OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L STK 2006/2007 Kaptajnløjtnant Niels Mathiesen OFFICEREN SOM BESLUTNINGSTAGER I INTERNATIONALE OPERATIONER 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSIDE (Forsiden viser to generelle modeller for beslutning) INDHOLDSFORTEGNELSE...2 RESUMÉ OPGAVEDISKUSSION, PROBLEMFORMULERING OG METODEVALG Indledning Problemformulering Opgaveanalyse Afgrænsning Metodevalg Opbygning Valg af teori Valg af empiri DET TEORETISKE BESLUTNINGSGRUNDLAG Indledning At træffe et valg At træffe valg i en militær kontekst Beslutning som en proces Beslutningsprocessen i en militær kontekst Den multiaspektive model Kontrolleret elaborerende strukturering Den præetablerede strukturering Den flydende strukturering Den metakognitive overvågning Den multiaspektive model i en militær kontekst Sammenfatning af variabler FORSVARETS TRANSFORMATION Indledning Perioden op til murens fald Perioden efter murens fald Paradigmet i Forsvarets transformation FORSVARETS NYE OPGAVER Indledning Bruun-rapporten samt aftale om Forsvarets ordning fra Erfaringer fra Irak og Afghanistan KONKLUSION-PERSPEKTIVERING Indledning Besvarelse af problemformuleringen Perspektivering...54 Tillæg 1: Litteraturoversigt. 2

3 RESUMÉ Det overordnede emne for dette speciale er 1 : Officerens problemløsning og beslutningstagen i Internationale Operationer. Forsvaret står i disse år overfor store forandringer. Den sikkerhedspolitiske situation betyder, at Forsvarets opgaver har fået tyngde i internationale operationer. Det nuværende forlig forskriver, at Forsvaret skal kunne indsættes globalt med kort varsel for at løse opgaver i et bredt spektrum. Denne nye rolle, med en bredere anvendelse af Forsvaret som et sikkerhedspolitisk instrument, stiller store krav officererne og deres beslutninger. På denne baggrund udledes følgende problemformulering for dette speciale: Hvorledes har de nye krav til Forsvarets ledere medført et behov for fokusering/særlig opmærksomhed på lederens beslutning i internationale operationer? Man kan spørge sig selv, om ikke det altid har været tilfældet for danske officerer, at de skulle være klar til at træffe beslutninger under særlige forhold. Det er jo lige netop dette forhold, som adskiller militære ledere fra civile ledere. Hvortil svaret er et rungende JA i det mindste på papiret og kun i virkeligheden for ganske få militære beslutningstagere. Før Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 1990, var der ikke mange officerer, som fx havde deltaget i live våbenanvendelse. Noget som nærmest er en dagligdagsbegivenhed i Der var således behov for at kigge Forsvarets rene rationelle tilgang til beslutning efter i sømmene for at undersøge, om der med de nye opgaver er opstået andre behov for tilgangen til beslutning. Indledningsvis diskuteres det skift i konteksten, som det danske Forsvar oplevede med murens fald i Og dermed det paradigmeskift i opgavekomplekset, som Forsvaret oplevede som følge af den nye sikkerhedspolitiske situation. Efterfølgende behandles beslutningsteorien. Det teoretiske udgangspunkt for specialet behandles i rammerne af den multiaspektive model. Analysen foretages med anvendelse af følgende teori: H. A. Simons Bounded rationality, G. Kleins Recognised Primed Decisions og M. Runcos Creativity. Analysen gennemføres på to niveauer: Det første niveau tager udgangspunkt i Bruunrapporten og forligsteksten for perioden I denne empiri sættes rammerne og målsætningen for det nye forsvar. Det andet niveau i analysen tager udgangspunkt i rapporter fra Irak og Afghanistan, hvor de forskellige styrkers erfaringer og div. oplysninger fra deployeringer fremgår. 1 Tildelt af Forsvarsakademiet. 3

4 Nøgleord: Paradigmeskift rationel beslutning hurtig beslutning supplering af metode selvrefleksion Analysen viser, at Forsvaret har gennemgået et paradigmeskifte med murens fald og den nye sikkerhedspolitiske situation. Hele Forsvaret herunder strukturen, personellet og materiellet er fortsat påvirket af den nye rolle som Forsvaret har fået. På baggrund af analysen konkluderes det, at den elaborerende struktureringsform, som Forsvaret anvender til beslutning er dækkende i forhold til officerens beslutninger i internationale operationer. Det konkluderes samtidig, at der er behov for en supplering af den tilgang til beslutninger, som Forsvaret anvender. Med udgangspunkt i den multiaspektive model, fremgår det, at der som følge af de nye internationale opgaver, er behov for supplering indenfor de to andre struktureringsformer. Der er behov for en supplerende tilgang til beslutninger, der dækker både hurtige og kreative beslutninger. Der er således nødvendigt at bibringe officeren supplerende uddannelse indenfor den flydende struktureringsform og i særdeleshed indenfor præetablerede struktureringsform. Endvidere konkluderedes det, at Forsvaret skal formalisere anvendelsen og udviklingen af selvrefleksion. 4

5 1. OPGAVEDISKUSSION, PROBLEMFORMULERING OG METODEVALG 1.1 Indledning Begrebet ledelse opstod i Grækenland mellem år 500 og 07 f.v.t. Det skyldtes en stigende kompleksitet inden for den militære beslutningsproces. Krig var udviklet til det punkt, hvor vinderen ikke længere kunne sætte sin lid til individuelle personers heroiske bedrifter, men i stedet til koordineringen af mænd i mange enheder, der kæmpede i tæt formation. På et tidligt tidspunkt i udviklingen af ledelse af organisationer og virksomheder blev den militære praksis og sprogbrug adopteret som en metafor - og som retningslinier - for ledelse 2. Forsvaret har i de sidste mange år adopteret ledelsesteorier og begreber, der udspringer af civile teoretikere. Samtidig har Forsvaret leveret forskning om ledelse og generel militær ledelsesteori den modsatte vej. Disse teorier og begreber anvendes bredt i hele den civile sektor såvel inden for det offentlige som i private virksomheder. Endvidere har Forsvaret eksporteret ledelse til hele den private sektor i form af officerer, der har søgt nye udfordringer uden for Forsvaret, ved civil-militært samarbejde, samt uddannelse og kursusvirksomhed m.m. I perioden efter 2. verdenskrig op til murens fald har Forsvarets opgaver været præget af Danmarks geografiske position mellem stormagterne, medlemskabet af NATO, og trygheden under den kollektive sikkerhedsparaply. Den militære leders opgaver var som følge heraf overvejende statiske og ensartede, hvilket også afspejlede lederuddannelsen og -udviklingen i perioden. Situationen havde naturligvis også en påvirkning af lederens personlige udvikling og den perception den militære leder havde af sin ledelsesmæssige funktion. Således kunne lederens rolle betegnes som manager-funktionen 3 med vægt på system og struktur, vedligeholdelse og en inkrementel udvikling i forhold til løsning af dagligdagens problemer. Lederen baserede sig overordnet på observation og reaktion, hvilket bl.a. illustreres ved anvendelse af OODA-loop, (Observation, Orientation, Decision, Action) 4. Forsvaret er gennem det sidste årti efter murens fald transformeret fra territorialforsvar til fremskudte operationer i internationalt regi. En proces, som blev yderligere accelereret af angrebene mod World Trade i Det er ikke længere alene de traditionelle krigsopgaver 5 officeren stilles overfor men langt større grad en kombination af assymmetrisk krigsførelse, krisestyring, ingeniøropgaver og diplomatiske opgaver. Hvor fjenden tidligere var let identificerbare statslige aktører, så udgår truslerne og opgaverne i 2 Danske Officerer, Linieofficerens fagforeningsblad, juli 2004, p Bennis, Warren, On becoming a leader. 4 Modellen er udviklet af oberst John Boyd i 1950 for at udvikle piloters beslutningscyklus. Se for yderligere info. 5 De militære opgaver afledt af den bipolære verden under den kolde krig. Billedligt beskrevet to fjender overfor hinanden ved en front. 5

6 dag fra terrorister, flygtningestrømme, organiseret kriminalitet, borgerkrige, naturkatastrofer og almindelig ustabilitet 6. Alt sammen resulterende i, at ledelse, herunder problemløsning og beslutning nu gennemføres under nye vilkår og ofte i internationale rammer med henblik på internationalt virke. Aftalen om Forsvarets ordning fra forankrer den nye sikkerhedspolitiske situation 7 i Forsvarets organisation og virke. Målet er et yderligere internationalt engagement med flere udsendte styrker end tidligere 8. Forsvaret skal i aftaleperioden således gennemgå en transformation fra en organisation, der generelt er tilpasset territorialforsvar, til et forsvar, der i større grad er tilpasset internationale opgaver overalt i verden. Strukturen for det nye forsvar kommer således endeligt på plads med aftalen for perioden Men hvad med omstillingen af Forsvarets ansatte, som i mange år har været vant til samme forsvarspolitiske situation i den bipolare verden. Omstillingen af en organisation, som var defineret ud fra formålet at forsvare Danmark mod Sovjetunionen til en organisation der i internationale rammer forsvarer Danmarks sikkerhed, stiller store krav til ledelsen. Herunder de metoder, der er blevet anvendt til problemløsning og beslutning. Opgaverne blev før muren fald løst med anvendelse af metoder tilpasset opgavernes karakter og udfordring. Efter murens fald er der opstået nye opgaver for Forsvaret, og man kan spørge sig selv, om de tidligere (nutidige?) anvendte metoder for problemløsning og beslutning er så generelle, at de også kan anvendes overfor de nye internationale opgaver. Eller er der behov for et generelt metodeskift eller en supplerende tilgang til metoden, og i givet fald hvorledes kunne denne metode understøttes gennem uddannelse, træning i organisation? Jeg ønsker således, at undersøge hvorvidt de strukturerede rationelle metoder til problemløsning og beslutning, som Forsvaret anvender, er optimale 9 i løsningen af de nye internationale opgaver. Endvidere vil jeg undersøge, om der er behov for, at de nye krav til lederens problemløsning og beslutning skal understøttes. 1.3 Problemformulering Forsvarets nye aktivistiske rolle efter murens fald har betydet mange nye opgaver for Forsvaret både nationalt og internationalt. De nye internationale opgaver og rammer har medført nye krav til lederne i Forsvaret og herunder til deres beslutning 10. Dette leder frem til problemformuleringen for dette speciale: Hvorledes har de nye krav til Forsvarets ledere medført et behov for fokusering/særlig opmærksomhed på lederens beslutning i internationale operationer? 6 Kristian Søbye Kristensen og Jens Ringmose Udenrigs 2, Murens fald i Forligstekst af 10. juni, p Mest gunstig jf. Politiken nudanske ordbog, 3. udgave Forsvaret nr. 1 marts Er du stadigvæk en god soldat?, p

7 Problemformuleringen søger ikke et ja/nej svar, men en vurdering af behovet for en yderligere fokusering og støtte til lederens opgave i problemløsning og beslutning. Man kan spørge sig selv om, den tilgang Forsvaret anvender til beslutning er tilstrækkelig som beslutningsværktøj for officeren i en international operation. Dette skal ses i forbindelse med erkendelsen af at Forsvaret i dag løser pålagte internationale opgaver meget tilfredsstillende 11. Dette kan ikke lade sig gøre uden hensigtsmæssige beslutninger af beslutningstagerne. Omvendt er meget tilfredsstillende opgaveløsning i de internationale operationer jo ikke ensbetydende med, at officererne ikke har behov for yderligere uddannelse og træning i beslutninger. Endvidere søger besvarelsen gennem perspektiveringen, at fremkomme med forslag til hvorledes denne støtte og fokusering evt. kan effektueres gennem uddannelse, træning eller organisation. 1.2 Opgaveanalyse Dansk forsvar skal kunne bidrage med indsatsklare, veludrustede og effektive styrker til internationale operationer samtidig med en styrket samordning mellem den militære og den civile, humanitære indsats i et indsatsområde 12 Endvidere fremgår det af forligsteksten, at udviklingen i den internationale sikkerhedspolitiske situation har medført, at Danmark ikke længere er udsat for en konventionel trussel. Derimod viste terrorangrebene den 11. september 2001 og efterfølgende terrorangreb i Europa og USA, at Danmarks trusler er uforudsigelige og asymmetriske. Danmarks forsvar skal derfor ikke længere være indrettet efter en veldefineret trussel, men i stedet skal der etableres kapaciteter, der kan indsættes, hvor der er behov for det 13. Murens fald og den nye aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik har medført mange nye opgaver for det danske forsvar, og dermed nye udfordringer og krav til Forsvarets ledere. Forsvarets anvendelse som et instrument for regeringens sikkerhedspolitik med at bidrage til en fredelig udvikling i verden med fokus på demokrati, menneskerettigheder og frihed indikerer tillige en ny rolle for dansk forsvar. En rolle, som i lang større grad udspilles i et internationalt miljø i områder langt væk fra Danmark fx under andre klimamæssige og kulturelle forhold. Endvidere løses disse opgaver i både joint og combined 14 operationer, med både nye og gamle 15 samarbejdspartnere. Sammenfattende medfører dette nye krav til officerens problemløsning og beslutning. For at kunne besvare opgavens problem er det derfor nødvendigt, at undersøge de nye opgaver ift. tidligere opgaver for Forsvaret opgaverne før murens fald kontra opgaverne efter murens fald. På trods af at den nye aktive rolle for Danmark tager sit udgangspunkt ved murens fald, er denne rolle først endelig blevet formaliseret og operationaliseret i vedtagelsen af forsvarsforliget for perioden Forsvarets opgaver før murens fald behandles for at undersøge paradigmeskiftet i opgavernes karakter. Heraf udledes de ledelsesmæssige krav fsva. problemløsning og beslutning, som de nye internationale opgaver har medført. 11 Chefen for Hærens operative Kommando general P. Kiærskous briefing på FAK den 21. marts Forligstekst af 10. juni 2004, p Forligsteksten af 10. juni 2004, p I samarbejde med andre værn(joint) og andre lande (combined). 15 Her tænkes primært på NATO. 7

8 For at kunne besvare problemstillingen er det nødvendigt, at undersøge de nye opgaver i relation til teori omkring problemløsning og beslutning. Opgaverne holdes op imod teoretiske modeller for problemløsning og beslutning, med en vurdering af hvilke modeller, der understøtter problemløsning og beslutning i forbindelse med det nye opgavekompleks for Forsvaret. I denne forbindelse er det vigtigt at den valgte teori tillige er anvendelig overfor paradigmeskiftet fra rutineopgaver til problemløsning, herunder beslutning. For at vurdere, om der er behov for en fokusering af officerens problemløsning og beslutning, skal den generelle tilgang i problemløsning og beslutning, som Forsvarets ledere pt. anvender, medtages i behandlingen. Behandlingen koncentreres både omkring teorien og den metodiske tilgang for evt. at kunne fremkomme med forslag til forbedringer. 1.4 Afgrænsning Hæren anvendes primært f.s.v.a. anvendelse af empiri og analyse dog suppleret af erfaringer fra Søværnet. Hæren er det største værn, og iflg. forliget 16 er hæren det værn, der skal udsende flest personer i internationale operationer. Der kan dog argumenters for, at resultatet af konklusionen og perspektiveringen direkte kan anvendes på de to andre værn, da det er lederens generelle problemløsning og beslutning i international tjeneste, der behandles. På trods af forskellige opgaver for værnene vil den generelle ledelsesmæssige udfordring 17 være den samme. Her tænkes på den centrale ledelsesmæssige udfordring 18 og ikke den militærfaglige opgave, hvorfor resultatet vil kunne anvendes som skabelon for de andre værn. Dette underbygges tillige af officerers udsendelse til international tjeneste på tværs af værnene 19. Overordnet berører de nye opgaver og udfordringer personel på alle militære niveauer uanset baggrund fx artillerist, logistiker el. ingeniør. Udfordringerne vurderes dog primært at ligge ved den ledergruppe, der fører personel i løsningen af de nye og komplekse internationale opgaver. Specialet vil derfor koncentrere sig om ledere på laveste funktionsniveau, dvs. til og med kaptajnsniveau/kaptajnløjtnantsniveau. Forsvaret har i mange år løst internationale opgaver i rammerne af de organisationer og samarbejdspartnere Danmark har. Det nye opgavespektrum af internationale opgaver kan opdeles i to elementer, der består i territorialforsvar samt opgaver for de nye deployerbare kapaciteter. Da det ikke er muligt at gå i dybden med hele spektret af internationale opgaver, behandler dette speciale de opgaver, der vedrører de deployerbare kapaciteter. I behandlingen af Forsvarets opgaver før murens fald fokuseres på de nationale og internationale opgaver under ét. Dette gøres for at undersøge og illustrere paradigmeskiftet omkring murens fald. Specialets mål er at fremkomme med en vurdering af behovet for fokusering omkring lederens problemløsning og beslutning under internationale operationer med fokus på 16 Forligsteksten af 10. juni 2004, p Problemløsning og beslutning. 18 Problemløsning og beslutning. 19 Eksempelvis havde søværnet den 9. marts 2007 i alt 33 officerer siddende i internationale fællesværnsstabe. Kilde Chefen for Søværnets operative Kommando, KA Nils Vangs, briefing på FAK den 12. marts

9 beslutning. Det vil være nærliggende, at inddrage Forsvarets nuværende lederuddannelse i opgaven, men dette vil medføre en risiko for en vinkling mod en vurdering om Forsvarets lederuddannelse er tilstrækkelig, hvilket ikke er formålet med specialet. Den nuværende lederuddannelse vil således kun blive inddraget fsva. problemløsning og beslutning, hvor der er behov for det. I analysen af hvorvidt der er behov for en øget opmærksomhed og udvikling af lederens problemløsning og beslutning i internationale operationer, vil der kun blive foretaget en vurdering af Forsvarets tilgang til beslutning. Denne vurdering foretages med anvendelse af valgte teori uden inddragelse af uddannelsesstrukturen. Specialet vil således ikke behandle uddannelsesstrukturen. Der foretages ikke nogen beslutning uden forudgående problemløsning. En udfordring, opgave eller et problem skal være til stede, for at der kan træffes en beslutning. Problemløsning og beslutning er således tæt forbundet og samtidig uadskillelige, hvorfor disse to begreber i specialet vil blive behandlet under begrebet beslutning 20. Enderud (2002, p. 13) argumenterer for en selvstændig behandling af begrebet beslutning, da begrebet ses som overliggende for enten problemløsning eller ingen problemløsning. En beslutning kan således dække over udfaldene: Faktisk problemløsning og ikkeproblemløsning. Det er således kun i relation til selve problemløsningen og ikke beslutningen, når problemløsning specifikt nævnes. Elementerne i den menneskelige situationsforståelse behandles ikke i opgaven, da de vil være et resultat af en række psykologiske og sociologiske processer i det menneskelige sind. En sådan inddragelse ville medføre, at fokus blev flyttet fra optimering af beslutningsprocessen til en optimering af officerens psykologiske profil i relation til beslutninger. Et spændende emne, som fortjener en nærmere bearbejdelse, men det bør gennemføres i en selvstændig opgave. 1.5 Metodevalg Empirien består af rapporter, direktiver samt diverse tekster. Jeg erkender den manglende anvendelse af interviews i denne eksplorative opgave. Men et centralt argument for anvendelse af interview er spørgsmål rettet mod målepunkter. Et interview medfører en risiko for, at den interviewede officer vil tilføje en personlig farvning af svarene, hvorved objektiviteten kan anfægtes. Den valgte empiri består bl.a. af erfaringer fra operationer, som officerer har deltaget i, men samtidig erfaringer, som er udarbejdet i anden relation. Derved kan opgaver uddrages og relateres til beslutningsteori i en objektiv analyse uden førnævnte personlige farvning. Modsat vil et interview ville tilføre viden omkring hvordan officerer i virkeligheden træffer beslutninger. En viden der kunne anvendes som alternativ el. supplement i undersøgelsen om behovet for supplerende uddannelse i beslutninger. Jeg mener dog fortsat, at den anvendte empirien pga. bredden og dybden til fulde opfylder dette krav. Da der i specialet arbejdes med interaktion mellem teori og krav til beslutninger jf. valgte empiri, vurderes den kvalitative metode mest egnet til at besvare spørgsmålet. 20 Enderud (2003), Beslutninger i organisationer p

10 Udfordringen i anvendelse af den kvalitative metode består i at undgå, at egen forståelse og bearbejdelse af teori samt empiri underminerer analysen og konklusionen. Den deskriptive metode anvendes med redegørelse og analyse efterfulgt af en delkonklusion samlet i samme kapitel el. underkapitel. 1.6 Opbygning Specialet består af 5 kapitler i alt: Et indledende kapitel, et teorikapitel, 2 kapitler med både redegørelse, analyse og delkonklusioner. Specialet afsluttes med et kapitel indeholdende konklusion og perspektivering. Kapitel 2 Her sættes den teoretiske ramme for analysen empirien. Der redegøres for teorien, hvorefter teorien diskuteres i en militær kontekst, så den kan anvendes i forbindelse med analysen af officerens beslutning under internationale operationer. Kapitel 3 I dette kapitel undersøges den sikkerhedspolitiske situation før og efter murens fald. Der tages udgangspunkt i Forsvaret i 90 erne, Bruun-rapporten, Aftale om Forsvarets ordning Forligsteksten er udarbejdet bl.a. med baggrund i Bruun-rapporten. De to dokumenter omhandler på mange områder det samme, og de befinder sig på samme niveau hvad angår detaljeringsgraden. Det er derfor naturligt at behandle de to tekster i samme kapitel. Endvidere anvendes diverse tekster fra militære tidsskrifter og debat fora på Internettet. Kapitel 4 Formålet med dette kapitel er at analysere diverse end of tour rapporter både fra Irak og Afghanistan samt en enkelt togtrapport fra OLFERT FISCHERS deltagelse i Irak-krigen Analysen tager udgangspunkt i operationaliseringen af teorien i kapitel 2. Analysen munder ud i en delkonklusion om, hvorvidt de nye internatonale opgaver stiller yderligere krav til officerens beslutninger. Kapitel 5 Kapitel 5 besvarer spørgsmålet for specialet og perspektiverer resultatet i et forslag om, hvorledes en udvikling evt. kan understøttes yderligere gennem uddannelse, træning og organisation. 10

11 Overordnet opstilles specialets struktur som følger: Kapitel 1 Indledning, problemformulering, opgaveanalyse og metode Kapitel 2 Teori omkring problemløsning og beslutning Kapitel 3 Forsvarets transformation herunder murens fald Kapitel 4 Aftale om Forsvarets ordning , Forsvarets nye opgaver Kapitel 5 Konklusion og perspektivering 1.7 Valg af teori Overordnet kan formålet med beslutningsmodeller opdeles i 3: Deskription, prædiktion og vejledning 21. Prædiktion ligger ikke inden for rammerne af denne opgave. Deskriptionen kan forklare både adfærd og årsag, hvorfor ting sker, eller er som de er. Derfor er deskriptionen relevant for denne opgave. Vejledningen for de enkelte beslutningstagere skal i forbindelse med denne opgave ses som en vurdering af de valgte teoriers anvendelighed overfor det opgavekompleks, som beslutningstageren stilles overfor. Problemformuleringen vil blive behandlet med anvendelse af den multiaspektive model 22. Modellen omhandler 3 overordnede struktureringsformer for en beslutning: 1. Situationel præetableret strukturering, hvor lederen fx anvender en allerede tillært rutine el. intuition til en beslutning 23, 2. en fremgangsmåde, hvor beslutningstageren anvender en rationel analytisk tilgang til at foretage en beslutning denne metode kaldes kontrolleret 21 Enderud (2003), Beslutninger i organisationer, p Olsen, Svend Erik (2006), Beslutningstageren i Forsvaret, p Ibid, p

12 elaborerende strukturering 24, 3. en uafgrænset flydende strukturering som er udgangspunkt for nytænkning, kreativitet og udvikling. De tre struktureringsformer overvåges og forbindes af den metakognitive overvågning. Den sikrer bl.a. selvrefleksion, styring af den menneskelige tankestrøm og valg af struktureringsform afhængig af fx opgave og formål. Det kan diskuteres, om modellen er fuldt dækkende for de struktureringsformer, der generelt beskriver teorien bag en beslutning og derfor om modellen er anvendelig i analysen af officerens beslutning i internationale operationer. Modellen kobler og fokuserer 3 centrale teoretiske tilgange til en beslutning, som dog under ingen omstændigheder kan udelades, når beslutningsteori skal behandles i et militært perspektiv. De tre former kan ikke adskilles skarpt fra hinanden, men de anvendes alene til at fokusere, adskille og behandle detaljerne i beslutningen. Det er tillige vigtigt at understrege den tætte forbindelse og de flydende grænser mellem de tre overordnede former. Samtidig kan formerne støtte og supplere hinanden på områder, hvor den enkelte form har svagheder. Fx kan den flydende supplere den elaborerende med kreativitet. Som følge heraf vil de tre former normalt i større eller mindre grad indgå i en beslutning. Sammenfattende vurderes modellen således meget anvendelig i analysen og besvarelsen af problemformuleringen. Feltet af teorier indenfor beslutning er særdeles bredt. I relation til den kontrollerede elaborerende strukturering tager dette speciale udgangspunkt i Administrative man 25 og ved-kan-vil-gør metoden 26. Disse to modeller omhandler på hver sin måde den generelle rationelle beslutningsmetode, som Forsvaret. Simon og March anvendes vel vidende, at teorien er udarbejdet for næsten 50 år siden. Men ved en gennemgang af efterfølgende nyere teorier erfares, at der i stor grad refereres til Simon og March. Det kan således konstateres, at teorien fortsat diskuteres og anvendes bredt. Teorien er bl.a. viderebearbejdet og uddybet i March & Olsen (2005), Valg, vane og vision og i March (1995), Fornuft og Forandring. I disse to bøger gør March bl.a. op med begrebet rationalitet i beslutninger og de tilhørende processer, hvorfor disse bøger tillige anvendes i specialet. Teorien vil blive suppleret og underbygget med anden litteratur inden for feltet for at undgå ensidighed bl.a. af Harald Enderud (2003), Beslutninger i organisationer. Forsvarets tilgang til beslutning diskuteres i relation til det nye opgavekompleks. Der tages udgangspunkt i FKOPUB PS Grundbog i ledelse og uddannelse. Den situationelle præetablerede strukturering behandles primært med anvendelse af Recognition primed decision (RPD) modellen jf. Klein 27. Teorien omhandler den hurtige beslutning uden forudgående tidskrævende problembehandling, og den skal ses som et alternativ til den rationelle problemløsning. Endvidere inddrages relevant teori fra diverse publikationer, hvor disse kan supplere og uddybe denne form for strukturering af problemløsning og beslutning. 24 Olsen, Svend Erik (2006), Beslutningstageren i Forsvaret, p March & Simon (1958) Organizations. Simon, H. A. er fader til den begrænsede rationalitet i artiklen A Behavioral Model of Rationel Choice udgivet i Quarterly Journal of Economics 69 (1955), p Forsvarskommandoen, FKOPUB PS (1998), Ledelse og uddannelse, 3. udgave 1. oplæg. 27 Klein, Gary (1989), Military Review (May 1989). 12

13 Den tredje struktureringsform: Den uafgrænsede flydende strukturering omhandler kreativitet og innovation i problemløsning og beslutning. Struktureringen tager udgangspunkt i Runco, M. (1997), The Creativity Research Handbook, Enderud, H. (2003), Beslutninger i organisationer og Hammond (2002), Tag intelligente beslutninger. Også denne struktureringsform suppleres af relevant supplerende teori. Den valgte teori beskæftiger sig både med beslutninger i organisationer og individuel beslutningsteori. Den opmærksomme læser kan med rette stille spørgsmålet; hvad har dette med Officerens problemløsning og beslutning i internationale operationer at gøre? Den organisatoriske teori beskæftiger sig med beslutninger i organisationer, som består af mennesker 28. Oftest er det dog den enkelte person, der i den sidste ende skal træffe beslutningen, på trods af, at den bliver taget i rammerne af en organisation. Nøjagtigt det samme gør sig gældende i rammerne af Forsvarets virke, hvor lederen har en organisation til at støtte sig, men i den sidste ende er det lederen, der træffer beslutningen. Det skal i denne forbindelse tillige tilføjes, at der i teorien om organisatoriske beslutninger hyppigt refereres til individet i forbindelse med beslutningsprocessen, hvilket understøtter anvendelsen af teorien. Denne vurdering understøttes af Simon 29, som nedtoner forskellen mellem organisatoriske og individuelle beslutninger. Han formulerer således i hovedtræk samme fælles generelle ideer for beslutninger i sin teori. 1.8 Valg af empiri Empirien udspringer fra to niveauer: Det strategiske politiske niveau, der fastsætter rammerne og målene for de nye opgaver og den nye struktur for Forsvaret målsætningen for det nye forsvar. Empiri fra det underliggende operative niveau består af erfaringer fra aktuelle internationale operationer nutidige opgaver og krav til den militære beslutningstager. Empirien, der beskriver rammerne og opgaverne set fra det politiske niveau, består af Bruun-rapporten samt Aftalen om Forsvarets ordning af den 10. juni Det operative niveau beskrives ved hjælp af end-of-tour-rapporter fra både Irak og Afghanistan 2006 samt en togtrapport fra OLFERT FISCHERs deltagelse i Irak-krigen For at kunne diskutere paradigmeskiftet i Forsvarets opgaver fra før til efter efter murens fald, anvendes Forsvaret i 90 erne(beretning fra forsvarskommisionen af 1988), hvori opgaverne før murens fald er beskrevet. Kilderne udgør samlet et solidt grundlag for at kunne analysere officerens beslutning i internationale operationer og dermed besvare opgavens problemformulering. Det vurderes, at der vil være et vist sammenfald i behandlingen af de to niveauer i empirien 30, men dette ses som en forstærket argumentation for resultatet af analysen. 28 Bakka og Fivelsdal (2004), Organisationsteori, p En formaliseret gruppering af mennesker, hvorimellem der foregår en interaktion. 29 March, J. G. (2005), Valg, vane og vision, p Forsvaret er ca. halvvejs gennem forligsperioden. En del af den fastsatte målsætning bl.a. i relation til opgaveløsningen er allerede implementeret, hvorfor der er et vist sammenfald mellem målsætning og erfaringer. 13

14 2. DET TEORETISKE BESLUTNINGSGRUNDLAG 2.1 Indledning Dette kapitel redegør for den teori, som danner grundlag for analysen i kapitel 3 og 4. Kapitlet behandler og diskuterer emner, der er relevante for problemformuleringen. Underkapitel 2.2 omhandler emnet at træffe et valg. Redegørelsen for - og diskussionen om at træffe et valg skal ses som en indførelse i de begreber og forudsætninger, der ligger til grund for anvendelse af de anvendte beslutningsmodeller. Indledningsvis redegøres for valgets udvikling efterfulgt af Marchs tre grundideer hvormed et valg kan træffes herunder begrebet rationalitet. Redegørelsen efterfølges af en analyse, hvor teorien diskuteres. I underkapitel 2.3 behandles den rationelle beslutning som en proces, der nedbrydes i elementer, der analyseres og diskuteres. Underkapitel 2.4 behandler den multiaspektive beslutningsmodel, herunder relevante teorier og beslutningsmodeller, der anvendes i Forsvaret. I redegørelsen er der medtaget teori (ved-kan-vil-gør metoden), som ikke efterfølgende anvendes i analysen, men teorien er medtaget for at give læseren forståelse for Forsvarets doktrinære tilgang til beslutninger. Teorien operationaliseres ved at sætte teorien i en militær kontekst hvoraf de variabler, der skal anvendes i analysen udledes. Variablerne sammenfattes i underkapitel At træffe et valg Mennesker træffer valg hele tiden og gennemfører dermed konstant beslutninger, men hvordan og hvorfor? Vi gør det ikke altid med en dybere forudgående tankeproces, men ofte med anvendelse af enten erfaring el. vane. Man kan så spørge om ikke anvendelse af fx erfaring er en forudgående tankeproces, dog blot en kortere tidsmæssig proces? Et valg kan træffes og anskues fra mange fortolkninger og vinkler. Valg kan fx træffes fra et behavioristisk synspunkt, økonomisk el. demografisk synspunkt, bevidst el. ubevidst afhængig af den situation man befinder sig i. Valg skal ofte træffes ud fra komplekse situationer med modstridende mål, modstridende alternativer, manglende enighed om målkriteriet og mange andre faktorer 31. I den vestlige verden har der gennem tiden udviklet sig en idé om, at mennesker overordnet handler på baggrund af bevidste valg 32, og som følge heraf bekender størstedelen af teoripaletten indenfor samfundsvidenskab sig til denne idé 33. Dette har medført, at et ordentligt valg træffes ved at vurdere alternativer i forhold til et mål og konsekvenser for et valg, med udgangspunkt i al tilgængelig information. Det alternativ, der fremstår mest attraktivt i forhold til målopfyldelsesgrad og konsekvenser vælges. Modellen er således defineret som en normativ beslutningsramme og sigter imod nyttemaksimering i alle henseender. Metoden er defineret som en rationel metode 34 for et handlingsvalg. Den samlede beslutningsproces er gennem tiden forbedret, dog kun i den del af processen, der beskæftiger sig med indhentning af informationer og søgning efter 31 Hicks (2004), p James G. March (1995), Fornuft og forandring, p Ibid, p Ibid, p

15 alternativer i handlingsvalg. Altså ikke en forbedring af selve den rationelle tilgang, men kun en optimering af to delelementer i den samlede beslutningsproces. Det er således almen forståelse og opfattelse, at der i den vestlige verden er en stor grad af sammenfald mellem definitionen på sund fornuft og mange af teorierne omkring handlingsvalg 35. For at komme fra definitionen til teorierne er der behov for at kigge nærmere på førnævnte sammenfald. Dette sammenfald finder især fællesskab i 3 evidente og sammenkædede ideer 36 om handlingsvalg, der er grundlæggende forudsætninger for den generelle rationelle tankegang. De 3 ideer er grundlæggende i den forståelse, at man ved anvendelse af en rationel beslutningsmodel altid vil være under indflydelse af ideerne bevidst såvel som ubevidst. Ideerne er følgende: I den første idé anses formål givet forud for beslutningen. Fortolkningen af menneskers handlingsvalg baseres naturligt ud fra, at der handles ud fra et bestemt formål. Definitionen på formål kan bl.a. være værdier, behov, mål, smag, lyster o.m.a. Menneskelig adfærd f.s.v.a. valg, bygger således på en definition af mål, som forudbestemte betingelser for en handling. Formålet er således en forudsætning for den videre diskussion af begrebet valg. Normative teorier om valg tager udgangspunkt i hypotesen om, at eksisterende præferencer prioriterer de mulige handlingsalternativer 37. Nogle typer organisationer defineres af et formål. Det kunne være serviceorganisationer, der leverer en ydelse el. humanitære organisationer. Det kan også være lovbestemte organisationer, fx Forsvaret. Den enkelte person, som i rammerne af en organisation skal træffe et valg, kan således forklare valget/handlingen ud fra fx værdierne i den pågældende organisation el. ud fra organisationens formål. Den anden idé tager udgangspunkt i nødvendigheden af konsistens. En vigtig egenskab ved den menneskelige adfærd er konsistens. Teorier om adfærdsmæssige og statusmæssig kongruens fastholder mulighederne for at forstå menneskelig adfærd i relation til kravet om konsistens i situationer, hvor adgangen til information er begrænset 38. Ens handlinger bør være i overensstemmelse med ens overbevisninger, som er rodfæstet i det sæt værdier, der udgør en del af de konsistente præference-strukturer 39. Handlinger i en organisation bør være konsistente under hensyntagen til kultur og tradition uanset, hvilken afdeling el. del af organisationen, man befinder sig i. Således er individuelle og organisatoriske handlinger forbundet i relation til konsistensen, og der er som følge heraf skabt et sæt forventninger til valget af en handling. For at organisationen kan opfylde kravet om konsistens, er der et krav til den strukturelle opbygning af hierarkiet, som består i ansvaret af koordination og kontrol. Rationalitet er den tredje idé. March forstår rationalitet som en systematik, hvor man holder konsekvenser af handlingsalternativerne op imod de mål, der er sat før man træffer en beslutning 40. Som nævnt tidligere i dette kapitel, har den analytiske rationelle tankegang med anvendelse af målsætning vundet indpas i den vestlige verden. Metoden 35 James G. March (1995), Fornuft og forandring, p Ibid, p Ibid, p Ibid, p Ibid, p Ibid, p

16 anvendes både i forbindelse med valg af en handlingsmulighed men også som en målestok for en ordentlig handling. Mål-middel analyser kommer dermed også til at retfærdiggøre handlinger både individuelle el. organisatoriske handlinger. I forbindelse med den rationelle idé antages en række forudsætninger: Beslutningstageren er i stand til at håndtere og behandle tilgængelig information, stabilitet og konsistens i beslutningstagerens præferencer samt forståelse for den kontekst, hvori beslutningerne tages 41. I den udstrækning, erkendelse af et problem relaterer sig til den rationelle idé om valg, må man tillige forudsætte, at problemet har relation til målsætningen 42. Faren, ved at lægge vægt på den rationelle procedure for valg i forhold til en målsætning er, at vi forsømmer andre muligheder for valg, fx intuition el. tradition (valg med udgangspunkt i respekt for traditioner el. fordi sådan plejer vi at gøre ) 43. Rationalitet refererer til fornuften i menneskelige handlinger, meninger og planer. Begrebet anvendes både om form og indhold. Meninger og planer er formelt rationelle, hvis de er fri for selvmodsigelser - rationalitet som konsistens. En handling er formelt rationel, hvis den er et godt middel til at realisere den plan, den handlende har sat sig - rationalitet som effektivitet. Det giver knapt mening at sige, at indholdet i en handling er fornuftig eller ufornuftig. Derimod kan man sige, at en mening er indholdsmæssig rationel, hvis den er velbegrundet, uden at den nødvendigvis må være sand - rationalitet som dømmekraft. En plan er indholdsmæssig rationel, hvis den er i samklang med visse etiske krav - rationalitet som moral. Disse begreber kan anvendes både overfor individuelle handlinger, meninger og planer, og overfor kollektive. (www.leksikon.org) Som det fremgår af ovenstående, defineres rationalitet som noget, der har med handlingens resultater at gøre, hvilket underbygges af March 44. Med denne synsvinkel er en handling rationel, når den medfører, at det målsatte resultat opnås. I denne forbindelse udtrykker rationalitet altså en anerkendelse af resultatet og ikke handlingen 45. Da jeg i denne opgave beskæftiger mig med beslutningsprocesser og ikke resultater som følge af en beslutning, defineres rationalitetsbegrebet som en handlingsprocedure 46. I en fuldkommen version af rationalitet forudsættes, at alle alternativer er kendt herunder alle konsekvenserne af de enkelte alternativer, hvorefter alternativet med den højeste målopfyldelse bliver valgt 47. Rationalitet forbindes altså ensidigt med maksimering af udbyttet. For at opnå denne maksimale målopfyldelse spiller rationalitetens værktøjer fx viden og kalkulation alene en rolle. Elementer som fx eksperimentering el. tro anses for useriøse værktøjer og anvendes ikke i rationelle beslutningsmodeller. Med den fuldkomne version af rationalitet in mente kan man antage en handlingsprocedure som følger: Tænkning går forud for handlingen, som tjener et formål, 41 March (2005), Valg, vane og vision, p Enderud (2003), Beslutninger i organisatoner, p March (1995), Fornuft og forandring, p Ibid, p Ibid, p Ibid, p Enderud (2003), Beslutninger i organisationer, p

17 der fastlægges på basis af et sæt fastsatte mål. Handlingen baseres på en konsistent teori om forbindelse mellem handling og konsekvens. I definitionen og beskrivelsen af den rene rationalitet stiller March spørgsmålet om eksistensen heraf. March argumenterer for, at den ikke eksisterer i den rene form, men kun består i en begrænset form. I argumentationen indgår bl.a., at mennesker ikke er i stand til at håndtere tilgængelig information samt hverken overskue alle alternativer for en handling eller vurdere konsekvenserne heraf At træffe valg i en militær kontekst Jeg anser det som meget problematisk, at vi i den vestlige verden bekender os til anvendelse af rationaliteten ved valg af handling, samtidig med at vi anvender rationaliteten som karakterskala for en handling. Vi gør os selv til dommere for vores beslutninger, hvilket medfører, at man med rette kan stille spørgsmålstegn ved kvaliteten i beslutningen billedligt kan dette beskrives ved at anfægte objektiviteten i at lade politiet undersøge sig selv. Endvidere skaber vi en ensidighed i vores perception af problemstillinger, som begrænser os i at se alternative handlingsvalg. Denne ensidige perception kan være en ubevidst begrænsende faktor i et samarbejde med en partner, som ikke har samme perception. Fx under fremmede himmelstrøg og i forbindelse med andre kulturer, som ofte vil have en anden præferenceramme end den vestlige. Anvendelsen kan medføre andre aktørers manglende forståelse for en handling, som i teorien ville ligge højt på karakterskalaen efter egen målestok. Ovenstående bør ligge i baghovedet på enhver officer, der agerer i et internationalt 48 miljø under fremmede himmelstrøg. At formålet er givet beslutningstageren forud medfører, at beslutninger påvirkes af de organisatoriske præferencer fx værdi el. formål. Dette kan isoleret set være styrkende i situationer hvor officeren er i tvivl om valg af løsning, fx i situationer der kræver en hurtig beslutning el. overfor komplicerede ukendte problemstillinger. I dette tilfælde vil et kendt formål og dermed et rationale for en given beslutning kunne støtte og styrke officerens handlingsvalg. Et kendt formål og den heraf afledte konsistens i en officers handlingsvalg vil tillige give andre aktører mulighed for at forstå de enkelte handlingsvalg og samtidig skabe en forventning til kommende handlinger. Samtidigt er det vigtigt at påpege den hæmmende faktor et formål kan have overfor en kompleks problemstilling, hvor officeren kunne have behov for at tænke ud af boxen for at opnå et optimalt handlingsvalg. Omgivelsernes forventninger om konsistens i valg af handling sætter en naturlig begrænsning for officerens nytænkning beslutning. Omvendt kan konsistensen i præference-strukturen såvel individuel som organisatorisk give officeren selvtillid til at tage beslutninger i komplicerede situationer. I relation til handlingsvalget defineres officerens præference-struktur bl.a. som den kultur, herunder de værdier, regler og love, som den enkelte beslutningstager agerer ud fra, Konsistensen kan både virke støttende i situationer, hvor der er behov for et hurtigt valg uden dybere forudgående problembehandling, men også virke hæmmende i situationer, 48 I combined operationer og i samarbejde med lokale myndigheder. 17

18 hvor lederen skal tage beslutninger, der ikke er i overensstemmelse med præferencestrukturen. Konsistensen i organisationen fortolkes som størrelsen af organisationen, både i bredden og dybden. I mindre organisationer 49 udgør konsistensen i større grad det enkelte individs viden og erfaring, hvorved organisationen er mere sårbar overfor fx forandringer i den omkringliggende verden, udskiftning af ressourcer el. kapaciteter i organisationen. Tyngden af konsistensen i den pågældende organisation er omvendt proportional med den evne en organisation har til at forandre sig. Billedligt fortalt kræver det en vis tid for en supertanker at ændre kurs. Større organisationer har således sværere ved at tilpasse sig nye opgaver og radikale ændringer i omgivelserne. De mindre organisationer har derimod lettere ved at tilpasse sig ændringer i omgivelserne, men er samtidig mere sårbare overfor specielt interne ændringer, der skaber uklarhed i præferencen. I relation til en international operation er der således en mulighed for en konflikt mellem det operative hovedkvarter i Danmark og enheden, der operer selvstændigt langt væk fra Danmark. Konflikten kunne fx bestå i behovet for fleksibilitet i forbindelse med decentrale krav om til tider relativt hurtige beslutninger kontra krav om konsistensens i relation til den store organisation. Eksempelvis kan nævnes et behov for en nødvendig forsyningsgenstand i forbindelse med en operation i et område langt væk fra Danmark. Dette behov kan ikke umiddelbart erkendes i hovedorganisationen hvorved sagsbehandlingen (beslutningen) trækker ud. Som konsekvens forsinkes handlingsvalget. Konsistensen og fleksibiliteten i forbindelse med beslutningen skal således overvejes nøje i relation til den internationale operation. Især de operationer, der foregår langt væk fra Danmark, hvor den decentrale beslutning er vigtig for at sikre opgaveløsningen. Uanset organisationens størrelse er der en risiko for, at en ændring i præferencen medfører en uhensigtsmæssig beslutning. Ultimativt kan præferencemanglen medføre en handlingslammelse hos beslutningstageren. En beslutningstagers kontinuerlige anvendelse af samme konsistente præference kan i situationer, hvor andre præferencer burde være styrende eller supplerende, virke hæmmende el. direkte medføre en uhensigtsmæssig beslutning. Dette kunne fx gøre sig gældende ved virke i forbindelse med andre kulturer el. andre miljøer, hvor en beslutning i modstrid med præferencen er påkrævet for at tilgodese det overordnede formål. I den rationelle beslutningsproces fokuseres ensidigt på maksimal målopfyldelse (størst udbytte). Denne fokusering medfører en mulighed for, at beslutningstageren overser en evt. fremvoksende faktor i processen, der kunne få stor betydning for udfaldet af beslutningen. Tidligere i analysen af teorien påpegede jeg eksempelvis faren ved mangel af konsistens fra præference-strukturen. Den ensidige fokusering med anvendelse af den rationelle metode kunne medføre, at beslutningstageren fx overser ændringer i præferencen. Men ofte skiftende præferencer eksempelvis ved beslutninger i et internationalt miljø gør jo, at præferencen i virkeligheden burde medtages som et punkt for behandling forud for en beslutning. Dette kunne gøres ved en formaliseret interessentanalyse. Samtidig risikerer beslutningstageren i komplicerede situationer at overse løsninger, der ikke har rod i den rationelle palette. Det kunne være en åndelig løsning med udgangspunkt i en anden 49 Det kan også være i elementer af en større organisation, som er udstationeret og dermed ikke i umiddelbar kontakt med hovedorganisationen. 18

19 religion som tilgodeser andre aktører samtidig med, at den er neutral i forhold til egne konsekvenser. Den ensidige fokusering og anvendelse af rationaliteten som målestok kan medføre, at den generelle udvikling i beslutningsprocessen hæmmes og handlingsalternativer overses. Både på organisatorisk og individuelt plan. Det er således gratis for den enkelte beslutningstager at anvende en rationel metode, da den jo skal vurderes ud fra en rationel skala. Såfremt handlingsvalget viser sig uhensigtsmæssig, vil dette kunne forklares el. efterrationaliseres med anvendelse af en rationel metode. Dette medfører en risiko for, at den enkelte beslutningstager ikke er villig til at anvende alternative handlingsvalg, da disse ikke kan måles ud fra den rationelle målestok. I givet fald vil beslutningstageren komme til at fremstå som useriøs i valg af handling. Dette vil specielt gøre sig gældende ved en beslutning, som efterfølgende viser sig uhensigtsmæssig. Der er som følge heraf en risiko for, at den rationelle metode over tid medfører en holdning hos beslutningstageren, som er præget af manglende risikovillighed og interesse i at prøve nye løsninger. Ultimativt kan metoden medføre en reaktionær holdning uden initiativ 50, hvor pålagte opgaver gennemføres med en kendt metode. Der udvikles en beslutningstager, som kun reagerer, i stedet for at dyrke en udvikling, hvor der ageres ud fra et overordnet formål. I relation til officerens udfordringer er det derfor vigtigt, at Forsvaret besidder risikovillighed og herunder accepterer fejl som følge af eksperimentering i beslutninger. At antage i en forudsætning, at al tilgængelig information kan behandles og håndteres i relation til målsætningen, kan kun gøres i et teoretisk perspektiv. Den tilgængelige mængde information er ofte uoverskuelig særligt med indførelse af informationsteknologi. Dette medfører, at de essentielle informationer uddrages af den store mængde information, som er til rådighed. Der er som følge heraf et behov for strukturering herunder opstilling af anvendelige fokuspunkter, der i forhold til målsætningen, kan støtte organisationen el. den enkelte beslutningstager. Denne strukturering skal udarbejdes på baggrund af det overordnede formål for at sikre en tilstrækkelig fokusering. I militære operationer med skiftende formål skal en generel strukturering af informationsindhentningen derfor anvendes med forsigtighed. Den optimale struktur er udarbejdet på baggrund af det overordnede formål med opgaven, hvorfor strukturen kun kan gælde for den enkelte operation. Dette kunne evt. gennemføres under uddannelse og forberedelse til mission. Omvendt kan der argumenteres for, at en strukturering kan resultere i, at beslutningstageren overser vigtige informationer som følge af fokuseringen. Struktureringen har således både fordele og ulemper i form af fokusering og uddrag af relevant information kontra manglende bredde i fortolkningen af den tilgængelige information. 50 Jeg er meget bevidst om svagheden i belægget for denne analysekæde. Den er delvis baseret på egen personlig erfaring fra et længerevarende samarbejde med amerikanske officerer og delvis en udledning af redegørelsen. Det amerikanske forsvar har gennem mange år anvendt den rationelle tilgang til beslutning., og det er min vurdering, at denne tilgang sammenholdt med en nulfejlskultur har medført en passiv holdning hos mange amerikanske officerer. Simpelthen for at undgå fejl i beslutningerne, og dermed skade deres karrierer. 19

20 2.3. Beslutning som en proces At træffe et valg er at tage en beslutning. Man kan spørge sig selv om en beslutning bliver bedre, hvis man ved noget om beslutningsteori. Ifølge March 51 kan beslutningsteoriens gavn bedst dokumenteres enten ved udarbejdelse og anvendelse af et sæt procedurer, der er bedst i givne specificerede situationer, eller ved den villighed som beslutningstagere har til at anvende eksperter i beslutningsvidenskab. Argumentet for anvendelse af beslutningsteorien er således beslutningsprocessen, der er omsat til en handlingsprocedure for en given situation. Når der tales om en proces, relateres der både til dynamik og strukturer, men også til rutiner og fastlagte programmer. I den teoretiske verden er der således behov for at bevæge sig i det fulde spektrum mellem yderpunkterne ren dynamik(forandring) og fuldstændig stilstand(ingen forandring). Processen skal ses som en række af overvejelser eller handlinger, der fører frem til en beslutning 52. Disse handlinger består af nogle væsentlige elementer, som er vist i nedenstående beslutningsmodel. Normalt karakteriserer vi i den vestlige verden den gode beslutningsproces, som en proces, der lever op til den rationelle tankegang i klassisk normativt perspektiv. Processen indebærer, at en række betingelser 53 skal være opfyldt for at kunne tage en beslutning: Alternativerne skal være afdækkede, herunder en klarlægning af konsekvenserne for de forskellige alternativer. Der skal foretages en prioritering af alternativerne, og det højst prioriterede alternativ vælges altid. Betingelserne underbygges af, at det samme valg træffes igen, hvis en lignende situation gentager sig. En generel beslutningsmodel består af en række delelementer, som indgår i en beslutningsproces. De kan illustreres ved følgende grafiske model. : 51 March (2005), Valg, vane og vision, p Enderud (2003), Beslutninger i organisationer, p Paideia (2005), Kan man forbedre sin beslutningstagen?, p

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER

Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER Kompetenceprofil for civil leder på nederste ledelsesniveau HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen Civil lederstilling på nederste 1 ledelsesniveau.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Officerens beslutning på kamppladsen.

Officerens beslutning på kamppladsen. Officerens beslutning på kamppladsen. Kaptajn P. LOMHOLDT 1 af 64 FORSVARSAKADEMIET Fakultetet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L STK 2006-2007 Kaptajn P. Lomholdt Syndikat Clausewitz 2007-04-09

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

UDDANNELSE I MILITÆRE OPERATIONER

UDDANNELSE I MILITÆRE OPERATIONER FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK 2005/06 Kaptajn Jens Chr. Rytterager APRIL 2006 UDDANNELSE I MILITÆRE OPERATIONER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Figur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem

Figur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen

Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Maj 2013 Guide til konsekvensvurdering af privatlivsbeskyttelsen Udgivet maj 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel

Bilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2013

Nyhedsbrev marts 2013 Nyhedsbrev marts 2013 med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Tema: Forslag til lov om ændring af Forsvarsloven Forsvarsministeren fremsatte kort efter nytår forslag til lov om ændring af

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv

Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Side 1 af 18 Beslutninger i organisationer I adfærdsteoretisk perspektiv Harald Enderud Fag: Organisation Kapitel 1: Indledning Forfatterne indleder med forskellige praktiske oplysninger om bogens opbygning.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere