Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Transkript

1 Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Oktober 2015

2 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan... 5 Økonomiske konsekvenser af personskader i trafikken Dataindsamling... 9 Ulykkesanalyse... 9 Analyse af de politiregistrerede ulykker... 9 Dræbte i trafikken... 9 Eneulykker Ulykke med unge Ulykker med cyklister Ulykker med knallertførere Ulykker med fodgængere Ulykker med spiritus Udpegning af ulykkesbelastede lokaliteter Hastighedsmålinger Inddragelse af skolerne Borgerhenvendelser Indsatser Trafiksikkerhedsinspektion af strækninger Projektkatalog Kampagner Trafikpolitik Information og dialog Samarbejde Fysisk planlægning Hastighedsplanlægning Sortpletscreening Trafiksikkerhedsrevision Drift og vedligeholdelse

3 Hvorfor en trafiksikkerhedsplan Da vi alle ønsker at kunne færdes sikkert på vejene er trafiksikkerhed noget der berører os alle, hvad enten det er som bilist, cyklist eller fodgænger Trafiksikkerheden er også vigtig i forhold til børns skoleveje, så eleverne trygt og sikkert kan gå eller cykle til og fra skole. Ulykker i trafikken er med til at forårsage stor fysisk og psykisk smerte ved dem der berøres af ulykken, og koster kommunen penge. Ved at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken vil det være med til at mindske de økonomiske udgifter forbundet med en ulykke, men ikke mindst vil det være med til at mindske de menneskelige omkostninger. Trafiksikkerhed er derfor et vigtigt område i Svendborg Kommune, og visionen er at der i 2020 er maksimalt 15 dræbte og tilskadekommende i trafikken i kommunen. Kommunens målsætning ligger under Færdselssikkerhedskommissionen mål, der omregnet til svendborgtal svarende til 20 dræbte og tilskadekommende personer i Det skyldes at antallet af personer der er blevet dræbt eller kommet til skade i trafikken i Svendborg Kommune har ligget meget tæt på målet på 20 personer i 2013 og Kommunen har derfor sat en højere vision. For at det mål kan nås, er det vigtigt at trafiksikkerhed i kommunen er en fælles sag. Trafiksikkerhedsplanen er en dynamisk plan, som ændres ud fra det mønster der dannes ved analyse af målte hastigheder og registrerede ulykker på kommunevejene. Planen understøttes af et projektkatalog. Trafiksikkerhedsplanen skal fungere som kommunens information om, hvad der sker på trafiksikkerhedsområdet. Baggrund Siden kommunesammenlægningen har Svendborg Kommune arbejdet målrettet med forbedring af trafiksikkerheden, hvor fokus har været at mindske antallet af personskader samt øge trygheden på de kommunale veje. I 2009 blev der udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for Svendborg Kommune, hvor målsætning om en reducering af dræbte og til skadekommende i trafikken lå på 30 personer i Målet blev næsten opnået med i alt 34 tilskadekomne personer. I 2013 og 2014 har antallet af tilskadekommende ligget under kommunens målsætning. Målsætningen kan ses af nedenstående opgørelse. En meget stor del af trafiksikkerhedsprojekterne i planen fra 2009 er blevet gennemført. I 2014 vedtog Miljø, Klima og Trafik-udvalget i Svendborg Kommune at udarbejde en ny trafiksikkerhedsplan for Trafiksikkerhedsplanen skal danne grundlag for indsatser på kommunens veje, som skal være med til at fremme trafiksikkerheden i Svendborg Kommunen. Målet med planen er at mindske antallet af personskader, så det samtidigt bliver mere trygt for de enkelte grupper af trafikanter at færdes på vejene. Den nye trafiksikkerhedsplan for Svendborg Kommune for årene er udarbejdet på baggrund af: Inddragelse af skolerne Ulykkesanalyser Hastighedsanalyser Kortlægning Borgerhenvendelser 3

4 Projekter som indgår i prioriteringsliste fra tidligere år Visioner og mål Trafiksikkerhedsplanen skal være med til at trafiksikkerheden i Svendborg Kommune forbedres på en systematisk og sammenhængende måde, så de økonomiske midler anvendes så kommunen får mest trafiksikkerhed for pengene. Det overordnede mål er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, så der i 2020 er højest 15 personer der kommer til skade. Svendborg Kommune er allerede godt på vej, og de seneste 2 år har antallet af dræbte og tilskadekomne ligget under kommunens egen målsætning. Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i Svendborg Kommune er den samme vision, som Færdselssikkerhedskommisionen har: Hver ulykke er én for meget. Hvis denne vision skal nås, skal trafikanterne og borgerne indgå i dialog og engagere sig i trafiksikkerhed, samtidigt med at det etableres tværgående samarbejdsrelationer i kommunen med fokus på trafiksikkerhed. Desuden er det vigtigt at kommunen hele tiden er opmærksom på en god dialog og information omkring trafiksikkerhed, så de rigtige løsninger findes og de berørte borgere føler et medejerskab. For at visionen opnås skal de kommunale veje indrettes og ikke mindst vedligeholdes, så trafikanterne undgår de alvorlige ulykker på vores veje. 4

5 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan I Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan, er der givet 10 fokusområder, som kan bidrage til at målet for færre tilskadekomne i trafikken kan nås. En del af fokusområderne kan nås ved hjælp af tiltag på vejnettet, mens andre områder kræver en påvirkning af en gruppe af bilister ved kampagner og events. Af de 10 fokusområder i den nationale handlingsplan har Svendborg Kommune helt eller delvist valgt at sætte fokus på: For høj hastighed Spiritus, narkotika og medicin Uopmærksomhed Fodgængere Cyklister og knallertførere Unge bilister op til 24 år Eneulykker Kommunens valgte fokusområder er i tråd med den type ulykker der sker i Svendborg Kommune, og skal være med til at nå målet på under 20 dræbte og tilskadekomne i trafikken i Fokusområde Beskrivelse af indsats Virkemidler For høj hastighed Spiritus, narkotika, medicin Uopmærksomhed Indsatsen knyttes sig til de steder, hvor hastigheden er for høj og kan blive medvirkende til en ulykke. Målet om at nedsætte hastigheden opnås også ved at ændre bilisternes adfærd i trafikken. På vejene er det vigtigt, at den gældende hastighedsgrænse og vejens forløb og funktion stemmer overens, så bilisten har lettere ved at acceptere den gældende hastighedsgrænse. Indsatsen målrettes en påvirkning af trafikanternes adfærd og forståelse for konsekvenserne af deres adfærd. Indsatsen målrettes at skærpe trafikanternes opmærksomhed i Trafiksikkerhedspolitik i virksomheder Kommunikations- og informationsindsatser Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion Systematisk vejteknisk ulykkesbekæmpelse Kommunale handlingsplaner Lokale hastighedsplaner Hastighedsdæmpende foranstaltninger Signaltekniske forbedringer Afmærkning i kurver Etablering af 2 minus 1 veje i åbent land Lokal hastighedsbegrænsning i kryds i åbent land Variable hastighedstavler Din-fart - tavler Trafiksikkerhedspolitik i virksomheder Kommunikations- og informationsindsatser Trafiksikkerhedspolitik i virksomheder Kommunikations- og informationsind- 5

6 Fodgængere Cyklister og knallertførere Unge bilister op til 24 år Eneulykker trafikken ved en ændring af adfærden samt tiltag på vejens som øger trafikkernes opmærksomhed Indsatsen målrettes især børn og unge med fokus på at lære at færdes sikkert i trafikken. Samtidigt at det vigtigt at forholdene for fodgængerne forbedres. Indsatsen målrettes især unge med fokus på at lære at færdes og begå sig sikkert i trafikken. Samtidigt at det vigtigt at forholdene for de bløde trafikanter forbedres. Indsatsen målrettes unge med fokus på at lære at færdes og begå sig sikkert i trafikken. Samtidigt at det vigtigt at forholdene langs vejene forbedres. Indsatsen målrettes, at få forbedret de vejtekniske forhold langs vejene, så antallet og alvorligheden af eneulykker mindskes. Det er vigtigt at vejens forløb er tydelig markeret, og at der ikke er faste genstande, som kan være medvirkende til alvorlige ulykker. satser Lokal hastighedsbegrænsning i kryds i åbent land Variable hastighedstavler Din-fart - tavler Trafikpolitik i skoler Kommunikations- og informationsindsatser Kommunale handlingsplaner Hastighedsdæmpende foranstaltninger Signaltekniske forbedringer Etablering af 2 minus 1 veje i åbent land Din-fart - tavler Cykelstier i åbent land Trafikpolitik i skoler Kommunikations- og informationsindsatser Kommunale handlingsplaner Hastighedsdæmpende foranstaltninger Signaltekniske forbedringer Etablering af 2 minus 1 veje i åbent land Din-fart - tavler Cykelstier i åbent land Trafikpolitik i skoler Kommunikations- og informationsindsatser Etablering af sikre sideområder Kommunikations- og informationsindsatser Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion Systematisk vejteknisk ulykkesbekæmpelse Kommunale handlingsplaner Lokale hastighedsplaner Afmærkning i kurver Etablering af sikre sideområder 6

7 Økonomiske konsekvenser af personskader i trafikken. Omkostningerne til at gennemføre de enkelte tiltag i trafiksikkerhedsplanen er ikke billige, men skal hele tiden vejes op mod den økonomiske gevinst som en øget trafiksikkerhed vil medføre. Hver gang der sker ulykker med især personskader er omkostningerne høje, ikke mindst de menneskelige omkostninger i forbindelse med sorg og smerte efter en ulykke. Samtidigt koster ulykkerne samfundet mange penge til eksempelvis hospitalsregninger og genoptræning og evt. tildeling af førtidspension. Omkostninger som vil blive reduceret, hvis antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken reduceres. Af Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan er det givet at de gennemsnitlige samfundsøkonomiske udgifter pr. personskade som følge af en ulykke i trafikken i 2014 blev opgjort til: Personrelaterede omkostninger (behandling, pleje m.m.) : Materialeskadeomkostninger: I alt: kr kr kr. I 2011 viste Landspatientregistret at der på landsplan var registreret personskader som følge af trafikulykker. På baggrund af det er det beregnet, at de offentlige udgifter forbundet med personskader i trafikken i 2011 udgjorde ca. 2,5 mia. kr. på landsplan. De fleste af personskaderne var mindre alvorlige, og udgifterne omfattede kun et enkelt besøg på skadestuen. De offentlige udgifter fordeles mellem kommuner, regioner og stat som vist i figuren nedenfor. Det skal dog siges at udgifterne kan variere afhængigt af opgørelsesmetoden. Fordeling af offentlige udgifter Stat 32% Kommuner 51% Regioner 17% 7

8 Som det ses af ovenstående fordeling af udgifter forbundet med personskadeulykke, dækkes den største del af kommunerne. Grunden til det er, at mange af de svært tilskadekomne i trafikken tildeles førtidspension efter en årrække, og kommunen finansierer en stor del af det. Ved at opstille de økonomiske konsekvenser ved personskadeulykker er det muligt at give et økonomisk billede af, hvor meget en trafikulykke koster samfundet. På den måde kan kommunen derefter sammenholde omkostningerne til personskader med omkostningerne til nyanlæg af forskellige trafiktiltag og vurdere om det giver en samfundsøkonomisk fordel at gennemføre anlægget. Samtidigt er det muligt at prioritere mellem de enkelte projekter ved en vurdering af, hvor mange ulykker de enkelte tiltag kan forventes at spare kommunen på sigt. I 2014 havde Svendborg Kommune 23 dræbte eller tilskadekomne i trafikken. Under forudsætning af at kommunens andel af udgifterne til personskadeulykker udgør 51 %, havde Svendborg Kommune udgifter svarende til 32,9 mio. kr. Svendborg Kommune har en målsætning om, at der højest må være 15 dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2020, svarende til udgifter på 21,5 mio. kr. for kommunen. Det svarer til en besparelse for kommunen på 11,4 mio. kr. i 2020 sammenlignet med Det ses heraf at der er en økonomisk gevinst at hente for kommunen ved hvert år at investere i trafiksikkerheden. Det er derfor vigtigt at der hvert år afsættes midler til trafiksikkerhed i budgettet, så kommunens mål og visioner kan realiseres. 8

9 Dataindsamling Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet på baggrund af en analyse af de eksisterende data for kommunen. Forud for planen er der sket en kortlægning af de trafikale forhold i kommunen på de offentlige veje og stier, som omfatter tidligere gennemførte og igangværende projekter og trafikale tiltag. Der er desuden sket en analyse af ulykkesudviklingen og særlige ulykkestendenser i kommunen, samtidigt med at de enkelte ulykker er kortlagt. Svendborg Kommune gennemfører løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger på de offentlige veje, som er med til at give et billede af trafikmængden, trafiktypen samt hvor hurtigt bilisterne kører. Sammen med de øvrige data har det resulteret i en udpegning af en række strækninger og indsatsområder, hvor indsatsen for at reducere antallet af personskadeulykker bør fokuseres. Ulykkesanalyse Trafiksikkerhedsplanen er blandt andet udarbejdet på baggrund af en kortlægning og analyse af de politiregistrerede trafikulykker der er sket de seneste 5 år, svarende til årene , begge år indberegnet. Der er i den forbindelse indhentet detaljerede oplysninger om de forskellige ulykker, som f.eks. hvordan ulykken er sket og hvilken type trafikanter der har været involveret i ulykken. Svendborg Kommune har i 2010 og 2011 modtaget skadestuedata, hvor skadestuen har registreret de patienter, som har været involveret i en ulykke i trafikken. Svendborg Kommune har desværre ikke modtaget data siden 2011 grundet regionens omprioriteringer. I arbejdet med at analysere de politiregistrerede ulykker, som kun udgør omkring 10 % af de samlede ulykker, er registreringerne fra skadestuen vigtige. Det giver et mere klart billede af, hvor især der bløde trafikanter kommer til skade i Svendborg Kommune. I årene er der registreret 662 ulykker af politiet i Svendborg Kommune, hvoraf der i ca. hvert femte trafikulykke er sket personskade. Der er i alt registreret 120 trafikulykker med personskade, hvor i alt 142 personer kom til skade. Disse 120 ulykker danner sammen med ulykkerne registreret på skadestuen, grundlag for en udpegning af steder hvor der skal gøres en indsats. Analyse af de politiregistrerede ulykker Af de 142 registrerede personskader er 9 personer blevet dræbt i trafikken, 74 er kommet alvorligt til skade og 59 kommet lettere til skade. Af de 120 personskadeulykker er 28 % eneulykker, og 14 % af ulykkerene er sket i november måned. Samtidig ses det at maj og august er de måneder hvor der sker færrest personskadeulykker. Dræbte i trafikken Trafikulykker med i alt 9 dræbte personer, fordelt på 9 ulykker. 3 ud af 9 personer blev dræbt i eneulykker 7 ud af 9 personer var bløde trafikanter. 6 ud af 9 personer blev dræbt i ulykker der er sket på 80 km-strækninger. 3 ud af 9 personer blev dræbt i ulykker der er sket i mørke. 9

10 Eneulykker En del af ulykkerne er ulykker, hvor kun én trafikant er involveret i ulykken. Eneulykkerne udgør 23 % af det samlede antal trafikulykker, svarende til 152 ulykker ud af 662. I 29 % af eneulykkerne er personen påvirket af spiritus. 49 % af eneulykkerne er sket uden for byerne. 80 % af eneulykkerne sker mod faste genstande. 48 % af eneulykkerne er sket i mørke/tusmørke. 32 % af eneulykkerne er sket i kurver. 51 % af eneulykkerne er sket på lige strækninger. Ulykke med unge Ulykker hvor unge trafikanter mellem årige er involverede udgør: 22 % af det samlede antal ulykker, svarende til 146 ulykker, heraf 109 ulykker, involverer unge mænd 28 % af ulykkerne med personskade, svarende til 37 ulykker, hvoraf 29 af disse ulykker involverede unge mænd. 35 % af trafikulykker med unge er eneulykker. Ulykker med cyklister Ulykker hvor cyklister kommer til skade i trafikken udgør: 17 % af personskaderne, svarende til 24 personer 88 % af personskaderne med cyklisterne er sket i byområder. Personskadeulykker med cyklister over 80 år 13% 10 til 20 år 17% 60 til 80 år 8% 20 til 30 år 14% 50 til 60 år 29% 40 til 50 år 14% 30 til 40 år 8% 10

11 Ulykker med knallertførere Ulykker hvor knallertførere kommer til skade i trafikken udgør: 28 % af personskaderne, svarende til 40 personer. 40 % af de tilskadekomne er mellem 14 og 20 år. 25 % af de tilskadekomne knallertførere havde spiritus i blodet. 70 % af de tilskadekomne havde hjelm på Personskadeulykker med knallertfører let tilskadekomne 34% dræbte 5% alv. tilskadekomne 61% Ulykker med fodgængere Ulykker hvor en fodgænger kommer til skade i trafikken udgør: 13 % af personskaderne 33 % af dræbte personer i trafikken er fodgængere Personskadeulykker med fodgængere fordelt på uheldstype let tilskadekomne 21% dræbte 16% alv. tilskadekomne 63% 11

12 Personskadeulykker med fodgængere fordelt på alder over 70 år 32% 10 til 20 år 16% 50'erne 5% 20 til 30 år 26% 40'erne 21% Ulykker med spiritus Ulykker hvor en person er påvirket af spiritus udgør: 10 % af alle ulykker 22 % af personskadeulykkerne Personskadeulykker med spiritus over 60 år 19% Under 20 år 4% 50'erne 19% 20'erne 35% 40'erne 23% Udpegning af ulykkesbelastede lokaliteter Der gennemføres udpegning af ulykkesbelastede lokaliteter på kommunens vejnet. Formålet med udpegningen er at finde lokaliteter, hvor der sker særligt mange ulykker, og det derfor er ekstra relevant at sætte ind med forbedringer af trafiksikkerheden. På kortinfo er det muligt at se placeringen af de ulykker, politiet registrerer i kommunen. 12

13 Definition på ulykkesbelastet lokalitet Lokaliteter er udvalgt som ulykkesbelastede, hvis: Kryds: Politiet har registreret mindst 4 ulykker med personskade eller materielskade, hvoraf Der er ingen mindst kryds 3 er i Svendborg, med personskade hvor der i løbet er registreret af de sidste 4 ulykker 5 år i perioden Strækning: Politiet har registreret mindst 4 ulykker med personskade eller materielskade indenfor en afstand af 500 meter i løbet af de sidste 5 år Ulykkerne ligger meget spredt på vejnettet, og det er på de meget trafikerede strækninger, der er en ophobning af ulykker: Der er udpeget to strækninger, hvor der sker 4 eller flere ulykker i perioden Strækningen på Nyborgvej fra krydset ved Lerchesvej til efter rundkørslen ved Ørkildsgade. Strækningen på Fåborgvej fra rundkørsel ved Odensevej til krydset ved Ole Rømersvej. Hastighedsmålinger Det er ikke muligt at kortlægge, hvor mange ulykker, der konkret skyldes høj hastighed, da politiet har vanskeligt ved at registrere om der er kørt for stærkt. Der er ingen tvivl om, at for høj hastighed er årsag til rigtig mange ulykker. Det er dokumenteret, at jo højere hastigheden er, jo større er ulykkesrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne af ulykken. Der har været foretaget 259 hastighedsmålinger på kommunens veje i perioden Her er de 191 målinger foretaget i byzone og 68 målinger på landstrækninger. I 73 målinger ud af de 191 målinger i byzone køres der mere end 10 % for stærkt. (Svarende til 4 ud af 10) I 15 målinger ud af de 68 målinger på landet køres der mere end 10 % for stærkt. (Svarende til 2 ud af 10) I kortbilag er vist, hvor der er målt hastighedsoverskridelser på mere end 10 %. Inddragelse af skolerne I forbindelse med udarbejdelse af trafiksikkerhedsplanen, er der gennemført en besigtigelse af de trafikale forhold ved de skoler, der har haft ønske om det. Besigtigelsen har klarlagt, hvor skolen mener der er strækninger og steder som er problematiske eller utrygge at færdes for eleverne. Besigtigelserne er foretaget med baggrund i den skolevejsanalyse der blev gennemført i Flere af de steder som blev udpeget i skolevejsanalysen i 2012 er blevet trafiksaneret. De resterende steder fra skolevejsanalysen fra 2012 samt de udpegede steder fra besigtigelserne i 2015 giver et billede af, hvor der er ønske om en forbedring af forholdene. Stederne sammenlignes med ulykkesdata og hastighedsmålinger, så der sættes ind hvor de indhentede data samtidigt viser der er et behov. Besigtigelserne fra 2015 er medtaget i trafiksikkerhedsplanen som skoleblade, hvor de enkelte ønsker fra skolen er givet. Skolebladene viser også om de trafikale tiltag er på de offentlige veje eller på skolens eget område. Se bilag 1. 13

14 Borgerhenvendelser Svendborg Kommune modtager løbende henvendelser fra borgere, politikere, virksomheder og institutioner, som ønsker tiltag på en strækning eller et sted, som kan være med til at højne trafiksikkerheden og nedsætte hastigheden. Henvendelserne bygger ofte på, at det er utrygt at færdes på stedet, eller at bilisterne kører alt for hurtigt på strækningen. Svendborg Kommune har samlet henvendelserne og har indarbejdet dem i trafiksikkerhedsplanens projektkatalog. Hvert år skal der foretages en prioritering af hvilke projekter, der skal gennemføres efter en sammenligning med ulykkesdata og hastighedsmålinger, så der ligesom ved skolevejene sættes ind, hvor data viser der er behov for et tiltag. Ovenstående indarbejdes i projektkataloget. Indsatser Midlerne til at opnå bedre trafiksikkerhed i Svendborg Kommune omfatter både fysiske tiltag på vejene og en række bløde indsatser. De bløde indsatser omfatter en bred vifte af tiltag som bl.a. kampagner, trafiksikkerhedspolitik, information, dialog samt samarbejde med eksterne aktører. Trafiksikkerhedsinspektion af strækninger I Svendborg Kommune er de registrerede trafikulykker spredt ud over vejnettet uden større koncentrationer, På grund af den meget spredte ulykkesforekomst er det vurderet, at traditionel ulykkesbekæmpelse med udpegning af ulykkesbelastede steder ikke kan bidrage væsentligt til at forbedre trafiksikkerheden. Derfor vil der blive foretaget trafiksikkerhedsinspektion af det kommunale vejnet over en 4 årig periode. Inspektionen vil fortrinsvist foretages udenfor byområder, og opdelingen over de 4 år vil ske ud fra en prioriteret rækkefølge: År 1: De veje, som har betydning for den gennemkørende eller kollektive trafik, eller har afgørende betydning for afvikling af den lokale nærtrafik. År 2: De veje, som har betydning for den lokale trafik. År 3 og 4: De veje, som har mindre betydning for afvikling af trafikken. Formålet med inspektionen vil være at mindske især antallet af eneulykker, ulykker med bløde trafik og ulykker sket i mørke/tusmørke. Inspektionen kan omhandle gennemgang af farlige sving, strækninger med faste genstande. Et sikkert sideområde (sikkerhedszone) er et areal udenfor kørebanen, som er fri for faste genstande og påkørselsfarlige genstande. Desuden er det udformet, så en bilist der kører udenfor kørebanen ikke vælter. Bredden af arealet afhænger af hastighedsbegrænsningen på strækningen. Ved en trafiksikkerhedsinspektionen af vejnettet er der muligt at lokalisere de faste genstande. Hastighederne er også en vigtig faktor i udpegningen af de enkelte strækninger og valg af løsning. 14

15 Trafiksikkerhedsinspektionen vil resultere i udarbejdelse af trafiksikkerhedsprojekter, som skal indgå i de årlige prioriteringer af trafiksikkerhed. Projektkatalog Som en del af trafiksikkerhedsplanen er der udarbejdet et projektkatalog, som viser de lokaliteter der er kommet frem dels ved cykelruteplanen, dels ved ulykkesanalysen, dels ved borgernes og skolernes indmeldinger om utrygge steder. Sammen med de trafiksikkerhedsprojekter, som er resultatet af trafikinspektionen, vil de indgå i de årlige prioriteringer af trafiksikkerhed. Kampagner Svendborg Kommune har allerede gennemført en række kampagner, der skal være med til at påvirke kommunens borgere til at ændre adfærd i trafikken. Indsatsen fortsætter i de kommende år og udbygges til også at dække indsatser i forhold til kommunens fokusområder på baggrund af ulykkesbilledet for kommunen. Der deltages i regionale og landsdækkende kampagner indenfor temaer som hastighed, spiritus, manglende sele- og hjelmbrug, manglende opmærksomhed, unge trafikanter og cyklisters brug af hjelm, lys og reflekser. Der udarbejdes særlige kampagner i forhold til specifikke indsatsområder. Trafikpolitik Offentlige og private virksomheder Ifølge Rådet For Sikker Trafik skyldes 90 % af ulykker menneskelige fejl. Samtidigt sker hver fjerde arbejdsulykke med døden til følge i trafikken, og næsten hver 3. fartbøde bliver skrevet til nogen, der kører for stærkt i arbejdstiden. Desuden kan der være mange penge at spare for den enkelte virksomhed, på antallet af skader på køretøjer, reparationer og energirigtig kørsel. På baggrund af ovenstående giver det god mening at indføre en trafikpolitik i virksomheden, især som transportvirksomhed og som virksomhed med medarbejdere, der kører meget, så adfærden i trafikken ændres. Trafikpolitikken for offentlige og private virksomheder kan indeholde klare regler for spirituskørsel, hastighedsovertrædelser, manglende selebrug, brug af mobiltelefon m.v. Skoler På baggrund af besigtigelserne ved skolerne i 2015 samt skolevejsanalysen fra 2012 ses det at en stor del af problematikkerne opstår på skolens eget areal, eller skyldes bilisters adfærd i forbindelse med at børn bliver kørt til og fra skole. Det er en problematik, som ikke kan løses ved hjælp af fysiske tiltag og kampagner på kommunens veje, men hvor tiltaget skal ske på skolen. Svendborg Kommune arbejder derfor for at alle skoler i kommunen, såvel offentlige som private laver en lokal trafikpolitik som følges op af en handlingsplan. Formålet er at ændre forældrenes, børnenes og lærernes adfærd. En trafikpolitik og handlingsplan er et godt redskab for skolen til at klarlægge og fastholde fokus på: Afvikling af morgentrafikken Parkering ved skolen 15

16 Den obligatoriske færdselsundervisning At forældre, lærere og de store elever er gode rollemodeller Information og dialog På kommunens hjemmeside vil der fortsat være mulighed for at læse om trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen. Hjemmesiden vil løbende blive ajourført i forhold til igangværende og kommende trafiksikkerhedsprojekter samt opfølgning på trafiksikkerhedsarbejdet. Svendborg Kommune har og vil til stadighed have stor fokus på at informere og inddrage de berørte borgerne inden de fysiske tiltag på vejene udføres, så der opnås en god dialog og forståelse for tiltagene. Samarbejde Der er etableret en bred vifte af eksterne samarbejdsrelationer som vil være med til at videreudvikle og fremme trafiksikkerheden i Svendborg Kommune. De eksterne samarbejdspartnere involveres i de enkelte tiltag i forhold til deres viden og kompetencer indenfor de enkelte fokusområder. Det er med til at opnå en større viden indenfor de specifikke områder som samarbejdspartnerne arbejder med, samtidigt er det med til at kvalificere de valgte løsninger. Af eksterne samarbejdsrelationer kan nævnes: Rådet for sikker trafik Vejdirektoratet Fyns Politi Skolerne Kommunens trafiksikkerhedsråd, som er sammensat af repræsentanter fra bl.a. Dansk Cyklistforbundet, Dansk Handicaporganisation, Ungdomsuddannelserne, Erhvervsrådet og Ældrerådet. Ud over de eksterne samarbejdspartnere, er der også et internt netværk i kommunen som ligeledes supplerer med viden indenfor de enkelte områder og koordinerer projekter i kommunen indenfor enkelte fagområder. Fysisk planlægning Trafiksikkerheden skal tænkes ind i den fysiske planlægning. Det betyder, at lokalplaner, by- og erhvervsudviklingsplaner m.v. vil blive vurderet trafiksikkerhedsmæssigt. Denne gennemgang skal fx sikre, at trafikarealerne bliver trafiksikkerhedsvurderet med henblik på valg af rigtige krydstyper og adgange til det overordnede vejnet de rigtige steder. Ved skoleflytninger og skoledistriktsændringer skal der sørges for sikre skoleveje. Hastighedsplanlægning Flere undersøgelser har vist, at der er tæt sammenhæng mellem trafiksikkerhed og hastighed; jo højere hastighed, des større er risikoen for, at der sker en ulykke, og des højere er skadesgraden, når der sker ulykker. At få reduceret hastigheden er altså vigtigt for at mindske alvorligheden af de trafikulykker som sker. Mange trafikanter har en idé om, at kører de med 5-10 km/t over den tilladte hastighedsgrænse, så har det ikke den store betydning for trafiksikkerhed og trafikulykkesrisiko. Det er en fejlvurdering fra trafikanternes side. Høj hastighed er faktisk et af de største trafiksikkerhedsmæssige problemer, både med hen- 16

17 syn til trafikulykker, men samtidig også i forhold til tryghed. Kommunen vil arbejde for at sænke hastighederne på de kommunale veje. Det skal ske ved en kombineret indsats af differentierede hastighedsgrænser og fysiske foranstaltninger samt ikke mindst via kampagner og kontrol i samarbejde med politiet. Ydermere bør der udarbejdes en strategi, hvor der ses på vejens udformning i forhold til den tilladte hastighed. Via kampagner og kontrol er det målet, at få skabt en accept af, at hastighedsgrænserne skal overholdes. Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan bruges i specielle tilfælde, men en generel hastighedssænkning med effektiv virkning opnås først den dag, hvor trafikanternes holdning ændres radikalt. Sortpletscreening Hvert år vil der blive gennemført en screening af, hvor der sker flest ulykker på vejnettet. I forlængelse af denne screening, vil der blive udarbejdet analyser for de mest ulykkesbelastede lokaliteter. Dette skal sikre, at kommunens ressourcer hele tiden anvendes der, hvor der fås mest mulig trafiksikkerhed for pengene. Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig trafiksikkerhedsvurdering af vejprojekter. Formålet er at gøre nye og ombyggede veje så sikre som muligt inden de anlægges og inden ulykkerne sker. Dette skal sikre, at vejanlæggene lever på til den nyeste viden indenfor trafiksikkerhed. Der vil blive gennemført trafiksikkerhedsrevision på relevante projekter. Det gælder fx større vejprojekter eller projekter, der omfatter komplekse trafikale problemstillinger. Drift og vedligeholdelse Vejnettet bliver løbende gennemgået med henblik på at sikre: at afmærkningen er synlig og i tråd med vejreglernes anbefalinger at belægningerne ikke er nedslidte / nedbrudte at der ikke er høje kanter mellem kørebane og rabat langs kommunens veje at sikre vejafvandingen fungerer 17