INGE RØPKE. Økonom, lektor ved DTU.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INGE RØPKE. Økonom, lektor ved DTU."

Transkript

1 INGE RØPKE Økonom, lektor ved DTU. Jeg er uddannet inden for økonomi og samfundsvidenskab og arbejder som lektor på Danmarks Tekniske Universitet. Min undervisning og forskning knytter sig til felterne økologisk økonomi, forbrug og miljø samt teknologi og hverdagsliv. Jeg håber stadig, at det nytter noget at formulere ideer og analyser, der bryder med den dominerende forestilling om økonomisk vækst som ønskelig og nødvendig også i den rige del af verden. Måske kan flere blive overbevist af argumentets kraft, så vi kan finde en etisk forsvarlig måde at takle miljøproblemerne på. Derfor skriver jeg videre

2 FORBRUG ER BENZIN TIL VÆKSTMOTOREN AF INGE RØPKE Før eller senere bliver det nødvendigt at klare sig uden økonomisk vækst men det er langt bedre at foretage omstillingen på en styret måde end gennem katastrofer, mener Inge Røpke. En styret omstilling forudsætter indsigt i de betingelser og sociale drivkræfter, som ligger bag det voksende forbrug og udgør motoren bag væksten. I denne artikel beskriver forfatteren vækstmotorens arkitektur og formulerer konkrete bud på, hvordan vækstmotoren kan afmonteres gennem internationale, nationale og lokale strukturændringer. Forbruget er kernen i vækstmotoren i de fleste OECD-lande: Forbruget er den vigtigste drivkraft bag økonomisk vækst og samtidig er fortsat økonomisk vækst en forudsætning for stigende forbrug. I en, med den amerikanske økonom Herman Dalys udtryk, fyldt verden er de miljømæssige konsekvenser af et stadigt stigende forbrug ødelæggende. Dertil kommer, at når forbrugerne i det globale nord (der også omfatter den voksende middelklasse i de fattige lande) tilegner sig stadig flere ressourcer, bliver der mindre tilbage til at forbedre levestandarden for de fattige i det globale syd (der også omfatter fattige i de rige lande). Kombinationen af den miljømæssige og den fordelingsmæssige udfordring kalder på ændringer i forbruget som vækstmotor i det globale nord. I denne artikel beskrives motoren lidt nærmere, og nogle mulige ændringer foreslås. Det kan synes mærkeligt at diskutere stigende forbrug som et problem i en periode med økonomisk krise, men sådanne kriser bliver som regel efterfulgt af fornyet opsving, og så vender problemerne tilbage. Vejen ud af den økonomiske krise bør ikke bestå i en tilbagevenden til business as usual, men snarere i en erstatning af vækstmotoren med en mere bæredygtig økonomisk model. Billig energi og global ulighed muliggør vækst i forbrug Hvordan er det muligt for klodens middelklasse og velhavende at forbruge så meget? To grundlæggende betingelser er afgørende. For det første ville den omfattende forbrugsvækst siden starten af industrialiseringen have været umulig uden adgang til billige fossile brændsler. Fossile brændsler 193

3 Figur 1. Det globale nord har kunnet fortsætte sin forbrugsvækst pga. tilførsel af kunstigt billige brændstoffer, ressourcer og arbejdskraft fra det globale syd. udruster os med et stort antal energi-slaver, der anvendes i mekaniserede produktionsprocesser og muliggør store stigninger i mængden af varer fremstillet per arbejdstime. Prisen på fossile brændsler afspejler bl.a., hvad det koster at udvinde dem, men udvinding og brug af brændslerne giver anledning til mange andre samfundsmæssige omkostninger, der ikke bliver betalt for fx mineulykker, olieudslip, forsuring, partikelforurening og global opvarmning. Da disse omkostninger ikke afspejles i prisen, kan den økonomiske vækst siges at hvile på falske forudsætninger og efter næsten to århundreder med disse forudsætninger, er de blevet bygget ind i samfundets sociale og fysiske strukturer, som fx forstadsbebyggelser baseret på brugen af bilen. Den anden grundlæggende betingelse for det høje forbrug knytter sig til de internationale relationer og styrkeforhold mellem landene i verdenssystemet. Det lykkedes for de tidligt industrialiserede lande at etablere sig i en magtposition, der gjorde det muligt at fremskaffe råmaterialer og udnytte billig arbejdskraft i andre dele af verden. Dette skete først gennem en videreudvikling af det gamle kolonisystem og senere med brug af mere sofistikerede metoder institutionaliseret i det globale handelssystem og baseret på store uligheder og svage stater i mange udviklingslande. Bl.a. sociologen Juliet B. Schor beskriver, hvordan globale fremstillingskæder sikrer billige varer fra arbejdet i the global sweatshop, og politiske interventioner skaffer adgang til råvarer og landbrugsvarer på lidt mere elegante måder end eksempelvis det ame- 194

4 rikansk støttede militærkup i Guatemala, som i 1954 sikrede billige bananer på det amerikanske marked. Det er ikke umuligt for et udviklingsland at ændre sin position i verdenssystemet, men det er svært og forudsætter en stærk stat med nationalistiske ambitioner. Kina er et eksempel på et stort land, der er kommet langt i industrialiseringsprocessen, og som nu deltager i kapløbet om adgang til ressourcer, fx i Afrika. Drivkræfterne bag forbrugsvækst De grundlæggende betingelser for højt forbrug billige fossile brændsler og adgang til andre billige ressourcer og arbejdskraft suppleres af en stærk motor: Markedsøkonomisk konkurrence. I konkurrencen om overlevelse og profitabilitet bestræber virksomhederne sig konstant på at udvikle teknologiske og organisatoriske innovationer, der på den ene side kan reducere omkostningerne og på den anden side friste forbrugerne med nye og spændende varer og tjenester. Gennem det meste af den fossile æra har omkostningsreduktionerne især koncentreret sig om at øge arbejdsproduktiviteten. Dette fokus forstærkes af den relativt høje pris på arbejdskraft, der er resultatet af succesrige fagforeninger og af de sociale kampe, der har etableret og fastholdt velfærdsstaten. Det er således lykkedes de ansatte at få andel i udbyttet af den øgede arbejdsproduktivitet og at opnå en stadig højere levestandard en proces, der opfordrer til fortsat fokus på at øge arbejdsproduktiviteten. Det er imidlertid ikke alle produktionsprocesser, der er lige lette at mekanisere: Det er svært at frembringe visse arbejdsintensive tjenester som omsorg, reparation, hårklipning og teaterforestillinger mere effektivt gennem anvendelse af fossile brændsler, så de tenderer til at blive stadig dyrere sammenlignet med materielle goder. På den måde tilskyndes forbrugerne til at købe flere materielle goder snarere end at ofre stadig flere af disse for at kunne købe arbejdsintensive tjenester. Samtidig betyder teknologiske forandringer, at forbrugerne tilbydes stadig nye forbrugsgoder samt nye varianter af kendte goder, og desuden bestræber virksomhederne sig på at tiltrække kunder gennem forskellige former for salgsfremme som reklamer og afbetalingsordninger. Hverdagslivet gennemtrænges i stigende grad af kommercielle tilbud, idet både tv og det offentlige rum visualiserer de mange fristende muligheder. Med undtagelse af de periodiske økonomiske kriser forstærker udbud og efterspørgsel af forbrugsgoder således gensidigt hinanden, idet stigende lønninger sikrer kundernes evne til at købe erhvervslivets produkter. Årsager til at forbrugsvæksten fastholdes De fleste mennesker i det globale nord spiller villigt deres rolle som forbrugere i vækstmotoren og ser ikke sig selv som specielt ekstravagante. Det skyldes bl.a. de processer, der knytter sig til normalisering og lock-in. Når der er et økonomisk opsving, er der ofte en særlig mani for en bestemt type forbrugsgoder, sådan som det fx blev illustreret af interessen for nye badeværelser 195

5 og fladskærme. Når opsvinget er i gang, kan forbedringerne forekomme ekstravagante og føles som forkælelse, men som tiden går, bliver de nye standarder normaliseret: Det bliver en del af de normale forventninger at have mere end et badeværelse i boligen og at have fladskærme i flere rum. Nogle normaliseringsprocesser involverer forandringer på flere plan, såsom ændringer i samfundsmæssige diskurser, politiske tiltag, institutionel fornyelse, udbygning af infrastrukturen og ny videnskabelig indsigt. Historien om spredningen af aircondition i en række lande er et interessant eksempel på en normaliseringsproces, der involverer alle disse aspekter, og for øjeblikket giver integrationen af informations- og kommunikationsteknologier i hverdagslivet mulighed for at studere sådanne processer i fuld udfoldelse. Når nye produkter og en højere levestandard normaliseres, bliver de nye standarder bygget ind i samfundets sociale og materielle strukturer og kan dermed udvikle sig til en form for begrænsninger. I et bilbaseret samfund med vidtstrakte forstadsbebyggelser og et utilstrækkeligt udviklet, kollektivt transportsystem bliver bilen en nødvendighed eller i hvert fald et gode, der er svær at undvære. På den måde bliver tvang bagsiden af frihedens medalje. Når der ikke længere er lokale butikker, bliver man nødt til at handle i supermarkedet; når huse bygges til brug af aircondition, kan de være ubeboelige uden, og når musik ikke længere kan købes på plader, må musikelskeren købe de nye medier. Ud over materielle begrænsninger og tilskyndelser kan forskellige institutionelle forhold også bidrage til at fastholde levestandard og forbrugsmønstre. Eksempelvis opmuntres biltransport af administrative og regulerende institutioner, som fx befordringsfradraget og kravet om, at arbejdsløse skal acceptere jobtilbud langt fra hjemmet. I samme retning virker normative og kognitive institutioner, såsom opfattelsen af kørekortet, som et rituelt skridt ved overgangen til voksenalderen og tendensen til at associere bilen med personlig frihed. Generelt kan sociale og materielle stivheder bidrage til at binde forbrugerne til ressourcekrævende levemåder (lock-in effekter). Fx opfordrer arbejdsmarkedsinstitutionerne i mange lande til fuldtidsbeskæftigelse, fordi reglerne gør det dyrere for arbejdsgiverne at have et større antal ansatte til at dele et givet antal arbejdstimer. Når systemet opfordrer til, at medarbejderne omsætter gevinsten fra øget produktivitet til stigende indkomst frem for mere fritid, igangsættes det, som Juliet Schor omtaler som en work-and-spend cycle i bogen The Overworked American en cyklus, der også stimuleres af travlheden i moderne familier og udviklingen af shopping som en populær fritidsaktivitet. Den ideologiske og politiske ramme for forbrugsvæksten Forbrugets vækstmotor fungerer inden for en understøttende ramme af sociale og kulturelle forståelser og politikker. De sociale og kulturelle forståelser omfatter forestillingen om, at økonomisk vækst 196

6 Figur 2. Det, der først forekommer at være nyheder og luksusforbrug, bliver hurtigt en uundværlig del af dagligdagen og gør os således afhængige af en stadig højere velstand. er et absolut gode, uanset hvilken levestandard et samfund allerede har opnået. Dertil kommer mange andre ideer, som fx: Velfærd er direkte knyttet til indkomst; økonomisk vækst i rige lande har positive effekter i fattige lande gennem efterspørgslen af deres produkter; frihandel er godt for alle involverede parter; markeder og sund konkurrence bidrager til det fælles bedste; teknologisk forandring er synonymt med socialt fremskridt; og miljøproblemer kan løses med mere effektive teknologier. Disse ideer er omstridte, men de er stadig dominerende og afspejler sig i forskellige politikker, fx som fremme af frihandel (undtagen handelsrestriktioner, der er gavnlige for de rige lande) og konkurrenceevne, privatisering og liberalisering af markeder, forbrugerpolitikker med fokus på at sikre lave priser, bygningen af stadig flere motorveje og fastholdelsen af lave energipriser. Fordele og omkostninger ved forbrugsvækst Som nævnt kan normalisering og lock-in i nogen grad forklare, hvorfor forbrugerne spiller deres rolle i vækstmotoren: Forbrugernes behov konstrueres af den sociale og økonomiske kontekst. Men forbrugerne opnår også store fordele ved forbrugsvæksten, der er tæt sammenknyttet med social forandring over tid. Set i et historisk perspektiv har den stigende levestandard ikke bare tilvejebragt de universelt værdsatte glæder ved god mad og komfortable boliger; den har også udviklet sig sammen med individuel uafhængighed og frihed, der udgør kerneværdier i moderniteten. Set ud fra den velhavende forbrugers perspektiv bliver det enorme forbrug af energi og materialer transformeret til en række eftertragtede ændringer. 197

7 Individuel uafhængighed: Som en langsigtet tendens har de enkelte individer opnået mere personlig uafhængighed i forhold til deres slægtninge. Unge mennesker kan flytte hjemmefra og etablere egne hjem, par kan blive skilt, og gamle mennesker er ikke afhængige af deres børn. Det har bidraget til et fald i den gennemsnitlige husstandsstørrelse og et stigende antal husholdninger, der øger behovet for boliger og det tilknyttede udstyr. Inden for husholdningerne har hver enkelt person i stigende grad sit eget værelse, indrettet med tv, computer, musikanlæg osv., og nogle har endda eget badeværelse. Næsten alle, inklusive børnene, har egen mobiltelefon, og mange har egen bil. Der er kun få ting, der må deles, og det er sjældent nødvendigt at vente på, at det bliver ens tur. Mobilitet: Hverdagslivets rumlige radius er steget dramatisk. Den øgede transporthastighed i forbindelse med turen til arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter er blevet omsat i længere distancer snarere end tidsbesparelser. Ferierejser er blevet mere hyppige, og eksotiske destinationer er inden for rækkevidde. Kost: Kosten er blevet mere varieret, og kød og mælkeprodukter udgør en større andel. Fødevarer fremskaffes fra hele verden, og de sæsonmæssige begrænsninger er ophævet. Bekvemmelighed: Hverdagslivet er blevet præget af bekvemmelighed, komfort og renlighed. Opvarmning og aircondition sørger for den samme indendørs temperatur uanset årstid og lokalt klima, og mange huslige sysler er blevet mekaniseret eller lettes af forskellige apparater. Intensivering af tidsanvendelsen: I samfund med høj arbejdsproduktivitet er der, som Staffan B. Linder allerede i 1970 viste i bogen The Harried Leisure Class, en tendens til, at langsomhed og afslappede holdninger bliver socialt uacceptable. Intensiteten i arbejdslivet smitter af på livet i hjemmet, og når værdien af tid målt i penge stiger, virker det oplagt, at folk ikke bør spilde tiden. Variation og fornyelse: Ligesom med kost og mobilitet bliver nye oplevelser og ny indsigt tilgængelig på mange andre af livets felter. Materielt set understøttes denne tendens af udbuddet af specialiserede og diversificerede varer og tjenester. I samfund med høj arbejdsproduktivitet er der en tendens til, at langsomhed og afslappede holdninger bliver socialt uacceptable. Ovenstående ændringer fremstår som langsigtede trends, der er synlige i tilbageblik. Når ændringerne vurderes i et livskvalitetsperspektiv, vil mange finde udviklingen ønskelig, og modellen kopieres af de nye forbrugere i udviklingslande med hastig økonomisk vækst, som fx Kina, Indien og Brasilien. 198

8

9 Der er dog også mange, der er opmærksomme på problemerne med det voksende forbrug. Først og fremmest påvirkes livskvaliteten negativt af de miljømæssige konsekvenser. På kort sigt udvikler mennesker helbredsproblemer såsom lungesygdomme pga. partikler og faldende fertilitet pga. hormonforstyrrende stoffer, og ødelæggelsen af naturområder indebærer et stort tab af dejlige naturoplevelser. På længere sigt trues de grundlæggende betingelser for menneskeligt liv af forstyrrelsen af økosystemerne og af klimaændringer. Ud over miljøeffekterne er der andre bekymringer knyttet til fx social sammenhængskraft og sundhedseffekterne af det moderne liv. En radikal kritik fremsættes af traditionalister, der beklager den individuelle uafhængighed, den større lighed mellem kønnene og forandringerne af familiemønstrene. Modernister ser omvendt disse ændringer som positive resultater, men anerkender, at individualiseringen kan have negative aspekter som opløsningen af lokale fællesskaber og et stærkt pres på den enkelte for at skabe sit eget liv og opnå succes. Ydermere kan det moderne livs tempo og mangel på fysisk udfoldelse kombineret med overflod af kalorier føre til stress og livsstilssygdomme. Strategier til at håndtere tidspresset kan fx bestå i at købe udstyr, der kan spare tid eller øge fleksibiliteten gennem tidsforskydning (fx en harddiskoptager), men strategierne kan være kontraproduktive og ligefrem skabe mere stress. Fx er det velkendt, at vi bruger ligeså meget tid på at vaske efter udbredelsen af vaskemaskinen, fordi den tekniske forbedring følges med stigende krav til mængderne af rent tøj. Kombinationen af travlhed og stigende relative priser på arbejdsintensive omsorgsydelser kan også have negative følger for livskvaliteten for børn, syge og gamle mennesker. Selvom man anerkender de positive historiske resultater af forbrugsvækst og social forandring, er det vigtigt at tilføje, at folk ikke nødvendigvis bliver endnu lykkeligere af fortsat forbrugsvækst. Nyere forskning i livskvalitet og lykke tyder på, at folk i rige lande generelt ikke er mere lykkelige end folk i mindre rige lande. Op til et vist niveau af nationalindkomst forbedres livskvaliteten gennem økonomisk vækst, men over det niveau stiger tilfredsheden ikke med indkomsten. Det, der virkelig gør en forskel for livskvaliteten i forskellige nogenlunde rige lande, er graden af ulighed. I bogen The Spirit Level fra 2009 viser forfatterne, Richard Wilkinson og Kate Pickett, hvordan langt de fleste indikatorer for velfærd tyder på, at livskvaliteten er meget højere i lande med en høj grad af lighed. Generelt er folk mere tilfredse med at leve i mindre rige og relativt lige samfund end i rigere og relativt ulige samfund. Det er en vigtig pointe at inddrage, når det overvejes, hvordan vækstmotoren kan erstattes med andre mekanismer. Udskiftning af vækstmotoren Forbruget er som sagt i kernen af vækstmotoren, og til trods for periodiske kriser arbejder motoren relativt gnidningsfrit, baseret på en lang række selvforstærkende mekanismer. For at møde den kombinerede 200

10 Figur 3. Det primære middel til vækst er fremme af arbejdsproduktiviteten, og vækstsamfundet er derfor direkte forbundet med oplevelsen af et stresset og forjaget hverdagsliv. udfordring fra miljøproblemer og store uligheder er det nødvendigt at erstatte motoren med andre mekanismer, men det er ikke nogen let opgave. Toke Haunstrup Christensen berører i sit bidrag til denne antologi, hvordan ændringer i livsstil og livsform kan indgå i bestræbelsen på at tøjle forbruget og væksten i økonomien, mens der i det følgende især er fokus på mere strukturelle forslag til ændringer. Nedenstående skal ikke ses som nogen masterplan, men blot som nogle forslag til elementer, der kan indgå i omstillingsprocessen og samtidig skal den høje grad af kompleksitet og indbyrdes afhængighed understreges. Forandring af relationerne i verdenssystemet: Mulige veje til at hæve priserne på de varer, de rige lande importerer fra de fattige lande, og til at forbedre levestandarden i de fattige lande kunne være at understøtte tilslutningen til fagforeninger og udviklingen af velfærdsstater i fattige lande; at fremme udviklingen af internt sammenhængende økonomier frem for eksportafhængighed i fattige lande og at etablere mere fair handelsaftaler. Enhver plan for at begrænse forbrugsvæksten forudsætter en drastisk stigning i prisen på energi og andre ressourcer. Begrænse de falske forudsætninger : Enhver plan for at begrænse forbrugsvæksten forudsætter en drastisk stigning i prisen på energi og andre ressourcer. Det ville få priserne på alle ressourceintensive goder til at stige, og dermed ville realind- 201

11 komsten og det reale forbrug falde. Forbrugerne ville blive opmuntret til at gøre det modsatte af, hvad de plejer og prioritere arbejdsintensive goder som omsorg og reparation. Samtidig ville incitamentet til at spare ressourcer gennem teknologiske forandringer blive stærkere. Over tid ville samfundets fysiske og institutionelle strukturer blive omformet på en måde, der ville gøre det lettere at leve med et lavere ressourceforbrug. Da det er højst usandsynligt, at markedskræfterne vil sørge for den nødvendige stigning i ressourcepriserne i tide, er det nødvendigt med politiske tiltag for at sikre gradvise stigninger og for at opretholde høje priser over tid og for at give økonomisk kompensation til de fattige, nationalt og globalt. Ændret brug af goderne: Når realindkomsten går ned, og den relative pris på arbejdskraft falder, må man forvente forskellige forandringer, som fx: Produkter bliver designet med henblik på længere levetid og på at kunne repareres og genbruges; håndværksmæssige produkter af høj kvalitet bliver mere attraktive; forskellige deleordninger for forbrugsgoder bliver udvidet (fx delebiler og boliger med fællesfaciliteter); der etableres flere produkt-service-systemer, hvor forbrugerne køber en tjeneste frem for selv at eje det nødvendige udstyr til at tilvejebringe tjenesten. Begrænsning af salgsfremme: Den hurtige udskiftning og fornyelse af forbrugsgoder kan søges bremset gennem begrænsning af reklamer og kommercialiseringen af det offentlige rum. Mere lokale økonomier: Da transport er så miljømæssigt belastende, bør udviklingen af mere lokale økonomier opmuntres. Stigende energipriser vil bidrage hertil, men der kan også arbejdes mere direkte på det. Reduktion af uligheder: Aftaler på arbejdsmarkedet og skattereformer kunne sigte på at reducere ulighederne gennem beskæring af høje indkomster. På den måde kan betydningen af indkomst som den vigtigste anerkendelsesmekanisme mindskes, ligesom de statusrelaterede forbrugsdrivkræfter kan afsvækkes og normaliseringen af stadig stigende standarder for forbruget bremses. For at undgå at det mindskede lønpres fører til højere profitter, kan beskatning absorbere overskuddet. Langsommere tempo i hverdagen og vækst i den uformelle sektor: Når højere priser på ressourcer flytter fokus i retning af at forbedre ressourceproduktiviteten frem for arbejdsproduktiviteten, kan arbejdstempoet måske gå ned og tillade et langsommere tempo også i det øvrige hverdagsliv. Det kan åbne for nye ideer om livskvalitet og gøre udviklingen af uformelle økonomier i lokale fællesskaber mere attraktiv. På den måde kan balancen mellem formelle og uformelle sektorer ændre sig. Investeringer i omstilling og overførsel fra privat til offentligt forbrug: Udviklingen af mere bæredygtige måder at leve på afhænger bl.a. af forandringer i infrastruktur og bygninger, fx gode kollektive transportsystemer, omfattende bygningsisolering og vedvarende energi. Da sådanne investeringer langtfra altid er pro- 202

12 fitable for private investorer, er offentlige investeringer nødvendige. Generelt er det nyttigt at overføre indkomst fra den private til den offentlige sektor, fordi ressourceintensiteten af de fleste offentlige goder er meget lavere end ressourceintensiteten af det meste privatforbrug, og samtidig kan et skift i retning af mere omsorg, uddannelse, sundhed og kulturelle aktiviteter være ønskelig fra et livskvalitetsperspektiv. Behov for en international og styret omstilling Hvis ét OECD-land kaster sig ud i at udvikle en mere bæredygtig erstatning for den forbrugsbaserede vækstmotor, vil det blive en udfordring at undgå alvorlige økonomiske, sociale og politiske kriser som følge af arbejdsløshed, problemer med konkurrenceevnen og med omstillingen af den erhvervsmæssige struktur. Koordinerede tiltag, fx inden for EU, ville gøre det lettere, og det ville være vigtigt at mindske hullerne i det sociale sikkerhedsnet for at gøre processerne acceptable. Før eller senere bliver det nødvendigt at klare sig uden økonomisk vækst, og som Peter Victor har formuleret det i bogen Managing Without Growth, er det langt bedre at foretage omstillingen på en styret måde end gennem katastrofer. En styret omstilling kan udvikle sig til et stort projekt, der kan engagere os alle og forbedre vores livskvalitet, selvom forbruget må gå ned. Før eller senere bliver det nødvendigt at klare sig uden økonomisk vækst, og det er langt bedre at foretage omstillingen på en styret måde end gennem katastrofer. Anbefalet videre læsning Toke Haunstrup Christensen, Mirjam Godskesen, Inge Røpke, Kirsten Gram-Hanssen og Maj-Britt Quitzau: På vej mod et bæredygtigt forbrug? Dansk Politik inden for forbrug og miljø. I: Økologisk modernisering på dansk. Brud og bevægelser i miljøindsatsen. Frydenlund, Herman E. Daly: Nødvendighedens økonomi. Om økologi og økonomi, omstilling og bæredygtig udvikling. Hovedland, Maj-Britt Quitzau og Inge Røpke: The construction of normal expectations: Consumption drivers for the Danish bathroom boom. Journal of Industrial Ecology, 12, s Juliet Schor: Prices and quantities: Unsustainable consumption and the global economy. Ecological Economics, 55, s , Peter A. Victor: Managing Without Growth. Slower by Design, Not Disaster. Edward Elgar,

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bilag B - Interview m. Inge Røpke d. 11.11.2013

Bilag B - Interview m. Inge Røpke d. 11.11.2013 Bilag B - Interview m. Inge Røpke d. 11.11.2013 A: Det vi ønsker at undersøge er økonomisk væksts betydning på velfærd i dagens Danmark og dit syn på hvad der skaber bedst velfærd. Den problemformulering

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere