2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed"

Transkript

1 1. Indledning Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed Projektplanlægning/styring Roller: Planlægningsfasen: Filer: Skrivefasen: Rettefasen: Samarbejde i gruppen På universitetet: Det sociale: Samarbejde med vejledere Læreprocessen Konklusion Indledning Denne procesanalyse er udarbejdet af B147 i slutningen af P1-projektet med henblik på at forbedre strukturen og effektivisere arbejdet under kommende projekter. Der beskrives og reflekteres over selve arbejdsprocessen for at vurdere hvilke metoder, der har været effektive, og om de enkelte værktøjer som er brugt under projektskrivningen, er relevante. 2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed Ved projektets start blev der i gruppen udarbejdet en Faglig Social Kontrakt (FSK), der skulle danne rammen for samarbejdet i gruppen. Under udarbejdelsen af denne fremlagde hvert gruppemedlem sine personlige forventninger til de kommende måneder, samt hvilke forventninger man havde til det endelige resultat. Disse forventninger blev diskuteret og formuleret til gruppens samlede forventninger og opstillet som nedenstående succes- 1

2 og fiaskokriterier. Dette gjorde, at vi kunne holde hinanden op på det, der blev skrevet, og at alle på den måde skulle få lige stor andel i rapporten. Succes: I gruppen var der ingen tvivl om, at en tocifret karakter skulle bestræbes. Dette skulle opnås ved at gøre brug af de værktøjer, vi har fået givet gennem undervisningen, samt ved personlig erhvervelse af viden inden for emnet. Ligeledes ønskedes et bedre kendskab til arbejdet med og sammensætningen af et større projekt. Fiasko: Fiasko ville være, hvis den røde tråd gennem hele projektet ikke kunne holdes, og at vi derfor ville ende med et projekt, som bar præg af at være skrevet af forskellige undergrupper. Hvis de opstillede delmål ikke kunne opnås til det forventede faglige niveau, og hvis der opstod stridigheder indbyrdes i gruppen, ville vi også betragte dette som en fiasko. FSK en har på intet tidspunkt været brugt siden dens udfærdigelse, da dette ikke har været nødvendigt. Den blev på daværende tidspunkt heller ikke underskrevet, da alle i gruppen var enige om, at hvis der skulle opstå problemer, ville vi løse dem som voksne mennesker og ikke ved sanktioner. Det er gruppens klare opfattelse, at det er godt at udarbejde en FSK, men at det er selve diskussionen omkring udfærdigelsen af denne, der har været det vigtigste. Der blev det gjort klart overfor alle, hvilket ansvar man havde overfor hinanden indbyrdes, og hvor vigtigt det er, at alle møder til tiden og er velforberedte, for at gruppen kan fungere optimalt. 3. Projektplanlægning/styring 3.1 Roller: For at strukturere gruppen blev der uddelt en række opgaver. Formanden, Martin, skulle holde styr på folk, så der var struktur under vejledermøder og under disse være ordstyrer. Samtidig var han gruppens repræsentant til styringsgruppen. Backupmanden, Allan, skulle løbende tage backup på projektet. Logbogsfører, Kresten, havde det overordnede an- 2

3 svar for at der under P1 blev ført logbog og at der blev hentet post i gruppens postrum. Kasseren, Jakob, skulle sørge for, at der var penge i gruppekassen til kaffe, øl og en kage til tider. Rollerne var ikke tvungne og blev ikke holdt slavisk. 3.2 Planlægningsfasen: Planlægningsfasen startede simpelt. Vha. af en brainstorm fandt vi først ud af, hvad projektet skulle omhandle, og hvad det skulle indeholde. En fra gruppen gik til tavlen, og alle forslag til indhold blev skrevet op, så gruppen i fællesskab kunne stykke en midlertidig indholdsfortegnelse sammen. Til indholdsfortegnelsen blev der under hvert afsnit lavet en oversigt over, hvad dette helt specifikt skulle indeholde, og der blev vedtaget enkelte regler for hvordan der skulle skrives, for at gøre rettefasen så nem som muligt. Det har vist sig at være en god ide, at alle havde indflydelse på, hvad vores specifikke emne blev, og hvad der skulle stå i de enkelte kapitler. Dette gjorde, at alle var klar over, hvad der blev arbejdet med, og emnet blev afdækket, så de opstillede delmål kunne nås. For at vi ikke skulle komme i tidsnød, blev der udfærdiget en tidsplan (Bilag 1) ud fra de enkelte underemner. Her kunne hver enkelt gå ind under eget navn og dato og se, hvilket underemne af projektet man skulle arbejde med de enkelte uger. Tidsplanen er gennem projektperioden løbende blevet revideret udfra, hvor langt vi var nået. Eksempelvis blev det nødvendigt at indføre ekstra tid til forsøgsudførelsen og databehandling, da første forsøgsrække mislykkedes. Tidsplanen har været et godt værktøj til at danne overblik over processen og til at sikre, at intet blev glemt. Den har sikret kontinuitet i processen, da det var tydeligt at se, hvor man var i forløbet. Til P2 vil vi overveje at have en decideret planlægger, som har til opgave at kontrollere, at tidsplanen følges, og eventuelt justerer den. Under hele forløbet er der blevet ført logbog. Denne er udelukkende ført, for senere at kunne dokumentere projektforløbet samt eventuelle problemer. Da der ikke har været de store problemer, er denne ikke vedlagt procesanalysen. Selvom vi ikke har anvendt logbogen i nævneværdig grad, er den god at have i baghånden ved eventuelle problemer til dokumentation og refleksion. For hele tiden at holde gang i skrivningen delte vi os i to tomands- og en tremandsgruppe, hvor der under gruppebyt (en gang om ugen) blev flyttet én person fra emnet mens én forblev. Med denne metode var vi sikre på, at der kom nytænkning til undergrupperne, 3

4 uden at den røde tråd blev brudt. Metoden var samtidig medvirkende til, at alle kom ind omkring de fleste aspekter af projektet. Yderligere fordele ved denne metode vil blive gennemgået i afsnittet læreprocessen. I et P1-projekt er det fint, men i større projekter kan det skabe skrivestop at følge metoden, da emnerne kan være så komplekse, at man kommer til at bruge tiden på at sætte sig ind i emnet frem for at skrive videre. Dog er der i gruppen enighed om, at dette kan anbefales til P0 og P1, og vil helt sikkert også blive overvejet til brug under P Filer: I arbejdet med at holde styr på de mange filer og dokumenter, havde vi stor gavn af Studenternet.auc.dk. Her kunne vi uploade samtlige filer, hvilket gjorde det muligt for alle at komme til filerne via Internettet. En fejl i studenternet gjorde dog, at samtlige af rapportens filer blev slettet primo december, men efter heftig mailudveksling med studenternet s administratorer, blev disse gendannet. Dette blev dog aldrig et alvorligt problem, da vi havde backup på gruppens fællesdrev på universitetets server, samt på private computere. Vi har erfaret, at der skal laves meget klare retningslinier for, hvordan filerne behandles, for ikke at komme til at overskrives andres arbejde. Til næste projekt vil det i større omfang blive overvejet at have en egentlig administrator, så der ikke kun er styr på backup en, men ligeledes styr på, hvor de nyeste versioner af underdokumenterne befinder sig. 3.4 Skrivefasen: Skrivearbejdet har op til slutfasen båret præg af manglende struktur. Når man var færdig med et emne, gik man videre på eget initiativ jf. tidsplanen. Dette gjorde, at skrivearbejdet skred hurtigt frem, men samtidig at der ikke registreredes noget sted, at et afsnit var færdigt udover den fil, som uploades på nettet. Det fik vi rettet op på ca. tre uger før aflevering ved at opsætte et skema. Dette skema indeholdt alle overskrifter og underoverskrifter. Når et kapitel var skrevet, satte man rettetegn ud for skrevet, for at andre kunne læse det igennem og sætte rettetegn ved rettet/gennemset. Dette er helt sikkert noget gruppen vil føre videre til kommende projekter, da en sådan liste gøre det nemt at se, 4

5 hvor langt man er nået, og moralsk giver det også lidt overskud at se, at tidsplanen kan overholdes. For at løse strukturproblemet kan det være en god ide at vælge en ansvarlig herfor. Dvs. én man henvender sig til, når man er færdig med et afsnit. Personen kan så, på baggrund af disse informationer, holde styr på alle tråde, og på gruppens anmodning afholde status herom. Til dette kan bruges Microsoft Project, som også kan bruges til at strukturere en tidsplan, frem for alternativet Microsoft Excel. Ulempen ved at bruge MS Project er, at det kun er de færreste, der kender programmet godt nok til, at kunne administrerer et projekt på tilfredsstillende vis. 3.5 Rettefasen: Fra P0 havde alle hver deres erfaringer mht. rettefasen. Vi satte os derfor sammen for at diskutere, hvad folk havde af gode og dårlige erfaringer, og ud fra disse kom vi frem til den mest optimale måde at komme gennem denne tålmodighedskrævende fase. Gruppen blev enige om, at det var en god ide at låne et lokale med projektor og sidde hele gruppen sammen og se projektet igennem afsnit for afsnit. Denne metode er meget tidskrævende og forudsætter, at indholdet i alle afsnit er set igennem forinden, for at tiden ikke går med at rette slåfejl. Der var på tidsplanen afsat to uger til rettefasen, og det har vist sig at være meget passende. De fejl og mangler der blev fundet, blev delt ud, så der hele tiden rettedes sideløbende. 4. Samarbejde i gruppen 4.1 På universitetet: Samarbejdet i gruppen har båret præg af stor fleksibilitet, både samlet men også i de enkelte undergrupper. Denne fleksibilitet har været et resultat af, at det sociale har fungeret så godt, som det har. Hvis man skulle i banken, til tandlægen eller bare havde en dårlig dag, stod det en frit for at arbejde hjemmefra, hvis der ikke var planlagte møder eller andet. I gruppen har der været en stor enighed om, at man møder til aftalt tid. Kunne man ikke dette, var man selv forpligtet til at kontakte gruppen pr. mobiletelefon. 5

6 Alle disse aftaler blev, som tidligere nævnt, nedfældet i en FSK for at undgå tvivlstilfælde angående retningslinierne i gruppe. Det er ikke altid, man har tid til at fare rundt for at fange folk, og derfor havde man altid en mobiltelefon med sig, hvis man skulle i Aldi, kantinen eller bare ud at ryge. Havde man forbindelse til Internettet andetsteds, blev kommunikation via ICQ brugt flittigt til hurtige spørgsmål og beskeder. Det kan klart anbefales og vil også blive brugt fremover, da det er gratis at sende beskeder, og man hermed slipper for at belaste den allerede kritiske telefonregning. For at mindske brugen af tid på overflødige forelæsninger, var der forelæsninger, hvor vi på skift var til stede for at se, om det var noget, der kunne bruges til projektet. Kunne det bruget til noget, afholdt repræsentanten et lille foredrag for resten af gruppen. Var der forelæsninger omhandlende noget, som vi var sikre på skulle bruges i projektet, stillede gruppen med alle medlemmer. Dette kan klart anbefales til P1 og P2 for at vinde tid. Det kan dog være farligt at gøre for tidligt i projektet, da der kan gå nyttig information tabt, hvis der ikke prioriteres fornuftigt. 4.2 Det sociale: Det rigtigt gode sociale liv og en masse humor, som har været kendetegnet for gruppen, har betydet meget for hele forløbet. Man har nemmere ved at sige sin mening, selvom den udskiller sig fra de øvrige medlemmers mening, hvis man betragter sine gruppepartnere som gode venner. Man ved, at der ikke bliver rakket ned på en, og at diskussionerne altid foregår i en ordentlig tone. Desuden har vi lavet en del arrangementer sammen. Her kan nævnes, at der hver dag i december var fælles knaldhamrende julekalender-dvd skråstreg Canal Wild Card i gruppen, og at der hver fredag blev drukket en weekendøl, såfremt folk havde tid. Det er meget små og primitive ting, men det betyder dog meget, at man er samlet om et eller andet, hvor man kan få et lille grin. 5. Samarbejde med vejledere For at få det bedst mulige samarbejde med de to vejledere havde vi til første møde med dem hver forberedt nogle punkter, der skulle klarlægge, hvordan samarbejdet med disse 6

7 skulle struktureres. Der blev ikke udarbejdet en egentlig samarbejdsaftale, men det blev gjort klart, hvordan vejlederne skulle bruges, hvornår de var til rådighed samt hvordan kommunikationen og ikke mindst møderne skulle foregå. Kommunikationen mellem gruppen og vejledere har fungeret upåklageligt. Begge vejledere har været gode til at give hurtige og gode svar pr. mail, hvilket har elimineret de små tvivlsspørgsmål som ellers kunne have sænket processen. Det blev på første møde med hhv. hoved- og bivejleder aftalt, at det var os, der skulle henvende os, når vi mente, at det var nødvendigt med et møde. Det er blevet til 4-5 møder med hver vejleder, som alle er blevet arrangeret via . Inden møderne har gruppen forsøgt at samle de arbejdsblade, som man ønskede respons på, men dette har desværre ikke fungeret optimalt, da vi hele tiden gerne ville have det sidste nye med, og arbejdsbladene derfor blev sendt for sent. Der er klar enighed i gruppen om, at vejledermøderne skal planlægges bedre, så man er sikker på, at både gruppen og vejleder får det hele med. Da tiden omkring statusseminar var en smule presset, viste det sig at være en dårlig ide med møde med begge vejledere under en uge før. Vi kunne ikke nå at indføre alle de rettelser, vi fik ved disse møder, inden statusseminar, og vi fik derfor ikke optimalt udbytte heraf. Vejlederne har gennem hele forløbet været meget engagerede og været gode til at komme med input og ideer, som gruppen selv kunne sortere i for at holde en rød tråd. 6. Læreprocessen Inden projektets start var der ingen i gruppen, der havde nogle nævneværdige erfaringer eller viden omkring huses varmebehov eller isolering. Det var derfor nødvendigt at læse noget grundlæggende materiale, inden vi kunne gå i gang med en egentlig strukturering af projektet. De opstillede delmål er af samme årsag blevet ændret løbende, som vi har erhvervet os mere viden. Det, på det tidspunkt, indsamlede materiales relevans blev vurderet på et gruppemøde, så det irrelevante hurtig blev sorteret fra. Derefter kunne struktureringsfasen påbegyndes. Denne blev gennemarbejdet samlet af hele gruppen, så alle havde indflydelse på samtlige afsnit. Metoden, hvor en midlertidig indholdsfortegnelse stykkes sammen og derefter udpensles mht. indholdet af de enkelte afsnit, er efter gruppens overbevisning meget effektiv og er klart noget, man vil tage med videre. Da alle er 7

8 klar over, hvad der skal med hvor, sker det kun sjældent, at to kommer til at skrive det samme. Det er så vidt muligt blevet efterstræbt, at de færdige afsnit er blevet lagt ud på Internettet, så de andre gruppemedlemmer kunne læse det og komme med konstruktiv kritik. Dette har dog ikke altid virket, dels pga. tidspres, og dels pga. at der har været roteret i undergrupperne, og der er på den måde alligevel kommet andre øjne på. Rokeringsprincippet har fungeret, og det er, som tidligere nævnt, gruppens opfattelse, at det har hjulpet til en god forståelse for hele projektet og givet en god afveksling. Gruppen har været god til at udveksle erfaringer og viden, når der kom en ny person på emnet, men vi må sande, at dette også har taget noget tid, og det er derfor ikke den mest effektive arbejdsform. Gruppen er også klar over, at det ikke er denne måde, der bliver arbejdet på i erhvervslivet, men da dette er en uddannelsesinstitution, blev denne metode alligevel foretrukket, for at alle størst mulig viden om emnets enkelte delområder. De opstillede delmål har gennem projektet hjulpet os til at holde fokus, da vi altid har vidst, hvilke mål der skulle opfyldes, og de har givet et godt overblik over, hvilket niveau der skulle opnås under de forskellige underemner. 7. Konklusion Generelt må projektforløbet siges at have gået godt. Gruppen har været engageret og arbejdet professionelt, hvilket har medført, at der også har været tid til mindre projektrelaterede ting. De faglige succeskriterier er indtil nu indfriet, og der er hos alle gruppens medlemmer opnået en viden omkring emnet, svarende til de i delmålsformuleringen opsatte mål. Samtidig er fiaskokriterierne indtil videre undgået. Fordelingen af roller gennem projektet har fungeret, og der vil som nævnt blive overvejet, om der skal uddelegeres flere ansvarsområder til P2 såsom filadministrator og planlægger. Planlægningsfasen kunne virke langsommelig, men det har senere vist sig at være praktisk, at denne prioriteres højt, da der generelt har været en god organisering. 8

9 Gennem projektperioden har vi som nævnt benyttet os af gruppebyt under skrivefasen. På trods af advarsler herom har det fungeret upåklageligt for gruppen og sikret god vidensfordeling. Det at gruppen rettede samlet ved brug af en projektor gav alle medlemmerne god indsigt i rapporten. Dette er dog et punkt, der muligvis kan effektiviseres i kommende projekter i tilfælde af tidspres. De to uger, som var afsat til rettefasen, var passende, da der var mulighed for at rette op på eventuelle overraskelser. Vi har haft et godt samarbejde med vores to vejledere og har fået et godt udbytte af vores møder med dem. Dog skal arbejdsblade i de kommende projekter sendes rettidigt, for at give vejlederne bedre betingelser. Gruppen føler, at samarbejdet og projektet er gået så godt, at der tilstræbes, at dette samarbejde fortsættes i P2, såfremt gruppens faglige interesser kan forenes i et for alle gruppemedlemmer ønskeligt projekt. 9

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Procesanalyse for P1

Procesanalyse for P1 Procesanalyse for P1 P1-projekt - 1. semester 2006 Sundhedsteknologi Gruppe A219 Aalborg Universitet 1 Indhold Introduktion...2 Gruppe A219...2 Projekttitel...2 Forventninger til P1...3 Projektplanlægning...3

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Informatik - Procesanalyse

Informatik - Procesanalyse Informatik - Procesanalyse Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår, Modellernes Virkelighed Martin Langbak Mette Larsen Morten Holst Niels Wittrup Andersen Nino Tiainen Ole Kallehave Rasmus Eriksen 2.

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave om illustrationer i grupperum Opsamling på opgave Hvad skal

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave (Opsamling på opgave) Hvad skal der stå i procesanalysen Hvad

Læs mere

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed 2006 MORTEN JENSEN LARS NØRGAARD KRISTIAN SKOVHUS LASSE SOHRT DANIEL TEGNER STEFFEN VANGSGAARD AFSNIT: INDHOLD Indhold 1 Indledning og forventninger til P1 3 2 Samarbejdet

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

Samarbejdsaftale B213

Samarbejdsaftale B213 Samarbejdsaftale B213 14. oktober 2009 Indhold 1 Samarbejdsaftale 2 1.1 Gyldighed............................... 2 1.2 Mødetider............................... 2 1.3 Projektleder..............................

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion

Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion 1 Studieforløbsbeskrivelse: Ud fra den udleverede studiebeskrivelse over gruppens opstart, fremgang og gennemførsel, forstår vi denne opgave, som et led i at opnå større og mere kvalificeret viden. Denne

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Procesanalyse A312 20. december 2005

Procesanalyse A312 20. december 2005 Procesanalyse A312 20. december 2005 Indhold 1 Indledning..................................... 3 2 Vidensdeling................................... 3 3 FSK........................................ 3 4 Tidsplan......................................

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1)

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1) Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse Typer af formidling SLP 7 Lars Peter Jensen Indhold: Projektformidling Projektpræsentation Brug af illustrationer Hvad skal der stå

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan

Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan 3 Procesanalyse Dette er procesanalysen for gruppe B204 på Informatik studiet ved Den Teknisk- Naturvidenskabelige Basisuddannelse på Aalborg Universitet. Projektet omhandlede Elektroniske Patientjournaler

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Indhold. Best Praksis fra P1. Casestart. Casestart. Casestart. Casestart 02-02-2010

Indhold. Best Praksis fra P1. Casestart. Casestart. Casestart. Casestart 02-02-2010 Indhold Best Praksis fra P1 Om at få startet casene op med gode og relevante aftaler. Lars Peter Jensen Caseafslutning Samarbejde med facilitator Det vil vi tage med os: Vi vil helt klart tage brainstormen

Læs mere

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl.

Et krav til portfolien var at det skulle udvikles fra bunden uden brug af CSS-frameworks, samt HTML og CSS skulle valideres uden fejl. Indledning Mit sidste projekt her på 1.semester gik ud på at jeg skulle lave et redesign af mit første portfolio, som jeg lavede i starten af semesteret. Formålet var at vise hvad jeg havde lært siden

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Jungs personlighedstyper

Jungs personlighedstyper Få styr på samarbejdet SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Projektarbejdets faglighed Analyseværktøjer Gruppen et sammenrend af personligheder Roller og funktioner i gruppen

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Projektarbejde med scrum- metoden

Projektarbejde med scrum- metoden Projektarbejde med scrum- metoden Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Roller og terminologi i scrum... 3 Opgavestilleren... 3 Scrum Masteren... 3 Projektgruppen... 3 Sprint... 3 3 Møder... 3 Planlægningsmødet...

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor Når først

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Banner projekt. 1.semester

Banner projekt. 1.semester 1.semester 2013 33 Banner projekt Kamilla Klein: Kleinovich@gmail.com Asger Onsberg: Sofie Jensen: sofierough@gmail.com Cathrine Petersen: cathrinegpetersen@hotmail.com Gruppe nummer Hold Årgang Lærer

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata I nedenstående forsøges at besvare mange af de spørgsmål, som der erfaringsmæssigt stilles i forbindelse med synopsis-eksamen

Læs mere

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer til planlægning og styring Eksempler på projektplaner

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

P1-projekt den 08-10-2001 / 18-12-2001 Storgruppenr. 0132. Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Aalborg Universitet

P1-projekt den 08-10-2001 / 18-12-2001 Storgruppenr. 0132. Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Aalborg Universitet P r o c e s a n a l y s e P1-projekt den 08-10-2001 / 18-12-2001 Storgruppenr. 0132 Gruppenr. D315 Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse Indhold 1 Forventninger 3 2 Planlægning 4 2.1 Projektperiodens

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer?

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer? Hvor har du undervisningen? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? - Andet, hvad? Antropologi Supp.-kursus. Udd sygeplejerske

Læs mere

En måned med mange aktiviteter!

En måned med mange aktiviteter! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: En måned med mange aktiviteter! Marts 2005 5. årgang nummer 3 Kildeskolen Høffdingsvej 14 2500 Valby Kontor: 38 79 01 40 Lærervær.:38 79 71 40 Indhold: * Skolekalender

Læs mere

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags. BALLERUP KOMMUNE Dato: 18. februar 2016 Sagsid: Notat Evaluering af økologisk frugtordning i skolerne Indledning Der er i budgettet for 2015 afsat 1,5 mio. kr. til levering af økologisk frugt til folkeskolerne

Læs mere

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed?

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? En virksomhed skal ikke have ret mange ansatte, før det er værd at investere i en server, der kan gøre det meget

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse 1. Formål. Vedtægter for DIPU's kursusråd. 1.1 Styrke samarbejdet mellem studerende, terapeuter og ledelse 1.2 Inspirere til fornyelse og ændringer af såvel administrative som undervisningsmæssige arbejdsgange.

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Projektbeskrivelse Informations Teknologi

Projektbeskrivelse Informations Teknologi Projektbeskrivelse Informations Teknologi Upload og indeksering af elev og -projektopgaver i skolemiljøet Indledning: Som nystartet på et gymnasium kan omvæltningen fra elev til påbegyndende studerende

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen

Læs mere

Projektdesign. Projektdesign. Projektdesign. Mål: Midler/program: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er.

Projektdesign. Projektdesign. Projektdesign. Mål: Midler/program: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er. Projektdesign Mål: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er. 1 Midler/program: Projektdesign Hvad er et projektdesign? Mål, midler, dokumenter og status for såvel projektet som processen Eksempler

Læs mere

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14

Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet

Læs mere

Bilag. Interview med Anker Mikkelsen. Briefing

Bilag. Interview med Anker Mikkelsen. Briefing Bilag Interview med Anker Mikkelsen Briefing Er det i orden vi optager interviewet? Det interview, vi skal begynde på om lidt, er en vigtig del af den undersøgelse, vi er i gang med at lave om, hvordan

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Journalistisk referat

Journalistisk referat Journalistisk referat Mødet i dag havde som hovedfokus at skabe overblik over de forskellige udvalg og deres arbejde, opdatere udvalgende, samt at diskutere strukturen for Studenterhuset herunder også

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Overlevelse

Læs mere

Samværsregler på Amager Fælled skole

Samværsregler på Amager Fælled skole Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt bliver gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10 - Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge

Læs mere