3% vurderes at være for dårligt for en byggevirksomhed, er begrundet i, at de fagspecifikke byggevirksomheder i højere grad er servicefag. Her menes, at der blandt byggevirksomhederne, som har færre anlægsaktiver og mindre behov for varelager, traditionelt set har været højere avancer at hente. Anlægsvirksomhederne er derimod præget af et større konkurrencepres, idet mange større anlægsopgaver udbydes i åben konkurrence ved licitationer. Dertil kommer, at anlægsvirksomhedernes meget tunge kapitalstruktur kræver store investeringer i anlægsaktiver, og dermed også en større egenkapital, for at skabe ligevægt. Den store egenkapitalandel gør det sværere for anlægsvirksomhederne at opnå en høj egenkapitalforrentning, hvilket nøgletallene også viser. Anden bygge- og anlægsvirksomhed har igen i år formået at udnytte højkonjunkturen og øge deres forrentning af egenkapital til 30,4% i forhold til 26,7% i 2005 (18,3% 2004) Lav forrentning for de landsdækkende Opdeles forrentning af egenkapitalen efter geografisk markedsområde, er det ubetinget de landsdækkende virksomheder, som har måtte sande det største fald, idet forretningen er faldet til 6,4% i 2006 mod 21,1% i 2005 (11,7% i 2004). Det markante fald skyldes især det dårlige driftsresultat. Også virksomhederne øst for Storebælt har fået reduceret egenkapitalens forrentning markant. Forrentningen er reduceret til 36,4% i 2006 fra 53,2% i 2005 (40,9% i 2004). Hos virksomhederne vest for Storebælt formåede man samlet set at forbedre afkastet til ejerne og fik en forrentning på 41,3% mod 40,9% i 2005 (30,0% i 2004). Den forskelligartede udvikling betyder, at forholdet mellem øst og vest er vendt, således at de vestlige virksomheder nu oplever en bedre forrentning. 13

14 Store som små virksomheder går tilbage Forrentningen af egenkapitalen er naturligt størst hos de mindre virksomheder, som ofte er personligt ejet. Ejerne af de personligt ejede virksomheder påtager sig en større risiko i form af den personlige hæftelse og har ingen stamkapital som i selskaber. Som det fremgår af ovenstående tabel, opnåede de mindre virksomheder i 2006 en egenkapitalforrentning på 49,1%, de mellemstore virksomheder på 40,4% og de største virksomheder på 11,9%. Sammenlignet med sidste år er der tale om tilbagegang for de små og store virksomheder, men fremgang for de mellemstore virksomheder. Blandt de mindre virksomheder var det alene byggeentreprenørerne, som præsterede at forbedre deres egenkapitalforrentning fra 26,8% i 2005 til 44,9% i De øvrige faggrupper opnåede mindre forrentning af kapitalen, men holder fortsat et forholdsvis højt niveau. Eksempelvis blev forrentningen af egenkapitalen 60,7% for malerne, 51,9% for tømrerne og 51,6% for murerne. Hos de mellemstore virksomheder var der generelt set fremgang. Mest markant var fremgangen for industrien, for andet år i træk, som opnåede en forrentning på 33,8% i 2006 mod 9,9% i Tømrerne er den kategori blandt de store virksomheder, som i 2006 havde den højeste forrentning af egenkapitalen på 39,8%. Den laveste forrentning fås hos de største byggeentreprenører, som i 2006 kun fik en forrentning på 5,7%. Den største forbedring blandt de største virksomheder ses hos anlægsvirksomhederne, som forbedrede deres forrentning fra 4,9% i 2005 til 10,3% i Generelt set har de store virksomheder en noget lavere egenkapitalforrentning, idet deres størrelse og kapitalstruktur volumenmæssigt kompenserer for den lave forrentning. Nøgletalsanalyse af soliditetsgraden Soliditetsgraden (egenkapital i forhold til aktiver i alt), var i 2006 især påvirket af mindre indtjening, øget finansiering via optagelse af gæld frem for egenfinansiering samt fortsat høj andel af udlodning af udbytter. Soliditetsgraden for alle virksomhederne under ét faldt i 2006 til 28,2% i forhold til 32,0% i 2005 (31,6% i 2004). Resultatet veksler dog meget alt efter virksomhedernes fag og størrelse. SOLIDITETSGRAD (%) Hovedaktivitet Anlægsvirksomheder 36,3 32,6 39,9 Byggevirksomheder 23,8 22,6 27,5 Anden bygge- og anlægsvirksomhed 41,8 43,8 38,0 Omsætningsstørrelse < 15 mio. kr. 28,8 24,9 27, mio. kr. 31,4 31,3 26,6 > 75 mio. kr. 27,6 32,6 32,8 Geografisk markedsområde Øst for Storebælt 28,9 27,4 24,8 Vest for Storebælt 27,0 26,3 30,0 Landsdækkende 26,6 32,1 33,5 Branchen i alt 28,2 32,0 31,6 Soliditetsgraden er forsat på et godt niveau I lighed med tidligere år har anlægsvirksomhederne en højere soliditetsgrad end byggevirksomhederne. Anlægsvirksomhederne opnåede i 2006 en soliditetsgrad på 36,3% mod 32,6% i 2005, mens byggevirksomhederne opnåede 23,8% i 2006 mod 22,6% i Som tidligere nævnt er en høj andel af egenkapital nødvendig for anlægsvirksomhederne for at skabe ligevægt mellem egenkapitalfinansiering og den eksterne finansiering ved investering i anlægsaktiver. Derimod lykkedes det ikke for anden bygge- og anlægsvirksomhed at forbedre deres soliditetsgrad, om end de stadig ligger i top med hensyn til størrelsen af soliditetsgraden. Soliditetsgraden er faldet til 41,8% i 2006 fra 43,8% i 2005 (38,0% i 2004). Denne kategori af virksomheder havde under ét ellers øget sit resultat af den ordinære drift, og forklaringen til den faldende soliditetsgrad er øget udbetaling af udbytte til virksomhedernes ejere. Marginalt større forskel mellem øst og vest Virksomhederne øst for Storebælt har den største soliditetsgrad på 28,9%. Dermed har virksomhederne øst for Storebælt øget soliditetsgraden og lagt større afstand til virksomhederne i vest, som i 2006 fik en soliditetsgrad på 27,0%. Begge landsdele har øget deres soliditetsgrad i forhold til De landsdækkende virksomheder er mærket af, at deres resultat af den ordinære drift kun udgjorde 1,1%. De har derfor ikke haft samme mulighed for at udbygge deres egenkapital med årets driftsresultat, og effekten er, at deres soliditetsgrad er faldet til 26,6% i forhold til 32,1% i 2005 (33,5% i 2004). Størst soliditetsgrad hos de mellemstore Sammenholdt med sidste år er spredningen i soliditetsgraden fordelt efter omsætningsstørrelse mindsket. De mellemstore virksomheder er forsat mest solide og har øget deres soliditetsgrad til 31,4% i 2006 mod 31,3% i 2005 (26,6% i 2004). De mindre virksomheders udgangspunkt fra 2005 var forholdsvis lavt, og de har dermed haft mulighed for at øge deres soliditetsgrad. De mindre virksomheder forbedrede deres gennemsnitlige soliditetsgrad til 28,8% i 2006 fra 24,9% i 2005 (27,3% i 2004). Den største fremgang i soliditetsgraden ses blandt de mindre byggeentreprenører, som øger soliditetsgraden til 31,1% i 2006 mod 12,5% i Til trods for at soliditetsgraden gennemsnitligt er forøget hos de mellemstore virksomheder, er det primært de mellemstore anlægsvirksomheder, som har præsteret forbedringer i forhold til Anlægsvirksomhederne har ultimo 2006 en soliditetsgrad på 35,7% mod 27,2% i De store virksomheder har tidligere haft den største soliditetsgrad. Men i takt med at en større andel af overskuddet udloddes som udbytte, og investeringer i aktiver i højere grad finansiers ved gæld, har de store virksomheder i 2006 den laveste gennemsnitlige soliditetsgrad på 27,6% mod 32,6% i 2005 (32,8% i 2004). Den store forskel i soliditetsgraderne afspejler netop fagenes indbyrdes forskellighed, hvor eksempelvis driften af anlægsvirksomhed kræver et noget større kapitalapparat sammenlignet med mu- 14

15 rerarbejde, som i større grad er afhængig af personelle ressourcer. En traditionel murervirksomhed har dermed ikke i samme grad som en anlægsvirksomhed brug for kapital til at stå imod finansiering af anlæg, maskiner og inventar. Nøgletalsanalyse af likviditetsgraden Der er fortsat likviditetsoverskud, eftersom likviditetsgraden (omsætningsaktiver i forhold til den kortfristede gæld og varekreditorer) er over 100. Arbejdskapitalen, som likviditetsgraden også kaldes, er dog faldet væsentligt og udgør for ,8% mod 124,3% i 2005 (126,4% i 2004). Nøgletalsanalyse af Likviditetsgrad (arbejdskapital) Sammenligningstal Likviditetsgrad (arbejdskapital) 121,8 124,3 126,4 Likviditetsgrad fortsat over men faldende Stort set alle fag inden for bygge- og anlægsbranchen har brug for at opretholde et likviditetsplus for at kunne finansiere den løbende drift og betale renter og afdrag på lån. Likviditeten er dermed i høj grad afhængig af virksomhederne evne til at lade de likvide aktiver dække den kortfristede gæld. opvejes tilsvarende af en stigende andel af omsætningsaktiver. Kun ved hjælp af bedre likviditetsstyring kan arbejdskapitalen forbedres, når virksomhederne går ind i en periode, hvor højkonjunkturen og omsætningen ikke længere boomer. Samlet status for 2006 viser et fornuftigt regnskabsår for bygge- og anlægsbranchen generelt, men især de helt store virksomheder har haft problemer med at sikre en tilstrækkelig indtjening, hvilket afspejler sig i balancens sammensætning. De store virksomheders rentabilitet har slået igennem på nøgletallene, som ikke er blevet helt så gode som i Meget tyder på, at højkonjunkturen, som for alvor slog igennem i regnskabstallene fra 2005, så småt er aftagende, således at der er efter nogle år med rødglødende aktivitet igen skabt lidt luft mellem projekterne. Der er dog stadig stort fokus på flere hænder til branchen for at sikre den gode aktivitet. Efter en afmatning af investering i kapitalapparatet i 2005, kom investeringslysten igen i 2006, og anlægsaktiverne udgør på statusdagen for ,4 mia. kr. blandt de deltagende virksomheder. Virksomhederne indeholder fortsat et minimum af egenkapital grundet konsolidering med moderselskaber, og det er vigtigt, at virksomhederne sætter fokus på, at egenkapitalen ikke bliver mindre end, at virksomhederne fortsat kan stå i mod den hårde konkurrence. Årsagen til den faldende likviditetsgrad skal findes blandt stigende udgiftsandele til den kortfristede gæld og varekreditorer, som ikke 15

16 Virksomhedernes økonomiske stilling De foregående afsnit har fokuseret på gennemsnitlige betragtninger med hensyn til indtjening, balancesammensætning og nøgletal for hele branchen under ét eller for forskellige kategorier af virksomheder, alt efter deres primære marked, fag eller omsætningsstørrelse. En gennemsnitsbetragtning opfanger dog ikke underliggende tendenser i virksomhedernes økonomiske situation, idet den skjuler, om det fx er en stigende andel af virksomhederne, som opererer med underskud, fordi dette i en samlet betragtning opvejes af virksomheder, som totalt set har opnået et overskud. Derfor fokuseres her på de enkelte virksomheders opfyldelse af en række krav til udvalgte nøgletal, som ud fra finansiel teori kan beskrive om virksomhederne er rentable og sunde. (skema: Virksomheder i utilfredsstillende i en situation) situation Sammenligningstal (Andel i %) (Andel i %) (Andel i %) Overskudsgrad under 3% 25,0 25,6 34,5 Afkastningsgrad under 8% 23,7 23,9 34,3 Solitditetsgrad under 10% 15,7 19,3 20,7 Sikkerhedsmargin under 5% 14,4 14,3 21,0 Stadig færre virksomheder i knibe Til trods for den generelle tilbagegang i indtjeningen blandt de deltagende bygge- og anlægsvirksomheder, er der færre virksomheder, som betragtes som værende i en utilfredsstillende situation. En overskudsgrad over 3% er en vejledende bundlinje, som virksomhederne som minimum bør ligge over for at opfylde kravene til, hvad der betragtes som økonomisk tilfredsstillende. Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, som ikke opfylder dette krav er reduceret år for år siden Og trods aftagende indtjening for branchen under ét, er andelen reduceret igen i 2006, om end svagere end tidligere år. 25,0% af de deltagende virksomheder, kom ud af 2006 med en overskudsgrad under 3%, mod 25,6% i 2005 (34,5% i 2004, 38,9% i 2003). Det er meget glædeligt, at færre virksomheder opnår et resultat under 3%, og det vidner om, at flere virksomheder vedvarende prioriterer omkostningsstyring. Også i 2006, hvor effekterne af det rødglødende arbejds- og materialemarked må have gjort det til noget af en udfordring i mange virksomheder. Når det er skrevet, er det dog stadig bekymrende, at ¼ af bygge- og anlægsvirksomhederne, trods god aktivitet gennem længere tid, ikke kan opnå en overskudsgrad over 3%. Det bekræfter, at konkurrencen blandt virksomhederne fortsat er benhård. Andelen af virksomheder med en afkastningsgrad under 8% er også reduceret for fjerde år i træk. En afkastningsgrad på under 8% er ikke et tilstrækkeligt afkast af den investerede kapitalmasse, så det er glædeligt, at andelen af virksomheder underlagt dette i 2006 faldt yderligere til 23,7% af virksomhederne mod 23,9% i 2005 (34,3% i 2004, 40,0% i 2003). Efter en længere årrække hvor andelen af virksomheder som opererer med en soliditetsgrad på under 10% har været konstant, skete der i 2006 en yderligere reduktion af virksomheder i denne situation. Således var det i ,7% af virksomhederne mod 19,3% i 2005 (20,7% i 2004, 19,8% i 2003). Det er dels en følge af, at der bredt er sket en reduktion i årets resultat, som mindsker egenkapitalen i forhold til aktivmassen, og dels at mange personligt ejede virksomheder, har benyttet de gunstige konjunkturer til at trække udbytte ud, hvilket også slår igennem på soliditetsgradsgraden. Andelen af virksomheder som opererer med en sikkerhedsmargin på under 5%, er også svagt reduceret i 2006 til at omfatte 14,4% af virksomhederne, mod 14,3% i 2005 (21,0% i 2004, 25,1% i 2003). Det er glædeligt, at flere virksomheder har bevæget sig over denne grænse, idet et niveau herunder må betegnes som kritisk, da det betyder, at virksomhedernes omsætning ikke kan falde med mere end 5%, uden at det vil forårsage et underskud i virksomheden. Samlet set kan det konkluderes, at til trods for at det generelle billede for branchen var faldende indtjening og forringelse af nøgletallene, så fremstår branchen faktisk økonomisk mere robust i forhold til Det peger i retning af, at en relativ lille del af branchens virksomheder, som vejer tungt i det generelle billede, har realiseret et væsentligt dårligere resultat end flertallet af virksomheder, som dog vejer mindre tungt i det samlede billede. Virksomheder i en kritisk økonomisk situation At flere virksomheder betegnes som økonomisk robuste, har også betydning for opstillingen af virksomheder som betegnes som værende i en kritisk økonomisk situation. Figuren på næste side giver et samlet billede af udviklingen. I 2006 blev andelen af virksomheder, som er insolvente (ingen eller negativ egenkapital), reduceret igen. Således faldt 7,5% af virksomhederne ind under denne kategori i 2006, mod 8,1% i 2005 (10% i 2004 og 2003). Omvendt steg andelen af virksomheder, som havde underskud på driften ved regnskabsårets afslutning, svagt i 2006; til 10% mod 9,4% i 2005 (15,7% i 2004, 16,8% i 2003). Til trods herfor var der samlet set flere virksomheder, som var insolvente og overskudsgivende i 2006, nemlig 85,6% mod 83,6% i 2005 (77,2% i 2004, 76,2% i 2003). Der er dog desværre sket en øgning af virksomheder, der befinder sig i en særdeles kritisk situation, hvilket vil sige, at de i det seneste regnskabsår havde underskud på driften, samtidig med at de var insolvente. Efter at en rekordlav andel virksomheder var i denne situation i 2005, 1,1 %, var andelen i 2006 steget til 3,1% af virksomhederne, hvilket er på niveau med 2004 og Den stigende andel af virksomheder i denne kritiske situation er givet en følge af de også tidligere beskrevne negative effekter af indeværende højkonjunktur i form af mangel på såvel materialer som tilstrækkelig arbejdskraft. Det vil påvirke indtjeningen, og kan tære på egenkapitalen, at virksomhederne ikke har kunne løse opgaver inden for den givne frist i tilbuddet som følge af denne mangelsituation og stigende materialepriser. 16

17 Uanset at der er sket en stigning i andelen af virksomheder, som er i en kritisk økonomisk situation, tegner denne delanalyse alligevel et billede af, at flere virksomheder er økonomisk mere robuste, idet der for fjerde år i træk er færre insolvente virksomheder, og færre underskudgivende virksomheder. Som analysen også viser, og den hårde konkurrence i bygge- og anlægsbranchen taget i betragtning, kræver det vedvarende omkostnings- og risikostyring at holde sig i kategorien af virksomheder, som er solvente og overskudgivende Virksomheder med underskud overskud Virksomheder med underskud overskud Virksomheder med underskud overskud Solvente virksomheder 6,9% 85,6% 8,3% 83,6% 12,8% 77,2% Solvente virksomheder Insolvente virksomheder 3,1% 4,4% 1,1% 7,0% 2,9% 7,1% Insolvente virksomheder 17

18 40 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2006 På de næste par sider analyseres spredningen på fire helt centrale økonomiske nøgletal, som er beregnet på baggrund af virksomhedernes indrapporterede regnskabstal for Udviklingen i nøgletallene er synlig tilbage til 2002, mens spredningsanalysen omhandler udviklingen i overskudsgraden, afkastningsgraden, sikkerhedsmarginen og soliditetsgraden for 2006 og De i figurerne viste niveauer for 25, 50 og 75%-kvartilerne (henholdsvis nedre kvartil, median og øvre kvartil) er en måling for, at fx 25%-kvartilen angiver det niveau, som 25% af virksomhederne ligger på niveau med, eller under, i realiseringen af et nøgletal. I tabellen angiver fx den 10. decil, at 10% af virksomhederne realiserede et nøgletalsniveau svarende hertil eller under. Overskudsgraden 12 Procent deciltal for overskudsgraden ,4 0, ,3 2,4 Nedre kvartil 2,9 3, ,4 3, ,7 5,0 Median 6,1 6, ,7 7, ,0 9,5 Øvre kvartil 11,2 10, ,5 12, ,1 16, ,2 75,4 At overskudsgraden for branchen under ét, og inden for de fleste faggrupper, er reduceret i 2006, er også tydeligt, når spredningen på de Det er en meget lille stigning, og niveauet kan stadig forbedres. skudsgrad ligger over). I 2006 opgøres medianen til 6,2%, mod 6,1% i opnåede overskudsgrader betragtes. Den samlede overskudsgrad er 12 opgjort til 2,5%, men som det fremgår af tabel 1, er det mindre en Det bekræftes af, at topniveauet i 2006 blev forværret i forhold til Procent 30 25% af virksomhederne, som rent faktisk har realiseret en overskudgrad under dette niveau. Det skyldes, at de virksomheder, som har ning, faldt i 2006, hvor ¼ af virksomhederne realiserede en over- Niveauet, for den fjerdel af virksomhederne der har den bedste indtje- Procent realiseret et niveau under 2,5%, vejer tungt omsætningsmæssigt i skudsgrad over 10,6% mod niveauet på 11,2% i analysen, 8 og dermed trækker det samlede niveau ned. 20 Spredningen på deciler, som er opstillet i tabellen ovenfor viser dog, at 6 Som det fremgår af figuren ovenfor, er der sket en lille forbedring blandt der fortsat er en gruppe, svarende til hver tiende virksomhed, der bliver ved med at øge deres overskudsgrad. Hver 10. virksomhed i bygge- 15 den fjerdedel af virksomhederne, der klarer sig dårligst (25%-kvartilen) Hvor de i 2005 opererede med et niveau for overskudsgraden på under og anlægsbranchen kom således ud af 2006 med en overskudgrad over 2,9%, 2 steg niveauet i 2006 til 3,0%. Det er dog bekymrende, at hver tiende 5 virksomhed ikke realiserer en overskudsgrad over 0,5%. ler sig fra de typiske bygge- og anlægsvirksomheder, fx virksomheder 75,4%. Denne gruppe er dog meget atypiske virksomheder, der adskil- 0 med en meget lav omsætning og beskedne omkostninger, som vil slå Den 0 lille forbedring 2002 blandt 2003 virksomhederne 2004 er også synlig på 2005 medianen ud 2006 i høje overskudsgrader, selvom overskuddet, målt i kroner, er forholdsvis 2006 (50%-kvartilen, 2002 som angiver, 2003 hvad halvdelen 2004 af virksomhedernes 2005over- lille. Afkastningsgraden 30 Procent Procent deciltal for afkastningsgraden ,2 2, ,1 6,6 Nedre kvartil 8,3 8, ,0 9, ,6 13,3 Median 16,4 15, ,9 19, ,4 24,2 Øvre kvartil 27,3 27, ,1 29, ,9 42, ,3 235, Spredningen på afkastningsgraden er i tråd med spredningen på dårligst (25% kvartilen), opnåede en forrentning af aktiverne på op overskudsgraden. Den fjerdedel af virksomhederne der klarer sig til 8,5% mod 8,3% i 2005, altså en lille stigning Procent

19 50 Procent Niveauet for medianen (50% kvartilen) er reduceret i Således Når man analyserer på afkastningsgraden skal det holdes for øje, opnåede halvdelen af de deltagende virksomheder en afkastningsgrad på 15,9% eller derover i 2006, hvilket er lavere end i 2005, hvor Virksomheder med en lille aktivmasse (fx virksomheder med lille at der er regnskabstekniske forhold, som påvirker niveauet herfor. 10 medianen er opgjort til 16,4%. Også 75%-kvartilen er faldet i 2006, maskinpark) kan realisere en høj afkastningsgrad, selvom overskuddet målt i kroner ikke er specielt stort. Omvendt vil virksom- 12 så 0mens Procent de 25% af virksomhederne, som har den laveste forrentning, har klaret 2002 sig svagt bedre 2003 i 2006, har 2004 de 25% af virksomhederne, som har den højeste forrentning, klaret sig svagt dårligere. Der- afkastningsgrader, selvom de har haft et pænt overskud heder 2006 med tungtvejende anlægsaktiver realisere relativt mindre 10 med er spændet mellem de to kategorier af virksomheder mindsket. 8 6 Sikkerhedsmarginen Procent Procent deciltal for sikkerhedsmarginen ,4 0, ,1 12,4 Nedre kvartil 14,7 16, ,8 20, ,1 26,1 Median 30,2 31, ,0 37, ,0 44,5 Øvre kvartil 49,4 49, ,5 55, ,8 68, ,2 131,3 20 Analyse af sikkerhedsmarginen viser, at flere virksomheder er bedre rustet til at modstå omsætningsnedgange. Således har de 25% holder stand, og bliver på de 49,4%, som også var gældende i en nedgang i omsætningen på 30,2%. Niveauet for 75%-kvartilen 15 af virksomhederne, som er stillet dårligst til at modstå en evt. omsætningsnedgang, igen har hævet niveauet for sikkerhedsmargi nen. 25%-kvartilen opgøres for 2006 til 16,4% mod 14,7% i Samlet set står virksomhederne altså bedre rustet til at modstå evt. 5 fremtidige udsving i omsætningen. Det er dog stadig en skare af Forbedringen er også synlig på medianen, idet mere end halvdelen virksomheder, som står over for store udfordringer fremover; hver tiende bygge- og anlægsvirksomhed kan ikke tåle en omsætningsned- 0 af virksomhederne kan tåle en omsætningsnedgang på mere end ,2%, uden at det vil føre til underskud. I 2005 ville det ske ved gang på mere end 0,8%, førend det vil give underskud på driften. Soliditetsgraden Procent deciltal for soliditetsgraden ,0 4, ,7 12,6 Nedre kvartil 13,5 15, ,2 17, ,0 23,0 Median 25,4 27, ,3 32, ,0 39,7 Øvre kvartil 40,9 43, ,5 48, ,0 59, ,0 93,5 Spredningsanalysen på soliditetsgraden underbygger resultaterne fra de forudgående spredningsanalyser. Uanset et for branchen set beskedent resultat i 2006, har den brede skare af virksomheder stadig fornuftige niveauer for nøgletallene. Niveauet for soliditetsgraderne er generelt forbedret i %-kvartilen er hævet til 15,1% mod 13,5% i 2005, og medianen er øget til 27,1% mod 25,4% i Procent Særlig topniveauet er hævet; til 43,7% mod 40,9% i Som det fremgår af decilniveauerne i tabellen, er der generelt sket en forøgelse af niveauet for soliditetsgraderne, hvorfor virksomhederne over en bred kam opnår en fornuftig forrentning af den indskudte kapital. 19

20 Faganalyse Resten af analysen fokuserer på indtjeningen i en række forskellige faggrupper, som virksomhederne tilhører. Virksomhederne har i forbindelse med deres indrapportering af regnskabsoplysninger, selv angivet hvilket fagområde, der er virksomhedens primære. Nogle virksomheder opererer på tværs af flere faggrupper, og i disse tilfælde er virksomhederne kategoriseret efter det fagområde, der fylder mest i virksomhedens arbejde Resultat af ordinær drift Procent Der foretages ikke en dybere analyse af følgende fag: anlægsentreprenører, gulv-, maler- og industrivirksomheder samt øvrig byggeog anlægsvirksomhed. Dette begrundes i såvel diskretions- som validitetshensyn, da antallet af deltagende virksomheder på det overordnede niveau i disse faggrupper desværre stadig anses for så lavt, at der ikke kan analyseres dybere på talmaterialet på de enkelte fag Øvrige Maler Gulvfaget Industri Tømrer-snedker Anlægsentreprenører Murer Gennemsnit, alle Byggeentreprenører Således er der på de efterfølgende sider kun uddybende analyser af følgende tre faggrupper; byggeentreprenørerne, tømrer- snedkervirksomhederne og murervirksomhederne. I alle analyserne er der en overordnet såvel som omsætningsinddelt analyse. Driftsresultater og udvalgte nøgletal for de resterende faggrupper kan ses i bilagene. Resultatet af den ordinære drift i 2006, for de respektive faggrupper, kan ses i figuren til højre. Som det fremgår af figuren, er der stor forskel på indtjeningsniveauet i de forskellige faggrupper. Virksomheder tilhørende kategorien Øvrige, som inkluderer fx tagvirksomheder, materieludlejere og stilladsvirksomheder, har i 2006 adskilt sig yderligere fra de øvrige faggrupper. Med et gennemsnitligt resultat af den ordinære drift på 11,2%, ligger de et pænt stykke fra de øvrige fag. Tættest på kommer malerfaget, som opnåede et gennemsnitligt resultat på 7,2%. Gennemsnittet er opgjort til 2,6%, og som det fremgår, er den eneste faggruppe som ikke lever op til dette byggeentreprenørerne. Det er derfor evident, at virksomheder i denne faggruppe kan have påvirket bygge- og anlægsvirksomhedernes samlede resultat negativt. 20

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Regnskabsanalyse 2006

Regnskabsanalyse 2006 Regnskabsanalyse 2006 Regnskabsanalyse 2006 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks 2125 1015 København K Telefon: 72 16 00 00 Telefax: 72 16 00 10 www.danskbyggeri.dk Forsidefoto: Martin

Læs mere

Regnskabsanalyse 2004

Regnskabsanalyse 2004 Regnskabsanalyse 2004 Regnskabsanalyse 2004 Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks 2125 1015 København K Telefon: 72 16 00 00 Telefax: 72 16 00 10 www.danskbyggeri.dk Forsidefoto: Simon

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7 HALVÅRSREGNSKAB 2013 INDHOLD Regnskabskommentar 3 Resultatopgørelse 4 Balance, Aktiver 5 Balance, Passiver 6 Hoved- og nøgletal 7 DLG Telf + 45 33 68 30 00 information@dlg.dk www.dlg.dk 2 S HALVÅRSREGNSKAB

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Nordicom A/S. Q1 rapport 2005

Nordicom A/S. Q1 rapport 2005 Nordicom A/S Nordicom opnåede i 2005 et resultat før skat på 27,4 mio. kr. ( 2004 15,3 mio. kr.), som er en fremgang på 12,1 mio. kr. i forhold til 2004. Omsætningen i årets i første kvartal udgør 150,6

Læs mere

Definitioner på regnskabs- og nøgletal

Definitioner på regnskabs- og nøgletal Definitioner på regnskabs- og nøgletal Februar 2012 Experian and the marks used herein are service marks or registered trademarks of Experian Limited. Other product and company names mentioned herein may

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier 2012 regnskabsanalyse / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 28. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det næststørste overskud

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2010 31. marts 2011 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser.

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i 2006. Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser. 6 Ledelsens beretning Regnskabsberetning Nettoomsætning (Mia. kr.) 46 43 4 37 34 31 +1% +1% -2% +9% Organisk Opkøb Valuta Forbedret omkostningsstruktur (%) 6 5 4 3 2 1 Dækningsgrad 1 Driftsomkostninger

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Nordicom A/S Koncernen Q1 Delårsrapport 2006

Nordicom A/S Koncernen Q1 Delårsrapport 2006 17. maj Delårsrapport Nordicom A/S Koncernen Delårsrapport Nordicoms resultat udgør 129,3 mio. kr. før skat, hvilket er en fremgang på 101,9 mio. kr. ( 2005: 27,4 mio. kr.). Omsætningen i perioden udgør

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Delårsrapport for 1. halvår 2008

Delårsrapport for 1. halvår 2008 Til OMX Nordic Exchange Copenhagen Company News Service Faaborg, den 21. august 2008 Fondsbørsmeddelelse nr. 09/2008 Delårsrapport for 1. halvår 2008 Resume for 1. halvår 2008 SKAKO Industries koncernen

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

For 2010 forventer koncernen en omsætning på ca. 870 mio. kr. og et overskud før skat på ca. 65 mio. kr. * * *

For 2010 forventer koncernen en omsætning på ca. 870 mio. kr. og et overskud før skat på ca. 65 mio. kr. * * * Årsregnskabsmeddelelse 2009 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Resumé Gyldendal-koncernen realiserede i 2009 en omsætning på 906 mio. kr., som i forhold til forventningerne til året og den generelle

Læs mere

regnskabsanalyse / gartnerier

regnskabsanalyse / gartnerier regnskabsanalyse / gartnerier 2013 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 29. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser det største underskud nogensinde.

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2015-30. september 2015

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2015-30. september 2015 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 27. oktober 2015 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER 2014 PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 30. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier udviser et overskud og analysen

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2008-31. marts 2009 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 e-mail:ps@dantax-radio.dk CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 12. maj 2009 Delårsrapport

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen.

Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014. Analyse af installationsbranchen. Branchegruppe Installatører og sikring Oktober 2014 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 5 6 12 14 16 20 21 22 26 28 29 30 31 Overordnede resultater Elementer i en sund installationsvirksomhed Indtjening

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi

Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

Meddelelse nr. 10 2008 Kvartalsrapport, 1. kvartal 2008 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

Meddelelse nr. 10 2008 Kvartalsrapport, 1. kvartal 2008 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København Side 1/7 22. maj 2008 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 for Rockwool International A/S Bestyrelsen for Rockwool International A/S har i dag behandlet og godkendt kvartalsrapporten for 1. kvartal 2008.

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 20. august 2009 Selskabsmeddelelse nr. 11/2009 Delårsrapport for 1. halvår 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Summer School I: Forstå et regnskab, Balance

Summer School I: Forstå et regnskab, Balance Summer School I: Forstå et regnskab, Balance Børsen-tv v/ Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen, CFA Foto: Sydbank 1 Din balance! Værdier (aktiver) og finansieringen af disse (passiver) Aktiver gæld

Læs mere

Bestyrelsen for Århus Elite A/S, har på et bestyrelsesmøde behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. juli - 31. december 2005.

Bestyrelsen for Århus Elite A/S, har på et bestyrelsesmøde behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. juli - 31. december 2005. Stadion Allé 70 8000 Århus C Tlf. nr. 89386000 Fax nr. 8733 1019 Københavns Fondsbørs Århus, den 28. februar 2006 Meddelelse nr. 02/2006 Århus Elite A/S, halvårsrapport 2005/06 Bestyrelsen for Århus Elite

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse

Læs mere

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres:

1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 1 (25%) Korn- og Foderstofkompagniet, Nykøbing Mors Bank: Morsø Bank Kassekredit konto nr. 76-435648-152 1) Konter følgende bilag for den 1. juni 2011 på bilag 1, som afleveres: Opgave 2 (25 %)

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 21. april 2009 Selskabsmeddelelse nr. 05/2009 Delårsrapport for 1. kvartal 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk. KAPITEL 11 Regnskabsanalyse Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivers omsætningshastighed Dækningsgrad Faste omk. Samlede aktiver mix i salg variable omk. pr. enhed salgs pris pr. enhed indextal anlægsaktiver

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a

12 Bilag. Bilag 1. Balancen. 1a, stk. 3, litra a 12 Bilag Bilag 1 Balancen ÅRL bilag 2, skema 1 Aktiver ANLÆGSAKTIVER I. Immaterielle anlægsaktiver 1. Færdiggjorde udviklingsprojekter 2. Erhvervede patenter, licenser osv. 3. Goodwill 4. Udviklingsprojekter

Læs mere

Delårsrapport 3. kvartal 2003

Delårsrapport 3. kvartal 2003 Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2003 NTR Holding A/S Lyngbyvej 20, 3. 2100 København Ø Tel.: 3915 8040 Fax: 3915 8049 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk Kontaktperson: Direktør Jens Hørup,

Læs mere

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 9 / 2007 NTR Holding A/S Lyngbyvej 20, 3. 2100 København Ø Tel.: 3915 8040 Fax: 3915 8049 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk Kontaktperson: Direktør Bjørn Petersen,

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2004 Side 1 af 22

Årsregnskabsmeddelelse 2004 Side 1 af 22 !" #$ %&'()$* +, -!" #$. //01 *+210$2+) +210!" #$ %& 3.22$+24) +//+) *5,64$2) **+2,5*)4,) /.!" #$2/+!" #$*.+/7.6,,,4 #***2,!* 2** 264 8/2225*!" #$ %&4) +*+296*) )+*+2.),) +!*224 /22-+ 3*..-!" #$ %& 240:/261/4

Læs mere

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Delårsrapport for 1. kvartal 2008 Brødrene A & O Johansen A/S Rørvang 3 * 2620 Albertslund Tlf.: 70 28 00 00 * Fax: 70 28 01 01 CVR-nr.: 58 21 06 17 side 1/6 (Alle beløb er i hele 1.000 kr.) Resultatopgørelse

Læs mere

September 2013. Analyse af installationsbranchen.

September 2013. Analyse af installationsbranchen. September 2013 Analyse af installationsbranchen. Indhold 4 6 12 15 21 23 28 30 32 39 40 41 42 Indledning Indtjening Omsætning og overskudsgrad Branchens pengebinding Soliditet Afkast af investeret kapital

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Indberetningsskema til Dansk Byggeris regnskabsanalyse 2011/2012

Indberetningsskema til Dansk Byggeris regnskabsanalyse 2011/2012 Indberetningsskema til Dansk Byggeris regnskabsanalyse 2011/2012 Virksomhedens grunddata Medlemsnummer i Dansk Byggeri: Virksomhedens navn og adresse: (evt. firmastempel) Kontaktperson: Virksomhedsform

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 04.2007 Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse.

Fondsbørsmeddelelse 04.2007 Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse. Fondsbørsmeddelelse 04.2007 Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse. Bestyrelsen for selskabet har på møde tirsdag, den 21. august 2007 godkendt selskabets årsrapport for perioden 01.07.2006 30.06.2007.

Læs mere

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2013 2012 2013 2012 2012

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2013 2012 2013 2012 2012 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Side 3 af 13 Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2013 2012 2013 2012 2012 Hovedtal Nettoomsætning i alt 29.246 33.594 51.309 68.952 129.885 Afskrivninger

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine, Johan, Andreas og Kristoffer Afleveres uge 13

ERHVERVSØKONOMI. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine, Johan, Andreas og Kristoffer Afleveres uge 13 ERHVERVSØKONOMI Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine, Johan, Andreas og Kristoffer Afleveres uge 13 Spørgsmål 1 Soliditet vil sige en virksomheds evne til at bære tab, herunder risikoen for, at der

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger Øvelse 1 En virksomhed, hvis aktier handles til tre gange deres bogførte værdi den 31. december 2009 har følgende finansielle opgørelser (beløb i mio. kr.): Balance

Læs mere

AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk

AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk Standard - -,, CVR-NR. D& D-U-N-S NR. - - TLF. NR. - - EGNSKAB AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk Status Igangværende virksomhed DELBEDØMMELSER Grunddata Veletableret Ejerforhold Stærk Økonomi

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Hoved- og nøgletal 3. kvartal 3. kvartal 1/1-30/9 1/1-30/9 tkr. 2013 2012 2013 2012 2012

Hoved- og nøgletal 3. kvartal 3. kvartal 1/1-30/9 1/1-30/9 tkr. 2013 2012 2013 2012 2012 Side 1 af 12 Side 2 af 12 Hoved- og nøgletal 3. kvartal 3. kvartal 1/1-30/9 1/1-30/9 tkr. 2013 2012 2013 2012 2012 Hovedtal Nettoomsætning i alt 33.014 35.146 84.324 104.098 129.885 Afskrivninger 1.980

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2009

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2009 SELSKABSMEDDELELSE Meddelelse nr. 6/2009 Fjerritslev, 25. august 2009 Bestyrelsen har i dag godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2009. Resumé for 1. halvår af 2009: Koncernomsætning

Læs mere

AA Høj kreditværdighed

AA Høj kreditværdighed Side 1 af 6 FirmaFakta 2009-05-12 Britta Bonde Jensen AVERHOFF A/S VEJLBJERGVEJ 5, 8240 RISSKOV CVR-NR. 10047196 D&B D-U-N-S NR. 30-511-8879 TLF. NR. 86-24-38-44 REGNSKAB 200812 AA Høj kreditværdighed

Læs mere

EjendomsSelskabet Norden A/S

EjendomsSelskabet Norden A/S Den 15. maj 2000 JSP/ah Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax nr. 33 12 86 13 EjendomsSelskabet Norden A/S Kvartalsmeddelelse for perioden 1. januar 31. marts 2000 Resultat før skat

Læs mere

NTR Holding planlægger ejendomsrelaterede investeringer

NTR Holding planlægger ejendomsrelaterede investeringer Københavns Fondsbørs Fondsbørsmeddelelse nr. 10 / 2007 NTR Holding A/S Lyngbyvej 20, 3. 2100 København Ø Tel.: 3915 8040 Fax: 3915 8049 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk Kontaktperson: Direktør Bjørn Petersen,

Læs mere

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier

regnskabsanalyse 2009 / gartnerier regnskabsanalyse 2009 / gartnerier PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Regnskabsudviklingen for gartnerier 25. årgang af regnskabsanalyse for gartnerier viser en klar tendens til en vending

Læs mere

Meddelelse nr. 8 2003 Kvartalsrapport, 1. kvartal 2003 Til Københavns Fondsbørs

Meddelelse nr. 8 2003 Kvartalsrapport, 1. kvartal 2003 Til Københavns Fondsbørs Side 1/6 21. maj 2003 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 for Rockwool International A/S Hovedpunkter Omsætningen steg med 1 % i forhold til 1. kvartal 2002. Med uændrede valutakurser ville den være steget

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Odense, den 23. april 2014

TV 2 DANMARK A/S Odense, den 23. april 2014 KVARTALSRAPPORT FOR 1. KVARTAL 2014 Resumé TV 2 har i 1. kvartal 2014 et resultat før skat på 39 mio.kr. mod 21 mio.kr. i 2013. TV 2 familiens seerandel er steget med 1,3 procentpoint til 34,9 % i 1. kvartal

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

NOTAT. Udkast til delregnskaber for 2011. CVR-nr. 30 82 37 02. 13. april 2012

NOTAT. Udkast til delregnskaber for 2011. CVR-nr. 30 82 37 02. 13. april 2012 NOTAT Udkast til delregnskaber for 2011 13. april 2012 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 af 8 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

SEB Administration A/S

SEB Administration A/S SEB Administration A/S Halvårsrapport pr. 30. juni 2015 GENERELLE OPLYSNINGER Ledelse Bestyrelse Peder Natéus, formand Steen Winther Poulsen Alice Lykke (medarbejdervalgt) Doris Nielsen Markussen (medarbejdervalgt)

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Nordicom A/S. Q2 rapport 2005

Nordicom A/S. Q2 rapport 2005 17. august Q2 rapport Nordicom A/S Q2 rapport Nordicoms halvårsresultat udgør 113,6 mio. kr. før skat, hvilket er en fremgang på 78 mio. kr. fra 2004 ( 2004 35,6 mio. kr.), svarende til en forbedring på

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for 2001

Årsregnskabsmeddelelse for 2001 Lemvig, den 12. februar 2002 Årsregnskabsmeddelelse for 2001 A/S NORDVESTBANK EN 5 regnskabsår i hovedtal Driftsregnskab (1.000 kr.) 2001 2000 1999 1998 1997 Netto rente- og gebyrindtægter... 209.704 203.086

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

AAA Højeste kreditværdighed

AAA Højeste kreditværdighed Page 1 of 5 FirmaFakta 2009-05-14 Pernille Zdrinka IN-ITALIA A/S BLEGDAMSVEJ 104B, 2100 KØBENHAVN Ø CVR-NR. 26089158 D&B D-U-N-S NR. 30-729-5175 TLF. NR. 33-15-13-13 REGNSKAB 200712 AAA Højeste kreditværdighed

Læs mere

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2014

Delårsrapport for perioden 1. januar 30. juni 2014 SELSKABSMEDDELELSE Meddelelse nr. 6/2014 Fjerritslev, 20. august 2014 Bestyrelsen har i dag godkendt koncernens delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2014. Positivt halvårsresultat i Migatronic

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014 Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014 Hovedtal Nettoomsætning i alt 37.669 28.996 61.867 56.743 125.740 Af- og nedskrivninger 1.684 976 3.232 105.607

Læs mere

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2012-31. marts 2013

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli 2012-31. marts 2013 Dantax A/S Bransagervej 15 DK-9490 Pandrup Tlf. (+45) 98 24 76 77 Fax (+45) 98 20 40 15 CVR. nr. 36 59 15 28 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Pandrup, den 28. maj 2013 Delårsrapport for Dantax A/S for perioden

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Side Forside, budget Beretning 1 Budgetter og nøgletal 2 5 Bemærkninger 6 Specifikationer alle, ikke medtaget i eksempel Specifikationer kun valgte 7 Budgetter,

Læs mere

LUXOR Frederiksborggade 50, 1360 København K Telefon 33 32 50 15 Telefax 33 12 41 70 CVR-nr. 49 63 99 10

LUXOR Frederiksborggade 50, 1360 København K Telefon 33 32 50 15 Telefax 33 12 41 70 CVR-nr. 49 63 99 10 Investeringsselskabet LUXOR Frederiksborggade 50, 1360 København K Telefon 33 32 50 15 Telefax 33 12 41 70 CVR-nr. 49 63 99 10 A S Københavns Fondsbørs A/S Nikolaj Plads 6 Postboks 1040 side 1 af 10 1007

Læs mere

TIL OMX Den Nordiske Børs København

TIL OMX Den Nordiske Børs København TIL OMX Den Nordiske Børs København Frederiksberg, den 23. august 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 7/2007 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2007 Omsætningen udgjorde i 1. halvår 2007 DKK 188,3

Læs mere

TV 2 opjusterer forventningerne til resultat før skat for 2015 fra 150-170 mio.kr. til 180-200 mio.kr.

TV 2 opjusterer forventningerne til resultat før skat for 2015 fra 150-170 mio.kr. til 180-200 mio.kr. KVARTALSRAPPORT FOR 3. KVARTAL 2015 Resumé TV 2 har i årets første tre kvartaler i 2015 et resultat før skat på 176 mio.kr. mod 202 mio.kr. i 2014. Resultat før skat i 3. kvartal 2015 er 83 mio.kr. mod

Læs mere