Beskæftigelsesplan 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesplan

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Forventninger til beskæftigelsen Lokale udfordringer JOBCENTRETS BORGERRETTEDE INDSATS Mål for den borgerrettede indsats DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Mål for den virksomhedsrettede indsats BUDGET Områdebevilling: beskæftigelse

3 1. Indledning Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og prioriteringer for indsatsen i Jobcenter Albertslund. Kommunalbestyrelsen fastlægger indsatsen ud fra de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcentret står overfor og fastsætter indsatsen inden for de rammer, som følger af lovgivningen og af Beskæftigelsesministerens udmeldte mål. Beskæftigelsesplanen ligger inden for rammerne af strategien Med beskæftigelse i centrum - en lokal strategi til en fælles aktiv indsats, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i oktober 2009, hvor beskæftigelsesplanen ses i sammenhæng med øvrige tiltag i Albertslund Kommune: Erhvervsservicestrategi, handicapområdet, boligsocialindsats, sundhedsindsats, integrationsområdet, ungestrategi og kommunen som arbejdsgiver. Derudover bygger den på Kommunalbestyrelsens vedtagelser af ny strategi for beskæftigelsesindsatsen fra marts 2012 på områderne ungeindsats, langtidsledige og akademikere samt på Arbejdsmarkedsudvalget anbefalinger til jobcentrets virksomhedsindsats fra juni Endelig skal beskæftigelsesplanen understøtte mål i Albertslund Kommunes strategi Forstad på forkant om etablering af nye arbejdspladser. Beskæftigelsesplan 2013 bygger videre på planen for 2012 og de foregående år. Der udvikles således over tiden på de forskellige mål og indsatser, men der videreføres også hidtidige erfaringer og initiativer. Beskæftigelsesplanen bygger desuden på Beskæftigelsesregionens analyser og prognoser for beskæftigelse og ledighed m.v. i regionen, og på Beskæftigelsesregionens anbefalinger på dialogmøder med Jobcentret, ligesom beskæftigelsesplanen følger Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for etablering af beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen vil blive udmøntet og konkretiseret gennem konkrete strategier på forskellige aktuelle områder. Jobcentret følger løbende udviklingen i jobcentrets målgrupper gennem såvel egne ledelsesinformationssystemer som opgørelserne på Regeringen har lagt op til, at der i løbet af 2012 skal vedtages reformer om bl.a. førtidspension og fleks-job, sygedagpenge, aktivering af kontanthjælpsmodtagere, finansieringen af beskæftigelsesområdet, ligesom der var planer om gennemførsel af tre-partsdrøftelser. Der er ikke i planen taget højde for eventuelle ændringer som følge af nye aftaler. Der kan derfor vise sig behov for justeringer i beskæftigelsesplanen i 2012 eller Jobcenter Albertslund arbejder målrettet efter at levere en kompetent og relevant service til både borgere og virksomheder. Beskæftigelsesplan 2013 er Jobcentrets strategi for, hvordan denne ambition opnås. Den indeholder Beskæftigelsesministerens og Beskæftigelsesregionens mål for beskæftigelsesindsatsen og bygger på de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer. Derefter er der lagt en lokal strategi for hhv. den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. Jobcenteret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere ledighedsydelse, ledige i fleksjob og i skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager Jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af 3

4 fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler, støtte til borgere med handicap m.v. Jobcentret skal være springbræt for de borgere, der ikke finder ordinært job af sig selv. Samtidig skal Jobcentret være en kompetent rekrutteringspartner for virksomheder i og uden for kommunen. Jobcentret skal være et vigtigt bidrag til en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats, hvorfor indsatsen skal ses i en større geografisk sammenhæng både i forhold til Vestegnen og i forhold til hele regionen. Følgende holdninger ligger til grund for arbejdet i Jobcentret: Fokus på ordinær beskæftigelse Fokus på en indsats, der medvirker til at afdække virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft Fokus på virksomhedsrettet aktivering Fokus på afklaring og vejledning af særligt udsatte grupper i forhold til arbejdsmarkedet, herunder borgere med handicap, unge samt indvandrere og efterkommere Fokus på indsats til tiden for alle målgrupper Datagrundlag Beskæftigelsesplanen er udarbejdet indenfor rammerne af den skabelon, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet som udgangspunkt for udarbejdelse af beskæftigelsesplan Målene i beskæftigelsesplanen skal være to-årige. Der skal måles udviklingen fra december 2011 til december Derved indeholder planen ikke kun de initiativer, der sættes i værk i 2013, men også den indsats der foregår og er foregået i

5 1.1 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Ministermål: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Ministermål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Ministermål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Det Regionale Beskæftigelsesråd/Beskæftigelsesregionen har fastlagt konkrete niveauer for de to af målene i Østdanmark, jf. tabel 1. Tabel 1. Oversigt over regionale niveauer for ministermålene i Østdanmark Dec Dec Udv. dec. 10 dec. 11 Mål dec Mål dec Udv. dec. 11 dec. 13. Pct. Unge i uddannelse Tilgang til FØP ,7% ,0% Langtidsledighed ,3% ,0% Virksomhedskontakt Kilde: Beskæftigelsesregionen, notat af 8. juni 2012 Der foreligger endnu ikke data for mål 1, hvorfor regionen ikke har kunnet fastsætte et niveau. Data forventes først klar i 3. kvartal Regionen fastsætter ikke niveau for mål 4, da det er den enkelte kommune, som selv fastsætter målene. 5

6 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer 2013 Set i forholdt til arbejdsmarkedet er Albertslund placeret således, at arbejdskraften i Albertslund agerer såvel i Hovedstaden som på store dele af Sjælland, hvorfor udfordringerne på arbejdsmarkedet skal ses i et noget større perspektiv end kommunen. 2.1 Forventninger til beskæftigelsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har udarbejdet rapporten Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2013 Analyserapport. Heri peger Beskæftigelsesregionen på konsekvenserne af den økonomiske tilbagegang siden Beskæftigelsen er faldet med personer samtidig med at ledigheden er mere end fordoblet til personer. Hvor beskæftigelsesfaldet i begyndelsen af krisen ramte fremstilling og byggeri, så er det det seneste år især den offentlige sektor, der har faldende beskæftigelse. Albertslund er en del af det fælles arbejdsmarked i Hovedstaden og i store dele af Sjælland. Der er en omfattende pendling ud og ind af Albertslund, hvorfor vurderingen af arbejdsmarkedet og udfordringerne på arbejdsmarkedet nødvendigvis må ses i et regionalt perspektiv. Problemstillinger og udfordringer beskrevet i Beskæftigelsesregionens rapporter er således også gældende for Albertslund. Figur 1: Udpendling og indpendling som andel af befolkningen (16-64 år), opgjort på kommuner Kilde: Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, maj 2012 Figuren viser, at der er stor ind- og udpendling i Albertslund. Særligt er der stor indpendling, som er på næsten 90% af befolkningen. Udpendlingen er på ca. 50% af befolkningen. 6

7 2.2 Lokale udfordringer Efter flere år med stigende ledighed og stadig flere modtagere af offentlige ydelser, forventes der i 2013 stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Der er altså en vis optimisme for færre ydelsesmodtagere i Albertslund. Set ud fra det lokale perspektiv, skal der peges på fem udfordringer, som er helt centrale i de kommende år. Udfordring 1: Mange på offentlig forsørgelse Der har været økonomisk krise siden sommeren Siden august 2008 er beskæftigelsen faldet med mere end personer i Østdanmark. Samtidig er ledigheden stort set steget tilsvarende, hvilket svarer til mere end en fordobling af antallet af ledige personer, fra ca bruttoledige i 2008 til aktuelt knap bruttoledige i Østdanmark 1. Der er imidlertid meget store geografiske forskelle på, hvordan antallet af personer på offentlig forsørgelse er fordelt. Dette kan illustreres med figur 1, hvor der ses forskel på fra ca. 10 til 33% af befolkningen. Albertslund ligger i den øvre ende med ca. 23% på offentlig forsørgelse. Figur 2: Personer på offentlig forsørgelse som andel af alle årige i Østdanmark, april Albertslund Allerød Ballerup Kilde: Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm Kalundborg København Køge Lejre Lolland Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Slagelse Solrød Sorø Stevns Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Vordingborg De mange på offentlig forsørgelse er en af udfordringerne i Albertslund. I april 2012 er personer, svarende til 22,6% af befolkningen, på offentlig ydelse. De største grupper er førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. 1 Sigtelinjer og målsætninger for Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2013 Analyserapport, s. 4. 7

8 Tabel 2: Antal modtagere af alle forsørgelsesydelser april 2012 Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Ydelsesgrupper i alt ,6 A-dagpenge 716 3,8 Kontant- og starthjælp ,8 Revalidering 55 0,3 Forrevalidering 13 0,1 Sygedagpenge 420 2,2 Ledighedsydelse 45 0,2 Fleksjob 217 1,2 Førtidspension ,6 Efterløn 455 2,4 Kilde: jobindsats.dk I forhold til samme tidspunkt i 2011 er andelen på offentlige ydelser faldet fra 23,3% af befolkningen til nu 22,6%. Faldet er først og fremmest et fald i antallet af sygedagpengemodtagere og i antallet af efterlønsmodtagere. Udfordring 2: Permanent forsørgede Dette fører over i udfordring 2, som er antallet i og andelen af personer på førtidspension. Andelen af befolkningen på førtidspension går fra 2,9% i Gentofte til 13,3% på Lolland. I Albertslund er andelen 6,6%. Der var i april personer på førtidspension i Albertslund. Fra april 2011 til april 2012 har tilgangen været på 72 personer. Året før var tilgangen på 68. 8

9 Figur 3: Personer på førtidspension som andel af alle årige i Østdanmark, april Albertslund Allerød Ballerup Kilde: jobindsats.dk Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Hvidovre Høje-Tåstrup Tabel 3: Antal modtagere af førtidspension april 2012 og tilgange det seneste år Antal fuldtidspersoner på Tilgang til førtidspension førtidspension Alder i alt år år år år år år år år år år år 8. Kilde: jobindsats.dk Hørsholm Kalundborg København Køge Lejre Lolland Lyngby-Taarbæk Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Slagelse Solrød Sorø Stevns Tårnby/Dragør Vallensbæk/Ishøj Vordingborg 9

10 Aldersmæssigt viser det sig, at der er 177 førtidspensionister under 40 år, hvilket svarer til 14% af det totale antal. Tilgangen det seneste år viser, at 19 var under 40 år og 53 over 40 år, hvilket svarer til at 26% af tilgangen er under 40 år. 2 Udfordring 3: Antallet af ledige Konsekvensen af krisen er et stigende og stort antal ledige. I april 2012 var der ledige i Albertslund. Antallet er steget fra 397 ledige i juli 2008, hvor der var færrest ledige i Albertslund. I april 2012 er arbejdsløshedsprocenten i Albertslund på 8,7%, mens den er 6,2 på landsplan. Udviklingen i antal ledige kan illustreres som figur 2, hvor juli 2008 er sat til 100. Figur 4: Udviklingen i antal bruttoledige i Albertslund og på landsplan. Juli 2008= Hele landet Albertslund M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M03 Kilde: Danmark Statistik Den højere arbejdsløshedsprocent i Albertslund viser, at der som udgangspunkt er flere ledige, men figur 4 viser, at udviklingen i antallet af ledige fra sommeren 2008 til april 2012 i Albertslund har udviklet sig meget lig udviklingen på landsplan. Det meste af perioden endda på et lavere niveau. Den største andel ledige findes i byggefagenes a-kasse, NNF, journalisternes og 3F s a-kasse, mens det største antal er i 3F s a-kasse, HK s a-kasse og i Kristelig a-kasse. 2 Tallene for førtidspension vil blive justeret, når jobindsats.dk har ændret opgørelsesmetode svarende til ministermålet om førtidspension. 10

11 Tabel 4:Antal ledige og ledighedsprocent i a-kasser i Albertslund april 2012 Antal ledige Ledighedsprocent I alt ,9 Akademikere (AAK) 19 5,1 Business 2 3,1 Byggefagenes a-kasse 14 13,9 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 17 3,2 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 4 1,3 Det Faglige Hus A-kasse 59 12,2 El-faget 11 12,4 Fag og Arbejde (FOA) 51 6,4 Faglig Fælles a-kasse (3F) (3F fra inkl. TIB) ,7 Frie Funktionærer (FFA) 6 5,6 Funktionærer og Servicefag 6 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 22 3,8 Fødevareforbundet (NNF) 7 14,1 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 98 8,6 Ingeniører (IAK) 15 4,7 Journalistik, Kommunikation og Sprog 7 14,1 Kristelig a-kasse 84 11,5 Ledere 13 4,2 Lærere (DLF-A) 5 1,6 Magistre (MA) 9 5,1 Metalarbejdere 13 5,2 Min akasse 18 5,8 Selvstændige (DANA) 12 7,7 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 60 9,6 Socialpædagoger (SLA) 0 0,3 Teknikere 11 11,3 Økonomer (CA) 8 6,9 Kilde: Danmarks Statistik En af konsekvenserne af den stigende ledighed er, at mange bliver fastholdt i ledighed i længere tid. I Albertslund udgør andelen af langtidsledige 34% af de ledige i kommunen, mens det i hele landet er 29%, der er langtidsledige. Tabel 5: Udviklingen i langtidsledige (ledige mere end 80% af året) Antal langtidsledige personer Antal bruttoledige personer Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp (jobklar) Kilde: Jobindsats.dk apr ,0 apr ,0 apr ,9 apr ,4 apr ,4 apr ,2 11

12 Tabel 5 sammenligner langtidsledigheden i april 2011 med april Andelen af langtidsledige er steget med 2 pct.point. fra 32 til 34. Der er stort set lige stor andel langtidsledige dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, nemlig ca. en tredjedel. Udfordring 4: Beskæftigelsesfrekvens og uddannelsesniveau Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige i hele landet er 73,8, mens den i Albertslund er 64,5. Frekvensen er mindre i Albertslund uanset køn, alder og herkomst. Der er først og fremmest stor forskel mellem mænd og kvinder og mellem forskellige herkomstgrupper i Albertslund. Især er beskæftigelsesfrekvensen lav blandt indvandrerkvinder fra ikke vestlige lande, hvor beskæftigelsesfrekvensen er 45,0, mens den er 68,8 for danske kvinder. Ikke vestlige indvandreres mænds beskæftigelsesfrekvens er 62,9 mod danskernes 69,0. Tabel 6: Beskæftigelsesfrekvens i Albertslund fordelt på herkomst og køn Beskæftigelsesfrekvens Køn i Herkomst i alt 64,5 alt Personer med dansk oprindelse 68,9 Indvandrere fra vestlige lande 48,0 Efterkommere fra vestlige lande 52,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 54,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 54,8 Kvinder Herkomst i alt 62,8 Personer med dansk oprindelse 68,8 Indvandrere fra vestlige lande 49,0 Efterkommere fra vestlige lande 52,2 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,0 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 51,8 Mænd Herkomst i alt 66,3 Personer med dansk oprindelse 69,0 Indvandrere fra vestlige lande 47,2 Efterkommere fra vestlige lande 53,3 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 62,9 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 57,8 Kilde: Jobindsats.dk En anden udfordring i Albertslund er uddannelsesniveauet blandt befolkningen. I aldersgruppen år er der godt personer i Albertslund, hvoraf der er med grundskolen som højeste uddannelse. Det er altså en tredjedel af befolkningen, som ingen kompetencegivende uddannelse har. 12

13 Tabel 7: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (16-64 år) i antal i 2011 i Albertslund. Befolkning Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Uddannelse i alt Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Kilde: jobindsats.dk Tabel 8: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (16-64 år) i andel i 2011 i Albertslund. Befolkning Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Uddannelse i alt Grundskole 33,3 40,3 25,8 47,4 Almengymnasiale uddannelser 7,8 6,6 7,9 7,8 Erhvervsgymnasiale uddannelser 1,6 0,4 1,7 1,3 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 27,4 30,5 30,5 20,9 Korte videregående uddannelser 4,1 4,0 5,0 2,3 Mellemlange videregående uddannelser 13,1 6,8 16,4 7,1 Bachelor 1,3 0,9 1,4 1,1 Lange videregående uddannelser 5,6 5,9 7,3 2,3 Uddannelse uoplyst 6,0 4,5 4,0 9,9 Kilde: jobindsats.dk Særlig bemærkelsesværdigt er det i tabel 8, at de arbejdsløse har væsentligt dårligere uddannelsesbaggrund end de beskæftigede i Albertslund, og at af dem, der er udenfor arbejdsstyrken, har næste halvdelen højest grundskolen som uddannelse. Andelen af faglærte er den samme blandt de arbejdsløse som de beskæftigede. De mange ufaglærte betyder, at orventningerne til beskæftigelsen de kommende år med faldende efterspørgsel efter ufaglærte og stigende efterspørgsel efter faglærte er en stor udfordring i Albertslund. Udfordring 5: Unge arbejdsløse Antallet af unge arbejdsløse er steget markant i Albertslund. Der er i april unge på kontanthjælp og 130 dagpengemodtagere under 30 år. Blandt dagpengemodtagerne er de fleste over 25 år, mens den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere er år. 13

14 Der er meget stor forskel på unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, når der opdeles på herkomst. Af de 130 dagpengemodtagere er 48% ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, mens det kun er 17% af kontanthjælpsmodtagerne, der har ikke-vestlig baggrund. Af de under 20- årige er der meget få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp i Albertslund. Af de 106 unge dagpengemodtagere er de 32 fra 3F s a-kasse og 22 fra HK s a-kasse. Tabel 9: Unge kontanthjælpsmodtagere fordelt på matchkategori Antal årige april 2012 Matchkategori i alt 426 Match 1: Jobklar 164 Match 2: Indsatsklar 182 Match 3: Midlertidig passiv 80 Kilde: jobindsats.dk Mange af de unge er ikke umiddelbart arbejdsmarkedsparate. Af de 426 unge i april på kontanthjælp er 262 ikke-arbejdsmarkedsparate heraf er 80 så langt fra arbejdsmarkedet, at de ikke aktuelt kan profilere af et aktivt beskæftigelsestilbud 14

15 3. Jobcentrets borgerrettede indsats Jobcentrets borgerrettede indsats tager udgangspunkt i Beskæftigelsesministerens mål, de beskæftigelsespolitiske udfordringer og Albertslund Kommunes særlige udfordringer. Jobcentrets medarbejdere skal hjælpe borgerne tilbage til det ordinære arbejdsmarked ved hjælp af vejledning og information, visitation, formidling af arbejde, udarbejdelse af jobplaner, iværksættelse af individuelle planer og opfølgning på disse. Det er Jobcentrets mål, at alle, der henvender sig i Jobcentret, mødes med en indsats, der har fokus på beskæftigelse. Dette giver sig til udtryk i følgende: Der er mulighed for jobsøgning via hjælp til selvhjælp. Der er let adgang til digitale redskaber, og der er hjælp og vejledning til brug af disse redskaber. Der er altid fokus på rådighed og rådighedsafprøvning for kontanthjælpsmodtagere. Fokus på brug af aktiveringsredskaber med høj effekt, herunder løntilskud, mentorordning og voksenlærling. Rettidighed i forhold til lovens krav om kontakt med de ledige sikres. De lediges minimumsrettigheder i forhold til aktivering overholdes. Ledige mødes med en tidlig indsats i form af samtaler og aktivering. Der målrettes tilbud til længerevarende ledige. I Jobcentrets dialog med borgerne er der fokus på jobsøgning, formidling af job, ordinær uddannelse samt afklaring, rådgivning og vejledning. Alle arbejdsmarkedsparate ledige, der henvender sig i jobcentret, skal så vidt muligt tilbydes et eller flere job fra jobnet. Andre grupper af ledige og sygemeldte skal have hjælp til afklaring, vejledning og opkvalificering med tilbagevenden til arbejdsmarkedet som mål. Jobcentret vil fortsat gennemføre hyppige og tidlige samtaler med nyledige dagpengemodtagere for at hjælpe og vejlede til hurtig tilbagevenden til arbejde. Overfor kontanthjælpsmodtagere vil et væsentligt element i indsatsen være straksafklaring/-aktivering med henblik på at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Alle der søger om kontanthjælp mødes med krav om aktivering eller ordinær uddannelse. Jobcentret vil som led i det individuelle kontaktforløb følge op på de lediges jobsøgning og foretage rådighedsvurdering (for ikke-forsikrede ledige) og rådighedsafprøvning (for forsikrede ledige) med henblik på konstant at fastholde den ledige i aktiv jobsøgning. 15

16 For alle grupper af ledige gælder, at aktiveringsindsatsen så vidt muligt skal målrettes de redskaber, der erfaringsmæssigt giver den højeste effekt, dvs. løntilskud og virksomhedspraktik evt. kombineret med brug af mentorordningen. Især samarbejde med private virksomheder vil have høj prioritet i Der kan dog også gives jobsøgnings-, afklarings- og vejledningsforløb, især for ledige, der skal aktiveres første gang eller ledige, som har problemer ud over ledighed. Derudover vil der være fokus på at få ledige i erhvervsuddannelse især unge, som vil vejledes og hjælpes til at påbegynde og gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse men også voksne, hvor virksomheder vil blive opsøgt for at indgå voksenlærligeforløb og jobrotationsforløb. Derudover vil Jobcentret tilbyde kortere opkvalificeringsforløb inden for områder med mangel på arbejdskraft, eller hvor det umiddelbart er muligt at komme i beskæftigelse. Jobcentret vil generelt samarbejde med andre beskæftigelsespolitiske aktører, f.eks. a-kasser, uddannelsesinstitutioner og andre aktører om at sikre en effektiv og kvalificeret indsats overfor borgerne. Jobcentret vil have fokus på borgernes helbredsforholds betydning for selvforsørgelse og samarbejde med den øvrige kommunale forvaltning om muligheder for at forbedre beskæftigelsesmuligheder og forebygge helbredsproblemer. Jobcentret vil desuden fortsat udvikle samarbejdet med UU for at sikre den bedst vejledning af de unge og fastholdelse af uddannelsesperspektivet for alle unge. Det vil være et væsentligt fokusområde for jobcentret at sikre opfyldelse af minimumsrettigheder for alle målgrupper. Jobcentret vil derfor følge tæt op herpå og løbende iværksætte tiltag til at forbedrer rettidigheden på de områder, hvor den er utilfredsstillende. Jobcentret vil desuden have fokus på grupper, som er i særlig risiko for at bliver marginaliserede, herunder ledige indvandrere og efterkommere samt ledige borgere med funktionsnedsættelse. Jobcentret vil have særlig fokus på længerevarende ledige dagpengemodtagere, som risikerer at miste dagpengeretten efter reduktion af dagpengeperioden i Jobcentret vil have et særligt fokus på at reducere andelen af sygemeldte dagpengemodtagere. Jobcentret vil gennemføre indsatsen i samarbejde med a-kasserne. I forhold til sygedagpengemodtagere skal indsatsen målrettes mulighederne for, at den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen under et sygeforløb, f.eks. ved gradvist at vende tilbage til arbejdet eller ved tilbud om aktivering. Jobcentret skal endvidere koordinere indsatsen i forhold til virksomheden, lægen og det øvrige sundhedssystem, så indsatsen for den enkelte borger, bliver så helhedsorienteret og sammenhængende som muligt. På baggrund af ministerens målsætninger og de lokale, beskæftigelsespolitiske udfordringer vil Jobcenter Albertslund i 2013 koncentrere sin indsats om følgende målgrupper: 1. Unge i uddannelse 2. Tilgang til førtidspension 3. Langtidsledigheden 4. Sygedagpengemodtagere 16

17 3.1 Mål for den borgerrettede indsats I beskæftigelsesplanen fastsættes konkrete måltal for 4 områder. Niveauerne for målene er fremkommet gennem en vurdering af hidtidig udvikling og indsats, vurdering af fremtidig udvikling for konkrete områder og målgrupper samt Beskæftigelsesregionens prognoser for regionen og Albertslund. Vurderingerne forandres løbende dels som følge af ændringer på arbejdsmarkedet og dels som følge af politiske initiativer. Beskæftigelsesudviklingen og ledighedsudviklingen har i det første halve år af 2012 ikke været særlig gunstig i Albertslund. Der er således kun få indikationer for en konjunkturudvikling, der kan betyde markant faldende ledighed. Derfor bygger beskæftigelsesplanen som hovedregel på Beskæftigelsesregionens prognose. Tabel 10: Bruttoledighedsskøn for alle jobklare i Albertslund Kommune 4. kvt kvt kvt Udv Albertslund ,2% Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland 7/ Beskæftigelsesregionen forventer, at ledigheden i Østdanmark falder med 1% i Skønnet bygger på regeringens forventninger til beskæftigelse og ledighed. I skønnet indgår de tiltag, som nationalt vil blive iværksat og som forventes at påvirke beskæftigelsen for borgere fra Albertslund. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvordan udviklingen rent faktisk vil blive i Unge i uddannelse (ministermål 1) Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 11. januar skrevet et forudsætningsnotat om ministermålet. Det fremgår her, at målet opgøres som en uddannelsesgrad blandt unge årige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Der måles på, hvor stor en del af tiden i løbet af et år, målgruppen er i uddannelse ud af den samlede tid på offentlig forsørgelse dvs. antal uger i ordinær uddannelse divideres med det samlede antal uger på offentlig forsørgelse (inkl. uger i uddannelse med anden forsørgelse, fx SU). Uddannelsesgraden måles indenfor det enkelte år, hvorfor tallet løbende stiger indtil årets slutning. Det er muligt at trække data fra 2011 men ikke tidligere. Det er også muligt at trække data fra jan.- aug. 2012, men da data hele tiden opdateres fra Danmarks Statistik og undervisningsinstitutionernes indberetninger hertil, er det ikke muligt at lave pålidelige løbende sammenligninger mellem årene. Det er derfor med betydelig usikkerhed, at der kan laves resultatkrav. I 2011 var uddannelsesgraden på landsplan 22, mens den i Albertslund var højere nemlig 24. Data fra januar til august 2012 viser, at Albertslund fortsat har en uddannelsesgrad på 2 procentpoint højere end landsplan. Dog er graden mindre end opgørelserne fra 2011 på samme tidspunkt. Der må imidlertid forventes en betydelig usikkerhed som følge af sene indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne til Danmarks Statistik. Jobcentrets udgangspunkt er, at 2012 slutter på et højere niveau end

18 Det kan nemlig konstateres, at jobcentret i 2012 i forhold til 2011 har afsluttet en smule flere sager med begrundelsen uddannelse og derudover har jobcentret i 2012 givet en lidt større andel unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere et uddannelsespålæg end i Endelig har jobcentret aktiveret flere kontanthjælpsmodtagere i ordinær uddannelse i 2012 end i Det må derfor alt andet lige formodes, at der er sket en stigning i andelen med uddannelsesgrad i 2012, og det må formodes at den andel stiger i 2013 som følge af fortsat stort fokus på at få unge i uddannelse i Albertslund. Resultatkrav: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcentret skal i december 2013 som minimum være på 28,9 pct, svarende til en stigning på 5 procentpoint fra 2011 til 2013 Antal under 30 år uden erhvervskomp. uddannelse Udd.grad. Jan.-dec Mål: Udd.grad. Jan.-dec Alle ,9 28,9 Dagpenge 67 15,4 20,4 Kontanthjælp ,6 29,6 Strategi: Arbejdet med at få de unge i uddannelse har høj prioritet i Albertslund. Nogle initiativer tages i jobcentret, mens andre varetages af andre dele af den kommunale forvaltning, f.eks. UU eller Børn og Unge forvaltningen. Jobcentret vil pege på følgende initiativer: 1. Ungestrategi og partnerskabsaftale At de unge får en ungdomsuddannelse er helt afgørende for deres muligheder på arbejdsmarkedet fremover. At flere påbegynder og afslutter en ungdomsuddannelse er en del af Albertslund Kommunes ungestrategi og partnerskabsaftale med Social- og Integrationsministeriet. Heri indgår, at flere unge indvandrere og efterkommere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Jobcentret skal bidrage hertil gennem følgende mål: Mål: Mindst 30 % af afsluttede forløb for unge kontanthjælpsmodtagere under 25 afslutter med ordinær uddannelse, målt på afsluttede forløb i løbet af et år. Der er et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentret om de unge, og særligt overfor de unge årige, som skal have de nødvendige beskæftigelsesrettede tilbud, der kan hjælpe dem med tilknytning til arbejdsmarkedet og overgang til kompetencegivende uddannelse. 2. Jobcentret gennemfører straksaktivering af alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Denne strategi fortsætter i Unge forsikrede ledige med uddannelse henvises til jobklub allerede ved første jobsamtale og målet er ordinært beskæftigelse eller ansættelse med offentlige løntilskud. Unge der har behov for opkvalificeringstilbud får op til 6 ugers individuelle forløb hos relevante kursusudbyder. 18

19 3. Uddannelsespålæg Unge arbejdsmarkedsparate under 25 år mødes altid med overvejelse om muligheden af at starte på en ungdomsuddannelse, såfremt de ikke allerede har en. Hvis de er omfattet af regelsættet om uddannelsespålæg, stilles der altid krav om igangsættelse af uddannelse, såfremt de forventes at kunne gennemføre en sådan. I 2011 havde i gennemsnit 40% af alle unge arbejdsmarkedsparate under 25 år på kontanthjælp et uddannelsespåbud. Unge med uddannelsespålæg som vurderes at have vanskeligheder ved at fastholdes i uddannelse tilbydes en mentor, som kan fastholde kontakten i begyndelsen af uddannelsesforløbet. Figur 5: Arbejdsmarkedsparate unge med uddannelsespålæg. Antal venstre akse (sort og lilla), andel højre akse (grøn) ,00 45, , ,00 30, ,00 20, , ,00 5,00 0 dec- 09 jan- 10 feb- 10 mar- 10 apr- 10 maj- 10 jun- 10 jul- 10 aug- 10 sep- 10 okt- 10 nov- 10 dec- 10 jan- 11 feb- 11 mar- 11 apr- 11 maj- 11 jun- 11 jul- 11 aug- 11 sep- 11 okt- 11 nov- 11 dec- 11 0,00 Antal UP Antal unge under 25 år Andel unge med UP i pct. (højre akse) 4. Jobcentret vil forsat gennemføre screening af behov for FVU, såfremt der vurderes behov for grundlæggende kompetencer. Jobcentret vil fortsat samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om vejledningsforløb, der har fokus på ordinær uddannelse. 5. Jobcentret deltager i projektet om AKT (adfærd, kontakt trivsel) med andre vestegnskommuner. Der er mentor, virksomhedskontakt og rådgivere tilknyttet fra jobcentret. 19

20 6. Jobcentret vil deltage i Brug for alle med etablering af indsatsplan og gennemførsel af relevante tilbud. Jobcentret vil desuden udvikle skånsomme tilbud til unge match 2-borgere, så de ikke bliver match 3 ere. Der vil blive brugt mentorer og sociale mentorer overfor de mest udsatte unge. 7. Jobcentret skal have fokus på sikring af et godt samarbejde med de øvrige jobcentre på vestegnen og uddannelsesinstitutionerne i arbejdet med at få flere unge igennem ungdomsuddannelse. Begrænsning af personer på førtidspension (ministermål 2) Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Ministermålet er nyt, idet det tidligere tilsvarende mål handlede om permanente forsørgelsesordninger og derfor også omhandlede fleksjob og ledighedsydelse. I december 2011 var der personer på førtidspension. Dette er 5 personer færre end på samme tid sidst år. Tilgangen til førtidspension fra december 10 til december 11 er på 81 personer, hvilket er præcist det samme antal som året før 3. I de første måneder af 2012 er tilgangen steget, således at der i april 2012 er en tilgang på 88 det seneste år. Jobcentret finder det vanskeligt at vurdere udviklingen. Med mindre der igangsættes en ekstraordinær effektiv indsat overfor målgruppen, så vil tilgangen formentlig være uændret i Albertslund. Jobcentret. Jobcentret vil arbejde på at reducere tilgangen med 10%. Målet bygger på den forudsætning, at der ikke gennemføres reform af førtidspension. Såfremt Folketinget vedtager en sådan reform skal målet revurderes. Resultatkrav: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 73 personer i december 2013, svarende til et fald på 10 pct, fra december 2011 til december 2013 Dec Dec Dec (mål) Tilgang til førtidspension Strategi: Jobcentrets styringsmuligheder er forholdsvis begrænsede. Såfremt borgeren er berettiget til førtidspension skal jobcentret udføre det fornødne arbejde. Jobcentret vil pege på følgende initiativer: 1. For at begrænse tilgangen til førtidspension i 2013 vil jobcentret have særlige fokus på dels at afklare ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og give tilbud, som kan forbedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og dels afklaring af sygedagpengemodtagere, så der enten hurtigt sker tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller sker overgang fra sygedagpenge til andre branche, der tager højde for borgernes sygdom. 3 Beskæftigelsesregionens opgørelse i mail af 8. juni Opgørelsen afviger lidt fra jobindsats.dk, fordi jobindsats.dk ikke medtager personer, der overgår fra fleksjob og ledighedsydelse til førtidspension. Dette vil blive rettet senere. 20

21 2. Samarbejdet mellem jobcenter, socialafdelingen og sundhedsafdelingen intensiveres. Der tages initiativ til etablering af tværgående rehabiliteringsteam for at sikre den helhedsorienterede indsats. Der vil her være fokus på de borgere, som modtager kontanthjælp og som samtidig modtager sociale tilbud. Albertslund deltager desuden i Brug for alle -kampagnen målrettet match 3-borgere. 3. Jobcentret vil fortsætte samarbejdet med de øvrige vestegnskommuner om tilbud til gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Disse tiltag skal være med til at afklare borgerne, og dermed være med til at begrænse tilgangen til førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob. Jobcentret vil have særlig opmærksomhed på antallet af de unges tilgang førtidspension. Jobcentret vil tilrettelægge indsats for de mest udsatte ledige unge, så der er fokus på virksomhedsrettede opkvalificering med mentorordning og andre relevante støtteforanstaltninger. Bl.a. ved brug af virksomhedscentrene. Langtidsledighed skal bekæmpes (ministermål 3) Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. I Albertslund er ca. en tredjedel af de ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere langtidsledige, hvilket betyder, at de har været ledige mere end 80% af året. Den andel er vokset lidt fra 2011 til Udviklingen i langtidsledige påvirkes i 2013 dels af ledighedsudviklingen, hvor der forudsættes en reduktion på 7,9% i den generelle ledighed, og af beslutningen om halvering af dagpengeperioden, som træder i kraft i Beskæftigelsesregionen har i marts opgjort, at der i Albertslund var 165 ledige dagpengemodtagere, som havde modtaget dagpenge i to år ud af tre. De er således i risiko for at miste dagpengeretten. Det svarer til 18,9% af de ledige. Beskæftigelsesregionen har i deres målfastsættelse vurderet, at langtidsledigheden vil følge faldet i ledigheden med 7,9%. Derudover forventes indsatsen at påvirke faldet med 10,1% svarende til et samlet fald på 18%. 21

22 Figur 6: Udviklingen i antal ledige og antal langtidsledige jan-07 mar-07 Kilde: jobindsats.dk maj-07 jul-07 sep-07 nov-07 jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 Antal bruttoledige personer (venstre akse) Antal langtidsledige personer (højre akse) mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 Jobcentret finder det vanskeligt at vurdere målfastsættelsen. I forbindelse med den stigende ledighed i 2008 steg ledigheden i Albertslund hurtigt ultimo 2008, mens langtidsledigheden først steg hurtigt ultimo 2009, jf. figur 6. Nu er der sket en udfladning i stigningstaksten. Det må antages, at en reduktion i ledigheden umiddelbart vil slå igennem overfor de korttidsledige og først senere overfor de langtidsledige. Med det udgangspunkt vurderes Beskæftigelsesregionens prognose at være meget optimistisk. Vi har omvendt ingen aktuelle erfaringer med vurdering af effekten af den reducerede dagpengeret. Såfremt i størrelsesordenen 165 personer forlader gruppen af langtidsledige som følge af mistet dagpengeret eller overgang til beskæftigelse, så vil det i sig selv være mere end beskæftigelsesregionens prognose. Samtidig er det afgørende, hvor mange af de dagpengemodtagere, der mister dagpengeretten, vil være berettiget til kontanthjælp. Ud fra disse betragtninger vil jobcentret vurdere, at antallet af langtidsledige vil blive reduceret med minimum 65 helårspersoner. Resultatkrav: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 290 personer i december 2013, svarende til et fald på 18 pct. fra december 2011 til december 2013 Resultat Dec Dec (mål) Antal langtidsledige

23 Strategi: Jobcentret finder at indsatsen i forhold til begrænsning i antallet af langtidsledige omfatter følgende: a) tiltag, der kan begrænse tilgangen til gruppen af længerevarende ledige b) tiltag, der kan få længerevarende ledige i arbejde. c) tiltag, der reducerer konsekvenserne af tab af dagpengeret efter to års ledighed. Jobcentret vil pege på følgende initiativer: 1. Tidlige og hyppige samtaler De hyppige og tidlige samtaler for alle nyledige medlemmer af en a-kasse over 30 år fortsætter. Alle bliver indkaldt til jobsamtale i jobcentret senest efter 5 ugers ledighed. Herefter vil de blive indkaldt til samtaler hver 14. dag indtil 15. ledighedsuge. Hensigten er at fastholde jobsigte og holde fokus på hurtig overgang til arbejde igen. Jobcentret vil ved samtalerne vurdere, om der skal iværksættes en tidlig indsat. Den tidlige indsats kunne være i form af jobsøgningskurser, korte opkvalificeringskurser, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. 2. Tidlige tilbud om jobsøgning og afklaring Jobcentret arbejder med straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere og fastholder den tidlig indsats for at mindske tilgangen til arbejdskraftreserven. For dagpengemodtagere vil Jobcentret give tilbud i jobklub tidligt i ledighedsforløbet. Jobcentret har fokus på jobsøgning og udarbejdelse af gode CV ere, der kan hjælpe borgerne med at opnå kontakt og skabe muligheder for en jobsamtale hos en arbejdsgiver. Jobcentret vil samarbejde med udbydere af vejledningsforløb, som kan tilbyde forløb, hvor målet er, at borgeren søger bredere og mere hensigtsmæssigt: Borgeren afklares i forhold til branchevalg Vejledes til evt. brancheskift Motiveres til geografisk mobilitet Tilbydes praktik/løntilskud, der er målrettet brancheskift/valg 3. Samarbejde om længerevarende ledige Jobcentret vil iværksætte en særlig indsat med tilbud om virksomhedsrettet aktivering af længerevarende ledige. Der vil være et særligt fokus på dagpengemodtagere, som risikerer at miste dagpengeretten efter to års ledighed fra Jobcentret vil indbyde de a-kasser, der har flest langtidsledige medlemmer i Albertslund, til et samarbejde om indsatsen. Jobcentret ønsker erfaringsudveksling med a-kasserne, som kan forbedre samarbejde og styrke indsatsen for de ledige. Jobcentret vil indgå i en fælles indsats for langtidsledige med bl.a. følgende tiltag: Fælles informationsmøde, hvor der sættes fokus på alvoren og hvor svært det er at få job, hvad kan de gøre for, at de ikke mister dagpengeretten? Trepartssamtaler, som skal være med til at skabe sammenhængende indsats. Derudover skal samtalen sikrer at borgeren, der ikke samarbejder med jobcentret, oplever og forstår, at det har konsekvenser, når man udebliver fra samtaler og aktiveringstilbud. Jobcentret og a-kasserne udpeger kontaktpersoner, der skal koordinere fælles møder og andre relevante fælles indsatser. 23

24 Overvejelser om nye tilbud, der f.eks. kan kombinere virksomhedsrettede tilbud med opkvalificering. Der skal arbejdes intensivt med motivation, selvforståelse, jobsamtalen, kropssprog, mobilitet m.m årige Jobcentret vil give tilbud til de over 55-årige på dagpenge for at få flere i beskæftigelse. I april 2012 er der 114 dagpengemodtagere over 55 år. Heraf er de 46 langtidsledige, hvilket svarer til 40%. Der er altså en overrepræsentation af gruppen af over 55-årige, som bliver langtidsledige. Af gruppen af over 55-årige vil dem, der mister dagpengeretten og som er berettiget til efterløn, være berettiget til et seniorjob. Målet med indsatsen er, at de kommer i ordinær beskæftigelse inden overgang til seniorjob. 5. Virksomhedsindsats Jobcentrets virksomhedskontakt skal bruges til sikring af, at ledige fra Albertslund kommer i spil, når virksomheder ansætter medarbejdere. Længerevarende ledige skal have tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud, som kan fastholde kontakten til arbejdsmarkedet og gøre sig i betragtning til ledige stillinger. Sygedagpengemodtagere Jobcentret skal fortsat have fokus på at hjælpe sygedagpengemodtagere i arbejde. Sygedagpengemodtagere kommer enten fra beskæftigelse eller fra ledighed (medlemmer af en a-kasse). Normalt stiger antallet af sygedagpengemodtagere i takt med stigende beskæftigelse, hvorfor der uden indsats vil kunne forventes stigning i antal. Samtidig må halvering af dagpengeperioden også forventes at kunne medføre stigning i antal, eftersom at perioder på sygedagpenge vil forlænge dagpengeret. Jobcentret indsats skal forsøge at imødegå disse udviklingstræk. Fra december 2010 til december 2011 er det totale antal sygedagpengemodtagere faldet markant med 37 personer, svarende til 8%. I samme periode er antallet af sager over 52 uger steget fra 44 til 47 sager. Med det udgangspunkt opstilles følgende resultatkrav: Resultatkrav: Det samlede antal sygedagpengemodtagere vil falde med 5% svarende til 22 personer i december 2013 sammenlignet med december Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger vil være uændret. Resultat Dec Dec (mål) Totalt antal Antal over 52 uger Strategi: Jobcentret vil fortsat prioritere en intensiv opfølgning på sygedagpengemodtagere med hyppige samtaler og tilbud om aktivering og afklaring i alle relevante situationer. Jobcentret skal fortsat intensivere indsatsen om hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samarbejdet mellem de medarbejdere, der arbejder med de forsikrede ledige og de der arbejder med syge- 24

25 dagpengemodtagere, skal fortsat intensiveres, således at der meget hurtigt kan laves opfølgning og lægges en plan for det videre forløb. Over 25% af sygedagpengemodtagerne kommer fra dagpenge og ikke fra en arbejdsgiver. Tæt samarbejde med læger og arbejdsgivere er også en del af strategien. Det kan eksempelvis være rundbordssamtaler med henblik på at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen. Jobcentret skal samarbejde med virksomhederne om arbejdsfastholdelse og udnyttelse af virksomhedernes rummelighed til fastholdelse af medarbejdere. 25

26 4. Den virksomhedsrettede indsats Jobcenter Albertslund har i 2013 følgende fokuspunkter for den virksomhedsrettede indsats: Tæt og målrettet kontakt til virksomheder med gode beskæftigelsesmuligheder Flest mulige ledige job i Jobnet.dk Formidling af ledige til virksomheder, der har vanskeligt ved selv at finde arbejdskraft Fremskaffelse af løntilskudsjob, praktikforløb og voksenlærlingeaftaler Orientering om jobrotationsmuligheder Understøtning af virksomhedernes sociale engagement Et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen er en tæt og målrettet kontakt til virksomhederne. Gennem kontakten med virksomhederne skal jobcentret opnå den fornødne viden om efterspørgslen på arbejdsmarkedet samtidig med at virksomhederne bliver præsenteret for udbuddet af arbejdskraft. Virksomhedskontakten skal således bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, og hvor så få ledige som muligt bliver marginaliserede i langvarig ledighed. Arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde den 12. juni 2012 behandlet oplæg om virksomhedsindsats og socialt ansvar med bl.a. følgende anbefalinger 4 : at Jobcenter Albertslund opfordrer virksomheder til at indgå samarbejdsaftaler med Jobcentret at Albertslund Kommune opfordrer virksomheder til at formulere målsætninger om socialt ansvar og samarbejde med Jobcentret om dette at Albertslund Kommune udtrykker forventning til virksomheder som kommunen i øvrigt samarbejder og handler med om at indgå drøftelser om etablering af samarbejdsaftale med Jobcentret. at Jobcenter Albertslund har fokus på at øge antallet af personer i privat løntilskud. at Jobcenter Albertslund udarbejder et koncept til servicering af virksomheder i rekruttering, som både omfatter opfordringer til brug af jobnet og til hjælp til udvælgelse af kandidater. Målet er at få ansat flere borgere fra Albertslund i ordinær ansættelse. at Jobcenter Albertslund laver en plan for at kontakte alle virksomheder i Albertslund Kommune i 2012 og Der iværksættes en kampagne overfor kommunens private virksomheder. I kampagnen benyttes breve, mail, annoncer, telefoniske henvendelser, personlige kontakter osv. Kampagnen foreslås gennemført i samarbejde med et informationsbureau. Jobcentrets virksomhedsindsats bygger på disse anbefalinger. 4 Sagen bliver behandlet på Kommunalbestyrelsesmødet den 26. juni. 26

27 I Albertslund Kommune er der 686 virksomheder med over 2 ansatte. Heraf er der 453 virksomheder med over 5 ansatte og heraf 80 virksomheder med over 50 ansatte og heraf 20 virksomheder med over 200 ansatte. I den umiddelbare nærhed er der et betydeligt antal virksomheder. I Albertslund, Glostrup, Høje Taastrup og Ballerup kommuner er der virksomheder med over 2 ansatte. Tabel 11: Antal virksomheder i Albertslund og nabokommuner Antal ansatte Albertslund Glostrup HøjeTaastrup Ballerup Over Over Over Over Kilde: web-direct Jobcentret vil i 2013 besøge flest mulige virksomheder med henblik på at tilbyde hjælp til rekruttering af ansatte og for at orientere om mulighederne for at samarbejde med Jobcentret om redskaberne på beskæftigelsesområdet. Jobcentret vil i Albertslund Kommune prioritere, at alle virksomheder med over 2 ansatte bliver kontaktet i 2012 og 2013 af Jobcentret. Jobcentret vil i sin virksomhedskontakt have fokus på virksomheder, der har rekrutteringsbehov. Jobcentret vil indgå i samarbejde med virksomheder om rekruttering af ordinært ansatte og om ansættelse af personer på beskæftigelsesordninger. Tabel 12: Virksomhedsaktivering af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i helårspersoner Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Alle aktiveringsforløb Virksomhedsrettede forløbs andel af alle 37,7 51,0 Kilde: Jobindsats.dk Jobcentret vil i 2013 fortsat have en høj andel af aktiveringsforløb, der har et virksomhedsperspektiv. Målet er at minimum 55% af alle tilbud er virksomhedsrettede. Samtidig vil der i 2013 være fokus på at øge antallet i privat løntilskud. Jobcentret vil samarbejde med de øvrige jobcentre på Vestegnen om den virksomhedsrettede indsats for at sikre det bredest mulige perspektiv på arbejdsmarkedet. Jobcentret vil i samarbejde med Vestegnens jobcentre indgå i netværksgruppe for virksomhedskonsulenter for at skabe en ensartet tilgang til virksomhederne, dette skal ses i lyset af kommunalisering og behovet for at bevare den regionale og nationale virksomhedsindsats. Jobcentret vil støtte virksomhederne i selv at annoncere efter arbejdskraft på Jobnet.dk, da det ofte er den bedste vej til kvalificeret arbejdskraft. På de områder, hvor der er ønske og behov, vil jobcentret medvirke til konkret formidling af arbejdskraft. 27