Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning"

Transkript

1 Grønlands bygder --økonomi og udviklingsdynamik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning 1

2 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Grønlands bygder --økonomi og udviklingsdynamik Fritidshuset i Kulusuk, Ammassalik Udskrevet den 24. juni 2012 PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitetscenter Institut for Planlægning 2 3

3 PhD studiet er finansieret i fællesskab af: Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Aalborg Universitetscenter, Institut for Planlægning, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management. Min ansættelse har været forankret på AAU, mens min fysiske placering har været på DTU Management. Afhandlingen af afleveret til bedømmelse den 24. juni Omslagets billede er fra bygden Tiniteqilaaq i Ammassalik med udsigt over Sermilik fjord. 4

4 Indhold Indledning en undren 9 Et historisk rids af Grønlands udvikling 15 Kolonitiden 1721 til Afkolonisering og modernisering 1953 til Hjemmestyret 1979 til Selvstyret fra Del 1 Grønlands og bygdernes økonomi 23 Kapitel 1 Grønlands og bygdernes økonomi 24 En anden tilgang til ønsket om centralisering 24 Hvad er det, der peges på som dyrt? 25 Erhvervsgrundlag 26 Fremtidige erhvervsgrundlag 29 Bostedernes skattegrundlag 32 Præcisering af det økonomiske forskningsspørgsmål 34 Studiets økonomiske metode 34 Spørgsmål 1. Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? 35 Spørgsmål 2. Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne? 40 De offentlige udgifter i direkte relation til bosted 40 De kommunalt administrerede driftsudgifter 42 Hjemmestyrets offentlige udgifter knyttet til bosted 44 Hjemmestyrets servicekontrakter 47 De offentlige anlægsudgifter 49 Offentlige virksomheders interne krydssubsidiering 50 Sammenfatning for spørgsmål 2 54 Kapitel 2 Bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 55 Bygdernes officielle økonomi 56 Indkomst- og erhvervsgrundlag på distriktsniveau 58 De offentlige lønninger 61 Hjemmestyreejede service- og forsyningsvirksomheder 62 Lønindkomst indhandling 63 Erhvervsindkomst indhandling 63 De sociale overførsler 64 De store distriktsforskelle 66 Socialudgifterne i et socialgruppeperspektiv 68 Fangstens betydning 69 Sammenfatning for bygdernes indkomst- og erhvervsgrundlag 76 Kapitel 3 Kommunernes økonomi 78 Den kommunale struktur De kommunale omkostninger pr. indbygger 80 Forskellen i driftsomkostninger og serviceniveau 82 Socialområdet 85 Kommunale løndistribution og skattegrundlag 91 Kapitel 4 Bygdernes placering i kommunens økonomi 94 5

5 Princip for opdeling af regnskaber 95 De regionale forskelle 96 Nanortalik 99 Qaqortoq 100 Narsaq 102 Kangaatsiaq 104 Upernavik 106 Ammassalik 109 Opsamling for bygdernes placering i den kommunale økonomi 111 Kapitel 5 Hjemmestyret en central spiller i bosætningsøkonomien 113 Kapitel 6 Sundhedsvæsenet 114 Nedbrydningen af den decentrale struktur 114 Distriktsomkostningerne 115 Sundhedsvæsenets beskæftigelseseffekt 119 Er bygderne dyre på sundhedsområdet? 121 Et ændret fokus på sundhedsområdet 122 Kapitel 7 Hjemmestyrets servicekontrakter 123 KNI A/S 123 Great Greenland 126 Arctic Green Food 127 Nukissiorfiit 128 Royal Arctic Bygdeservice A/S 134 Arctic Umiaq Line 135 Air Greenland 135 Sammenfatning for servicekontrakter 138 Kapitel 8 Offentlige anlægsinvesteringer 140 Kapitel 9 Offentlig finansiering af boligområdet 146 Kapitel 10 Betydningsfulde krydssubsidieringer 148 Mittarfeqarfiit Grønlands Lufthavnsvæsen GLV 149 Royal Arctic Line 151 Tele Greenland 154 Relækæden 155 Omkostningsfordeling 156 Bygdernes ekstraomkostninger 157 Sammenfatning på Tele Greenland 164 Sammenfatning på krydssubsidieringer 165 Kapitel 11 Grønlands og bygdernes økonomi en perspektivering Hvad lever befolkningen i bygderne af, og hvad er erhvervsgrundlaget? Hvad er de offentlige udgifter forbundet med bygderne 171 Det rigtige spørgsmål? 177 Del 2 Den lokale dynamik 181 Kapitel 12 Den lokale dynamik 182 Selvstyreinitieret kortlægning 182 Fællesarktisk vurdering af levevilkår 186 Hjemmestyrets løbende analyser 187 Distrikts og bopladsanalyser 188 Lokalsamfundsundersøgelsen i 1970 erne 188 Baggrundsanalyse for G Om at forudse og styre fremtiden 191 Hvad er afgørende for udvikling versus afvikling? 193 Hvad skaber lokal dynamik? 194 Studiets metodiske grundlag lokal dynamik 198 Studiets empiriske datagrundlag 199 Metodisk tilgang 200 Bearbejdningen af data 208 Præsentation af den enkelte bygds dynamik 208 Kapitel 13 Nanortalik - Sydgrønland 210 Nanortalik - Sydgrønland 211 Nanortalik 211 Aappilattoq 213 Alluitsup Paa 222 Fåreholdersteder 232 Udviklingstendenser i Nanortaliks bygder 238 Kapitel 14 Kangaatsiaq - det glemte distrikt 241 Kangaatsiaq det glemte distrikt 242 Attu 246 Ikerasaarsuk 254 Kapitel 15 Upernavik 270 Upernavik 271 Tasiusaq 275 Nuussuaq 292 Hellefiskens betydning for Upernavik distrikts sociale og økonomiske struktur 301 Upernavik distrikts udviklingsdynamik 308 Kapitel 16 Ammassalik - bagsiden af landet 318 Ammassalik bagsiden af landet 319 Det nye folk 319 Distriktet i dag 324 Isortoq 328 Kuummiut 337 Udviklingstendenser i Ammassaliks bygder (og distrikt) 345 Kapitel 17 Den lokale dynamik en perspektivering 353 Overordnede tendenser 353 De store distriktsforskelle 354 Er indkomst- og erhvervsgrundlaget den styrende faktor? 359 Moderniseringen og forståelsen af erhverv 360 En anden håndtering af erhverv 363 Indkomst- og erhvervsgrundlag er ikke altafgørende 363 Bostedets kobling til erhvervsgrundlag 365 Håndteringen af forandringsprocesser 367 Hvorfor er afvandringen fra de fattige bygder ikke større? 369 Hvad driver centraliseringen? 371 Udviklingspotentialer 372 Grønlandske bygder konklusion og perspektivering 374 Den dobbelte tilgang 375 Forskellige kulturelle referencerammer 376 Den nødvendige nuancering 377 Afkobling af bosted fra ressourcegrundlag 379 Livskvalitet og identitet som fokus? 384 Referencer

6 8

7 Indledning en undren Min interesse for Grønland startede i en brydningstid. Hjemmestyret var netop etableret i Der var stort fokus på at rette op på det, der blev opfattet som de danske uretfærdigheder, og som modreaktion på den danske centraliseringspolitik, kendt som G-60 politikken, blev der satset på udvikling af de mindre bosteder. I Sydgrønland, hvor torskefiskeriet fortsat var i rivende udvikling, oplevede jeg en euforisk glæde, og folk troede på fremtiden. Men der var også skår i glæden. Der var massive sociale problemer, alkoholproblemer, undervisningssystemet fungerede langtfra tilfredsstillende, tegn på en kultur i opløsning og forsat stor ulighed specielt mellem på den ene side nogle danskere og på den anden side flertallet af grønlændere. I de sydligste bygder og ved Nanortalik var torskefiskeriet mindre godt, og folk flyttede op mod Frederikshåb (Paamiut). Min interesse for koblingen mellem bosted og erhvervsgrundlag var skabt. Året senere i Ammassalik blev modsætningerne tydeligere, nøden og fattigdommen fremstod større, og jeg fik en begyndende forståelse for problematikken øst-vest. De følgende år ved ophold i bygderne i Uummannaq, Diskobugten og Sisimiut distrikter blev det klart, at der trods den overfladiske ro og harmoni ved bygdelivet var sociale og menneskelige problemer og et ikke ubetydeligt modsætningsforhold mellem bygd og by. Bygdebefolkningen oplevede ofte en afgrundsdyb forskel mellem politikernes skåltaler, og de forhold bygdebefolkningen oplevede, de blev tilbudt. Det var i de år, jeg flere gange mødte højt placerede danskere i centraladministrationen i Nuuk, der mente, at Upernavik distrikt burde affolkes, fordi der ikke var nogen erhvervsfremtid. Da torsken forsvandt langs Vestkysten, og hellefiskeriet for alvor begyndte i Upernavik, forstummede den snak stort set. Men der var forsat dem, der mente, at Upernavik skulle affolkes. Nu var argumentet Vi kan ikke forsvare at lade børn vokse op under de forhold, der er i bygderne, og de bliver fanget i en uddannelsesfælde uden fremtidsmuligheder. Jeg undredes. Var forholdene i Upernaviks bygder virkelig så meget dårligere, end det jeg havde oplevet andre steder? Som leder af STI skolen (den lokale erhvervsskole) i Aasiaat i midten af 1990 erne havde jeg også ansvaret for erhvervsuddannelserne i Kangaatsiaq distrikt og var flere gange på praktikpladsbesøg i Kangaatsiaq by og bygderne. Samtidig varetog skolen undervisningen af førsteårseleverne for hele Nord- og Østgrønland inden for bl.a. bygge og anlæg samt levnedsmiddelområdet. Jeg fik derfor et godt indblik i rekrutteringsgrundlag, elevforudsætninger mv. for hele det store geografiske område. Skolen havde et forholdsmæssigt større optag fra de større byer, men mønsteret forsvandt, når det gjaldt gennemførelsesprocenten. De unge fra bygderne eller yderdistriktsbyerne klarede sig generelt ikke dårligere. I den periode troede jeg, at jeg begyndte at forstå en række sammenhænge i forhold til sociale forhold, udnyttelsen af lokale ressourcer og potentialer, erhvervsudvikling mv. Men i det senere konsulentarbejde, hvor jeg var tvunget til at opstøve og forholde mig til en række faktuelle data, gik det op for mig, at jo mere jeg vidste desto mindre forstod jeg. 9

8 Fra midten af 1990 erne oplevede jeg, at debatten om bosætningsmønsteret i stigende grad igen kom på dagsorden. I starten var det stadig lidt tabubelagt, og jeg oplevede det mest som noget, der blev talt om i de danske kredse, men langsomt spredte debatten sig, og det blev igen acceptabelt at mene, at bygderne er for dyre og bosætningsmønsteret en alvorlig hæmsko for Grønlands økonomiske udvikling. Jeg undrede mig lidt over synspunktet og havde svært ved at se, at det specielt var bosætningsmønsteret, der udgjorde et problem. I min optik var Grønlands primære udfordring, at værdiskabelsen og eksporten var alt for lille i forhold til importen. En problemstilling jeg havde vanskeligt ved at koble med bosætningsmønsteret. Jeg kendte udmærket følelsen af, hvad lever de dog af her?, men den følelse var ikke mere knyttet til bygd end til by. Da vi boede i Aasiaat og Qeqertarsuaq i midten af 1990 erne, var den stående joke blandt venner og kolleger her lever vi alle af at klippe hinanden, og for en række af landets byer, var det vanskeligt at pege på andet erhvervsgrundlag end administration, undervisning, sundhedsvæsen og så de afledte effekter af byens drift som butikker, elværk mv. Samfundsdebatten om bosætningsmønstret har været tiltagende, og der er fremkommet en række udokumenterede påstande, som at bosætningsmønsteret medfører ekstraomkostninger i milliardstørrelsen (Thomsen 2009), men bygdebefolkningens røst har været stort set fraværende i debatten. Samtidig har udviklingsmønsteret i bosætningsmønsteret ikke været entydigt. Samlet set er der foregået en affolkning af bygder og yderdistriktsbyer, men der er også bygder, der vokser og tilsyneladende klarer sig godt. Der opstod for mig et behov for en mere systematisk og tilbundsgående analyse. Siden årtusindskiftet har jeg systematisk indsamlet og analyseret data i relation til samfundsudviklingen med fokus på erhvervsudvikling, uddannelse og bosætningsmønster. Det er endnu ikke lykkedes at finde et studie eller en udredning, som efter min vurdering på et mere systematisk og nuanceret grundlag belyser bygdernes økonomiske betydning og deres udviklingsdynamik. Derfor dette PhD studie. Afhandlingens struktur Afhandlingen omfatter reelt to parallelle studier, der præsenteres som henholdsvis Del 1 og Del En kortlægning og analyse af bygdernes økonomi med fokus på de gamle Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Kangaatsiaq, Upernavik og Ammassalik kommuner, der omfatter to centrale elementer: Sammensætningen af bygdebefolkningens indkomstgrundlag. Det sammenholdes med sammensætningen af indkomstgrundlaget i de respektive byer målt på de samme parametre for at muliggøre en vurdering af, i hvilket omfang det offentlige finansierer en større eller mindre del af bygdernes indkomstgrundlag. De offentlige udgifter forbundet med drift og opretholdelse af bygderne sammenholdt med de offentlige udgifter i relation til byerne. For at kunne drage landsdækkende konklusioner omfatter delanalysen på nogle områder også landets øvrige kommuner. 2. En analyse af bygdernes lokale dynamik med henblik på at afklare, hvorfor nogle bygder udvikles, mens andre stagnerer eller affolkes. Denne del er baseret på mere end 130 interviews i de 23 bygder i de gamle Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik og Ammassalik kommuner samt enkelte fåreholdersteder. Afslutningsvis reflekteres de to analyser i hinanden for at vurdere, om der ses en sammenhæng mellem bygdens økonomiske forudsætninger og offentlige omkostningsniveau, og bygdens lokale dynamik. Samtidig vurderes det, hvilke overordnede udviklingsmønstre, der ses for de grønlandske bygder, samt hvilke forhold der kan være afgørende for den meget store forskel i lokal udvikling, der ses. Afhandlingen indledes med et ganske kort rids over Grønlands historiske udvikling med fokus på ændringer i erhvervsstrukturer. Vejledning PhD studiet er finansieret af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Aalborg Universitetscenter, Institut for Planlægning (AAU) og Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management (DTU) i fællesskab. Min ansættelse har været forankret på AAU, mens min fysiske placering har været på DTU Management. Ved PhD studiets begyndelse havde jeg dels en vejleder fra AAU med speciale i arktisk økonomi, dels lektor Ulrik Jørgensen fra DTU Management, center for Innovation og Bæredygtighed, nu professor ved AAU. Ulrik Jørgensen har fungeret som studiets gennemgående hovedvejleder og bidraget med vigtig teoretisk og metodisk råd og vejledning. Den udpegede vejleder fra AAU forlod universitet og kom aldrig til at fungere som vejleder. Professor Arne Remmen fra AAU, Institut for Planlægning, overtog rollen som hovedvejleder og valgte for at styrke den faglige bredde at inddrage følgende som støtte i vejledningen: Professor i økonomi Christen Sørensen fra Syddansk Universitetscenter, der har bidraget med rådgivning i forhold til den økonomiske metode og struktureringen af afhandlingens økonomiske del. Pensioneret forskningskoordinator fra Grønlands Selvstyre og tidligere lektor ved Aalborg Universitet Tom Greiffenberg, nu lektor emeritus, der har bidraget med sin store grønlandsviden og metodiske erfaring. Der skal her lyde en stor tak til dem alle. Personlig baggrund Min interesse for Grønland startede lidt tilfældigt. Jeg kom på ferie til Sydgrønland i 1981 for at besøge min bror og svigerinde, der var skolelærere, og for at sejle kajak og vandre. Siden blev det til mange ferier sommer og vinter Ammassalik, Sisimiut, Diskobugten, Nuuk og Uummannaq distrikter. Fra slutningen af 1980 erne begyndte jeg så småt at fungere som konsulent for uddannelsesdirektoratet i forhold til udvikling af erhvervsfaglige grunduddannelser. Fra 1995 til 1997 boede min kone og jeg med vores to små børn i Aasiaat, hvor jeg var leder af STI skolen (den lokale erhvervsskole) og derfra flyttede vi til Qeqertarsuaq, hvor jeg ud over at lede STI skolen fungerede som direktoratets koordinator for 10 11

9 erhvervsuddannelserne i Nord- og Østgrønland, hvilket medførte en del rejser rundt i landet. I 1998 lukkede STI skolen i Qeqertarsuaq på grund af for lille søgning. De følgende år forsatte jeg lejlighedsvis som konsulent for undervisningsdirektoratet, og i 1999 blev jeg ansat som konsulent hos Rambøll; en stilling, der indebar en række projekter i og med tilknytning til Grønland. Gennem de følgende mange år opholdt jeg mig godt en fjerdedel af året i Grønland. Disse konsulentopgaver bragte mig yderligere rundt i landet. Fra 2000 til 2004 var jeg leder af et projekt for Nordisk Industrifond om bæredygtig turisme i Arktis. Det gav mig et særdeles indgående kendskab til Tasiilaq og bygderne i Ammassalik distrikt. I samme periode var jeg bl.a. ansvarlig for udarbejdelsen af Nordisk Ministerråds arktiske turismestrategi. Gennem tiden har jeg med et par enkelte undtagelser opholdt mig længerevarende i alle distrikter og har overnattet i tre fjerdedele af landets bygder. Det er således lykkedes at opbygget et vidtspændende kontaktnetværk over store dele af Grønland. Siden 2008 har jeg indgået som del af lærerstaben ved DTU s Arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut, hvor jeg har undervist i lands- og regionalplanlægning. Navne og begreber I afhandlingen benyttes en række begreber, der vil kunne tolkes i flere retninger. Det er tilstræbt at benytte dem konsekvent for at undgå misforståelser. I det følgende er nogle centrale nævnt. Distrikt. Begrebet benyttes i mange sammenhænge i Grønland. Hvis ikke andet er nævnt, dækker begrebet distrikt de 18 gamle kommuner, der fungerede frem til kommunesammenlægningen pr. 1. januar Distriktet skal således læses som pseudonym med de gamle kommuner, så Nanortalik distrikt er identisk med den forhenværende Nanortalik kommune. Yderdistrikt er et gammelt begreb for de nordligste distrikter og Østkysten, hvor ansatte i statens tjeneste blev tildelt visse fordele for at sikre rekrutteringen. Efter hjemmestyrets indførelse blev hvert af de fem yderdistrikter Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit sikret et kredsmandat i landstinget, skønt de ikke havde et tilstrækkeligt befolkningsmæssigt grundlag for et eget mandat. Ved afskaffelsen af kredsmandater og overgang til en landsdækkende valgkreds forsvandt de særlige yderdistriktsmandater. Begrebet yderdistrikt har også på anden vis været under pres, for hvad adskiller reelt livsvilkår og serviceniveau i Kangaatsiaq og Nanortalik fra de fem yderdistrikter ud over afstanden? Der er et behov for et begreb, der omfatter de distrikter med mange bygder og hvor en større del af befolkningen helt eller delvist ernærer sig ved jollefiskeri og fangst. Under vejs i afhandlingen er benyttet et udvidet yderdistriktsbegreb, der foruden de fem officielle yderdistrikter omfatter Kangaatsiaq og Nanortalik. By/bygd. Definitionsgrænsen mellem by og bygd er først og fremmest administrativ. Det bosted, hvor kommunekontoret lå i hver af de gamle kommuner, var pr. definition en by, medens kommunens øvrige bosteder var bygder. Det betød, at Ittoqqortoormiit med 509 indbyggere i 2008 var en by, medens Kullorsuaq med 415 var en bygd i Upernavik Kommune. Efter kommunesammenlægningen i 2009 er definitionen af by og bygd reelt kommet under pres, hvor en del af de mindre byer gradvist opfattes mere som bygder. Bosted anvendes i teksten som en fællesbetegnelse for byer og bygder. Udsted, udligger, boplads er de gamle betegnelser for mindre bosteder fra kolonitiden, hvor udsted tilsvarer det, der i dag normalt opfattes som en bygd, som et sted, hvor der er en butik, skole mv. På grund af ordets negative klang, blev det ændret til bygd. En udligger var en medarbejder ved kolonien, ofte dansker, der i en kortere eller længere årrække opretholdt et lille indhandlingssted med et mindre depot af salgsvarer et strategisk beliggende sted i distriktet og ofte ved en boplads. En boplads var et mindre bosted, der ikke havde butik. I dag findes der et par bygder i Upernavik, der efter den gamle definition ville være bopladser, fordi de ikke har butik. I teksten bruges udsted, udligger og boplads alene i forbindelse med den historiske sammenhæng, hvor disse begreber blev benyttet. Stednavne. Det er gennem hele teksten tilstræbt at anvende den stavemåde og de navne, der hører til den periode, teksten omhandler. Når der anvendes danske navne eller gammel grønlandsk retskrivning, følger navnet med ny grønlandsk retskrivning i parentes ved navnets introduktion. For nogle bosteder er det danske navn så indgroet i sproget, at de ofte bruges i flæng med det grønlandske navn. I sådanne tilfælde introduceres det grønlandske stednavnet fulgt af det danske i parentes. Når stednavne i et distrikt præsenteres eller oplistes, er det altid fra syd mod nord, da det er den grundlogik, der dannede udgangspunkt for det oprindelige grønlandske stednummersystem. Siden stednumrene er der kommet nye bygder til, så der er indimellem lidt uorden i stedkoderne, mens teksten og grafer følger den geografiske logik. Der findes rundt om i Grønland bygder med samme navn. Således optræder Aappilattoq og Tasiusaq begge i både Nanortalik og Upernavik distrikter. De steder, hvor der kan være tvivl om, hvilket distrikt der er tale om, er det tilstræbt at gøre opmærksom på det. De fire vækstcentre var et begreb, der politisk tog form i slutningen af 1980 erne og som gradvist er gledet ind i sproget og i dag bruges officielt som fælles betegnelse for de fire storkommuners hovedbyer, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Da begrebet blev udviklet var Aasiaat en del større end Qaqortoq, og det undrede derfor mange, at Aasiaat ikke blev inkluderet. Hjemmestyre/selvstyre Den 21. juni 2009 overgik Grønland fra hjemmestyre til selvstyre. Der er konsekvent i teksten benyttet det begreb, der passer til det tidspunkt teksten omtaler. Da studiets økonomiske data primært er fra 2008, benyttes der overvejende ordet hjemmestyret. Inatsisartut er Grønlands landsting og dermed parlamentariske forsamling. I teksten anvendes fortrinsvis ordet landsting, da det frem til selvstyret var det almindeligt brugte begreb. Naalakkersuisut er Grønlands valgte regering eller landsstyret, og i teksten benyttes fortrinsvis begrebet landsstyre, da det frem til selvstyret var det almindeligt benyttede. Fisk og/eller fangst. På dansk vil fisk være en del af fangst, men i teksten er konsekvent benyttet den almindelige skelnen, der anvendes i Grønland. Fisk er fisk, rejer, krabber, hajer mv., mens fangst omfatter hav- og landpattedyr samt fugle

10 14

11 Et historisk rids af Grønlands udvikling Kolonitiden 1721 til 1953 Fra den danske koloniseringen af Grønland i 1700-tallet havde staten tilstræbt at holde Grønland som et lukket land i et forsøg på at reducere europæiske hvalfangeres tuskhandlen med den grønlandske befolkning. En politik staten i det store og hele fastholdt frem til anden verdenskrig. Den ideologiske forståelse, der i begyndelsen af 1900-talllet legitimerede politikken om det lukkede land var, at den tilbagestående grønlandske befolkning skulle isoleres fra omverdenen og have lov til at udvikle sig i sit eget tempo for at undgå menneskelige og sociale problemer og for at beskytte den grønlandske kultur. Politikken om, at Grønland skulle udvikles i sit eget tempo var samtidig betinget af ønsket om, at de grønlandske kolonier ikke måtte være en økonomisk belastning og helst skulle bidrage med et overskud til statskassen. Men fra 1850 kneb det med overskuddet, og Grønland løb økonomisk kun rundt i kraft at kryolitbruddet i Ivittuut, som kun i perioder gav et mindre overskud. At kolonierne som minimum økonomisk skulle hvile i sig selv betød, at der var meget begrænset økonomisk råderum for sociale foranstaltninger og investeringer i sundhed. Som følge af den almene dårlige sundhedstilstand og perioder med misfangst og sult var befolkningstilvæksten meget beskeden. Historisk har periodisk misfangst og sult været et tilbagevendende problem, men til forskel fra tidligere var befolkningen fra midten af 1800-tallet blevet afhængige af vareleverancer fra den danske kolonimagt samtidig med at fangstunderlaget blev kraftigt udhulet af den massive canadiske sælfangst på New Foundlandsbankerne og nordmændenes sælfangst i Storisen langs Østkysten. I erkendelse af, at sælfangst ikke længere kunne brødføde den grønlandske befolkning og sikre staten en vis indtægt, blev der fra begyndelsen af 1900-tallet satset på en omstilling til torskefiskeri på vestkysten syd for Uummannaq, der samtidig betød, at befolkningen blev mere bofast, og at antallet af bosteder langsomt reduceredes. Under den tyske besættelse af Danmark var det i praksis USA, der sikrede forsyningen af Grønland, og USA fik som modydelse kryolit til aluminiumsproduktionen og mulighed for bl.a. at etablere lufthavnene Narsarsuaq, Sønderstrømfjord (Kangerlussuaq) og Ikkatteq i Ammassalik distrikt, der muliggjorde luftbroen til Europa. Grønland blev i en vis grad åbnet mod omverdenen Dermed indvarslede afslutningen af anden verdenskrig den store ændring i den danske kolonipolitik i forhold til Grønland. 15

12 Afkolonisering og modernisering 1953 til 1979 Under krigen var Danmark og Grønland afskåret fra hinanden, og Grønlands Styrelsen var i praksis sat uden for indflydelse, mens det var de danske embedsmænd i Grønland i samarbejde med grønlandske politikere og intellektuelle, der i praksis administrerede landet og samarbejdede med USA. Efter krigen argumenterede en stor del af denne gruppe for forandringer, modernisering og åbning af Grønland. Samtidig var der et implicit krav fra USA om at løfte den grønlandske befolkning ud af fattigdom og forbedre sundhedsforholdene radikalt, og den internationale tendens til afkolonisering fordrede en demokratisering af det grønlandske samfund. Blandt de intellektuelle i Danmark ændredes det ideologiske mål fra at beskytte den oprindelige befolkning og dens kultur mod for voldsomme ændringer til, at grønlænderne skulle have mulighed for at leve som os. Grønlænderne skulle inddrages i den moderne verden, sikres de universelle menneskerettigheder og have om ikke den samme så tilnærmelsesvist den samme levestandart som den danske befolkning. Som led i det politiske kursskifte blev Grønland ved grundlovsændringen i 1953 en del af Danmark som et amt. Frem til anden verdenskrig havde Kongelige Grønlandske Handel (KGH) med få undtagelser monopol på al handel i og med Grønland, og i størstedelen af perioden var det i praksis KGH, der stod for administrationen af de grønlandske kolonier. Men efter krigen blev den økonomiske politik ændret over mod, at Grønland internt skulle fungere på markedsvilkår. Den danske grønlandsstrategi i efterkrigsårene kan billedligt sammenlignes med Marshallhjælpen. Danmark skulle gennem massive investeringer dels opbygge en acceptabel sundheds-, uddannelses- og boligstruktur, dels muliggøre opvæksten af et erhvervsliv på markedsbetingelser, der på sigt kunne finansiere det grønlandske samfund og sikre et økonomisk afkast til investorerne. Grønlandsadministrationen og politikerne var bevidst om, at det krævede store investeringer i opbygningsfasen og ville medføre betydelige omkostninger for den danske stat, men forventningen var, at erhvervslivet på en række områder relativt hurtigt ville være selvbærende og dermed kunne være med til at bidrage til udviklingen af det samlede danske samfund. Hovederhvervet skulle fortsat være fiskeri af primært torsk, og intentionen var gennem private inverteringer at opbygge en egentlig fiskeindustri og fiskeflåde, hvor staten kunne bidrage med støtte og lånemuligheder i opbygningsfasen. Tilsvarende blev danske håndværkere stimuleret til at etablere en grønlandsk baseret bygge- og anlægsbranche, og i de større byer blev danskere tilskyndet til at etablere sig som selvstændige forretningsdrivende. De danske erhvervsdrivende var tænkt som læremestre for den grønlandske befolkning. Et væsentligt område blev dog holdt ude af almindelige markedsvilkår. KGH forsatte som forsyningspligtig leverandør til hele Grønland, hvor der blev opretholdt ens pris for samme vare uanset hvor i landet. Det betød, at KGH for en række varegrupper havde et importmonopol og ofte i kraft af statens subsidiering kunne opretholde lavere priser end en mulig konkurrent. Til gengæld kunne de private forretningsdrivende købe varer fra KGH til en speciel indkøbspris, der gjorde det muligt at drive forretning. Planerne om modernisering og de ideer om rammerne for et moderne samfund, der lå bag, indebar, at det oprindelige nomadiske liv blev set som en hindring. Det var ikke muligt at sikre bedre sundhed, uddannelse og ordentlige boliger til en befolkning, der ikke var bofaste, og sammen med industrialiseringen af fiskeforarbejdningen fordrede moderniseringen, at bostederne havde en vis størrelse. Med andre ord var det nødvendigt at samle befolkningen på færre og større bosteder, og at nedlægge de steder, hvor man ikke vurderede, at der var et fiskepotentiale. Således anbefalede Grønlandsudvalget af 1960 (Grønlandsudvalget, 1960), at Uummannaq og Upernavik distrikter delvist skulle afvikles, fordi de ikke kunne blive økonomisk rentable. I de følgende år blev en lang række mindre bosteder og bygder på hele kysten nedlagt. Markedskræfternes begrænsninger I løbet af 1960 erne viste det sig for alvor, at drømmen om et robust og selvbærende privat erhvervsliv ikke kunne indfries. Den grønlandske fiskeindustri kunne ikke klare sig på verdensmarkedet, hvor andre fiskerinationer i kraft af et lavere omkostningsniveau, lettere adgang til markedet og stordriftsfordele kunne tilbyde billigere varer. Samtidig var fiskeriet udsat for store naturlige fluktuationer i fangstmængder, og størstedelen af fiskene i farvandene omkring Grønland blev fanget af fiskere fra andre lande (Smidt 1989). En lang række af de private produktionsanlæg gik konkurs, og den danske stat måtte af flere omgange intervenere med subsidier og støtteopkøb. Reelt var der opstået en ikke ubetydelig overinvestering i fiskeindustri og -flåde (Danielsen mf. 1998) samtidig med, at Grønland var langt fra økonomisk selvbærende. Store dele af fiskeindustrien havnede på statens hænder, en løsning der ikke blev anset som ønskværdig. Derimod klarede selve fiskeriet og dermed fiskeindhandlingen sig noget bedre. Det eneste andet område, hvor det private erhvervsliv for alvor bed sig fast og tilmed fik en god omsætning og fortjeneste, var bygge- og anlægsbranchen, hvor det var staten, der gennem de massive anlægsinvesteringer, finansierede dens drift og vækst. Det havde vist sig, at det ikke var muligt på en gang at hæve den grønlandske levestandart til noget, der blot var tilnærmelsesvis sammenligneligt med den danske og samtidig opbygge et bærende internt erhvervsliv på markedsvilkår. Og statens udgifter forsatte med at stige. I endnu et forsøg på at udvikle en grønlandsk selvbærende økonomi blev der med udgangspunkt i en dansk og vestlig referenceramme peget på effektivisering, større men færre produktionsenheder og dermed at fremskynde centraliseringen af befolkningen og at undlade investeringer de mindre steder eller steder, der ikke blev vurderet til at have økonomisk potentiale. Den danske stats centraliseringspolitik kulminerede med lukningen af kulminebyen Kutdligssat (Qullissat) i 1972, der indtil få år inden havde været Grønlands tredjestørste by. Oprøret mod centraliseringen og den danske politik Den meget hurtige udvikling af det grønlandske samfund udløste en modreaktion, hvor store dele af befolkningen oplevede, at kolonimagten var blevet afløst af et dansk embedsmandsværk, og antallet af danskere i det offentlige og private erhvervsliv voksede fra ca i 1960 til ca i I byerne opstod der en dansk livsform, som grønlænderne havde svært ved at identificere sig med, og med indførelse af fødestedskriteriet i 1964 blev lønforskellen mellem grønlandske og danske tjenestemænd 16 17

13 endnu større, samtidig med at danskerne havde andre privilegier som fri ferierejse, og at hvert år i Grønland talte dobbelt i forhold til pension. Centraliseringen havde store menneskelige omkostninger. Mange var blevet flyttet til en boligblok i en af de større byer, hvor en del endte som arbejdsløse, og hvor der ikke var mulighed for at drive fornuftig fangst og oplagre fangstprodukter. Der opstod store alkoholproblemer. Arbejdsløsheden blandt den grønlandske befolkning var mange steder høj, alt mens danske håndværkere knoklede meget lange arbejdsdage (Rosing 1970). Og mange grønlændere havde svært ved at tilpasse sig de danske arbejdsnormer i fiskeindustrien, hvis der ellers var arbejde at få. Alt foregik på dansk. Talte man ikke sproget, var man i mange sammenhænge koblet af, og en del følte, at grønlandsk blev reduceret til et hemmeligt sprog, man kunne benytte i familien eller blandt venner (Hertling 1977). Perioden faldt sammen med Vestens ungdomsoprør mod autoriteter, ordensmagt, kapitalmagt osv., hvor unge grønlandske intellektuelle hentede inspiration. Spændingerne mellem dele af den grønlandske befolkning og danskerne kom stadig tydeligere til udtryk, og der blev stillet krav om et Grønland på grønlandske præmisser. Politiseringen medførte samtidig et modsætningsforhold til den grønlandske elite, der tilstræbte at leve dansk og også talte dansk internt (Lynge 1970). Lukningen af kulminebyen Kutdligssat (Qullissat) i 1972 blev opfattet som dråben, der fik bægeret til at flyde over og blev en katalysator, der for alvor bragte den danske grønlandspolitik på dagsorden - også i Danmark. Der opstod blandt store dele af den danske befolkning et politisk ønske om at give Grønland større selvbestemmelse. Relativt hurtigt indså de danske politikere, at noget måtte gøres, og der blev indledt forhandlinger med Landsrådet, der førte til etableringen af hjemmestyret fra 1. maj Hjemmestyret 1979 til 2009 At hjemmestyret bl.a. opstod i kølvandet på protesten mod centraliseringen og det danske blev afgørende for politikken de første år, hvor målet blev at tilstræbe en geografisk ligelig udvikling, og at samfundet skulle udvikles på grønlandske præmisser. Der blev investeret massivt i skoler, servicehuse, sygeplejestationer m.v. i bygder og yderdistrikter, og i en lang række bygder blev der etableret indhandlingsanlæg, selvom fiskeunderlaget nogle steder var tvivlsom. For en række mindre bosteder blev leveforhold og erhvervsgrundlaget styrket. Men forholdsmæssigt var det forsat i de større byer, der blev investeret mest. (Bro 1993; Grønlands Statistik 1996 til 2004) For at udvikle og administrere hjemmestyret blev der i Nuuk opbygget en centraladministration, der i høj grad blev baseret på embedsmænd fra Danmark i erkendelse af, at der ikke i tilstrækkeligt omfang var uddannet kvalificeret grønlandsk arbejdskraft. De danske embedsmænd kom naturligt nok med deres danske referenceramme, og en stor del af dem var inspireret at 1960 ernes antiautoritære ungdomsoprør og bakkede op om decentralisering og udvikling på befolkningens præmisser. (Lauritzen 1989; Lauritzen 1997) På grund af bl.a. overforbrug og utilstrækkelig økonomistyring endte landskassen i 1987 med et underskud på en lille halv mia. kr. (Danielsen mf. 1998) Og fra 1990 forsvandt torsken fra de grønlandske farvande, og de fleste indhandlingsanlæg stod ubrugte hen. Kombinationen af underskud på de offentlige finanser og markant faldende eksportindtægter bragte Grønland ud i recession og nødvendiggjorde offentlige besparelser. Langsomt foregik der en transformation af den økonomiske politik væk fra en ligelig geografisk udvikling og dermed fra satsningen på mindre decentrale enheder tilbage til de kendte markedsøkonomiske redskaber, der indebar rationalisering, stordrift og omkostningsoptimering. Centraladministrationens embedsmandsværk forsatte med at vokse, og en god del af de ledende danske embedsmænd blev gradvist udskiftet med andre danske embedsmænd med en mere virksomhedsøkonomisk referenceramme, en udvikling der faldt sammen med, at nyliberalismen tog til i de vestlige lande. På grund af den danske referenceramme kom centraladministrationen i sin opbygning og struktur til at afspejle den danske, om end i en mindre udgave, skønt der kun skulle administreres en befolkning på godt Ligeledes blev de kommunale administrationer små kopier af de danske. Den vestlige vækst- og udviklingsstrategi baseret på fri konkurrence og verdensmarked blev igen styrende for den økonomiske politik, og globalisering blev et plusord. Der blev dog samtidig fastholdt en grønlandiseringspolitik, og det medførte beslutninger, der indirekte kom til at kollidere som for eksempel at satse på øget turisme og eksportsamarbejde og samtidig gøre grønlandsk til officielt hovedsprog i undervisning og administration med dansk som andetsprog uden at opprioritere andre fremmedsprog. Erhvervsgrundlag Selvom rejerne blev opfattet som det røde guld, kom de aldrig til at erstatte indtægterne fra torskefiskeriet. For at optimere indtægten fra rejefiskeriet, blev en del mindre fartøjer udfaset til fordel for søkogere. Kravene om landingspligt af dele af fangsten blev gradvist reduceret, og en stadig større del af rejerne blev eksporteret som hele frosne skalrejer. Det betød, at antallet af arbejdspladser i fiskeindustrien faldt drastisk og blev koncentreret ved færre fabrikker i de større byer. Samtidig opkøbte eller byggede Royal Greenland produktionsanlæg dels i Danmark, men med tiden primært i lavtlønslande som Polen og Thailand, og der foregik en reel udflagning af store dele af den landbaserede fiskeforædling. Kombineret med kollapset i torskefiskeriet betød det, at en række af vestkystens byer, der havde haft fiskeri og fiskeforarbejdning som erhvervsgrundlag, mistede det. Parallelt hermed foregik der en delvist modsatrettet tendens. Fra slutningen af 1970 erne kom der for alvor gang i fiskeriet efter hellefisk i Uummannaq, og fra begyndelsen af 1990 erne skete en tilsvarende udvikling for Upernavik. Fiskeriet efter hellefisk overtog gradvist en større betydning for den grønlandske økonomi. De to distrikter, som den danske stat under G-60 politikken havde satset på at afvikle, bidrog nu positivt til landets eksportindtægter. Men samlet set var de grønlandske eksportindtægter faldende, mens der ikke foregik et tilsvarende fald i importen, og bortset fra en kort periode omkring 1990 har der været et betydeligt underskud på den grønlandske betalingsbalance. Trods stordrift, rationaliseringer og udflagning af forarbejdningen har Royal Greenland jævnligt haft underskud, og landekassen har af flere omgange måtte træde til med betydelige beløb for at redde koncernen fra konkurs, senest i 2010, hvor landskassen 18 19

14 måtte bidrage med en halv mia. kr. Paradoksalt nok har det en del gange været de ikke grønlandske dele af koncernen, der har resulteret i, at underskuddet blev så stort, at det truede Royal Greenlands eksistens og landskassen måtte træde til. Parallelt herned foregik der en centralisering af de private trawlerrederier, der ikke i samme grad har været involveret i forarbejdning og ikke har været underlagt samme krav om at sikre lokale arbejdspladser. Nogle af de private trawlerrederier har klaret sig økonomisk bedre, og der er foregået en ikke ubetydelig privat indkomstgenerering. Det at nogle private rederier og fiskekoncerner kom ud med overskud de år, hvor Royal Greenland var afhængig af støtte fra landskassen, blev set som et argument for øget privatisering. Selvstyret fra 2009 Grønland fik selvstyre den 21. juni 2009 og overtog samtidig en række nye ansvarsområder, hvor det vigtigste er, at råstofområdet blev hjemtaget og nu er under grønlandsk administration. Selvstyret har mulighed for gradvist at hjemtage flere områder, hvor den primære undtagelse er udenrigsområdet. Den nye centralisering De første år under hjemmestyret var det som om centralisering forsvandt ud af dagsorden som løsningsværktøj, og når centralisering indgik i debatten, var det oftest som led i en afstandtagen fra den tidligere danske politik. Men allerede fra slutningen af 1980 erne, da landskassen gik alvorligt i minus, blev større og færre bosteder nævnt som en løsning på den økonomiske krise, og ideen om en grønlandsk udvikling i forskellige tempi med de fire vækstcentre som motor for en samlet udvikling, blev fostret - eller rettere igen vækket til live. Dog ikke helt uden modspil. Med Otto Sandgrens ord Grønland bliver mindre, hver gang en bygd forsvinder a (Bro 1993). De følgende år blev markedsøkonomiske tiltag et stadig vigtigere element i den økonomiske politik. En række samfundsfunktioner, der hidtil havde været drevet og administreret som koordinerede offentlige aktiviteter under KGH eller GTO (Grønlands Tekniske Organisation) blev divisioneret og overgik til selvstændige hjemmestyreejede virksomheder, der havde servicekontrakter med hjemmestyret om at løse definerede samfundsopgaver. Befragtningen af Grønland blev skilt ud som Royal Arctic Line, passagersejladsen internt i Grønland blev til Arctic Umiaq Line, el- og vandforsyningen blev til Nukissiorfiit, en stor del af boligerne blev til det landsdækkende boligselskab INI A/S, mens andre boliger overgik til kommunerne etc. Målet var at opnå større regnskabsmæssig gennemsigtighed, effektiviseringer og på sigt reducere den offentlige subsidiering af områder, hvor det blev antaget, at det private erhvervsliv kunne klare opgaven, og at konkurrence på sigt ville kunne reducere omkostningerne. I det hele taget blev fri konkurrence et centralt mål, og i 1994 blev det gamle KGH, der havde skiftet navn til KNI, splittet op i Pisiffik og Pilersuisoq, hvor Pisiffik skulle operere på markedsvilkår i de større byer uden at have nogen forsyningsforpligtelse, medens Pilersuisoq opretholdt forsyningspligten i forhold til mindre byer og bygder. Hvor der hidtil havde været en ikke ubetydelig krydssubsidiering, så indbyggerne i de større byer gennem ensprissystemet var med til at sikre det samme prisniveau i de mindre byer og bygderne, kunne faste mindstepriser i de mindre byer og bygderne nu kun sikres gennem direkte subsidier til Pilersuisoq. Siden er ensprissystemet for el og vand ophævet. a Fra tale på hjemmestyrets bygdekonference Ilulissat Qeqertarsuaq september

15 Del 1 Grønlands og bygdernes økonomi Jolle på vej gennem storsien fra Kulusuk til Tasiilaq, Ammassalik, februar

16 Kapitel 1 Grønlands og bygdernes økonomi I det følgende beskrives problemformuleringen for studiets økonomiske del, hvor udgangspunktet er en undren over synspunktet, at bygderne er dyre end andre bosteder. Bosætningsmønsteret ses dermed som en af årsagerne til Grønlands økonomiske problemer, og der er en forventning om, at det vil medføre en forbedring af bl.a. den offentlige økonomi at samle befolkningen på færre og større bosteder. Det er indiskutabelt, at den grønlandske bosætning er dyr, og at omkostningerne gennem mere end hundrede år, med en meget kortvarig undtagelse i mellemkrigstiden og under krigen, har været væsentlig større end de indtægter, landet selv har kunnet generere. Spørgsmålet er, om det ikke udtrykker et langt mere fundamentalt problem, end noget der primært kan kobles med bosætningsmønsteret? Egentlig afspejler det vel, at der i hele perioden ikke har været overensstemmelse mellem det indtjeningsgrundlag, Grønland selv har kunnet tilvejebringe, og den aktuelle levestandard. I et rigsfællesskabsperspektiv er der intet unormalt i det, for i alle velfærdssamfund er der landsdele, øer og bydele, der er mere omkostningstunge end landsgennemsnittet, og som isoleret set giver et negativt bidrag til bl.a. den offentlige økonomi. Min undren går dermed ikke på, hvorfor Grønland er underskudsgivende, men hvilken rolle bosætningsmønsteret spiller i det nærmest permanente og store underskud, og hvad det er, der sammenlignes med, når det nævnes, at bygder og yderdistrikter er dyre end andre bosteder? En besvarelse heraf er formodentlig også forudsætningen for en vurdering af de økonomiske konsekvenser af et andet bosætningsmønster. På trods af, at synspunktet har været gentaget gennem mange år, og har indgået i flere officielle udredninger (Grønlandskommissionen 1950, Grønlandsudvalget 1964, Skatte- og Velfærdskommissionen 2011, Transportkommissionen 2011) og dannet grundlag for vigtige politiske beslutninger, er det ikke lykkedes at fremskaffe egentlige systematiske analyser, der dokumenterer, i hvilket omfang bygderne er dyre og i forhold til hvad. Ønsket om at belyse problemstillingen rejser forskningsspørgsmålet: sikre, at børn fra de lavere socialgrupper afslutter folkeskole med et niveau, der muliggør videre uddannelse. Det forekommer derfor ikke realistisk, at en massiv tilflytning fra bygder og yderdistrikter til byerne skulle bidrage til at forbedre denne situation. Hele problemstillingen med kobling mellem socialgruppe og uddannelseniveau og de store barrier med at bryde den sociale arv er et emne, der trænger til en grundigere forskningsbaseret vurdering, og det har ikke været muligt at foretage en mere tilbundsgående anslyse af problemkomplekset inden for rammerne af mit studie. Hvad er det, der peges på som dyrt? Når det nævnes i betænkninger og redegørelser samt i den almene debat, at bygder og yderdistrikter er dyre, henvises der ofte til følgende faktorer: Transportinfrastruktur (besejling og beflyvning af det enkelte bosted og distrikt) Lokal infrastruktur som el- og vandforsyning Sundhedsvæsenet (opretholdelse af et rimeligt sundhedsniveau ved alle bosteder) Uddannelse og sikring af at alle børn som minimum får en acceptabel folkeskoleuddannelse Vareforsyninger i form at et decentralt butiksnet Telekommunikation Hvis der ses isoleret på ovenstående parametre, er diskussionen hurtigt overstået. Det er indlysende, at der ville kunne opnås betydelige besparelser ved at samle befolkningen et eller få steder, men spørgsmålet er, om problemstillingen er så simpel? Hvad skulle alle disse mennesker lave det/de steder, de samles? Hvad ville indkomstgrund- Er bygderne dyre og i givet fald på hvilke områder? I de følgende afsnit præsenteres problemstillinger, der bidrager til en præcisering af det økonomiske forskningsspørgsmål. En anden tilgang til ønsket om centralisering I debatten om bygder og bosætningsmønsteret ændres argumentet for en centralisering af befolkningen i de større bosteder nogle gange fra det økonomiske til ønsket om, at sikre børnene bedre uddannelse og opvækstforhold og på den måde bryde en negativ social arv. Der er en klar kobling mellem uddannelse, trivsel og økonomisk vækst, og hele uddannelsesområder indebærer store udfordringer. I alle byer findes der store sociale problemer og arbejdsløshed, og de fleste skoler har markante udfordringer med at Tiniteqilaaq, Ammassalik juni

17 laget være? Ville det være bæredygtigt økonomisk, miljømæssigt og kulturelt? Hvilket samfund ville det blive? Igennem de seneste år peges der i en del betænkninger, rapporter mv. (NIRAS 2010, Skatte og Velfærdskommissionen 2010 b) endvidere på, at skattegrundlaget for bygder og yderdistriktsbyer er for ringe, og at befolkningen i bygder og yderdistrikter dermed bidrager for lidt til den offentlige økonomi. Isoleret set er det korrekt, at skattegrundlaget i de mindre bosteder ligger under det gennemsnitlige skattegrundlag for de større byer, men er det en relevant referenceramme? En forståelse af skattegrundlaget og dermed befolkningens bidrag til den offentlige økonomi fordrer en forståelse af erhvervsgrundlaget og dermed fundamentet for skattegrundlaget ved forskellige typer af bosteder. Derfor har min arbejdshypotese været, at der i en vurdering af, om bygderne er dyrere end øvrige grønlandske bosteder, bør indgå flere parametre end bostedets beskatningsgrundlag og de offentlige udgifter til infrastruktur, sundhed og undervisning, der ofte nævnes. Tesen er, at inddragelsen af parametre som forskellen i serviceniveau, evnen til delvis selvforsørgelse og den (delvist) skjulte subsidiering af de større byer, vil give en mere nuanceret forståelse. Målet med min forskning har været at vurdere, om hypotesen var korrekt. Erhvervsgrundlag Siden 2. verdenskrig har specielt fiskeriet og i perioder også fiskeindustrien været de erhverv, der bidrog absolut mest til Grønlands indtægter, og gennem de første årtier var fiskeflådens aktionsradius begrænset og dermed helt afhængig af støttefunktioner på land i form af primært: Fabriksanlæg, der kunne forarbejde og opbevare fangsten inden eksport. Bunkring a af brændstof, vand og is. Reparationsværfter. Bosted for besætningen. Der var med andre ord en tæt kobling mellem bosted og erhvervsgrundlag. Og de byer og bygder, der lå tættest på de gode fiskepladser, var dem, der voksede. Over tid er der dels foregået en markant teknologisk udvikling ved en centralisering af fiskeflåden på færre og større enheder, der samlet betyder, at langt størstedelen af det havgående b fiskeri i praksis kan fungere uafhængig af de grønlandske bosteder. Ofte vælger trawlerne at indhandle fangsten andre steder end i Grønland, og landingspligten af en procentdel af fangsten opfattes som en omkostningsbelastning. De store fartøjer i den havgående fiskeflåde ville uden indhandlingspligten formodentlig kun sjældent anløbe grønlandske byer, men de vil have glæde af et støttepunkt på land til bunkring mv., hvor flere rederier og skippere finder, at Færingehavn c er det bedst a Lastning/påfyldning af brændstof og forbrugsvarer på skibe b Det havgående fiskeri karakteriserer også som det udenskærs fiskeri c Færingehavn eller Kangerluarsoruseq blev anlagt af færøske fiskere i 1927 som led i den danske stats bestræbelser på at udvikle et egentligt økonomisk betydningsfuldt fiskerie i Grønland. I 1937 blev havnen åbnet som international fiskehavn og fik nærmest karakter af en mindre by med sygehus, anlæg til saltning af fisk mv. I dag er Færingahevn et vigtigt olielager og fungerer samtidig bunkeringssted for trawlere mv. egnede sted. Der er med andre ord foregået en afkobling mellem bosted og det havgående fiskeri. Stedet, hvor besætningen bor, er stort set underordnet, og behovet for reparationsværfter søges dækket i forbindelse med indhandling udenfor Grønland. Der er opretholdt et indenskærs fiskeri, der i sin struktur fortsat er afhængig af indhandling i Grønland, bunkring og et bosted for besætning og/eller udøvere. Men for de vigtigste arter: rejer, hellefisk og torsk (i de perioder der er et torskefiskeri) ville fiskeriet muligvis kunne drives mere rentabelt på samme vilkår som det udenskærs fiskeri. At det indenskærs fiskeri forsat er koblet til land, er i høj grad et resultat af en politisk prioritering, der er under pres, og hvor det ikke kan udelukkes, at størstedelen af det indenskærs fiskeri på blot lidt længere sigt kan drives uden behov for kobling til grønlandske bosteder. Samtidig er der inden for de seneste årtier foregået en centralisering af indhandlingen i væsentligt færre byer og bygder, og der har været en tiltagende tendens til at eksportere råvaren uforarbejdet eller stort set uforarbejdet, fordi forarbejdningen kan foretages til mere konkurrencedygtige priser i lavtlønslande. Samlet set har denne udvikling betydet, at en række af Grønlands nuværende byer som Nanortalik, Qaqortoq, Qeqertarsuaq mf. ikke har en reel kobling til landets hovederhverv: fiskeriet. Valget af indhandlingssted for den vigtigste art rejer er i dag ikke baseret på nærheden til fiskepladserne. Valget er primært en politisk beslutning ud fra ønsket om, hvor beskæftigelseseffekten af indhandlingen skal ligge, og der er på den baggrund foregået en del omrokeringer mellem, i hvilke byer rejeindhandlingen har været åben gennem de sidste årtier, hvor fabrikker er åbnet og lukket på skift. Nedenstående graf viser indhandlingen i kr. pr. indbygger i distrikter for 2008, hvor indhandlingen i nogle distrikter udelukkende eller primært foregår i bygderne Indhandling af fisk i kr. pr. indbygger 2008 Indhandling af fisk og skaldyr i kr. pr. indbygger i de gamle kommuner (distrikter)

18 Byernes erhvervsgrundlag Som det fremgår af ovenstående graf, udgør indhandling af fisk og skaldyr ikke for noget distrikt et egentligt bærende erhvervsgrundlag måske bort set fra Paamiut, hvor der i 2005 kom gang i rejeindhandlingen efter byen gennem mere end et årti havde ligget stort set stille. Dermed være ikke sagt, at fiskeriet ikke har stor betydning for den grønlandske økonomi, men størstedelen af fangsten forarbejdes ikke i Grønland, og dermed foregår størstedelen af det grønlandske fiskeri reelt uafhængig af grønlandske bosteder. Det rejser spørgsmålet, hvad byerne i øvrigt lever af? Det korte svar er administration og de erhverv, der følger af, at byen har en administrativ funktion. Det gælder erhvervsområder som undervisning, sundhedsvæsen, lokal infrastruktur, detailhandel, bygge- & anlægssektor, service, infrastruktur til omverden mv. Dertil har de større byer landsdækkende undervisningsfunktioner og landsdækkende eller regionale sundhedsfunktioner. Alle funktioner, der er nødvendige for at opretholde et moderne samfund og sikre dets indbyggere en rimelig levestandard. Udfordringen er, at disse erhverv ikke skaber eksportindtægter og kun i meget begrænset omfang fungerer importsubstituerende, og dermed ikke bidrager til at reducere Grønlands meget store og permanente underskud på handelsbalancen. Mio. kr Eksport samlet og vigtigste varer fra 1982 til 2010 i faste 1979 priser Samlet eksport Fisk og skaldyr og produkter heraf Malme- og metalaffald Øvrig eksprot Grønlands samlede eksport samt eksport af de vigtigste varegrupper i perioden 1982 til 2010 i faste 1979 priser. a (Grønlands Statistik 1985; Grønlands Statistik 1989; Grønlands Statistik 2011 Samtidig er de administrative erhverv og de erhverv, der følger af byens administrative funktion, reelt uafhængige af, hvor bostedet geografisk ligger. Tidligere, da der var en kobling mellem bosted og fiskeri, foregik væksten og dermed værditilvæksten de steder, der lå tættest på de gode fiskepladser, men i dag foregår væksten i de administrative centre, og antallet af dem er politisk bestemt. Kommunalreformen i 2009 har betydet, at en række byer har mistet store dele af deres administrative betydning a Det er valgt at foretage beregningen i faste priser med 1979 som udgangspunkt for at kunne følge udviklingen gennem hjemmestyreperioden. Som deflator er anvendt data venligst stillet til rådighed af Grønlands Statistik baseret på pristallet. og dermed en væsentlig del af deres erhvervsgrundlag, hvilket afspejles i en tiltagende arbejdsløshed og i affolkning af disse byer. Fremtidige erhvervsgrundlag I et forsøg på at håndtere udfordringen med et erhvervsgrundlag, der ikke skaber tilstrækkelig eksportværdi eller sikrer fornøden import substitution, har Grønland gennem en længere årrække forsøgt at tiltrække internationale investorer, der kan udnytte landets ikke levende ressourcer, der for indeværende kan opdeles i vandkraft, mineraludvinding og eventuel olieudvinding. Aluminiumssmelter i Maniitsoq Siden 2006 har der været forhandlinger med verdens næststørste aluminiumsproducent (Alcoa) om at etablere en aluminiumssmelter ud fra ønsket om at udnytte de store vandkraftspotentialer, der af Alcoa anses som attraktive, bl.a. fordi Grønland regnes for politisk stabilt. Gennem forhandlingsprocessen er det besluttet, at aluminiumssmelteren i givet fald skal ligge ved Maniitsoq. (Copenhagen Economics 2010; Greenland Development 2012) Det er forsat uvist, om Alcoa vælger at lægge en aluminiumssmelter i Grønland, og det bliver øjensynligt udviklingen i verdensmarkedspriserne og efterspørgslen efter aluminium, kombineret med en økonomisk konkurrencevurdering af placeringer alternative steder i verden, der bliver udslagsgivende. Et vigtigt parameter bliver, om Alcoa kan få den fornødne adgang til en stabil arbejdskraft med et lønniveau, der ikke påvirker den samlede økonomiske rentabilitet for negativt, sammenlignet med alternative placeringer. For indeværende har Alcoa stillet krav om, at arbejdskraften i etableringsfasen skal være fra lavtlønslande som Kina, og der pågår en dialog om, i hvilket omfang der tillige må benyttes udefrakommende lavtlønsarbejdskraft under selve produktionen. Hvis aluminiumssmelteren bliver opført i Maniitsoq, og Alcoa accepterer et grønlandsk lønniveau i produktionsfasen, vil det medføre en betydelig efterspørgsel efter arbejdskraft, hvor behovet vurderes som op til medarbejdere, inklusive den indirekte og inducerede beskæftigelseseffekt af selve aluminiumssmelteren. I givet fald vil der være tale om en direkte kobling mellem bosted og erhvervsgrundlag, men i hvilket omfang, Grønland vil være i stand til at levere en stabil og kvalificeret arbejdskraft, er et åbent spørgsmål. Mineraludvinding og arbejdspladser Gennem hele hjemmestyreperioden har der været kendskab til flere mineralforekomster, hvor lødigheden og mængden for flere forekomster har været relativt velkendt, og hvoraf en del forekomster af flere omgange har været underlagt feasibility studies. Gennem de sidste årtier har der fra internationale mineselskaber været en forøget interesse for en mulig udvinding, der har været båret frem af stigende verdensmarkedspriser, og for en del forekomsters vedkommende, lettere adgang som følge af klimaforandringer

19 Kun de færreste forekomster ligger i direkte nærhed af eksisterende bosteder, og mineselskabernes strategi for håndtering af arbejdskraftbehovet er etablering af barakbyer, hvor medarbejderne flyves/sejles ind for at arbejde intensivt gennem perioder, afbrudt af kortere friperiode med familien i hjembyen. Ligesom Alcoa har flere af mineselskaberne udtrykt ønsker om at benytte udefrakommende arbejdskraft fra lavtlønslande som minimum i etableringsfasen. Flere af forekomsterne er store, og for de fleste mineselskaber er målet at udnytte den pågældende forekomst intensivt over en kortere årrække, hvorfor arbejdskraftbehovet vil være stort, men relativt kortvarigt. For nogle projekter tales der om op til medarbejdere i en driftsfase på 10 til 15 år. Det betyder, at en langsigtet udnyttelse af hjemmehørende kvalificeret minearbejdskraft fordrer, at forskellige projekter afløser hinanden. I Grønland er der store forventninger til antallet af potentielle arbejdspladser. Men de hidtidige erfaringer fra den type minedrift indikerer, at der ikke kan forventes den store grønlandske deltagelse blandt en arbejdskraft, der skal arbejde under de nævnte betingelser. Ved guldminen Nalunaq i Sydgrønland er det ikke lykkedes at få mere end halvdelen af den knapt 100 mand store arbejdsstyrke til at være hjemmehørende på trods af stor arbejdsløshed i distriktet, og på trods af at der er uddannet mere end tilstrækkeligt arbejdskraft fra Minørskolen i Sisimiut. Af de mineprojekter, der for indeværende fremstår som de mest realistiske, er det kun Kuannersuit (Kvanefjeld) og Killavaat Alannguat (Kringlerne), der ligger i relativ nærhed af eksisterende byer. Om der kommer en mine i Kuannersuit (Kvanefjeld) ved Narsaq er en politisk beslutning vedrørende nul-tolerance i forhold til uran. Og med den eksisterende infrastruktur er det mest sandsynligt, at der vil blive etableret en lokal barakby i forbindelse med en mine ved Killavaat Alannguat (Kringlerne). Ingen af de øvrige sandsynlige miner vil løse problemet med manglende kobling mellem bosted og erhvervsgrundlag, men i det omfang det lykkes at få grønlandsk arbejdskraft i betydeligt omfang til at indgå i arbejdsstyrken, vil det forbedre skattegrundlaget for de byer, hvor medarbejderne har deres officielle bopæl. (Råstofdirektoratet 2009 a; Råstofdirektoratet 2011) Nationaløkonomisk kan de potentielle mineprojekter betyde et solidt bidrag til Grønland, men samlet indebærer de ikke tilstrækkelig potentiale til at overflødiggøre subsidieringen (bloktilskud mv.) fra Danmark. (NIRAS 2010) Afgrænsning fra de potentielt nye erhverv Grønlands Statistik definerer den potentielle arbejdsstyrke som befolkningsgruppen fra 15 til 64 år, hvilket for 2010 opgøres til godt personer (Grønlands Statistik 2012 a). Samme år opgøres antallet af personer i beskæftigelse til godt , men der bør tages forbehold for begge opgørelser. Reelt er arbejdsstyrken betydeligt mindre, da en del er i uddannelse frem til de er mellem 20 og 30 år. Hvis den potentielle arbejdsstyrke defineres som 18 til 64 år, reduceres den til og ved 20 til 64 år til Herfra skal trækkes de godt førtidspensionister, samt syge og personer på barsel. Samlet bringer det arbejdsstyrken ned til et sted mellem og Tilsvarende indebærer opgørelsen over folk i beskæftigelse en overestimering, da den omfatter deltidsansættelser. Korrigeret herfor bringes beskæftigelsen ned til omkring godt Det betyder, at Grønland vil have meget vanskeligt ved at levere tilstrækkelig arbejdskraft til en aluminiumssmelter og til miner, specielt hvis flere større miner kommer i samtidig drift. Det er også i det lys, at ønsket om centralisering af befolkningen ved færre og større bosteder skal ses. Hvis Grønland skal have det maksimale økonomiske udbytte af udnyttelsen af de ikke levende ressourcer, fordrer det, at den størst mulige del af arbejdsstyrken overgår til disse erhverv. Det kræver bosætning enten ved aluminiumssmelteren eller i en af de byer, hvorfra arbejdsstyrken transporteres hen til miner. (Grønlands Hjemmestyre 2008 b) Men indtil nu er ingen af de store projekter realiseret, og gennem det sidste årti er det kun i en meget kort periode, at beskæftigelsen i mineindustrien har oversteget 100 medarbejdere, og den har i størstedelen af perioden ligget en del under. Samlet rejser den storstilede satsning på udnyttelsen af de ikke levende ressourcer en række samfundsøkonomiske og sociale spørgsmål, der fortjener en nærmere forskningsbaseret vurdering. Ligesom strategien rejser nogle spørgsmål om, i hvilken grad Grønland reelt kan opnå økonomisk suverænitet, når det økonomiske fundament er baseret på samarbejdsaftaler med store multinationale selskaber. Det er valgt ikke nærmere at behandle disse vigtige forskningsspørgsmål i nærværende studie, da de omfangsmæssigt i sig selv udgør selvstændige forskningsprojekter. Olie Ligesom med mineraler har der været søgt efter olie i Grønland i årtier, og efterforskningen har været stærkt intensiveret de seneste år primært som følge af stigende verdensmarkedspriser i kølvandet på en begyndende globale ressourceknaphed. Hvis der gøres et rentabelt fund, vil det få afgørende betydning for Grønlands økonomi. Men erfaringsmæssigt vil der gå lang tid fra et eventuelt fund til en egentlig udvinding. Efterspørgslen efter grønlandsk arbejdskraft i selve efterforskningen vil formodentlig forsat være beskeden, men efterforskningsaktiviteterne medfører beskæftigelsesmæssige og økonomiske aktiviteter i de byer, der aktuelt udvælges til logistiske centerhavne, som det har været tilfældet for Aasiaat i 2010/11. (Råstofdirektoratet 2009 b) Udfordringen er, at efterforskningsstederne flytter rundt, og det derfor kan være vanskeligt at etablere et stabilt lokalt erhvervsliv knyttet til efterforskningen. Narsaq september

20 Bostedernes skattegrundlag Beskatningsgrundlaget er bedre i byerne end i bygderne, (Skatte- og velfærdskommissionen 2011) og som det ses i nedenstående graf, er der store forskelle mellem distrikterne. Kr Gennemsnitlig skattepligtig indkomst kommune, by, bygd 2008 By Bygd Kr Kommuneskat og hjemmestyreløn pr. indbygger 2008 Kommuneskat Hjemmestyreløn 0 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst i de gamle kommuner fordelt på by og bygd eksklusiv Ivittuut 2008 a Ikke kompenseret for 4 % spredning i kommunale skatteprocent. (Grønlands Statistik 2012 c) Den store forskel mellem byerne og mellem by og bygd afspejler, at beskatningsgrundlaget i de større byer primært er en afledt effekt af den jobskabelse, som byens administrative funktion, herunder status af at være uddannelsesby, medfører. Dermed er størstedelen af byernes beskatningsgrundlag direkte eller indirekte offentligt finansieret, hvor det danske bloktilskud bidrager med omtrent halvdelen. (Lund 2011) Det betyder, at forskellen i beskatningsgrundlaget primært er en konsekvens af forskellen i omfanget af direkte eller indirekte offentlig finansieret beskæftigelse det enkelte sted. Der kan dermed stilles spørgsmålstegn ved, om beskatningsgrundlag er en relevant sammenligningsparameter. Koblingen mellem den offentlige genererede beskæftigelse og beskatningsgrundlag kan illustreres med nedenstående graf, der for 2008 sammenligner de gamle kommuners gennemsnitlige kommuneskat pr. indbygger, med den gennemsnitlige hjemmestyreløn b pr. indbygger. c a Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for bygderne i Narsaq og Sisimiut kommuner fortegnes af, at Narsarsuaq og Kangerlussuaq indgår som bygder. b Hjemmestyreløn omfatter alene den løn, der administreres af hjemmestyrets centrale lønadministration og dermed fortrinsvis ansættelser under hjemmestyres direktorater som sundhed, uddannelse mv. Derimod indgår lønninger fra hjemmestyreejede virksomheder ikke (bortset fra Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen)) c Det er valgt at fokusere på hjemmestyrelønnen, da dens betydning er stærkt varierende mellem kommunerne, og valget af kommuneskat skyldes, at den umiddelbart var tilgængelig. Alternativt havde været den samlede skat, og det havde betydet, at grafen ville blive svært overskuelig. Sammenligning af kommuneskat og hjemmestyreløn pr. indbygger i de gamle kommuner eksklusiv Ivittuut, (KANUKOKA 2012; Naalakkersuisut 2010) Det ses, at hjemmestyrets løn stort set modsvarer kommuneskatten i Nuuk, medens der for de fleste andre kommuner er et relativt stort spring mellem de to størrelser. For Nanortalik og Kangaatsiaq er forholdet mellem kommuneskat og hjemmestyreløn pr. indbygger nede på ca. 5 til 2. Hvis et dårligt beskatningsgrundlag i en bygd eller mindre by bruges som argument for at samle befolkningen i en af de større byer, er det at drage en uargumenteret og mekanisk slutning. Det er kun korrekt, at beskatningsgrundlaget forbedres, hvis den befolkning, der flytter ind til de større byer, får varigt arbejde. Den store joker i det regnestykke er, at størstedelen af indbyggerne i bygder, mindre byer og yderdistriktsbyer ikke besidder de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges i de større byer, og at der i forvejen i de større byer gennem årtier er en relativ stor gruppe arbejdsløse med ringe uddannelsesbaggrund og kompetencer i forhold til de kvalifikationer, der efterspørges. Det betyder, at en flytning for store dele af befolkningen kan betyde flytning til arbejdsløshed, og så bliver der ikke tale om et forbedret skattegrundlag. I det lys forekommer det problematisk at sammenligne bygdernes gennemsnitsindkomst, og dermed beskatningsgrundlag, med gennemsnitsindkomsten i de større byer som Nuuk. Et mere relevant sammenligningsgrundlag ville være gennemsnittet for de tilsvarende socialgrupper i byerne som de ufaglærte. En sådan sammenligningsberegning er ikke foretaget på grund af manglende data, og fordi det falder udenfor studiets egentlige forskningsspørgsmål. En anden problemstilling ved en sammenligning, baseret på beskatningsgrundlag, er, at størstedelen af de sociale overførselsindkomster indgår i det enkelte bosteds beskatningsgrundlag, og der er store geografiske forskelle i omfanget af sociale overførselsindkomster, der ligeledes er med til at fortegne billedet, når det er indkomstskabelsen (faktorindkomsten) der er fokus på

Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og

Grønlands bygder. --økonomi og udviklingsdynamik. PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og Grønlands -- -- bygder --økonomi og udviklingsdynamik PhD afhandling af Kåre Hendriksen Aalborg Universitet, Institut for Planlægning og 1 Billede forside: Tiniteqilaaq, Ammassalik Korrekturudgave udskrevet

Læs mere

Aalborg Universitet. Grønlands bygder Hendriksen, Kåre. Publication date: 2013. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Grønlands bygder Hendriksen, Kåre. Publication date: 2013. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Grønlands bygder Hendriksen, Kåre Publication date: 2013 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre. INUSSUK Arktisk forskningsjournal 3 2013. Grønlands bygder. økonomi og udviklingsdynamik.

Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre. INUSSUK Arktisk forskningsjournal 3 2013. Grønlands bygder. økonomi og udviklingsdynamik. Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre INUSSUK Arktisk forskningsjournal 3 2013 Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik Kåre Hendriksen Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik INUSSUK Arktisk

Læs mere

Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre. INUSSUK Arktisk forskningsjournal 3 2013. Grønlands bygder. økonomi og udviklingsdynamik.

Naalakkersuisut Grønlands Selvstyre. INUSSUK Arktisk forskningsjournal 3 2013. Grønlands bygder. økonomi og udviklingsdynamik. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 26, 2015 Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik Hendriksen, Kåre Publication date: 2013 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf)

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

24. maj 2016 EM2016/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. maj 2016 EM2016/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. maj 2016 EM2016/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning KNI A/S virksomhed er reguleret i landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 som ændret ved landstingsforordning

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Status for bosteder i Grønland, Som fanden læser bibelen

Status for bosteder i Grønland, Som fanden læser bibelen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Status for bosteder i Grønland, Som fanden læser bibelen Hendriksen, Kåre; Poppel, Birger Published in: Sermitsiaq Publication date: 2011 Link to publication

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006

Redegørelse vedrørende status for Brættet i kommunerne 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik Erhvervsdirektoratet Department of Industry Redegørelse vedrørende status for Brættet i

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme.

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme. Arbejdsgruppernes begrundelser Indlæg fra Tunu og Avanersuaq De skal fremlægge på deres eget sprog. Vi ønsker, der skal være mere lighed i udviklingen. Forholdene i Avanersuaq og Tunu er forskellige, også

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for

Læs mere

Uddannelse. Baggrundsoplysninger

Uddannelse. Baggrundsoplysninger Uddannelse. Baggrundsoplysninger Skatte- og Velfærdskommission og Økonomisk Råd 11.November 2010 Uvidenskabelig undersøgelse Nu skal de unge lige have lidt motion. Rejse sig 2 gange. Hvem her i lokalet

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016. Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015.

2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016. Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015. 2014/1 BRB 17 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 24. februar 2015 Beretning om Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere