Forliget er i hus Side Forlig med hiv og sving Side 3 Tillidsrepræsentanter anbefaler et ja Side 4 Se de nye overenskomster i hovedtræk Side 9

Transkript

1 nr. 3 marts 2007 Forliget er i hus Side 3-11 Forlig med hiv og sving Side 3 Tillidsrepræsentanter anbefaler et ja Side 4 Se de nye overenskomster i hovedtræk Side 9

2 Ukristelige nassere Leder Det nærmer sig blasfemi, når landsformanden for Kristelig Fagforening Søren Fibiger Olesen står frem i tv og kalder den traditionelle fagbevægelse for usolidarisk. Det gør han, efter at LO-fagbevægelsen havde udtrykt ønske om, at forbedringer, der opnås ved overenskomstforhandlingerne, alene skulle gælde for medlemmerne af de fagforbund, der forhandler overenskomsterne på plads med arbejdsgiverne. Søren Fibiger Olesen advarede mod at bryde det solidariske princip om, at overenskomster skal gælde alle ansatte på en arbejdsplads, og altså også dem, der selv har sat sig uden for fællesskabet og ikke er med til at bære omkostningerne. Det er fantastisk at høre fra formanden for en organisation, der siden sin start i 1899 udelukkende har haft til formål at svække den danske fagbevægelse og de resultater, den etablerede fagbevægelse har opnået enten i direkte forhandlinger med arbejdsgiverne eller ved de arbejdskampe, der har været i årenes løb. Resultater som hele det danske samfund i dag bygger på og som ingen næppe heller arbejdsgiverne ville være foruden. Strejkebrydere Uden den rigtige fagbevægelses indsats var vi formentlig aldrig sluppet af med 48 timers arbejdsugen, havde fået ferie og feriefri - dage, syge- og barselsløn, pension, anstændige løn- og arbejdsforhold, uddannelse, ordentligt arbejdsmiljø, rimelig beskyttelse af de ansattes rettigheder og så videre. Det er bestemt ikke kommet af sig selv og med garanti ikke, hvis man som den kristelige fagbevægelse udelukkende lægger kristendommens krav til grund for hele sin virksomhed hvordan det så end skal forstås i et moderne samfund. Grundholdningen her er fortsat, at kristne lønmodtagere og kristne arbejdsgivere ikke skal ligge i strid med hinanden, men må samarbejde med basis i det kristne livs- og menneskesyn. Af samme grund er man imod strejker og lockouter og går ind for, at eventuelle uoverensstemmelser skal løses ved tvungen voldgift. Det er betegnende, at den kristelige fagbevægelse netop blev stiftet midt under den største og længste arbejdskamp nogensinde i Danmark som en fælles forening for arbejdere og arbejdsgivere, og vel at mærke som en ren og skær strejkebryderorganisation. Det vil sige som et kristeligt fællesforbund, hvis medlemmer gik ind og overtog arbejdet fra de mange, mange tusinde københavnske arbejdere, der var lockoutet af arbejdsgiverne i fire-fem måneder. Irriterende nasserøve At de gule har en vis medvind i disse år er der mange forklaringer på, men det kan undre, at de har fået så let spil, som de rent faktisk har. De lever alene højt på, at deres medlemmer får de samme fordele og forbedringer, som den rigtige fagbevægelse tilkæmper sig ved forhandlingsbordet eller ved arbejdskampe uden at betale for det. Det kan godt være, at de kristelige og andre billige kopi-fagforeninger vinder nogle sager om fyringer, feriepenge og lignende, men det er udelukkende sejre, de vinder i kraft af den rigtige fagbevægelses indsats. De bidrager ikke selv med noget som helst, men snylter alene på andres resultater. De er hvad man ude på arbejdspladserne ligeud kalder for irriterende nasserøve. Det er samtidig med til at skabe dårligere arbejdsmiljø og ringere samarbejde, når kolleger på en arbejdsplads uden skam i livet tager imod de goder, som andre tilkæmper sig, uden at bidrage med som meget som en øre til fællesskabet. At høre krav om fællesskab og solidaritet fra den kant er ikke bare uanstændigt. Det er ukristeligt. indhold Forlig med hiv og sving 3 TR anbefaler et ja 4 Forliget i hovedtræk 9 Klar til lokal lønkamp 10 OK2007 reaktioner 11 Klubformand for Overarbejde i stedet for uddannelse 14 Integration støbes gennem sproget 16 Chikane i bageriet 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf lin@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal meddeles direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljø - certificeret efter OHSAS ISSN Forside: Administrerende direktør i DI Hans Skov Christensen og CO-industris formand Thorkild E. Jensen Foto: Harry Nielsen

3 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen OK 2007 Forlig med hiv og sving Industriens nye overenskomster kom i hus en sen aften i slutningen af februar efter mange lange møder Trods en lidt langsom start, et sammenbrud og en forligsmand i kulissen, lykkedes det til sidst at få lavet nye overenskomster på industriens område. Det tre-årige forlig kom i hus efter forhandlinger fra fredag til søndag, og CO-industris formand Thorkild E. Jensen brugte disse ord, da han præsenterede det for pressen sent om aftenen den 25. februar: - Vi kom for at få en aftale, der bygger videre på de områder, der skaber tryghed og sikkerhed for de ansatte i industrien. Og vi har lavet en aftale, der sikrer virksomhedernes arbejdspladser frem i tiden. Samtidig er der en række nyskabelser som blandt andet fritvalg ordningen, øremærket forældreorlov til mænd og særlige goder til medlemmer af CO-industris forbund, som jeg gerne vil fremhæve, sagde Thorkild E. Jensen. Og nyskabelser er der mange af i forliget, der direkte omfatter ansatte på 6100 virksomheder. Det kan i hovedtræk beskrives sådan her: Først og fremmest er der lavet aftale om en fritvalg konto, hvor ansatte får mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. Pengene kan også bruges til en ekstra indbetaling på pensionen eller videreføres til udbetaling til næste år. Der er forskel på ordningen, alt efter hvilken overenskomst man hører under, men fælles for alle ansatte er, at arbejdsgiveren løbende indbetaler til kontoen. Indbetalingen ligger på 0,5 procent af lønsummen i år, men den hæves til 0,75 procent næste år og ender på 1,0 procent i Øremærket forældreorlov til far Noget andet nyt er, at de nuværende seks ugers forældreorlov med løn udvides til ni uger heraf reserveres der tre uger til mor, tre uger reserveres til far, mens de frit kan fordele de sidste tre uger mellem sig. Og så styrkes de omkring 3500 tillidsrepræsentanter på landets virksomheder. Frem - over får de et vederlag for det arbejde, de udfører i fritiden. Beløbet afhænger af, hvor mange ansatte den tillidsvalgte repræsenterer, men det ligger fast, at pengene tages fra Industriens Uddannelses- og Samarbejds - fond. På arbejdspladser, hvor der endnu ikke er valgt tillidsrepræsentant, får de ansatte mulighed for at vælge en talsrepræsentant fra sag til sag. De nye overenskomster slår fast, at det alene er tillids- og talsrepræsentanter, der kan indgå og opsige lokalaftaler på virksomheden. Samtidig er det aftalt, at det enkelte medlem af et forbund under CO-industri får krav på faglig bistand fra den lokale fagforening, hvis ikke der er en tillidsrepræsentant. Den lokale repræsentant får ret til at komme på arbejdspladsen. Uddannelse og pension Industriens parter har aftalt at oprette en uddannelsesfond, Industriens Kom pe tence - udviklingsfond, der fra 2009 sikrer ansatte yderligere to ugers betalt, selvvalgt uddannelse. Samtidig sikrer overenskomsterne mere ligestilling, fordi kvinder får udlignet en del af det pensionsefterslæb, der opstår, fordi der ikke indbetales til deres pensionsordning, mens de får barselsdagpenge. I forhold til skiftehold sikrer overenskomsterne som noget nyt, at en omlægning eller afbrydelse af en allerede aftalt turnus på skiftehold eller overflytning til andet hold som hovedregel skal varsles med mindst 5x24 timer. Desuden er det aftalt at sætte gang i et udvalgsarbejde om skiftende arbejdstider, hvor man vil se på de helbredsmæssige konsekvenser og hvilke hensyn det er relevant at tage i forhold til ansatte på skiftehold samt fast aften- og nathold. Vil du vide mere, kan du læse overenskomsternes protokollater på CO-industris hjemmeside enten på den lukkede del eller den åbne del i højre side under OK2007. Alternativt under nyheder øverst til venstre i den grå bjælke. Pressemøde efter forliget er indgået den 25. februar. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Linda Hansen Tillidsrepræsentanter anbefaler et ja Selv om der lyder kritiske røster, er der mest stemning for at anbefale et ja til industriens nye overenskomster Vederlag til tillidsrepræsentanter og forhold på skiftehold deler vandene hos virksomhedernes tillidsvalgte i forhold til de nye overenskomster på industriens område. CO-Magasinet har ringet til tillidsrepræsentanter landet over for at tage temperaturen på holdningerne til det forlig om nye overenskomster, som kom i hus på industriens område søndag den 25. februar. Tillidsrepræsentanterne fremhæver blandt andet den nye fritvalg ordning, bedre vilkår for efteruddannelse, øremærket forældreorlov til mænd og udligningen af pensionsefterslæbet for kvinder på barselsdagpenge som positivt, mens andre efterlyser særlige goder til medlemmer af LO-forbund samt højere satser for lærlinge i overenskomsterne. Til gengæld er meningerne delte i forhold til vederlag til tillidsrepræsentanterne og de nye forhold for ansatte på skiftehold. Læs nedenfor, hvad tillidsrepræsentanterne siger. Foto Harry Nielsen. Det indgåede forlig underskrives. Foto Michael Lange. Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen fra Grunfos. Foto Jens Bach. Fællestillidsrepræsentant Susanne Kold fra Oticon. Af Ingrid Pedersen og Erik Sandager Hvorfor satser DI ikke på lærlinge? Fællestillidsrepræsentant for timelønnede ved pumpevirksomheden Grundfos Gert Steen Nielsen fremhæver barselsorlov til mænd, fritvalg ordningen og honorar til tillidsrepræsentanter som positive elementer. - Det er OK med et honorar til tillidsrepræsentanter. Det er ikke for tidligt, det bliver mere attraktivt at påtage sig et tillidshverv, mener fællestillidsrepræsentanten. Ved Grund fos er der valgt 21 tillidsrepræsentanter fra forbund under CO-industri. Gert Steen Nielsen betegner forhandlingsresultatet som tyndt. Han savner større forhøjelser af mindsteløn, aftentillæg, pension og udtrykker surhed over, det ikke er lykkedes at få gennemført særlige goder kun for LO-medlemmer. Han udtrykker undrende utilfredshed med niveauet for lønforhøjelser til lærlinge og elever i industrien. Han kan ikke forstå, hvorfor Dansk Industri ikke er interesseret i at gøre det lønmæssigt mere attraktivt for unge at tage en uddannelse i industrien. - I dag er det næsten umuligt at tiltrække lærlinge og elever det mærker vi dagligt, siger Gert Steen Nielsen. Hvis Dansk Indu stri ønsker at tiltrække flere lærlinge til indu - strien, skal lærlingelønnen hæves markant. Selv om formanden for Fællesklubben ved Grundfos udtrykker utilfredshed med forhandlingsresultatet, kan han ikke se, at resultatet giver mulighed for større lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger. Det foregår nærmest efter automatik i forhold til lønstatistik. Gert Steen Nielsen oplyser, at han hverken vil anbefale et ja eller et nej ved urafstemningen. Mange spørgsmål - Hvad får vi ud af det? Sådan spørger mange kolleger Susanne Kold, der er fællestillidsrepræsentant for 550 timelønnede ved høreapparatvirksomheden Oticon i Thisted. Mange medarbejdere har svært ved at forstå, hvad resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem CO-industri og Dansk Industri betyder for den enkelte. Årsagen til usikkerheden er blandt andet, at resultatet fortolkes forskelligt i forskellige medier og hjemmesider. Trods stigende informationsmængde kan det være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvad resultatet i praksis betyder for den enkelte. Overenskomsten består af mange elementer. For eksempel var Susanne Kold ikke klar over, at betalingen for overarbejde stiger med tre gange tre procent i løbet af overenskomstperioden. Det betyder noget for de ansatte ved Oticon, hvor medarbejderne er meget fleksible og ofte påtager sig overarbejde. Hver medarbejder må op til påske påregne omkring 30 timers overarbejde. Susanne Kold synes ikke, hun og hendes

5 OK 2007 kolleger får meget ud af overenskomsten. Nogle medarbejdere tror, at forhøjelsen af mindstelønnen med 8 kroner i timen medfører, at lønnen ved Oticon automatisk reguleres med 8 kroner i timen. - Vores timeløn aftales ved de lokale lønforhandlinger, siger hun. Ifølge Susanne Kold er det bedste ved forliget, at der er aftalt væsentlige forbedringer ved barselsorlov blandt andet tre ugers barselsorlov med løn til mænd. Fælles - tillidsrepræsentanten er derimod modstander af et særligt honorar til tillidsrepræsentanter. Dette vederlag kan medføre misforståelser, mener hun. At betalingen for overarbejde forhøjes, hilser hun med tilfredshed. - Min holdning til urafstemningen er, at kollegerne selv må afgøre, om de vil stemme ja eller nej, siger hun. Anbefaler et ja - Jeg er rimelig positiv, siger Bent Larsen, 3F. Han er fællestillidsrepræsentant på Royal Copenhagen. Han kunne dog godt tænke sig lidt mere forklaring på fritvalg kontoen. - Det ser interessant ud, men jeg er ikke sikker på, det er noget, der har kollegernes interesse, siger han og tilføjer, at han ikke forventer, nogen af dem vil fravælge deres feriefridage. De er populære. Han synes, det er godt, der er kommet fokus på tillidsrepræsentanten og mulighed for at få udbetalt honorar for arbejdet. - Der er jo ikke altid ro på fabrikken til at løse alle opgaver i arbejdstiden, siger han. Hvis det samtidig kan give lidt konkurrence om at blive opstillet, synes han også, det er godt. - Men jeg er ked af, at der ikke er kommet noget mere til dem på skiftehold. Det er skuffende, at der ikke kommer lidt mere styring på natarbejde. Helbredsmæssigt er det usundt at have for lange eller for mange nattevagter, og det skuffer mig, at der ikke er blevet taget fat på det. Til gengæld synes han, barselsbestemmelserne er gode. - Jeg ville ønske, jeg kunne have fået tre uger mere, da mine børn blev født. Jeg var glad for de 14 dages barselsorlov og ville gerne have haft mere, siger han og tilføjer, at det er på høje tid kvinderne får pensionsindbetaling under barsel. - Det er urimeligt, at de bliver fattige som pensionister, fordi de har fået et par børn, siger han. Skuffelse på skiftehold Jette M. Nielsen, 3F, er tillidsrepræsentant på Radiometer. - Jeg er især glad for, at der er kommet så meget fokus på tillidsrepræsentanterne både med hensyn til penge og til pc-ordning, siger Jette M. Nielsen. Hun har længe talt for, at tillidsrepræsentanter skal have kompensation for den tid, de bruger på arbejdet for kollegerne. Hun har truffet mange tillidsrepræsentanter, der ikke har adgang til computer i arbejdstiden, og det afskærer dem ofte fra at hjælpe kollegerne, mens de er på arbejde. Hun er også tilfreds med, at der er kommet fokus på uddannelsesområdet, og at tre ugers barselsorlov øremærkes til faderen. - Og det er godt, at kvinderne får pension af lønnen under barsel, fremhæver hun. Til gengæld er hun meget utilfreds med, at der ikke sker forbedringer for skiftehold. - Det er meget skuffende, at der ikke sker nogen konkret forbedring for dem, der har skæve arbejdstider, siger hun og tilføjer, at hun tror, det vil få mange i 3F til at stemme nej. - Men hvad jeg vil anbefale at stemme, tør jeg simpelt hen ikke sige noget om endnu, siger hun. En om er - Det er en om er. Jeg kan ikke gå ud og anbefale et ja, siger Allan Jakobsen, der er tillidsrepræsentant på Hardi International. Han understreger, at han endnu ikke har været helt i dybden med forligsteksterne, men han synes, det er lidt svært at gennemskue, hvad der ligger i aftalen. Især er han skuffet over, at der ikke er noget i den, der gør det muligt for fagbevægelsen at tilgodese egne medlemmer for eksempel via uddannelsesfonden. - Kroner og øremæssigt synes jeg heller ikke, der er så meget i aftalen. Der er for lidt på pensionen, og det frie valg er jeg ikke sikker på medlemmerne kan bruge til ret meget, vurderer han. Han er heller ikke sikker på, at betaling til tillidsrepræsentanter er den rigtige vej frem. - Det kan godt være, det får flere til at overveje at stille op. Men jeg synes ikke, penge skal være drivkraften i det faglige arbejde, siger han og tilføjer, at han godt kunne gå med til, at tillidsrepræsentanter kunne få refunderet de ekstraudgifter, hvervet giver dem til for eksempel transport eller børnepasning. Lønmodtagerne mest ansvarlige - Mine kolleger konstaterer med tilfredshed, at der ikke bliver rørt ved skifteholdstillæg i nedadgående retning. Resultatet er uden store overraskelser og uden store skuffelser. Frit-valg-ordningen og kompetenceudviklingsfonden er posi tive elementer. Men det vigtigste resultat er, at de overhovedet har magtet at få et forlig, vurderer Kim Hvid Thomsen, fællestillidsrepræsentant for timelønnede ved Vestas Wind Systems A/S. Foto Harry Nielsen. Pressen jagtede CO-industris to topforhandlere Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen. CO-Magasinet side 4-5

6 - Jeg synes, det er lønmodtagerne, der har kørt det mest fair spil ved overenskomstforhandlingerne, siger Kim Hvid Thomsen, der i en årrække har siddet som medarbejdernes repræsentant i A/S-bestyrelsen for Vestas. Jeg synes, det er os, der har været de pæne. Det er os, der har optrådt konstruktivt og Foto Harry Nielsen. CO s ansatte var godt klædt på til langvarige forhandlinger. Foto Harry Nielsen. Tillidsrepræsentant Jette M. Nielsen, Radiometer. Foto Jens Bach. Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Nielsen ved Vestas Wind Systems. ansvarligt. Flere chefer for store DI-virksomheder har i dagbladet Børsen fortalt, at de var klar til konflikt. Og vi kunne bare komme an. - Om der er minusser i forliget? Det er fint nok, der er blevet sat fokus på uorganiserede og gule nassere. Men det er uheldigt, når vi ikke kommer igennem med vore krav på det punkt. - Ifølge et protokollat er en tillidsrepræsentant ikke længere forpligtet til at varetage interesser for folk, der ikke er medlemmer af CO-industri-forbund. Det er et plaster på såret, synes jeg. - Jeg vil selvfølgelig bakke op om forhandlerne ligesom langt størstedelen af hovedbestyrelsen og kasserne i Metal. De har anbefalet et ja det vil jeg også og jeg forventer også et ja ved urafstemningen blandt medlemmerne, siger fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen. Ikke godt På Rexam Glas, Holmegård, er fællestillidsrepræsentant Gert Kusiak, Dansk Metal, først og fremmest skuffet over, at skiftholdsarbejdere ikke er blevet tilgodeset. - Dem burde forhandlerne have kæmpet lidt mere for, siger han. Gert Kusiak vurderer, at det vil få mange til at stemme nej. - Det er også det, jeg vil anbefale, siger han. De andre dele af aftalen synes han egentlig er gode nok, men han mener, der har været meget lukkethed undervejs i forhandlingerne, og det betyder, at det er svært at vide, om det var helt umuligt at komme igennem med kravet om, at nogle ting kun skulle gælde for medlemmer af LO-forbund. - Det havde jeg gerne set var tilfældet, siger han. Kvinder og unge bliver tilgodeset - Hidtil er der ikke blevet indbetalt pension, når kvinder har været på barsel. På den måde kommer kvinder bagud med pensionsindbetalinger. Det efterslæb synes jeg vi har manglet at sætte fokus på længe. Men det bliver der rettet op på nu, siger Berit Nielsen, fællestillidsrepræsentant for 270 timelønnede ved automatfabrikken Wit tenborg i Odense. - Mændene får ifølge forliget tre ugers betalt barselsorlov. Det, vi kan høre på vore unge kolleger, er, at det er OK. Foruden forbedringer for kvinder og mænd på barselsorlov er der bedre varsling af og betaling for skifteholdsarbejde og en forhøjelse af mindstelønssatser. Til gengæld undrer det mig, at pensionsbidraget ikke er blevet højere end 12 procent, siger Berit Nielsen. - Honorar til tillidsfolk er jeg lunken overfor. Jeg kan godt frygte, der kan opstå misundelse. Frit-valg-ordningen er jeg ikke be gejstret for. Jeg er bange for, at den 6. ferie uge, som vi har kæmpet og strejket for, går tabt. At der bliver solgt ud af feriefridage. - Hvad vi får størst gavn af? Det er det varsel på 5 gange 24 timer for ændring i skiftehold. Kollegerne oplever tit, at de bliver bedt om at skifte hold fra den ene dag til den anden. - Jeg vil da anbefale et ja. Min begrundelse er forbedringer på pensionsdelen for kvinder efter barselsorlov. Jeg synes, vi skal være solidariske i forhold til de unge og i forhold til de lavest lønnede, der arbejder på mindsteløn. - Måske giver det ikke så meget som forventet i forhold til, at det går godt i samfundet. Men nu skal vi i gang med lokale lønforhandlinger. Så må vi tage revanche. Og der burde da være frit slaw, mener Berit Nielsen. For slattent - Min samlede vurdering er, at resultatet er for tyndt og utilfredsstillende. Det skal ses i forhold til, at det er en 3-årig overenskomstperiode. Det er for slattent et resultat. En pensionsstigning på 1,2 procent fordelt på en tre-årig periode er ikke godt nok. En stigning på de generelle satser på tre procent i perioden er også for lidt, siger Hans Jørgen Vognsen, tillidsrepræsentant for 130 timelønnede ved Viking Life-Saving Equipment A/S, Esbjerg, der fremstiller maritimt redningsudstyr. Hans Jørgen Vognsen finder, det er udmærket, at der er forbedringer med hensyn til varsling af skiftehold. Han mangler viden om fritvalg puljen. Han synes, det er et udmærket element, at tillidsrepræsentanter i fremtiden skal have et honorar. Det er udmærket at mindstelønnen reguleres. - Min anbefaling til kollegerne er at stemme nej, fordi der er for lidt i puljen i forhold til, at det skal være en tre-årig aftale. Den skulle have indeholdt enten højere satser eller flere kroner og ører. Jeg synes ikke, en treårig aftale på det her niveau er i orden. OK med TR-honorar Ifølge Torben Rasmussen, nyvalgt fællestillidsrepræsentant ved Coloplastkoncernen med omkring 1100 ansatte på fabrikker i Nordsjælland og Thisted, er det et stort problem at tiltrække nye tillidsrepræsentanter. Foto Harry Nielsen. På vej ind til endnu en runde forhandlinger i Industriens Hus i København.

7 OK 2007 På en af Coloplasts fabrikker i Nordsjælland vil ingen påtage sig tillidshvervet. Derfor har det været nødvendigt at vælge en talsmand. At forhandlerne er blevet enige om at honorere tillidsrepræsentanter for deres indsats, er en god idé, synes fællestillidsrepræsentanten. med nogle goder kun for LO-medlemmer. Modsat glæder han sig over uddannelsesfonden, som han kan se perspektiver i, ligesom han er tilhænger af fritvalg ordningen. - Frit valg har jeg altid bakket op om det er en god idé. Afhængig af alder kan du vælge, om pengene skal gå til pension, mere i løn Men han frygter misbrug af ordningen. At nogle vil påtage sig tillidshverv kun for at opnå tillidsmandsbeskyttelse og et honorar på kroner årligt. Og at kollegerne ikke er i stand til at gennemskue tillidsfolk med forkerte motiver. - Jeg vil anbefale at stemme ja til det her, Foto Hanne Loop. Tillidsrepræsentant Allan Jakobsen fra Hardi International. Foto Niels Nyholm. Fællestillidsrepræsentant Berit Nielsen fra Wittenborg. Foto Harry Nielsen. Forligsmand Asbjørn Jensen tager venligt imod i Forligsinstitutionen. - Nu er der taget hul på problemerne med at rekruttere nye tillidsrepræsentanter. Det synes jeg er helt fint. Og så må vi lære af erfaringerne, siger han. Forhåbentlig kan det medvirke til, at det bliver nemmere at få kolleger til at påtage sig tillidshverv i fremtiden. For en stor gruppe tillidsfolk er lønnen ikke afgørende. Men på den lange bane kommer lønnen til at betyde noget. Næste generation af tillidsfolk vil forvente at få et honorar for at yde en ekstra indsats, mener fællestillidsrepræsentanten. Torben Rasmussen havde håbet, det var lykkedes for forhandlerne at komme igennem eller frihed i form af feriefridage. Men - nesker er forskellige og har forskellige be - hov, siger Torben Rasmussen. Om det samlede resultat siger fællestillidsrepræsentanten, at det er et kompromis. Han synes resultatet er en anelse tyndt, men måske ikke mere tyndt, end det plejer at være. - Der vil altid være noget, der taler for, og noget der taler imod. Men storkonflikt er der ikke grundlag for. Det bliver et ja til forliget for mit vedkommende, konkluderer Torben Rasmussen fra Thisted. Lærlingene glemt Henrik Olesen er fællestillidsrepræsentant for 170 timelønnede ved skibsværftet Orskov Yard i Frederiks havn. Han mener, det på flere punkter er et rimeligt resultat, forhandlerne har opnået. Men han er skuffet over resultatet i forhold til lærlinge. - Jeg mener, lærlingene er blevet glemt, siger han. Jeg har meget at gøre med lærlinge i mit daglige arbejde. Jeg er skuffet over, at de bliver spist af med en lønstigning på 3,5 procent og ikke er sikret retten til pension eller andre goder. Henrik Olesen beklager, at det ikke er lykkedes at komme igennem med særlige fordele for LOmedlemmer. Han finder det positivt, at barselsorloven er udvidet, mens han betegner frit valg-ordningen som noget roderi. Han mener, det er uheldigt med et honorar til tillidsrepræsentanter. Ikke fordi han er modstander af, at folk, der udfører et godt arbejde, får løn for deres indsats. fordi jeg tror, at forhandlerne har gjort hvad de kunne, siger Henrik Olesen. Men du må gerne skrive, at jeg stemmer nej af hensyn til lærlingene. Skuffende Jan Jensen, der er tillidsrepræsentant på Nil - fisk, er ikke umiddelbart begejstret for forliget. - Det er bestemt ikke det bedste, de har lavet, siger Jan Jensen, Dansk Metal. Han vurderer, at sammenlignet med de penge arbejdsgiverne skovler ind i disse år, er der tale om en meget billig aftale. - Noget af det er nærmest gratis. Der tales i forvejen om, at mændene ikke tager de to ugers orlov, de har ret til. De vil sandsynligvis heller ikke tage de ekstra tre uger, og når aftalen er, at retten til barsel ryger væk, hvis manden ikke tager den, bliver det gratis for arbejdsgiveren. At kvinder på barsel får pensionsindbetaling finder han er en naturlig udvikling, men heller ikke noget, der koster arbejds - giverne alverden. - Det værste er, at der ikke er rokket en tøddel på skifteholdsområdet. Jeg havde gerne set, at deres arbejdstid var kommet ned på 30 timer. Det ville være meget sundere, understreger han. For ham er det i orden, at arbejdsgiverne er med til at betale kompensation til tillids - repræsentanten. - Men jeg tror ikke, det gør den store forskel. Enten har du trangen til at være tillidsrepræsentant, eller også har du ikke. Og masser af opgaver for eksempel hvis du skal have fat i forbundet skal løses i arbejdstiden. På hans arbejdsplads har tillidsrepræsentan- CO-Magasinet side 6-7

8 terne ret til en halv times kontortid hver dag i arbejdstiden. - Man kan frygte, at når der nu skal betales kompensation for at bruge fritiden, vil arbejdsgiverne synes, man skal bruge fri - tiden, siger han. - Og så undrer jeg mig over, at de ikke kom - Dansk Industri må sidde med en underlig smag i munden, mener fællestillidsrepræsentanten med henvisning til DI s bastante udmeldinger om at fjerne alle tillæg. Karsten Hansen synes, det er en god idé med et honorar til tillidsrepræsentanter, fordi det er blevet vanskeligere at finde folk Foto Harry Nielsen. CO-industris forhandlingsudvalg er på arbejde. Foto Karin Riggelsen. Fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen fra Danfoss Nordborg. Foto Jens Bach. Fællestillidsrepræsentant ved Bang & Olufsen Karsten G. Hansen. igennem med noget, der kan holde de gule væk. Det havde jeg gerne set, at der var kommet, siger han. Gode elementer men stemmer nej Fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen for 1350 timelønnede ved Danfoss Nordborg synes, der er mange gode elementer i forhandlingsresultatet. Men han stemmer alligevel nej til forliget, fordi han er skuffet over, at det ikke er lykkedes at komme igennem med kravet om særlige fordele for LOmedlemmer. - Det er en dobbelt sejr, at der er forbedringer for skifteholdsarbejde i forhold til tillæg og varsling, idet arbejdsgiverne ville have fjernet alle tillæg, siger Gunnar Jensen. - Uddannelsesfonden, barselsorlov til mænd, honorar til tillidsrepræsentanten, forhøjelse af mindstelønnen og en ordning, der sikrer, at kvindernes pensionsefterslæb efter barsel udlignes, er også udmærkede forbedringer. Over enskomsten er sådan set rimelig. Men det overskygges af, at vi ikke fik indført særlige fordele for LO-medlemmer. Gunnar Jensen er ikke tilhænger af fritvalg ordningen, som han betegner som røv og nøgler : - Sidste gang kæmpede vi for at få den ekstra uge med feriefridage, men nu føler jeg, at de sælger det hele, siger Gunnar Jensen. Han erkender dog, at der er tale om en reel lønforhøjelse på en procent ved udgangen af overenskomstperioden. Fleksibilitet til glæde for alle Fællestillidsrepræsentant for omkring 600 timelønnede ved Bang & Olufsen i Struer Karsten G. Hansen anbefaler et ja til forhandlingsresultatet. Han fremhæver efteruddannelse, forbedring af arbejdsmarkedspension og frit valgordning med en ekstra procent af lønsummen som gode elementer. - I dag vil alle gerne have medbestemmelse og valgmuligheder. At overenskomsten begynder at afspejle fleksibilitet i forhold til det enkelte medlem, finder jeg er et led i en positiv udvikling, siger fællestillidsrepræsentanten. Karsten Hansen synes, det er væsentligt, at det er lykkedes at få en forhøjelse af tillæg for arbejde på skiftehold: Foto Harry Nielsen. De to topforhandlere får et velfortjent glas vand og en snak efter overens - komsterne er kommet i hus. der vil påtage sig tillidshverv, og fordi tillidshvervet i større virksomheder ikke kan klares inden for 37 timer om ugen. Ofte bruger han timer på sit tillidshverv. - Jeg synes det er en god idé, men nogle kolleger har svært ved at kapere forslaget. I forvejen får jeg et tillæg som fællestillidsrepræsentant på 1600 kroner per måned. Til gengæld skal jeg stå til rådighed for virksomheden døgnet rundt uden ekstra betaling, fortæller Karsten Hansen.

9 OK 2007 Hovedpunkterne i OK-aftalen Overenskomsterne omfatter i alt 40 protokollater. De kan alle ses på CO-industris hjemmeside både på den åbne del under nyheder og den lukkede del under medlemsservice eller bestilles i forbundene Industriens ansatte får en Fritvalg Lønkonto. Herfra får de mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage, men de kan også vælge at bruge pengene til ekstra indbetaling på pensionen eller videreføre dem til næste år. Industrien har allerede seks ugers betalt forældreorlov, og dertil lægges tre ekstra uger, som reserveres til far. De ni uger fordeles således, at der fremover reserveres tre ugers lønnet orlov til kvinderne, tre ugers lønnet orlov reserveres til mændene, og så er der tre uger til deling mellem far eller mor. Hvis ikke mor eller far benytter sig af de personlige 3 uger, falder de bort. En anden central nyskabelse i overenskomsterne er en uddannelsesfond, Industriens Kompetenceudviklingsfond, som arbejdsgiveren indbetaler penge til fra næste år. Ansatte får som noget nyt ret til to ugers betalt, selvvalgt uddannelse fra 2009 oven i det, de allerede har. Samtidig sikrer overenskomsterne mere ligestilling, fordi kvinder får udlignet en del af det pensionsefterslæb, der opstår, fordi der ikke indbetales til deres pensionsordning, mens de får barselsdagpenge. Tillidsrepræsentanter får fremover et fast vederlag for deres faglige arbejde på virksomhederne. Vederlaget tages fra Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Overenskomsterne slår endvidere fast, at det alene er tillidsrepræsentanter, der kan indgå og op - sige lokalaftaler på en virksomhed. Det er desuden aftalt, at COindustri og Dansk Industri i fællesskab skal køre en hvervekampagne for at skaffe flere tillidsrepræsentanter i overenskomstperioden. Det enkelte medlem af et CO-industriforbund får ret til at tilkalde en repræsentant fra den lokale fagforening til at yde bistand ved problemer på arbejdspladsen. Overenskomsterne sikrer som noget nyt, at ansatte på skiftehold som hovedregel skal varsles med 5x24 timer ved holdskifte. Samtidig sættes der gang i et udvalgssamarbejde om natarbejde. Her vil man se på de helbredsmæssige konsekvenser af at arbejde om natten, og det vil indgå i de kommende overenskomstforhandlinger. Elev-, lærlinge- og praktikantsatser hæves med gennemsnitlig 3,5 procent per år. Satserne for holddrift hæves med 1,50 kr. pr. 1. marts i år og de næste to år. Pensionsbidraget hæves per 1. juli 2008 med sammenlagt 0,3 procent og per 1. juli 2009 med sammenlagt 0,9 procent. Dermed når det samlede bidrag op på mindst 12 procent. Mindstebetalingen hæves fra de nuværende 95,15 kr. med sammenlagt otte kroner i overenskomstens tre år. Satserne hæves som følger: Pr. 1. marts 2007 for voksne arbejdere for arbejdere under 18 år Pr. 1. marts 2008 for voksne arbejdere for arbejdere under 18 år Pr. 1. marts 2009 for voksne arbejdere for arbejdere under 18 år 98,15 kr. 56,50 kr. 100,65 kr. 57,95 kr. 103,15 kr. 59,40 kr. Der laves en kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere. Der laves et udvalgsarbejde omkring seniorpolitik. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen: - Et fremskridt at kvinder på barsel får indhentet pensionsefterslæb. Klar til lokal lønkamp - Ansvarlig aftale, men lørdagskyllingen bliver dyrere, siger administrerende direktør Per Vinther Møller og fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen om industriforliget Hvordan bedømmer fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen og administrerende direktør Per Vinther Møller fra fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Vinderup forhandlingsresultatet fra CO-industri og Dansk Industri? Kan de leve med de nye overenskomster? - Jeg kunne godt have tænkt mig større forhøjelser på mindstelønnen, for nogle af mine kolleger dingler i kanten af mindstelønnen. Alle nyansatte og ferieafløsere starter på 95,85 kroner i timen, siger Gerda Jensen. Hun fremhæver dog et andet område som vigtigere. - Det betyder mest for os, at der ikke er sket forringelser af tillæg for arbejde om natten. Det havde mange frygtet, og vi har mange på natarbejde, siger Gerda Jensen med et grin. Fællestillidsrepræsentanten mener, at blandt andet fritvalg og forhøjelse af pension er udmærket. Og hun finder, det er et fremskridt, at kvinder på barsel endelig får efterslæb på pension genoprettet. Gerda Jensen synes også, uddannelsesfonden er et glimrende initiativ, men hun tvivler på, om ordningen vil blive brugt. Hun havde gerne set, at efteruddannelsesfonden var blevet forbeholdt medlemmer under CO-industri. Selv om Gerda Jensen ikke udtrykker vild begejstring over det indgåede industriforlig, vil hun på den anden side ikke opfordre til at stemme nej i håb om at få en storkonflikt. Eneste resultat vil i givet fald blive tømte strejkekasser, fulgt af et regeringsindgreb og en lang næse, frygter hun. - Det er jo en forhandling. Vi ved jo godt, hvordan det er at forhandle, siger Gerda Jensen. - Jeg tror ikke, det bliver bedre. Men vi befinder os i et minimallønsystem, hvor vi selv skal forhandle lønnen ved lokale forhand - linger. Det vil vi så prøve, fortæller Gerda Jensen. Ryggen mod muren Ifølge administrerende direktør Per Vinther Møller er der både plusser og minusser ved de nye overenskomster på industriens område. Direktøren står i spidsen for den største privatejede fjerkrækoncern i Danmark med totalt set ansatte heraf er omkring timelønnede. - Mit håb var, at vi kunne komme igennem med en billig overenskomst, men der er store forventninger til lønstigninger. Her i firmaet har vi haft minimale lønstigninger de sidste to år. Derfor har vi allerede meldt ud, at der bliver noget lønmæssigt. Det er vi nødt til af hensyn til beskæftigelses- og efterspørgselssituationen. På længere sigt er det vores opgave at få lagt de lønstigninger over på priserne, siger Per Vinther Møller. Han fremhæver blandt andet uddannelsesfonden som et godt element i forliget. - Uddannelsesfonden og fritvalg ordningen synes jeg er positive elementer. Pensions - indbetalingen er ved at være på et niveau, Administrerende direktør Per Vinther Møller og fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen. hvor medarbejderne er sikret mod social slagside, siger han og fortsætter: - Det er et flot resultat, CO-industri og Dansk Industri er kommet ud med. Det ville have været dybt uansvarligt, hvis de ikke havde kunnet få enderne til at nå sammen i en periode, hvor det går godt for mange virksomheder. Jeg tror, det er en overenskomst, vi kan leve med, siger Per Vinther Møller. Trods de pæne ord har direktøren alligevel en efterlysning: - Noget af det arbejdstunge og nedslidende arbejde bliver flyttet til Tyskland og udført af polske kolonnearbejdere til 50 kroner i timen, mens der i Danmark er en mindsteløn på snart 103 kroner i timen. Det er meget konkurrenceforvridende, og det ville være tilfredsstillende, hvis Dansk Industri forholdt sig til den form for globalisering, som jo ikke kan klares med efteruddannelse, siger Per Vinther Møller.

11 OK 2007 Reaktioner på industriens forlig LO: Kæmpe skridt fremad for uddannelse i industrien LO-formand Hans Jensen er særdeles tilfreds med forliget på industriens område. Han fremhæver både den økonomiske ramme, fritvalg kontoen, forældreorlov til mænd og bedre pensionsdækning til kvinder på barselsdagpenge i forliget. Men én ting frem hæves særskilt af LO-formanden: Jeg synes, det er et kæmpe skridt fremad for de ansatte i industrien, at de nu får bedre rettigheder til uddannelse med løn. Efter- og videreuddannelse er afgørende for vores medlemmer, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Derfor er det utrolig vigtigt, at industrien nu har taget hul på at opbygge de uddannelsesfonde, der skal sikre lønmodtagerne en plads på fremtidens arbejdsmarked. Det resultat ser jeg store perspektiver i. SF: Industrien giver regeringen baghjul Fra SF s ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge er der stor tilfredshed med, at industriens nye overenskomster øremærker tre ugers forældreorlov til mænd: Vi hører gang på gang, at den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet skyldes mænds manglende rettigheder på barselsområdet. Befolkningen ved det. Og regeringen ved det i den grad. Derfor er det naturligvis glædeligt, at den mandsdominerede industri går i front, når regeringen sakker bagud. Indstillinger fra bestyrelser og centralledelse om forliget: CO-industris centralledelse indstillede mandag den 26. februar den aftale om nye overenskomster på industriens område, der blev indgået dagen før, til vedtagelse ved den kommende urafstemning. Det samme skete senere på dagen den 26. februar, da hovedbestyrelsen i Dansk Metal havde møde. Bestyrelsen gennemgik forliget, og den besluttede at anbefale Metals medlemmer at stemme ja ved den kommende urafstemning. Samme udmelding kom fra et møde i 3F Industris gruppebestyrelse. Her besluttede et stort flertal at anbefale medlemmerne at stemme ja til forliget. Modsat de tre ovenstående vender bestyrelsen i HK/Privat tommelen nedad til forliget, og dermed underkender den gruppeformand Karin Retvig, der har været med til at forhandle overenskomsten igennem. Nej et begrundes blandt andet med, at 50-procentsreglen stadig ikke er fjernet fra funktionæroverenskomsten. EL: Aftalen er en om er Hos Enhedslisten er der ikke mange rosende ord til overs for forliget på industriens område. Arbejdsmarkedspolitisk ordfører Jørgen Arbo-Bæhr er skuffet over, at det ikke indeholder elementer til at bekæmpe nedslidning og stress. Jeg har især hæftet mig ved, at de mange, der arbejder på skiftehold og ubekvemme arbejdstider, ikke får håndfaste forbedringer. Det hjælper som en skrædder i helvede, at forhandlerne vil nedsætte et udvalg, som skal se på de skadelige virkninger af natarbejde. Natarbejde er sundhedsskadeligt. Det ved alle, så der er ikke brug for et udvalg, men for kortere arbejdstid og indflydelse til de ansatte på arbejdstidens tilrettelæggelse. Socialdemokraterne mener, at lønmodtagerne trak det længste strå undervejs i forhandlingerne om industriens nye over enskomster. Social demo - kraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen fremhæver blandt andet den øgede arbejdsgiverbetalte efteruddannelse, høj ere pensionsindbetaling samt øremærket forældreorlov til fædre. Det er rimeligt, at lønmodtagerne også får deres andel af den store vækst, der har været. Lønmodtagerne tager sig selvfølgelig også godt betalt her ved bordet, og sådan skal det også være. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Nils Rosenvold Klubformand for 4000 Danfoss-medarbejdere Når ledelsen står sammen, må tillidsfolkene ikke stå splittet, mener koncern-tillidsrepræsentant ved Danfoss Om sommeren benytter Peter Nielsen sin motorcykel, når han skal til faglige møder. Når han racer sydpå ad motorvej E3 - på vej fra Danfoss Kolding til Danfoss Nordborg - føler han sig nærmest lykkelig. For han kan kombinere de to ting i tilværelsen, han er mest vild med: Tillidshverv ved Danfoss og en motorcykel af typen Suzuki Sport, 750 kubik, 100 HK. - Det er et stort privilegium at kunne få kørepenge for at dyrke sin hobby, mener Peter Nielsen, der også har haft fart på sin faglige karriere ved Danfoss i de sidste år. Han repræsenterer på tredje år timelønnede og omkring 50 tillidsrepræsentanter som formand for Koncernklubben ved Danfoss. Han er nyvalgt som medarbejdernes repræsentant i A/S-bestyrelsen i koncernen. Han er i gang med første år i sin første valgperiode. Han har i syv år været fællestillidsrepræsentant for 325 timelønnede ved Danfoss Kolding, og i otte år har han været tillidsrepræsentant for de faglærte i montagen. Forinden gjorde han i 15 år karriere som sikkerhedsrepræsentant. Mange ville gysende betakke sig ved tanken om de mange faglige møder, striben af tillidsposter indebærer. Men Peter Nielsen er meget engageret og optaget af sine tillids - poster. Han er bevidst om, at han som tillidsrepræsentant er på valg hver dag. Hans drømmes mål er nået. Selv om der i højsæsonen går to friaftener med fagligt arbejde, lyder der ingen klager over, at fritiden med 6-8 timer ugentligt også må tages i anvendelse. - Det er så spændende at have indflydelse, lyder det fra ham. Koncernklubben Opgaven i Koncernklubben er sammen med forretningsudvalg og bestyrelse at samle alle gode faglige kræfter ved Danfoss store, mellemstore og mindre virksomheder i Dan - mark. For tiden lægges der fælles strategi før starten på de lokale lønforhandlinger ved Danfoss fabrikker i Danmark. Koncernklubben ved Danfoss består af et forretningsudvalg og en bestyrelse. Forret - ningsudvalget tæller fællestillidsrepræsentanter fra fem fællesklubber. Bestyrelsen består af to tillidsrepræsentanter fra fem fællesklubber og af tillidsfolk fra øvrige danske virksomheder i Danfoss-regi. Koncernklubben formidler det faglige samarbejde mellem klubber og tillidsrepræsentanter på tværs af Danfoss fabrikker i Danmark. Hvis tillidsfolk på en Danfossfabrik har fået gennemført en god lokalaftale, hvorfor skal andre virksomheder i koncernen så ikke have glæde af samme ordning? For når Danfoss-ledelsen networker, mailer og samarbejder på kryds og tværs, er tillidsfolkene nødt til at have en organisation, der kan matche. Når ledelsen står sammen, må tillidsfolkene ikke stå splittet. Danfoss er så stor, at et fagligt samarbejde på tværs er nødvendigt, mener Peter Nielsen. - Vi aftaler strategi og fælles ønsker til lokale lønforhandlinger. Men de enkelte klubber forhandler selvstændigt med den lokale ledelse. Vi koordinerer politikker, lokalaftaler, andre aftaler og reaktioner på fælles problemstillinger og udspil. Og vi holder os orienteret om beskæftigelsen i koncernens virksomheder, siger han. Tidligere var der problemer med, at nogle tillidsfolk gik stille med dørene. Hvis de havde opnået nogle gode lokalaftaler med ledelsen, var der ingen grund til at ødelægge det for sig selv ved at fortælle om goderne til andre, lød filosofien. - Men efterhånden er de fleste kommet væk fra tankegangen om, at det er muligt at beskytte egne privilegier via hemmelighedskræmmeri, siger Peter Nielsen. Storebror Nordborg I Koncernklubben indtager Danfoss Nord - borg med timelønnede rollen som storebror. Men ifølge Peter Nielsen er der også her sket væsentlige fremskridt i forhold det faglige samarbejde. Ingen vogter længere så nidkært over egne resultater, at de ikke vil dele med de andre klubber. - Det har taget sin tid. Men i dag er Danfoss Nordborg med til at præge Koncernklubben. Ingen føler længere de er nok i sig selv. Samarbejdet fungerer mere tilfredsstillende, og jeg er stolt af den udvikling, Kon - cernklubben har gennemgået, siger Peter Nielsen. Danfoss Nordborg har siden slutningen af 1990 erne været præget af en voldsom udflytning, hvor hundredvis af arbejdspladser er flyttet fra den lille ø Als og til det store udland. Blandt andet til Kina, Polen, Tjek - kiet og Slovakiet. - Et godt sammenhold er mere nødvendigt end nogensinde, konstaterer Peter Nielsen. Ikke lønførende Ifølge fællestillidsrepræsentanten er det vanskeligere at opnå gode resultater ved lokale lønforhandlinger med store virksomheder som Danfoss, fordi deres målsætning ofte er, at de ikke ønsker at være lønførende i lokalområdet. Han mener, minimallønssystemet i højere grad fungerer efter sin hensigt i mindre virksomheder. Måske fordi de er mere følsomme over for arbejdskraftmangel og derfor bliver nødt til at lokke arbejdskraft til med mere i løn. Danfoss og tilsvarende virksomheder har derimod volumen til at flytte produktion og job til udlandet. Men selv om Danfoss ikke er lønførende, er der andre goder. - Det bedste ved Danfoss er Med ar bej - derfonden, der råder over et to-cifret millionbeløb, som bruges til at hjælpe nødstedte

13 Peter Nielsen har en række tillidshverv på Danfoss. Han er blandt andet fællestillidsrepræsentant, tillidsrepræsentant og formand for Koncernklubben. kolleger, der er blevet ramt af sygdom, ulykke eller sociale tragedier, fortæller Peter Nielsen, der sidder som næstformand i Medarbejderfonden. Sådan en hjælpefond burde alle virksomheder have. Peter Nielsen er utrolig glad for sine tillidsposter og for de udfordringer, han møder i det daglige. Han er så tilfreds med sin tilværelse, at han ikke ønsker forandringer. Blot han kan få lov at fortsætte i sine tillidshverv og bevare et helbred, så han kan overkomme de mange arbejdsopgaver. - Mit største ønske er, at det bliver en god sommer, siger motorcykelentusiasten. For så kan han igen give den gas sydpå, ad E3. Navn: Peter Nielsen Alder: 50 år Fødested: Kolding Bopæl: Kolding Arbejdsplads: Danfoss Kolding. 500 medarbejdere, heraf 325 timelønnede Uddannelse: Kølemontør Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Formand for Koncern klub - ben ved Danfoss, fællestillids repræsen - tant ved Danfoss Kolding, tillidsrepræsentant for de faglærte i montagen, medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen i koncern - bestyrelsen, medlem af Bitten og Mads Clausens Fond, næstformand i Med - arbejderfonden, med i afdelings bestyr - elsen ved Dansk Metal i Kolding, medlem af LO s forretningsudvalg i Kolding Familie: Fraskilt men har en kæreste. Far til to drenge. Morten på 17 og Michael på 2l år Fritidsinteresser: Lystfiskeri og motor - cykel. Ejer og kører motorcykel Suzuki Sport F58078@danfoss.com CO-Magasinet side 12-13

14 Af Erik Sandager Foto Alex Tran, Karin Riggelsen Industriens ansatte på overarbejde i stedet for efteruddannelse Mange virksomheder udskyder efteruddannelse på grund af travlhed Efteruddannelsen er gået mere eller mindre i stå. Sådan er situationen på mange virksomheder i industrien. De gode tider med fyldte ordrebøger og travlhed, mange nyansættelser og oplæring blokerer for opkvalificering af de ansattes kompetencer. Et stort projekt med kompetenceudvikling af samtlige produktionsansatte ved Bang & Olufsen i Struer blev i oktober ekstraordinært udskudt fem måneder på grund af højsæson og stor travlhed. - Vi havde meget hårdt brug for medarbejderne i produktionen. Vi kører 40 timers arbejdsuge i højsæsonen og antager mange kontraktansatte. Når der er stor efterspørgsel på vore produkter, har vi travlt. Det accepterer vi, for vi er en kundeorienteret virksomhed, oplyser fællestillidsrepræsentant Karsten Grønholdt Hansen, Bang & Olufsen, hvor der er 450 fastansatte i produktionen og 230 kontraktansatte, tidsbegrænsede ansættelser. På Valdemar Birns Jernstøberi i Holstebro er kursus-virksomhed i forbindelse med et Lean-projekt, hvor formålet er at trimme og effektivisere produktionen, blevet ud - skudt også på grund af travlhed. Men selv om der stadig er stor travlhed, og også overarbejde, er kursusprogrammet kommet i gang igen. - Opsvinget forsvinder ikke her og nu. Men vi har været nødt til at tage tyren ved hornet for at få gang i projektet igen, oplyser fællestillidsrepræsentant Mogens Schütt, Valde - mar Birns Jernstøberi. Efteruddannelse syltet - i 20 år På automatfabrikken Wittenborg i Odense siger fællestillidsrepræsentant Claus Jørgen Madsen, at efteruddannelsen bliver syltet på grund af travlhed. Men det er sådan set ikke noget nyt: - Efteruddannelsen har ikke fungeret tilfredsstillende i de 20 år, jeg har været ansat på Wittenborg, konstaterer han. - Hvis jeg skulle være så uheldig at blive fyret i morgen, ville jeg være ringere stillet, end da jeg blev ansat for 20 år siden, fordi jeg mangler reel opkvalificering af min uddannelse. I løbet af de første måneder i 2007 har kun to medarbejdere været på kursus. - Det drejer sig om to kolleger, der skulle deltage i et lovpligtigt sikkerhedskursus i håndtering af epoxy, fortæller fællestillidsrepræsentanten. - Kollegerne er sure og utilfredse. Men mange har affundet sig med at det er svært at komme af sted. Når medarbejderne ved det er så svært, gider de efterhånden ikke komme med ønsker, fortæller Claus Jørgen Madsen. Mange nyansatte Medarbejderstaben på Wittenborg om - kring 300 ansatte knokler. Inden for de sidste par måneder er der ansat omkring 50 nye medarbejdere. Men alle skal oplæres. Og de nye folk medfører i første omgang ekstra arbejdsopgaver for de gamle ansatte. På Sauer-Danfoss i Nordborg på Als oplyser fællestillidsrepræsentant Orla Pedersen, at medarbejderstaben er øget med 200 mand inden for de sidste par år. Men der er så stor efterspørgsel på virksomhedens produkter, hydraulik, at efteruddannelsen er reduceret væsentligt. Ifølge tillidsrepræsentanten får medarbejderne kun to en halv dags efteruddannelse om året i gennemsnit. - Travlheden er med til at reducere efteruddannelsen og sådan har det været i lang tid. To en halv dags efteruddannelse er alt for lidt. Alle timelønnede bør have en uges efteruddannelse om året minimum. Vi skændes med virksomheden om, hvad der er oplæring og hvad der er efteruddannelse. De mener, det er det samme. Vi mener, det er to forskellige ting, siger Orla Pedersen. Fællestillidsrepræsentant Claus J. Madsen på Wittenborg. Fællestillidsrepræsentant Orla Pedersen på Sauer-Danfoss.

15 Af Bodil Rohde Foto Harry Nielsen Menneskerettigheder og sund livsstil Begge dele er med i personalepolitikken hos Novo Nordisk I den seneste udgave af personalepolitikken hos Novo Nordisk er der kommet en ny bestemmelse med. Den går ud på, at de medarbejdere, virksomheden har i 79 lande, skal tilbydes en arbejdsplads, som understøtter en sund livsstil. Blandt andet med sports- og idrætsaktiviteter, ordentlig kantinemad og andre tilbud, som er i støbeskeen. Med den nye bestemmelse har Novo Nor disk nu fået både sund livsstil og menneske - rettigheder ind i personalepolitikken. Den afspejler nemlig allerede FN s Menne skerettighedserklæring, som virksomheden støtter. Overordnet går personalepolitikken ud på at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere i hele verden, siger Niels-Erik Olsen, fællestillidsmand på Novo Nordisk i Kal und borg. - Set i et socialt og menneskeligt perspektiv kan man finde FN-principperne i personalepolitikkens bestemmelser om, at virksomheden vil give lige muligheder for alle medarbejdere uanset køn, alder, race, religion, nationalitet, etnisk og social baggrund, handicap, politisk eller seksuel orientering og familiestatus, siger fællestillidsmanden. Global Compact Novo Nordisk har også tilsluttet sig FN-initiativet Global Compact, som handler om virksomhedernes sociale ansvar. Dermed har virksomheden forpligtet sig til at fremme ti principper om menneske ret - tigheder, arbejds tagerrettigheder, miljø og antikorruption i den måde, de driver virksomhed på. - For medarbejderne er den største umiddelbare betydning, at Global Compact-initiativet befordrer forståelse og tolerance på arbejdspladsen, siger Niels-Erik Olsen. - Når man arbejder i en virksomhed, hvor holdningen er, at alle er lige, og at det er kvalifikationerne og ikke hudfarve, religion eller kultur der gælder, så bliver man præget af det. Fællestillidsrepræsentant Niels-Erik Olsen på Novo Nordisk. Enige med virksomheden Bestemmelsen om, at sund livsstil skulle med i personalepolitikken, har der været bred opbakning til blandt tillidsfolkene. Det sam me gælder beslutning erne om, hvilke principper og konventioner der skal implementeres. - Når det handler om for eksempel FN-initiativerne, er det ledelsen, der træffer beslutningerne, siger Niels-Erik Olsen. - Vi får dem forelagt på SU-møderne og er som regel enige. Det er vigtigt, at det netop er virksomhederne, som gør noget, fordi det viser, at de mener noget med de fine ord. Så selv om FN er langt væk, så bliver man påvirket og får mere åbne og tolerante holdninger. De ti principper i FN s Global Compact Menneskerettigheder 1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og 2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling, 4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, 5. støtte effektiv afskaffelse af børne - arbejde og 6. eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. Miljø 7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer 8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed og 9. tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. Antikorruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Virksomheder, som tilslutter sig initia - tivet, skal udarbejde en årlig rapport, Communication on Progress, som beskriver, hvordan de implementerer de ti principper. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Tine Bjerre Larsen Foto Harry Nielsen Integrationen støbes gennem sproget Danskundervisning og en regel om kun at tale dansk i frokostpausen styrker arbejdsmiljøet og produktionen Rensehuset er det reneste sted på Nord - sjællands Metalstøberi i Skævinge, hvor mange af metalstøberne er lige så sorte i hovedet som det sand, de slår sammen til forme, inden aluminiummet støbes. De skarpe aluminiumskanter og overskudsstykker på det støbte skæres af på rundsav, og hvert enkelt emne tjekkes for fejl, inden det pakkes og sendes direkte videre til eksport. På væggen i rensehuset hænger renseinstruktioner med pile og for - klaringer på, hvordan opgaven skal udføres, og hvad for fejl det er man skal holde øje med. Omkring 40 procent af de 35 ansatte på jernstøberiet har anden etnisk baggrund end dansk, og kommunikationen er ikke altid lige let med så mange forskellige natio - naliter og kulturer. Det erkender direktør Marianne Strauss. Derfor har virksomheden indtil for nylig haft et samarbejde med sprogskolen i Hillerød. - De medarbejdere, der havde behov, fik to timers ugentlig undervisning på virksomheden. Til at begynde med lærte de, at vores dronning hedder Margrethe den Anden af Danmark, og det er ikke ligefrem væsent - ligt. Til gengæld er det væsentligt at vide, hvad en fræser er, når produktionslederen siger, at de skal bruge det værktøj. Vi fik derfor tilpasset undervisningen til arbejdet og fik lavet billedinstruktioner, så man let kan se, hvor man skal og ikke skal rense, siger Marianne Strauss. Vi taler godt nok dansk Sprogundervisningen gav sammen med andre tiltag resultater. - Da jeg overtog ledelsen af virksomheden i 2005, havde vi en alt for høj fejlprocent, et underskud på 2,5 millioner kroner og var tæt på at dreje nøglen om. I dag har vi reduceret fejlprocenten betydeligt og kommer ud med et positivt resultat, siger Marianne Strauss, der er tydeligt stolt over sine medarbejdere. - Vi flyttede produktionslederne ud i afdelingerne, så de var synlige og kunne hjælpe med det samme, hvis der opstod problemer. Det fungerer godt. Problemet er, at sprogundervisningen stop - pede, fordi læreren holdt op, og jeg har rykket kommunen så mange gange. Vi skal snart i gang med undervisning i AMU-regi i de forskellige afdelinger, og jeg ved ikke, hvordan det skal gå, når ikke alle forstår og taler dansk, siger Marianne Strauss. Medarbejderne i rensehuset er ikke alle kede af, at de ikke længere får deres to dansk timer om ugen. - Det er godt at lære, hvad emnerne hedder, og hvad for et leveringsnummer de har, og hvad for værktøj man skal bruge. Men jeg vidste det hele og har ikke problemer med at forstå dansk, siger Dusan Petrovic, der kom til Danmark i 1996 fra eks-jugoslavien. Hans kolleger synes heller ikke, at de har brug for at lære dansk, men at det er en god idé for dem, som har svært ved det. - Jeg har ingen problemer og har lært dansk på de arbejdspladser, jeg har været, men man tager ikke skade af det. Man kan kun blive klogere af det, siger Steva Boc og smiler. - Her er man flinke til at hjælpe hinanden, og dem som slet ikke kan tale dansk, eksempelvis nogle ungarere, som er her i øjeblikket, taler jeg med på tysk. Jeg kan 12 sprog, så jeg er tolk hver dag, siger Steva Boc. Forbudt at tale andet end dansk i kantinen Indbyrdes taler nogle af kollegerne i rensehuset serbokroatisk, og at det for nylig er blevet forbudt at tale andet end dansk i kantinen, irriterer dem noget. Aluminiummet støbes i formene med det sorte sand.

17 Direktør Marianne Strauss indførte en regel om, at der kun måtte tales dansk i frokostpausen. Tillidsrepræsentant Peter Andersen fra Nordsjællands Metalstøberi. - Hvis du var på ferie med dine venner, ville du så ikke blive irriteret over ikke at måtte tale dansk. Hvis en spørger mig på serbokroatisk, så må jeg ikke svare, siger Dusan Petrovic. Reglen om kun at tale dansk i frokostpausen blev indført for et halvt år siden. Det skete, fordi nogle af de danske medarbejdere følte sig provokeret over, at de udenlandske kolleger holdt sig for sig selv og sad og snakkede sammen på serbo-kroatisk, afri - kansk eller pakistansk. I kantinen, hvor støberiarbejderne er i gang med deres ti minutters pause, kan man godt se, at der er grupperinger. Men 3F s tillidsmand Peter Andersen synes ikke, at de tager det så højtideligt, hvis nogen sidder og taler sammen på deres eget sprog. - Vi er ikke så strikse, men firmaet gør meget for, at der tales dansk i dagligdagen og for, at vi forstår hinanden. Vi undgår slang, som kan være svært at forstå, siger Peter Ander - sen. Tillidsmanden for de faglærte synes også, at de gør sig stor umage med kommunikationen. - Det er en dansk arbejdsplads, og derfor skal vi tale dansk. Det har nogle svært ved, og de skal have hjælp. Alle på virksomheden er vant til at skulle forklare tingene en ekstra gang og er opmærksomme på, at nogle sva rer for hurtigt, selv om det viser sig, at de ikke har forstået opgaven, siger Lars Østermand, der er tillidsmand for de faglærte. Samarbejde med 3F om mere undervisning Marianne Strauss er godt klar over, at den nye regel er upopulær, men har tænkt sig at stå fast. - Jeg har talt med 3F, og det er helt i orden at forlange, at der skal tales dansk i den pause, som virksomheden betaler for. Hvis man ikke kræver det, så er der nogle, der isolerer sig, og så bliver der aldrig nogen integration, siger hun og fortæller, at tolerancen mellem de dansktalende og ikke-dansktalende kolleger var meget lav, da reglen blev lavet. - På et tidspunkt havde en medarbejder hængt en vittighedstegning op med racistiske undertoner. Det var lige ved at ende som med Muhammedtegningerne, men vi tog problemet op på et møde for hele afdelingen, og det gør vi, hver gang der er tilløb til konflikter, siger Marianne Strauss. Kommunikationen og arbejdsklimaet er blevet bedre, men behovet for mere dansk - undervisning er stort. Marianne Strauss har talt med 3F om at gå sammen med andre virksomheder om et efteruddannelsesprogram i løbet af foråret. - Det er ikke mange virksomheder, der har en efteruddannelsesplan, men vi er ved at lave aftaler for hele Frederiksborg Amt. Støberiudvalget i forbundet har besøgt Nordsjællands Metalstøberi, og det vil prøve at koordinere med nogle større jyske jernstøberier, så de ansatte kan komme på de re - levante kurser. For to-sprogede vil en opgra - dering af danskkundskaber være relevant, og vi regner med at tale med alle medar - bejdere og få lavet en aftale i april, siger Michael Hansen, der er faglig sekretær for industrien i 3F i Frederiksborg. To af de ansatte: Dusan Petrovic og Sebastian Jon. Nordsjællands Metalstøberi Virksomheden fremstiller sandstøbte aluminiumsemner til den industrielle sektor i små og mellemstore serier. 70 procent af produkterne eksporteres til Brasilien, Storbritannien, Holland, Frankrig og Sverige, og virksomheden i Skævinge omsætter for omkring 25 millioner kroner om året. Af de 35 ansatte er 40 procent af anden etnisk herkomst end dansk. De stammer fra eks-jugo slavien, Pakistan og Sri Lanka, Afrika og Afghanistan. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Motorola må stoppe overgreb i Kina Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund, IMF, opfordrer elektronikkoncernen Motorola til at skride ind mod grove krænkelser af arbejdsvilkårene for de ansatte hos en af koncernens under - leverandører, Hivac Startech Film Window, i Shenzhen i Kina. En rapport fra organisationen Students & Scholars Against Corporate Misbehavior (SACOM) fastslår, at der sker grove krænkelser af de ansattes rettigheder på virksomheden, der blandt andet fremstiller akryl-linser til to af Motorolas mobiltelefoner. For eksempel er ni arbejdere blevet forgiftet med n-hexan som følge af mangelfuld beskyttelse af de ansatte og dårlig ventilation. Ifølge SACOM er tre af de forgiftede fortsat indlagt på hospital. SACOM, IMF og en række græsrodsorganisationer har indtrængende opfordret Moto - rola til at leve op til koncernens egne regler om social ansvarlighed og til at sikre, at koncernens underleverandører ikke begår alvorlige overtrædelser af de ansattes vilkår. Motorolas svar på undersøgelsen har været en dramatisk nedskæring i ordrerne frem for at bede Hivac gennemføre effektive helbredsforanstaltninger og stille krav om anstændige forhold for de ansatte. Resultatet har været katastrofalt for de ansatte, hvor mere end halvdelen nu er fyret. - At flytte fra den ene underleverandør til den anden for at undgå at overholde arbejdernes rettigheder er i direkte modstrid med en virksomheds sociale ansvar, siger Mar - cello Malentacchi, generalsekretær for IMF. - Motorola må ikke lade det gå ud over Hivacs arbejdere, siger han. 120 strejkende dræbt i Guinea Mere end 120 strejkende er blevet dræbt i den seneste måned under sammenstød med sikkerhedsstyrkerne i det vestafrikanske land Guinea. Samtidig er tusindvis af strejkende arbejdere blevet fyret eller udsat for overgreb fra myndighederne, der har erklæret landet i undtagelsestilstand. I slutningen af januar indgik landets fagforbund en omfattende aftale med regeringen om sociale og politiske reformer. Ifølge aftalen skulle blandt andet dannes en bred samlingsregering, lønninger og pensioner skulle forhøjes og prisen på ris sættes ned. Desuden skulle landets eksport af basisfødevarer suspenderes i et år. Aftalen fik fagforbundene til at stoppe en række strejker, der havde ført til uroligheder i blandt andet hovedstaden Conakry. Midt i februar besluttede fagforbundene at gennemføre en landsomfattende generalstrejke i protest mod, at regeringen ikke holdt aftalen. Regeringen svarede igen ved at erklære landet i undtagelsestilstand. Det førte til nye uroligheder, angreb på en række offentlige bygninger og sammenstød mellem strejkende og soldater, der skød på må og få mod de strejkende. Frie faglige internationale ITUC fordømmer overgrebene på de strejkende og landets fagforbund og kræver øjeblikkelig ophævelse af undtagelsestilstanden og en gennemførelse af aftalen fra januar. Samtidig kræver man en uvildig undersøgelse af overgrebene under generalstrejken, hvor mere end 120 er dræbt af sikkerhedsstyrkerne. Fordømmer drab på oliearbejdere To drab på ansatte i Iraks olieindustri for nylig bliver på det skarpeste fordømt af den internationale sammenslutning af fagforbund for kemi- og energisektoren, ICEM. Drabene blev udført af militante grupper ved forskellige angreb. 16. januar blev Mohammed Hameed, der var en af lederne i sammenslutningen af Iraks fagforbund (FWCUI), sammen med 15 andre skudt ned på en markedsplads i det sydlige Baghdad nær sit hjem. Fem dage tidligere blev otte teknikere fra det irakiske olieministerium bortført af en gruppe bevæbnede mænd mens de var på vej til en FWCUI-pressekonference. Fire af de kidnappede blev løsladt. En af teknikerne, Abdukareem Mahdi, blev senere fundet dræbt efter at være udsat for tortur. Tre andre er stadig savnede. Det menes, at også de er blevet dræbt. Klip fra fagbladene Flere gravide fyres Den lange barselsorlov betyder, at mange arbejdsgivere reelt er kommet i klemme. Ganske vist får de en god kompensation rent økonomisk. Men de skal undvære medarbejdere længere tid, og samtidig er der mangel på arbejdskraft. Tilsammen gør det gravide til en arbejdskraft, der ikke er særlig attraktiv. Men derfor er det stadig forkasteligt, at de bliver afskediget. Det er klart, at der er større problemer i små virksomheder. At der er få ansatte, gør virksomheden ekstra sårbar, hvis en medarbejder forsvinder. Ligestillingsforsker på Roskilde Universitetscenter Karen Sjørup i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om det faktum, at flere og flere fyres i forbindelse med graviditet og barsel. Omgåelse af Østaftalen Det hele lugter langt væk af en fupkonstruktion for at omgå Østaftalen, hvor Angelina Jensen og hendes Brunier Byg og Bo er den reelle arbejds - giver og en konstruktion, som Dansk Byggeri afstår fra at medvirke til at afdække. Derfor er der behov for en undersøgelse af de mange mystiske forhold ikke mindst fordi der er tale om en statslig bygherre. Sagt af næstformand i Malernes Fagforening, Stor - københavn, Bo Rosschou i forbindelse med en sag om et renoveringsprojekt i Nyboder i København til Maleren (Malerforbundet i Danmark). Her arbejdede tyske murere og polske malere til en løn, som danske ansatte ikke ville blive budt. Udlændingene arbejdede på Forsvarsministeriets ejendomme og var alle tilknyttede firmaer, der er medlem af Dansk Byggeri. Senior på nedsat tid Det har været godt at trappe lidt ned og holde fredagen fri. Det har betydet meget for mig, for faget trætter jo. Når jeg har et stykke arbejde, hvor jeg skal ligge meget på knæene, og det er der en hel del af i faget, så har jeg ondt i dem om aftenen. Jeg nyder den lange weekend, og så er jeg mere parat til at komme på arbejde igen om mandagen. Som sagt var jeg ikke blevet, hvis jeg ikke havde kunnet få en seniorordning med nedsat tid. Nu kan jeg blive lidt længere og stadigvæk være glad for at gå på arbejde. 61-årige blikkenslager Ivan Engberg i fagbladet Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om seniorordning.

19 l fagbevægelse Formanden for FWCUI, Falah Alwan, siger, at den irakiske regering må tage ansvaret for den lovløshed, der er udbredt i olieindustrien og som dagligt koster ganske almindelige arbejdere livet. ICEM opfordrer Iraks premierminister Nouri al-malaki til en tilbundsgående undersøgelse af drabene og til at stille de ansvarlige til regnskab for drabene. Fyret for at anmelde farlige arbejdsforhold Kort før jul blev tillidsrepræsentant Antonio Garcia Ramos uden saglig begrundelse fyret fra sit arbejde i den spanske hotel- og turistkoncern Iberostar. Fyringen kom, efter at han offentligt havde kritiseret sundhedsfarlige arbejdsforhold for hotelansatte og virksomhedens vægring ved at efterkomme krav fra arbejdsmiljømyndighederne. Ramos var faglig sekretær i fagforbundet FECOHT-CC.OO, der omfatter Iberostars hotel på De Canariske Øer, hvor Ramos har arbejdet i mere end 20 år. Iberostar driver hoteller i 13 lande og koncernen har rejsebureauer og flyselskaber, blandt andet Iber - world Airlines og Aerobalear. Den internationale sammenslutning for fagforbund for levnedsmiddelindustri, landbrug og hotelansatte, IUL, fordømmer afskedigelsen, som betegnes som en alvorlig krænkelse af de grundlæggende faglige rettigheder. Samtidig opfordrer IUL sine medlemsforbund i lande, hvor Iberostar driver virksomhed, til at protestere. Volden fortsætter i Guatemala I begyndelsen af februar blev to faglige ledere myrdet i Guatemala. Frie faglige internationale fordømmer på det skarpeste drabene. Det er langtfra første gang ITUC tager afstand fra fagforeningsfjendske overgreb i Guatemala. To uger før de nye drab forsøgte en delegation fra det internationale transportarbejderforbund ITF og ITUC under et besøg i Guatemala at få myndighederne til at opklare mordet på lederen for havnearbejdernes fagforening Pedro Zamo ra Alvarez, der blev dræbt 15. januar i år. Guatemala er i dag et af verdens mest lovløse lande, hvor de værste forbrydelser begås uden risiko for gerningsmændene, og hvor myndigheder intet gør for at sikre lov og orden og for at beskytte landets borgere. Mere end blev myrdet i landet i Nestlés optræden chokerer domstol Fødevarekoncernen Nestlés principløse og juridisk tvivlsomme måde at omstrukturere sin irske salgsorganisation har gjort den irske arbejdsretsdomstol rasende. I slutningen af september 2006 meddelte Nestlé, at man ville omstrukturere sin organisation i Irland og opsige salgspersonalet. De ansatte og deres fagforbund SIPTU ville ikke anerkende opsigelserne, men ønskede i stedet at drøfte, hvordan man kunne bevare arbejdspladserne. Nestlé svarede igen ved at tilbyde ansøgningsinterviews til nye stillinger i selskabet, hvor lønnen skulle være 50 procent lavere. Det blev efterfølgende for - højet til 75 procent af den tidligere løn for de mest succesfulde kandidater. Det mente fagforbundet var uacceptabelt, og Nestlé gik herefter tilbage til sit oprindelige tilbud. Nestlés manglende samarbejdsvilje under en mæglingssamtale førte i november til en skarp tilrettevisning fra Irlands forligsmand, som sendte sagen videre til arbejdsdomstolen. I december trodsede Nestlé forligsmandens advarsel mod at foretage sig noget, der kunne foregribe resultatet af domstolens behandling, ved at fyre sælgerne, der samtidig blev bortvist fra deres arbejdspladser. Ved domsforhandlingen fik virksomheden en skarp tilrettevisning af overdommeren, der sagde, at både hun og domstolen var chokeret over virksomhedens opførsel og brud på reglerne. Hun krævede, at virksomheden øjeblikkeligt tilbagekaldte opsigelserne og indledte reelle forhandlinger med fagforeningen. Som en yderligere ørefigen gav domstolen en forhandler fra den irske arbejdsgiverorganisation mandat til at repræsentere virksomheden ved nye forhandlinger med forligsmanden. Vigtigt at hjælpe andre Ledige jages Vinder i små portioner Det er ikke svært at blive lagt mærke til, når man er kvinde i mandefag. Det svære er at fastholde den opmærksomhed, man får foræret og bruge den til noget. Det er vigtigt for mig at hjælpe andre unge med de problemer, de møder på deres uddannelse eller læreplads. Men det er lige så vigtigt, at de forstår, hvad Metal er, og alt det Metal kæmper for: At virksomhederne fortsat bliver i Danmark, at vores uddannelser er brede og up to date, og at vi gennem overenskomsterne selv kan stille krav og få indflydelse på resultatet. Lærlingeformand i Metal Cecilia Loftager Larsen i en tale ved åbningen af Industriens År, hvor blandt andre DI-direktør Hans Skov Christensen og prins Joachim var til stede. Fra fagbladet Metal (Dansk Metal). De ledige er jaget vildt. Ingen får lov til bare at gå. Vi prøver at give dem arbejde. Og det er jo netop det, der kendetegner en faglig a-kasse. De tværfaglige, gule a-kasser har ikke så stor fokus på en enkelt faggruppe som elektrikerne. Så her kan den enkelte godt drukne mellem de andre. Arbejdsgiverne laver et kraftigt lobbyarbejde for at få strammet rådighedsreglerne. Efter deres opfattelse skal folk jo påtage sig hvad som helst, når de er ledige. Vi mener, at vi skal have de rigtige folk i de rigtige job. Så er der chancer for, at det holder mere end 14 dage. Forretningsfører i EL-Forbundets a-kasse Jørgen Have Poulsen om klapjagt på ledige i en tid, hvor ledigheden er historisk lav. I fagbladet elektrikeren (Dansk El-Forbund). Ingen har lyst til at være tabere. Det handler ikke om at være nummer ét som i en håndboldkamp. Det er noget inde i dig selv. Dit syn på tingene. Du kan være vinder i små portioner. Har du været syg, er det en vindersituation at komme tilbage og kunne klare arbejdet en uge. Noget mange vil opfatte som en selvfølgelighed, men jeg siger du har haft det svært, det må du godt være stolt af. Det vigtigste er, at du flytter dig, at du ikke går i stå. Dansk håndbolds mest sejrende træner nogensinde, Ulrik Wilbek, fortæller i et interview i Fagbladet (3F) om sin bog Tro på dig selv om at være vinder også i små portioner og om at beslutte sig for en timeout for at sætte sig nye mål og undgå stress. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Minister lemper alligevel kontanthjælpsloftet Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede - riksen (V) lægger med et nyt lovforslag op til en række lempelser i kontanthjælpsloftet. Forslaget indeholder blandt andet forslag om, at alle på barsel skal fritages fra loftet over kontanthjælpen, og at gifte kontanthjælpsmodtagere på barsel også slipper for den såkaldte 500 kroner nedsættelse efter seks måneder på kontanthjælp. Forslaget lægger desuden op til, at en kontanthjælpsmodtager, der er gift med en studerende på SU, nu kun får nedsat ydelsen med 500 kroner, mod tidligere to gange 500 kroner efter 6 måneder på kontanthjælp. Lovforslaget kommer på trods af, at ministeren flere gange tidligere har afvist at røre ved kontanthjælpsloftet. Det blev indført i 2002 af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale. Men siden har både Socialdemokraterne og De Radikale fortrudt deres deltagelse i forliget og har sammen med venstrefløjen kritiseret kontanthjælpsloftet for at være virkningsløst og for at have social slagside. Du kan læse mere om lovforslaget på adressen Arkitektforbundet anker handicapdom Arkitektforbundet har besluttet at anke en byretsdom, der gik imod et af forbundets medlemmer, til Østre Landsret. I februar frifandt Københavns Byret Kulturarvsstyrelsen for at afskedige en synshandicappet medarbejder efter 29 års ansættelse som arkitekt i strid med reglerne. Styrelsen fyrede manden på grund af mindre fleksibilitet i hans arbejde. Det skriver NET-Redaktionen. Men Arkitektforbundet mener, at afskedigelsen er udtryk for direkte forskelsbehandling af handicappede på arbejdsmarkedet. Forbundets formand, Mette Carstad, mener ikke, at Kulturarvsstyrelsen har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, og forbundet vil af principielle grunde have afprøvet sagen et højere sted. - Vi mener, at dommen er forkert og uretfærdig. Så hvis udfaldet bliver det samme i landsretten, går vi formodentlig videre, så vi eventuelt kan få ændret på lovgivningen, så vi ikke har den her forskelsbehandling af handicappede, siger hun til radiomagasinet NyhedsXpressen. Lindøværftet fyrer 160 ansatte Det A. P. Møller Mærsk-ejede Lindøværft skal fyre 160 ansatte. I første omgang varslede værftet, at 140 funktionærer fyres på grund af manglende ordretilgang, men blot et par dage senere kom meddelelsen om, at yderligere 21 ingeniører får en fyreseddel. Værftet beskæftiger p.t. omkring 575 funktionærer og 2600 timelønnede. Værftets ledelse og repræsentanter for de ansatte er allerede gået i gang med at forhandle om vilkår i forbindelse med fratrædelse, og i den forbindelse er der nedsat et udvalg. Værftet oplyser, at man ved forhandlingerne er åbne over for alle forslag, herunder oprettelse af et jobkontor og andre særlige tiltag for at afbøde virkningerne af fyresedlerne. Kvindefag giver gode mandejob Traditionelle kvindefag som sygeplejerske og pædagog giver masser af muligheder for at udfolde sig som mand. Det viser en undersøgelse, som sociologen Kenn Warming har foretaget. Han mener, at budskabet skal bruges til at skaffe tilstrækkeligt med hænder til fremtidens omsorgsopgaver. Warmings undersøgelse viser dog også, at der skal gøres op med nogle fordomme, hvis mændene skal trives optimalt i kvindefagene. Det skriver LO s ugebrev A4. Kvinder har for længst taget bestik af de lige muligheder på arbejdsmarkedet. De har godt fat i mandlige karrierefag som læger, advokater og tandlæger og har også for længst slået dørene ind til håndværksuddannelserne. Mændene, derimod, har uendeligt svært ved at rette blikket den modsatte vej og interessere sig for de traditionelle kvindefag. Misforholdet betyder, at den højt besungne danske ligestilling lever side om side med et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Faktisk er det sådan, at jo flere kvinder der er strømmet ud på det danske arbejdsmarked de seneste 40 år, desto mere rendyrkede er kvindefagene blevet. Indsats mod sygefravær kan skaffe flere hænder i job Ledere i de fem regioner tror, at en aktiv indsats mod sygefraværet vil udvide arbejdsstyrken med mere end medarbejdere. Sygefraværet kan nemlig skæres ned med 11 procent, hvis landets arbejdspladser sætter systematisk ind mod fravær, der skyldes andet end influenza, forkølelse og almindelig sygdom. Det viser en spørgeundersøgelse fra Led - ernes Hovedorganisation, der er baseret på svar fra ledere i hele landet. Undersøgelsen er lavet i anledning af, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede - riksen og Ledernes formand Svend Askær har sat sig i spidsen for en kampagne, der skal få ledere til at tage fat i fraværet, så det falder på landets arbejdspladser. Danske virksomheder har i snit 7,3 sygedage per medarbejder per år viser undersøgelsen. Lindner må til lommerne En af DR Byens store entreprenører, den tyske byggegigant Lindner, må atter grave dybt i pengekassen og betale for at have snydt sine polske håndværkere i DR Byen. Lindners danske selskab, Lindner Projekt Danmark, har indgået forlig med Forbundet Træ-Industri-Byg om at betale 5,75 millioner kroner til sine polske arbejdere. Beløbet dækker betaling af kost og transport efter TIB's overenskomst samt tilbagebetaling af beløb for husleje og rejseudgifter, som firmaet uberettiget har trukket i polakkernes løn. Beløbet dækker perioden fra juni 2005 til 1. januar 2007, skriver hjemmesiden 3f.dk. Formanden for TIB Københavns Bygnings - gruppe, Palle Bisgaard, oplyser, at forliget er kommet i stand efter pres fra Danmarks Radio. Han noterer med tilfredshed, at ud over kontant afregning af halvandet års underbeta-