Sortsforsøg spisekartofler

Transkript

1 211 Sortsforsøg spisekrtofler

2 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 BJ-Agro hr over flere år smmenlignet forskellige sortrepræsentnters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekrtoffelsorter til det dnske mrked. De fprøvede sorter er leveret f AKV-Lngholt, Dnespo, Krmk, Scnx, Uniptts, Dnpotto og MYCO A/S. Formål Formålet med sortsforsøget er t smmenligne de mest dyrkede og de mest lovende nye middeltidlige og sildige spisekrtoffelsorter, på det dnske mrked, under ensrtede dyrkningsbetingelser. Med ensrtede betingelser menes der dels, t læggemterilet er opformeret og lgret under smme forhold året før, og t selve sortssmmenligningen derefter sker i smme mrk med smme klimtiske og dyrkningsmæssige forhold. Krtoflerne er dyrket på en JB 1 med reltivt stort sygdomstryk f især rodfiltsvmp, skurv og rust, hvilket skl tges med i betrgtning når resultterne nlyseres. Forsøgspln De forskellige sorter indgår i et rndomiseret forsøg, hvor en prcel er 7,5 kvdrtmeter (5, m * 1,5m). Der er lgt plnter pr h, (44 plnter pr prcel, rækkefstnd,75m, plntefstnd,2m) og der er 3 gentgelser. I 211 indgik der 27 sorter i forsøget, hvor kun Michelle og Suzn ikke er opformeret i egen mrk i 21. Forsøget er lgt d. 29. pril. Forfrugten er vårbyg med lm. rjgræs som efterfgrøde. Der er plceret 95 kg og tilført 35 kg Ptentkli. Forsøget er sprøjtet med 1, l Fenix og 1,2 l Reglone smt senere 25 g titus. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Rnmn, Dithne og Ridomil smt med Amistr mod bldplet. Hele forsøgsmrken er holdt fri for skdedyr med henholdsvis Mospiln, Teppeki og Krte. Resultter Forsøget er høstet med en forsøgsoptger, hvor hele målerækken (dvs. 4 m) er tget op til nærmere nlyse. Krtoflerne er blevet størrelsessorteret i frktionerne <28, 28-4, 4-6 og >6. Desuden er følgende kvlitetsprmetre undersøgt: grønne, deforme, rodfiltsvmp, skurv, og rust. Resultterne er ngivet som gennemsnittet f de 3 prceller med ngivelse f stndrdfvigelse. I bilget er billeder f de forskellige sorter. Side 1 f 1

3 Udbytte Spisekrtofler Sortsforsøg 211 Figur 1 viser bruttoudbytte for de forskellige sorter. Udbyttet hr i 211 ligget lidt over normlen. Gennemsnittet for hele forsøget vr 532 hkg pr h. Helt i top ligger Fkse med 72 hkg mens vi finder Piccolo Str i bunden med 414 hkg. 8 Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Brutto udbytte Hkg pr h FIGUR 1 BRUTTOUDBYTTE SOM GENNEMSNIT AT TRE PARCELLER. BJ-AGRO 211. Figur 2 viser nettoudbyttet dvs. smlet udbytte f 28-6 mm. 8 Sortsforsøg spisekrtolfer, BJ-Agro 211 Nettoudbytte 28-6 mm 7 6 Hkg pr h FIGUR 2 NETTOUDBYTTE AF 28-6 MM. BJ-AGRO 211. Side 2 f 1

4 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 Det gennemsnitlige nettoudbytte er 471 hkg. Fkse viser igen her sit potentile som en højproduktiv sort med et højt nettoudbytte. I 211 vr nettoudbytte for Fkse 699 hkg pr h. Frncisc, Michelle og Finess mrkerer sig også som højtydende med nettoudbytter over 55 hkg pr h. I forsøget indgår bl.. Sv som målesort som i 211 hvde et nettoudbytte på 466 hkg pr h. Tbel 1 De 5 sorter i de enkelte år med de højeste nettoudbytter Årstl Sorter Fkse Fkse Rfel Citdel Steffi Frncisc Rfel Amper Fkse Ditt Michelle Romer Elfe Fontne Vivldi Finess Elfe Agt Dli Gl Mirge Chllenger Ditt Gl Inov Gennemsnit 471 hkg pr h 463 hkg pr h 415 hkg pr h 368 hkg pr h 377 hkg pr h Tbel 1 viser top 5 over nettoudbytte for de sidste 5 år. Fkse ligger stbilt i toppen hvor den i de tre år den hr været med hr ligget bedst eller næstbedst. Knoldntl Figur 3 viser ntl knolde pr plnte. Antllet er beregnet ud fr det totle ntl knolde delt med plntetllet ved 1 % fremspiring. 18, Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Antl knolde pr plnte Knoldntl pr plnte 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 12,1 15,8 11, 14, 12,2 11,6 11,8 12,3 14, 11,6 13,7 13,2 17, 15,1 11,4 9,8 11,6 11,3 12, 15,1 1,6 11,9 12, 1,7 15,9 7,9 11,7 FIGUR 3 ANTAL KNOLDE PR PLANTE. BJ-AGRO 211 Der er en stor vrition fr 7,9 knold pr plnte i Suzn optil 17, knolde i Golden Nugget. Bllerin, Golden Nugget, Hns, Perline og Sv ligger i top med over 15 knolde pr plnte. I bund ligger Suzn og Krone med under 1 knolde pr plnte. Side 3 f 1

5 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 Tbel 2 Top fem i knoldntl pr plnte for de sidste 5 år smt gennemsnitlig knoldntl for hele forsøget. Årstl Sorter Golden Nugget Golden Nugget Expuis Allins Amper Sv Romer Amper King Edwrd King Edwrd Bllerin Hns Fkse Exquis Exquis Hns Vienn Fontne Jutlndi Steffi Perline Agt Rfel Gl Gl Gennemsnit 12,6 12,1 14,4 11,4 11,3 Tbel 2 viser top 5 i knoldntl for de sidste 5 år. Det er ikke lle sorter som er med i forsøget hvert år. Noget specielt i 211 er t Sv kom ind i top 5. Sortering Figur 4 viser sorteringen for de forskellige sorter. I figuren viser hver søjle frktionerne f de forskellige sorteringer; <28 mm, 28-4 mm, 4-6 mm, >6 mm, grønne og deforme. Den procentvise fordeling er beregnet på bsis f vægt. 1% 9% 8% 7% 6% Sortsforsøg Spisekrtofler, BJ-Agro 211 Sortering % f totl 5% 4% 3% 2% 1% % Agt Bll Bor Bel Bintj erin win n e Ditt Erik Exce Frn Fks Fine lent cisc e ss e Gl nte Gold en Nug get Hn s FIGUR 4 SORTERING BEREGNET PÅ BASIS AF VÆGT AF DE FORSKELLIGE FRAKTIONER. BJ-AGRO 211. Flere sorter hr en ndel i nettoudbytte (28-6 mm) på over 9 %. Det er interessnt, t der i nogle f de højtydende sorter som Fkse og Finess ikke er nogen overstørrelser dvs. over 6 mm og t c. 85 % f udbyttet er i frktionen 4-6 mm. Suzn og Toscn hr begge omkring 1 % overstørrelser og en stor del i frktionen 4-6 mm. Hvis mn ser på potentilet for små krtofler Side 4 f 1 Inov -VR Mic Kron Mri hell e sk e Picc Mir Perli Rf Rm Slo olo ge ne el os mé Str Suz Tosc Sv n n % deforme % grønne % > % % % <

6 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 skiller specielt Golden Nugget og Perline sig ud, hvor udbytte f små ligger på omkring 4 % f totludbyttet. Sv hr i forsøget 35 % i 28-4 mm frktionen. 25 Sortsforsøg spisekrtoflre, BJ-Agro 211 Nettoudbytte og % f 28-4 mm 28-4 nettoudbytte. Pct. små Hkg 28-4 mm pr h % 28-4 mm f totl FIGUR 5 NETTOUDBYTTE AF SMÅ (28-4 MM) I % OG HKG. BJ-AGRO 211. Figur 5 viser udbyttet f små krtofler dvs. i størrelsen 28-4 mm. Som nævnt ovenfor hr både Golden Nugget og Perline et stort udbytte f små krtofler, omkring 4 % svrende til c. 2 hkg pr h. De to sorter hr klrt et potentil til målrettet vl f små krtofler. I forsøget er det brugt en stndrd læggefstnd, hvorfor en mere målrettet indsts vil give et højere udbytte i frktionen 28-4 mm. Grønne og Deforme I forsøgsmrken foretges der ikke senhypning i bestræbelserne på t forbygge grønne. Derfor kn figur 6 bruges som til t vurdere tendensen for grønne i de forskellige sorter. Af figuren kn det ses t Sv, som bekendt hr tendens til grønne, hr 8 % grønne. Rfel, Suzn, Krone, Erik, Excellente, Ditt og Beln hr smme tendens. Nogle sorter hr meget få grønne heriblndt Bintje, Hns, Perline med 1 % og Golden Nugget, Mrisk, Piccolo Str, Rmos og Slomé med 2 %. Der er forholdsvis få deforme i 211, hvor der i gennemsnit er 4 % deforme, se figur 7. Det er specielt Ditt med 18 % som trækker gennemsnittet op, derefter kommer Inov og Bllerin med henholdsvis 13 og 11 % deforme. Der er en del sorter som udemærker sig ved t hve 1% deforme, heriblndt Fkse, Finess, Mirge og Rfel. Side 5 f 1

7 Spisekrtofler Sortsforsøg Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Grønne % f totl 2 % grønne f totl FIGUR 6 GRØNNE I % AF TOTAL. BJ-AGRO Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Deforme % f totl 2 % geforme f totl FIGUR 7 DEFORME I % AF TOTAL. BJ-AGRO 211. Tbel 3 viser top 5 for de sidste 5 år over de sorter med flest deforme. Ditt, Inov og Piccolo Str går igen flere gnge i tbellen. Side 6 f 1

8 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 Tbel 3 Top fem f flest deforme for de sidste 5 år smt gennemsnit for hele forsøget. Årstl Sorter Ditt Alegri Fontne King Edw Alegri Inov Ditt Piccolo Str Juwel Princess Bllerin Jelly Fkse Folv Sv Piccolo Str Bintje Bintje Amper King Edw Agt Inov Inov Picolo Str Jelly Gennemsnit 4 % 7 % 9% 19 % 9 % Sclerotier Figur 8 viser %-knolde med sclerotier smt et Index som er udtryk for hvor mnge sclerotier der er på knolden. Indekset er beregnet på bsis f optælling f knolde, hvor de bliver delt i tre klsser lt efter hvor mnge sclerotier der er på dem. Alle opgørelser er lvet på bsis f 3 knolde. I beregningen tæller få sclerotier med krkteren 1 og mnge med krkteren 2. Formlen for beregningen er: ((Få knolde*1)+(mnge knolde*2))/(3*2)*1 = Index, dvs. et index på 1 opnås når kun 6 knolde hr få sclerotier. % Knolde -Index Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Sclerotie index ( ingen sclerotier) Sclerotie Index % knolde med sclerotier FIGUR 8 SCLEROTIE-INDEX SAMT %-KNOLDE MED SCLEROTIER. BJ-AGRO 211. Figur 8 viser tydeligt t der er stor sortsforskel på hvor godt sclerotierne bider på knoldene. Sorter som Borwin, Finess, Golden Nugget, Sv og Suzn hr under 1 % knolde med sclerotier mens sorter som Inov og Mrsik hr sclerotier på over 9 % f knoldene, hvor Inov er den sort med det højeste index. Skurv pulver, lm. og net- 211 kn med rette udnævnes til pulverskurv-år. Der vr ikke nogen tydelige tegn på pulverskurv midt i sæsonen, men det våde vejr i ugust og frem, stte skub i udviklingen. Figur 9 viser index for pulverskurv. Side 7 f 1

9 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 Index Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Pulverskurv Indeks ( ingen pulverskurv) FIGUR 9 INDEX FOR GRADEN AF PULVERSKURV. BJ-AGRO 211 Som nævnt ovenfor hr der været meget pulverskurv i år. Der er en tydelige forskel på de forskellige sorter, hvor eks. Mirge, Rfel og Sv næsten ingen pulverskurv hr fået, hvorimod Perline er den værst ngrebne, med et index på 75. Agt, Bllerin, Excellente, Slomé og Suzn hr et index på omkring 6. Pulverskurv hr lt overskygget lm.- og netskurv i 211. I opgørelsen f skurv er der ikke skelnet mellem lm.- og netskurv. Figur 1 viser index for lm.- og netskurv, det er kun Bintje og Glnte som hr et index på over 1. Stort set lle sorter hr lidt skurv, på nær Erik, Excellente, Suzn og Toscn der ikke hvde skurv. Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Alm. skurv Indeks ( ingen lm. skurv) Index FIGUR 1 INDEX OVER ALM.- OG NETSKURV. BJ-AGRO 211 Rust En vigtig del f sortsforsøget er den rust screening vi kn lve i og med vi hr et højt infektionstryk f begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lvet på bsis f 3 knolde. I Side 8 f 1

10 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 beregningen f rust index tæller prik (under 2 mm) med krkteren 1 og ring (over 2 mm) med krkteren 2 og plmge (over 1 cm 2 ) med krkteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*2)+(Plmge*3))/(3*3)*1 = Index I 25 blev rustngrebne knolde nlyseret på Flkkebjerg, hvor det blev konstteret, t både TRV og PMTV (rttle og mop-top) virus vr til stede i knoldene. Derfor hr vi fr 26 nlgt prceller rundt i hele forsøget som rustindiktor, med Asprges og Sturn ved siden f hinnden, d disse sorter normlt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asprges = rttle, Sturn = mop-top). Som det fremgår f figur 11 er der mest rust i Sturn, hvilket tyder på t det primært er MopToprust i Sortsforsøg spisekrtofler, BJ-Agro 211 Index og % knolde med Rust Index Efterår (1 mdr lgring) % knolde Efterår (1 mdr lgring) 4 35 Index og %-knolde FIGUR 11 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 211 Den eneste sort som i 211 ikke fik rust er Fkse ellers blev det fundet fr meget lidt og optil 45 % f knoldene med rust. Mnge f de sorter som er med i forsøget skl dyrkes på den lidt bedre jord, men forsøget skl bl.. også bruges til t undersøge hvor rustfølsomme de er. Af de nyere sorter er det lovende t Excellente, Frncisc, Mirge, Rfel og Slomé ikke får særlig meget rust. Tbel 4 Top fem over modtgelighed for rust for de sidste 5 år smt gennemsnit for hele forsøget. Årstl Sorter Suzn Leoni Exquis Dli Vienn Erik Alegri Juwel Hnn Hnn Ditt Ditt Alegri Ditt Exquis Mrisk Romer Ditt Beln Ditt Bllerin Frnceline Vienn Vienn Alegri Gennemsnit 1 % 19 % 12 % 14 % 8 % Side 9 f 1

11 Spisekrtofler Sortsforsøg 211 Tbel 4 viser top 5 over modtgelighed for rust for de sidste 5 år. Ikke overrskende er Ditt, Mrisk og Bllerin med i top 5. Det er sorter hvor det er velkendt t de nemt får rust. Skimmel Trods en effektiv skimmelforebyggelse fik mrken skimmel, hvilket ikke er normlt. Figur 12 viser en opgørelse over skimmelinfektion først i juli. Der vr en jævn fordeling f skimmel i hele mrken, hvorfor registreringen kn bruges som indiktion f hvor modtgelig en sort er. 4, Infektion f skimmel 8/7-211 Spisekrtofler 211 Infektion (=ingen skimmel 9=helt nedvisnet) 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 3,7 3,3 3,3 3,3 3, 3, 2,7 2,3 2,3 2, 2, 2, 2, 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3,3,3, FIGUR 12 SORTERNES MODTAGELIGHED OVERFOR SKIMMEL. VURDERING AF SKIMMEL PÅ BLADE 8. JULI. BJ-AGRO 211 Det kn bemærkes t specielt Mirge, Mrisk og Erik hvde meget lidt skimmel. Skimlen blev stoppet f nogle effektive sprøjtninger, hvorefter vi ikke så mere skimmel resten f sæsonen. Opsummering Forsøget blev lgt lige sidst i pril i en stbil periode, i en vrm jord med en god fremspiring. Vi fik lvet en god ukrudtsbekæmpelse og mrken er holdt fri for skdedyr med henholdsvis Mospiln, Teppeki og Krte. Udbyttemæssigt vr 211 et godt år, vi hvde få deforme i de fleste sorter og dermed høje nettoudbytter. På kvlitetssiden hr der været gode forhold for pulverskurv. Næsten lle sorter fik pulverskurv men specielt enkelte skilte sig ud, både positivt og negtivt. Sorternes tilbøjelighed til sclerotier vrierer meget, hvor specielt enkelte sorter næsten ingen sclerotier hr. Niveuet f rust ligger lidt under normlen. Der blev fundet mest rust i Sturn, hvilket tyder på t det primært er MopTop-rust i 211. Side 1 f 1