Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2013"

Transkript

1 Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2013

2 Resultataftale 2013 mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og Sydslesvigudvalget 2012

3 1. Indledning Denne resultataftale er indgået mellem Sydslesvigudvalget og Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Resultataftalen omfatter Dansk Skoleforening for Sydslesvigs virke i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013, jf. 5 stk. 2 i lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. I aftalen er der formuleret konkrete resultatmål for Skoleforeningen baseret på foreningens egne formulerede formål og målsætninger. Samtidig er der fra Sydslesvigudvalget lagt en overordnet ramme for de økonomiske vilkår indenfor hvilke Skoleforeningen skal opfylde resultataftalen. Resultataftalen indgås for at sikre, at prioriteringen af tilskuddet fra Sydslesvigudvalget sker på et så oplyst grundlag som muligt, og for at udbrede kendskabet til Skoleforeningens virke. Resultataftalen er ikke retligt bindende. Ifølge lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig har Skoleforeningen alene driftsansvaret for egen virksomhed. 2. Præsentation af Dansk Skoleforening for Sydslesvig herunder hovedopgaver i Formål Dansk Skoleforening for Sydslesvig har til formål at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere. Dansk Skoleforening for Sydslesvigs virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens daginstitutioner og skoler tjener den danske befolkningsdel. Skolerne og daginstitutionerne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur. Sproget i foreningen og i dens institutioner er dansk. Skolesystemet organiseres og skolearbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at skolerne som anerkendte skoler ("staatlich anerkannt") er berettiget til at give karakterer, gennemføre oprykningsbeslutninger og afholde eksamina efter de for tilsvarende offentlige skoler gældende bestemmelser med de samme kvalifikationer og retsvirkninger, som kan opnås i tilsvarende offentlige skoler i Slesvig-Holsten. Skolens sigte er desuden at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk. Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. 2.2 Organisation Retligt er Skoleforeningen underlagt tysk lovgivning. De skoleafslutninger, der kan opnås ved skolerne, er anerkendt i både Danmark og Tyskland. Skoleforeningen er en medlemsstyret forening. I skolekredsene vælges repræsentanter til Skoleforeningens Fællesråd, der igen vælger Skoleforeningens Styrelse. Styrelsens formand er Per Gildberg. Desuden har hver skole og hver daginstitution et samarbejdsråd med valgte forældrerepræsentanter. Skoleforeningens daglige ledelse varetages af en direktion, ledet af direktør Anders Molt Ipsen. 2

4 2.3 Historie Den 5. maj 1920 oprettede en kreds dansksindede forældre Dansk Skoleforening for Flensborg med det formål at sikre mindretallets børn dansk skolegang. I begyndelsen brugte foreningen sine kræfter på at oprette danske skoler i Flensborg. Senere omfattede arbejdet hele Sydslesvig. I begyndelsen af 1920 erne kæmpede det danske mindretal for sin eksistensberettigelse og for sin ret til at drive danske skoler. Under nazismen i havde det danske skolevæsen ligeledes vanskelige vilkår. I 1936 eksisterede 10 danske skoler med i alt cirka elever. I foråret 1945 var elevtallet reduceret til under 500. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig oplevede de danske skoler en nærmest eksplosiv tilgang af elever. I 1949 blev den tyske forbundsrepublik oprettet, og efter vedtagelsen af Bonn-Københavnerklæringerne den 29. marts 1955 fandt elevtallene et mere normalt leje. De danske børnehaver og skoler har siden 1960 erne været præget af stabil tilgang Nøgletal Skoleforeningen løser sin opgave ved hjælp af daginstitutioner, almendannende skoler samt gennem undervisning af voksne. Status for Skoleforeningens virksomhed: 55 daginstitutioner med ca børn 45 skoler med ca elever. To af disse skoler har en gymnasial overbygning 1 efterskole (Ladelund Ungdomsskole) 27 skolefritidsordninger 1 højskole (Jaruplund Højskole) 2 lejrskoler og 1 koloni for børnehavebørn Voksenundervisning Det samlede elev- og børnetal Daginstitutionsområdet (Samlet børnetal, årsgennemsnit) Antal børn ² (2050 ¹) Årsværk pædagoger Årsværk pædagogmedhjælpere 115,3 122,7 130,3 136,2 140,8 145,0 (144,0 ¹) 132,5 130,8 129,3 135,6 136,0 137,5 (136,0 ¹) 147,0 ² 139,5 ² ¹ prognose resultataftale 2012 ² prognose 3

5 Skoleområdet (Elevtal per ) klasse Klassekvotient 2 17,2 17,3 17,2 17,7 18,7 18,8 19,0 Elev/lærer ratio 12,5 12,78 12,78 Gymnasier årgang Årsværk 82,2 81,9 83 Elever per årsværk 7,6 7,5 7,43 Skolefritidsområdet (Samlet børnetal, årsgennemsnit) 1 prognose 2 eksklusive hjælpeskoleklasser 3 eksklusive ledelsestid og timebank Antal børn ² (695 ¹) Årsværk pædagoger 3,7 3,7 3,9 2,3 3,4 (2,3 ¹) 3,7 ² Årsværk pædagogmedhjælpere 15,8 20,2 23,9 25,9 27,2 (27,0 ¹) 28,0 ² ¹ prognose resultataftale 2012 ² prognose Oversigt over kursustimer og deltagere på skoleområdet Skoleår Skoleforeningens kursustimer Deltagere på Skoleforeningens kurser 2009/ / / Deltagere på eksternt udbudte kurser 1 Ny modus for registrering af kursusdeltagere Oversigt over kursustimer og deltagere på daginstitutionsområdet børnehaveår Skoleforeningens kursustimer Deltagere på Skoleforeningens kurser 2009/ / / Udviklingen i tilskuddet fra den danske stat inkl. anlægstilskud 1 i ( 2013-prisniveau) drift anlæg i alt eksklusive projektmidler 4

6 3. Økonomi Til løsning af opgaveporteføljen havde Dansk Skoleforening i 2011 indtægter for i alt [97,2] mio. Euro, jf. herunder: Tabel 1. Skoleforeningens regnskab fordelt på udgiftstype 1 Område Udgifter i alt 2011 ( ) Andel af samlede udgifter Offentlige tilskud fra Tyskland ( ) Andel offentlige tilskud Tyskland Øvrige indtægter ( ) Andel øvrige indtægter Andel DK ( ) Andel DK Skoler årgang , , , ,2 Gymnasier årgang , , , ,0 Børnehaver og vuggestuer , , , ,7 SFO er , , , ,6 Centralforvaltningen , , , ,6 Pensionsydelser lærere ,0 0 0,0 0 0, ,0 Pensionsydelser pædagoger ,6 0 0,0 0 0, ,0 Tilskud til efterskoleophold i Danmark ,2 0 0,0 0 0, ,0 PPR ,5 0 0,0 0 0, ,0 Center for Undervisningsmidler ,7 0 0,0 0 0, ,0 Ladelund Ungdomsskole kostskoleafdelingen ,2 0 0, , ,5 Ungdomskollegiet ,6 0 0, , ,1 Jaruplund Højskole , , , ,6 Feriekolonien Hjerpsted ,1 0 0, , ,4 Lejrskoler Rendbjerg Vesterled ,3 0 0, , ,8 Voksenundervisning , , , ,4 Feriebørnsrejser ,1 0 0,0 0 0, ,0 I alt , , , ,8 1 Der henvises til ændret regnskabspraksis per 1. januar Se også regnskabsrapporten for Skoleforeningen

7 4. Konkrete mål og bevillinger for Skoleforeningens arbejde i 2013 Det fremgår af Sydslesviglovens 13, at driftstilskud til daginstitutions- og skolevirksomhed efter en resultataftale ydes som et eller flere grundtilskud, der er fastsat i aftalen, og som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i aftalen. Tilskuddet til Skoleforeningen ydes både på skole- og gymnasieområdet og på daginstitutionsområdet som et taxametertilskud per barn/elev. Tilskuddet til voksenundervisningen ydes som grundtilskud. Til løsning af opgaverne under 4.1 skoleområdet, samt den almindelige drift af området, modtager Skoleforeningen et aktivitetsafhængigt taxametertilskud på per elev. Taxameteret er fastsat under hensyntagen til det samlede loft over bevillingsniveauet i resultataftalen, og kan maksimalt udgøre , svarende til årselever. Til løsning af opgaverne under 4.2 daginstitutionsområdet, samt den almindelige drift af området, modtager Skoleforeningen et aktivitetsafhængigt taxametertilskud på per barn. Taxameteret er fastsat under hensyntagen til det samlede loft over bevillingsniveauet i resultataftalen, og kan maksimalt udgøre , svarende til et antal på børn. Til løsning af opgaverne under 4.4 voksenundervisningen samt den almindelige drift af områderne, modtager Dansk Skoleforening for Sydslesvig et grundtilskud på Der er i denne aftale fastsat et loft over de samlede tilskud, således at der maksimalt kan ydes et tilskud fra Sydslesvigudvalget på Skoleområdet Vægt i procent: 74,06 % Undervisningsområdet Skoler årgang Skoleforeningen driver 46 skoler. Undervisningssproget er dansk i alle fag undtagen i fremmedsprog og i faget tysk, der undervises på modersmålsniveau fra 1. klassetrin. Skolerne er underlagt tysk skolelov, og der er 9 års skolepligt. Skolerne følger den slesvigholstenske skolestruktur med en grundskole fra klassetrin, fællesskole fra hhv. 10. klassetrin. Ved otte skoler er der tilknyttet hjælpeskoleklasser fra klassetrin. Skoleforeningens læseplaner tager udgangspunkt i tilsvarende danske og slesvig-holstenske læseplaner. På fællesskolerne afsluttes skolegangen med enten en hovedskoleafslutning (efter 9 år) eller en realeksamen (efter 10 år). Der foretages både indre og ydre differentiering i fællesskolen for at tilgodese hovedskolens, realskolens og gymnasieskolens kravniveauer og afslutningsmuligheder. Skoleforeningen udbyder videreuddannelseskurser i eget regi og den benytter sig af eksterne kursusudbydere fortrinsvis i Danmark og her i særlig grad professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsestilbud. Gymnasier årgang De gymnasiale overbygninger er placeret på fællesskolerne ved Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig. I gymnasiets overbygning gives en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier. De gymnasiale overbygninger er statslig anerkendte ifølge den slesvig-holstenske skolelov og fører til allgemeine Hochschulrei- 6

8 fe i Tyskland og samtidig en dansk studentereksamen. Skoleforeningens læseplaner tager udgangspunkt i tilsvarende danske og slesvig-holstenske læseplaner. Udover de nævnte fællesskoleafdelinger, tilfører de øvrige danske fællesskoler i Sydslesvig elever til gymnasiernes overbygning efter en fastlagt struktur med to gymnasiedistrikter. I skoleåret 2011/12 (per 1.9.) har 613 elever skolegang på gymnasiernes overbygning. Undervisningen i gymnasiets overbygning er struktureret som profilgymnasium med udgangspunkt i skoleloven for Slesvig-Holsten. Eleverne vælger en profil for deres skolegang på gymnasiet. Med baggrund i Styrelsens beslutning om, at mindretallets unge skal have samme tilbud, som eleverne i den offentlige skole, tilbydes der på A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen undervisning i samtlige fem profiler, den sproglige, den naturvidenskabelige profil, den samfundsfaglige, den æstetiske profil og idrætsprofilen. Faglige og pædagogiske målsætninger for skolerne Dansk Skoleforening driver skoler, der forbereder elever til et liv i mindretallet eller andre steder i et samfund, der er i konstant udvikling og forandring. Kundskaber, metoder og udtryksformer Skolen skal fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Det betyder at, undervisningen skal fremme elevernes tilegnelse og udvikling af faglig viden skal inddrage fleksible læringsmiljøer, der fremmer varierede arbejdsmetoder og udtryksformer tilgodeser alle elevers personlige udvikling og læring fx gennem undervisningsdifferentiering der sættes fokus på undervisningens kvalitet herunder skolernes evalueringskultur Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Faglighed, metoder og evaluering Elevernes personlige udvikling og læring skal støttes gennem fleksible læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering Undervisningens kvalitet udvikles ved hjælp af en evalueringskultur Grundskolen Der oprettes fleksible indskolingsforløb på klassetrin. Mindst 10 skoler arbejder med fleksible indskolingsforløb Der skal udarbejdes en beskrivelse af de kompetencer, eleverne skal tilegne sig i indskolingsfasen mhp. at styrke lærernes evaluering og vurdering af eleverne. Fællesskolen klassetrin Der udarbejdes pædagogiske koncepter, der beskriver fællesskolernes brug af indre og ydre differentiering. 3 fællesskoler udarbejder et koncept, der indsendes til Skolekontoret. Centrale evalueringer Læseprøver: PPR gennemfører en central testning af alle elevers læsestandpunkt på 2., 3., 4. og 5. klassetrin. Centralt stillede prøver: Der gennemføres centralt stillede prøver i matematik på 4. klassetrin i dansk, tysk og engelsk på 5. klassetrin 7

9 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Skolernes evalueringskultur Der skal laves en statusbeskrivelse over skolernes anvendelse af - SMTTE-modellen - Individuelle handleplaner for elever, herunder hjælpeskolens anvendelse af individuelle handleplaner Sprog og læsning Skolerne skal føre eleverne ind i dansk sprog ( ). Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. Det betyder at, elevernes sprog- og læsekompetence på to sprog skal udvikles hver for sig og i samspil med hinanden, så eleverne udvikler sig til kompetente sprogbrugere på både dansk og på tysk fælles sprogdidaktiske strategier og metoder forankres i skolekulturen, så der til stadighed er både et fagdidaktisk og et sprogdidaktisk perspektiv på undervisningen der er fokus på læsning, strategier og metoder på alle klassetrin og i alle fag Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Sprog og læsning Fælles sprogdidaktiske strategier og metoder forankres i skolekulturen Kvalificering af pædagoger og lærere Alle nyansatte pædagoger og lærere introduceres til grundlæggende synsvinkler og udfordringer i forhold til det sprogdidaktiske arbejde i forhold til børn og elever, der har en sproglig udvikling på to sprog. Demokratisk dannelse Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele daglige liv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det betyder at skolerne skaber rammer for, at eleverne lærer at praktisere demokrati i hverdagen samtale og dialog er en væsentlig del af undervisningen eleverne skal lære at lytte til synspunkter, for at finde deres egen mening, at udtrykke deres egen mening og at respektere andres holdninger eleverne får mulighed for at få erfaringer med demokrati i praksis fx igennem elevrådsarbejde Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Demokratisk dannelse Eleverne får mulighed for at få erfaringer med demokrati i praksis igennem elevrådsarbejde. Oprettelsen af Fælleselevråd er blevet indført i 2011 med udgangs- Elevrådsarbejde Alle skoler med elever på 5. klassetrin og opefter opretter et elevråd Fælleselevråd Ved alle fællesskoler vælges 1-2 repræsentanter til et fælleselevråd. Fælleselevrådet gennemfører 2-4 årlige møder. 8

10 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse punkt i de nye REG- LER FOR ELEVERNES REPRÆSENTATION, vedtaget af fællesrådet den 14. marts Problemstillingen vedr. elevråd skal derfor ses i en ny kontekst. For at sikre kontinuitet i elevernes repræsentation under en helhedsbetragtning, anses det nødvendigt at holde bevågenhed med oprettelsen af elevråd på alle skoler med elever på 5. klassetrin og opefter. Disse elevråd danner basis for de nye fælleselevråd. (Inter)kulturel kompetence og kontakten til Danmark Skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk og tysk ( ) kultur og bidrage til forståelse for andre kulturer. Det betyder at, eleverne får kendskab til kultur og levevilkår i Danmark og i andre lande og andre kulturer værdier, normer og adfærd i Danmark og i andre lande og andre kulturer forskellige opfattelser af kultur- og identitetsdannelse forskellige opfattelser af globalisering og måder at forholde sig til den på Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Interkulturel kompetence og kontakten til Danmark Lejrskole Efterskole Eleverne får kendskab til Danmark, herunder værdier, normer og adfærd Lejrskolerne Sydslesvighjemmet i Rendbjerg og Vesterled i Hvide Sande skal have en konstant belægningsgrad. Det store udsving i antallet af brugere på lejrskolerne, skyldes lejrskolen Vesterleds ombygning i Der skal samarbejdes med Efterskoleforeningen i Danmark for at øge kendskabet til Sydslesvig. Der skal oplyses om efterskoleformen i Sydslesvig dage på efterskole - Efterskolernes dag gennemføres i Sydslesvig 40 elever skal vælge at tage på efterskole i 2012/

11 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Feriebørnsarbejde Øge antallet af sommerferieværtsfamilier 100 nye værtsfamilier Dvs. et samlet antal på 270 værtsfamilier. Øge antallet af udvekslingselever mellem Sydslesvig og Danmark i uge 45/46 Gennemføre en ekstra sommerferiekoloni i Vesterled på 14 dage 125 elever fra DK 125 elever fra Sydslesvig 55 flere børn på feriekoloni (Inter)kulturel kompetence og kontakten til Danmark i samarbejde med Grænseforeningen Overtaget fra Grænseforeningens Resultataftale for 2013 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Overordnet styring Gennemføre to årlige møder i arbejdsgruppen Øge antallet af værtsfamilier i Danmark til 300 ved at Øge antallet af aktive og lokale frivillige Opgradere 15 værtsfamilier til lokale feriebørnskonsulenter. Gennemføre et seminar for disse hvert år primo december Øge antallet af danske og sydslesvigske udvekslingselever ved at Udvikle en mere smidig forretningsgang i forbindelse med godkendelse af ferieværter. Stimulere engagementet hos frivillige konsulenter med fuld kompensation for udlæg Udadvendt aktivitet (bl.a. feriemesse, folkemøde m.m.) Annoncering, pr-materiale, øvrigt pressearbejde Intensivere kontakten til de frie skoler Fastholde/øge antallet af gæstelærerbesøg Skabe størst mulig spredningseffekt af gæstelærerbesøg Målrettet seminar for lærere Tættere kontakt til kommuner Øge taxametertilskuddet samt ekstra tilskud for nye værtsfamilier Skabe kontakt til 500 interesserede 125 elever fra DK 125 elever fra Sydslesvig 40 besøg 25 deltagere pr. år. 10

12 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Vedligeholde og udvikle hjemmesiden Hjemmesiden som stedet, hvor man holder kontakten Styrke Grænseforeningens lokalforeningers engagement Finde de gode historier Udvikle målrettede værktøjer til arbejdet i marken 4 nye historier hver sommer/45-46 Opgradere tre lokalforeninger til foregangsforeninger Gennemføre årligt besøg for afgangselever fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen i København Supplere den almindelige studievejledning ved at informere afgangselever om uddannelsesinstitutioner i København. Give det officielle Danmark mulighed for at møde mindretallets unge 180 deltagere Give besøget/konferencen en vinkling, som skaber interesse hos landsdækkende medier Uddanne elevambassadører Fyldig omtale i landsdækkende medier hvor de unge kommer til orde Arrangere uddannelsesseminar i København Omtale af besøget i mindst to landsdækkende medier 50 deltagende elevambassadører. Alle deltagere får noget nyt og relevant ud af turen Elevambassadørbesøg på ungdomsuddannelser i Danmark Gennemføre konsulentbesøg med foredrag og workshops på ungdomsuddannelser Gennemføre kursusvirksomhed på danske gymnasier Udbrede kendskabet til de forskellige tilbud til ungdomsuddannelserne Gøre det nemt og tilgængeligt for undervisere at inddrage grænselandet i undervisningen Sikre kendskab til tilbuddet. Sikre grundlaget for de unges rejser Deltage i koordineringsmøder Sikre kendskabet til tilbuddene. Udarbejde foredrag og workshops Udbrede kendskabet til denne kursusvirksomhed og gennemføre kurser Kontakt til ungdomsuddannelser/undervisere Artikler og annoncer i relevante fagblade Redigering af hjemmesidens layout Redigere og opdatere Udarbejde forløbsforslag Udvikle brugbart undervisningsmateriale Samle relevante links, artikler, litteratur m.m. Sikre grænselandet også indgår i mere generelt undervisningsmateriale. 20 besøg på ungdomsuddannelser i Danmark 6 foredrag og/eller workshops på uddannelsesinstitutioner rettet mod eleverne 1 tredages kursus i Sydslesvig 3 dagkurser på enkelte uddannelsesinstitutioner rettet mod undervisere 2 dagkurser, evt. i samarbejde med en eller flere af de faglige foreninger Kontakt til mindst 3 faglige foreninger Kontakt med undervisere fra 10 forskellige institutioner Annonce og artikler i mindst 3 forskellige fagblade Hjemmesiden har mindst besøgende i 2013 Der lægges nyt materiale på hjemmesiden hvert kvartal. Grænselandet indgår i mindst 1 udgivelse fra et officielt forlag 11

13 Ledelse Skolelederen har den pædagogiske og administrative ledelse af skolen. Skolelederen udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Det betyder at, skolelederen løbende skal udvikle sine ledelseskompetencer i overensstemmelse med nye krav og udfordringer skal følge det pædagogiske arbejde i de enkelte klasser bl.a. ved at tage del i lærernes undervisning fremmer faglig og pædagogisk udvikling og samarbejdet mellem lærerne og giver vejledning virker for skolens udvikling, herunder for udvikling af fælles værdier og normer på skolen Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Ledelse Lederne skal løbende udvikle deres ledelseskompetencer i overensstemmelse med nye krav og udfordringer. Lederne skal fremme faglig og pædagogisk udvikling og samarbejdet mellem lærerne og give vejledning. Nyansatte ledere skal tilbydes to moduler af diplomuddannelsen i ledelse. Der gennemføres en skolelederkonference med fokus på ledelsesrelevante emner. På regionale skoleledermøder gøres ledernes arbejde med pædagogisk og faglig udvikling til tema. På møderne drøftes fx - struktur og indhold i arbejdet med pædagoske råd - rådgivning og vejledning af lærere, herunder deltagelse i lærernes undervisning Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse 4.1 Gymnasier årgang Gymnasiefrekvens Gymnasiefrekvensen skal mindst svare til den offentlige skole i Slesvig-Holsten og nærme sig den danske stxfrekvens. Gymnasiefrekvens (samtlige gymnasieuddannelser) for Danmark 2010: omkring 60 % (UNI C Statistik & Analyse, 22. juni 2012). Gymnasiefrekvens (kun STX) for Slesvig- Holsten: 34% (KMK, 2009) Prognose: 613 årselever i skoleåret 2012/13. Gymnasiefrekvens: 51 % (af 6. årg. 2006/07 fortsætter i 11. årg. 2012/13). 12

14 Læseplaner Udarbejdelse af nye læseplaner for gymnasiets fagrække. De udsendte læseplaner forventes godkendt og høringsversioner af nye læseplaner for samfundsfag og kemi udsendes i Skolefritidsområdet Skoleforeningens første skolefritidsordning åbnede i Siden da har aktivitetsområdet for skoleeleverne udviklet sig til et attraktivt og efterspurgt tilbud, der i skoleåret 2012/2013 omfatter i alt 29 forskellige skolefritidsordninger. Efterspørgslen er fortsat stigende og viser en tendens til et øget behov for en udvidelse af åbningstiderne. Skolefritidsordningernes lokaler befinder sig først og fremmest på skolerne. Ordningerne støtter elevernes lektielæsning, danner rammen om varierende aktiviteter og leg og udbyder frivillige pædagogiske sprog- og kulturaktiviteter som en integreret del af skolens arbejde. Skolefritidsordningerne fungerer desuden som bindeled mellem skole og danske foreningstilbud i lokalområdet. Målsætningen er bl.a. at give børnene mulighed for udvikling og trivsel indenfor trygge rammer og omgivelser, at styrke børnenes selvværd, at lære børnene at tilrettelægge deres egen fritid samt at erkende og formulere egne behov. Til indfrielsen af målene bestræber Skoleforeningen sig på vedvarende at opkvalificere skolefritidsordningernes pædagogiske medarbejdere. Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Skolefritidsordninger Oprettelsen og omfanget af SFO-tilbuddet er afhængig af behovet og de økonomiske rammebetingelser. Det pædagogiske personale opkvalificeres ved hjælp af intern videreuddannelse. Til skoleåret 2012/2013 forventes SFOudbuddet forøget til 29 skolefritidsordninger med op til 700 børn, og der tilbydes en udvidet åbningstid ved fire skolefritidsordninger. Der afholdes mindst to forpligtende kursusdage for SFO-medarbejderne samt et kursusforløb på 54 timer om emnet læringsmiljø. Så vidt muligt favoriseres ansættelsen af uddannede medarbejdere Tilskud til efterskoleophold i Danmark Hvert år vælger en række elever at tage på et efterskoleophold i Danmark. Efterskoleopholdene finder som regel sted på 9. eller 10. klassetrin. En del elever vælger at tage på efterskole efter at de har afsluttet deres skolegang ved Skoleforeningen. Andre elever vælger at fortsætte deres skolegang ved Skoleforeningen når efterskoleopholdet er færdigt. Et efterskoleophold giver den unge et autentisk indblik i dansk sprog og kultur, som det tales og leves i dagens Danmark. De personlige bånd som knyttes til jævnaldrene unge i Danmark under et efterskoleophold, er med til at styrke de unge sydslesvigeres danske identitetsdannelse. Elever på efterskole skoleår 2008/ / / / /2013 antal elever samlet støttebeløb kr kr kr kr kr. 1 tilskudsberettigede 13

15 4.1.4 Pædagogiske og faglige serviceydelser Center for Undervisningsmidler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og øvrige institutioner Center for Undervisningsmidler (CfU) Center for Undervisningsmidlers overordnede formål er at fungere som skolernes og børnehavernes servicecenter mht.: information om og udlån af undervisningsmidler indkøb og levering af undervisningsmidler og inventar faglig/pædagogisk rådgivning skolebiblioteksvirksomhed faglige/pædagogiske minikurser møde/kursusfaciliteter Antal udlån på skolebibliotekerne ved de danske skoler i Sydslesvig Dansk Centralbiblioteks (DCB) udstationerede samlinger Skolernes egne skolebibliotekssamlinger Skolernes egne samlinger af taskebøger og klassesæt Udlån fra alle samlinger Udlån pr elev pr år på de danske skoler i Sydslesvig Kun DCB og skolernes egne skolebibliotekssamlinger 46,3 45,2 Alle udlån foretaget via skolebibliotekerne 51,8 51,6 Udlån pr elev pr år på skolebibliotekerne i Danmark De to nyeste tal fra Danmark er anført som sammenligningsgrundlag Alle udlån foretaget via skolebibliotekerne i Danmark 43,1 41,8 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Center for Undervisningsmidler Bookingsystem Udlånstal Informere CfU s brugere om anvendelse af det samlede reserverings- og bookingsystem. Fastholdelse af udlånstallene. At forbedre servicen med hensyn til at finde, reservere og booke relevante materialer i CfU s web-baserede database (Dantek) over undervisningsmidler. At det gennemsnitlige antal udlån pr elev pr år ligger på samme niveau som for skolebiblioteker i Danmark. Dansk TV via streaming At CfU i Sydslesvig får adgang til CFU- Danmarks sektorløsning mht. streaming af danske TV-udsendelser. At alle skoler/lærere får mulighed for at inddrage danske TV-udsendelser i undervisningen vha. af direkte streaming via CfU s søge-, reserverings- og bookingsystem. 14

16 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Fælles indkøb af undervisningsmidler Indkøb via Netbutik Lagerstyring At præsentere pilotprojektet fra Læk i flere fælleskoledistrikter. Der indsamles erfaringer med institutionernes brug af den udsendte indkøbsvejledning. Sammenknytning af netbutik og lagerstyring.integration af fakturaer i Sharepoint. At få skoler i fællesskoledistrikterne til at arbejde sammen om udvælgelse og indkøb af fælles undervisningsmidler i et samarbejde med CfU og CfU s skolekonsulenter. At indkøbsvejledningen er optimalt formuleret ud fra såvel institutionernes som indkøbskontorets behov og krav. At opnå størst muligt rationale ved automatisk overførsel af data mellem eksisterende forretningssystemer. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Pædagogisk Psykologisk Rådgivning varetager den specialpædagogiske bistand til børn, unge og ansatte i daginstitutioner og skoler. Dette sker gennem et forebyggende og aktivt arbejde i daginstitutionerne og gennem udviklingen af den specialpædagogiske indsats i skolerne. Hovedarbejdsområderne er elever med læse- og stavevanskeligheder, herunder dysleksi, hjælpeskoleelever og elever med adfærdsproblemer. PPR rådgiver og vejleder medarbejdere ved daginstitutioner/skoler og forældre om psykologiske og pædagogiske forhold. Desuden er kontorets medarbejdere aktive i forskellige sammenhænge, fx udvalgsarbejde, forældremøder, videreuddannelse og netværk på både dansk og tysk side. Efter ansøgning om offentlige midler er der pr. 1. maj 2012 ansat 3 skolesocialarbejdere med tjeneste ved PPR til foreløbig 31. december De tre skolesocialarbejdere betjener 4 skoler i de tre amter udenfor Flensborg By, og formålet er at styrke børn og unge med behov for særlig støtte indenfor sociale, kognitive og personlighedsmæssige områder med henblik på at øge udviklingspotentialet. Målet for 2013 er at udvikle skolesocialarbejdet ved at kvalificere skolesocialarbejderne indenfor den forebyggende indsats, trivsel i skolerne og samarbejdet med familier og brugen af eksterne hjælpemuligheder. For at opfylde målformuleringen gennemføres der kurser i rådgivningssamtaler, tysk sociallovgivning og tavshedspligt. Skolesocialarbejderne deltager desuden i et 54 timers kursus i Læringsmiljø og konflikthåndtering på Jaruplund Højskole i foråret Aktivitetsniveau på skoleområdet: Skoleår 2010/ / /13 2 nyindstillinger heraf med vanskeligheder i hovedfagene dansk-tysk-matematik med adfærdsvanskeligheder med indlærings-og adfærdsvanskeligheder forældrehenvendelser kontrolundersøgelser Pr Prognose 15

17 Aktivitetsniveau på daginstitutionsområdet: Skoleår 2010/ / /13 2 indstillinger heraf skolemodenhedsundersøgelser med adfærdsvanskeligheder grundet i andre årsager med begavelse Pr Prognose Der kan for tiden konstateres stigninger med henblik på indstillinger af børn grundet forældrehenvendelser. Stigningen tyder på, at forældrene er meget bevidste om deres barns skolegang og gerne søger hjælp. Dette bekræftes også i antallet af forældrehenvendelser uden at der ligger en indstilling til grunde. Behovet for rådgivning og samtaler er stort. Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Skolesocialarbejde under PPR Kvalitetsudvikling af skolesocialarbejdet. Der gennemføres kurser i rådgivningssamtaler, tysk sociallovgivning og tavshedspligt. Skolesocialarbejderne deltager desuden i et 54 timers kursus i Læringsmiljø og konflikthåndtering på Jaruplund Højskole i foråret Øvrige institutioner Ladelund Ungdomsskole (kostafdelingen) Ladelund Ungdomsskole er en almen efterskole efter dansk forbillede, men under tysk lovgivning. Den har elever på alle niveauer i 7., 8. og 9. klassetrin. Skolen er fortrinsvis for elever fra de danske skoler i Sydslesvig. Dog har skolen enkelte elever fra Danmark. Til skoleåret 2012/13 er der tilmeldt 60 elever og skolen har derudover en venteliste. Skoleår 2010/ / /13 Antal elever Ungdomskollegiet Siden 1955 har der været et skolehjem i Flensborg, dog blev det nuværende Ungdomskollegiet først taget i brug den 23. oktober Der kan optages fjerntboende danske skole- og gymnasieelever samt andre unge fra Sydslesvig, der er under uddannelse i Flensborg. Herudover tilbydes pladser til elever, som, efter indstilling fra skolerne eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, kan have gavn af et ophold på kollegiet. Ungdomskollegiet har plads til 64 elever. Skoleår 2010/ / /13 Tilmeldte elever logi Tilmeldte elever spiseordning

18 Lejrskolerne Rendbjerg og Vesterled Lejrskolerne giver skolerne mulighed for ophold op til en uge med skoleklasser. Opholdene styrker fællesskabet og trivsel mellem børnene og mellem børn og voksne. Læringsmæssigt styrkes kendskabet til og oplevelsen af dansk natur og kultur. Skoleår 2008/ / / /12 Lejrskolen Rendbjerg antal elever Lejrskolen Vesterled antal elever Lavere tal pga. stor ombygning i sæson 2010/ Daglig ledelse og administration Skoleforeningens daglige ledelse udgøres af en direktion bestående af 4 medlemmer. En række fælles administrative funktioner er samlet i en central forvaltning med i alt 45 medarbejdere, svarende til 40 årsværk. Foruden at være foreningens sekretariat består Centralforvaltningen organisatorisk af Direktionen, som varetager følgende opgaver - Planlægning, organisering, ledelse af og tilsyn med Skoleforeningens institutioner - Skolemyndighed på områder, hvor Skoleforeningen er bundet af offentligretlige bestemmelser - Foreningens forretningsførende organ, herunder varetagelse af arbejdsgiverfunktioner - Skoleretlige og forvaltningsretlige forhold samt arbejdsforhold - Interessevaretagelse og informationsopgaver over for danske og tyske myndigheder - Samarbejde med nationale og europæiske foreninger og organisationer som varetager opgaver og interesser indenfor pædagogik og uddannelse - Tilskudsansøgninger ved kommuner, amter, delstaten Slesvig-Holsten, Tyskland og Danmark Den pædagogisk-administrative afdeling (ressourcetildelingen og styring af skoleområdet inkl. gymnasieområdet, personalefunktion for lærere m.fl., fælles it-funktioner både for administration og for anvendelse af it i pædagogisk øjemed) Økonomiafdelingen (overordnet økonomistyring, fælles lønbogholderi, central bogholderifunktion) Teknisk Afdeling (styring af anlægs- samt vedligeholdelsesopgaver, centralt indkøb af energi, ressource tildeling på pedel- og rengøringsområdet, sikkerhedskontroller, styring og koordinering af kørsel til og fra børnehaver og skoler) Børne- og skolefritidskontoret (ressourcetildeling og styring af daginstitutionsområdet, personalefunktion for personalet i institutionerne og for teknisk-administrativt personale) Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Daglig ledelse og administration Fremtidig brug af Christian Paulsen-Skolen Der skal fortsat arbejdes på en effektivisering af forvaltningen bl.a. ved at udnytte lokaler på Christian Paulsen-Skolen. Det giver mulighed for at samle funktioner på et sted. Det er planlagt, at 70 % af flytningen af Center for Undervisningsmidler, Feriekontoret, Driftsrådskontoret., Teknisk Afdeling og PPR til Christian Paulsen er afsluttet i

19 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Helhedskonceptet på Sild Flytning af Ansgar- Børnehaven til Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave Vuggestuer Jaruplund Højskole Heldagsskoler Ligestilling Duborg-Skolen Genopretning og vedligeholdelse Der skal arbejdes videre med planlægningen i samarbejde med offentlige myndigheder for at omsætte helhedsplanen og at igangsætte mulige byggeafsnit. Projektet skal afsluttes. Behovet for udbygningen af dagtilbuddene til børn i alderen under tre år er uforandret stort. Udvidelsen af vuggestuetilbuddene har høj prioritet. Der søges offentlige midler til realiseringen af samtlige projekter. Projektet afsluttes. At elever fra de ni fællesskoler gør brug af heldagsskoletilbuddet. Ligestillingen på skoleområdet vil med den nye regering for landet Slesvig- Holsten forventes blive gennemført på væsentlige områder. På elevbefordringsområdet er det påtrængende, at der også opnås ligestilling. Duborg-Skolen skal renoveres og moderniseres i stort omfang, så den står rustet til de kommende års pædagogiske udfordringer. Med de forholdsvis begrænsede midler, der er til rådighed til almindelig vedligeholdelse, er Skoleforeningen fortsat i gang med at gennemføre grundlæggende saneringer for at tilgodese myndighedskrav på en række skoler og børnehaver. Dette er et mangeårigt og omfattende arbejde, da størstedelen af Vuggestuen skal som det første byggeafsnit afsluttes. Planlægning af udvidelsen og moderniseringen af skolen afsluttes. Projekteringen af boligblokken bliver gennemført. Byggefasen skal afsluttes og flytningen af Ansgar-Børnehaven til Hiort Lorenzen- Skolens Børnehave skal gennemføres. Der udarbejdes 15 nye projektforslag til oprettelse af vuggestuetilbud på sammenlagt 170 pladser. Projekterne omfatter først og fremmest udvidelsesplaner for eksisterende daginstitutioner fordelt over hele Sydslesvig. Se bilag 1 De sidste 3 byggeafsnit bliver afsluttet. Der skal udarbejdes et koncept, så de 9 fællesskoler fra 2013 kan anerkendes som heldagsskoler i henhold til den slesvigholstenske skolelov. Elevbefordringen må både på amts- og landsplan drøftes og tydeliggøres med henblik på at opnå ligestilling på området. Den første bygningsfase gennemføres. Den udarbejdede prioritetsliste danner basis for det omfattende vedligeholdelsesarbejde og genopretningen af bygninger. I bilaget er hhv. 30 og 15 projekter beskrevet, som søges at blive gennemført afhængig af de forhåndenværende midler. Se bilag 2 a og 2 b 18

20 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Skoleforeningens bygninger er fra begyndelsen af 1950 erne. Kulturformidling i daginstitutionerne og skolerne Kulturformidling er en vigtig del af børn og unges dannelse. Skoleforeningen vil koordinere og øge kvaliteten af de forhåndenværende tilbud samt tage initiativ til at udvikle nye kulturtiltag for daginstitutionerne og skolerne. Der oprettes et udvalg med repræsentanter for forskellige kulturområder så som litteratur, kunst, musik og drama. Udvalget skal løse følgende opgaver: - kortlægning af egne kulturtilbud i daginstitutionerne og skolerne - kortlægning af tilbud fra andre kulturelle samarbejdspartnere - udbyde nye kulturelle tiltag - etablering af en fælles kalender for kulturarrangementer for institutionerne (fx på Skoleforeningens ny hjemmeside) Evt. øvrige forpligtelser Lærere m.fl. og pædagoger med dansk statsborgerskab optages i Pensionsfonden af 1951, når de ansættes ved Skoleforeningen. Når disse medarbejdere går på pension, og bliver boende i Sydslesvig, udbetaler Skoleforeningen pensionen efter Pensionsfondens retningslinjer. Undervisningsministeriet har senest i 1994 bekræftet tilsagnet om, at Skoleforeningen over sine budgetmidler yder et særligt sydslesvigsk tillæg på 10 % til lærernes tjenestemandspension fra Pensionsfonden af 1951 under forudsætning af, at pensionisten har fast bopæl i Sydslesvig. 4.2 Daginstitutionsområdet Vægt i procent: 24,65 % Institutionerne Skoleforeningens råder over 55 daginstitutioner, der varierer meget i størrelse og omfatter institutioner med mellem én til fem grupper, det vil sige 20 til 100 børn. Seks institutioner indgår i tre enheder med fælles ledelse. På nuværende tidspunkt tilbyder 14 institutioner dagtilbud til børn i alderen under tre år. Efterspørgslen på dagtilbud til børn i vuggestuealderen er stor, og Skoleforeningen har sat særligt fokus på udbygningen af tilbuddene til netop denne aldersgruppe. Det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne bygger på Skoleforeningens formålsparagraf, de pædagogiske læreplaner, retningslinjerne for dagtilbud i delstaten Slesvig-Holsten og det forpligtende sprogarbejde med obligatoriske sprogregistrering og -vurdering. Skoleforeningen har sat fokus på en vedvarende opkvalificering af det pædagogiske personale i daginstitutionerne, heriblandt videreuddannelsen af institutionernes ledende medarbejdere. Der udbydes et omfattende kursusprogram, der suppleres med eksterne kursustilbud fra især professionshøjskolerne i Danmark. I den kommende tid sættes særligt fokus på to af læreplanernes seks læringskategorier: Sprog og læsning og Social kompetencer. Sproglig udvikling, sprogtilegnelse, trivsel og konflikthåndtering er centrale indsatsområder for aktiviteterne i årene 2012 og

21 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Daginstitutioner Der satses på regionale dagtilbud indenfor en overkommelig rækkevidde til alle familier indenfor mindretallet. I fremtiden ønskes tilbuddet udvidet til også at omfatte børn i alderen under tre år. ca børn Pædagogisk og faglig udvikling Trivsel og konflikthåndtering Den pædagogiske og faglige udvikling af medarbejderne i daginstitutionerne fortsættes. Der er fortsat fokus på emnerne trivsel og konflikthåndtering. Der gennemføres et generelt kvalificerende trivsel- og konflikthåndteringskursus for pædagoger og lærere og et kursus for pædagogmedhjælpere. Der tilbydes modul tre og fire af diplomuddannelsen for ledere hhv. pædagoger. Der gennemføres et kursus i trivsel og konflikthåndtering for ca. 30 pædagogmedhjælpere og et fælles kursus for ca. 19 pædagoger og 26 lærere. Tidlig indsats og brobygning mellem daginstitution/skole Daginstitutionerne tilstræber at udvikle børnene til åbne og selvstændige mennesker med vilje til og færdighed i at samarbejde. Endvidere er det daginstitutionernes opgave at medvirke til, at eventuelle særlige vanskeligheder hos det enkelte barn opdages så tidligt som muligt. Skolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Samarbejde og brobygning mellem børnehave og skole skaber tryghed i overgangen mellem daginstitution og skole for alle børn. Samarbejdet fremmer barnets trivsel, selvværd og selvrespekt. Der kommer fokus på børn, der har særlige behov for hensyntagen og støtte, så der kan tilbydes forebyggende indsats. Det betyder, at der sker en hurtig og tidlig indsats i forhold til afdækning af børn, der har sociale, sproglige og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder der hurtigt kan sættes ind med målrettede, forebyggende tiltag i forhold til børn med vanskeligheder der skal være en fast afleveringsprocedure fra børnehave til skole Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Tidlig indsats Tidlig indsats i forhold til afdækning af børn, der har sociale, sproglige og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder Der nedsættes et tværgående udvalg bestående af medlemmer fra daginstitutions- og skoleområdet og PPR, der skal udvikle en handleplan for arbejdet tidlig indsats. 20

22 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Målopfyldelse Sproggrupper TRAS Sprog & Læsning - Tidlig indsats Sprog & Læsning - Tidlig indsats Sproggruppearbejdet fortsættes som vigtigt element i den samlede indsats for en tidlig sprogindlæring. Der søges offentlige midler til arbejdet med børn med sproglige deficit. TRAS-indsatsen fortsættes, evalueres og videreudvikles. Der rettes særligt fokus på en tidlig indsat i forhold til daginstitutionernes sproglige aktiviteter og opgave. Det pædagogiske fagpersonale opkvalificeres i forbindelse sproglig udvikling og sprogtilegnelse. Der forventes søgt midler til oprettelse af cirka fem grupper i Der anvendes et evalueringsskema til dokumentation og måling af børns sprogkompetencer med henblik på gennemførelse af særlige sprogstøttende aktiviteter. Der planlægges sprognetværksmøder med fokus på vidensdeling i forhold til daginstitutionernes sprogpædagogiske indsatsområder og brug af redskaber og metoder. Den fokuserede indsats gælder tre- og flersprogede børn med mindst én forælder med migrationsbaggrund. Indsatsen består i gennemførelsen af målrettede sprogprojekter i udvalgte daginstitutioner. Der tilbydes et kursusforløb til opkvalificeringen af op til 20 pædagoger. Der henvises ydermere til 4.1.4, idet daginstitutionerne også omfattes af ydelser fra Centralen for Undervisningsmidler og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Øvrige institutioner Hjerpsted Feriekoloni I Hjerpsted Feriekoloni tilbydes børn i børnehavealderen ophold på fem til otte dage. Kolonien er en vigtig og traditionsrig del af mange sydslesvigske børns børnehavetid. Koloniopholdene styrker børnenes fællesskabsfølelse og trivsel og danner rammen om oplevelser af dansk natur, sprog og kultur. Sæson Antal børn i Hjerpsted Feriekoloni ¹ ¹ prognose Daglig ledelse og administration Der henvises til Evt. øvrige forpligtelser Til pædagoger, der optjener ret til tysk pension, ydes der en supplementspension, når disse fratræder normerede stillinger ved Skoleforeningen for at gå på pension. Supplementspensionen skal sikre 21

23 pædagogen en samlet pension, som vedkommende kunne forvente at få efter danske pensionsprincipper. Tilsagnet herom er givet af Socialministeriet i Opgørelse af aktivitet Beregningsforudsætningerne for de taxametertilskuddene under 4.1 og 4.2 bygger på de seneste elev- og børnetalsprognoser fra Skoleforeningen, samt udgifterne de to seneste regnskabsår. Senest den 10. december 2013 skal Skoleforeningen fremsende de endelige gennemsnitlige elev- og børnetal til Sydslesvigudvalgets sekretariat. Såfremt de endelige tal viser, at Skoleforeningen har fået udbetalt for meget i taxametertilskud indenfor de enkelte områder, skal midlerne tilbagebetales til Undervisningsministeriet inden det danske statsregnskab for 2013 afsluttes, medmindre andet aftales. Antal årselever og antal børn i daginstitutionerne beregnes som et gennemsnit af skolernes og institutionernes månedlige opgørelser af elever henholdsvis af tilmeldte børn i daginstitutionerne. 4.4 Voksenundervisningsområdet Vægt i procent: 1,29 % Jaruplund Højskole Jaruplund Højskole har en vedtægtsbestemt profil, som definerer et kursustilbud, der grundlæggende er almendannende voksenundervisning til fremme af dansk sprog og kultur i Sydslesvig. Samtidig har højskolen til opgave at udbrede kendskabet til det danske mindretal og grænselandets historie ud over at øge kendskabet til vores tyske nabo og fastholde en dansk-nordisk samhørighedsfølelse. I året 2011 har Jaruplund Højskole deltagere i godkendte kurser svarende til 22,78 årselever. I alt kunne Jaruplund Højskole tage imod gæster i For året 2012 forventes pga. den omfattende ombygning en vis nedgang i antallet af årselever svarende til 20 årselever og gæster. År Antal årselever 32 22,78 20 Antal gæster prognose Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig har til opgave at tilbyde undervisning for voksne i emner og fag af interesse til gavn for egen personlig udvikling. Voksenundervisningens øverste organ er et repræsentantskab, som består af repræsentanter for danske organisationer og institutioner i Sydslesvig, samt for de med disse samarbejdende frisere. Blandt repræsentantskabet vælges et voksenundervisningsnævn på 7 medlemmer som fungerer som forretningsudvalg for repræsentantskabet. Administrativt og budgetmæssigt er den danske voksenundervisning placeret under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der ansætter administrationssekretæren for voksenundervisningen. År Undersvisningstimetal 7849, , Antal deltagere

24 År Antal kurser Andel danskkurser (sæsonberegning) 70 % (09/10) 69 % (10/11) 68 % (11/12) 1 prognose 4.5 Oversigt over tilskuddets fordeling Tilskuddets fordeling på de enkelte områder fremgår af tabellen herunder. Det bemærkes, at Skoleforeningen hvad grundtilskuddene angår, har ret til at overføre midler mellem de enkelte områder. Områdenummer Områdenavn Tilskud 2013 Tilskudstype 4.1 Skoleområdet Herunder gymnasieområdet, skolefritidsordninger, tilskud efterskoleophold, PPR og CfU (andelsmæssig 90 %), Ungdomskollegiet, Ladelund Ungdomsskole, lejrskolerne, feriebørnsrejser, administration (andelsmæssig 75 %) Pensionsforpligtelser (andelsmæssig 60 %) Taxametertilskud Daginstitutionsområdet Herunder koloni for børnehavebørn Hjerpsted, PPR og CfU (andelsmæssig 10 %) administration (andelsmæssig 25 %) Pensionsforpligtelser (andelsmæssig 40 %) Taxametertilskud Voksenundervisningsområdet Grundtilskud I alt For så vidt angår de taxameterstyrede tilskud, er der tale om det maksimale beløb, som tilskuddene kan udgøre. Er den gennemførte aktivitet mindre end forudsat i budgetteringen, vil de samlede tilskud være mindre. Der kan flyttes midler fra skoleområdet til daginstitutionsområdet og omvendt. Der kan flyttes 10 % af fra skoleområdet til daginstitutionsområdet. Der kan flyttes 20 % af fra daginstitutionsområdet til skoleområdet. Der kan flyttes midler mellem voksenundervisningsområdet og de to taxameterstyrede områder. Der kan flyttes ,00 mellem de taxameterstyrede områder og voksenundervisningsområdet. 23

Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2012

Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2012 Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2012 Resultataftale 2012 mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og Sydslesvigudvalget 1. Indledning Denne resultataftale

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

11. årg., F11. 11. årg., F11

11. årg., F11. 11. årg., F11 DUBORG-SKOLEN dansk fællesskole dansk gymnasium optag i 11. årg. skoleåret 2014 / 2015 frist: 6.2.2014 udfyld to eksemplarer af dette skema, behold det ene, aflever det andet!. eleven, navn elevens nuværende

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen

Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Oprettelse af børnehave sammen med friskolen Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige pædagogiske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig LBK nr 725 af 15/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Forslag. Dagtilbudslov

Forslag. Dagtilbudslov Fremsat den {FREMSAT} af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til Dagtilbudslov (lov om dag, -fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge) Afsnit I Indledning Kapitel 1 Formål 1. Formålet

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG e.v.

ÅRSREGNSKAB 2010. DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG e.v. ÅRSREGNSKAB DANSK SKOLEFORENING RESULTATOPGØRELSE INDTÆGTER Resultat 2009 Resultat Budget 1.000 Danske tilskud Tilskud fra Undervisningsministeriet 41.516.500,00 42.408.000,00 42.408 Tilskud Slesvig-Holsten

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere