EFTERMIDDAGSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING. d. 27. april 2016, Roskilde FORÆLDRESAMARBEJDE

Transkript

1 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING EFTERMIDDAGSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING d. 27. april 2016, Roskilde

2 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Behov for øget fokus på samarbejde med forældre Den fælles opgave skal tydeliggøres: Det handler om at fremme progression i alle børns læring, udvikling og trivsel fra 0-18 år Store potentialer i at drøfte fælles tilgange til samarbejdet mellem forældre på tværs af dagtilbud, folkeskole, sundhed og det sociale børneområde Det konkrete samarbejde med forældrene skal fornys Indholdsmæssigt skal der langt tydeligere fokus på læring Samarbejdsformerne skal udvikles og differentieres Udvikling af indsatsen skal bl.a. bygge på viden fra forskning og på systematiske erfaringer fra praksis Om betydningen af forældrenes konkrete interaktion med deres børn Om hvad der virker i samarbejdet mellem forældre og fagprofessionelle

3 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Vigtige pointer fra forskningen Forældres aktive involvering i deres børns udvikling har stærk og langvarig positiv betydning for børnenes udvikling, læring og trivsel uanset forældrenes baggrund Forældre, der er bevidste om deres egen betydning for deres børns læring, gør flere af de ting, der fremmer børnenes læring uanset forældrenes baggrund Effektive interventioner i forhold til samarbejde med forældre er karakteriseret ved at: Starte så tidligt som muligt Involvere både forældre og børn og mange forskellige indsatser Ikke at italesætte (nogle) familier som problemfamilier Være differentierede, herunder tilpasset kulturelle og sociale behov Kilde: Dr. Maria Evangelou, University of Oxford, oplæg for Rådet for Børns Læring d. 8. april 2016

4 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Forvaltningens vurdering af samarbejdet med forældre om børns læring i folkeskolen Samarbejdet med forældre om børns læring er: Kommuner I god udvikling med overkommelige udfordringer: 21 I nogenlunde god udvikling, dog også med væsentlige udfordringer: 69 I mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer: 8 Kilde: KL s forvaltningsundersøgelse om omstillingen til en ny skole, efterår 2015.

5 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Program Ankomst sandwich og en vand Velkomst, baggrund og program Rammer, indhold og dialog i forældresamarbejdet v/ Laura Detlefsen & Sara Hach, EVA Samarbejde med forældre om børns læring i folkeskolen v/ Jon Dinsen & Annette Otto, Hillerød Kommune Eftermiddagskage med kaffe og the Det gode samarbejde med forældre om børns læring anno 2016 set med forældrenes øjne v/ Suzanne Krogh, Life-lab Samarbejde med forældre om barnets kompetencer v/ Michael Tak for i dag Andersen, Gentofte Kommune

6 Rammer, indhold og dialog i forældresamarbejdet - resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. Sara Hach og Laura Detlefsen, EVA

7 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for dagtilbud, skole og uddannelser, gennem evalueringer, analyser og redskaber. 7

8 EVA s undersøgelse skal give et overblik over: - hvordan forældre og daginstitutioner landet over samarbejder omkring børnenes trivsel, udvikling og læring, og hvilke muligheder og forbedringspotentialer de oplever i samarbejdet. Forskning peger på, at et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud er afgørende for barnets trivsel, udvikling og læring (fx Knopf & Swick, 2007; Taylor m.fl. 2008; Wiess m.fl., 2008; EPPE og EPPSE v. Taggart m.fl., 2003 og 2012) Undersøgelsen har fokus på det direkte samarbejde som løbende dialog (fx i hente-bringe-situationer), forældresamtaler, forældremøder og fælles arrangementer (fx sociale aktiviteter og højtider) 8

9 Spørgeskemaer er sendt til: - ca forældre - ca ledere i daginstitutioner Svarprocenten for deltagergrupperne er på hhv. 66 % og 47 %. EVA perspektiverer svar fra spørgeskemaundersøgelserne vha. kvalitative interview med hhv. ledere og forældre. 9

10 Andel ledere og forældre, der svarer, at det er vigtigt, at forældresamarbejdet giver.. - forældrene viden om deres barns trivsel - Ledere 94 % - Forældre 90 % - forældrene tillid til personalets arbejde - Ledere 93 % - Forældre 82 % - god stemning mellem forældre og personalet - Ledere 85 % - Forældre 75 % - informationsudveksling mellem forældre og personalet - Ledere 84 % - Forældre 69 % - forældrene forståelse for institutionens pædagogiske arbejde - Ledere 78 % - Forældre 52 % - forældrene indflydelse på, hvad der sker med deres barn i institutionen - Ledere 45 % - Forældre 58% 10

11 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner I hvilken grad kommunikerer din daginstitution tydeligt de forventninger, I har til forældrene? - I høj grad eller i nogen grad 98 % - I mindre grad 2 % 11

12 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner Hvordan fastlægger I samarbejdet med forældrene i institutionen? 1) Vi drøfter på personalemøder, hvordan vi samarbejder med forældrene 95% 2) Jeg taler med de enkelte medarbejdere om, hvordan vi samarbejder med forældrene 48% 3) Forældrebestyrelsen/forældrerådet sætter rammerne for samarbejdet med forældrene 39% 4) Hver enkelt medarbejder kan samarbejde med forældrene på den måde, de ønsker 15% 5) Andet 9% 12

13 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner Har din kommune opstillet konkrete målsætninger for daginstitutionernes forældresamarbejde? - 60 % svarer ja - 21 % svarer nej - 19 % svarer ved ikke 13

14 Rammer for forældresamarbejdet ifølge ledere af daginstitutioner I hvilken grad oplever du, at kommunens målsætninger for forældresamarbejdet skærper jeres fokus på samarbejde med forældre? - 71 % af lederne svarer i høj grad eller i nogen grad - 23 % af lederne svarer i mindre grad - 2 % af lederne svarer slet ikke 14

15 REFLEKSIONSSPØRGSMÅL - Har min kommune opstillet kommunale mål for samarbejdet med forældre i dagtilbud og/eller folkeskole? - Hvilke emner har I fokus på i jeres kommunale mål? - Hvad er betydningen af at have eller ikke have mål på området? 15

16 Et tilfredsstillende forældresamarbejde 93 % af forældrene svarer, at deres samarbejde med daginstitutionen i høj eller i nogen grad fungerer tilfredsstillende 99 % af daginstitutionslederne svarer, at de i høj eller i nogen grad oplever, at samarbejdet med forældrene fungerer tilfredsstillende 16

17 Indhold i forældresamarbejdet forældrenes ønske om dialog Ønsker løbende dialog om barnets trivsel 98 % Har allerede dialog om barnets trivsel 87 % Ønsker løbende dialog om barnets sociale relationer 95 % Har allerede dialog om barnets sociale relationer 75 % Ønsker løbende dialog om barnets læring 94 % Har allerede dialog om barnets læring 64 % Ønsker løbende dialog om barnets sproglige udvikling 91 % Har allerede dialog om barnets sproglige udvikling 67 % Ønsker løbende dialog om barnets motoriske udvikling 89 % Har allerede dialog om barnets motoriske udvikling 57 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 17

18 Indhold i forældresamarbejdet - hvad lederne oplever, at størstedelen af forældrene ønsker dialog om deres barns trivsel 84% deres barns sociale relationer 57% deres barns læring 38% deres barns sproglige udvikling 43% deres barns motoriske udvikling 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 18

19 Indhold i forældresamarbejdet forældrenes ønske om vejledning Ønsker vejledning i at styrke barnets sociale relationer 61 % Får vejledning om sociale relationer 30 % Ønsker vejledning i at styrke barnets læring 71 % Får vejledning om læring 31 % Ønsker vejledning i at styrke barnets sprog 59 % Får vejledning om sprog 33 % Ønsker vejledning i at styrke barnets motorik 49 % Får vejledning om motorik 25 % Ønsker vejledning i at gøre barnet parat til at komme i skole 71 % Får vejledning i skoleparathed 28 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 19

20 Indhold i forældresamarbejdet - hvad lederne oplever, at størstedelen af forældrene ønsker vejledning i at styrke barnets sociale relationer 16% at styrke barnets læring 14% at styrke barnets sprog 18% at styrke barnets motorik 8% At gøre barnet parat til at komme i skole 31% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 20

21 HJEMMELÆRING 60 % af forældrene mener, det er meget vigtigt eller vigtigt, at personalet har fokus på deres barns læring derhjemme. 45 % af forældrene oplever, at personalet i høj eller i nogen grad opfordrer dem til at arbejde med deres barns læring derhjemme. 92 % af lederne mener det i høj eller i nogen grad er vigtigt, at de opfordrer forældrene til at arbejde med deres barns læring derhjemme. 91 % af lederne svarer, at de i høj eller i nogen grad opfordrer forældrene til at arbejde med deres barns læring derhjemme. 21

22 REFLEKSIONSSPØRGSMÅL - Hvad ville daginstitutioner og skoler i jeres kommune svare på spørgsmålene? - Er der noget, der overrasker jer ved svarene fra hhv. forældre og ledere/institutioner? - Hvad er det næste skridt for jer i forhold til at udvikle samarbejdet med forældrene? 22

23 Tak for i dag 23

24 Litteraturliste - Knopf, H. T. & Swick, K. J. (2007): How Parents Feel About Their Child s Teacher/School: Implications for Early Childhood Professionals. Early Childhood Education Journal, 34 (4), Sylva, K., Melhuish, E. Sammons, P., Siraj-Blatchford, I., Taggart, B. & Elliot (2003). The Effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Projekt: Findings from the Pre-School Period. Research Brief, No: RBX Taggart, B. (2012). EPPSE (Effective Pre-school Primary and Secondary Education Project). University of London. Institute of Education. - Taylor, L. K., Bernhard, J. K., Gang, S. & Cummins, J. (2008): Afirming Plural Belonging: Building on Student s Familybased Cultural and Linguistic Capital Through Multiliteracies Pedagogy. Journal of Early Childhood Literacy. - Weiss, H., Caspe, M. & Lopez, M. E. (2008). Family Involvement Promotes Success for Young Children: A Review of Recent Research. I: Cornish, M. M. (red.). Promising Practices for Partnering with Families in the Early Years,

25 Samarbejde med forældre om børns læring i folkeskolen v/ Jon Dinsen & Annette Otto, Hillerød Kommune Forældrefernisering i 4. klasse på Sophienborgskolen

26 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Refleksion over oplægget fra Hillerød v/ Stina Hendrup, Furesø Kommune

27 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING PAUSE VI STARTER IGEN KL

28 Det gode samarbejde om børns liv og læring Cand. Psych. Suzanne Krogh

29 OECD anbefaler, at forældre og personale regelmæssigt udveksler information og udvikler en sammenhængende tilgang til socialisering, daglige rutiner samt børns udvikling og læring. OECD opfordrer også til at der skabes muligheder for partnerskab mellem forældre og pædagogisk personale, og at der skabes rum for forældredeltagelse i dagtilbuddene. International politisk bevågenhed

30 Regeringens Taskforce for dagtilbud og forsknings- og udviklingsprogrammet Fremtidens daginstitution, som fulgte efter Taskforcens rapport, har målrettet forældresamarbejdet som ét ud af fire pejlemærker. National politisk bevågenhed

31 Der er en række forskningsresultater, som peger på, at udvidet samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale er understøttende for børns trivsel, udvikling og læring Udvidet forældresamarbejde

32 Børns læring styrkes ved, at forældrene inddrages og involveres i det pædagogiske arbejde ved at personalet vejleder forældre i, hvordan de kan støtte børnenes læreprocesser i hjemmet. EPPSE

33 Den amerikanske forsker Joyce Epstein har fundet, at forældres involvering har afgørende betydning for børns skolepræstationer (Epstein, 2011). Udvidet forældresamarbejde

34 Forskningsresultater fra skolereformen i Ontario i Canada viser at samarbejdet med forældrene, er afgørende for børnene og deres skolemæssige resultater. Udvidet forældresamarbejde

35 En australsk undersøgelse viser at udvidet samarbejde og partnerskab understøtter: 1) børnenes læring og trivsel 2) forældres forståelse for deres barns læreprocesser øges, og de får en større forståelse for deres rolle i forhold til deres barns læring. Udvidet forældresamarbejde

36 3) pædagogiske medarbejdere bliver mere åbne over for forældres perspektiv og bliver bedre til at integrere disse perspektiver og afprøve nye veje i det pædagogiske arbejde i forlængelse heraf (Mitchel). Udvidet forældresamarbejde

37 Omsorgsopgaven Opdragelsesopgaven (Ud)dannelsesopgaven Relationskompetence Ledelseskompetence Didaktisk kompetence De tre opgaver og kompetencer

38 Fra forældre som kunder eller forbrugere til samarbejdspartnere omkring barnet, hvor begge parter bidrager til barnets trivsel, udvikling og læring. Perspektiv skift

39 Partnerskab betyder at man må kende til og undersøge forældrenes perspektiv Hvad synes forældre er vigtigt i samarbejdet med de professionelle om deres barns trivsel, udvikling og læring? Udvidet forældresamarbejde

40 Åbenhed, interesse og dialog God opstart for både barn og forældre At få indblik i sit barns hverdagsliv Sparring Høj faglighed Fælles platforme der fremmer fællesskaber Muligheder for forældreinddragelse Hvad virker for forældre?

41 Når forældresamarbejdet og relationen er båret af ligeværdighed, gensidighed, åbenhed og dialog, og hvor begge parter fortæller, lytter og spørger, vil forældre meget gerne have sparring af og med personalet Sparring

42 Forældre og professionelle øget fokus på hvad de fremadrettet skal være opmærksomme på og gøre for at barnet får støtte til og øvet i sin hverdag, i både hjem og institution Hjem og institution fælles perspektiv og kurs, så der skabes større helhed og sammenhæng i barnets liv, og indsatsen kan få større effekt Sparring kan give:

43 Når institutionen lægger op til forældredeltagelse, forældresamarbejdet er velfungerende i institutionen, og institutionen er præget af åbenhed og en positiv inkluderende ånd, vil forældre gerne deltage i institutionslivet og bidrage - både her og i hjemmet Forældredeltagelse

44 Det er en del af disse institutioners kultur, at personalet inddrager forældrene, og forældrene bidrager Det er først og fremmest på personalets initiativ at forældredeltagelsen skabes og bliver sat i værk Forældredeltagelse

45 Er kendetegnet ved en høj grad af information, kommunikation og dialog mellem personalet og forældre omkring børnene og deres liv i institutionen og i familierne, det pædagogiske arbejde og pædagogikken i institutionen. Og ved at personalet involverer forældrene, og giver muligheder for, at de også kan bidrage, og være med til at gøre en forskel for deres børn og for institutionen som helhed. Forældresamarbejde der virker

46 Hvis forældre skal løfte noget (mere) ansvar, og deres mange (forskellige) ressourcer skal bringes (mere) i spil, skal der arbejdes fagligt med det, de skal vide, hvad de kan bidrage med, og hvordan, og i hvilken sammenhæng det indgår og denne formidling og guidning er og bliver en vigtig del af personalets faglige arbejde Forældreansvar

47 Der er et uudnyttet potentiale hos forældrene som kan understøtte børnenes læring Behovet for dialog udfordrer fagligheden Det er udfordrende for de professionelle at fastholde og eftersøge forældrenes perspektiver i dagligdagens konkrete situationer Udfordringen bliver også en afstemt formidling og guidning til forældrene Muligheder og udfordringer

48 Samarbejde med forældre om barnets kompetencer 27.april 2016

49 Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og unge-liv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! Tryghed leg læring Børn forandrer verden Læring uden grænser Ung og i gang Læringsspor Sociale og personlige spor Sundhedsspor 0 år 18 år +

50 Tryghed, leg og læring- Børn forandrer verden Målet med visionen er at politikere er sammen med forældre og professionelle ansvarlige for at løfte børnevisionen: Forældre er bevidste om ansvaret for deres barn i fællesskabet Familier trives Professionelle har tydelig faglighed og sikrer balance mellem tryghed, nærvær og læring Ledelser har visioner, handlekraft og tager ansvar Vi styrker den faglige kvalitet gennem: differentierede fællesskaber, der skaber samspil mellem nærvær og læring øget fokus på specialisering i forhold til børnenes behov nytænkning af digitalisering i børns læring Vi styrker forældre- og familiekompetencer gennem: krav til forældrerollen og tydeliggørelse af forældre-ansvaret bedre sammenhæng for børnene gennem brobygning og øget samarbejde mellem forældre og professionelle involvering af forældre i nye netværk med andre forældre Vi styrker ledelse og organisering gennem: kompetenceløft for alle ledere med henblik på tværfagligt samarbejde og netværksledelse tværprofessionelle miljøer, der sikrer ny viden og nytænkning på området udvikling af fysiske rammer for lærings- og bevægelsesmiljøer

51 Kvalitetstrekanten Kvalitetstrekanten sætter rammen for en fælles forståelse af kvalitet. Høj kvalitet i samtlige dagtilbud for det enkelte barn og dets forældre

52 Den fælles pædagogiske læreplan Forældre- og familiekompetencer

53 Den fælles pædagogiske læreplan

54 Den fælles pædagogiske læreplan

55 Den fælles pædagogiske læreplan

56 Den fælles pædagogiske læreplan

57 Kvalitet i Børnehøjde Digital understøttelse af arbejdet med kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet Øge fokus på hvert enkelt barns udvikling og potentiale med fokus på progression - ikke niveau. Kvalificere og målrette dialog mellem dagtilbud og hjemomkring barnets udvikling. Understøtte arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Digital platform der samler arbejdet med kvalitet og dokumentation på dagtilbudsområdet.

58 Kvalitet i Børnehøjde - et dialogværktøj Forældre og pædagog forholder sig løbende til barnets kompetencer barnets trivsel barnets motoriske udvikling Sammenhængende fokus på sprogudviklingen 3 år, 5 år og 0. klasse Individuel mål- fokuspunkter fokus på individuelle læringsmål og understøttende handlinger - ethvert barn skal nå sit fulde potentiale Børneprofilen samler viden om status og progression og fungerer som dialogværktøj mellem hjem og dagtilbud Den lokale handleplan omsætter den fælles læreplan til handling internt planlægnings- og refleksionsværktøj bestyrelsen skal inddrages i forhold til de pæd. Principper Overgang til Skole digital overgang- seneste børneprofil og overgangsnote. Afhængig af forældres samtykke Cockpit viden fra KiB flyder automatisk over i ledercockpittet skaber dynamisk grundlag for refleksion/dialog Tilsyn lege- og læringsmiljøvurdering rammetilsyn

59 Børneprofilen dialog, kompetencer og progression

60 Fokuspunkt: Individuelle læringsmål og understøttende handlinger øger fokus på hvert enkelt barns udvikling og potentiale

61 Kvalitet i børnehøjde- udbytte At samle relevant og tilstrækkelig viden om barnets kompetencer og udvikling og gøre denne viden tilgængelig og aktiv i dialogen og samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Inddrage forældre og mulighed for dokumenteret forældrestøtte. Skriftliggørelse af fælles handlinger gennem oprettelsen af fokuspunkter. I forbindelse med tilsynet inddrages forældre til at besvare spørgeskema der forholder sig til 5 pædagogiske temaer. Fokus på barnets motorik, sprog, kompetencer og trivsel. Fokus på det enkelte barn - altid set i lyset som en deltager i fællesskabet. Den enkeltes progression. Den voksne følger barnets initiativer og faciliterer aktiviteter der udvider ud fra barnets første skridt Overgangsmateriale skaber sammenhæng til skole (vg. til bh.)

62 Hvor inddrager vi forældre I Kvalitet i Børnehøjde, samarbejde om det enkelte barn - årligt. Bestyrelses- og forældresamarbejde Formandsbestyrelsesmøder Involvering af forældre i tværgående projekter på 0-6 års området. Fx børnevision Faglig oplæg med fokus på kvalitet i dagtilbud og forældrerollen. Fx BrendaTaggart og Anne Kjær Olsen. Ny politisk styreform- Opgaveudvalg- deltagelse af forældre, politikere, faglige organisationer, dagtilbudsledere og forvaltning

63 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Refleksion ved bordene Spørgsmål: Hvad er de næste skridt i din kommuner i forhold til at samarbejde med forældre om barnets læring, trivsel og udvikling? Hvordan fremmer det barnets kompetencer?

64 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Kl arrangementer Konference: En mere varieret skoledag Ny praksis i folkeskolen D. 11. maj i Aarhus Temamøde om brug af data og viden til udvikling af inklusionsindsatsen nøgletal på inklusionsområdet D. 12. maj i Middelfart Konference: Elevens læringsrum fuld af it D. 19. maj i Fredericia Dagtilbudskonference: Læring og trivsel for alle det starter i dagtilbud D. 24. maj i Aarhus Børn & Unge Topmøde 2017 D. 2. og 3. februar 2017 i Aalborg Tilmelding på:

65 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Nye inspirationsmaterialer fra KL Læring i en varieret skoledag Materialet er en bearbejdning af 25 skoleledere og forvaltningschefers drøftelser af egne eksempler omkring omstilling af folkeskolen. Læring for alle det starter i dagtilbud I denne publikation opfordrer KL til, at lokalpolitikerne skærper arbejdet med et sammenhængende læringssyn på 0-18-årsområdet. Det kan blandt andet gøres ved at intensivere arbejdet med at sætte få, klare mål for resultaterne i børnenes første år, og sikre sig, at de kobles til det øvrige børneområde. Faglig ledelse i folkeskolen Materialet indeholder 23 forskellige praksiseksempler, som blev præsenteret på fem regionale møder. Efter hvert praksiseksempel følger nogle pointer fra de refleksionsrunder, som blev gennemført i forbindelse med hver workshop.

66 FORÆLDRESAMARBEJDE SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING TAK FOR I DAG