Børnekonventionen gi r perspektiv i undervisningen. Et oplæg af Jens Raahauge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnekonventionen gi r perspektiv i undervisningen. Et oplæg af Jens Raahauge"

Transkript

1 Børnekonventionen gi r perspektiv i undervisningen Et oplæg af Jens Raahauge

2 Formål med hæftet Dette hæfte skal inspirere! Lærere kan bruge det som et bidrag til deres arbejde med Konventionen om Barnets Rettigheder, i daglig tale Børnekonventionen, for på den måde at oplyse børn og unge om dens bestemmelser. Formålet er at tydeliggøre dens betydning for hvert enkelt skolebarn i Danmark. Det er et selvfølgeligt perspektiv, at barnets rettigheder gælder globalt, og derfor rummer hæftet afsæt til at arbejde med den globale dimension. Men for at gøre konventionens bestemmelser nærværende er der lagt vægt på at se konventionens bestemmelser ud fra det danske barns synsvinkel. Konventionen om Barnets Rettigheder UNICEF Danmark UNICEF Plads København Ø Tel Redaktion: Anne Mette Friis, UNICEF Danmark Grafisk design: Brandtdesign Tryk: W.J Christensen Forsidefoto: UNICEF/Esben Harboe Materialet er udgivet med støtte fra Danida

3 Konventionens historie og indhold UNICEF/FINN BRASEN Børnekonventionen er verdens lov for de 0-18 årige. Den er global, fordi den handler om alle verdens børn, og den er meget, meget lokal, fordi den handler om hvert enkelt barn. Konventionen er ikke blevet til som en hovsaløsning i et anfald af interesse for børn. Den har en lang historie, som blandt andet har rod i eftertænksomhed efter det 20. århundredes to store krige. * Allerede i 1924, som en udløber af 1. Verdenskrig, vedtog Folkeforbundet fem artikler om børns rettigheder. * 24 år senere, som en udløber af 2. Verdenskrig, vedtog FNs generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som omfattede alle mennesker og dermed også børn. * I 1959 vedtog FNs generalforsamling Erklæringen om Barnets Rettigheder. Den dannede afsæt for de næste års arbejde for forbedringer af vilkårene for verdens børn. * I 1979, Det Internationale Børneår, foreslog Polen, at man skulle styrke arbejdet for børnene ved at udforme en konvention. En erklæring er nemlig ikke bindende for staternes lovgivere i modsætning til en konvention, som er bindende for de lande, der har ratificeret den, altså tilsluttet sig. * I 1989 vedtog FNs generalforsamling så den nuværende Børnekonvention, som trådte i kraft den 2. september 1990, da 20 stater havde ratificeret den. * Den 19. juli 1991 ratificerede Danmark Børnekonventionen som land nummer 94, og i dag er den ratificeret af alle lande bortset fra Somalia og USA. Nogle vil mene, at det er overflødigt at have en konvention om børns rettigheder, når der findes en Menneskerettighedskonvention. Børn er jo også mennesker. Tanken er ikke helt ved siden af, idet barndommen først blev opfundet for omkring 200 år siden, og i starten kun var et begreb, man beskæftigede sig med blandt det mere velstående borgerskab. At det forholder sig sådan, kan man få øje for ved at læse børnelitteratur, der omhandler den tid, f.eks. Maria Andersens bøger om Tudemarie. Børn var en del af familien og dens arbejde, og de var med til at sikre familiens udkomme med den indsats de nu formåede afhængigt af deres alder. Men dels har udviklingen i arbejdslivet ført til en adskillelse af familieliv og arbejde, og dels har vi fået øjnene op for, at krige, fattigdom og udnyttelse rammer børn uforholdsmæssigt hårdt. Børnekonventionen anerkender derfor, at hvert enkelt barn er et selvstændigt individ, sådan som Menneskerettighedskonventionen gør det med sit udspring i Den Franske Revolution og Den Amerikanske Uafhængighedserklæring. Men Børnekonventionen påpeger også, at hvert enkelt barn har brug for, og derfor ret til, særlig omsorg og særlig beskyttelse. For at denne særlige omsorg og beskyttelse kan gå hånd i hånd med anerkendelsen af hvert enkelt barns status som selvstændigt individ, har barnet altid ret til at blive hørt. 3

4 Dimensioner i arbejdet med Konventionen om Barnets Rettigheder 4 Det historiske perspektiv Konventionens tilblivelse kan i undervisningen ses i et historisk perspektiv, idet barndommen som nævnt er et relativt nyt fænomen. Nu opererer man med en opdeling af barndommen i mange faser, somme tider delvist defineret ud fra institutionstyper: Vuggestuebarnet, børnehavebarnet, skolebarnet, det store skolebarn, teenageren, den unge. Barndommen er altså ikke et statisk begreb. Man kan på alle klassetrin finde børnelitteratur, der handler om børns liv på vore breddegrader i tidligere tider og undersøge forholdene: Var der noget, der var værre end nu, og var der noget, som var bedre? Man kan også se på, om barndommen, altså konventionens definition på et barn som værende mellem 0 og 18 år, vil komme under pres, når man f.eks. drøfter sænkelse af valgretsalder, da mange anfører, at valgretsog myndighedsalder skal følges ad. Kan de årige undvære den beskyttelse og omsorg, som konventionen yder dem? Det internationale perspektiv, herunder temaet rig/fattig Konventionen er global, den gælder for ethvert barn i verden. Men det er vanskeligt at se bort fra, at der ikke er lige vilkår for verdens lande til at få gennemført og effektueret de love, der skal beskytte børnene. Verden er skæv, opdelt af et stadigt stigende svælg mellem rige og fattige. Derfor må den internationale dimension i arbejdet med konventionen ses i to perspektiver. Det vil være naturligt for danske børn at arbejde med udvikling af børns rettigheder i projekter sammen med børn fra Norden eller EU i lyset af den relativt høje levestandard, vi har. Temaerne kan være udveksling af erfaringer med og forbedring af de demokratiske rettigheder og af børns ret til at blive hørt. Og så kan arbejdet handle om det tema, som under alle omstændigheder må indgå i den internationale dimension, hvad enten man samarbejder med andre landes børn eller ej: Opfyldelsen af børns rettigheder i den fattige del af verden. En del af dette arbejde kan bestå i at skaffe midler til netop de børn. Men det er væsentligt at indse, at fordi man er økonomisk fattig, er man ikke kulturelt fattig. Man må for alt i verden undgå, at arbejdet munder ud i en selvgod almisseholdning. Dette kan modvirkes gennem læsning af nogle af de efterhånden mange skønlitterære børnebøger og billedbøger fra den fattige del af verden, ikke mindst læsning af de bøger, der er skrevet af forfattere, som kommer fra den del af verden. Det lokale perspektiv, herunder individfællesskab Konventionen handler fundamentalt set om hvert enkelt barn; altså også om ethvert af de børn, der deltager i skolens arbejde med konventionen (samt dem, der ikke får lov til at arbejde med dette stof!). Men når konventionen taler om beskyttelse, om omsorg og om at høre til, så skyldes det jo, at det enkelte barn er en del af et fællesskab. At arbejde med konventionen bliver altså et arbejde med forholdet mellem individ og fællesskab; nogle forsøg på at finde svar på spørgsmålene: Hvad er til mit bedste? Og hvad er til de andres bedste? Hvad forlanger jeg af dem? Og hvad kan de forlange af mig? Disse spørgsmål har alle børnene gjort erfaringer med gennem deres samvær med andre, gennem deres opdragelse og gennem deres omgang med mange forskellige medier. Derfor vil alle børn have en forforståelse af bestemmelser i Børnekonventionen, og det kan være naturligt at tage sit udgangspunkt her, f.eks. gennem et værdispil.

5 VÆRDISPIL BARNETS RETTIGHEDER: Hvad har et barn brug for? Hvad er til barnets bedste? 1. Klassen finder ved en fælles brainstorm frem til omkring 50 udsagn om, hvad et barn har brug for 2. De omkring 50 udsagn skrives på et ark, som kopieres til alle 3. Hver enkelt elev klipper udsagnene ud af sit ark og vælger de 10 udsagn, som er vigtigst 4. Eleverne går sammen parvis og taler sammen om de udsagn, de hver især har valgt. Derefter skal de finde de 10 udsagn, som de kan enes om er vigtigst 5. Eleverne går nu sammen i grupper på 4 (to par) og taler sammen om de udsagn, som de parvis er blevet enige om. Derefter skal de finde de 10 udsagn, som de kan enes om er vigtigst 6. Hver gruppe fremlægger derefter deres valg af udsagn og argumenterer for valget UNICEF/HQ / MARK THOMAS Man kan eventuelt supplere med en spilomgang, hvor man målretter spillet mere, så det kommer til at handle om børn i fattige lande, om børn i vores del af verden, om børn her på skolen osv. Nogle steder har man i øvrigt brugt spillet i flere klasser samtidig, stemt om hver klasses samlede prioritering og valgt et par paneldeltagere, som sammen med de andre klassers paneldeltagere skulle nå frem til disse klassers fælles bud på de 10 væsentligste udsagn. Efter gruppefremlæggelsen kan man sammenholde klassens valg af udsagn med konventionens bestemmelser. Konventionens tekst er skrevet i et juridisk sprog, som det kan være svært at læse og forstå for de fleste af de børn, teksten handler om. Derfor har mange klasser arbejdet med at diskutere og oversætte konventionens tekst til et børnevenligt sprog. En del klasser har oven i købet lavet en A4-plakat til hvert udsagn, fået udstillingsplads på skolens gange og på den måde hjulpet med til at udbrede kendskab til konventionens indhold. Konventionens bestemmelser kan inddeles i fire overordnede typer af rettigheder: 1. Retten til at få dækket de grundlæggende behov 2. Retten til leg, fritid og undervisning 3. Retten til at blive beskyttet mod udnyttelse, misbrug og diskriminering 4. Retten til at have medindflydelse på de forhold, der angår en selv 5

6 De grundlæggendebehov 6 Navn: For ethvert barn er det vigtigt at høre til; mennesket er et socialt væsen. Forældre skaber et synligt bevis på, at barnet hører til ved at give det et navn. Hos os viser fornavnet, at barnet er elsket; intet navn betyder noget nedsættende eller negativt, og efternavnet knytter barnet til familien. Navngivningen er så betydningsfuld, at der som regel i alle kulturer knytter sig et ritual til begivenheden. Se i f.eks. "Hvad skal barnet hedde?" hvad børnenes navne betyder. Mange danske navne har deres oprindelse i den nordiske mytologi eller i Biblen. Hvad kan vi udlede af det? Det er også en dansk skik, at mange børn bliver opkaldt efter en af bedsteforældrene og dermed symbolsk får en stærkere tilknytning til familien. Hvad betyder de to-sprogede børns navne. Hvis det ikke står i opslagsbogen, så spørg forældrene. Hvad kan vi udlede af disse navnes betydninger og oprindelser? I USA er det seneste påhit, at man er begyndt at opkalde sine børn efter mærkevarer. Ville det være fint at hedde Cola Olsen, Pepsi Hansen, Witch Nielsen eller Alfa Romeo Eriksen? Eller hvad med Harry Potter Jensen? På efternavnet kan man se, hvor man hører til. Før i tiden kunne man også på efternavnet se, hvem der var ens far. Hansen betyder Hans søn, og altså at faren var familiens overhoved. En del efternavne er udsprunget af det sted, familien boede. Atter andre er valgt for at give et bestemt og ofte fint signal. Hos Holberg blev Rasmus Bjerg til Erasmus Montanus, fordi han havde læst latin. Undersøg, hvad klassens elevers navne betyder, og lav eventuelt stamtræer for at se, om man er opkaldt efter forfædre, hvor man stammer fra, eller hvordan efternavnene har udviklet sig. Ens navn betyder, at man hører til i familien. Og det er ethvert barns grundlæggende ret at høre til. Tal eventuelt om, hvad det betyder, at læreren kan elevernes navne, og tal om det at bruge andre navne end det rigtige. At bruge kælenavne betyder, at man holder af, øgenavne, at man vil lukke andre ude, så når man bruger øgenavne, mobber man. Det er at krænke en af barnets rettigheder. Hvem bestemmer om et navn er et kælenavn eller et øgenavn? Hvis man skal gøre et menneske upersonligt, erstatter man ofte dets navn med et nummer. Find eksempler på områder, hvor man bruger numre i stedet for navne, og overvej begrundelsen for dette. Familie: Når et barn har fået sit navn, har det fået et tegn på, at det både er et unikt individ, og at det hører til i en familie. Familiebegrebet var noget af det, der blev diskuteret, da Børnekonventionen skulle vedtages. For hvad er en familie? I forskellige samfundstyper og i forskellige kulturer kan man have meget forskellige opfattelser af hvem, der hører med til den nærmeste familie. UNICEF/FINN BRASEN

7 Hvis der i klassen er elever med anden kulturel baggrund end dansk, kan det være frugtbart at tage afsæt her? Ellers kan man ty til litteraturen, hvor fortællinger og billedbøger fra andre lande kan vise forskellige opfattelser. I Thyge Christensens "Mand og kvinde" (Forlaget Søften) når man helt ud til konventionens yderste, men basale forståelsesramme: Ethvert barn er mit barn. Alle de voksne ved et busstoppested vil hjælpe en ung mand til at kunne modstå de mange fristelser, når han kommer til storbyen. Men ellers vil der i næsten enhver dansk klasse blandt børnene være forskellige opfattelser af, hvem der hører til blandt de nærmeste. I de større klasser vil det være frugtbart at diskutere, hvad baggrunden er for de forskellige forståelser af begrebet den nærmeste familie. Et sted at bo: Det at høre til i en familie handler dybest set om kærlighed. Ethvert barn har brug for kærlighed. Men alle har også brug for tryghed. Derfor hører det med til de grundlæggende behov, at ethvert barn skal have et sted at høre til: Et sted at bo og et land at bo i. Forskellige materielle vilkår giver børn vidt forskellige boligforhold, både inden for Danmarks grænser og, især, i vores del af verden sammenholdt med ulandene. De fleste danske børn har mere gods på deres værelse, end en hel familie mange steder i verden kan mønstre i hele hjemmet. Og blandt danske børn taler man om eget værelse. Men man behøver ikke at være gladere eller lykkeligere, blot fordi man har eget værelse. Læs f.eks. nogle af Niki Dalys billedbøger fra Sydafrika med henblik på en diskussion af dette. Man kan diskutere, hvad det væsentlige er ved at høre til et sted. Hvis det alene er at have eget rum, så ville mange indsatte i fængsler have opnået den største lykke. Så hvad er fordelen ved eget værelse? Og er der ulemper ved, at hver person i familien har sit eget rum med egen computer, fjernsyn og cd-afspiller? Dilemmaet kan betragtes som en del af problematikken: At være sig selv og samtidigt være en del af et fællesskab, at være sig selv og samtidigt have krav på beskyttelse. Må forældre gå ind på barnets værelse uden at banke på? Må barnet gå ind i forældrenes værelse uden at banke på? Og for at gå videre med dilemmaet: Må forældre læse barnets breve, chat og sedler? Dilemmaet kan på alle klassetrin anskueliggøres ved at læse Jens Sigsgaards "Palle alene i verden", især hvis man sammenligner de to udgaver. Forskellene i Arne Ungermanns billeder fra 1942 og 1974 antyder en udvikling imod mere frigjorthed og selvstændighed hos Palle, men udfaldet er det samme - og dermed faktisk stærkere: Det er et mareridt at være alene i verden. De to udgaver kan i øvrigt suppleres med mere nutidige versioner, som børnene selv skriver. Et land at bo i: Ligesom ethvert individ har brug for et sted at bo (med sin familie), så har alle også brug for at leve i et større samfund, der kan yde beskyttelse. Vi har alle krav på at høre til i en stat, at være statsborgere. Staten skal tage vare på de nødvendige færdselsregler for vores måde at leve sammen på, og staten har forpligtet sig til at yde sine borgere beskyttelse. Danske børn er danske statsborgere og har altså krav på statens beskyttelse. Sådan er det i alle lande, men kravet bliver ikke altid opfyldt. Det læser og hører vi om dagligt. Og bemærk, at der faktisk findes befolkningsgrupper, som er fordrevet, som ikke har noget hjemland, og som derfor er statsløse med alt, hvad det indebærer af manglende beskyttelse. Det kan måske være vanskeligt for danske børn at forstå, at alle stater ikke fungerer som Danmark. Men vi er privilegerede. Vi er et lille og forholdsvis homogent samfund. 7

8 UNICEF/FINN BRASEN F.eks. er vi blandt de kun 12 lande i verden, hvor der er sammenfald mellem landegrænserne og sproget. I alle andre lande tales der flere end et sprog. Nogle hævder, at dette forhold har givet os danskere dovne ører, at vi ikke gider høre efter, hvad mennesker, der taler med udenlandsk accent eller taler dialekt, prøver at fortælle os. Modsat den engelsksprogede verden, hvor de prøver at forstå alle slags engelsk, også vores skoleengelsk. Vi kan træne os i flittige ører ved at høre om barnets rettigheder fra nogle af de mange lydbånd og film på svensk eller norsk. Mange stater dækker over en række store økonomiske og kulturelle spændinger, som oven i købet ofte er sammenfaldende. Se blot på et atlas, vælg et land og undersøg, hvem der har trukket grænserne. Undersøg landets historie og opdag, hvilke økonomiske interesser og kulturelle spændinger, der gemmer sig bag den stat, der skal yde alle dens borgere, også børnene, beskyttelse. Mad og sundhed: Ingen kan overleve uden mad og slet ikke uden drikke. Det kræver kroppen simpelthen. Vi ved godt, at vilkårene på dette område er vidt forskellige rundt om i verden. Der findes millioner af børn, som sulter, mens problemet hos os er, at vi bliver overvægtige. Undersøg i biologi eller hjemkundskab, hvad der er sund og nødvendig kost, f.eks. ud fra materialer fra FDB eller Kræftens Bekæmpelse. Vælg derefter et uland og undersøg, hvorfor mange børn i landet sulter hver dag, og hvorfor de slet ikke, eller kun med enormt besvær, kan skaffe sig rent drikkevand. Undersøg på ulands- og hjælpeorganisationernes hjemmesider, hvordan man kan hjælpe, og hvordan man kan gøre viden til handling. På baggrund af den samme viden om, hvad der er nødvendigt og sundt, kan man diskutere vores egne kostvaner. Hvorfor er det forbudt for børn og unge at købe alkohol og cigaretter, når de må købe colaer? Hvorfor ønsker nogle elevråd at få opstillet cola-automater i skolen? Bør det være forbudt at reklamere for sodavand, chips og slik? I Danmark har vi den holdning, at man skal kunne vælge frit på baggrund af en solid oplysning om konsekvenserne ved valget. Vi har fået oplysningerne om cola, chips og slik, og alligevel vælger vi det usunde. Hvad skal man gøre? Måske var det en idé at lade eleverne stille spørgsmål til et panel bestående af sundhedsplejerske, købmand, politiker og elevrådsrepæsentant for at finde ud af, hvordan man kan beskytte børn imod det usunde?

9 Retten til fritid, leg og undervisning Alle børn har ret til mere end tryghed og sundhed; de har også en selvfølgelig ret til personlig vækst og udvikling. Dette kan sikres ad to veje, som ikke kan erstatte hinanden, men som skal supplere hinanden: leg og undervisning. Men husk: Det der er fælles for leg og skole er, at børn skal være fri for at arbejde. Ordet skole stammer fra græsk og betyder faktisk at være fri for arbejde. Arbejde er for slaver, skole for de frie børn. Undervisning skal i dag sikre, at børnene lærer det, som er nødvendigt for at kunne begå sig i tilværelsen, både i det almindelige sociale liv og i arbejdslivet. Derfor kan undervisningens indhold opfattes som det offentliges krav til, hvad enhver bør kunne. Leg kan gøre børn livsduelige på deres egne præmisser. Ved at aflure samspillet mellem andre mennesker og efterabe det i rollelege, ved at afprøve egne kræfter i fysiske lege og strategiske spil og ved at stille fantasispørgsmålet Hvad nu hvis?, kan børnene få indblik i egne interesser, kræfter og formåen i forhold til omgivelserne. hovedvejen til et godt eller bedre liv. Via statistiske oplysninger, fra blandt andre UNICEF, er det muligt at få et blik for verdens børns forskellige vilkår og derefter diskutere og overveje, hvad vi kan gøre for at rette op på ubalancen. Men det kan også være frugtbart at se på undervisningens indhold og gennemførelse både for at få et indblik i andre børns måde at blive undervist på og for at blive bevidst om værdierne bag ens egen skolegang. Dette kan ske ved at gennemføre eksperimentet: Skole som i gamle dage, skole som i England, skole som i Burkina Faso eller skole som i Informationerne kan man hente i litteraturen, men også ved at skabe kontakt til skoler i andre lande. Mens undervisningen i forskellige samfund og kulturer ofte afspejler forskellige samfunds-, menneske- og børnesyn, så er det karakteristisk for legen, at den følger barnets egne love med mindre den eksproprieres af de voksne med slagord som leg og læring, som kan gøre den til pensum og ikke famlende livseksperiment. den, find nogle karakteristiske fællestræk ved legene og prøv at finde svar på, hvad lege skal gøre godt for. En væsentlig del af ethvert barns behov er at få omsorg, selvfølgelig fra voksne, men også fra hinanden. Det hører med til en opdragelse til samfundsborger, at man kan vise omsorg for andre. Man kan diskutere, om vores model er egnet til dette formål. Vi samler jo både i skole og institution jævnaldrende børn i klasser og grupper. Når man kun er sammen med jævnaldrende, findes der ingen naturlige hierarkier bestemt af alder, erfaring og størrelse. Alle må deltage i kampen om at være synlig. I mange andre kulturer skal de større drage omsorg for de mindre, og vi ser ofte det problem, at piger, med anden kulturel baggrund end dansk, forsømmer skolen for at passe mindre søskende. Men omsorgsaspektet i dette står i grel modsætning til vores indretning, hvor hele omsorgsansvaret ligger hos læreren eller pædagogen. Mange skoler søger at bløde op på dette ved at lade ældre klasser være venskabsklasser med yngre. 9 Med hensyn til undervisning er vilkårene for verdens børn markant forskellige, især på grund af fattigdomskløften. Mange danske børn synes, det er helt ubegribeligt, at deres jævnaldrende i ulandene er villige til at lide utrolige afsavn for at kunne gå i skole. Men uddannelse er Der findes en del litteratur om leg til forskellige tider og i forskellige dele af verden. Og så findes der mængder af leg lige uden for vinduet: I skolegården, i børneværelset, på daginstitutionerne. Lav nogle legedage med egne lege, lege fra gamle dage og lege fra andre dele af ver- Men måske var det en idé at gennemføre en temauge om barnets rettigheder ved at ophæve aldersgrænserne på skolen - både for at få inspiration til en opblødning af aldersopdelingen og for at se nærmere på fordele og ulemper ved, at store og små skal lære at være sammen.

10 Beskyttelse mod udnyttelse og diskriminering 10 Alle børn er født med lige ret. Det er den helt grundlæggende lov i menneskerettighederne og dermed i Børnekonventionen. Men i de fleste samfund sker der brud på denne lov: Mennesker og dermed børn diskrimineres og udnyttes. Den mest synlige kilde til forskelsbehandling er verdens skæve fordeling af goderne, altså svælget imellem rige og fattige. I denne optik bliver al diskriminering tydeligere, og i de fattiges kamp for overlevelse ligger dynamoen til ekstrem udnyttelse. Rig/fattig: Fordelingen af verdens goder er skæv, har været det i årevis og ser ikke ud til at blive anderledes i overskuelig fremtid. Tværtimod. Ugandas præsident var i julemåneden 2003 på besøg i Danmark, og han insisterede på, at hans land ikke først og fremmest havde brug for hjælp, men for ophævelse af handelsrestriktionerne. Der findes et hav af undervisningsmaterialer om problematikken den rige contra den fattige verden. Men det er vigtigt at få kød, blod og meninger på behandlingen af emnet. Derfor kan eleverne opsøge aktører fra området og interviewe dem. Lokale mennesker med førstehåndskendskab, medarbejdere i NGO'erne, erhvervsfolk og politikere. Men start med dem, der ser problematikken ud fra de fattiges synsvinkel. Det giver de bedste spørgsmål til dem, der arbejder med handel og politik. Og husk, at forudsætningen for et givtigt interview er en grundig research om de faktuelle forhold. Det er ingen naturlov, at rige mennesker er mere lykkelige end fattige. Der findes faktisk mange eksempler på, at lykken og manglen på samme kan være uafhængig af mængden af materielle goder. To danske film, der kan bruges til at illustrere dette, er "Bænken" og "Arven". Men når fattigdommen har en karakter, der truer opfyldelsen af de grundlæggende behov, så følger der krig, sygdom, udnyttelse og flugt i dens kølvand. Og apati eller had. Lad eleverne fornemme følelsen af ulighedens spiral ved at spille et almindeligt dansk brætspil, såsom Ludo eller Matador (som har den fordel, at der er penge med i spillet) med justerede regler. Ludo kan spilles af 4 spillere. En er rig, to har det godt, og en er fattig. Den rige må i hver omgang slå tre gange, de to, der har det godt, én gang, mens den fattige kun må slå hver tredje omgang. Og hvis den fattige kommer til et felt, hvor der står en rig, må han selv gå hjem, og han kan ikke slå dem hjem, der har det godt, men må blive stående på samme felt. Matador kan spilles efter lignende regler. Men hver gang en rig kommer på en fattigs grund, er det gratis, mens den fattige skal betale tredobbelt på den riges felter. Det er givet, at en ophævelse af handelsbarrierer er en forudsætning for etablering af en mindre skæv verden, men det er en langsigtet indsats. Helt akut er der brug for hjælp til bekæmpelse af de fattigdomsfølger, der truer de grundlæggende behov for rent vand, mad, uddannelse og sundhed. Man kan skaffe sig en indsigt i nødvendigheden via samtaler med børn og voksne, der har haft problemerne inde på livet, læsning af fag- og skønlitteratur og brug af nogle af de mange film fra TV s brede dækning af området. Og indsigt er ikke identisk med underholdning, men med holdning - og må derfor føre til handling En af måderne at handle på er at skaffe materialer eller midler til NGO-arbejde, f.eks. ved at holde UNICEFs Moveathon. Fattigdomsgrænsen er ikke en grænse, der ligger fast. Fattigdom er en

11 UNICEF/FINN BRASEN UNICEF/FINN BRASEN UNICEF/FINN BRASEN relativ størrelse afhængig af, hvor man lever, og på trods af at den hovedsageligt er et globalt anliggende, som kan true verdensfreden, så har vi også fattigdom i vores land - et af verdens rigeste. Nogle undersøgelser i 2003 er nået frem til, at der er omkring en kvart million fattige i Danmark. Fattige, hvis børn ikke kan deltage i fritidsaktiviteter, og som ikke kan invitere kammerater til fødselsdag. Lav et panel af lokale politikere og socialarbejdere for at få belyst fattigdommen. Hør, hvad de har tænkt sig at gøre, og fortæl, hvad I har tænkt jer, de skal gøre. Advarsel: Risikoen i arbejdet med fattigdomsproblematikken er, at der kan opstå en det er synd for dem - følelse, som kan klares med almisser. Undertrykkelse og diskriminering, køn: Fattigdom er ikke den eneste synlige undertrykkelsesmekanisme i verden. Også kønsproblematikken virker aktivt undertrykkende. Hvis man ser på billeder fra magtens korridorer, lige fra skolebestyrelsen over virksomhedsbestyrelsen og byrådet og folketinget til EU s ministerråd og FN s generalforsamling, så vil man se, at mændene dominerer, selv om mere end halvdelen af verdens befolkning er af kvindekøn. Stort set alle samfund er af patriarkalsk oprindelse og stadig af patriarkalsk natur. Vi kan se spor af det i vore navnetraditioner: Bruden fik/får mandens navn, børn fik/får efternavn efter faren. Man må stille sig det spørgsmål: Hvorfor er mænd blevet de dominerende i alle samfund i verden? Og hvorfor bliver de ved med at være det? Kønnenes roller har antaget forskellige udtryk i forskellige kulturer, hvilket man får et fint indtryk af i Cecil Bødkers børnebog "Dimma Gole". Den mandlige dominans får følger for synet på piger og drenge i nutidens virkelighed: I nogle kulturer spiser drengene først, og pigerne får mad, hvis der er noget til overs. I nogle kulturer bliver drenge forkælet, mens piger får pligter. I nogle kulturer bliver piger omskåret for at fjerne deres seksualitet, men drengene bevarer deres. I nogle kulturer bliver piger sløret til, mens drenge må udstille sig og afsløre deres maskulinitet. I nogle samfund får drenge uddannelse, mens piger må arbejde i hjemmet, osv. osv. Men i visse kvindedominerede institutioner, som f.eks. den danske skole, hører man ofte, at det er omvendt: Her holder lærerne med pigerne, siger drengene. Piger får tit ros, mens drenge bliver skældt ud. Dette kan måske være en medvirkende årsag til, at flere piger end drenge i Danmark vælger at studere videre. Uanset hvad, så giver det faktum, at vi er to køn, anledning til undertrykkelse, og set i den store sammenhæng, især af piger. 11

12 12 Undertrykkelse og diskriminering, race: Før 2. Verdenskrig arbejdede man intenst med raceteorier, også her i landet. Men erfaringerne fra krigen, både forfølgelsen af jøder og romier (sigøjnere), nazisternes uhyrlige konsekvenser af raceteorierne og de mange forskellige menneskeracers deltagelse i krigen på de allieredes side, bidrog til at revidere synet på mennesket og opdelingen i over- og undermennesker. Alle mennesker er født lige. Historien er fuld af grelle eksempler: Indianernes skæbne i Nord-, Mellemog Sydamerika. Aboriginals skæbne i Australien. Slavehandlen og de sorte slavers skæbne i USA. Holocaust. Men i dag er vi blevet klogere! Eller? UNICEF/FINN BRASEN Nyhedsmedierne og skolebiblioteket har masser af indslag om kønsproblematikken. Men måske var det en idé at begynde med det, der er lige for hånden: Eleverne selv. Hvad er karakteristisk for piger? Og hvad for drenge? Hvad kan piger, som drenge ikke kan? Og omvendt? Lav et værdispil (se tidligere beskrivelse), hvor eleverne begynder enkeltvis, går sammen i par af samme køn og derefter i kønsblandede grupper. Spørgsmålene: Hvad er typisk og godt ved piger/drenge? Af de svar eleverne når frem til, fremgår det måske, at der er fællestræk, og at der er typiske, kønsspecifikke træk. Tilbage står dels en vurdering af årsagerne til de specielle kønstræk (biologi/opdragelse), dels en vurdering af årsagerne til tendensen til drenge-/mandsdominans. Der sker stadig forfølgelse og undertrykkelse på baggrund af race, både den udtalte, som det f.eks. fremgår af rapporter om antisemitisme i Europa (som i en EU-rapport fra den 3. december 2003), og den uudtalte. Den sidste kan i nogen grad aflæses på arbejdsmarkedet i mange lande, hvis man stiller spørgsmålet: Er der en sammenhæng mellem race og de dårligst betalte og mindst ansete job? Her glider forskelsbehandling pga. race, uddannelse og kulturel baggrund sammen og mødes i fattigdom, men i mange samfund er der under alle omstændigheder tale om en negativ spiral, som ofte får de ramte til at opleve det som undertrykkelse af deres gruppe. Og i alle undertrykte grupper er kvinderne og børnene de mest udsatte. Der findes stof om forholdene i næsten enhver bog om regionalgeografi.

13 Undertrykkelse og diskriminering, religion: Alle religioner udtrykker dybest set et bud på meningen med livet og et svar på spørgsmålet: Hvordan man holder liv i livet? Religioner er altså fundamentalt set livsbekræftende, men de må af natur først og fremmest forholde sig til tilværelsens store spørgsmål til det, der ikke kan måles og vejes. Netop talen til følelserne kan fortolkes ind i forskellige forståelsesrum og føre til alt fra tilgivelse til krig. Tro binder folk sammen omkring en tilværelsesforståelse. Men et trossamfund kan agere både åbent og frigørende og lukket og undertrykkende. Således er kristendommen baseret på et budskab om næstekærlighed og alligevel er utallige mennesker blevet undertrykt, og talløse krige blevet ført i Guds navn. Og således er muslimer bundet til en ydmyg skæbneforståelse af, at alt sker efter Allahs vilje og alligevel er de samme skændsler sket i Allahs navn. Religioner har tag i følelserne og mange er de magtens mænd, som har udnyttet dette i deres egen magts tjeneste. Derfor må ingen udsættes for undertrykkelse og diskrimination på grund af tro, og derfor må intet barn blive udsat for overlast på grund af sin religion. Ingen pige bør blive omskåret - heller ikke i en religions navn! Men hvad med drenge? Den religiøse forfølgelse, som er bedst beskrevet, er antisemitismen. I det danske sprog kan vi finde gloser, der peger i retning af vores egen antisemitisme. Eksempelvis er det temmelig gammeldags udsagnsord at jøde et udtryk for "at stjæle". Find danske (og udenlandske) eksempler på antisemitisme og prøv at overveje årsagerne. Suppler eventuelt med en samtale med en person, der har jødisk oprindelse. Kan det dokumenteres, at jøder er dårligere mennesker end os andre, eller er de blot kulturelt og historisk anderledes end flertallet? Og i så fald hvordan? Og hvad galt er der i det? Nej, vel! Den aktuelle danske debat præges af en konfrontation mellem vores tradition og mange indvandreres og flygtninges muslimske tro. Og mange muslimske børn føler sig mobbet på grund af deres tro, mens mange danske børn føler sig mobbet af højtråbende muslimske drenge. Overvej, om der kan være årsager uden for religionen til mobberiet. I Børnerådets bog "Mobbedrengen" kan man læse, at mobbere ofte er usikre på sig selv og derfor prøver at gøre sig større ved at få andre ned med nakken. I mange af bibliotekets bøger, blandt andet kortfattede billedbøger, kan man læse om de store religioner, deres fundament og deres historie. Læs dem og vurder deres menneskesyn og undersøg, hvilke jordiske interesser deres udformning i praksis også dækker over. Undertrykkelse og diskriminering, familiebaggrund: Social status, race og tro er en integreret del af et barns familiebaggrund. Alle tre faktorer er blandt de synlige årsager til undertrykkelse og diskriminering i mange samfund. Og det er altid børnene, der rammes hårdest, både fordi børn er de mest sårbare, og fordi forældrene ofte ikke har overskud til at give deres børn den nødvendige omsorg og beskyttelse. Dette forstærkes tit af, at myndighederne hverken har lyst eller magt til at gribe ind; tværtimod er magthavernes fremfærd ofte en del af undertrykkelsen. Det kan betyde, at børnene mistrives på grund af sygdomme, hårdt arbejde, prostitution eller slaveri. Det kan også medføre, at familierne går i opløsning, så børnene må klare sig selv på gaden. 13

14 14 Diskriminering, handicap: Nogle bliver født med et handicap. Andre børn bliver handicappede som følge af krig, ulykker eller sygdomme. Men uanset grunden, så har alle handicappede børn ret til hjælp, så de kan leve så almindeligt som muligt. Det betyder, at man kan diskriminere ved ikke at gøre noget. I mange fattige lande er problemerne for de handicappede børn af et enormt omfang, ikke mindst når følgerne af den almindelige fattigdom forstærkes af krigens følger. Der findes mange film, bøger og tidsskrifter, der omhandler det problem. I Danmark gælder reglerne om hjælp til handicappede selvfølgelig også. Men prøv at gå en tur i området omkring skolen og find ud af, hvad der er gjort for at lette de handicappedes færden, og hvor det vil være vanskeligt eller umuligt for handicappede at komme rundt. Søg oplysninger i kommunens tekniske forvaltning om de almindelige regler. Og spørg skoleinspektøren eller skolepsykologen om hvilke regler, der gælder for handicappedes skolegang. Via handicaporganisationerne kan man få information, til tider ved besøg af en, der har et handicap, om de problemer, der knytter sig til et handicap, og om hvilke hjælpemuligheder, der er. Endelig kan man f.eks. i idræt, eventuelt med råd og bistand fra Dansk Handicapidræt, prøve at leve sig ind i handicappedes muligheder og begrænsninger. F.eks. ved at tage bind for øjnene og færdes ad forskellige ruter med ufarlige forhindringer eller spille med en bold med en klokke i. Den sidste øvelse kan måske give en fornemmelse af, at hjælpen til handicappede ofte kan aktivere alternative måder at begå sig på. En blind kan træne sig i at bruge de andre sanser i højere grad end seende. En hjælp skal så vidt muligt frigøre den handicappede, ikke binde ham/hende til hjælpen. Udnyttelse, sex: Mange børn i verden overlever ved at arbejde som prostituerede. Nogle er solgt af fattige forældre. Andre er gadebørn, der kun ser denne mulighed for overlevelse. Atter andre er lokket eller kidnappet ind i dette univers. Problemet er stort i de fleste ulande, hvor kunderne også er rige turister. Måske endda fra Danmark. Men også i Europa er problemet voksende. Således er der opstået en omfattende børneprostitution i mange grænseområder mellem Vesteuropa og f.eks. Tjekkiet og Rumænien. Her er kunderne især mænd fra Vesten. Der er for tiden særligt fokus på pædofile, som søger at komme i kontakt med børn ad forskellige kanaler som Internettets chatrum. Visse organisationer, bl.a. Red Barnet, kan give råd om, hvordan man undgår sådanne kontakter. Der findes regler i kommuner og frivillige børne- og ungdomsorganisationer, som skal beskytte børn ved at forhindre pædofile i at blive ansat som pædagoger, lærere og trænere/ledere. Spørg i kommunen eller i børne- og ungdomsorganisationen, hvad deres regler går ud på, og om de gør andet for at sikre børnene på dette område. I vores underholdningskultur er seksualitet blevet et væsentligt element i film, reklamer, musikvideoer, sange osv. for teenagere og unge. Det afspejler sig i påklædning og attituder også blandt de yngre, som leger Popstars eller Britney Spears. Nogle misforstår signalerne, både blandt voksne og blandt unge. Det er vigtigt, både i denne sammenhæng og i relation til at have kontrol over sit eget liv, at børn og unge får

15 UNICEF/PIROZZI hjælp til at lytte til deres følelser, så de kan sige fra over for det, der er dem imod. Udnyttelse, arbejde: Ethvert barn har ret til at være fri for arbejde for at kunne lege og gå i skole. Og hvis et barn vælger at arbejde, er der regler for hvilket arbejde, der må udføres. Retten til at være arbejdsfri går dels ud på at sikre barnets personlige udvikling og uddannelse, dels at beskytte barnet imod overlast. I store dele af verden bliver børn imidlertid anvendt som arbejdskraft for at skaffe penge til familiens overlevelse, hvadenten de arbejder derhjemme, eller de bliver sendt væk hjemmefra for at tjene penge ved arbejde for andre, ved prostitution eller ved slaveri. En del af de varer, enhver af os køber og bruger, kan være fremstillet af børnearbejdere i fattige lande. Det er værd at undersøge nærmere, for det står aldrig i varedeklarationen. I Danmark har børn også været nødvendig arbejdskraft i hjemmet indtil for få generationer siden. Faktisk var mange forældre imod børns skolegang, fordi børnene skulle hjælpe til i landbruget, og skolen var nødt til i et vist omfang at lytte til forældrene. Derfor fik alle danske børn en ferie i den periode, hvor man skulle tage kartofler op - kartoffelferien, som vi nu kalder efterårsferien. I dag har mange danske børn også arbejde efter skoletid og i weekenderne. Faktisk er der så meget børnearbejde i Danmark, at det efter HKs beregninger svarer til voksnes fuldtidsjob. Undersøg, hvilke regler der gælder for børns og unges arbejde, hvor mange på skolen der har erhvervsarbejde, og hvorfor de har det. Mange hjælper også til hjemme. Er det børnearbejde? Udnyttelse, krig: Et af de forhold, der var intens debat om i forbindelse med udarbejdelsen af Konventionen om Barnets Rettigheder, var definitionen på, at et barn er et menneske mellem 0 og 18 år. Mange lande ønskede aldersgrænsen rykket ned til 16 år. En stor del af deres soldater var nemlig unge mellem 16 og 18 år. Det gjaldt mange ulande, men også rige lande som England. Selv om den øvre aldersgrænse nu er vedtaget til at være 18 år, så er mange børn soldater rundt om i verdens mange militser og oprørshære, børn helt ned til 10 års alderen, ja, måske yngre. I november 2003 blev det oplyst, at der på den amerikanske interneringslejr i Guantanamo sad omkring ti børn, to af dem på 12 år. De havde efter sigende været Taleban-børnesoldater. Men det er et alvorligt brud på Børnekonventionen at fængsle børn. Nogle af de børn, som er børnesoldater, er blevet kidnappet og derefter tvunget til at deltage i krigen. Nogle er med, fordi deres familier kæmper i krigen. Andre har foræl- 15

16 16 drene solgt til militserne for at få mad og beskyttelse. Mange militsledere er glade for børnesoldaterne, fordi de kæmper frygtløst. Som barn kan det nemlig være svært at overskue konsekvenserne. Og derfor bliver mange af dem også dræbt. Under alle omstændigheder har det uoverskuelige konsekvenser for et barn at lære at dræbe andre, og det kræver lang tids behandling at komme over krigstraumerne for de børn, der er heldige at slippe fri. Andre børn bliver ramt af krigen som ofre for kampene eller for landminer, som ligger længe efter, at kamphandlingerne er afsluttet. Atter andre slipper væk fra krigens gru og må leve som flygtninge. Der findes aktuelle film og bøger om emnet. Nils Hartmann har skrevet "Tue-bøgerne" som nok er inspireret af "Gøngehøvdingen", men som først og fremmest søger at beskrive, hvordan krige altid er hårdest for de svage grupper, herunder børnene. Udnyttelse, rusmidler: Mange børn i verden prøver at flygte fra hverdagens sorger ved at tage rusmidler. Gadebørn sniffer lim, prostituerede dulmer livets grumhed med narko og alkohol. I vores del af verden bruges rusmidlerne på samme måde af børn og unge, som lever i samfundets udkant. Kommunens socialarbejdere og særlige gæstelærere vil kunne fortælle om sådanne misbrug og deres følger. Men der er også en tendens til, at mange børn og unge eksperimenterer med rusmidler, tilsyneladende for underholdningens skyld. Det er ikke ufarligt, og det bliver der oplyst om igennem kampagner om alkohol, cigaretter, narko osv. Alligevel ser forbruget ud til at være stigende og debutalderen faldende. Hvorfor virker kampagnerne ikke? Svigter de danske myndigheder, når de i så høj grad satser på oplysning i stedet for forbud? Kan man forlange, at børn og unge skal kunne tage ansvar for deres eget liv? Og hvis ikke, hvem skal så? UNICEF/FINN BRASEN

17 Medindflydelse på egne forhold Børnekonventionen anerkender børn som selvstændige individer med selvstændige følelser og meninger og derfor som individer, der har ret til at blive hørt omkring forhold og beslutninger, der vedrører netop deres liv. I vores kultur har de seneste generationers opdragelse ført til, at børn ikke længere pr automatik accepterer autoriteter, hverken i hjemmet, i institutionerne, i skolen eller i det hele taget. Børnene er blevet forhandlende. Derfor kan man også sige, at danske børn er vant til at blive hørt. Og at de har erfaring for, at det at blive hørt ikke er det samme som altid at få ret. Alligevel er der områder, hvor denne ret til at blive hørt bliver trængt i baggrunden. Omkring familien: I det daglige lever hver familie efter nogle normer, som barnet agerer i forhold til. Men når dagligdagen bryder sammen, og myndigheder kommer ind i billedet, træder en række regler i kraft. Hvis et barns forældre skal skilles, kan barnet høres om, hvordan det ønsker sin situation løst, hvis det er under 12 år. Barnet skal høres, hvis det er mellem 12 og 15 år. Og barnet har vetoret, hvis det er over 15 år. Hvad er begrundelsen for, at børn under 12 år kun kan høres? Og er begrundelsen rimelig? Hvis et barn skal fjernes hjemmefra, hvordan stiller de sociale myndigheder sig så til det at høre barnet? Undersøg i kommunens sociale forvaltning, om børnene står som selvstændige individer eller er opført under deres mor/far/forældre. Og om hvordan praksis er for inddragelse af børn i beslutninger, der angår dem. Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal skifte navn, kan barnet så nægte det? Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal skifte skole, skal barnet så høres? Undersøg hos social- og skolemyndigheder og blandt forældrene, hvor de mener, grænsen for børns høringsret skal gå, og bed om deres begrundelser. Måske er det en idé at hente råd i Børnerådet eller i Børns Vilkårs Børnetelefon først, så spørgsmålene kan blive bedre og mere præcise. I skolen: I skolen har eleverne forskellige former for demokrati: Et repræsentativt demokrati via elevrådet, og et direkte demokrati via medindflydelsen på egen undervisning. Man kan diskutere, om elevrådet bliver hørt nok, om det er de betydningsfulde emner, der er på elevrådets dagsorden, og om alle de, der har valgt elevrådet, bliver godt nok informeret af deres repræsentanter. Man kan også diskutere, om eleverne bliver taget tilstrækkeligt med på råd om deres egen undervisning. Det kan man diskutere, og det bør man diskutere. Men bliver barnet hørt, når det drejer sig om særligt personlige forhold f.eks om skoleskift? Og kan et barn sige nej til at modtage specialundervisning? Hvor går grænserne for elevernes medindflydelse i skolen på papiret og i praksis? Spørg skolebestyrelsesformanden, skolelederen, klasselærere og elevrådsrepræsentanter. Og få eventuelt hjælp til spørgsmålene hos kommunens konsulenter, i Børnerådet eller hos Børns Vilkårs Børnetelefon. Børn har ret til at blive hørt. Og det sker i vidt omfang og med forskellige hensigter. Det sker i familien og i institutionerne, som vi har set. Men det sker også via afstemninger og børnepaneler, som ofte arrangeres af medier og firmaer. Nogle er interesserede i børns meninger for at lave et godt samarbejde med børnene, andre for at finde ud af, hvad de gerne vil have/købe. Undersøg, hvem der spørger efter børnenes mening, og diskuter, hvad deres hensigt kan være. I skolen skal børnene have medindflydelse på undervisningen. Men hvis man skal styrke børnenes indflydelse på deres eget liv, bør undervisningen lære børnene at argumentere, så der i højere grad bliver lyttet til deres synspunkter. Mange børn bliver for let affærdiget, når de ikke begrunder deres mening, men bare "synes" noget. Argumenter kan give indflydelse - også på eget liv, mens "synsninger" er bedst egnede til at give markedet en idé om, hvad man er parat til at købe lige nu. 17

18 UNICEF/FINN BRASEN Lav en avis om barnets rettigheder 18 Børnekonventionen dækker alle livets områder, og derfor vil et arbejde med dette tema nemt blive uoverskueligt. Derfor kan det være en mulighed at skaffe sig overblik ved, som nævnt i indledningen, at klassen udarbejder en række plakater eller plancher, der fortæller om konventionens artikler i illustrationer og på forståeligt dansk. Men hvis man vil gå i dybden, kan det være en idé at lade klassen arbejde som avisredaktion, sådan som det kendes på de fleste skoler fra avis-ugen. I avisredaktionen er der en redaktør, som holder sammen på arbejdet, en række journalister og interviewere samt et par fotografer. Der kan endvidere være researchere, som søger på nettet. Man kan dele avisen op, så der er en forside med den/de væsentligste historie/r, altså den historie, der skal sælge avisen, så der er en side med stof fra indlandet og en med stof fra udlandet. Og endelig kan der være en bagside med særligt stof (en skæv historie, en tegneserie, et par anmeldelser af bøger, film eller tvudsendelser om børns rettigheder). Ved at arbejde journalistisk med stoffet bliver man nødt til at prioritere i den store mængde stof og at vinkle stoffet: Hvad er interessant for andre? Hvad er der af nyheder på området? Hvad er baggrunden for nyhederne? Osv. osv. Kan vi få en af vores avisartikler omtalt i den lokale presse, så vi kan skabe debat om børns rettigheder?

19 Konventionen om Barnets Rettigheder forenklet af 6a på Bredsten skole 1 Hvad er et barn? Én, der er under 18 år 2 Det er lige meget, hvordan man ser ud osv. alle skal have det lige godt 3 Man skal træffe beslutninger efter barnets interesser. Staten skal have nogle regler, der beskytter barnet 4 Staten skal overholde artiklerne 5 Forældrene skal vejledes af staten, så de kan opdrage børnene godt 6 Alle har ret til at leve, og staten skal hjælpe børn til et godt liv 7 Barnet skal have et navn og et fædreland, lige fra det bliver født 8 Staten skal sikre, at barnet har et navn, land, familie osv. 9 Barnet skal leve sammen med sine forældre, hvis det har det godt der. Ellers skal staten hjælpe barnet med at finde et andet sted 10 Hvis man har været ude af sit land, skal man kunne komme tilbage igen og blive genforenet med sin familie 11 Staten skal forhindre kidnapning af børn 12 Barnet har ret til at have sin egen mening, og den skal respekteres 13 Barnet har ret til at lære at give udtryk for, hvad det mener 14 Barnet har ret til selv at bedømme, hvilken Gud det vil tro på 15 Barnet må medvirke i og starte en forening 16 Barnet har ret til privatliv 17 Barnet har ret til at vide, hvad der sker i verden (tv, radio, avis) 18 Staten skal sikre, at forældrene har hovedansvaret for barnets opdragelse 19 Staten skal hjælpe, hvis barnet bliver mishandlet 20 Staten skal tage sig af forældreløse børn 21 Staten skal sikre, at adoption kun sker, hvis det er til barnets bedste 22 Staten skal sørge for, at flygtningebørn får det godt, og de skal samarbejde i organisationer 23 Et handikappet barn skal have bedst mulig hjælp 24 Barnet skal leve godt/sundt og kunne få lægehjælp, når det er nødvendigt. Staten skal nedbringe børnedødeligheden 25 Staten skal se efter, at børn på institution har det godt 26 Barnet skal have det godt 27 Barnet skal gå i skole hver dag, og skolens disciplin skal være menneskeværdig 28 Staten skal sikre, at undervisningen udvikler barnet til et aktivt menneske 29 Man skal have lov til at tro på det, man vil 30 Børn skal have fritid og lov til at deltage i forskellige aktiviteter 31 Børn må ikke arbejde for længe. De skal være et bestemt antal år. De må ikke arbejde for hårdt osv. 32 Barnet skal beskyttes mod narkotika 33 Barnet skal beskyttes mod seksuelt misbrug 34 Staten skal forhindre handel med børn 35 Børn må ikke udnyttes 36 Børn må ikke udsættes for tortur og skal have det godt, hvis de er i fængsel 37 Børn under 15 år skal beskyttes mod krig 38 Staten skal hjælpe børn, der har været udsat for tortur 39 I stedet for at straffe unge lovovertrædere skal staten hjælpe dem 40 Love, der er bedre end disse artikler, skal bruges 41 Staten skal sørge for, at alle mennesker kender disse artikler 19

20 På UNICEF s hjemmeside er der, som supplement til dette hæftes afsnit, en litteratur- og materialeliste samt undervisningsideer til forskellige klassetrin. UNICEF Danmark, Unicef Plads 1, 2100 København Ø, tlf , unicef.dk

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug) Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

børneret.nu Børn har ret!

børneret.nu Børn har ret! børneret.nu Børn har ret! en billedbog om børns rettigheder DUI-LEG og VIRKE FNs Børnekonvention Børn har ret - en billedbog om børns rettigheder Tekst: Hans Stavnsager Redaktion: Simon Bauer, DUI-LEG

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

børneret.nu Hvad har du ret til? en bog om FNs Børnekonvention FNs Børnekonvention DUI-LEG og VIRKE

børneret.nu Hvad har du ret til? en bog om FNs Børnekonvention FNs Børnekonvention DUI-LEG og VIRKE børneret.nu Hvad har du ret til? en bog om FNs Børnekonvention FNs Børnekonvention DUI-LEG og VIRKE Hvad har du ret til? en bog om FNs Børnekonvention Tekst: Hans Stavnsager Redaktion: Simon Bauer (2007)

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

I have something to tell you 7. 10. klasse

I have something to tell you 7. 10. klasse 7. 10. klasse Land Liberia, 2009 Sprog Engelsk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel I Have Something To Tell You Instruktion Loch Philipps Varighed 15 min Niveau 7.-

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Barnets Bedste. Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12. Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling. Indhold

Barnets Bedste. Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12. Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling. Indhold 1 Barnets Bedste Materielle Tid Alder A4 60 min 10-12 Nøgleord: Menneskerettigheder, ligebehandling Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at passe en baby og dermed forholde sig

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere