Dykkerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Transkript

1 Dykkerturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

2 Titel: Dykkerturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Juli 2014 Forfattere: Leif Jakobsen, Teknologisk Institut, og Jørgen Haller, Jysk Analyse, i samarbejde med Eskild Hansen, EHSB. Billedmateriale: Destination Lillebælt

3 Indhold 1. Indledning Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning Hvem er dykkerne Dykkerturister i Region Syddanmark en profilanalyse Profil af dykkertyper Overnatning Informationssøgning og booking Dykkernes tilfredshed Efterspørgselstendenser inden for dykning Former for dykning Medlemskab af klubber og markedets potentielle størrelse Markedstendenser...14 Referencer...18 Interviewpersoner...19

4 1. Indledning Aktiv tematurisme i Region Syddanmark sætter fokus på seks temaer inden for aktiv tematurisme nemlig cykling, vandring, lystfiskeri, lystsejlads, kano & kajak samt dykning. Denne analyse har fokus på dykning og turister, der dykker. Projektet har til formål at tilvejebringe viden, som strategisk kan understøtte udviklingen af den aktive ferieturisme eller tematurismen i Region Syddanmark. Der skal kort og godt sættes ord og tal på udviklingen og på de tendenser, som præger temaerne på Region Syddanmarks vigtige nærmarkeder som Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Denne strategiske markedsovervågning undersøger for hvert af de seks temaer følgende: Hvem er de nuværende aktive turister i regionen? Hvem er de potentielle aktive turister, hvilke (internationale) tendenser vil påvirke efterspørgslen, og hvilken effekt kan det forventes at få for Region Syddanmark? Der bliver således givet et bud på udviklingstendenser, som turismeaktører i Region Syddanmark kan tage med i deres strategiske overvejelser om udvikling af aktive ferieformer. Det er op til de regionale turismeaktører efterfølgende at vurdere de forskellige udviklingsmuligheders økonomiske bæredygtighed. Hvert tema er belyst efter samme fremgangsmåde. Dvs. ved hjælp af data fra VisitDenmarks turistundersøgelser, indsamling af materiale i Danmark og i udlandet og interview med personer i berørte lande, der har indsigt i hvert af disse temaer. Alle de seks temarapporter er sammenfattet i en tværgående rapport. Dog er det ikke muligt at opstille en statistisk profil af dykkerturister i Region Syddanmark. Denne profil bygger derimod på interview med en række nøgleoperatører i regionen. En gennemgående udfordring for alle seks analyser er, at der ikke findes data, der muliggør sammenligninger på tværs af lande og aktive ferieformer. De fleste data er baseret på spørgeskemaundersøgelser med forskelligt fokus og forskellige målgrupper. Hertil kommer mere kvalitative vurderinger, som ofte ser det enkelte tema ud fra én indfaldsvinkel uden nødvendigvis at have et samlet overblik. Hvert notat tegner et (statistisk) billede af turister i Region Syddanmark, som på den ene eller anden måde udøver en af de seks aktiviteter ofte uden at være inkarnerede udøvere. Kort og godt er der givet en profil af de turister i Region Syddanmark, der fx cykler uanset om det er hen til bageren eller på længere ture. Herudover er der søgt efter udviklingstendenser, der præger de mere inkarnerede udøvere ud fra en antagelse om, at disse udøvere er med til at forme den fremtidige udøvelse for de mange. 4

5 2. Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning I Region Syddanmark foreligger der ikke oplysninger om, hvor mange dykkerturister der kommer til Regionen. De, der kommer til Region Syddanmark, kommer primært fra Danmark, Nordtyskland og Holland. Dykkere har en eller anden dedikation over sig ved, at det kæver kundskaber at dykke, og ved, at de mere dedikerede dykkere har en passion for den tekniske viden og det personligt udfordrende. Nogle går efter personlige præstationer, mens hovedparten dykker i en stræben efter naturoplevelser under vandet. I forhold til den almindelige flaskedykning er ny teknologi kommet til, som muliggør dykning i underjordiske huller og grotter samt dybere og længere dyk. Men også det naturlige dyk vinder frem som fridykning og jagtdykning (også med snorkel) med harpun i jagten efter fisk. Dykning har gennem de senere år vundet stor udbredelse, så udøvere findes ikke kun i dykkerklubber. Tværtimod tyder det på, at antallet af lejlighedsvise dykkere ofte med certifikat fra en ferierejse sydpå er ganske betydeligt. Der er stor usikkerhed forbundet med at opgøre markedspotentialet af både aktive (herunder klubdykkere) og lejlighedsvise dykkere. Men et skøn for det tyske og hollandske marked har estimeret, at antallet kan være i størrelsesordenen i hvert land. Der foreligger ikke oplysninger for Danmark. Denne opdeling af udøverne indikerer også en opdeling i de mere dedikerede, hardcore udøvere og i bredere grupper, som finder, at det er en interessant fritidsaktivitet. Feriemarkedet for dykkere er tydeligt opdelt i forskellige segmenter som vist i nedenstående figur. Figur 2.1: Markedssegmenter markedets størrelse og krav til produktet Ud fra en række skriftelige kilder (rapporter, hjemmesider mv.) og interview med aktører inden for dykning tegner der sig følgende tendenser, som især relaterer sig til Heavyusere og de mere dedikerede udøvere: Markedstendenser Det potentielle marked for dykkerturisme er langt større end antallet af medlemmer i dykkerklubber. 5

6 Det potentielle marked for dykkerturisme (antal udøvere) stagnerer i disse år og forventes at falde yderligere i de kommende år dels grundet en aldrende befolkning og dels grundet vanskeligheder med at rekruttere unge. I Tyskland er faldet estimeret til 10 procent frem til De skandinaviske dykkerklubber har gennem de seneste godt fire år haft et stabilt medlemstal på denne stagnation kommer efter flere års vækst. I Holland er der i størrelsesordenen aktive dykkere, men inkluderes de, som har dykkercertifikat, anslås markedspotentialet at være ca personer. I Tyskland er det samlede medlemskab af sportsdykkerklubber opgjort til i 2012, men der er i alt ca dykkere fordelt på ca aktive udøvere og ca lejlighedsdykkere. Selvom Region Syddanmark og Danmark i det hele taget har mange gode dykkersteder, opfatter især de lejlighedsvise dykkere de varme farvande som langt mere attraktive. Motiver og ønsker Motiverne for at dykke er først og fremmest en stræben efter: Fantastiske naturoplevelser, hvilket kommer til udtryk ved, at sigtet med dykningen fx er undervandsfotografering, undervandssafari eller dykning på vrag. Det personligt udfordrende, som leder dykkeren mod de mere teknisk krævende former for dykning. Disse motiver kan desuden betyde, at der er en søgen efter nye og ukendte dykkersteder. Dykkere ønsker ikke kun gode dykkersteder, men også information om stedet og god dykkerservice (fx transport, tilgængelighed og mulighed for leje og vedligehold af udstyr). Men for dykkere er det især for de lejlighedsvise dykkere også et spørgsmål om nydelse. Derfor spiller adgang til gode spisesteder og underholdning (for familien) også ind. Markedets reaktioner på nye efterspørgselstendenser Det internationale marked for dykkerturisme er langt fremme og tilbyder en bred vifte af destinationer både til individuelle rejser og pakkerejser samt dykkersteder med god service. Udforinger og trusler i forhold vækst i dansk dykkerturisme Region Syddanmark Danmark har mange spændende og forskelligartede dykkersteder med både strøm, dybde og mange autentiske vrag. Mange dyk i Danmark sker i klubregi (også tyske klubber) eller individuelt, mens den lejlighedsvise dykker både fra Danmark og udlandet ikke er helt så godt hjulpet og let kan blive fristet af tilbud til udenlandske destinationer. For Region Syddanmark peger efterspørgselstendenserne på en række trusler og muligheder: 6

7 Trusler Muligheder Det potentielle marked er i stagnation med tendens til tilbagegang. Turoperatører med veludviklede dykkertilbud i varmvandslande. Udenlandske destinationer med dedikeret fokus på dykkerturisme. Region Syddanmark er primært kun kendt som dykkerdestination blandt danskere og nordtyskere. Stort potentiale for flere lejlighedsvise dykkere især fra Tyskland og Holland. (Gøre det nemt at være lejlighedsvis dykker. Let adgang til guidede ture, leje af udstyr mv.). Mange spændende og forskelligartede dykkersteder med både strøm, dybde og mange autentiske vrag. Gøre dykning til en reason to go ved at udvikle tilbud i tilknytning til dykkersteder og dykkerdestinationen i sin helhed. Dykning og ikke mindst dykkerferie er en udstyrsaktivitet, og selvom dykkerturisten har en del af udstyret selv, er der stadig brug for at leje udstyr (fx iltflasker, båd) og for at få information om dykkerforhold på destinationen. I udgangspunktet er en dykkerdestination interessant, når der er muligheder for gode dyk. Men rigtig interessant bliver den med turismemæssige øjne først, når alle de understøttende services udvikles. Da det varme vand ikke flyder som en attraktion i sig selv, kan det være en overvejelse værd at se til de succeseksempler, der kendes fra etableringen af skisportsdestinationer. 3. Hvem er dykkerne Dykkerturister udgøres af alle turister, der dykker i løbet af deres ophold. Dette spænder vidt fra hende, der har sit første prøvedyk fra stranden, til den meget erfarne dykker, der dykker på vrag, og som har flere hundrede dyk bag sig. Dykkerturisten er både endagsturisten, som kommer til destinationen for at få et til to dyk, og turisten, der dykker minimum én gang i løbet af ferien. På baggrund af vores research og interview med dykkercentre og campingpladser ser vi to overordnede typer af dykkerturister, der kommer til Region Syddanmark: De turister, som rejser med dykkerklub/center De private dykkerturister. Figur 3.1 illustrerer en generel sammenhæng mellem markedets størrelse og forbrugets karakter hvordan og hvor meget man i givet fald dykker. I denne profilbeskrivelse er det ikke muligt at underopdele dem, som dykker meget eller lidt. Men vi kan dog få en række indikationer på, hvordan de dykker, og om der er særlige former for dykning, som er eftertragtet. En antagelse kunne være, at de fleste udøvere vil befinde sig i den højre side af figuren på grund af krav til køb af udstyr og uddannelse. Masseforbruget kan forekomme gennem fx udlejning, men markedet synes ikke stort. 7

8 Figur 3.1: Sammenhængen mellem efterspørgslens størrelse og krav til produktet I VisitDenmarks turistundersøgelse er der ikke stillet specifikke spørgsmål vedrørende dykning. For at tegne en profil af dykkerturisterne i Region Syddanmark har vi derfor talt med nogle dykkercentre og campingpladser i regionen (se bilag), ligesom vi har benyttet andre kilder. Denne profil (præsenteret i afsnit 4) er således af mere kvalitativ karakter baseret på overstående respondenters input. I afsnit 5 ses der på udviklingstendenser, der præger udøvere inden for dykning. 4. Dykkerturister i Region Syddanmark en profilanalyse Dykkerturisterne kommer til Lillebælt og Det Sydfynske Øhav for at dykke. Lillebælt og Det Sydfynske Øhav betegnes som de væsentligste steder for dykning i regionen. Ved Lillebælt er det især naturdyk (strømdyk), mens det i Øhavet primært er vragdyk. Begge steder foretages strømdyk og dybdedyk. Med udgangspunkt i interviewene får vi det indtryk, at tyskerne finder til Lillebælt, men i mindre grad til Det Sydfynske Øhav og andre steder i regionen. Her er det primært danske dykkerturister. Det er ikke muligt på baggrund af interviewene at sætte tal på hvor mange dykkere, der kommer til regionen. De campingpladser, som har faciliteter for dykkere, mener, at de hver har omkring dykkerturister om året, mens dykkercentrene angiver, at de er i kontakt med mindre end 100 dykkerturister om året. 8

9 Den typiske dykkerturist i Region Syddanmark Nationalitet. Den typiske dykkerturist kommer fra Tyskland eller fra Danmark. Vi møder primært den tyske dykkerturist ved Lillebælt. Alder. Dykkerturisten er mellem 20 og 60 år flest i alderen år. Køn. Vi møder flest mænd, men kvinderne er også repræsenteret især blandt de tyske dykkere. Rejsegruppe. Den tyske dykkerturist kommer gerne i en stor gruppe sammen med dykkerklubber eller -centre. Han har gerne sin familie med. Den danske dykkerturist kommer enten med venner, som også dykker, eller han kommer med familien. Ophold. Dykkerturisten kommer enten på forlænget weekend eller er her i 1-2 uger. Han bor enten på campingplads eller i feriehus. Dykkertype. Den typiske dykkerturist kommer med det formål at dykke ved Lillebælt Profil af dykkertyper Dykkerturister, som rejser med dykkerklub Kendetegnende for de turister, som besøger Region Syddanmark med deres dykkerklubber, er, at det primære formål med opholdet er dykning. De dykkerklubber, som besøger regionen, kommer især fra Tyskland og Danmark. Flere angiver, at de tyske dykkerturister er flest. Tyskerne menes at have en stærk tradition for at dykke i klubber. Blandt de danske dykkerklubber er der mange endagsdykkerturister i regionen. Der kommer også enkelte dykkerklubber fra Holland, men flere angiver, at de hollandske dykkerturister ofte dykker udenfor klubregi. Aldersmæssigt vurderes dykkerne at være mellem år med flest i alderen år. Blandt de tyske dykkerturister er der omtrent lige så mange kvinder som mænd, der dykker, mens der blandt de danske er en overvægt af mænd. Flere angiver dog, at de oplever, at der er begyndt at komme flere kvinder. Særligt blandt de tyske dykkerklubber, der kommer til regionen, er dykkerturen en familietur. Hele familien er med, og ofte dykker flere af familiens medlemmer. Dykkerklubberne bor ofte på campingpladser nær dykkerstederne jo tættere på dykkerstedet des bedre. De bor gerne i hytte eller medbringer egen campingvogn/camper. Dykkerklubberne medbringer oftest alt eller det meste af udstyret til dykning selv. Som en af respondenterne fra et af dykkercentrene udtrykker det, så er mange af de tyske dykkerturister selvhjulpne de har udstyr, luft og viden om dykkerstederne. Da mange af klubberne er kommet til området gennem mange år nogle gennem 25 år er der altid dykkere i gruppen, som kender området og dykkerstederne, og derfor har de som regel ikke brug for en dansk dykkerguide. 9

10 Mange af de dykkere, der kommer med dykkerklubber, er erfarne dykkere, og hvis de ikke er, så vil der blive organiseret træning internt i gruppen. De har ikke behov for instruktion fra lokale dykkerinstruktører, som tilfældet er blandt nogle af de dykkerturister, der ikke dykker i regi af en klub. Mange af de tyske dykkerklubber holder dykkerferie i Region Syddanmark i 1-2 uger. Der kommer også grupper i foråret på forlænget weekend. På en af campingpladserne angives det, at dykkerklubberne primært kommer på forlængede weekender. De tager gerne på længere dykkerferie til Rødehavet eller andre steder, hvor de er sikre på godt vejr. Dykningen i Danmark kan i nogle tilfælde ses som opvarmning til en længere dykkerferie sydpå. Når de kommer til regionen, er det således med dykning for øje. Det er den primære aktivitet. Mange af de danske dykkerklubber kommer enten som endagsturister eller i forlængede weekender De private dykkerturister Der er flere typer af private dykkerturister. Der er endagsdykkerturister, som kommer til regionen for at få et eller to dyk. Der er dykkerturister, der kommer alene med det formål at dykke, og så er der de dykkerturister, som kommer til Region Syddanmark for at holde ferie, og for hvem dykning er en af flere aktiviteter på ferien. De private dykkerturister er primært danske og tyske turister. Desuden kommer der en del hollandske dykkerturister. Svenske og norske turister angives ikke at være i målgruppen for dykning i Danmark i særlig grad fordi, de selv har gode muligheder for dykning. De private dykkerturister vurderes at være mellem år. Der er en overvægt af mænd blandt de private dykkerturister. Dykkergruppen kan variere i sammensætning. Nogle dykker sammen med venner og kommer til området i mindre vennegrupper, mens andre rejser med familien, hvor flere eller kun en enkelt person dykker. Det angives, at der blandt særligt de hollandske turister er mange dykkerturister, hvis primære formål er dykningen. Disse kommer gerne 2-6 personer sammen og dykker nogle dage ved Lillebælt. Også blandt de danske og tyske dykkerturister kommer nogle alene med det formål at dykke. De har ofte få overnatninger og kommer også i mindre grupper på 2-6 personer. Mange af dykkerturisterne har helt eller delvist eget udstyr med, hvilket begrundes med, at det er dykkere med en vis erfaring. Nogle af overnatningsstederne, der har samarbejde med et dykkercenter, har også turister, som tager et prøvedyk eller modtager undervisning. Dykkercentrene angiver, at de private dykkerturister i høj grad klarer sig selv. Hvis de ikke kender området, benytter de måske en guide på første dyk eller tager på en guidet tur. I og med at de fx ved Lillebælt kan dykke fra stranden, opleves der ikke et stort behov for instruktør. 10

11 De private dykkerturister, som tager på havdyk, tager ud med danske arrangører (dykkerklubber eller dykkercentre). Dykkercentrene angiver imidlertid, at de har få dykkerturister, hvilket de selv begrunder med manglende markedsføring. En campingplads i det sydfynske arrangerer selv havdyk med egen instruktør, men angiver, at de har få dykkere, som finder til deres område Overnatning Overnatter dykkerturisterne i regionen, er det ofte på campingpladser eller i sommerhus. Campingpladserne angiver, at de har mange dykkerklubber boende. Det hænger blandt andet sammen med, at de kommer i store grupper, har eget udstyr med, og at de samtidig har brug for de faciliteter, som campingpladserne tilbyder. Dykkercentrene møder især de private dykkerturister, og de angiver, at disse dykkerturister ofte bor enten i sommerhus eller på campingplads. Campingpladserne har ofte den fordel, at de ligger helt ned til vandet, og det er dermed let for dykkerne, når de foretager stranddyk. Dykkerne opfattes ikke nødvendigvis som typiske campister, og de bor gerne i hytter. Når de vælger campingpladsen, er det fordi, der er de nødvendige faciliteter for dykkerne, og den ligger tæt ved/direkte ved dykkerstedet Informationssøgning og booking Mange har orienteret sig på forhånd om dykning i Danmark og i Region Syddanmark. Man orienterer sig på Internettet, på dykkerblogs, dykkercentre og magasiner. Mange kommer på anbefaling fra andre. Dykkercentrene angiver, at turisterne finder frem til dem enten via deres organisations hjemmeside (fx PADI.com) eller via turistbureauer og campingpladser, som dykkercentrene samarbejder med. Da de fleste af dykkerklubberne, som campingpladserne har besøg af, har været i Danmark før, eller da enkelte personer i selskabet har været der før, får de information om dykkerstederne fra hinanden. Flere af dykkercentrene oplever, at de private dykkerturister ofte henvender sig til centret inden deres afrejse til feriestedet for at høre, om de kan komme med på dykkercentrets ture. Det, dykkerne spørger om i forbindelse med at dykke i Danmark, er følgende: Hvordan kommer jeg til de gode dykkersteder? Hvor kan jeg få fyldt tanke? Hvor kan jeg komme i og op? Hvor kan jeg få skyllet og/eller repareret mit udstyr? Hvor kan vi sætte vores båd i vandet? Hvad kan jeg se under overfladen? Hvad gør jeg, hvis uheldet er ude? Hvordan er strømmen i dag? 11

12 4.4. Dykkernes tilfredshed Respondenterne hører ikke om utilfredshed, og på campingpladserne oplever man, at dykkerklubberne kommer igen år efter år, hvilket tyder på stor tilfredshed med dykningen i området. Et ustabilt vejr kan dog betyde, at dyk bliver aflyst, hvilket kan skabe lidt utilfredshed. Modsat er mange af dykkerklubberne vant til at komme til Danmark, og de ved, at vejret kan være ustabilt. 5. Efterspørgselstendenser inden for dykning 5.1. Former for dykning Der er forskellige former for dykning og måder af gå til dykning på. Dykning med trykflasker (scuba diving 1 ) kræver meget udstyr (15-18 kg). Scuba diving fortages enten fra båd (havdyk) eller som stranddyk, hvor målet med dykket kan være naturoplevelsen besøge vrag eller huler/grotter (cave diving). Under varmere himmelstrøg, hvor dykningen også benævnes cocktail-dykning, kan man klare sig med mindre udstyr (ca. 5 kg). Denne form for dykning er videreudviklet, så man kan genanvende den luft, man har med ned, og således kan man blive nede i op til 7-9 timer og samtidig komme dybere ned (re-breather-systemer). En reaktion på det tunge udstyr er også side-mount dykning, hvor udstyret står ved siden fx. ved dykning i grotter. De fleste dykkere fritidsdykkeren anvender almindelige trykflasker, mens de øvrige former for dykning er for de teknisk orienterede dykkere. Inden for dykning er der også tendens i retning af back to basic som det mere machoagtige og uafhængige dyk (mindre udstyr og dyk uden makker i modsætning til scuba diving). Denne tendens afspejler sig ved fridykning (dykning kun ved den ilt, man har i lungerne) og ved undervandsjagt (fiskejagt med harpun). Andre end de traditionelle dykkere viser også interesse herfor Medlemskab af klubber og markedets potentielle størrelse Dansk Sportsdykkerforbund er et mindre forbund med ca medlemmer. I perioden 2006 til 2010 har Dansk Sportsdykkerforbund øget sit medlemstal med knap 10 procent til ca medlemmer, hvorefter medlemstallet er stagneret, se Figur SCUBA er en forkortelse for Self Contained Underwater Breathing Apparatus 12

13 Figur 5.1: Udviklingen i medlemstal i Dansk Dykkerforbund Kilde: Dette billede understøttes af ressourcepersoner, som har observeret en stagnation og påpeger, at der synes at være et generationsproblem ved, at de unge er dårligere repræsentereret end tidligere, mens de lidt ældre bliver mere aktive. En forklaring herpå er, at unge ikke vil afse tiden til uddannelse og den tid, det kræver at gennemføre et dyk. En følge heraf er, at flere dykkercentre er lukket. I Sverige 2 er der ca medlemmer af sportsdykkerforbund/klubber, og i Norge 3 er tallet ca medlemmer. I forhold til 2000 er dette en tilbagegang i Sverige, mens medlemstallet er uændret i Norge (Simonsen, 2002). I Holland er der i størrelsesordenen aktive dykkere, men det potentielle marked vurderes at være væsentligt større, idet det er vurderingen, at mellem og personer har et dykkercertifikat (Centre for the Promotion of Imports from developing countries (CBI ) - Agency of the Ministry of Foreign Affairs of the Netherlands, 2014). Fra hollandsk side har man tillige undersøgt, hvor mange der inden for de næste tre år forventer at tage på dykkerferie. Resultatet er 4 procent, hvilket giver et markedspotentiale på personer. I Tyskland er det samlede medlemskab af sportsdykkerklubber opgjort til i 2012, hvilket repræsenterer en svag tilbagegang i forhold til tidligere år 4. Som i Holland er der også langt flere aktive dykkere i Tyskland. Et studie viser, at der i 2008 er alt i alt ca dykkere fordelt på ca aktive udøvere og ca lejlighedsdykkere (Mell, 2010). Samme studie opstiller en prognose for antallet af dykkere, som viser, at antallet af (både aktive og lejligheds-) dykkere vil gå tilbage med 10 pct. frem til 2020 og med yderligere 10 pct. frem til 2030, således at det samlede antal dykkere vurderes at være knap i Dette fald tilskrives den demografiske ændring med færre unge (mindre tilgang), flere ældre førstegangsfødende kvinder, som opgiver sporten, og at flere ældre forlader sporten tidligere. Med til forklaringen hører ifølge en interviewperson også, at det opleves som tidskrævende. Især hvis man dykker i regi af en klub, da der skal afsættes tid til at tage dykkercertifikat og til at tage på ture ofte weekend

14 ture. Og det kræver stor planlægning. Endelig vurderer samme kilde, at det er blevet relativt dyrere at dykke. Ifølge interviewpersonerne er en del af forklaringen på, at antallet af dykkere falder, at mange tager dykkercertifikatet 5 i forbindelse med ferier i udlandet. Disse private dykkere er typisk ikke med i dykkerklubber og dykker primært i forbindelse med ferier i udlandet (varme farvande) og sjældent hjemme. Dette mønster af mange lejlighedsdykkere findes ikke kun i Tyskland, men også i Danmark og i vores øvrige nabolande. VisitDenmark har på de internationale nærmarkeder også spurgt, hvor mange der inden for de seneste to år har dykket regelmæssigt, og resultatet er, at mellem 10 og 15 pct. kan svare bekræftende, se Figur 5.2. Figur 5.2: Andelen (pct.) af udenlandske turister, der på deres ferie inden for de seneste to år regelmæssigt har dykket på ferien Kilde: VisitDenmark Brandmåling Ovenstående understreger, at dykkerklubbernes medlemstal undervurderer markedspotentialet. Men en skelnen mellem aktive og lejlighedsvise dykkere indikerer, at andelen, der regelmæssigt har dykket på deres ferie inden for de seneste to år, antageligvis også synes at rumme et stort antal lejlighedsvise dykkere. Samtidig er der tegn på, at det samlede marked for dykkerturister vil gå lidt tilbage i de kommende år Markedstendenser Motiver og ønsker som dykker Motiverne for at dykke er først og fremmest en stræben efter fantastiske naturoplevelser, hvilket kommer til udtryk ved, at sigtet med dykningen fx er undervandsfotografering, undervandssafari eller dykning på vrag. Disse motiver afspejler sig også i dykkerens efterspørgsel efter dykkerlokaliteter, se også tekstboks nedenfor. 5 Dykkercertifikat ikke obligatorisk, men normalt et krav ved leje af udstyr. 14

15 Tekstboks 5.1: Motiver for at vælge Region Syddanmark Ifølge interview med dykkercentre og campingpladser er dykkerturisternes motiver for at vælge Region Syddanmark: Flotte dykkersteder for naturdyk Huler man kan udforske Vekslende farvand Særlig fauna og flora i Lillebælt Strømmen i Lillebælt strømdyk Stor dybde i Lillebælt umiddelbart ud fra stranden Strømmen og dybden i Det Sydfynske Øhav Gode muligheder for at dykke på vrag i Det Sydfynske Øhav og i det sydlige Lillebælt Masser af muligheder for stranddyk, hvilket giver uafhængighed til båd. Endelig er det også en personlig udfordring ved de mere teknisk krævende former for dykning. Blandt interviewpersonerne bliver dykning i høj grad fremstillet som en fritidsinteresse, en passion og en personlig udfordring med et stort eget ansvar i jagten på nye opleverser. Der er ikke noget konkurrenceelement, hvorfor dykkerkulturen bliver modstillet de mere konkurrenceprægede idrætsgrene Motiver relateret til dykkerturisme Stræben efter naturoplevelser er et grundliggende motiv for at tage på dykkerferie. Nedenfor angives ifølge interviewpersonerne en række andre motiver for dykkerferie. For det første betyder dykkernes stræben efter den fantastiske dykkeroplevelse naturmæssigt eller som at prøve nye udfordringer at dykkere ikke bare er glade for at komme i vandet, men også ønsker at opsøge nye dykkerlokaliteter. Med andre ord er variationen spændende og en vigtig parameter for valg af dykkersted. I forlængelse heraf har det også betydning, hvordan dykkerforholdene vurderes fx med hensyn til sigtbarhed, varme og lignende. For det andet er tilgængeligheden også vigtig. Det drejer sig om tilgængeligheden i forhold til, at overnatningssteder ligger tæt på dykkerstedet, og at der er gode muligheder for transport af udstyr. Det gælder både parkering og afstand til dykkerstedet, hvad enten man går (stranddyk), eller man skal sejle ud. Dernæst spiller tilgængeligheden i form af adgang til information om dykkerstederne (interessante steder, strøm, sikkerhed mv.) også en stor rolle, hvad enten det er adgang til guides eller andet materiale. Dykkerstedets beskaffenhed kan også spille en rolle mht. stationære bøjer, toiletforhold, skyllefaciliteter og slæbesteder til bådene. Særligt for campingpladser er det påpeget, at man gerne må have faciliteter for dykkere. Som ved andre former for turisme efterspørger dykkere også andre aktiviteter, hvor interviewpersonener peger på steder at besøge (fx hyggelige byer) eller gode steder at spise, uden at denne liste er komplet. 15

16 6. Teknologi og udstyr I afsnit 5.1 Former for dykning er de nye former for dykning også et udtryk for en teknologisk udvikling. Af andre teknologiske fremskridt kan der peges på: Dykkercomputer til beregning af tryk og dykketider Udvikling af bedre svømmefødder Udvikling af masker med luft, så dykkere kan kommunikere med hinanden under vandet. Herudover er der generelt sket en forbedring af udstyret, så det er blevet mere bekvemt og lettere (vægtmæssigt) at dykke. Hertil kommer, at sikkerhed både gennem udstyr og uddannelse er et grundlæggende DNA inden for dykning. 7. Rejsemønstre og tilbud Den samlede vurdering fra interviewene med dykkerressourcepersoner er, at få dykkerturister kommer til Danmark og Region Syddanmark og at de kommer som individuelt rejsende eller gennem klubarrangementer. Nordtyskere ser lidt Det Sydfynske Øhav som en del af deres hjemmebase, som dykkerklubber ikke kun arrangerer ture til. De bruger også området som et udgangspunkt for at afholde kurser. Hollændere er der øjensynlig også ganske mange af i Syddanmark. Følgelig er det interviewpersonernes vurdering, at svenskere og nordmænd ikke kommer på dykkerferie i Danmark. Når de endelig tager ud, er det til mere eksotiske (varme) destinationer. Dykkerens individuelle økonomiske potentiale især i Tyskland synes at være presset. Bl.a. på grund af den økonomiske krise. Men ellers er det interviewpersonernes opfattelse, at det er blevet både lettere og billigere at udleve sine drømme. Det danske tilbud til dykkere er oppe mod dykkerdestinationer som Kroatien, Italien, Egypten (Det Røde Hav), Malta, Australien eller Caribien. Eller som en interviewperson udtrykte det: Det er svært at fastholde interessen, når først man har prøvet de varme farvande. De internationale tilbud til dykkere opfatter interviewpersonerne også som let tilgængelige, ved at turoperatører både tilbyder markedsfører dykkerrejser til de forskellige destinationer og tilbyder bådture. Og der er information om dykkerstederne og ikke mindst dykkerservice (udstyrsservice, guide og uddannelse). Nogle af interviewpersonerne spejler dykkerturisme i skiturisme som en turismeform, der er udstyrskrævende både for den enkelte og for destinationen, hvorfra man også kan lade sig inspirere. 16

17 Denne analogi holdes op mod det danske tilbud til dykkerturister, og uden at dette er en evaluering, så påpeger interviewpersonerne, at Danmark har mange spændende dykkersteder og et utal af autentiske vrag. Men organiseringen samt markedsføring og salg (pakkerejser) halter noget efter. Fx peges der på, at overnatningssteder mangler information til dykkerne, og at dykkercentrene ikke gør nok for turisterne. Fx har mange ikke materialer målrettet turisterne eller på fremmedsprog (herunder også så man kan holde certifikatgivende kurser). Udvikling af gode dykkersteder fx dykkerparker /nedsænkning af vrag og entusiastiske dykkerklubber er gode initiativer, der kan bygges videre på ved at styrke organiseringen, markedsføringen og understøtte udviklingen af pakketeringen/oplevelsespakken for dykkere. Dette kan være en måde at mobilisere den store gruppe af lejlighedsvise dykkere i det nordeuropæiske område. 17

18 Referencer 727 Communication. (2013 b). På dybt vand - mødeoplæg. 727 Communication. (2013). På dybt vand - Dykkerprojektet. Afrapportering på interview med danske, tyske og hollandske dykkere. Bundesministerium für Wirtshaft und Technologie. (2013). Wassertourismus in Deutschland. Centre for the Promotion of Imports from developing countries (CBI ) - Agency of the Ministry of Foreign Affairs of the Netherlands. (2014). Diving toursm in the Netherlands. HIRD & KO og Kvistgaard Consulting. (2013). Oplæg til Turisme- og potentialeoplan for Det Sydfynske Øhav ; Bilag: De syv special interst områder. Mell, W.-D. (2010). Tauchen in Zukunft. Tauchsport-Industrieverbandes im Bundesverband Wassersportwirtschaft e.v. Simonsen, S. (2002). Aktiv ferie. Danmarks Turistråd, Aktiv Ferie Alliance: Desk research Sweboat - Båtbranchen Rigsförbund. (2014). Fakta om Båtlivet i Sverige

19 Interviewpersoner For at opstille turistprofilen i afsnit 4 er følgende interview gennemført: Interview med 4 dykkercentre i Region Syddanmark Interview med 7 campingpladser i Region Syddanmark Dykkerprojektet på dybt vand (Diving Denmark) Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav Herudover er der gennemført interview med følgende personer for at belyse udviklingstendenser mv.: Interviewperson Organisation Land Ingelise Knudsen Dansk Sportsdykker Forbund Danmark Frank Scan-dive skandinavisk dykkerbureau Danmark Jesper Kjøller DYK.dk Danmark Ulrik Westphal Destination Lillebælt Danmark Ørjan Sandnes Gulen Dykkesenter Norge Uwe Mühlenhaus Verband Deutscher Sporttaucher e.v. Tyskland Micke Tilja Dykarna.nu Sverige 19

20 20