Dykkerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dykkerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark"

Transkript

1 Dykkerturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

2 Titel: Dykkerturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Juli 2014 Forfattere: Leif Jakobsen, Teknologisk Institut, og Jørgen Haller, Jysk Analyse, i samarbejde med Eskild Hansen, EHSB. Billedmateriale: Destination Lillebælt

3 Indhold 1. Indledning Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning Hvem er dykkerne Dykkerturister i Region Syddanmark en profilanalyse Profil af dykkertyper Overnatning Informationssøgning og booking Dykkernes tilfredshed Efterspørgselstendenser inden for dykning Former for dykning Medlemskab af klubber og markedets potentielle størrelse Markedstendenser...14 Referencer...18 Interviewpersoner...19

4 1. Indledning Aktiv tematurisme i Region Syddanmark sætter fokus på seks temaer inden for aktiv tematurisme nemlig cykling, vandring, lystfiskeri, lystsejlads, kano & kajak samt dykning. Denne analyse har fokus på dykning og turister, der dykker. Projektet har til formål at tilvejebringe viden, som strategisk kan understøtte udviklingen af den aktive ferieturisme eller tematurismen i Region Syddanmark. Der skal kort og godt sættes ord og tal på udviklingen og på de tendenser, som præger temaerne på Region Syddanmarks vigtige nærmarkeder som Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Denne strategiske markedsovervågning undersøger for hvert af de seks temaer følgende: Hvem er de nuværende aktive turister i regionen? Hvem er de potentielle aktive turister, hvilke (internationale) tendenser vil påvirke efterspørgslen, og hvilken effekt kan det forventes at få for Region Syddanmark? Der bliver således givet et bud på udviklingstendenser, som turismeaktører i Region Syddanmark kan tage med i deres strategiske overvejelser om udvikling af aktive ferieformer. Det er op til de regionale turismeaktører efterfølgende at vurdere de forskellige udviklingsmuligheders økonomiske bæredygtighed. Hvert tema er belyst efter samme fremgangsmåde. Dvs. ved hjælp af data fra VisitDenmarks turistundersøgelser, indsamling af materiale i Danmark og i udlandet og interview med personer i berørte lande, der har indsigt i hvert af disse temaer. Alle de seks temarapporter er sammenfattet i en tværgående rapport. Dog er det ikke muligt at opstille en statistisk profil af dykkerturister i Region Syddanmark. Denne profil bygger derimod på interview med en række nøgleoperatører i regionen. En gennemgående udfordring for alle seks analyser er, at der ikke findes data, der muliggør sammenligninger på tværs af lande og aktive ferieformer. De fleste data er baseret på spørgeskemaundersøgelser med forskelligt fokus og forskellige målgrupper. Hertil kommer mere kvalitative vurderinger, som ofte ser det enkelte tema ud fra én indfaldsvinkel uden nødvendigvis at have et samlet overblik. Hvert notat tegner et (statistisk) billede af turister i Region Syddanmark, som på den ene eller anden måde udøver en af de seks aktiviteter ofte uden at være inkarnerede udøvere. Kort og godt er der givet en profil af de turister i Region Syddanmark, der fx cykler uanset om det er hen til bageren eller på længere ture. Herudover er der søgt efter udviklingstendenser, der præger de mere inkarnerede udøvere ud fra en antagelse om, at disse udøvere er med til at forme den fremtidige udøvelse for de mange. 4

5 2. Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning I Region Syddanmark foreligger der ikke oplysninger om, hvor mange dykkerturister der kommer til Regionen. De, der kommer til Region Syddanmark, kommer primært fra Danmark, Nordtyskland og Holland. Dykkere har en eller anden dedikation over sig ved, at det kæver kundskaber at dykke, og ved, at de mere dedikerede dykkere har en passion for den tekniske viden og det personligt udfordrende. Nogle går efter personlige præstationer, mens hovedparten dykker i en stræben efter naturoplevelser under vandet. I forhold til den almindelige flaskedykning er ny teknologi kommet til, som muliggør dykning i underjordiske huller og grotter samt dybere og længere dyk. Men også det naturlige dyk vinder frem som fridykning og jagtdykning (også med snorkel) med harpun i jagten efter fisk. Dykning har gennem de senere år vundet stor udbredelse, så udøvere findes ikke kun i dykkerklubber. Tværtimod tyder det på, at antallet af lejlighedsvise dykkere ofte med certifikat fra en ferierejse sydpå er ganske betydeligt. Der er stor usikkerhed forbundet med at opgøre markedspotentialet af både aktive (herunder klubdykkere) og lejlighedsvise dykkere. Men et skøn for det tyske og hollandske marked har estimeret, at antallet kan være i størrelsesordenen i hvert land. Der foreligger ikke oplysninger for Danmark. Denne opdeling af udøverne indikerer også en opdeling i de mere dedikerede, hardcore udøvere og i bredere grupper, som finder, at det er en interessant fritidsaktivitet. Feriemarkedet for dykkere er tydeligt opdelt i forskellige segmenter som vist i nedenstående figur. Figur 2.1: Markedssegmenter markedets størrelse og krav til produktet Ud fra en række skriftelige kilder (rapporter, hjemmesider mv.) og interview med aktører inden for dykning tegner der sig følgende tendenser, som især relaterer sig til Heavyusere og de mere dedikerede udøvere: Markedstendenser Det potentielle marked for dykkerturisme er langt større end antallet af medlemmer i dykkerklubber. 5

6 Det potentielle marked for dykkerturisme (antal udøvere) stagnerer i disse år og forventes at falde yderligere i de kommende år dels grundet en aldrende befolkning og dels grundet vanskeligheder med at rekruttere unge. I Tyskland er faldet estimeret til 10 procent frem til De skandinaviske dykkerklubber har gennem de seneste godt fire år haft et stabilt medlemstal på denne stagnation kommer efter flere års vækst. I Holland er der i størrelsesordenen aktive dykkere, men inkluderes de, som har dykkercertifikat, anslås markedspotentialet at være ca personer. I Tyskland er det samlede medlemskab af sportsdykkerklubber opgjort til i 2012, men der er i alt ca dykkere fordelt på ca aktive udøvere og ca lejlighedsdykkere. Selvom Region Syddanmark og Danmark i det hele taget har mange gode dykkersteder, opfatter især de lejlighedsvise dykkere de varme farvande som langt mere attraktive. Motiver og ønsker Motiverne for at dykke er først og fremmest en stræben efter: Fantastiske naturoplevelser, hvilket kommer til udtryk ved, at sigtet med dykningen fx er undervandsfotografering, undervandssafari eller dykning på vrag. Det personligt udfordrende, som leder dykkeren mod de mere teknisk krævende former for dykning. Disse motiver kan desuden betyde, at der er en søgen efter nye og ukendte dykkersteder. Dykkere ønsker ikke kun gode dykkersteder, men også information om stedet og god dykkerservice (fx transport, tilgængelighed og mulighed for leje og vedligehold af udstyr). Men for dykkere er det især for de lejlighedsvise dykkere også et spørgsmål om nydelse. Derfor spiller adgang til gode spisesteder og underholdning (for familien) også ind. Markedets reaktioner på nye efterspørgselstendenser Det internationale marked for dykkerturisme er langt fremme og tilbyder en bred vifte af destinationer både til individuelle rejser og pakkerejser samt dykkersteder med god service. Udforinger og trusler i forhold vækst i dansk dykkerturisme Region Syddanmark Danmark har mange spændende og forskelligartede dykkersteder med både strøm, dybde og mange autentiske vrag. Mange dyk i Danmark sker i klubregi (også tyske klubber) eller individuelt, mens den lejlighedsvise dykker både fra Danmark og udlandet ikke er helt så godt hjulpet og let kan blive fristet af tilbud til udenlandske destinationer. For Region Syddanmark peger efterspørgselstendenserne på en række trusler og muligheder: 6

7 Trusler Muligheder Det potentielle marked er i stagnation med tendens til tilbagegang. Turoperatører med veludviklede dykkertilbud i varmvandslande. Udenlandske destinationer med dedikeret fokus på dykkerturisme. Region Syddanmark er primært kun kendt som dykkerdestination blandt danskere og nordtyskere. Stort potentiale for flere lejlighedsvise dykkere især fra Tyskland og Holland. (Gøre det nemt at være lejlighedsvis dykker. Let adgang til guidede ture, leje af udstyr mv.). Mange spændende og forskelligartede dykkersteder med både strøm, dybde og mange autentiske vrag. Gøre dykning til en reason to go ved at udvikle tilbud i tilknytning til dykkersteder og dykkerdestinationen i sin helhed. Dykning og ikke mindst dykkerferie er en udstyrsaktivitet, og selvom dykkerturisten har en del af udstyret selv, er der stadig brug for at leje udstyr (fx iltflasker, båd) og for at få information om dykkerforhold på destinationen. I udgangspunktet er en dykkerdestination interessant, når der er muligheder for gode dyk. Men rigtig interessant bliver den med turismemæssige øjne først, når alle de understøttende services udvikles. Da det varme vand ikke flyder som en attraktion i sig selv, kan det være en overvejelse værd at se til de succeseksempler, der kendes fra etableringen af skisportsdestinationer. 3. Hvem er dykkerne Dykkerturister udgøres af alle turister, der dykker i løbet af deres ophold. Dette spænder vidt fra hende, der har sit første prøvedyk fra stranden, til den meget erfarne dykker, der dykker på vrag, og som har flere hundrede dyk bag sig. Dykkerturisten er både endagsturisten, som kommer til destinationen for at få et til to dyk, og turisten, der dykker minimum én gang i løbet af ferien. På baggrund af vores research og interview med dykkercentre og campingpladser ser vi to overordnede typer af dykkerturister, der kommer til Region Syddanmark: De turister, som rejser med dykkerklub/center De private dykkerturister. Figur 3.1 illustrerer en generel sammenhæng mellem markedets størrelse og forbrugets karakter hvordan og hvor meget man i givet fald dykker. I denne profilbeskrivelse er det ikke muligt at underopdele dem, som dykker meget eller lidt. Men vi kan dog få en række indikationer på, hvordan de dykker, og om der er særlige former for dykning, som er eftertragtet. En antagelse kunne være, at de fleste udøvere vil befinde sig i den højre side af figuren på grund af krav til køb af udstyr og uddannelse. Masseforbruget kan forekomme gennem fx udlejning, men markedet synes ikke stort. 7

8 Figur 3.1: Sammenhængen mellem efterspørgslens størrelse og krav til produktet I VisitDenmarks turistundersøgelse er der ikke stillet specifikke spørgsmål vedrørende dykning. For at tegne en profil af dykkerturisterne i Region Syddanmark har vi derfor talt med nogle dykkercentre og campingpladser i regionen (se bilag), ligesom vi har benyttet andre kilder. Denne profil (præsenteret i afsnit 4) er således af mere kvalitativ karakter baseret på overstående respondenters input. I afsnit 5 ses der på udviklingstendenser, der præger udøvere inden for dykning. 4. Dykkerturister i Region Syddanmark en profilanalyse Dykkerturisterne kommer til Lillebælt og Det Sydfynske Øhav for at dykke. Lillebælt og Det Sydfynske Øhav betegnes som de væsentligste steder for dykning i regionen. Ved Lillebælt er det især naturdyk (strømdyk), mens det i Øhavet primært er vragdyk. Begge steder foretages strømdyk og dybdedyk. Med udgangspunkt i interviewene får vi det indtryk, at tyskerne finder til Lillebælt, men i mindre grad til Det Sydfynske Øhav og andre steder i regionen. Her er det primært danske dykkerturister. Det er ikke muligt på baggrund af interviewene at sætte tal på hvor mange dykkere, der kommer til regionen. De campingpladser, som har faciliteter for dykkere, mener, at de hver har omkring dykkerturister om året, mens dykkercentrene angiver, at de er i kontakt med mindre end 100 dykkerturister om året. 8

9 Den typiske dykkerturist i Region Syddanmark Nationalitet. Den typiske dykkerturist kommer fra Tyskland eller fra Danmark. Vi møder primært den tyske dykkerturist ved Lillebælt. Alder. Dykkerturisten er mellem 20 og 60 år flest i alderen år. Køn. Vi møder flest mænd, men kvinderne er også repræsenteret især blandt de tyske dykkere. Rejsegruppe. Den tyske dykkerturist kommer gerne i en stor gruppe sammen med dykkerklubber eller -centre. Han har gerne sin familie med. Den danske dykkerturist kommer enten med venner, som også dykker, eller han kommer med familien. Ophold. Dykkerturisten kommer enten på forlænget weekend eller er her i 1-2 uger. Han bor enten på campingplads eller i feriehus. Dykkertype. Den typiske dykkerturist kommer med det formål at dykke ved Lillebælt Profil af dykkertyper Dykkerturister, som rejser med dykkerklub Kendetegnende for de turister, som besøger Region Syddanmark med deres dykkerklubber, er, at det primære formål med opholdet er dykning. De dykkerklubber, som besøger regionen, kommer især fra Tyskland og Danmark. Flere angiver, at de tyske dykkerturister er flest. Tyskerne menes at have en stærk tradition for at dykke i klubber. Blandt de danske dykkerklubber er der mange endagsdykkerturister i regionen. Der kommer også enkelte dykkerklubber fra Holland, men flere angiver, at de hollandske dykkerturister ofte dykker udenfor klubregi. Aldersmæssigt vurderes dykkerne at være mellem år med flest i alderen år. Blandt de tyske dykkerturister er der omtrent lige så mange kvinder som mænd, der dykker, mens der blandt de danske er en overvægt af mænd. Flere angiver dog, at de oplever, at der er begyndt at komme flere kvinder. Særligt blandt de tyske dykkerklubber, der kommer til regionen, er dykkerturen en familietur. Hele familien er med, og ofte dykker flere af familiens medlemmer. Dykkerklubberne bor ofte på campingpladser nær dykkerstederne jo tættere på dykkerstedet des bedre. De bor gerne i hytte eller medbringer egen campingvogn/camper. Dykkerklubberne medbringer oftest alt eller det meste af udstyret til dykning selv. Som en af respondenterne fra et af dykkercentrene udtrykker det, så er mange af de tyske dykkerturister selvhjulpne de har udstyr, luft og viden om dykkerstederne. Da mange af klubberne er kommet til området gennem mange år nogle gennem 25 år er der altid dykkere i gruppen, som kender området og dykkerstederne, og derfor har de som regel ikke brug for en dansk dykkerguide. 9

10 Mange af de dykkere, der kommer med dykkerklubber, er erfarne dykkere, og hvis de ikke er, så vil der blive organiseret træning internt i gruppen. De har ikke behov for instruktion fra lokale dykkerinstruktører, som tilfældet er blandt nogle af de dykkerturister, der ikke dykker i regi af en klub. Mange af de tyske dykkerklubber holder dykkerferie i Region Syddanmark i 1-2 uger. Der kommer også grupper i foråret på forlænget weekend. På en af campingpladserne angives det, at dykkerklubberne primært kommer på forlængede weekender. De tager gerne på længere dykkerferie til Rødehavet eller andre steder, hvor de er sikre på godt vejr. Dykningen i Danmark kan i nogle tilfælde ses som opvarmning til en længere dykkerferie sydpå. Når de kommer til regionen, er det således med dykning for øje. Det er den primære aktivitet. Mange af de danske dykkerklubber kommer enten som endagsturister eller i forlængede weekender De private dykkerturister Der er flere typer af private dykkerturister. Der er endagsdykkerturister, som kommer til regionen for at få et eller to dyk. Der er dykkerturister, der kommer alene med det formål at dykke, og så er der de dykkerturister, som kommer til Region Syddanmark for at holde ferie, og for hvem dykning er en af flere aktiviteter på ferien. De private dykkerturister er primært danske og tyske turister. Desuden kommer der en del hollandske dykkerturister. Svenske og norske turister angives ikke at være i målgruppen for dykning i Danmark i særlig grad fordi, de selv har gode muligheder for dykning. De private dykkerturister vurderes at være mellem år. Der er en overvægt af mænd blandt de private dykkerturister. Dykkergruppen kan variere i sammensætning. Nogle dykker sammen med venner og kommer til området i mindre vennegrupper, mens andre rejser med familien, hvor flere eller kun en enkelt person dykker. Det angives, at der blandt særligt de hollandske turister er mange dykkerturister, hvis primære formål er dykningen. Disse kommer gerne 2-6 personer sammen og dykker nogle dage ved Lillebælt. Også blandt de danske og tyske dykkerturister kommer nogle alene med det formål at dykke. De har ofte få overnatninger og kommer også i mindre grupper på 2-6 personer. Mange af dykkerturisterne har helt eller delvist eget udstyr med, hvilket begrundes med, at det er dykkere med en vis erfaring. Nogle af overnatningsstederne, der har samarbejde med et dykkercenter, har også turister, som tager et prøvedyk eller modtager undervisning. Dykkercentrene angiver, at de private dykkerturister i høj grad klarer sig selv. Hvis de ikke kender området, benytter de måske en guide på første dyk eller tager på en guidet tur. I og med at de fx ved Lillebælt kan dykke fra stranden, opleves der ikke et stort behov for instruktør. 10

11 De private dykkerturister, som tager på havdyk, tager ud med danske arrangører (dykkerklubber eller dykkercentre). Dykkercentrene angiver imidlertid, at de har få dykkerturister, hvilket de selv begrunder med manglende markedsføring. En campingplads i det sydfynske arrangerer selv havdyk med egen instruktør, men angiver, at de har få dykkere, som finder til deres område Overnatning Overnatter dykkerturisterne i regionen, er det ofte på campingpladser eller i sommerhus. Campingpladserne angiver, at de har mange dykkerklubber boende. Det hænger blandt andet sammen med, at de kommer i store grupper, har eget udstyr med, og at de samtidig har brug for de faciliteter, som campingpladserne tilbyder. Dykkercentrene møder især de private dykkerturister, og de angiver, at disse dykkerturister ofte bor enten i sommerhus eller på campingplads. Campingpladserne har ofte den fordel, at de ligger helt ned til vandet, og det er dermed let for dykkerne, når de foretager stranddyk. Dykkerne opfattes ikke nødvendigvis som typiske campister, og de bor gerne i hytter. Når de vælger campingpladsen, er det fordi, der er de nødvendige faciliteter for dykkerne, og den ligger tæt ved/direkte ved dykkerstedet Informationssøgning og booking Mange har orienteret sig på forhånd om dykning i Danmark og i Region Syddanmark. Man orienterer sig på Internettet, på dykkerblogs, dykkercentre og magasiner. Mange kommer på anbefaling fra andre. Dykkercentrene angiver, at turisterne finder frem til dem enten via deres organisations hjemmeside (fx PADI.com) eller via turistbureauer og campingpladser, som dykkercentrene samarbejder med. Da de fleste af dykkerklubberne, som campingpladserne har besøg af, har været i Danmark før, eller da enkelte personer i selskabet har været der før, får de information om dykkerstederne fra hinanden. Flere af dykkercentrene oplever, at de private dykkerturister ofte henvender sig til centret inden deres afrejse til feriestedet for at høre, om de kan komme med på dykkercentrets ture. Det, dykkerne spørger om i forbindelse med at dykke i Danmark, er følgende: Hvordan kommer jeg til de gode dykkersteder? Hvor kan jeg få fyldt tanke? Hvor kan jeg komme i og op? Hvor kan jeg få skyllet og/eller repareret mit udstyr? Hvor kan vi sætte vores båd i vandet? Hvad kan jeg se under overfladen? Hvad gør jeg, hvis uheldet er ude? Hvordan er strømmen i dag? 11

12 4.4. Dykkernes tilfredshed Respondenterne hører ikke om utilfredshed, og på campingpladserne oplever man, at dykkerklubberne kommer igen år efter år, hvilket tyder på stor tilfredshed med dykningen i området. Et ustabilt vejr kan dog betyde, at dyk bliver aflyst, hvilket kan skabe lidt utilfredshed. Modsat er mange af dykkerklubberne vant til at komme til Danmark, og de ved, at vejret kan være ustabilt. 5. Efterspørgselstendenser inden for dykning 5.1. Former for dykning Der er forskellige former for dykning og måder af gå til dykning på. Dykning med trykflasker (scuba diving 1 ) kræver meget udstyr (15-18 kg). Scuba diving fortages enten fra båd (havdyk) eller som stranddyk, hvor målet med dykket kan være naturoplevelsen besøge vrag eller huler/grotter (cave diving). Under varmere himmelstrøg, hvor dykningen også benævnes cocktail-dykning, kan man klare sig med mindre udstyr (ca. 5 kg). Denne form for dykning er videreudviklet, så man kan genanvende den luft, man har med ned, og således kan man blive nede i op til 7-9 timer og samtidig komme dybere ned (re-breather-systemer). En reaktion på det tunge udstyr er også side-mount dykning, hvor udstyret står ved siden fx. ved dykning i grotter. De fleste dykkere fritidsdykkeren anvender almindelige trykflasker, mens de øvrige former for dykning er for de teknisk orienterede dykkere. Inden for dykning er der også tendens i retning af back to basic som det mere machoagtige og uafhængige dyk (mindre udstyr og dyk uden makker i modsætning til scuba diving). Denne tendens afspejler sig ved fridykning (dykning kun ved den ilt, man har i lungerne) og ved undervandsjagt (fiskejagt med harpun). Andre end de traditionelle dykkere viser også interesse herfor Medlemskab af klubber og markedets potentielle størrelse Dansk Sportsdykkerforbund er et mindre forbund med ca medlemmer. I perioden 2006 til 2010 har Dansk Sportsdykkerforbund øget sit medlemstal med knap 10 procent til ca medlemmer, hvorefter medlemstallet er stagneret, se Figur SCUBA er en forkortelse for Self Contained Underwater Breathing Apparatus 12

13 Figur 5.1: Udviklingen i medlemstal i Dansk Dykkerforbund Kilde: Dette billede understøttes af ressourcepersoner, som har observeret en stagnation og påpeger, at der synes at være et generationsproblem ved, at de unge er dårligere repræsentereret end tidligere, mens de lidt ældre bliver mere aktive. En forklaring herpå er, at unge ikke vil afse tiden til uddannelse og den tid, det kræver at gennemføre et dyk. En følge heraf er, at flere dykkercentre er lukket. I Sverige 2 er der ca medlemmer af sportsdykkerforbund/klubber, og i Norge 3 er tallet ca medlemmer. I forhold til 2000 er dette en tilbagegang i Sverige, mens medlemstallet er uændret i Norge (Simonsen, 2002). I Holland er der i størrelsesordenen aktive dykkere, men det potentielle marked vurderes at være væsentligt større, idet det er vurderingen, at mellem og personer har et dykkercertifikat (Centre for the Promotion of Imports from developing countries (CBI ) - Agency of the Ministry of Foreign Affairs of the Netherlands, 2014). Fra hollandsk side har man tillige undersøgt, hvor mange der inden for de næste tre år forventer at tage på dykkerferie. Resultatet er 4 procent, hvilket giver et markedspotentiale på personer. I Tyskland er det samlede medlemskab af sportsdykkerklubber opgjort til i 2012, hvilket repræsenterer en svag tilbagegang i forhold til tidligere år 4. Som i Holland er der også langt flere aktive dykkere i Tyskland. Et studie viser, at der i 2008 er alt i alt ca dykkere fordelt på ca aktive udøvere og ca lejlighedsdykkere (Mell, 2010). Samme studie opstiller en prognose for antallet af dykkere, som viser, at antallet af (både aktive og lejligheds-) dykkere vil gå tilbage med 10 pct. frem til 2020 og med yderligere 10 pct. frem til 2030, således at det samlede antal dykkere vurderes at være knap i Dette fald tilskrives den demografiske ændring med færre unge (mindre tilgang), flere ældre førstegangsfødende kvinder, som opgiver sporten, og at flere ældre forlader sporten tidligere. Med til forklaringen hører ifølge en interviewperson også, at det opleves som tidskrævende. Især hvis man dykker i regi af en klub, da der skal afsættes tid til at tage dykkercertifikat og til at tage på ture ofte weekend https://www.dosb.de/fileadmin/sharepoint/materialien%20%7b82a97d a29-9c bac7dc73%7d/bestandserhebung_2013.pdf 13

14 ture. Og det kræver stor planlægning. Endelig vurderer samme kilde, at det er blevet relativt dyrere at dykke. Ifølge interviewpersonerne er en del af forklaringen på, at antallet af dykkere falder, at mange tager dykkercertifikatet 5 i forbindelse med ferier i udlandet. Disse private dykkere er typisk ikke med i dykkerklubber og dykker primært i forbindelse med ferier i udlandet (varme farvande) og sjældent hjemme. Dette mønster af mange lejlighedsdykkere findes ikke kun i Tyskland, men også i Danmark og i vores øvrige nabolande. VisitDenmark har på de internationale nærmarkeder også spurgt, hvor mange der inden for de seneste to år har dykket regelmæssigt, og resultatet er, at mellem 10 og 15 pct. kan svare bekræftende, se Figur 5.2. Figur 5.2: Andelen (pct.) af udenlandske turister, der på deres ferie inden for de seneste to år regelmæssigt har dykket på ferien Kilde: VisitDenmark Brandmåling Ovenstående understreger, at dykkerklubbernes medlemstal undervurderer markedspotentialet. Men en skelnen mellem aktive og lejlighedsvise dykkere indikerer, at andelen, der regelmæssigt har dykket på deres ferie inden for de seneste to år, antageligvis også synes at rumme et stort antal lejlighedsvise dykkere. Samtidig er der tegn på, at det samlede marked for dykkerturister vil gå lidt tilbage i de kommende år Markedstendenser Motiver og ønsker som dykker Motiverne for at dykke er først og fremmest en stræben efter fantastiske naturoplevelser, hvilket kommer til udtryk ved, at sigtet med dykningen fx er undervandsfotografering, undervandssafari eller dykning på vrag. Disse motiver afspejler sig også i dykkerens efterspørgsel efter dykkerlokaliteter, se også tekstboks nedenfor. 5 Dykkercertifikat ikke obligatorisk, men normalt et krav ved leje af udstyr. 14

15 Tekstboks 5.1: Motiver for at vælge Region Syddanmark Ifølge interview med dykkercentre og campingpladser er dykkerturisternes motiver for at vælge Region Syddanmark: Flotte dykkersteder for naturdyk Huler man kan udforske Vekslende farvand Særlig fauna og flora i Lillebælt Strømmen i Lillebælt strømdyk Stor dybde i Lillebælt umiddelbart ud fra stranden Strømmen og dybden i Det Sydfynske Øhav Gode muligheder for at dykke på vrag i Det Sydfynske Øhav og i det sydlige Lillebælt Masser af muligheder for stranddyk, hvilket giver uafhængighed til båd. Endelig er det også en personlig udfordring ved de mere teknisk krævende former for dykning. Blandt interviewpersonerne bliver dykning i høj grad fremstillet som en fritidsinteresse, en passion og en personlig udfordring med et stort eget ansvar i jagten på nye opleverser. Der er ikke noget konkurrenceelement, hvorfor dykkerkulturen bliver modstillet de mere konkurrenceprægede idrætsgrene Motiver relateret til dykkerturisme Stræben efter naturoplevelser er et grundliggende motiv for at tage på dykkerferie. Nedenfor angives ifølge interviewpersonerne en række andre motiver for dykkerferie. For det første betyder dykkernes stræben efter den fantastiske dykkeroplevelse naturmæssigt eller som at prøve nye udfordringer at dykkere ikke bare er glade for at komme i vandet, men også ønsker at opsøge nye dykkerlokaliteter. Med andre ord er variationen spændende og en vigtig parameter for valg af dykkersted. I forlængelse heraf har det også betydning, hvordan dykkerforholdene vurderes fx med hensyn til sigtbarhed, varme og lignende. For det andet er tilgængeligheden også vigtig. Det drejer sig om tilgængeligheden i forhold til, at overnatningssteder ligger tæt på dykkerstedet, og at der er gode muligheder for transport af udstyr. Det gælder både parkering og afstand til dykkerstedet, hvad enten man går (stranddyk), eller man skal sejle ud. Dernæst spiller tilgængeligheden i form af adgang til information om dykkerstederne (interessante steder, strøm, sikkerhed mv.) også en stor rolle, hvad enten det er adgang til guides eller andet materiale. Dykkerstedets beskaffenhed kan også spille en rolle mht. stationære bøjer, toiletforhold, skyllefaciliteter og slæbesteder til bådene. Særligt for campingpladser er det påpeget, at man gerne må have faciliteter for dykkere. Som ved andre former for turisme efterspørger dykkere også andre aktiviteter, hvor interviewpersonener peger på steder at besøge (fx hyggelige byer) eller gode steder at spise, uden at denne liste er komplet. 15

16 6. Teknologi og udstyr I afsnit 5.1 Former for dykning er de nye former for dykning også et udtryk for en teknologisk udvikling. Af andre teknologiske fremskridt kan der peges på: Dykkercomputer til beregning af tryk og dykketider Udvikling af bedre svømmefødder Udvikling af masker med luft, så dykkere kan kommunikere med hinanden under vandet. Herudover er der generelt sket en forbedring af udstyret, så det er blevet mere bekvemt og lettere (vægtmæssigt) at dykke. Hertil kommer, at sikkerhed både gennem udstyr og uddannelse er et grundlæggende DNA inden for dykning. 7. Rejsemønstre og tilbud Den samlede vurdering fra interviewene med dykkerressourcepersoner er, at få dykkerturister kommer til Danmark og Region Syddanmark og at de kommer som individuelt rejsende eller gennem klubarrangementer. Nordtyskere ser lidt Det Sydfynske Øhav som en del af deres hjemmebase, som dykkerklubber ikke kun arrangerer ture til. De bruger også området som et udgangspunkt for at afholde kurser. Hollændere er der øjensynlig også ganske mange af i Syddanmark. Følgelig er det interviewpersonernes vurdering, at svenskere og nordmænd ikke kommer på dykkerferie i Danmark. Når de endelig tager ud, er det til mere eksotiske (varme) destinationer. Dykkerens individuelle økonomiske potentiale især i Tyskland synes at være presset. Bl.a. på grund af den økonomiske krise. Men ellers er det interviewpersonernes opfattelse, at det er blevet både lettere og billigere at udleve sine drømme. Det danske tilbud til dykkere er oppe mod dykkerdestinationer som Kroatien, Italien, Egypten (Det Røde Hav), Malta, Australien eller Caribien. Eller som en interviewperson udtrykte det: Det er svært at fastholde interessen, når først man har prøvet de varme farvande. De internationale tilbud til dykkere opfatter interviewpersonerne også som let tilgængelige, ved at turoperatører både tilbyder markedsfører dykkerrejser til de forskellige destinationer og tilbyder bådture. Og der er information om dykkerstederne og ikke mindst dykkerservice (udstyrsservice, guide og uddannelse). Nogle af interviewpersonerne spejler dykkerturisme i skiturisme som en turismeform, der er udstyrskrævende både for den enkelte og for destinationen, hvorfra man også kan lade sig inspirere. 16

17 Denne analogi holdes op mod det danske tilbud til dykkerturister, og uden at dette er en evaluering, så påpeger interviewpersonerne, at Danmark har mange spændende dykkersteder og et utal af autentiske vrag. Men organiseringen samt markedsføring og salg (pakkerejser) halter noget efter. Fx peges der på, at overnatningssteder mangler information til dykkerne, og at dykkercentrene ikke gør nok for turisterne. Fx har mange ikke materialer målrettet turisterne eller på fremmedsprog (herunder også så man kan holde certifikatgivende kurser). Udvikling af gode dykkersteder fx dykkerparker /nedsænkning af vrag og entusiastiske dykkerklubber er gode initiativer, der kan bygges videre på ved at styrke organiseringen, markedsføringen og understøtte udviklingen af pakketeringen/oplevelsespakken for dykkere. Dette kan være en måde at mobilisere den store gruppe af lejlighedsvise dykkere i det nordeuropæiske område. 17

18 Referencer 727 Communication. (2013 b). På dybt vand - mødeoplæg. 727 Communication. (2013). På dybt vand - Dykkerprojektet. Afrapportering på interview med danske, tyske og hollandske dykkere. Bundesministerium für Wirtshaft und Technologie. (2013). Wassertourismus in Deutschland. Centre for the Promotion of Imports from developing countries (CBI ) - Agency of the Ministry of Foreign Affairs of the Netherlands. (2014). Diving toursm in the Netherlands. HIRD & KO og Kvistgaard Consulting. (2013). Oplæg til Turisme- og potentialeoplan for Det Sydfynske Øhav ; Bilag: De syv special interst områder. Mell, W.-D. (2010). Tauchen in Zukunft. Tauchsport-Industrieverbandes im Bundesverband Wassersportwirtschaft e.v. Simonsen, S. (2002). Aktiv ferie. Danmarks Turistråd, Aktiv Ferie Alliance: Desk research Sweboat - Båtbranchen Rigsförbund. (2014). Fakta om Båtlivet i Sverige

19 Interviewpersoner For at opstille turistprofilen i afsnit 4 er følgende interview gennemført: Interview med 4 dykkercentre i Region Syddanmark Interview med 7 campingpladser i Region Syddanmark Dykkerprojektet på dybt vand (Diving Denmark) Oplæg til Turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav Herudover er der gennemført interview med følgende personer for at belyse udviklingstendenser mv.: Interviewperson Organisation Land Ingelise Knudsen Dansk Sportsdykker Forbund Danmark Frank Scan-dive skandinavisk dykkerbureau Danmark Jesper Kjøller DYK.dk Danmark Ulrik Westphal Destination Lillebælt Danmark Ørjan Sandnes Gulen Dykkesenter Norge Uwe Mühlenhaus Verband Deutscher Sporttaucher e.v. Tyskland Micke Tilja Dykarna.nu Sverige 19

20 20

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Lidt baggrund 03/12/14 Peter Kvistgaard 2 Program Introduktion til værksted Præsentation

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006 Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 26 Lystsejlerundersøgelse 26 Undersøgelsen er en stikprøve af alle gæstesejlere i danske havne i 26 Dvs. stikprøven repræsenterer det samlede antal gæsteovernatninger

Læs mere

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Aktiv tematurisme i Region Syddanmark En sammenfatning af delanalyser af turister, der vandrer, cykler, lystsejler, lystfisker, ror kano/kajak og/eller dykker i Region Syddanmark Titel: Aktiv tematurisme

Læs mere

Lystsejlerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Lystsejlerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Lystsejlerturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Titel: Lystsejlerturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Kano- og kajakturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Kano- og kajakturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Kano- og kajakturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Titel: Kano- og kajakturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut

Læs mere

LEGOLAND Billund Resort. August 2015

LEGOLAND Billund Resort. August 2015 LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Potentialevurdering af GudenåLandet

Potentialevurdering af GudenåLandet Potentialevurdering af GudenåLandet GudenåSamarbejdet Notat Februar 2015 Manto A/S Jorcks Passage Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Phone: +45 3311 0111 CVR: 2867 2322 www.manto.dk Opsummering Gudenåen

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99

Læs mere

Syddansk Camping analyse

Syddansk Camping analyse Område: Regional Udvikling Afdeling: Erhvervsudvikling og Funding Journal nr.: 14/13320 Dato: 3. juni 2014 Udarbejdet af: Malene Nordestgaard Laursen E-mail: mnl@rsyd.dk Telefon: 76631747 Udbudsbeskrivelse

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0

Læs mere

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism

Statistik og analyse af dansk turisme. Statistik och analys af turism Statistik og analyse af dansk turisme Statistik och analys af turism Mittuniversitetet, Östersund, 10 11, november 2014 Indhold 1. Omfang af turismen (mest overnatningsstatistik) 2. Økonomiske effekter

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Hals... 2 Turismeforbrug... 2 Samfundsøkonomiske

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

TYSKLAND:CAMPISTERNE

TYSKLAND:CAMPISTERNE TYSKLAND:CAMPISTERNE Campisterne Alder: 35 65 år Typisk gruppestørrelse: 2 el. 4 Volumen: 3.800.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Højsæson(generelt): Tyskland camping Opholdslængde: Samlet forbrug: Døgnforbrug:

Læs mere

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

Markedsprofil af Schweiz og Østrig www.visitdenmark.com Markedsprofil af Schweiz og Østrig Det schweiziske marked Fakta om Schweiz Befolkning 7,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (1,6 pct.) Privat forbrug:

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Kystturisterne i Danmark

Kystturisterne i Danmark Kystturisterne i Danmark En ABC med regionalt fokus VisitDenmark, 2012 Viden & Analyse Forord Med en samlet omsætning på 34 mia. kr. og 68.500 direkte og afledte job i Danmark er kystturismen et betydningsfuldt

Læs mere

Amisol Travel. Grupperejser & Dykkerture. Tlf. 80 401 402 - www.amisol.dk

Amisol Travel. Grupperejser & Dykkerture. Tlf. 80 401 402 - www.amisol.dk Amisol Travel Grupperejser & Dykkerture Tlf. 80 401 402 - www.amisol.dk Velkommen til en verden med Amisol Over 20 års erfaring Mere end 300 000 gæster Amisol Travel AS er et norsk ejet rejsebureau med

Læs mere

LYSTFISKERNE/TYSKLAND

LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE Tyskland Lystfiskerne Alder: 30 59 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 6.000.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Natur Kultur Sol og strand Hvad får

Læs mere

Hvide Sande 30. april 2014. Special Interest Tourism. Teori og gode råd

Hvide Sande 30. april 2014. Special Interest Tourism. Teori og gode råd Hvide Sande 30. april 2014 Special Interest Tourism Teori og gode råd SIT-handicapturisme i Slettestrand. Billeder fra Feriecenter Slettestrand Agenda Lidt SIT-teori Hvorfor SIT? SIT-MTB i Slettestrand.

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark Agroturismens betydning for dansk turisme v. Eva Thybo, VisitDenmark Agenda Roller og ansvar i dansk turisme Turismens betydning i DK Sådan markedsfører vi KystDanmark i dag Hvor er agroturismen i DK i

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000

Totalt Jan-Aug 2010-2015 200.000 Overnatninger Jan - August 215 Total Camping Hotel Sejlere Total 21 176.537 116.964 25.763 319.264 211 171.31 12.31 21.362 312.973 212 153.615 124.333 21.832 299.78 213 156.975 122.313 18.677 297.965 214

Læs mere

BESØG NATIONALPARK THY

BESØG NATIONALPARK THY BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Venstres turismekonference. Christiansborg fredag den 29. oktober 2010

Venstres turismekonference. Christiansborg fredag den 29. oktober 2010 Venstres turismekonference Christiansborg fredag den 29. oktober 2010 Turismen skaber omsætning i Danmark Omsætning: 73 mia. kr. Turismeomsætning fordelt på formål Danske: 36 mia. kr. Udenlandske: 37 mia.

Læs mere

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER Scrabblefamilier Alder: 25 45 år Typisk gruppestørrelse: 3+ Volumen: 4.300.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Sommerhus med mange muligheder for børn i køreafstand Tyskland generelt

Læs mere

CAMPISTERNE/TYSKLAND

CAMPISTERNE/TYSKLAND CAMPISTERNE/TYSKLAND CAMPISTERNE Tyskland Campisterne Alder: 35 65 år Typisk gruppestørrelse: 2 el. 4 Ferietype: Campingferie i nærheden af vandet med sport og aktiviteter Planlægning Volumen: 3.800.000

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark, der år

Læs mere

LYSTFISKERNE/TYSKLAND

LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE/TYSKLAND Lystfiskerne Alder: 30 59 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 6.000.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Natur Kultur Sol og strand Hvad får målgruppen til at komme

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006. 1 Introduktion Nærværende rapport opdeler ferieturisterne i Danmark i syv grupper med udgangspunkt i de grunde, de har haft for at holde ferie i Danmark. Resultatet er et forslag til supplerende segmentering

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

MARIAGER IMAGEANALYSE

MARIAGER IMAGEANALYSE MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette

Læs mere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Walking Denmark Aktiv Danmarks vandreanalyse Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere Rapport udarbejdet udarbejdet for Aktiv Danmark af IFKA Institut for Konjukturanalyse Oktober

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Tyskland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Tyskland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Tyskland Markedsprofil for Tyskland Markedsprofilen for Tyskland foreligger nu i 2. version. Profilen er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af egne data kombineret

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014 Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Agenda 1. Velkomst Præsentationer bordet rundt 2. Nyeste viden Hvordan

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Destination Kerteminde Haven ved Havet Turistsæsonen så i begyndelsen af 2015 ikke ud til at blive et turist-år pga. ustabilt

Læs mere

TYSKLAND: SURFERE OG BOARDSPORTSUDØVERE

TYSKLAND: SURFERE OG BOARDSPORTSUDØVERE TYSKLAND: SURFERE OG BOARDSPORTSUDØVERE Surfere og boardsportsudøvere Alder: 35+ år Husstandsstørrelse: 2-4 Volumen: 400.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Natur Sportsrelaterede

Læs mere

Danmarks Turistråd & Campingrådet. Camping 2003. Udarbejdet af. Jørgen Haller Cand. merc. & Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc.

Danmarks Turistråd & Campingrådet. Camping 2003. Udarbejdet af. Jørgen Haller Cand. merc. & Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. & Campingrådet Camping 2003 Udarbejdet af Jørgen Haller Cand. merc. & Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. Jysk Analyseinstitut A/S Projekt: Camping Kommentarer Kommentarer Formål Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger

Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger Seminar for helårsdestinationer 28. august 2007 Claudia R. Andersen og Jacob S. Mikkelsen,

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen 2008. Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN: 87-87393-67-0 På ferie i Danmark Turistundersøgelsen 008 Udgivet af: VisitDenmark September 010 ISBN: 87-87393-7-0 Adresse: Analyse- og videnformidling Islands Brygge 43, 3. 300 København S Tlf. +4 388 9900 www.visitdenmark.com

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Espen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com. Dansk vandreturisme

Espen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com. Dansk vandreturisme Espen Mills/Tasteofnationaltouristroutes.com/visitnorway.com Dansk vandreturisme Contents 1. Indledning 3 2. Introduktion 3 3. Kortlægningsfase 1: Research på internet 3 4. Kortlægningsfase 2: Dybdeinterview

Læs mere

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Copenhagen Jazz Festival 2004 Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Danmarks Turistråd November 2004 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for analysen... 4 2.1. Hvorfor undersøge jazzfestivalen?...4

Læs mere

på det danske marked Dialog med 5 segmenter: Personer med tilknytning Børnefamilier Under 30 år 30-55 år 55+ år

på det danske marked Dialog med 5 segmenter: Personer med tilknytning Børnefamilier Under 30 år 30-55 år 55+ år Segmentanalyse maj 2011 på det danske marked Dialog med 5 segmenter: Personer med tilknytning Børnefamilier Under 30 år 30-55 år 55+ år Beregningen baseres på følgende kilder: Overnatningsstatistik, Danmarks

Læs mere

FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012

FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012 FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012 AGENDA 1 2 BAGGRUND OG FORMÅL HVEM ER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 3 HVAD ØNSKER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 4

Læs mere

8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011

8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011 8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011 Overnatningskommentarer for maj 2011 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Tyske campinggæsters holdning til Danmark og danske campingpladser

Tyske campinggæsters holdning til Danmark og danske campingpladser Tyske campinggæsters holdning til Danmark og danske campingpladser Analysen er foretaget på Caravan Salon Düsseldorf i august 2. De 118 deltagende er tilfældigt udvalgt blandt gæsterne på Caravan Salon

Læs mere

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice Forslag til model for partnerskab for drift af turistservice 9. juni 2010 Indhold: 1. Turismen i Hjørring Kommune...2 2. Partnerskab med lokale turismeoperatører...4 3. Model for partnerskab...5 4. Økonomi...7

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Kyst- og naturturister i Danmark. VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Kyst- og naturturister i Danmark. VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Kyst- og naturturister i Danmark VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse o o o o o o o o Samlet Danmark Udland Holland Norge Sverige Tyskland Antal ankomster (1.000) I alt

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder fortsat frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark,

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Ferie- og forretningsrejser. 2008. Antal ferie- og forretningsrejser i alt. 2008. Korte ferierejser i alt 10 474 Ferierejser i Danmark med

Ferie- og forretningsrejser. 2008. Antal ferie- og forretningsrejser i alt. 2008. Korte ferierejser i alt 10 474 Ferierejser i Danmark med STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:9 14. juli 2009 Ferie- og forretningsrejser. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé Rejserne til udlandet gik typisk til Spanien og Frankrig mens Region Midtjylland

Læs mere

8,7 mio. danske overnatninger. 2007 blev dermed igen rekordår for antallet af danske overnatninger.

8,7 mio. danske overnatninger. 2007 blev dermed igen rekordår for antallet af danske overnatninger. Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 435 Offentligt DANSK CAMPING 2007 1. Sammenfatning 2. Tal for overnatninger 3. Afledt forbrug og omsætning 4. Afledt beskæftigelse 5. Investeringer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Status for turisterhvervet

Status for turisterhvervet Status for turisterhvervet Indhold Indledning 3 Oversigt over udvalgte nøgletal 4 1. Turisterhvervets samlede betydning for økonomien 5 1.1 Turisternes forbrug 5 1.2 Turismeforbruget fordelt på overnatningstype

Læs mere

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune

Udviklingsrådet. Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Udviklingsrådet Strategi Lystfiskerturisme Assens Kommune Assens Kommune byder på mange unikke fiskesteder. Langs kysten omkring Assens er der fine fiskepladser for eksempel Aborg, Sønderby Klint, halvøen

Læs mere