Aftagerundersøgelse Laborantuddannelsen

Transkript

1 Aftagerundersøgelse 2015 Laborantuddannelsen

2 Evt. dato Anden tekst

3 Kolofon Dato 30. juli 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup, studentermedhjælp Professionshøjskolen Metropol Ledelsessekretariatet Tagensvej 18A 2200 København N 3

4 Indhold Indledning 5 Metode og datagrundlag 6 Læsevejledning 6 Undersøgelsens hovedresultater 7 Baggrundsdata om uddannelsens aftagere 8 Den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer 11 Vigtighed og niveau ift. kompetencer fra bekendtgørelsen 14 Andre vigtige kompetencer for nyuddannede laboranter 28 Afgørende i ansættelsessituationen 29 De nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling 30 Dét bør have højere prioritet i uddannelsen 33 Dét er der brug for på arbejdspladserne om fem år 35 Appendiks 37 4

5 Indledning Aftagerundersøgelsen er en del af Metropols kvalitetsarbejde, der har til formål at sikre høj kvalitet på de enkelte uddannelser og på Professionshøjskolen Metropol som helhed. At uddanne stærke professionsudøvere kræver god kontakt til de arbejdspladser, som ansætter Metropols dimittender efter endt uddannelse. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber i denne kontakt. Undersøgelsen giver bl.a. indblik i, om uddannelserne bliver ved med at uddanne dimittender med relevante kompetencer, og om de besidder disse kompetencer på et højt niveau. Den viden, som undersøgelsen bringer, bliver anvendt af Metropols uddannelser i det kontinuerlige arbejde med at sikre uddannelser af høj kvalitet, der forbliver relevante for de dele af samfundet, som Metropol uddanner til. Metropols strategi 2020 slår fast, at Metropol skal uddanne innovative fagprofessionelle, der har kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov. Aftagerundersøgelsen er bl.a. med til at give Metropols uddannelser feedback på, om denne ambition bliver indfriet, og om de uddanner dimittender, som er klar til at medskabe og forny de dele af samfundet, som Metropol uddanner til. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen bliver inddraget i uddannelsernes handleplansarbejde, hvor resultater fra undersøgelsen indgår i uddannelsernes analyser på lige fod med resultater fra undervisningsevaluering, strategiopfølgning, input fra uddannelsesudvalg mv. Aftagerundersøgelsen i 2015 for laborantuddannelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i perioden 15. april 9. juli Der blev sendt to påmindelser ud i løbet af perioden. På laborantuddannelsen er der foretaget aftagerundersøgelser i 2010, 2012 og nu i I denne rapport vil resultater fra den nyeste aftagerundersøgelse i 2015 løbende blive sammenlignet med resultater fra aftagerundersøgelserne fra hhv og Undersøgelsen vil fremadrettet blive gennemført hvert 3. år, hvormed det fortsat bliver muligt at følge laborantuddannelsen og arbejdsmarkedets udvikling. 5

6 Metode og datagrundlag Hensigten med aftagerundersøgelsen er systematisk at undersøge aftagernes vurderinger af de nyuddannede fra Metropol. Der arbejdes løbende på at vedligeholde og udbygge kontakten til aftagerne, så Metropols uddannelser har en tæt kobling til arbejdsmarkedet. Der er 51 aftagere, der har besvaret undersøgelsen. Aftagergruppen i 2015 består både af ledere og faglige vejledere til nyuddannede laboranter fra Metropol. De 17 ledere i undersøgelsen har sammenlagt ansat 52 nyuddannede laboranter fra Metropol og vurderer dermed et pænt udsnit af dimittenderne. For større uddybning af datagrundlaget, se appendiks. Læsevejledning Hvert afsnit indleder med en præsentation af resultater fra aftagerundersøgelsen i 2015, da disse resultater er det primære fokusområde i denne rapport. Samtidig er resultater fra tidligere aftager-, og dimittendundersøgelser vigtige at inddrage undervejs, da viden herfra kan hjælpe med at indikere hhv. tidsmæssig udvikling samt forskelle og ligheder mellem aftagere og dimittender i forhold til vurdering af dimittendernes kompetencer, bidrag mv. Aftagerundersøgelsen i 2012 blev besvaret af seks aftagere, hvilket er færre end i 2010 og Sammenligning med resultater fra 2012 sker derfor med det forbehold, at undersøgelsen kun gav indsigt i, hvad et mindre udsnit af aftagerne vurderede. 6

7 Undersøgelsens hovedresultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af undersøgelsens hovedresultater. Læsere, der ønsker at gå i dybden med flere af undersøgelsens resultater, opfordres til at læse hele rapporten. Der er 51 aftagere, der har besvaret undersøgelsen. Aftagergruppen i 2015 består både af ledere og faglige vejledere til de nyuddannede laboranter fra Metropol. Opsummering af resultater fra aftagerundersøgelsen ud af de 17 ledere i undersøgelsen har vurderet, at kompetencerne i høj grad eller i nogen grad er relevante, ift. de funktioner, som de nyuddannede laboranter fra Metropol udfører. 30 ud af de 32 faglige vejledere i undersøgelsen har vurderet, at kompetencerne i høj grad eller i nogen grad er relevante, ift. de funktioner, som de nyuddannede laboranter fra Metropol udfører. Størstedelen af aftagerne (både ledere og faglige vejledere), vurderer alle 10 kompetencer fra studieordningen som meget vigtige eller vigtige for, at de nyuddannede laboranter kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. Generelt vurderer flertallet af aftagere (både ledere og faglige vejledere) niveauet som enten middel eller højt inden for de 10 kompetencer fra studieordningen. Ganske få angiver et lavt niveau ved nogen af kompetencerne. Det vurderes, at der er god sammenhæng mellem hhv. vigtighed og niveau, da størstedelen af aftagerne vurderer niveauet som højt eller middel inden for alle 10 vigtige kompetencer. Særlig god sammenhæng mellem vigtighed og niveau findes inden for kompetence 1, 2, 6, 7 og 9, da mange aftagere vurderer disse kompetencer vigtige og de nyuddannedes niveau som højt. Alle lederne angiver personlige egenskaber som afgørende ved ansættelse af nyuddannede laboranter fra Metropol. Blandt andre afgørende faktorer i ansættelsessituationen tæller faglighed inden for professionen, praktisk erfaring indenfor arbejdsfeltet, og at dimittenden har været i praktik på arbejdspladsen. Omtrent halvdelen af aftagerne (både ledere og faglige vejledere) vurderer, at de nyuddannede laboranter i nogen grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for både det laborantfaglige felt og inden for organisering af arbejdet. Langt størstedelen af den resterende halvdel vurderer, at de nyuddannede i mindre grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for de to områder. 7

8 Baggrundsdata om uddannelsens aftagere Aftagerundersøgelsen i 2015 bygger på svar fra 51 aftagere, jf. tabel 1. Der blev sendt spørgeskemaer ud til 136 kontakter, og heraf var 51 i målgruppen for undersøgelsen. Tabel 1: Aftagerbesvarelser Antal udsendte mails Antal svar Antal svar 2015 (har ansat eller er faglig vejleder for en nyuddannet) Antal svar 2012 (ansat en nyuddannet) Antal svar 2010 (ansat en nyuddannet) af aftagerne er ledere, og de har tilsammen ansat mindst 52 laboranter 1, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år, jf. tabel 2 og 3. De fleste ledere har ansat mellem en og to nyuddannede laboranter. De resterende 34 aftagere er faglige vejledere, og de vejleder sammenlagt 49 nyuddannede laboranter fra Metropol, jf. tabel 4. Tabel 2: Aftagergrupper i undersøgelsen (n=51) Aftagergruppe Antal Ledere 17 Faglige vejledere 34 Det er vigtigt at pointere, at lederne og de faglige vejledere evt. vurderer de samme nyuddannede laboranter, da de to aftagergrupper eksisterer side om side i de virksomheder, som ansætter laboranter fra Metropol. De to aftagergrupper har dog forskellige relationer til de nyuddannede laboranter, hvilket evt. kan have betydning for deres vurdering af dem. Der skelnes derfor mellem de to aftagergrupper i rapporten, når det er metodisk og indholdsmæssigt relevant. 1 En enkelt aftager har markeret, at vedkommende har ansat Flere end 20 nyuddannede laboranter fra Metropol, jf. tabel 3. Vi har anvendt 21 laboranter som et estimat for antal laboranter ansat af denne aftager. Det samlede antal laboranter ansat af aftagerne i undersøgelsen kan derfor være større end 52. 8

9 Tabel 3: Hvor mange nyuddannede laboranter har du ansat, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år? (n=17) Antal ansatte nyuddannede laboranter, som lederen (aftageren) har ansat (svarkategori) Antal besvarelser (aftagere) Antal ansatte nyuddannede Flere end Total 17 aftagere 52 dimittender Note: Tabellen viser kun de svarkategorier, som aftagerne har krydset af. Tabel 4: Hvor mange nyuddannede laboranter, der er dimitteret fra Metropol inden for de seneste to år, er du faglig vejleder for? (n=34) Antal nyuddannede laboranter, som aftageren er faglig vejleder for Antal besvarelser (aftagere) Antal nyuddannede laboranter Total Note: Tabellen viser kun de svarkategorier, som aftagerne har krydset af. Aftagergruppen (både ledere og faglige vejledere) er hovedsageligt ansat på private eller statslige arbejdspladser, jf. tabel 5. Undersøgelsens resultater afspejler derfor både vurderinger fra ledere og vejledere i private virksomheder og fra offentlige arbejdspladser. Der er kun én aftager, som arbejder på en regional arbejdsplads. Tabel 5: Hvor er aftagerne ansat (n=51) Hvor er du ansat? Antal Privat arbejdsplads 30 Statslig arbejdsplads 20 Kommunal arbejdsplads 0 Regional arbejdsplads 1 Frivillig organisation/ngo 0 Andet, uddyb venligst 0 9

10 Flertallet af aftagerne (41 ud af 51) arbejder med forskning og udvikling, jf. tabel 6. Det betyder, at hovedparten af undersøgelsens aftagere har vurderet de nyuddannede laboranter ud fra denne kontekst, hvilket givetvis har indvirkning på undersøgelsens resultater. Otte aftagere arbejder med kvalitetskontrol, og de to sidste aftagere (som har svaret andet ) arbejder med hhv. forskning og undervisning og mikrobiologisk diagnostik af patientprøver. Tabel 6: Inden for hvilket arbejdsområde er aftagerne ansat (n=51) Inden for hvilket arbejdsområde er du ansat? Antal Forskning og udvikling 41 Kvalitetskontrol (QC) 8 Andet 2 Som det fremgår af tabel 7, er ca. halvdelen af aftagerne uddannede laboranter. En del har anden uddannelsesbaggrund: en del er uddannet som ingeniør eller kemiker, mens nogle få er uddannede biologer. Den gruppe på 11 aftagere, der har svaret "andet", har blandede uddannelsesbaggrunde, såsom farmaceut, laboratorietekniker, bioanalytiker, levnedsmiddelskandidat, dr.med., biokemi, ph.d. i miljøkemi, farmakonom og en miljøtekniker-laboratoriekoordinator. Tabel 7: Aftagernes uddannelsesbaggrund (n=51) Hvad er du uddannet som? Antal Laborant 27 Ingeniør 6 Kemiker 5 Biolog 2 Andet 11 10

11 Den overordnede relevans af de nyuddannedes kompetencer Metropol arbejder løbende på at sikre, at de nyuddannede laboranters kompetencer er relevante i deres efterfølgende arbejde inden for professionen. For at undersøge relevansen af kompetencerne, er aftagerne blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer er relevante ift. de funktioner, de udfører. Vi vil i præsentationen af disse resultater skelne mellem de to aftagergrupper, da tidligere aftagerundersøgelser kun har omhandlet ledere, der har ansat nyuddannede laboranter. De faglige vejledere har ikke medvirket førhen. Aftagerundersøgelsen 2015: Ledernes vurdering af kompetencernes relevans Flertallet af ledere i 2015 vurderer, at kompetencerne i høj grad eller i nogen grad er relevante i forhold til de funktioner, de nyuddannede laboranter udfører, jf. figur 1. Flere ledere har i 2015 svaret i nogen grad end i høj grad. Figur 1: I hvilken grad er de nyuddannede laboranters kompetencer overordnet set relevante, i forhold til den funktion de udfører? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2010 (n=19) 2012 (n=6) 2015 (n=17) Note: Aftagergrupperne for alle tre år er ledere, der har ansat en eller flere nyuddannede laboranter. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 11

12 Sammenligning med andre undersøgelser I 2010 og 2012 svarede flertallet af ledere, at kompetencerne i høj grad var relevante, mens lidt færre svarede i nogen grad, jf. figur 1. Denne tendens er forskellig fra 2015, fordi flertallet svarede i nogen grad i Figur 2 viser gennemsnitsvurderinger af kompetencernes relevans i forhenværende aftager,- og dimittendundersøgelser. Som nævnt ovenfor, fremgår det, at aftagerne i 2010 og 2012 i højere grad vurderede kompetencerne relevante, end de gjorde i Der er nogenlunde overensstemmelse mellem dimittendernes vurdering af deres kompetencers relevans i 2013 og aftagernes vurdering af samme i 2015, jf. figur 2. Figur 2: Sammenligning af aftagernes og dimittendernes gennemsnitlige vurderinger af komptencernes overordnede relevans 4 3 3,7 3,0 3,7 3,4 3,3 2 1 Aftager 2010 (n=19) Dimittend 2011 (n=3) Aftager 2012 (n=6) Dimittend 2013 (n=19) Aftager 2015 (n=17) Gennemsnit (4=I høj grad, 1=Slet ikke) Note: Gennemsnittet for aftagerundersøgelsen 2015 er, som i de andre aftagerundersøgelser, beregnet for aftagere, der har ansat nyuddannede laboranter (dvs. ledere). 12

13 Sammenligning af ledere og faglige vejlederes vurdering af kompetencernes relevans (2015) Eftersom der har medvirket to forskellige aftagergrupper i laborantuddannelsens aftagerundersøgelse i 2015, hhv. ledere og faglige vejledere, er det interessant at undersøge, om der er forskelle i deres vurderinger af kompetencernes overordnede relevans. Figur 3 viser svarfordelingen for hhv. ledere og faglige vejledere. Det er ca. dobbelt så mange faglige vejledere, som der er ledere i undersøgelsen, hvorfor analysen beskæftiger sig med fordelingen af svar (dvs. inden for hvilke svarkategorier hovedvægten af besvarelser for de to grupper befinder sig). Den umiddelbare tendens er, at de faglige vejledere i større udstrækning svarer, at kompetencerne i høj grad er relevante, mens der er færre af dem, som svarer i nogen grad, jf. figur 3. Den omvendte tendens gælder ledere, hvor hovedparten (10 ledere) svarer i nogen grad, mens lidt færre (6 ledere) svarer i høj grad. Generelt vurderer begge grupperne kompetencerne som relevante, idet meget få vejledere og ledere har svaret i mindre grad, mens ingen har svaret slet ikke. De to grupper adskiller sig, som nævnt ovenfor, ved, at de faglige vejledere i højere grad end lederne vurderer kompetencerne som relevante. Figur 3: I hvilken grad er de nyuddannede laboranters kompetencer overordnet set relevante, i forhold til den funktion de udfører? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ledere (n=17) Vejledere (n=32) Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 13

14 Vigtighed og niveau ift. kompetencer fra bekendtgørelsen Det er vigtigt, at der overensstemmelse mellem kompetencernes vigtighed og de nyuddannedes niveau inden for disse, da Metropols ambition er at uddanne dygtige professionsudøvere med relevante kompetencer for arbejdsmarkedet. Aftagerne har vurderet hhv. vigtigheden af 10 kompetencer fra laborantuddannelsens bekendtgørelse såvel som de nyuddannedes niveau inden for disse kompetencer. Sammenhæng mellem vigtighed og niveau Nedenstående tabel 7 viser sammenhængen mellem vigtigheden af de 10 kompetencer fra bekendtgørelsen og de nyuddannedes niveau. De blå felter angiver de steder, hvor størstedelen af besvarelserne samler sig i forhold til niveau. Besvarelser for ledere og faglige vejledere er slået sammen i tabel 7. Størstedelen af aftagerne vurderer alle 10 kompetencer vigtige, jf. tabel 7. Ni ud af 10 kompetencer vurderes meget vigtige eller vigtige af minimum 44 ud af 51 aftagere. Kompetence 8 vurderes vigtig af 35 aftagere hvorfor denne kompetence vurderes mindre vigtig end de andre, men stadig vigtig. Det vurderes, at der er god sammenhæng mellem hhv. vigtighed og niveau, da størstedelen af aftagerne vurderer niveauet som højt eller middel inden for alle 10 vigtige kompetencer. Særlig god sammenhæng mellem vigtighed og niveau er der inden for kompetence 1, 2, 6, 7 og 9, da mange aftagere vurderer disse kompetencer vigtige og niveauet højt. 14

15 Tabel 7: Sammenhæng mellem vigtighed og niveau (n=51) Niveau Kompetence Højt Middel Lavt 1. Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet (51 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 2. Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler (48 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 3. Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug (46 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 4. Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr (44 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 5. Foretage laboratorieberegninger (45 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 6. Anvende engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer (48 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering (47 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) Foretage simpel metodevalidering (35 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt (50 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) 10. I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden i relation til laboratorieområdet (47 af aftagerne vurderer kompetencen meget vigtig eller vigtig ) Note: Indikatoren for niveau består oprindeligt af fem svarkategorier. I tabellen er svarkategorierne for niveau blevet sammenlagt til hhv. Højt (som består af meget højt og højt ) og Lavt (som består af lavt og meget lavt ). Svarkategorien middel er ikke sammenlagt med andre. Der er 51 aftagere, som har besvaret undersøgelsen. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 15

16 Vurdering af kompetencernes vigtighed Laborantuddannelsens bekendtgørelse definerer, hvilke læringsmål der er centrale på uddannelsen. For at sikre at netop disse kompetencer er relevante i det efterfølgende arbejde inden for professionen, er aftagerne blevet bedt om at vurdere vigtigheden af 10 kompetencer fra laborantuddannelsens bekendtgørelse. Aftagernes vurderinger af kompetencernes vigtighed fremgår af figur 4. Figuren viser fordelingen af besvarelser inden for alle svarkategorier, hvilket gør, at man kan skelne mellem vurderinger af kompetencer som hhv. meget vigtige og vigtige mv. Jævnfør ovenstående afsnit Sammenhæng mellem vigtighed og niveau bliver alle kompetencer vurderet vigtige af aftagerne. I dette afsnit foldes det ud, hvilke kompetencer aftagerne vurderer hhv. mest vigtige og mindst vigtige ud af alle de vigtige kompetencer. 16

17 Figur 4: Vurdering af kompetencernes vigtighed (n=51) 1. Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr Foretage laboratorieberegninger Anvende engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering Foretage simpel metodevalidering Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden i relation til laboratorieområdet Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig Note: Denne figur er lavet for den samlede aftagergruppe, bestående af både ledere og vejledere, da der ikke var bemærkelsesværdige forskellige i deres vurderinger af kompetencernes vigtighed. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 17

18 De mest vigtige kompetencer i aftagerundersøgelsen 2015 Nedenfor er de mest vigtige kompetencer listet, dvs. dem som har fået de højeste gennemsnitsvurderinger 2. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4, hvor 1 svarer til ikke vigtig, og 4 svarer til meget vigtig. Kompetence 1. Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet (Gennemsnit = 3,7) Kompetence 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt (Gennemsnit = 3,7) Kompetence 2. Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler (Gennemsnit = 3,6) Kompetence 7. Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering (Gennemsnit = 3,6) Sammenligning med andre undersøgelser Analyseres udviklingen over tid, har flere af ovenstående kompetencer været blandt de vigtigste kompetencer, siden den første aftagerundersøgelse blev gennemført i Tabel 8 viser kompetencernes gennemsnitsvurderinger i aftagerundersøgelserne fra hhv. 2010, 2012 og Besvarelserne fra 2010 og 2012 er kun fra ledere, eftersom vejledere ikke medvirkede i de forrige undersøgelser. Som det fremgår af tabel 8, fik kompetencerne en relativt høj gennemsnitsvurdering i både 2010 og Det indikerer, at de fire kompetencer fra bekendtgørelsen viser kontinuerlig relevans for arbejdsmarkedet. I dimittendundersøgelsen 2013 (med 23 besvarelser) fremhævede dimittenderne bl.a. kompetence 1, kompetence 2 og kompetence 9 som vigtigst med gennemsnitsvurderinger rangerende mellem 3,6 3,7. Det indikerer en vis overensstemmelse mellem aftagere og dimittender på tværs af undersøgelser. 2 Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4. hvor 1 (=ikke vigtig) og 4 (=meget vigtig). 18

19 Tabel 8. Aftagernes vurderinger af de vigtigste kompetencer i forrige undersøgelser Kompetence 2015 (n=51) Gennemsnit 2012 (n=6) Gennemsnit 2010 (n=19) Gennemsnit Kompetence 1. Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet Kompetence 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Kompetence 2. Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler Kompetence 7. Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering (3,7) (4,0) - (3,7) (3,7) (3,8) (3,6) (3,5) (3,6) (3,6) (3,5) (3,5) Note: Kompetence 1 fremgik ikke af aftagerundersøgelsen i Gennemsnit for 2015 baserer sig på svar fra både ledere og faglige vejledere. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 19

20 De mindst vigtige kompetencer i aftagerundersøgelsen 2015 Nedenfor er de mindst vigtige kompetencer listet, dvs. dem som har fået de laveste gennemsnitsvurderinger 3. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4, hvor 1 svarer til ikke vigtig, og 4 svarer til meget vigtig Kompetence 8. Foretage simpel metodevalidering (Gennemsnit = 2,9) Kompetence 3. Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug (Gennemsnit = 3,3) Kompetence 4. Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr (Gennemsnit = 3,3) Ovenstående liste viser de tre kompetencer, som aftagerne i 2015 vurderer mindst vigtige. Sammenligning med andre undersøgelser Sammenlignes der med forrige aftagerundersøgelser, fremgår det, at gennemsnitsvurderingerne er på omtrent samme niveau i 2010 og 2012, jf. tabel 9. Besvarelserne fra 2010 og 2012 er kun fra ledere, eftersom vejledere ikke medvirkede i de forrige undersøgelser. En gennemgående tendens i alle aftagerundersøgelserne (hhv. i 2010, 2012 og 2015) er, at aftagerne generelt vurderer bekendtgørelsens kompetencer som vigtige for, at de nyuddannede laboranter kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. Den laveste gennemsnitsvurdering på tværs af alle undersøgelser var 2,9 i 2015-undersøgelsen, som omtrent svarer til vigtig (som defineres ved scoren 3,0). 3 Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-4. hvor 1 (=ikke vigtig) og 4 (=meget vigtig). 20

21 Tabel 9. Aftagernes vurderinger af de mindst vigtige kompetencer i forrige undersøgelser Kompetence 2015 (n=51) Gennemsnit 2012( n=6) Gennemsnit 2010 (n=19) Gennemsnit Kompetence 8. Foretage simpel metodevalidering Kompetence 3. Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug (2,9) (3,2) (3,2) (3,3) (3,5) - Kompetence 4. Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr (3,3) (3,2) (3,5) Note: Kompetence 3 fremgik ikke af aftagerundersøgelsen i Gennemsnit for 2015 baserer sig på svar fra både ledere og faglige vejledere. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 21

22 Prioritering af de tre vigtigste kompetencer Aftagerne er også blevet bedt om at prioritere de tre vigtigste kompetencer fra bekendtgørelsen i forhold til, om de nyuddannede laboranter kan løse opgaverne inden for deres arbejdsområde. Besvarelserne fremgår af figur 5. Nedenstående viser de kompetencer, som flest har angivet som første-, anden-, og tredjeprioritet. Kompetence 1 (viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet) er listet først, da den sammenlagt har fået flest prioriteter (uanset om det er første, anden eller tredjeprioritet). De tre vigtigste kompetencer (i prioriteret rækkefølge): 1. Kompetence 1. Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet 2. Kompetence 2. Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler 3. Kompetence 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt Aftagernes prioritering af de tre vigtigste kompetencer stemmer stort set overens med deres gennemsnitlige vurderinger af de vigtigste kompetencer (listet under overskriften De mest vigtige kompetencer i aftagerundersøgelsen 2015 på side 18). Det indikerer, at der er konsistens i aftagernes vurderinger på tværs af spørgsmål. Centralt at fremhæve i forhold til prioriteringsøvelsen er, at kompetence 2 har fået relativt mange første-, anden-, og tredjeprioriteter - hvorfor den overhaler kompetence 9, der havde en minimal højere gennemsnitsvurdering i Aftagerne prioriterer altså kompetence 2 vigtigere ved dette spørgsmål. 22

23 Figur 5: Prioritering af de vigtigste kompetencer (n=51) 1. Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr Foretage laboratorieberegninger Anvende engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering Foretage simpel metodevalidering 1 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden i relation til laboratorieområdet Prioritet 1 Prioritet 2 Prioritet 3 Note: Denne figur er lavet for den samlede aftagergruppe (ledere og vejledere), da de to aftagergruppers prioritering var identisk med den samlede. 23

24 Vurdering af de nyuddannede laboranters niveau inden for kompetencerne Udover at undersøge vigtigheden af kompetencer fra studieordningen har aftagerundersøgelsen til formål at undersøge, hvordan aftagerne vurderer de nyuddannedes niveau inden for kompetencerne. Besvarelserne fremgår af figur 6. Generelt bliver niveauet vurderet meget højt, højt eller middel af flest aftagere, jf. figur 6. Figur 6: Vurdering af de nyuddannedes niveau (n=51) 1. Viden om generelle arbejdsprincipper i laboratoriet Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr Foretage laboratorieberegninger Anvende engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering Foretage simpel metodevalidering Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundhedsog miljømæssigt forsvarligt I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden i relation til laboratorieområdet Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Note: Denne figur er lavet for den samlede aftagergruppe, bestående af både ledere og vejledere, da der ikke var bemærkelsesværdige forskelle i deres vurderinger af de nyuddannedes niveau. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 24

25 Kompetencer hvor aftagerne vurderer de nyuddannedes niveau højest (2015) Nedenstående kompetencer er dem, hvor niveauet vurderes højest. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-5, hvor 1 svarer til meget lavt niveau, og 5 svarer til meget højt niveau. Kompetence 7. Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering (Gennemsnit = 4,1) Kompetence 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt (Gennemsnit = 4,0) Kompetence 2. Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler (Gennemsnit = 3,9) Kompetence 6. Anvende engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer (Gennemsnit = 3,9) Sammenligning med andre undersøgelser Aftagerne vurderer niveauet inden for kompetence 6, kompetence 7 og kompetence 9 nær det samme i alle aftagerundersøgelserne, jf. figur 10. Som det fremgår af tabel 10, finder man det største udsving ved kompetence 2. Det kan ikke afvises, at udsvingene bl.a. skyldes færre respondenter i Færre respondenter gør en gennemsnitsvurdering mere sensitiv over for de enkelte aftageres vurderinger. I dimittendundersøgelsen 2013 angav dimittenderne, at de havde det højeste niveau inden for kompetence 6 (anvende engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer), jf. en gennemsnitsvurdering på 4,5. Dimittenderne angav endvidere et forholdsvist højt niveau inden for kompetence 7 (gennemsnit = 4,2), kompetence 9 (gennemsnit = 3,9) og kompetence 2 (gennemsnit 4,0). 25

26 Tabel 10. Aftagernes vurderinger af kompetencer med højest niveau i forrige undersøgelser 2015 (n=51) 2012 (n=6) 2010 (n=19) Kompetence Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Kompetence 7. Anvende IT i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering Kompetence 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundhedsog miljømæssigt forsvarligt Kompetence 2. Dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler Kompetence 6. Anvende engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer (4,1) (4,0) (4,2) (4,0) (4,0) (4,0) (3,9) (3,2) (4,1) (3,9) (3,7) (3,6) Note: Gennemsnit for 2015 baserer sig på svar fra både ledere og faglige vejledere. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. Kompetencer hvor aftagerne vurderer de nyuddannedes niveau lavest (2015) Nedenstående kompetencer er dem, hvor niveauet vurderes lavest. Gennemsnitsvurderingen kan ligge inden for intervallet 1-5, hvor 1 svarer til meget lavt niveau, og 5 svarer til meget højt niveau. Kompetence 3. Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug (Gennemsnit = 3,4) Kompetence 8. Foretage simpel metodevalidering (Gennemsnit = 3,5) Kompetence 5. Foretage laboratorieberegninger (Gennemsnit = 3,6) Kompetence 4. Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr (Gennemsnit = 3,6) Ovenstående kompetencers gennemsnitsvurderinger placerer sig over middel, der repræsenteres ved scoren 3,0. Det indikerer, at den gennemsnitlige aftagervurdering i 2015 er, at de nyuddannede laboranter som minimum har et middel niveau inden for de 10 kompetencer fra studieordningen. Sammenligning med andre undersøgelser Tabel 11 viser kompetencernes gennemsnitsvurderinger i aftagerundersøgelserne i 2010, 2012 og Kompetence 3 (viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug) og kompetence 8 (foretage simpel metodevalidering) modtog de laveste gennemsnitsvurderinger i forhold til 26

27 niveau i I 2010 fik kompetence 5 (foretage laboratorieberegninger) og kompetence 8 (foretage simpel metodevalidering) de laveste gennemsnitsvurderinger 4. De adspurgte aftagere er således (på tværs af undersøgelser) konsekvente i deres vurdering af, at niveauet er over middel for alle kompetencer, og at de nyuddannede har det laveste niveau inden for kompetence 3, kompetence 5 og kompetence 8. Tabel 11. Aftagernes vurderinger af kompetencer med laveste niveau i forrige undersøgelser Kompetence 2015 (n=51) Gennemsnit 2012 (n=6) Gennemsnit 2010 (n=19) Gennemsnit Kompetence 3. Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug Kompetence 8. Foretage simpel metodevalidering Kompetence 5. Foretage laboratorieberegninger Kompetence 4. Betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr (3,4) (3,3) - (3,5) (3,2) (3,4) (3,6) (3,8) (3,4) (3,6) (3,8) (3,8) Note: Gennemsnit for 2015 baserer sig på svar fra både ledere og faglige vejledere. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. I dimittendundersøgelsen 2013 vurderede dimittenderne overordnet set deres niveau som højere inden for bekendtgørelsens kompetencer. Dimittendernes vurderinger adskiller sig dermed fra aftagernes. Dimittenderne angav i 2013 det laveste niveau inden for følgende kompetencer: Kompetence 8. Foretage simpel metodevalidering (Gennemsnit = 3,6) Kompetence 3. Viden om måleprincipper, vedligeholdelse og fejlfinding på analyseudstyr i almindeligt brug (Gennemsnit = 3,9) Kompetence 9. Håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt (Gennemsnit = 3,9) Dimittendernes gennemsnitsvurdering af deres niveau inden for kompetence 4 (betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr) og kompetence 5 (foretage laboratorieberegninger) var 4,1 for begge kompetencer, hvorfor dimittenderne vurderede deres niveau en del højere end aftagerne i Kompetence 5 og 8 hed ikke 5 og 8 i aftagerundersøgelsen 2010, fordi der var en anden sammensætning af kompetencer dengang. 27

28 Andre vigtige kompetencer for nyuddannede laboranter For at opnå et fyldestgørende billede af, hvilke kompetencer der - ifølge aftagerne - er vigtige i arbejdet som laborant, har aftagerne haft mulighed for at tilføje andre vigtige kompetencer til undersøgelsen. Fem ud af de i alt 51 aftagere har valgt at skrive en kommentar hertil, hvorfor langt størstedelen har vurderet, at det ikke var nødvendigt at tilføje andre kompetencer end de, der allerede fremgår af bekendtgørelsen. De fem aftagere nævner forskellige kompetencer, og derfor er der ingen generel tendens i deres besvarelser. Blandt det, som nævnes, er vigtigheden af: kritisk resultatvurdering, GMP, kemisk navngivning, skriftlig formuleringsevne, formidling, at kunne udføre metodedelen i videnskabelige artikler samt god stil ved rapportering af videnskabelige resultater i forhold til notation mv. Den umiddelbare konklusion er, grundet de få kommentarer, at størstedelen af aftagerne har vurderet, at der ikke var behov for at gøre uddannelsen opmærksom på andre kompetencer. 28

29 Afgørende i ansættelsessituationen Aftagergruppen, bestående af ledere, er blevet bedt om at vurdere, hvilke tre kompetencer der var afgørende ved ansættelse af nyuddannede laboranter fra Metropol. Alle lederne angiver personlige egenskaber som afgørende, jf. figur 7. Også i 2012 vurderede flere af aftagerne personlige egenskaber som afgørende ved ansættelse af nyuddannede laboranter fra Metropol. Der skal her tilføjes, at spørgsmålet var åbent i 2012, dvs. at aftagerne kunne skrive en kommentar i stedet for at klikke en svarkategori af. I 2012 fremhævede flere desuden faglige kompetencer og behovet for dygtige laboranter. Blandt andre afgørende faktorer i ansættelsessituationen (2015) tæller faglighed inden for professionen, praktisk erfaring inden for arbejdsfeltet, og at dimittenden har været i praktik på arbejdspladsen. Figur 7: Afgørende kompetencer ved ansættelse af laborant fra Metropol (n=17) Personlige egenskaber (fx modenhed, passer ind i afdelingen/på arbejdspladsen, har lyst til at lære nyt, har gå på mod mv.) 17 Praktisk erfaring indenfor arbejdsfeltet 5 Faglighed indenfor professionen 7 Tværfaglighed 0 Har været i praktik på arbejdspladsen 7 Andet, uddyb venligst 0 Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive op til tre svar. 36 besvarelser fra 17 aftagere, der har ansat nyuddannede laboranter fra Metropol. 29

30 De nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling En af Metropols ambitioner er at uddanne innovative dimittender, der kan være med til at videreudvikle praksis og faglighed inden for deres profession. Aftagerne er derfor blevet bedt om at vurdere de nyuddannede laboranters bidrag til nytænkning og udvikling på arbejdspladsen, hhv. inden for det laborantfaglige felt og ift. organiseringen af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange, mv.). Figur 8 viser, hvordan aftagerne (både ledere og faglige vejledere) har vurderet dimittendernes innovative bidrag inden for hhv. det laborantfaglige felt og organisering af arbejdet. Overordnet set vurderer ca. halvdelen af aftagerne, at de nyuddannede laboranter i nogen grad bidrager med nytænkning og udvikling inden for både det laborantfaglige felt og inden for organisering af arbejdet, jf. figur 8. Hovedparten af den resterende halvdel (hhv. 20 og 18 aftagere) vurderer, at de nyuddannede i mindre grad bidrager innovativt inden for hhv. det laborantfaglige felt og organisering af arbejdet. Figur 8: I hvilken grad bidrager nyuddannede laboranter fra Metropol med nytænkning og udvikling inden for følgende..? (n=50) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det laborantfaglige felt Organisering af arbejdet (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen) Note: Aftagergruppen i denne figur udgøres både af ledere og faglige vejledere. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 30

31 Nedenstående figur 9 og 10 viser den tidsmæssige udvikling i aftagernes vurderinger af de nyuddannede laboranters bidrag med nytænkning og udvikling inden for hhv. det laborantfaglige felt og organisering af arbejdet. I figurerne er det udelukkende aftagere, der har ansat nyuddannede laboranter, der fremgår, dvs. ledere og altså ikke faglige vejledere. Bidrag inden for det laborantfaglige felt Figur 9 viser ledernes vurderinger i hhv. 2010, 2012 og I 2010 vurderede et flertal af lederne, at dimittenderne i nogen grad bidrog med nytænkning og udvikling inden for det laborantfaglige felt, jf. figur 9. For 2012 og 2015 gælder det dog, at et flertal vurderer dimittenderne til i mindre grad at bidrage med nytænkning inden for det faglige felt. Der er - alle år - meget få ledere, som har svaret hhv. i høj grad og slet ikke. 10 Figur 9: Bidrager nyuddannede laboranter fra Metropol med nytænkning og udvikling indenfor laborantfaglige felt? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke (n=17) 2012 (n=6) 2015 (n=17) Note: Aftagergrupperne for alle tre år er ledere, der har ansat nyuddannede laboranter (dvs. faglige vejledere er udeladt). I aftagerundersøgelsen i 2010 var spørgsmålet formuleret som: Bidrager nyuddannede laboranter fra Metropol med nytænkning og udvikling indenfor faglighed?. Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 31

32 Bidrag inden for organisering af arbejdet Hovedvægten af aftagerne svarer i alle år, at de nyuddannede laboranter i mindre grad eller i nogen grad, bidrager med nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet, jf. figur 10. Det bør tilføjes, at spørgsmålet har været formuleret en anelse forskelligt over år (se note til figur 10). Størstedelen svarede i 2012, at de nyuddannede i nogen grad bidrog innovativt, mens flertallet i hhv og 2015 svarede, at de i mindre grad bidrog. Sammenligner man 2010 med 2015, er der en større andel, som har svaret i nogen grad i 2015, hvilket indikerer, at det går fremad i aftagernes vurderinger af de nyuddannedes bidrag med nytænkning og udvikling inden for organisering af arbejdet. 12 Figur 10: I hvilken grad bidrager nyuddannede laboranter fra Metropol med nytænkning og udvikling indenfor organisering af arbejdet? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2010 (n=16) 2012 (n=6) 2015 (n=17) Note: Aftagergrupperne for alle tre år er ledere, der har ansat nyuddannede laboranter (dvs. faglige vejledere er udeladt). I aftagerundersøgelsen 2010 blev spørgsmålet formuleret som: Bidrager nyuddannede laboranter fra Metropol med nytænkning og udvikling indenfor organisationen?. I 2012 blev spørgsmålet formuleret som: Bidrager nyuddannede laboranter fra Metropol med nytænkning og udvikling inden for organisatorisk udvikling (fx ændringer i procedurer, arbejdsgange eller lignende processer på arbejdspladsen). Aftagere, der har svaret ved ikke, er sorteret fra. 32

33 Dét bør have højere prioritet i uddannelsen Som led i at sikre, at laborantuddannelsen imødekommer arbejdsmarkedets behov, er aftagerne blevet bedt om at uddybe, hvad de vurderer, der evt. bør have højere prioritet i uddannelsen. 26 ud af de 51 aftagere skrev en kommentar hertil. I boks 1 er aftagernes (både lederes og faglige vejlederes) åbne svar kategoriseret i emner, såfremt disse er nævnt af flere. Det har således været muligt at identificere hovedtendenserne i aftagernes vurderinger af, hvad der evt. bør have højere prioritet i uddannelsen. Fagspecifikke områder Flest aftagere nævner i 2015 specifikke fagområder, der bør have højere prioritet i uddannelsen. Eksempler på disse områder er: Mikrobiologi Kemi Genteknologi Molekylær biologi Genotypi I 2012 havde undersøgelsen kun tre besvarelser, og ingen af de tre aftagere kom ind på specifikke faglige områder. Andre områder nævnt der bør have højere prioritet i uddannelsen Få aftagere nævner i 2015, at der bør være en højere prioritering af følgende områder: anvendelse af Excel og brugen af statistik; anvendelse af og kendskab til brugen af robotter, samt kendskab til arbejdspladsen som laborant. I aftagernes besvarelser i 2010 fremgik også brugen af Excel til beregninger og resultatbehandling. Aftagerne fremhævede også selvstændighed som en vigtig kompetence, samt andre personlige kompetencer/egenskaber såsom samarbejde, nysgerrighed og multi-tasking. Endelig nævnte de også fagspecifikke områder og praktiske kompetencer, herunder arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt, følge forskrifter og dokumentere korrekt samt betjening af alment laboratorieudstyr. I 2012 var der, som nævnt, ganske få besvarelser, og aftagerne fremhævede bl.a. systematisk problemløsning og teknisk engelsk. En aftager nævnte også forsøgsplanlægning og statistik. 33

34 Boks 1. Dette bør, ifølge aftagerne, have højere prioritet i laborantuddannelsen Aftagerundersøgelsen 2015 (26 besvarelser) Fagspecifikke områder 13 Excel/statistik 3 Anvendelse af/kendskab til robotter 2 Kendskab til arbejdsplads 2 Aftagerundersøgelsen 2012 (3 besvarelser) Forsøgsplanlægning og statistik Systematisk problemløsning Teknisk engelsk Aftagerundersøgelsen 2010 (13 besvarelser) Selvstændighed Personlige kompetencer (samarbejde, nysgerrighed, multi-tasking) Fagspecifikke områder (kromatografi, mikrobiologi) Brug af Excel (resultatbehandling og laboratorieberegninger) Praktiske kompetencer Arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt Følge forskrift og dokumentere korrekt Betjening af alment laboratorieudstyr Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive flere emner inden for hvert svar. Opgørelserne er således et udtryk for antallet af gange et givent emne er nævnt, og ikke lig antallet af aftagerbesvarelser. Besvarelserne i 2015 er fra både ledere og vejledere, hvor de i hhv og 2012 kun er fra ledere. 34

35 Dét er der brug for på arbejdspladserne om fem år For at være på forkant med udviklingen inden for det laborantfaglige felt og arbejdet i praksis, er aftagerne blevet bedt om at komme med bud på, hvad der er brug for om fem år på deres arbejdsplads. I boks 2 er aftagernes åbne svarkategoriseret i emner, såfremt disse er nævnt af flere aftagere. Der er besvarelser fra 40 ud af 51 aftagere. Størstedelen af aftagerne peger igen på en række fagspecifikke områder, der bliver brug for på deres arbejdsplads om fem år. Dette indebærer bl.a. analyse af resultater, beregninger, proteinkemi, mol biologi 5, mikrobiologi og kemi generelt mv. Dette behov blev også ytret af aftagerne i hhv og Der bliver også ifølge aftagerne brug for nyuddannede med stærke IT-kundskaber samt kendskab til anvendelse af robotter og automatisering i arbejdet som laborant. Aftagerne fremhæver også forståelse for apparater og teknisk kunnen ift. anvendelse af de almindelige apparater, som en laborant arbejder med. IT-kundskaber og kendskab til apparatur-teknik blev også fremhævet af flere aftagere i Flere nævner også, at det i fremtiden bliver nødvendigt med stor kulturel forståelse på internationale arbejdspladser og samarbejdsevner mere generelt. Kommunikation blev også fremhævet af en aftager i 2012, ligesom samarbejdsevner blev fremhævet af flere aftagere i 2010-undersøgelsen. Ligeledes fremhæver aftagerne i 2015 også selvstændighed samt beherskelse af fagligt/teknisk engelsk. Dette blev også fremhævet af to aftagere i Aftageren har højst sandsynlig ment molekylær biologi. 35

36 Boks 2. Hvilke kompetencer er der særligt brug for om fem år, ifølge aftagerne Aftagerundersøgelsen 2015 (40 besvarelser) Fagspecifikke områder 17 IT 8 Robotter/automatisering (vedligeholdelse, reparation, anvendelse) 7 Selvstændighed 5 Apparatforståelse og teknisk kunnen 5 Samarbejde og kulturel forståelse 4 Fagligt/teknisk engelsk 3 Aftagerundersøgelsen 2012 (6 besvarelser) Faglighed Kommunikation Fleksibilitet GMP/GLP og Lean Selvstændighed Skriftlig engelsk Aftagerundersøgelsen 2010 (17 besvarelser) IT-kundskaber Omstillingsparathed og fleksibilitet Samarbejdsevner Tilegne sig ny viden om apparaturteknik Note: Aftagerne har haft mulighed for at angive flere emner inden for hvert svar. Opgørelserne er således et udtryk for antallet af gange et givent emne er nævnt, og ikke lig antallet af aftagerbesvarelser. Besvarelserne i 2015 er fra både ledere og vejledere, hvor de i hhv og 2012 kun er fra ledere. 36

37 Appendiks Appendikset beskriver undersøgelsens datagrundlag. Målgruppen for undersøgelsen er aftagere, som har ansat nyuddannede laboranter fra Professionshøjskolen Metropol samt faglige vejledere på arbejdspladsen, der vejleder de nyuddannede laboranter. Ud af de 51 respondenter i undersøgelsen er 17 ledere for en eller flere nyuddannede laboranter fra Metropol. De 17 ledere har sammenlagt ansat ca. 52 nyuddannede 6, der er dimitteret i perioden forår/sommer 2013 forår/sommer 2015 ud af et samlet antal dimittender på 152 i perioden 1. marts februar Ikke alle dimittender er indtrådt på arbejdsmarkedet, da fx dimittendledighed har betydning for antal ansættelser. Fx er dimittendledigheden blandt nyuddannede laboranter fra Metropol ca. 21 % de seneste år 8. På baggrund af ovenstående analyse vurderes det, at aftagerne i undersøgelsen vurderer et pænt udsnit af dimittenderne fra Metropols laborantuddannelse. Undersøgelsen er ikke besvaret af alle aftagere, men giver indblik i, hvordan en større gruppe aftagere har vurderet nyuddannede laboranter fra Metropol. 6 En enkelt aftager har markeret, at vedkommende har ansat Flere end 20 nyuddannede laboranter fra Metropol. Vi har anvendt 21 laboranter som et estimat for antal laboranter ansat af denne aftager. Det samlede antal laboranter, ansat af aftagerne i undersøgelsen, kan derfor være større end De to perioder for hhv. ansættelser og dimittendafgang er ikke fuldstændig identiske men overlapper i høj grad. 8 Dimittendledighed hentet fra: Nyuddannede er defineret som personer, som har været færdige i seks måneder. Ledighedsprocenten dækker perioden

38 38

39