[Skriv titlen på dokumentet]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[Skriv titlen på dokumentet]"

Transkript

1 [Skriv firmaets navn] [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] MortenFyhn [Vælg en dato]

2 Resume Dette bachelorprojekt som er udarbejdet på socialrådgiveruddannelsen på University College Syddanmark, har fokus på integreringen af borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler på arbejdsmarkedet. Dette bachelorprojekt har til hensigt, at undersøge det tværsektorielle samarbejde mellem jobcenter og behandlingshjem, betydningen af en helhedsorienteret indsats og medinddragelsens betydning. Undersøgelsen foregår på x behandlingshjem som arbejder mod, at gøre borgerne stoffri og på x jobcenter som sigter mod, at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Bachelorprojektet er baseret på fænomenologiske kvalitative forskningsinterview og derefter analyseret og meningsfortolket ud fra et hermeneutisk videnskabssyn. Der er blevet foretaget 4 interviews i forhold til denne opgave. Først med 3 professionelle såsom en socialrådgiver på x behandlingshjem og 2 socialrådgivere på x jobcenter. Derefter er der blevet fortaget 2 borgerinterviews, et med en der er kommet tilbage på arbejdsmarkedet og et med en som ikke er. Derudover har vi indsamlet anden relevant empiri i form af blandt andet forskningsrapporter udarbejdet af henholdsvis sundhedsstyrelsen og SFI, samt litteratur fra både Socialstyrelsen og servicestyrelsen. I analysen har vi benyttet os af Aaron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng, Søren Hertz bio- psyko- sociale model, Empowerment, brugerinddragelse og Axel Honneths teori omkring anerkendelse. Disse teorier har skullet sikre en forståelse af de processer som borgerne gennemgår i forbindelse med afslutningen af sin behandling og tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at borgeren er i centrum i hele forløbet og at der bliver set på alle borgerens problematikker, for at en forandring i borgerens livssituation skal lykkes. Både behandlingen og indsatsen på jobcenteret skal støtte op om og motivere borgeren i processen fra behandling til arbejdsmarkedet, men det er også væsentligt at man sikre, at borgeren selv tager del i det, for at det bliver til en sund udvikling, som kan holdes på sigt. Vi kan konstatere, at det tværsektorielle samarbejde mellem jobcenteret og behandlingshjemmet, en helhedsorienteret indsats og større inddragelse af borgeren i denne proces er forudsætninger for det sociale arbejde med borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler. Det er også væsentligt for, at borgeren efter endt behandling kan forblive stoffri. 1

3 Indhold Resume... 1 Indledning... 5 Problemstilling... 7 Problemformulering... 8 Undersøgelsesspørgsmål... 8 Begrebsafklaring... 8 Tværsektorielt samarbejde... 8 Stofmisbrug... 9 Helhedssyn... 9 Helhedsorienteret... 9 Medinddragelse Beskæftigelsesrettet indsats Kordineret indsats Afgrænsning af genstandsfelt Målgruppen Det sociale problem Det sociale arbejde Behandlingshjem Jobcenter Forforståelsen Vores forforståelse Videnskabsteoretisk tilgang Fænomenologisk Hermeneutisk Den hermeneutiske spiral Præsentation af mest brugt empiri Metodevalg Kvales 7 stadier Tematisering Design Interview Transskription

4 Analyse Verifikation Rapportering Etiske overvejelser inden og under interviews Udvælgelse af interviewpersoner Baggrund for kriterierne Præsentation af interviewpersoner Interviewperson Interviewperson 2 og Interviewperson Interviewperson Teoriafsnit Aaron Antonovsky Søren Hertz Axel Honneth Empowerment Analyse og meningsfortolking Undersøgelsesspørgsmål Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsesspørgsmål Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion undersøgelsesspørgsmål Konklusion Verifikation Reliabilitet Validitet Generaliserbarhed Metodisk- og teoretisk refleksioner Perspektivering

5 Litteraturliste Bilag 1 Interviewguide behandlingshjem Bilag 2 Transskribering af interview med behandlingshjem Bilag 3- Interviewguide jobcenter Bilag 4 Transskribering af interview med jobcenter Bilag 5 interviewguide borger Bilag 6 Transskribering af interview med borger Bilag 7 Interviewguide borger Bilag 8 Transskribering af interview med borger Bilag 9 Lovstof

6 Indledning Socialt arbejde handler om, at forstå og forsøge at løse sociale problemer. Sociale problemer, som gør det besværligt for den enkelte borger, at tage vare på sig selv og sin familie. Et af de redskaber der gør det lettere for professionelle at se, forstå og forsøge at løse disse sociale problemer, er ved hjælp af helhedssynet. Helhedssynet gør det muligt, at se hele vejen rundt om borgeren og dermed få øje på problematikker der medvirker til, at borgeren har sociale problemer og hvilke ressourcer borgeren besidder, for at kunne komme ud af disse. For at man bedst muligt får belyst disse problemstillinger, er det væsentligt, at man arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv. (Ejrnæs og Guldager, 2014) Når en indsats for en borger med et problematisk forbrug af rusmidler eller alkohol skal iværksættes, er det væsentligt, at det sker ud fra et helhedsorienteret perspektiv og at den samlede indsats koordineres i én social handleplan for at en positiv forandring kan fastholdes. Dette vil ofte kræve en tværfaglig og tværsektoriel indsats. Sådan et samarbejde spiller en afgørende rolle i en helhedsorienteret indsats overfor borgere med et problematisk forbrug af rusmidler eller alkohol (Lauridsen, Kronbæk og Lundsberg, 2010). Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark angiver, at en stor del af borgere med et problematisk forbrug af rusmidler oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig hjælp til bearbejdelsen af deres ofte komplicerede problemstillinger. På trods af dette, viser undersøgelsen, at samarbejdet mellem de forskellige instanser opleves positivt, men undersøgelsen viser også at samarbejdet mellem jobcentrene og behandlingsstederne er udfordret af, at jobcentene ofte ikke har mulighed for, at tage at tage et tilstrækkeligt hensyn til borgerens livssituation (Lauridsen, Kronbæk og Lundsberg, 2010). Borgere med et problematisk forbrug af rusmidler, bliver betegnet som socialt udsatte, da de har en del sociale problemstillinger, som både kan være psykiske og fysiske. Op imod % af borgere med et stofmisbrug har endvidere en psykisk lidelse, mens de fysiske problemstillinger består af bolig, økonomi, familie og beskæftigelse. Dette ses bl.a. ved at der er kommet færre i beskæftigelse siden I 2008 kom 17 % af borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler i beskæftigelse efter endt behandling (servicestyrelsen, 2010) dette tal var i 2014 faldet til 10 % (Sundhedsstyrelsen, 2014). 5

7 Der er de seneste år blevet indført nye reformer på det sociale område i Danmark. De to mest betydningsfulde, er førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen. Det er reformer, som har lavet ændringer for borgere og givet anledning til omstrukturering i kommunerne. Reformernes hensigt er, at sikre borgerne grundigere tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Disse reformer skulle gerne resultere i højere frekvens af beskæftigelse eller uddannelse for borgere. Alle indsatser skal have perspektiv mod beskæftigelse, samtidig skal borgere have en parallel indsats, der målrettes eventuelle sociale og sundhedsmæssige problemer, f.eks. bolig, økonomi, fysiske- og psykiske problemer. Som en del af reformen blev der indført de såkaldte ressourceforløb, som skulle bidrage til at udvikle borgeres arbejdsevne gennem en helhedsorienteret indsats. Planen var at der i 2013, skulle iværksættes ressourceforløb, til trods for dette blev ca. kun en tiendedel af dette nået. Regeringen vil have øget fokus på borgere med et problematisk forbrug af rusmidler mulighed for, at komme ud af deres misbrug. Alle borgere med et problematisk forbrug af rusmidler, skal derfor have en mere effektiv og virkningsfuld socialmisbrugsbehandling. Andelen af borgere, der afslutter deres misbrugsbehandling som stoffri eller med reduktion i stofmisbruget, har siden 2008 været 33%. Derfor har regering sat et mål om, at denne andel frem mod 2020 skal stige og udgøre mindst 50%. Opnåelse af målet forudsætter, at kommunerne har fokus på høj kvalitet og effektivitet i den sociale stofmisbrugsbehandling. Regeringens stofmisbrugspakke som blev vedtaget i efteråret 2012 skal understøtte kommunernes arbejde og sikre en høj kvalitet i den enkelte borgers behandling. Samtidig skal borgerens handleplan sikre, at der er en langsigtet rettesnor for den hjælp og støtte, den enkelte borger får før, under og efter behandlingen. Derudover skal kommunerne sætte ind med en forebyggende sundhedsmæssige og sociale tilbud for de allermest udsatte borgere (Regeringen/Social-, Børne- og Integrationsministeriet, 2013, s. 24). Stofmisbrugspakken Regeringen lancerede i oktober 2012, afsatte i alt 103 mio. kr. over de kommende år til at udmønte pakkens 10 konkrete initiativer. Disse initiativer skulle samlet bidrage til, at løfte kvaliteten af den socialmisbrugsbehandling gennem viden og metoder, som har en dokumenteret effekt overfor borgerne. Samtidig er formålet at sikre øget fokus på den 6

8 helhedsorienteret indsats overfor borgere med et problematisk forbrug af rusmidler (Regeringen/Social-, Børne- og Integrationsministeriet, 2013, s. 24). Problemstilling Borgere med et problematisk forbrug af rusmidler, er enten fysisk eller psykisk afhængig af et eller flere rusmidler. Der skønnes at være omkring borgere med et problematisk forbrug af rusmidler i Danmark, jf. Rapporten; Narkotikasituationen i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2014). I 1996 var dette tal , hvilket vil sige, der har været en stigning på 38,5%. Tal fra 2011 viser, at knap borgere med et problematisk forbrug af rusmidler var registeret i behandling, heraf var omkring de i substitutionsbehandling, I 2013 gennemførte ca. 49% af borgere med problematisk forbrug af rusmidler, et behandlingsforløb som planlagt. Borgere der er i behandling for deres forbrug af rusmidler, har ofte problemer med hhv. økonomi, beskæftigelse, bolig og familie. En stor del af borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, er på overførselsindkomster, mens kun 10 % er i beskæftigelse efter endt behandling i 2014, hvor der i 2008 kom 17 % i beskæftigelse (Servicestyrelsen 2010). Omkring halvdelen er enten på dagpenge eller kontanthjælp. Kun 53 % har bolig, 48 % er kriminelle, Ca. 65 % er enlige, 26 % har færdiggjort en uddannelse ud over folkeskolen, mens 8 % har forladt folkeskolen før afgangseksamen i 9. klasse. På denne baggrund har mange borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, ringe grundlæggende skolekundskaber når de forlader skolen end gennemsnittet. 60 % har dårligt helbred, og 80 % af dem i behandling havde psykiske sygdomme. Dette tegner et billede af at der er rigtig mange faktorer der spiller ind for, at give borgere med et problematisk forbrug af rusmidler de bedste forudsætninger (Socialstyrelsen, 2013) Et centralt element i indsatsen, for udsatte borgere med komplekse problemer, er helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af foranstaltninger og sektorer. Dette kan medvirke til, at indsatsen kan forebygge en forværring af de sociale og personlige problemer, for den enkelte borger. Vi har oplevelsen af, at der er forskel på hvilke indsatser de forskellige kommuner gør brug af, når de arbejder med borgere som har et tidligere problematisk forbrug af rusmidler og vi er derfor interesseret i, at se hvilken betydning det har for borgernes fremtidige forudsætninger. Ydermere tænker vi, at det kan være et problematisk ståsted for borgere efter endt behandling, da behandling er under serviceloven, og beskæftigelse er under lov om aktiv beskæftigelse, Dette kan være problematisk for borgere med 7

9 et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, at navigere rundt i. Vi vil derfor ind og undersøge om x behandlingshjem, har beskæftigelsesrettede indsatser i behandlingen for borgere med et problematisk forbrug af rusmidler, ligeledes hvilke socialfaglige indsatser jobcentret på x kommune, har efter endt behandling til borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler. Ydermere vil vi gerne se på det, at arbejde tværsektorielt, og hvilken betydning har det for borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, at blive inddraget i dette samarbejde har det betydning for borgerens muligheder for beskæftigelse. Problemformulering Hvilken betydning har det tværsektorielle samarbejde mellem jobcenteret i x kommune og behandlingsinstitution i x kommune, for at borgere med et tidligere misbrug får en koordineret og helhedsorienteret indsats med mål som beskæftigelse? Undersøgelsesspørgsmål Hvilken betydning har det tværsektorielle samarbejde for borgerens oplevelse af sammenhæng i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter endt behandling? Hvilken betydning har det for borgeren at socialrådgiverene arbejder helhedsorienteret? Hvilken betydning har det for borgerens forløb, at blive inddraget? Begrebsafklaring Vi i dette afsnit forsøge, at redegøre for forståelsen af de relevante begreber, vi har anvendt i vores problemformulering og som derved også danner grundlag for vores bachelorprojekt. Tværsektorielt samarbejde Der er tale om tværsektorielt samarbejde, når f.eks. flere sektorer, afdelinger eller forvaltninger arbejder sammen i forhold til en kommunal indsats (f.eks. på ungeområdet) eller sammen udarbejder en strategi eller en politik for indsatsen på et bestemt område (f.eks. en ungdomspolitik). (Undervisningsministeriet, 2002). Hvilket i vores bachelorprojekt vil sige det samarbejde mellem jobcenteret og behandlingsinstitutionen. I vores tilfælde vil det ofte være et tværfagligt samarbejdet der foregår på tværs af sektorerne. 8

10 Stofmisbrug Sundhedsstyrelsen beskriver et misbrug på følgende måde: At have et misbrug vil sige at have vedvarende, skadeligt brug af psykoaktive stoffer så som alkohol, hash, kokain, heroin m.fl. Psykoaktive stoffer er midler, der ændrer ens sindstilstand. Skaderne kan både være fysiske (fx lungesygdomme), psykiske (dårlig hukommelse, depressioner) og sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien, tab af venner). Misbrug kommer ikke fra den ene dag til den anden, men udvikles over et stykke tid, hvor personen bruger et eller flere af de psykoaktive stoffer oftere og oftere og i større og større mængder tit til trods for pinlige situationer og andres protester (Sundhedsstyrelsen, u.å. Dette vil sige at det ikke blot er et fysisk eller psykisk problem, men også et socialt og at der er mange faktorer der spiller ind når man ser på et misbrug. Hvilket også vil sige, at de forskellige faktorer påvirker hinanden og man ikke bare kan kigge på enten det fysiske, psykiske eller sociale men er nødt til at se borgeren og misbruget som en helhed. Helhedssyn Helhedssyn er for relations professionerne, hvilket vil sige, at det er professioner, der arbejder med mennesker gennem relationer, som eksempelvis socialrådgivere m.v. Karakteristisk for disse fagpersoner er, at de professionelt arbejder med forhold, der sigter mod at sikre eller udvikle menneskers somatiske, sociale og psykiske sundhed og velbefindende eller mod at forebygge, at der opstår sociale, psykiske eller helbredsmæssige problemer. Da mennesker med sociale eller sundhedsmæssige problemer påvirkes af mange forskellige forhold, kan indsatsen blive meget enesporet hvis man ikke benytter sig af helhedssyn. Ofte når man benytter sig af helhedssyn kræver det et tværfagligt/tværsektorielt koordineret samarbejde (Ejrnæs, Gregersen, Johnsen, Lykke, Reventlow og Stougaard, 2012, s ) Helhedsorienteret indsats Jf. 18a i lov om aktiv beskæftigelse er en person, der er omfattet af 2, nr. 3 eller 13, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164698). Dette vil sige at vores 9

11 målgruppe, er berettiget til, at få en helhedsorienteret indsats, på tværs af de kommunale forvaltninger. Borgere med et problematisk forbrug af rusmidlers problemstillinger, kræver især en helhedsorienteret og koordineret indsats, da der er tale om komplekse problemstillinger. Paradoksalt nok, har borgere med et problematisk forbrug af rusmidler, ofte ringe kontakt til det offentlige (Socialt udsatte, 2006, Servicestyrelsen 2007). Medinddragelse Begrebet medinddragelse, også kaldet for brugerinddragelse og kan ifølge rapporten veje til reelt medborgerskab udarbejdet af servicestyrelsen differentieres i fire underkategorier som er, selvbestemmelse, medbestemmelse, brugerindflydelse og brugerinddragelse. Overordnet kan man skitsere, at medborgerskab og selvbestemmelse er fundamentale rettigheder som vi har, som borger, altså rettigheder vi alle i samfundet besidder. Hvorimod brugerinddragelse og brugerindflydelse er begreber som er opstået indenfor den offentlige sektor, som finder sted når en borger bliver bruger af det offentlige system (Holmskov og Skov, 2007, s.19). Retssikkerhedsloven: Denne lov sikrer, at man skaber retssikkerhed for borgeren. Retssikkerhedsloven 4 siger; Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163342) Vi vil i dette bachelorprojekt benytte os af brugerinddragelse og medinddragelse. Brugerinddragelse hentyder til en borger, der er bruger af en offentlig ydelse, hvorimod medinddragelse henviser til en fundamental rettighed som alle borgere har. Derudover indeholder begrebet medinddragelse også nogle flere aspekter, såsom delagtiggørelse i sagens forløb, respekt for borgerens ekspertviden i eget liv, borgerens medindflydelse i egen sag, et samarbejde mellem borger og system, og sidst men ikke mindst en anerkendelse af borgerens ressourcer. 10

12 Beskæftigelsesrettet indsats Beskæftigelsesrettet indsats består i, at de ledige oplever at få en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, som kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse (http://star.dk/da/indsatser- og- ordninger/jobrettede- samtaler.aspx). Kordineret indsats "koordinering er dokumenteret særligt betydningsfuldt for ydelsens kvalitet og produktivitet i arbejdsprocesser, der er præget af gensidig afhængighed i opgaveløsningen (min opgaveløsning påvirker din opgaveløsning), gerne med en høj grad af uforudsigelig i opgaveløsningen og et vist tidspres. Den tilbyder et veldokumentret bud på hvad vi skal arbejde med for at skabe løsningen på en række modsatrettede krav. Et såkaldt wicked problem : Producér mere! Servicér flere. Brug færre penge! Øg kvaliteten! Øg arbejdsglæden! Og gør det på en og sammen tid (http://www.fairproces.dk/wp- content/uploads/2012/12/relationel- koordinering_en- teoretisk- introduktion- Version- 21- december_header- Fair- proces.pdf). Afgrænsning af genstandsfelt Målgruppen I 2013, var der ca. 49 % borgere i Danmark der gennemførte et behandlingsforløb. Gennemsnitsalderen for dem der gennemførte en behandling lå i 2013, på 32,6 år. I vores opgave, ønsker vi, at fokusere på de borgere der hvert år gennemfører en behandling, for at se hvilke indsatser behandlingshjem, og kommuner kan tilbyde. Vi vil have fokus på den gruppe, som overgår fra serviceloven til lov om aktiv beskæftigelse. Afgrænsning af målgruppen: - Borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler - Borgere der er tilknyttet jobcenteret og har brug for en tværsektoriel indsats - Borgere der er i aldersgruppen over 30 år. 11

13 Det sociale problem Borgere der er i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler, har ofte også andre problematikker. Dette kan være problemer i forhold til både det fysiske, men også det psykiske % af borgere med et problematisk forbrug af rusmidler lider af en psykisk lidelse. Derudover er der mange i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler, der har problemer med hhv. bolig, beskæftigelse, familie/generelt netværk og økonomi. Vi vil i vores bacheloropgave fokusere på problematikkerne omkring beskæftigelse. Men ved også, at de andre problematikker har betydning for deres muligheder for beskæftigelse, vi skelner ikke mellem disse problematikker, da man må antage at borgerne har lige krav på retmæssig behandling. Det sociale arbejde Vi er interesseret i, at se hvilke indsatser der bliver sat i værk for borgere efter endt behandling. Det er på baggrund af, at det er essensen for borgeres fremtidige forudsætninger. Vi forestiller os, at der er mange borgere, der sidder fast imellem serviceloven og beskæftigelsesloven. Det er derfor interessant, at se på hvordan man arbejder tværsektorielt. Borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler har, jf. loven, ret til en kordineret sagsbehandling. Dette er for, at sikre en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og kordineret. Vi vil undersøge hvordan socialrådgivere kordinere dette, og hvor meget borgere bliver inddraget. Vi ved, at denne målgruppe skal tilbydes en handleplan, og vi tænker dette er et godt redskab, da handleplanen er helhedsorienteret og man derved får overblik over de problematikker borgere sidder med. Ydermere er det et godt redskab for at inddrage borgere, vi vil derfor se på hvor meget det bliver brugt og hvilken effekt det har. Vi ønsker at belyse socialrådgivernes fokus på indsatser, det tværsektorielle arbejde, medinddragelse og tværfagligt arbejde. Ydermere vil vi fremhæve socialrådgivernes arbejde på et behandlingshjem. Der udover, vil vi også se på problematikker med et samarbejde mellem privat og kommunalt regi. Behandlingshjem X behandlingshjem er en privat døgn institution som er en 108 i SEL, for borgere med et problematisk forbrug af enten stof- eller alkohol. Borgerne bliver henvist til behandlingshjemmet af misbrugscenteret efter en 101 i SEL, hvilket også vil sige, at det er misbrugscenteret der betaler for opholdet og derfor også dem der afgør hvor længe borgeren skal være der. Borgeren har også en egenbetaling, som bliver beregnet individuelt ud fra borgerens økonomi. 12

14 X behandlingshjem tilbyder både døgnbehandling og efterbehandling. Efterbehandling er for de borgere som har gennemført døgnbehandlingen. Dette er en udslusning til at skulle ud og bo selv og derved også klare sig selv. Efterbehandlingen foregår på x behandlingshjems udslusningsboliger, hvor borgerne så bor i udslusningsboligen og samtidig deltager i dagsprogrammet på behandlingshjemmet. Målet for borgeren på behandlingshjemmet er, at gøre dem stoffri, hvilket x behandlingshjem gør ud fra Cenaps- modellen, som er udarbejdet af Gorski 1. Denne model er baseret på en bio- psyko- social model, hvilket vil sige, at x behandlingshjem kigger på de problematikker indenfor disse 3 komponenter og arbejder med de problemstiller borgeren måtte havde indenfor disse. Jobcenter På x jobcenter er der ikke en afdeling, kun for borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, de er under den målgruppe der hedder, borgere der er aktivitetsparate og på uddannelseshjælp med aktivitetstillæg. I den gruppe er der borgere med problemer ud over ledighed, men også borgere som ikke kan starte op på en uddannelse inden for 1 år. Det vil sige, at det er borgere med sociale problemer, både fysiske og psykiske og derfor er borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler herunder. Det er borgere som er over- og under 30 år. I øjeblikket er der ca. 10 % i denne gruppe som har haft et problematisk forbrug af rusmidler. Jobcenteret arbejder kun med beskæftigelsesloven, hvor serviceloven falder under social og handicap, visitation til behandling sker derfor gennem dem. I denne kommune har de ikke noget misbrugscenter, så der visiterer de til et misbrugscenter i anden kommune. Målet for denne gruppe er altid, at få borgeren hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. 1 Terence T. Gorski er psykolog, sociolog og forfatter, som er mest kendt for at have opfundet CENAPS- modellen, Gorski beskæftiger sig primært med misbrug. 13

15 Forforståelsen Gennem forforståelsen sigtes til at vi ikke bare opfatter virkeligheden gennem vores sanser, da de tilsyneladende rene sanseindtryk rummer en portion tolkning. Forforståelsen præger i højere grad end vi tænker over vores måde at se virkeligheden på (Thurèn, 2009, s. 66). Vores forforståelse Igennem socialrådgiveruddannelsen er hele problematikken omkring borgere med et problematisk forbrug af rusmidler og deres individuelle problematikker blevet diskuteret på både samfunds- og individniveau, samt hele problematikken omkring, at få borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Derudover har vi haft meget på vores studie omkring helhedssyn og helhedsorienteret indsats. Da vi indledte vores bachelorprojekt omkring denne problematik, både med målgruppen og den helhedsorienterede indsats, var vores forforståelse præget af vores egne oplevelser fra vores egne praktikforløb. Den ene af os, var i praktik på misbrugsområdet og den anden på beskæftigelse. Vi havde derfor hver en forforståelse for hvordan de arbejdede i den anden sektor. Vi vælger i dette projekt at tilsidesætte vores forforståelse, og vil ud fra vores informanters fortællinger danne os en ny forståelseshorisont. Videnskabsteoretisk tilgang Vi har i vores bachelorprojekt taget udgangspunkt i både den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. For at illustrere vores tankegang, har vi valgt at benytte os af den hermeneutiske spiral. For at få en bedre forståelse af disse tilgange, har vi valgt at få klarlagt hvornår vi benytter os af de forskellige. Fænomenologisk Vi vil i vores interview arbejde ud fra den fænomenologiske tilgang. Vi vil igennem vores interviews forsøge at få både socialrådgivernes og borgerens oplevelser belyst, som vi vil benytte os af i vores analyse. I det fænomenologiske fokuserer man på, hvordan verden (begivenheder og fænomener) fremstår for det enkelte individ, uden forskerens forforståelse af fænomenet spiller ind på forståelsen (Thurèn, 2009, s. 104). Hvilket vil sige, at vi i vores interview ikke tolker på de oplevelser socialrådgiverne og borgeren har, men i stedet lytter til deres opfattelse og oplevelse af en situation, og derefter tolker på besvarelserne ved udarbejdelsen af analysen. 14

16 Hermeneutisk Vi har i vores meningsfortolkning, valgt at tage udgangspunkt i det hermeneutiske perspektiv. Hvilket vil sige at efter endt interview med socialrådgiverne, som er foretaget ud fra den fænomenlogiske tilgang, ønsker vi, at forstå vores interviews ud fra den sammenhæng de indgår i, såsom organisatorisk og politisk. Ligeledes ønsker vi i vores interview med borgeren, som også bliver foretaget ud fra en fænomenologisk tilgang, at forstå borgerens oplevelse og borgerens egen forståelse af tidligere situation og mødet med både jobcenter, behandlingshjem og arbejdsmarkedet. Vi vil forsøge at nærme os deres udgangspunkt, ved at spørge ind til borgerens liv og herigennem få en større forståelse af den helhed personens problematik indgår i. Hermeneutikken tager udgangspunkt i en vigtig erkendelseskilde ud over de fem sanser og den logiske analyse, nemlig indfølingen eller empatien. Hermeneutik går ud på at forstå og ikke bare forstandsmæssigt begribe (Thurèn, 2009, s. 104). Den hermeneutiske spiral For at illustrere vores hermeneutiske tankegang har vi valgt at benyttet os af den hermeneutiske spiral. Når vi skal forstå noget nyt i vores eksempel er det, det vi har fået fortalt i vores interview - begynder man ikke fra bar bund. Man bruger den viden, vi allerede har (forforståelse), til at fortolke, hvad der sker i interviewet. På den måde er en fortolkning hele tiden et møde mellem dig og det, du opfatter. Vi benytter os af denne tilgang når vi efter et interview, vi forstå hvad der skete i interviewet. I den hermeneutiske spiral, er det, at man hele tiden forstår dele af interviewet og derefter fortolker på det. Det er denne tilgang vi ønsker, at benytte os af i vores analyse del. Ved at benytte os af dette, sikre man sig, at man ser det hele som en helhed (Ebdrup, u.å.). Præsentation af mest brugt empiri Mennesker med et stofmisbrug - sociale indsatser der virker, Socialstyrelsen, 2013 Den første rapport vi har valgt at tage afsæt i er, Mennesker med et stofmisbrug - sociale indsatser der virker. Vi har valgt, at benytte os af denne rapport, for at få en bedre forståelse af, 15

17 hvordan behandlingsforløbene ser ud, for borgerne. Derudover har de taget udgangspunkt i problemstillinger, borgere med et misbrugsproblem ofte har og hvor stor en andel af borgerne, der har disse problemstillinger. Denne rapport er ikke en egentlig systematisk forskningsrapport, da den er bygget på eksisterende forskningsoversigter og undersøgelser, primært danris STOF og Narkotikasituationen i Danmark. De har i rapporten selv udvalgt den viden, de mente passede bedst i forhold til målgruppen og de indsatser, de ønskede at undersøge. Rapporten er kvalitetssikret af en uafhængig forsker. Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Servicestyrelsen, Den anden rapport er; "Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv". Vi har valgt at benytte os af denne, for at få en bedre forståelse af, de sociale problemer der er knyttet til en borgere med et misbrug og ydermere hvilke tilbud der kan være relevante, enten i forhold til misbruget eller de sociale problemstillinger der danner baggrund for misbruget eller som er en følger af et mange årig misbrug. Denne rapport er heller ikke en egentlig systematisk forskningsrapport, da denne også er bygget på andre forskningsoversigter og undersøgelser. De har blandt andet brugt sundhedsstyrelsen, lovgivningen mv. Vi anser både servicestyrelsen og socialstyrelsen som værende to vigtige aktører i Danmark i forhold til, at belyse og analysere sociale problemstillinger og forhold. Narkotikasituationen i Danmark, sundhedsstyrelsen, Den tredje rapport er; Narkotikasituationen i Danmark. Rapportens formål er sundhedsfagligt, men de kigger også på andre problemstillinger borgere med et misbrug kunne have. Vi får de nyeste tal indenfor misbrugsområdet og kan få en bedre forståelse af udviklingen af borgere med et misbrug og de problematikker de måtte have. Vi har valgt denne rapport for at få de nyeste tal på området og for at se udviklingen. Sundhedsstyrelsen laver hvert år sådan en undersøgelse på området. Alle disse rapporter er udarbejdet ud fra empiriske undersøgelser, dvs. de er udarbejdet ud fra undersøgelser af virkeligheden igennem de kvantitative metoder. 16

18 Metodevalg Vi har valgt, at tage udgangspunkt i det kvalitative forskningsinterview, for at belyse vores problemformulering og vil på denne måde opsamle viden til brug i bachelorprojektet. Steinar Kvale skriver om forskningsinterview: Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersoners synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser. Afdække deres livsverden forud for videnskabelig forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Vi vil på denne måde få indsigt i interviewpersonernes egne oplevelser og analysere ud fra det. Vi valgte at lave vores interviewguide ud fra vores undersøgelsesspørgsmål, så det kunne danne grundlag for interviewet. Denne måde kaldes for et semistruktureret interview. Steinar Kvale skriver om semistruktureret interview: Et semistruktureret livsverdensinterview forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. Denne form for interview søger at indhente beskrivelser af interviewpersonernes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Det nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik; det er semistruktureret ( ) Det udføres i overensstemmelse med en interviewguide, der fokuserer på bestemte emner, og som kan rumme forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45). I bachelorprojektet har vi valgt at tage udgangspunkt i Steinar Kvales syv faser af en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 119). Faserne har været med at strukturere bachelorprojektet. Kvales 7 stadier I det følgende vil vi redegøre for, hvordan vi har anvendt Steinar Kvales 7 stadier i undersøgelsen. Tematisering Vores formål med undersøgelsen er, at se hvilken betydning det tværsektorielle samarbejde har for borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler. Derudover vil vi finde ud af, hvorvidt socialrådgiverne anser et tværsektorielt samarbejde som medvirkende til, at forøge 17

19 borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidlers forudsætninger for beskæftigelse. Forud for vores interviews, havde vi indsamlet viden igennem forskningsrapporter fra Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og forskellige hjemmesider. Vores viden har vi derefter benyttet i problemstillingen, problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene. Design Da vi vil have forskellige perspektiver af et samarbejde, valgte vi at tage fat i et behandlingshjem og derefter et jobcenter, begge steder havde socialrådgivere ansat. Det blev arrangeret, at vi kunne sidde i et lukket lokale, så vi kunne være uforstyrrede. Forud for interviewene præsenterede vi os for hinanden, så præsentationerne ikke blev optaget, og vi derfor kunne holde interviewene anonyme. Vi startede interviewene med en kort briefing af interviewets formål, optagelsen og hvad det skulle bruges til. Interviewpersonerne gav mundtligt samtykke til brug af optagelsen, dog med anonymisering som garanti. Interviewpersonerne har fået muligheden for at modtage bachelorprojektet, når det er færdigt. Interview Vi havde udformet interviewguides til interviewpersonerne og havde valgt, at sende det på forhånd til det ene sted, og medbringe det til det andet sted. Det betød, at det ene sted kunne de forberede sig inden interviewet. Det gav os nogle erfaringer i forhold til hvordan vi vil interviewe borgerne, og valgte derefter at medbringe interviewguiden til interview med borgerne. Vi har valgt en semistruktureret kvalitativ interviewform, for få besvaret nogle faste spørgsmål, det giver os mulighed for, at få en god beskrivelse af deres oplevelse, og på den måde kunne følge op på besvarelserne og få udvidet vores viden. Interviewguiden blev også udformet som et godt redskab til at holde samtalen på emnet, men også en hjælp hvis samtalen skulle gå i stå. Vi er bevidste om, at det kan være en ulempe, at vælge interviewpersoner, som man har et kenskab til på forhånd, derfor valgte vi, at det var den som ikke havde kendskab til vores interviewperson, som foretog interviewet, mens den anden tog notater. Dette var et bevidst valg fra vores side, da vi var klar over, at det var den måde vi kunne sikre det mest brugbare interview. Transskription Steinar Kvale skriver om optagelse af interview Den almindelige måde at registrere interview på i dag er ved hjælp af en båndoptager, der giver intervieweren frihed til at koncentrere sig om 18

20 interviewets emne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 201). Da det er en del af bachelorprojektet, at dokumentere interviews, valgte vi at tage denne metode til os, da vi kunne se muligheden for at koncentrere os om selve interviewet, og holde fokus på indholdet fra interviewpersonerne. Metoden ville også give os et bedre overblik når vi skulle lave analyse. Transskribering er en lang proces, og meget tidskrævende, derfor startede vi med at vælge denne metode fra, og kun bruge optagelserne fra interviewene. Vi fandt ret hurtigt ud af at det var en nødvendighed for os, at transskribere alligevel, da vi manglede sammenhængende i interviewene, og derfor ikke fik alt med. Vi valgte at udelade små sidespring i interviewet, og heller ikke nævne alle øh er og lignende, da vi ikke ser at dette har betydning for indholdet, og ved et tilvalg af disse, kan vi risikere, at forvirre læseren og på den måde forståelsen af det. Til gengæld har vi valgt at skrive ordret hvad vores interview siger, og ikke det vi tænker, at de mener, og dette er på baggrund af, at vi ville sikre at vi ikke laver vores egne fortolkninger undervejs, men også at respekt og loyalitet for vores interviewpersoner, da skrift og tale kan tolkes forskelligt. Analyse I vores analyse har vi valgt at gøre brug af det som Steinar Kvale beskriver som meningsfortolkning, dette er at vi citere hvad vores interviewpersoner siger, og ikke det deres udsagn betyder. I stedet har vi valgt at tolke på deres udsagn for at se meningen med det fortalte. Steinar Kvale skriver om meningsfortolkning Fortolkningen af meningsindholdet i interviewtekster rækker ud over en strukturering af det manifeste meningsindhold i det, der siges og omfatter dybere og mere kritiske fortolkninger af teksten ( ) Fortolkeren går ud over det, der direkte bliver sagt og finder frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke fremtræder umiddelbart i en tekst (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 230). Dette har vi valgt at gøre for at få et bredere meningsindhold af interviewet. Steinar Kvale fremhæver 3 tilgange til meningsfortolkning: Selvforståelse, Kritisk commonsense- forståelse og teoretisk forståelse. Selvforståelse: Fortolkeren tager udgangspunkt i interviewpersonernes egen opfattelse af hvad deres udsagn betyder, fortolkeren er begrænset af deres selvforståelse. 19

21 Kritisk commonsense- forståelse: Denne fortolkning er en omformulering af interviewpersonernes selvforståelse, oplevelser og meninger om emnet. Analysen kan være kritisk over for hvad der bliver sagt, eller på den som fremsætter det. Teoretisk forståelse: Ved denne forståelse anlægges der en teoretisk ramme til meningsfortolkningen. Fortolkning er ofte udover selvforståelsen og commonsense, da man inddrager en teori som forklaringen på interviewpersonens mening (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Verifikation Om verifikation skriver Steinar Kvale Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultaterne er, og validitet vil sige, om en interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). Selvom verifikation er en del af de syv faser, har vi valgt at udforme dette som en punkt for sig og kan findes sidst i bachelorprojektet, det er på baggrund af at vi tænker det vil skabe en mere sammenhængende opgave. Rapportering Om rapportering skriver Steinar Kvale At arbejde hen imod den endelige rapport fra begyndelsen af en interviewundersøgelse bør medvirke til en læseværdig rapport om metodologisk veldokumenterede, interessante resultater (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 2003). Vi har fra starten haft fokus på at få besvaret vores problemformulering, med vores valgte metodiske og teoretiske tilgange. Under hver undersøgelsesspørgsmål, vil vi lave en analyse ud fra vores valgte teorier og hver analyse vil afsluttes med en delkonklusion. Vi vil med den samlet analyse, udarbejde en konklusion, som er en sammensætning af resultaterne. Vi er bevidste om at vi ikke vil komme med konkrete svar i konklusionen, men den mere belyser problematikkerne, og det så kan give nogle efterfølgende refleksioner. Vi er igennem hele bachelorprojektet bevidste om at vi skal overholde anonymiteten, da offentliggørelse af interviewpersonernes besvarelser kan give konsekvenser. Etiske overvejelser inden og under interviews Inden vi skulle afholde vores interview informerede vi interviewpersonerne om, at deres besvarelse ville danne grundlag for analysen i vores bacheloropgave, og at denne bacheloropgave 20

22 kan blive offentliggjort, ikke kun ved underviser og censor, men også offentlig tilgængelig på internettet efter vores modulafprøvning. Vi spurgte om godkendelse til optagelse af interviewet, og forklarede dem, at vi skulle bruge dem til at kunne dokumentere interviewene, hvis det blev forlangt af os. De blev informeret om, at optagelserne kun var til underviser og censor, ydermere garanterede vi dem fuld anonymitet, og forklarede dem om vores tavshedspligt og at det er vores ansvar at sørge for at få lydfilerne tilbage, så vi kan sikre os at de ikke bliver brugt til andet end vores bacheloropgave. Vi ville på denne måde respektere dem som mennesker, og bruger i dette sammenhæng omsorgsetikken og pligtetikken (Aadland, 2011, s ). Udvælgelse af interviewpersoner I forbindelse med udarbejdelsen af vores problemstilling og problemformulering, havde vi mange overvejelser om hvor vi skulle få vores viden. Vi tog udgangspunkt i vores undersøgelsesspørgsmål, og opsatte nogle kriterier for udvælgelsen af interviewpersoner, som skulle danne grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. 1. Socialrådgiver : Uddannet socialrådgivere. En socialrådgiver på et behandlingshjem, som har daglig kontakt med borgere der er i behandling. En socialrådgiver på et jobcenter, som har daglig kontakt med borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler. 2. Borger : Gerne over 30 år Borger med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, som er kommet i beskæftigelse efter endt behandling. Borger med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, som ikke er kommet i beskæftigelse efter endt behandling. Baggrund for kriterierne Vores professionelle interviewpersoner skal være uddannet socialrådgivere, dette er fordi at vi vil sikre os den socialfaglige viden, og vi gerne vil have en socialrådgivers oplevelser med arbejdet inden for denne målgruppe. For at vi kan få vores viden inden for det tværsektorielle arbejde, skal vi ind, at se på arbejdet på tværs af sektorerne, vi tænker derfor at det kunne være interessant, at tage et behandlingshjem, som er privat og et kommunalt jobcenter. På behandlingshjemmet 21

23 forventer vi, at få en masse viden om behandlingsforløb, og dernæst en viden omkring arbejdet med det videre forløb. På et kommunalt jobcenter, forventer vi, at få viden indenfor det tværfaglige arbejde med en borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, vi tænker også, at vi kan få klarlagt hvor meget et tidligere problematisk forbrug af rusmidler fylder i sagsbehandlingen og hvor meget en borgere med et tidligere problematisk forbrug bliver inddraget. Planen er med disse valg, at kunne få et indblik fra begge sider af arbejdet med en borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, og kunne få noget viden fra socialrådgiveren, omkring hvad der virker og hvad der ikke virker for en borger med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler. Vi tænker, at inddragelsen er en vigtig faktor i sagsbehandling, og derfor vil vi gerne have et borger perspektiv, for at få noget viden om borgerens oplevelse i behandling, men også efter endt behandling. Vi ved, at gennemsnitsalderen for borgere der gennemføre behandling, er 32,6 år, og derfor vil vi gerne interviewe borgere der er over 30 år, da vores målgruppe er, borgere med et tidligere problematisk forbrug af rusmidler, som har gennemført behandling. Vi ved, igennem regeringen, at alle skal i job eller uddannelse, derfor vil vi gerne have et indblik i sagsbehandlingen, inddragelse og beskæftigelsesfokus, for denne målgruppe. Præsentation af interviewpersoner. Interviewperson 1 Den første interviewperson er en mandlig socialrådgiver som er ansat på et behandlingshjem, som er en selvejende institution for borgere med et problematisk forbrug af rusmidler og dobbeltdiagnosticeret. Vores interviewperson har været ansat på stedet siden han blev uddannet for 8 år siden. Han indvilligede i at besvare på spørgsmål i forhold til vores problemformulering og hvis flere spørgsmål skulle dukke op, ville han besvare dem via. Mail. Interviewperson 2 og 3 Vores anden og tredje interviewpersoner er begge ansat ved jobcenter i x kommune. Begge interviewpersoner er ansat i team udvikling og indvilligede begge i, at besvare spørgsmål i forhold 22

24 til vores problemformulering og hvis vi efterfølgende havde flere spørgsmål, ville de besvare dem via mail. Interviewperson 4 Vores fjerde interviewperson er en mand på 28 som har haft et tidligere problematisk forbrug af rusmidler. Han har tidligere boet på et hjem, som er et tilbud for hjemløse. Han kom sideløbende i dagbehandling for sit problematiske forbrug af rusmidler på et misbrugscenter. Han er efterfølgende kommet i arbejde hos en bilforhandler. Han indvilligede i at besvare spørgsmål i forhold til vores problemformulering og hvis flere spørgsmål skulle dukke op, kunne vi efterfølgende kontakte ham telefonisk. Interviewperson 5 Vores femte interviewperson er en mand på 35 år, som for godt 6 måneder siden færdiggjorde hans behandling på et behandlingshjem, hvor han havde været i døgnbehandling. Hans praktikforløb skulle være startet for 2 måneder siden, men han var desværre røget i tilbagefald. Han indvilligede i at besvare på spørgsmål i forhold til vores problemformulering og hvis flere spørgsmål skulle dukke op, kunne vi kontakte ham igen. Teoriafsnit Da dette bachelorprojekt er teoretisk funderet, finder vi det væsentligt, at redegør for de teorier vi benytter os af, i dette projekt. Vi har i udarbejdelsen af vores problemformulering udformet undersøgelsesspørgsmål, som alle er bygget på teoretisk forståelse. Vi vil derfor i dette afsnit gøre rede for, Aaron Anotonovskys teori omkring oplevelse af sammenhæng, Søren Hertz bio- psyko- sociale model, Empowerment, brugerinddragelse og i dette sammenhæng vil vi se på Axel Honneths teori om anerkendelse. Disse teorier vil, blandt andet, danne grundlag for fortolkningen af meningen i vores interview. Aaron Antonovsky Når man arbejder med Aaron Antonovsky 2 s teori omkring oplevelse af sammenhæng, kigger man på 3 komponenter nemlig, begribelig, håndterbarhed og meningsfuldhed. 2 Aaron Antonovsky er professor i medicinsk sociologi og er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng(OAS). 23

25 Inden for Begribelighed kigger man på, i hvilken udstrækning man oplever indre og ydre stimuli som fornuftsmæssigt begribelighed, dvs. Som information der er ordnet, sammenhængende og struktureret. De mange ting, der sker omkring én, fremstår som tydelige og ikke som diffus larm dvs. Ikke som kaotiske. En person med stærk følelse af begribelighed forventer, at de stimuli, som vedkommende i fremtiden kommer til at møde, er forudsigelige, eller når de kommer som overraskelser, senere lader sig ordne og forklare. Håndterbarhed vedrører, i hvilken udstrækning man oplever, at der står ressourcer til ens rådighed til at møde de krav, som stilles af de stimuli, som bombarderes af. Sådanne ressourcer kan også indbefatte støtte og assistance fra andre, typisk personer, man kender godt og stoler på. En person med stærk følelse af håndterbarhed oplever ikke sig som offer for omstændighederne og synes ikke, at livet behandler vedkommende uretfærdigt. Meningsfuldhed handler om, i hvilken udstrækning man finder, at livet eller i det mindste en del af de problemer og krav, som livet stiller én overfor er værd at investere energi i eller er værd at engagere sig i. Problemerne opfattes mere som udfordringer end som byrder. Meningsfuldhed er motivationskomponenten (Antonovsky, 2000, s ). Søren Hertz Søren Hertz 3 teori placeres i den systemteoretiske model. Hvilket vil sige, at der bliver taget udgangspunkt i individet og samspillet med omgivelserne. Den systemteoretiske model lægger vægt på helheden. Søren Hertz teori er udarbejdet ud fra det bio- psyko- sociale videnskabssyn, som er en blanding af det biologiske, psykologiske og sociale. Hvilket betyder man ikke kun kan se på den ene eller to af disse komponenter men, at man er nødt til at se på alle de tre komponenter, hvilket vil sige at man kigger på det hele mennesker og derved også alle problematikker de har (Hertz, 2008, ). Ifølge Søren hertz er når helheden af det biologiske, psykologiske og det sociale er mere end summen af de enkelte dele, hvilket betyder, at det biologiske bliver formet i det psykologiske og sociale møde med omgivelserne på sådan en måde, at hjernen får muligheder for, at udvikle sig afhængigt af samspillet. Dette vil sige, at det biologiske (vores hjerne) bliver formet i samspil 3 Søren Hertz er børne- og ungdoms psykiater, har udarbejdet teorien omkring den bio- psyko- sociale model 24

26 mellem det psykologiske og sociale møde med omverdenen. Ifølge Søren Hertz, er det når borgeren oplever dette, at de udvikles (Hertz, 2008, s ). Udover den bio- psyko- sociale tilgang arbejder Søren Hertz også ud fra et salutogenetisk udgangspunkt, hvilket vil sige, de processer der er med til at skabe en sund udvikling for borgeren. Også her kigges der på de processer der sker mellem borgeren og dennes omgivelser. Derudover ser Søren Hertz problemerne ud fra den transdisciplære videnskabstradition, som ligger udover det bio- psyko- sociale videnskabssyn. Udover det tværfaglige syn som det bio- psyko- sociale videnskabssyn bisidder, bevæger transdicplinære videnskabstraditionen sig hen imod ideen om de uanede muligheder. Hertz arbejder også med et fagligt konstrueret begreb, som han kalder for invitationer som kræver en nysgerrighed til, at udforske det uanede sammen med borgeren. Disse invitationer fokuserer på relationer, samspil og dermed også udviklingsmuligheder for borgeren (Hertz, 2008, s ). Axel Honneth Når man arbejder med Axel Honneth 4 s teori omkring anerkendelse kigger man på, de 3 sfære, som er privat sfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Anerkendelse er at erkende sig selv i den anden. I den private sfære skabes den basale selvtillid gennem kærlighedsforholdet. Axel Honneth beskriver denne sfære som en god relation mellem voksne, partner, venskaber mm. Relationen mellem konkrete mennesker, er centralt for at have evne til at være sig selv og kunne knytte sig til andre. Desuden er denne sfære en forudsætning for at mennesker bliver i stand til at tage del i det offentlige liv. Der er altså sammenhæng med at modtage anerkendelse indenfor denne sfære og det at være samfundsborger (Hansen, 2013, s. 165). I den retslige sfære skabes selvagtelsen via gensidig anerkendelse af legitime krav om ret og rettigheder. Denne sfære er tilknyttet retten, som siger at alle er ligestillet, og har ret til at udtrykke meninger, 4 Axel Honneth er en tysk socialfilosof, som er kendt for at have udviklet teorien omkring anerkendelse. 25

Der findes ingen tamme løsninger på vilde problemer

Der findes ingen tamme løsninger på vilde problemer Bachelor, 01/15 Der findes ingen tamme løsninger på vilde problemer - Borgeres forudsætninger for fastholdelse af stoffrihed THERE ARE NO EASY SOLUTIONS FOR CRAZY PROBLEMS CITIZENS PREREQUISITES TO MAINTAIN

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose

Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Det tværsektorielle samarbejde for borgere med en dobbeltdiagnose The cross- sectoral collaboration o f citizens with a dual diagnose Udarbejdet af: Dato: Vejleder: Hold nummer: Uddannelsesinstitution:

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Modul 13, bachelorprojekt

Modul 13, bachelorprojekt Modul 13, bachelorprojekt Gruppe 15 Connie Stormly Ree, Sre56136 og Heidi Melly Jensen, Sre56132 1. Resume Modul 13, bachelorprojekt, Juni 2015 Vores bachelorprojekt udspringer af problemstillingen med,

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Resumé... 1. Indledning... 5. Formål... 5. Problemstilling... 6. Problemformulering... 7. Undersøgelsesspørgsmål... 7. Emneafgrænsning...

Resumé... 1. Indledning... 5. Formål... 5. Problemstilling... 6. Problemformulering... 7. Undersøgelsesspørgsmål... 7. Emneafgrænsning... Resumé Dette bachelor projekt har til formål at undersøge, hvordan det tværsektorielle samarbejde bedst muligt kan tilrettelægges for, at yde den bedste indsats for borgere med dobbeltdiagnoser, herunder

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Socialt arbejde med fattige børn i Danmark Inddragelse af relativ fattigdom i den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse

Socialt arbejde med fattige børn i Danmark Inddragelse af relativ fattigdom i den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse Socialt arbejde med fattige børn i Danmark Inddragelse af relativ fattigdom i den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse Social Work with Children Living in Poverty in Denmark Implications of Relative

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

The early intervention in relation to pregnant women with a harmful substance use

The early intervention in relation to pregnant women with a harmful substance use Den tidlige indsats i forhold til gravide med et skadeligt brug af rusmidler The early intervention in relation to pregnant women with a harmful substance use Udarbejdet af gruppe 10 Maria Pia Lehtinen

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere efter Serviceloven 101. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Resumé. Nanna Mortensen, gr. 9 Bachelor-projekt Maj 2014

Resumé. Nanna Mortensen, gr. 9 Bachelor-projekt Maj 2014 Resumé Emnet for dette bachelorprojekt er unge hjemløse i Danmark, og hvordan socialrådgiverne i en bestemt kommune arbejder socialfagligt med denne målgruppe, herunder hvordan de medinddrager samt yder

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCEFORLØB

BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCEFORLØB BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCEFORLØB CITIZEN INVOLVEMENT IN A RESSOURCE PROGRESS 1 Modul 13, bachelorprojekt Aflevering: 15. december 2014 Hold 11S, Gruppe 2 Susanne Poulsen SRA11529 Anette Juhler SRA11515

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Version 5 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indledning Frederikssund Kommunes Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet indeholder en samlet information

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse?

Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse? Bachelorprojekt socialrådgiveruddannelsen, deltid, maj 2014 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Hold 10EÅ gruppe 1 Borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet Er der barrierer i socialt arbejdes praksis,

Læs mere

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Notat. Redegørelse på alkoholområdet Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Redegørelse på alkoholområdet Bilag: - Redegørelse på alkoholområdet I relation til den nye sundhedsprofil for Hørsholm følger herved en redegørelse for,

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere