Projekt : Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram

Transkript

1 NOTAT BILAG 1 TIL SAMLERAPPORT Projekt : Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram Kundenavn : Fødevareministeriet, FødevareErhverv Emne : Notat vedrørende evalueringsspørgsmål til midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram Til : Styregruppemøde med deltagelse af FERV, Orbicon Leif Hansen og Epinion den 10. maj maj 2010 Projektleder : Morten Kvistgaard Kvalitetssikring : Claus Goldberg Revisionsnr. : Endelig version Udgivet : 6. maj 2010, -> 31. maj Indledning I perioden fra april til oktober 2010 gennemfører Orbicon Leif Hansen i samarbejde med Epinion (herefter evaluator) midtvejsevalueringen af det danske landdistriktsprogram Nærværende notat vedrører fastlæggelse af evalueringsspørgsmål, kriterier og indikatorer og udgør det centrale indledende dokument i relation til strukturering og planlægning for evalueringen. Notatet udgør grundlag for drøftelse på det fastlagte møde mellem FødevareErhverv og evaluator på andet styregruppemøde den 10. maj Evalueringsspørgsmålene er et af de afgørende elementer i relation til belysning og vurdering af programmets gennemførelse og effekter. Evalueringsspørgsmålene præciserer hvilke potentielle effekter, der skal belyses under evalueringen, hvilke bedømmelseskriterier, det er hensigten at anvende og hvilke indikatorer det er hensigten at inddrage, for at bedømme opfyldelsen af ordningernes målsætninger. Notatet indeholder forslag til fastlæggelse af de fælles kapitelspecifikke, de programspecifikke, de tværgående og de administrative spørgsmål for det danske program for perioden Opdelingen følger Kommissionens retningslinier for gennemførelse af midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammer. Det skal indledningsvis understreges at visse af de valgte indikatorer vil være vanskelige at info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: FRI

2 belyse fuldstændigt, men i tilfælde af utilstrækkelige data vil kvalitative vurderinger indgå til belysning af de pågældende forhold. 2. Fælles og programspecifikke evalueringsspørgsmål 2.1 Ordninger for innovation og udvikling (Erhvervsstøtteordningen) samt fødevarekvalitet Indledning Det danske landdistriktsprogram rummer under akse 1 to centrale ordninger: Erhvervsudviklingsordningen og Fødevarekvalitetsordningen. De to ordninger er baseret på følgende kapitler i forordningen/foranstaltninger under forordningen: 111, 121, 123, 124, 132 og 133. Der er tale om to integrerede ordninger, der gør det muligt for den enkelte ansøger at sammensætte sin ansøgning om tilskud til sine aktiviteter i forhold til det sæt af problemstillinger, som vedkommende står overfor. Ordningerne afspejler således i deres sammensætning og integration netop den kompleksitet, som den enkelte virksomhed og bedrift står i. Den interventionslogik der kendetegner de to ordninger er ikke gentaget her, men der henvises til programteksten. Dataindsamling Dataindsamlingen til akse 1 ordningerne er sammenfattet nedenfor. Erhvervsstøtteordningen Desk research Sagsgennemgang Kvantitativ telefoninterviewbaseret spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere i alt ca. 350 gennemførte interview (målgruppen er bedrifter og virksomheder) Kvalitative interviews Udarbejdelse af 3 casestudier udvalgt blandt projektporteføljen Fødevarekvalitet Desk research Sagsgennemgang Kvalitative interviews Udarbejdelse af 3 casestudier Det skal bemærkes, at der ikke i tilbuddet på løsning af opgaven er indeholdt omkostninger til gennemførelse af dataindsamling blandt forbrugere, jfr. de fælles evalueringsspørgsmål 12 og 15. Evalueringsspørgsmål De evalueringsspørgsmål, der påtænkes bragt i anvendelse i evalueringen er anført nedenfor. Der er hovedsageligt tale om fælles kapitelspecifikke spørgsmål med reference til de kapitler, der er nævnt ovenfor. Tabellen nedenfor viser spørgsmålene, kriterierne efter hvilke de vil blive besvaret, samt de indikatorer der 2/53

3 vil blive brugt til besvarelse af spørgsmålene. Der er ikke umiddelbart fravalgt fælles kapitelspecifikke spørgsmål, men et enkelt er bragt til diskussion. Der er endvidere formuleret tre programspecifikke spørgsmål, der indfanger de specifikke spørgsmål, som det danske program adresserer, bl.a. vedr. gener fra animalsk produktion for omgivelserne, dyrevelfærd og sundhed, fødevaresikkerhed og hygiejne samt arbejdsmiljøforhold. Erhvervsstøtteordningen og Fødevarekvalitetsordningen Spørgsmål Kriterier Indikatorer Datakilder Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har de gennemførte aktiviteter vedr. uddannelse, træning, information og spredning af viden og innovativ praksis forbedret arbejdsproduktivitet og/eller andre elementer relateret til konkurrenceevne i landbrugs- fødevare og skovbrugssektoren? (111) 2. I hvilket omfang er støttede uddannelsesog trænings-aktiviteter i overensstemmelse med behovene i sektoren og i sammenhæng med andre ordninger under programmet? (111) 3. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til en bedre anvendelse af produktionsfaktorer på bedrifter? (121) 4.I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til at fremme introduktion af nye teknologier og innovation? (121, 123) Bruttoværditilvækst og arbejdsproduktivitet og andre forhold vedr. driften af virksomheden er forbedret som følge af de gennemførte aktiviteter Der er stor efterspørgsel efter relevante uddannelses- og træningsaktiviteter, herunder efter besøg af rejsehold Faktorproduktiviteten er steget, arbejdsproduktiviteten er steget Støttede bedrifter og virksomheder angiver at have indført nye teknologier og gennemført innovation som følge af støtte til investeringer, uddannelse, rejsehold Angivet betydning (høj/lav) af gennemførte aktiviteter Kvalitativ og evt. kvantitativ angivelse af betydning i eksempler og cases vedr. bruttoværditilvækst og arbejdsproduktivitet Angivet relevans af aktiviteterne (kurser, rejsehold mv.) og sammenhæng med programmets andre ordninger (høj/lav) Angivet relativ ændring i faktorproduktiviteten og i arbejdsproduktiviteten Antal nye teknologier og innovationer Ændring ift. foregående programperiode Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research, bl.a. i form af en kontrafaktisk analyse Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for 3/53

4 mv. Desk research 6. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til bæredygtige aktiviteter på bedrifter? (121) 7. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til at forbedre kvaliteten af jordbrugs og skovbrugsprodukter (123) Støttede bedrifter angiver, at støttede investeringer fremmer bedrifternes bæredygtighed, økonomisk og miljømæssigt Kvaliteten af bedriftens produkter er forbedret Bedriftens produkter er i overensstemmelse med givne kvalitetsstandarder Angivet relativ forbedring i økonomisk og miljømæssig bæredygtig som konsekvens af investeringen Andel af kvalitetsprodukter ift. standard produkter (mængder, salgsværdi, prisforskel ml. kvalitetsprodukter og standard produkter) Andel af kvalitetsprodukter solgt under forskellige mærker (EU, nationale, andre mærker) Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research 8. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til at forbedre effektiviteten (efficiency) i forarbejdning og markedsføring af jordbrugs- og skovbrugsprodukter? (123) Værdien af forarbejdede og markedsførte jordbrugs- og skovbrugsprodukter er øget som konsekvens af investeringerne Angivet relativ ændring i værdi og i værditilvækst af jordbrugs- og skovbrugsprodukter Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research 9. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til forbedret markedsadgang og markedsandel for landbrugs- og skovbrugsbedrifter, inklusiv sektor for fornyelig energi? (121, 123, 132) Markedsadgangen er øget Angivet øget afsætning af jordbrugs- og skovbrugsprodukter (% og Kroner), samt af fornyelig energi (%, Kroner og evt. energiangivelse) Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research 10. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til forbedret markedsadgang og markedsandel for landbrugs- og skovbrugsprodukter gennem udvikling af nye produkter, processer og teknologier ved hjælp af Samarbejde i værdikæden som konsekvens af støtten har bidraget til nye produkter og processer og ny markedsadgang Angivet betydning (høj/lav) af samarbejdet i værdikæden 4/53 Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research

5 samarbejde mellem aktørerne i værdikæden? (124) 11. I hvilket omfang har støttede investeringer bidraget til forbedring af konkurrenceevnen i jordbrugs- skovbrugsog fødevaresektoren? (121,123,124,132,133) 12. I hvilket omfang har støtten bidraget til øget værditilvækst for støttede bedrifter? (132) 13. I hvilket omfang har støtten bidraget til at øge markedsandelen af højkvalitetsprodukter? (133) Konkurrenceevnen er steget i blandt støttede bedrifter og i sektoren som helhed Kvalitetsprodukter har medført øget værditilvækst Bedriftens andel af højkvalitetsprodukter er øget Nationale programspecifikke evalueringsspørgsmål Angivet betydning for konkurrenceevne (høj/lav) af støtten Angivet stigning i konkurrenceevnen (%) ift. året før investeringen Bruttofaktorindkomste n er øget (%, kr.) Højkvalitetsprodukter som andel af den samlede omsætning (%) Værdi af højkvalitetsprodukter (øgning, kr.) Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research, herunder en kontrafaktisk analyse Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research, her under kontrafaktisk analyse Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research I hvor høj grad bidrager de støttede projekter til specifikke nationale målsætninger? De gennemførte investeringer bidrager til at reducere lugtgener fra animalsk produktion, sikre en hensigtsmæssig opbevaring af gylle, sikre hygiejne og fødevaresikkerhed samt produktsporing, dyrevelfærd og dyresundhed, økologi samt arbejdsmiljøforhold Projektspecifikke indikatorer Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research 5/53

6 I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål? Der kan konstateres høj grad af målopfyldelse Projektspecifikke indikatorer Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for Desk research Hvor attraktiv/relevant fremstår ordningen for målgruppen? Ansøgerkredsen opfatter ordningen som økonomisk og indholdsmæssig attraktiv, og der er stor efterspørgsel efter ordningen, således at ordningens ramme udfyldes Projektansøgninger (antal og kr.) Projektbevillinger (antal og kr.) Brugertilfredshed (høj/lav) Telefonbaserede surveys blandt tilskudsmodtagere, Case-interviews med tilskudsmodtagere Interviews med repræsentanter for 2.2 Ø støtte ordning Indledning Det danske landdistriktsprogram indeholder under akse 2 en række ordninger med relation til ugunstige stillede områder, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, naturog miljøprojekter, landskabs- og biotopforbedrende beplantninger samt skovbrugsordninger. Ø-støtte ordningen Under Ø-støtteordningen kan gives arealstøtte til jordbrugere på 31 ugunstigt stillede små og mellemstore øer uden broforbindelse med fastlandet. Formålet med ordningen er at sikre landbrugsvirksomhed, beboelse og bevarelse af kulturlandskaber betinget af fortsat landbrugsdrift. Ordningen er en videreførsel af en tidligere tilsvarende ordning. Tilskuddet ydes pr. hektar jordbrugsmæssigt drevne arealer. Der skal indgå mindst 5 ha areal, der drives jordbrugsmæssigt og kan højst indgå 100 ha per landmand ved beregning af tilskud. Krydsoverensstemmelseskrav skal overholdes for hele bedriften og jordbrugerne kan søge om tilskud, selvom de modtager støtte under andre ordninger omfattet af landdistriktsprogrammet. Øer, der er omfattet af ordningen, er alle øer uden broforbindelse. Det er: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fanø, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Læsø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Samsø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Ærø og Aarø. 6/53

7 Ordningen adskiller sig fra ordninger i andre EU lande idet henvisning til områder med miljørestriktioner og bjergområder (artiklerne 13b og 16 i forordning 1257) ikke anvendes i Danmark. Det skyldes (udover manglen på bjerge ) at der opereres med en ensartet sats pr. ha som kompensation for den merudgift der er forbundet med at drive landbrug på de omfattede øer. Ordningen har hjemmel i foranstaltning 212 Ø-støtte. Der er i relation til ordningen defineret en række fælles evalueringsspørgsmål, der er 2 af disse det vil foreslås ikke medtages i evalueringen. Det foreslås at spørgsmålene: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at bevare landskabet og forbedre miljøet? udtages af evalueringen, idet der til dels en ensartet støtte pr ha. uanset den landbrugspraksis, der anvendes på arealet. Der vil desuden typisk være landbrugsaktiviteter, der fremmer bevarelse af landskabet og miljøet på de ugunstigt stillede arealer, der støttes under andre dele af landdistriktsprogrammet (f.eks. MVJ ordninger), hvor disse aktiviteter bliver evalueret. På baggrund af disse overvejelser foreslås følgende evalueringsspørgsmål: Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har kompensationstilskud bidraget til at sikre fortsat dyrkning af landbrugsarealer i områder med ulemper, bortset fra bjergområder? 2. I hvilket omfang har kompensationstilskud bidraget til bevarelse af et levedygtigt samfund i landdistrikter i områder med ulemper, bortset fra bjergområder? Merudgiften forbundet med at drive landbrug opvejes af støtten. Landbrugsstrukturen/ produktionen er sammenlignelig med produktionen i det øvrige Danmark. Jorden anvendes fortsat til landbrugsproduktion. Forholdet mellem støttesatsen og merudgifterne forbundet med produktionen. Omfanget af landbrugsproduktionen sammenlignet med det øvrige Danmark Ændringen i det udnyttede landbrugsareal på øerne omfattet af støtte-ordningen. Ændring i antal fastboende på øerne. Desk research af data / sagsgennemgang af tilgængeligt materiale Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos FERV (1-2) Kvalitativt interview af formanden for sammenslutningen af danske småøer Kvalitative telefoninterview med 20 støttemodtagere, målgruppen er landmænd 7/53

8 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Programspecifikke evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? 2. Hvor attraktiv eller afgørende er ordningen for støttemodtagerne som økonomisk supplement i forhold til de øvrige ordninger under landdistriktsprogrammet? Målgruppen opfatter ordningen som relevant og attraktiv, således at den økonomiske ramme udfyldes. Ordningen er incitament og økonomisk supplement i forhold til de øvrige ordninger Projektansøgninger (antal og kr.). Projektbevillinger (antal og kr.). Projektansøgninger (antal og kroner) Projektbevillinger (antal og kroner) centrale Desk research af data / sagsgennemgang af tilgængeligt materiale Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos FERV (1-2) Kvalitativt interview af formanden for sammenslutningen af danske småøer Kvalitative telefoninterview med 20 støttemodtagere, målgruppen er landmænd 2.3 Miljøvenlige jordbrugsordninger Det overordnede formål med tilskud til miljøvenlige jordbrugsordninger er at sikre beskyttelse af miljø og natur i særligt følsomme landbrugsområder. Mere specifikt er formålet at forsøge at fremme en miljømæssig bæredygtig landbrugsproduktion ved at tilskynde landmænd til at anvende landbrugsmetoder, som er i overensstemmelse med behovet for at sikre bæredygtige landskaber, varieret natur og et sundt miljø, sikre beskyttelse af biodiversitet og afværge klimaforandringer, inklusive reduktion af drivhuseffekten. Det er herunder formålet, at sikre en miljøvenlig ekstensivering af landbruget, fortsat anvendelse af lavintensive græsningssystemer, landskabspleje og vedligeholdelse af historiske og naturmæssige værdier på landbrugsjord, samt anvendelse af miljøplanlægning. Der er i relation til ordningerne yderligere specifikke mål omkring at; nedsætte udvaskningen af kvælstof, fremme miljøvenlig ekstensivering af landbruget anvende miljøplanlægning i jordbrugsdriften, beskytte vandløb og søer mod forurening med pesticider, påvirke ressourcerne af grundvand mindst muligt. Ordningerne er i Danmark fortsat karakteriseret af en relativ kompleks opbygning og ordningerne har mellem og indenfor programperioderne undergået stadige 8/53

9 ændringer. Det gælder tilsvarende for programperioden der indgår i nærværende midtvejsevaluering, men hvor det væsentligt skift i ordningerne der er sket den 1. januar 2010 med baggrund i beslutningen om grøn vækst ikke er omfattet direkte af evalueringen. Ordningerne har typisk bidraget til at opfylde planlægning affødt af internationale forpligtigelser og reguleringer, som f.eks. EU reguleringer og internationale konventioner på miljø- og naturområdet. Ordningerne bidrager herved til opfyldelse af forpligtigelserne i vandmiljø- og pesticidplanlægningen, gennemførelse af EU reguleringer i forhold til natur (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne), Biodiversitetskonventionens og EU's mål omkring standsning af tilbagegangen i biodiversiteten, samt den nationale handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark. Ordningerne omkring miljøbetinget tilskud og omlægning til økologi og plantegenetiske ressourcer er behandlet som selvstændige ordninger i relation til evalueringsspørgsmålene. Det er ligeledes hensigten at behandle de nævnte ordninger i selvstændige delrapporter i relation til midtvejsevalueringen. Ordningen består herefter af følgende underordninger: 1. Pleje ved afgræsning og slæt af græs- og naturarealer, 2. etablering og drift af vådområder, og 3. Etablering af brak i randzoner. Under 1. Pleje ved afgræsning og slæt af græs- og naturarealer er formålet specielt at sikre beskyttelse af vandområder ved at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og sikre reduktion af brugen af pesticider. Formålet er også at beskytte og forbedre natur- og biotopforholdene på landbrugsog naturarealer. Støtte ydes til pleje af græs- og naturarealer ved afgræsning eller slæt i særligt udpegede områder. Der gives arealstøtte efter fastlagte støttesatser. Ordningen har hjemmel i foranstaltning 214. De relevante fælles evalueringsspørgsmål i relation til delordningen omkring pleje er: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af levesteder og biodiversitet? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika? I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer? Der skal skelnes mellem bidraget fra miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der er gennemført som krævende områdespecifikke foranstaltninger, og mindre krævende foranstaltninger, der er gennemført over en bred front. 9/53

10 Under 2. Etablering og drift af vådområder er formålet at beskytte og forbedre vandmiljøet ved etablering eller drift af vådområder. Det kan specielt sikre reduktion af udvaskning af fosfor og kvælstof og reducere brugen af pesticider. Der yder støtte til investeringer forbundet med etablering af vådområder, støtte som kompensation for driftstab i forbindelse med omlægning til vådområde, og miljøvenlig drift af græs- og naturarealer i vådområdet. Der vil i forbindelse med projekterne blive etableret vådområder med varierende habitater spændende fra sø-naturtyper til våde enge. Der er yderligere en mulighed for støtte til statsligt opkøb af arealer i projektområderne. Ordningen har hjemmel i foranstaltningerne 214, 216 og 323 De relevante fælles evalueringsspørgsmål i relation til delordningen omkring vådområder er: I relation til 214: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af levesteder og biodiversitet? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika? I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer? Der skal skelnes mellem bidraget fra miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der er gennemført som krævende områdespecifikke foranstaltninger, og mindre krævende foranstaltninger, der er gennemført over en bred front. Følgende spørgsmål er det derimod ikke relevant at besvare under denne delordning: I hvilket omfang har ordningen bidraget til at afbøde klimaændringer? I relation til 216: I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at opnå målsætninger om miljøvenlighed i landbruget? (Foreslås slået sammen med spørgsmålet om bæredygtighed ovenfor) I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge herlighedsværdien for offentligheden af Natura 2000-områder og/eller andre områder med høj naturværdi? (Foreslås slået sammen med spørgsmålet om landskaber ovenfor) 10/53

11 I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at bevare landskabet og forbedre miljøet? (Foreslås slået sammen med spørgsmålet om landskaber ovenfor) I relation til 323 er der opstillet følgende tre fælles evalueringsspørgsmål: I hvilket omfang har foranstaltningen bevaret landdistrikternes tiltrækningskraft? I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til bæredygtig forvaltning og udvikling af Natura 2000-lokaliteter eller andre steder med høj naturværdi og til miljøbevidsthed i befolkningen i landdistrikterne? I hvilket omfang har foranstaltningen bidraget til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne? De tre spørgsmål opfattes som mindre relevante eller er allerede besvaret under de øvrige foranstaltningsrelaterede spørgsmål. Under 3. Etablering af braklagte randzoner er formålet at fremme etablering af dyrkningsfri randzoner langs søer og åbne vandløb. Vådområderne skal være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, dvs. søerne skal være over 100 m 2. Det medfører reduktion af tilførslen af fosfor og plantebeskyttelsesmidler til overfladevand Formålet er endvidere at beskytte og forbedre natur- og biotopforholdene på landbrugs- og naturarealer. Ordningen har hjemmel i foranstaltning 214. De relevante fælles evalueringsspørgsmål i relation til delordningen omkring randzoner er: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af levesteder og biodiversitet? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika? I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer? Der skal skelnes mellem bidraget fra miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der er gennemført som krævende områdespecifikke foranstaltninger, og mindre krævende foranstaltninger, der er gennemført over en bred front. 11/53

12 Det resulterer i følgende forslag til evalueringsspørgsmål: Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige og miljøvenlige landbrugsmetoder? 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af levesteder og biodiversitet? Introduktion af mere bæredygtige og miljøvenlige landbrugsmetoder. Reduktion af negativ påvirkning af habitater og arter har fundet sted. Antal ha med ændret metodeanvendelse. Reduktion af næringsstof og pesticidanvendelse. Areal med ændret landbrugspraksis med reduceret negativ påvirkning. Øget biodiversitet agerlandsfugleindeks. Anvendelse af næringsstoffer og pesticider. Desk research af data / sagsgennemgang af tilgængeligt materiale Datakørsler i relation til databaser i FERV Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos FERV (1-3) Kvalitative telefoninterviews med 15 støttemodtagere under 3 underordninger til MVJ, målgruppen er landmænd 3. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? Jordbundskvaliteten er blevet forbedret. Jorderosion er blevet reduceret eller fjernet (ha eller antal landbrug). Areal af græsarealer, barrierer for erosion, ændret landbrugspraksis, eller andre tiltag for reduktion af jorderosion. 4. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika, herunder øget herlighedsværdien Den oplevelsesmæssige sammenhæng mellem landbrugs og naturarealer er blevet øget eller interview personer. Ha landbrugsareal der har bidraget. Ha landbrugsareal der 12/53

13 for offentligheden? sikret. Adgangsmuligheder til landskaber forøget. er blevet tilgængeligt for offentligheden. Ha med mere traditionel landbrugspraksis. 5. I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer (Dyrevelfærd, arbejdsmiljø og forurening, der ikke er dækket af de andre spørgsmål)? Øget dyrevelfærd, forbedret arbejdsmiljø og reduceret kemisk forurening. interviewede personer. Opgørelse over reduktion af anvendelse af potentielt forurenende kemikalier, forbedret arbejdsmiljø (udfra opnåelige indikator værdier for stofpåvirkning, arbejdsforhold, lugt, støv, temperatur osv.) 6. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at afbøde klimaændringer? Reduktion i udsendelse eller øgning i tilbageholdelse af CO2. Opgørelser/beregninger over reduceret udsendelse henholdsvis øget tilbageholdelse Programspecifikke evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har ordningerne bidraget til at reducere N- overskuddet i landbruget? 2. I hvilket omfang fremstår delordningerne som relevante eller attraktive for målgruppen? Anvendelse af nitrat reduceret. Tilfredshed hos støttemodtagere. Direkte værdier og indirekte beregnede værdier for reduktionen. støttemodtagere. støttemodtagere. Desk research af data / sagsgennemgang af tilgængeligt materiale Datakørsler i relation til databaser i FERV Kvalitative interviews af sagsbehandlere og medarbejdere hos FERV (1-3) Kvalitative telefoninterviews med 15 støttemodtagere under 3 underordninger til MVJ, målgruppen 13/53

14 3. I hvilket omfang har arealerne under MVJ ordningerne været inddraget kontinuert, og i hvilket omfang reelt indgået i en sammenhæng mht. naturbevarende effekt. Sammenhæng og kontinuitet i de støttede arealer Kørsel på databaser i FERV. er landmænd 2.4 Økologi Underordningerne vedrørende ekstensiv produktion på landbrugsjord og omlægning til økologisk drift er en del af de miljøvenlige jordbrugsordninger. De to underordninger er en videreførelse af tilsvarende ordninger under det tidligere landdistriktsprogram, der blev indført i Formålet med underordningerne er: at fremme økologisk jordbrugsproduktion at bidrage til at mindske anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler (pesticider) i landbruget at bidrage til at beskytte vandmiljøet ved at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet at bidrage til at beskytte og forbedre natur- og biotopforholdene på landbrugsarealerne. Der er for de to underordninger formuleret kvantificerede mål for følgende indikatorer: areal under succesfuld jordforvaltning biodiversitet (bestand af ynglefuglearter på landbrugsjord) areal med høj naturværdi N-overskud i landbruget. I EU s sæt af fælles indikatorer, der er af potentiel relevans for de to underordninger, indgår også produktionen af vedvarende energi. Underordningerne forventes dog at være neutrale i forhold hertil. Underordningerne for økologi og ekstensiv produktion har hjemmel i foranstaltning 214b og 214c under de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. For disse er der defineret en række fælles evalueringsspørgsmål, hvoraf flertallet er relevante i forholdt til de to underordninger. Følgende evalueringsspørgsmål vurderes dog ikke at være direkte relevante i forhold til de to underordningers formål: I hvilket omfang har ordningen bidraget til af afbøde klimaændringer? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika? 14/53

15 Da underordningerne som nævnt er videreført fra landdistriktsprogrammet for , er det endvidere relevant at inddrage et udvalg af de evalueringsspørgsmål, der blev anvendt ved slutevalueringen af dette program. På baggrund af disse overvejelser foreslås følgende evalueringsspørgsmål anvendt ved midtvejsevalueringen: Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har underordningerne bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? Underordningerne har bidraget til, at det økologisk dyrkede areal og arealet med ekstensiv produktion er øget i forhold til baseline (2006). Landbrugsareal der dyrkes økologisk (ha). Landbrugsareal der dyrkes med støtte til ekstensiv produktion (ha). tilskudsmodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere. 2. I hvilket omfang har underordningerne bidraget til bevarelse og forbedring af levesteder og biodiversitet? Levesteder og biodiversitet er bevaret eller forbedret. Bestandsindeks for ynglefuglearter på landbrugsjord. Antal ha landbrugsareal af høj naturværdi (HNV). tilskudsmodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere. 3. I hvilket omfang har underordningerne bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? Jordbundskvaliteten er forbedret gennem omlægning til økologisk drift. Landbrugsareal der dyrkes økologisk (ha). tilskudsmodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere. 4. I hvilket omfang har underordningerne bidraget til miljøforbedringer 1)? a. Kemisk forurening af jord, overfladevand og grundvand er reduceret. b. Arbejdsmiljøet er forbedret gennem reduceret anvendelse af pesticider. c. Økologisk opdrættede dyr udgør en øget andel Landbrugsareal der dyrkes økologisk eller med støtte til ekstensiv produktion (ha). Salg af pesticider til landbrugsformål (tons og behandlingshyppighed). Antal husdyr, der Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af 15/53

16 af den danske husdyrbestand. opdrættes økologisk (antal og % af samlet bestand). tilskudsmodtagere. tilskudsmodtagere og andre. Programspecifikke evalueringsspørgsmål 5. I hvilket omfang har underordningerne bidraget til at reducere N-overskuddet i landbruget? N-overskuddet er reduceret gennem en forøgelse af det økologisk eller ekstensivt dyrkede areal. Nettoareal omlagt til økologisk eller ekstensiv produktion. Ændring af N- udvaskning som følge af omlægning 2). Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. 6. I hvilket omfang har underordningerne bidraget til at understøtte en omlægning til økologisk drift? 3) Tilskudsordningerne har bidraget til at understøtte omlægningen. Nettoareal omlagt til økologisk eller ekstensiv produktion. tilskudsmodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere. 7. I hvilket omfang fremstår underordningerne som relevante og attraktive for målgruppen? Målgruppen opfatter underordningerne som relevante og attraktive, således at de økonomiske rammer udfyldes. Antal aftaler. Afholdte udgifter. tilskudsmodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere. 8. I hvilket omfang har støtten bidraget til at forøge forbrugernes opmærksomhed omkring højkvalitetsprodukter? Forbrugerne registrerer et øget udbud af højkvalitetsprodukter Afsætningen af højkvalitetsprodukter øges (værdi og andel af samlet afsætning, udvalgte produkter) Tilkendegivelser fra forbrugere om udbud af højkvalitetsprodukter Data fra den generelle monitorering af informationskampagner vedr. økologi, forestået af FERV 9. Hvad har været bevæggrundene for nye ansøgeres ønske om overgang til Antal af nye økologiske jordbrugere. støttemodtagere. 16/53

17 økologisk drift. 1) Defineret som miljøforhold, der ikke dækkes af de øvrige, fælles evalueringsspørgsmål (kemisk forurening, arbejdsmiljø og dyrevelfærd). 2) Beregnes separat for kvægbrug og planteavlsbrug, jf. Waagepetersen (2008): Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug. 3) Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse vil afdække yderligere bevæggrunde til omlægning. 2.5 Plantegenetiske ressourcer Ordningen for plantegenetiske ressourcer er en videreførelse af den tidligere ordning vedrørende demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for jordbrug og fødevarer, der blev åbnet i Det overordnede formål med ordningen er beskyttelse af plantegenetiske ressourcer ved at yde støtte til projekter, der har til formål at bevare og fremme bæredygtig udnyttelse af de ældre danske bevaringsværdige plantegenetiske ressourcer. Herved suppleres den statiske bevaring af disse ressourcer i genbanker med en mere dynamisk bevaring på gårdniveau. Der er herudover formuleret et antal mere præcise mål. Da ordningen er en videreførelse af en ordning, der også indgik i slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram , er det nærliggende at tage udgangspunkt i de programspecifikke evalueringsspørgsmål, der anvendtes ved slutevalueringen (jf. nedenfor). Ordningen har hjemmel i foranstaltning 214f, der er en del af de miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. For disse er der defineret en række fælles evalueringsspørgsmål, hvoraf følgende dog vurderes ikke at være direkte relevante i forhold til den specifikke ordnings formål: I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af jordbundskvaliteten? I hvilket omfang har ordningen bidraget til at afbøde klimaændringer? I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller forbedring af landskaber og deres karakteristika? I hvilket omfang har ordningen bidraget til miljøforbedringer? På baggrund af dette foreslås følgende evalueringsspørgsmål: Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse og forbedring af Biodiversiteten er forbedret gennem en øget udbredelse af de plantegenetiske Antal ældre danske sorter, der dyrkes. Antal bedrifter med dyrkning af ældre Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. 17/53

18 biodiversiteten (den genetiske diversitet)? ressourcer. danske sorter. 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bevarelse eller fremme af bæredygtige landbrugsmetoder? Ordningen har bidraget til at fremme bæredygtige landbrugsmetoder ved at skabe ny viden om sorternes egnethed til miljøvenlig dyrkning. Tilgængelig information i projektrapporter og projekt web-sites.. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre. Programspecifikke evalueringsspørgsmål 3. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at øge sortimentet af danske plantetyper (plantegenetiske ressourcer), der er til rådighed for landbrugere? De støttede projekter har skabt mulighed for at øge sortimentet af danske plantetyper, der er til rådighed for landbrugere. planteavlskonsulenter og andre. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre. (nyt spørgsmål) 4. I hvilket omfang har ordningen bidraget til at fremskaffe viden om de ældre danske sorters egnethed til miljøvenlig, herunder økologisk, dyrkning? Ordningen har bidraget med ny viden om de ældre danske sorters egnethed til økologisk og anden miljøvenlig dyrkning. Tilgængelig information i projektrapporter og projekt web-sites.. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre. (nyt spørgsmål) 5. I hvilket omfang har ordningen Landmændenes kendskab til og interesse for Statistiske data vedr. dyrkning og afsætning af ældre Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 18/53

19 bidraget til at øge interessen for plantegenetiske ressourcer generelt og ældre danske sorter specifikt? ældre danske sorter er øget. danske sorter. tilskudsmodtagere og andre. ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med tilskudsmodtagere og andre. (gentages fra slutevalueringen) 6. I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? (gentages fra slutevalueringen) Målgruppen opfatter ordningen som relevant og attraktiv, således at den økonomiske ramme udfyldes. Projektansøgninger (antal og kr.). Projektbevillinger (antal og kr.). Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. 2.6 Natur og Miljøprojekter Ordningen for tilskud til natur og miljøprojekter er ny fra starten af programperioden. Det overordnede formål med ordningen er at: Fremme natur- og miljøvenlig drift på landbrugs- og naturarealer Bevare og fremme den biologiske mangfoldighed i den danske natur Bevare de rekreative værdier i landdistrikterne Fremme dyrevelfærd for græssende husdyr i natur- og landskabsplejen. Støtte etablering og vedligehold af diger. Der er tale om en integreret ordning, der har hjemmel i følgende tre foranstaltninger: Planlægning af natur- og miljøprojekter i det åbne land og skov (foranstaltning 323b) Ikke-produktionsfremmende investeringer i forbindelse med beskyttelse af miljø, natur og dyrevelfærd (foranstaltning 216a) Arrondering gennem jordfordeling (foranstaltning 125). For disse tre foranstaltninger er der i alt defineret otte fælles evalueringsspørgsmål. Det vurderes at følgende fælles evalueringsspørgsmål ikke er direkte relevant i forhold til den specifikke ordnings formål: I hvilket omfang har ordningen fremmet landbrugs- og skovbrugsbedrifternes konkurrenceevne via infrastrukturforbedringer? På baggrund af dette foreslås følgende evalueringsspørgsmål: 19/53

20 Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har ordningen bevaret landdistrikternes tiltrækningskraft? (323) Forbedrede naturforhold og levevilkår omkring projektområderne. støttemodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. 2. I hvilket omfang har ordningen bidraget til bæredygtig forvaltning og udvikling af Natura 2000-lokaliteter og andre steder med høj naturværdi og til miljøbevidsthed i befolkningen i landdistrikterne? (323) Forbedrede naturforhold i Natura 2000 områder. støttemodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. 3. I hvilket omfang har Forøget herlighedsværdi på Desk research af ordningen bidraget til ejendommene. støttemodtagere. tilgængelige data. forbedring af Kvalitativt interview med 1-2 livskvaliteten i ordningsansvarlige landdistrikterne? medarbejder(e) i (323) FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. 4. I hvilket omfang har Etablering af nye søer og Desk research af 20/53

21 investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at opnå målsætninger om miljøvenlighed i landbruget? (216) 5. I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge herlighedsværdien for offentligheden af Natura 2000-området og/eller andre områder med høj naturværdi? (216) 6. I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at bevare landskabet og forbedre miljøet? (216) 7. I hvilket omfang har ordningen bidraget til omstrukturering og udvikling af fysisk potentiale via forbedring af infrastrukturen? (125) vandhuller. Forøget offentlig adgang til naturen. Græsningsselskaber dannet og afgræsning iværksat. Naturgenopretningsprojekter gennemført. Køb af suppleringsjord for produktionslandbrug i jordfordelingen (målt i ha tilkøbt areal). Reduceret kørsel på off. veje. Forbedret arrondering (reduktion i antal jordlodder) 21/53 støttemodtagere. Antal nye søer og vandhuller etableret. støttemodtagere. Nyetablerede stier i naturområder (m sti). støttemodtagere. Antal græsningsselskaber dannet og afgræsning iværksat. Antal naturgenopretningsprojekter gennemført og genoprettet areal (ha) støttemodtagere. tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere. Case studie af 1-2

22 Programspecifikke evalueringsspørgsmål 8. I hvor høj grad lever de støttede projekter op til henholdsvis projekternes egne mål og ordningens mål? 9. I hvor høj grad er / vil planlægningsprojekter efterfølgende (blive) gennemført? 10. I hvor høj grad har de støttede projekter bidraget til spredning af ideer om græsningsselskaber og andre former for miljø- og naturvenlig drift? 11. I hvor høj grad har de støttede projekter haft afledte effekter i form af efterfølgende projekter og tiltag indenfor miljø- og naturvenlig drift? Der kan konstateres høj grad af (forventet) målopfyldelse. Det planlagte projekt er gennemført eller forventes gennemført. Græsningsselskaber dannet og afgræsning iværksat. Konkrete afledte effekter og tiltag. støttemodtagere. støttemodtagere. støttemodtagere. Antal græsningsselskaber dannet og afgræsning iværksat. støttemodtagere. projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20. Case studie af 1-2 projekter. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews 22/53

23 med 20. Case studie af 1-2 projekter. 2.7 Landskabs- og biotopforbedrende foranstaltninger Ordningen for landskabs- og biotopforbedrende beplantninger er en videreførelse af den tidligere læhegns ordning. Læhegns indsatsen kan spores helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Det overordnede formål med ordningen er i dag at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved gennem beplantning at bevare og fremme miljø-, natur- og landskabsværdier og rekreative værdier, samt at etablere forbindelseslinjer i landskabet og at øge andelen af småbiotoper. Fokus for ordningen er således fra programperioden skiftet fra læhegn (bekæmpelse af vind erosion) mod det biotopforbedrende. Ordningen er ændret i marts 2010 ved udstedelse af ny bekendtgørelse i forbindelse med Regeringens tiltag omkring Grøn Vækst. Da ordningen er en videreførelse af en ordning, der også indgik i slutevalueringen af det danske landdistriktsprogram , er det nærliggende at tage udgangspunkt i de programspecifikke evalueringsspørgsmål, der anvendtes ved slutevalueringen (jf. nedenfor). Ordningen har hjemmel i foranstaltning 216a (støtte til ikke-produktive investeringer). For disse er der defineret tre fælles evalueringsspørgsmål, der alle vurderes til at være direkte relevante i forhold til den specifikke ordnings formål. På baggrund af disse overvejelser foreslås følgende evalueringsspørgsmål: Spørgsmål Kriterier Indikatorer Dataindsamling Fælles evalueringsspørgsmål 1. I hvilket omfang har investeringerne, hvortil der ydes støtte, bidraget til at opnå målsætninger om miljøvenlighed i landbruget? Forbedring af biotopforhold. Forøget herlighedsværdi på ejendommene. Forøget jagtværdi på ejendommene. støttemodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere (10 individuelle ansøgere og repræsentanter for 10 kollektive ansøgere). Case studie af 1-2 projekter. 23/53

24 2. I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at øge herlighedsværdien for offentligheden af Natura områder og/eller andre områder med høj naturværdi? Forbedring af biotopforhold. Forøget herlighedsværdi på ejendommene. Forøget jagtværdi på ejendommene. støttemodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere (10 individuelle ansøgere og repræsentanter for 10 kollektive ansøgere). Case studie af 1-2 projekter. 3. I hvilket omfang har investeringer, hvortil der ydes støtte, bidraget til at bevare landskabet og forbedre miljøet? Forbedring af biotopforhold. støttemodtagere. Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere (10 individuelle ansøgere og repræsentanter for 10 kollektive ansøgere). Case studie af 1-2 projekter. Programspecifikke evalueringsspørgsmål 4. I hvilket omfang fremstår ordningen som relevant og attraktiv for målgruppen? Målgruppen opfatter ordningen som relevant og attraktiv, således at den økonomiske ramme udfyldes. Projektansøgninger (antal og kr.) Projektbevillinger (antal og kr.) Desk research af tilgængelige data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere (10 individuelle ansøgere og repræsentanter for 10 kollektive ansøgere). Case studie af 1-2 projekter. 5. I hvilket omfang plantes 4400 støttemodtagere Antal støttemodtagere og Desk research af tilgængelige 24/53

25 landskabs- og biotopforbedrende beplantninger og 1700 ha biotopforbedrende beplantninger i programperioden. areal med biotopforbedrende beplantninger (ha) fordelt på geografi. data. Kvalitativt interview med 1-2 ordningsansvarlige medarbejder(e) i FERV. Kvalitative telefoninterviews med 20 tilskudsmodtagere (10 individuelle ansøgere og repræsentanter for 10 kollektive ansøgere). Case studie af 1-2 projekter. 2.8 Skovbrugsordninger Skovordningerne omfatter følgende ordninger: 1. Skovrejsning på landbrugsjord i skovrejsningsområder (foranstaltningsark 221) 2. Bæredygtig skovdrift (foranstaltningsark 225 og 227). For at klarlægge og strukturerer evalueringen af skovordningerne, har vi nedenfor opstillet vores forslag til evalueringsspørgsmål for hver af de tre ordninger. Skovrejsning (foranstaltningsark 221) Der ydes tilskud til at rejse privat skov på landbrugsjord i skovrejsningsområder som et fast arealtilskud pr. hektar. Dertil kommer tillæg for hegn, tillæg for anlæg og pleje uden brug af pesticider, tillæg for skånsom jordbehandling, tillæg for lokalitetskortlægning og udarbejdelse af kort og arealfastsættelse. Tilskud til etablering og pleje i de første 5 år udbetales i to rater. 1. Rate udbetales, når skoven er plantet, 2. rate udbetales, når træerne har en bestemt højde. Ordningens målsætning: - Etablering af 750 ha skov årligt på udpegede områder, hvor der er ønske om skovrejsning. - Ordningens opstillede indikatorer og mål: Type af indikator Indikatorer Mål /53