Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren Kongegaard Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budget forslag til rammebesparelse - Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Budget Temaer og udviklingsområder fortsat - Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Budgetkontrol pr Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Skårup Vandværk - Godkendelse af takster for Hesselager Kirkeby Vandværk - godkendelse af takstblad for Orientering om tiltag på vandløbsområdet Høringsvar til Vandområdeplan Orientering om indberetning af godkendelse og tilsyn med virksomheder og landbrug Cyklistforbundets pulje til etablering af cykellegebaner Godkendelse af skitseprojekt på Rødeledsvej i Svendborg Frigivelse af anlægsmidler - havneprojekter Orienterings- og efterretningssager Lukket - Orienterings- og efterretningssager...17

2 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden 13/31995 Beslutningstema: Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Dagsordenen blev godkendt. 2. Budget forslag til rammebesparelse - Miljø-, Klima- og Trafikudvalget 14/41028 Beslutningstema: Drøftelse af udmeldte rammebesparelse fra 2016 og frem i høring. Indstilling: Direktionen indstiller, at Forslagene til rammebesparelser sendes i høring til den 19. juni Sagsfremstilling: Jf. budgetproceduren for 2016 skal fagudvalgene udarbejde forslag til udmøntning af den samlede rammebesparelse på 7,3 mio. kr., hvoraf udvalgets andel udgør 0,354 mio. kr. i 2016 og frem. Udvalget besluttede på mødet den 13. april 2015, at der skulle udarbejdes forslag til de udmeldte rammebesparelser på 0,354 mio. kr., jf. nedenstående fordeling. kr. Natur og Klima Havn og Færger (CETS) Beredskab (CETS) Trafik og Infrastruktur I alt Jf. proceduren skal besparelsesforslagene sendes i høring med frist til den 19. juni Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ifølge budgetforliget vil udmøntning af rammebesparelsen først ske, når der er kendskab til de økonomiske rammer for Hvis 1

3 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den likviditetstilskuddet i 2016 og indtægtsbudgettet i øvrigt muliggør det, vil hele eller dele af udmøntningen blive annulleret. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - Reduktionsforslag MKT - samleoversigt Åben - Reduktionsforslag - MKT Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. A og Ø kunne ikke tilslutte sig indstillingen, men henviste til egne budgetforslag. 3. Budget Temaer og udviklingsområder fortsat - Miljø-, Klima- og Trafikudvalget 14/40988 Beslutningstema: Drøftelse af temaer. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Forslag til temaer drøftes til endelig godkendelse i juni mødet. Sagsfremstilling: Følgende anlægstemaer er besluttet på udvalgets møde den 13. april 2015, og vil blive uddybet i vedlagte bilag. Aktiv temaferie Natura 2000 Vedligeholdelse af Frederiksbroen Sikring af havnens værdier bilag følger til møde i juni Kommunal skovrejsning Udvikling af kommunens strande Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Budgetproceduren for 2016 har det sigte, at input til investeringsprogrammer som udgangspunkt begrænses til projekter til understøttelse af de fælles politiske mål som Byrådet har fastlagt, og som Udviklingsudvalget arbejder med eller projekter afledt af budgetforliget for Såfremt fagudvalget ønsker at fremsætte udvidelsesforslag uden for ovennævnte retningslinjer, vil det efterfølgende være op til 2

4 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Økonomiudvalget at afgøre, om de kan indgå i den videre budgetprioritering. Det skal bemærkes, at der ikke pt. er sat yderligere råderumspulje af til finansiering af budgetudvidelser. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Bilag: Åben - Budget Tema MKT - Aktiv temaferie - Natura 2000 Åben - Budget Tema MKT - Vedligeholdelse af Frederiksbroen Åben - Budget Bilag til tema MKT - Vedligeholdelse af Frederiksbroen.PDF Åben - Budget Tema MKT - Kommunal skovrejsning Åben - Budget Tema MKT - Udvikling af Kommunens Strande Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. Der udarbejdes supplerende oplæg om affaldssortering og genbrug på kommunens institutioner og om alternativ afgræsning af kommunale arealer, f.eks. gennem etablering af socialøkonomisk indsats. 4. Budgetkontrol pr Miljø-, Klima- og Trafikudvalget 15/1929 Beslutningstema: Budgetkontrol pr. 31. marts 2015 for Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets område. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets orientering, at Budgetkontrollen pr. 31. marts 2015 for Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets område tages til efterretning. Sagsfremstilling: Pr. 31. marts 2015 forventer Miljø-, Klima og Trafikudvalget et netto mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes primært følgende områder. Natur og Klima: På området vises ingen budgetmæssig afvigelse p.t. Dog kan det vise sig, at ikke alle indtægter fra igangværende projekt når at komme ind i Dette vil så betyde et merforbrug i 2015 som skal overføres til 2016, så projektet samlet set er i balance. Det skønnes p.t. til ca. 0,7 mio. kr. 3

5 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS): Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. under CETS. Heraf forventes et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. på vintertjenesten under Trafik og Infrastruktur. Mindreforbruget skyldes, af første del af vinteren har været mild, og der samtidig er indarbejdet et skøn svarende til en normalvinter for sidste del af Ydermere er der kalkuleret med en planmæssig udskiftning af udtjente sneplove og saltspredere. Der forventes isoleret set et mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. på balanceordningen under MKT. Et tilsvarende beløb som er en forholdsmæssig andel udgiftføres under anlægsprojektet Omdannelse af torvet og tilgrænsede byrum, så balanceordningen overordnet vil være i balance. Herudover forventes et merforbrug på ca. 0,7 mio. kr. på vejafvandingsbidrag. Vand og Affald har sent deres årsregning på baggrund af deres anlægsinvesteringer i Afvigelser fra tidligere år har været afregnet i forhold til kassen. Havn og Færger: Der forventes på området havn og færger en mindre indtægt på 0,5 mio. kr. Mindre indtægten skyldes mindre lejeindtægter på Frederiksøen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt. Bilag: Åben - Budgetopfølgning pr MKT Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. 5. Skårup Vandværk - Godkendelse af takster for /39774 Beslutningstema: Skårup Vandværk Godkendelse af takster for Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse, at godkende Skårup Vandværks takster for Sagsfremstilling: Skårup Vandværk fremsender takstblad for 2016 til godkendelse. Vandværket har fastholdt taksterne siden

6 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Anlægsbidrag: Hovedanlægsbidraget er kr. Forsyningsledningsbidraget er kr. Stikledningsbidrag er kr. I alt er det samlede anlægsbidrag kr. Driftsbidrag: Årlig afgift pr. husstand 500 kr. Vandafgiften er 4,75 kr./m³. Alle priser er eksklusiv moms. Skårup Vandværk har i 2014 et årsresultat på kr. I 2012 havde vandværket et overskud på kr., og i 2011 et overskud på kr. Vandværket havde den 31. december 2014 en egenkapital på i alt 6.5 mil. kr. Heraf var omsætningsaktiverne på omkring 2,8 mil. kr. Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved takstbladets godkendelse. Skårup Vandværk vurderer, at de overholder det økonomiske hvile-i-sigselv-princip ved at investere i digitale målere i Vandværket skal overveje om bidragene for tilslutning og/eller vandprisen skal nedsættes fra Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Vandforsyningslovens 53, stk. 1, fastlægger, at kommunalbestyrelsen godkender anlægs- og driftsbidrag på de almene vandværker, der ligger i kommunen. Bilag: Åben - Skårup Vandværk - Budgetberetning Åben - Skårup Vandværk - Årsregnskab 2014 Åben - Skårup Vandværk - Takstblad 2016 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 6. Hesselager Kirkeby Vandværk - godkendelse af takstblad for /30517 Beslutningstema: Hesselager Kirkebys Vandværk - godkendelse af takstblad for

7 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse, at godkende Hesselager Kirkeby Vandværks indstilling af takster. Sagsfremstilling: Hesselager Kirkebys Vandværk har sendt deres takstblad for 2015 til godkendelse. Anlægsbidrag: Hovedanlægsbidraget er uændret kr. Ledningsbidraget i byzone er ændret fra kr. til kr. Ledningsbidraget i landzone er ændret fra kr. til kr. I alt er det samlede anlægsbidrag nu kr. i byzone og kr. i landzone. Driftsbidrag: Årlig afgift pr. husstand uændret kr./år (inkl. målerleje). Vandafgiften er ændret fra 4,50 kr. pr. m³ til 4,00 kr./m 3. Alle priser er eksklusiv moms. Hesselager Kirkebys Vandværk har i 2013 haft et årsresultat på kr. Vandværket havde 31. december 2013 en egenkapital på kr. Heraf omsætningsaktiver på kr. Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved takstbladets godkendelse, og at vandværket med deres rimelige økonomi har tilstrækkelige midler til at dække forventede kommende udgifter. Vandværket har sat prisen på vand ned for andet år i træk, og i år er også ledningsbidaget sat ned. Administrationen vurderer, at vandværket ved nedsættelserne af priserne overholder det økonomiske hvile-i-sig-selvprincip. I 2014 har Hesselager Kirkebys Vandværks bestyrelsen arbejdet på at nedbringe udgiften til el bl.a. ved udskiftning af en af råvandspumperne. Der er blevet skiftet filtermateriale i det ene af filtrene, og rentvandstanken er blevet renoveret. Bestyrelsen har desuden investeret i en ny indhegning af vandværket. I marts 2015 tiltrådte Tony Johansen som ny formand. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Vandforsyningslovens 53, stk. 1, fastlægger, at kommunalbestyrelsen godkender anlægs- og driftsbidrag på almene vandværker efter disses indstilling. Bilag: Åben - Hesselager Kirkebys Vandværk - Årsregnskab

8 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Åben - Hesselsager Kirkebys Vandværk - Årsregnskab 2014 Åben - Hesselager Kirkebys Vandværk - Takstblad for 2015 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 7. Orientering om tiltag på vandløbsområdet 15/10022 Beslutningstema: Direktionen orienterer om, at administrationen igangsætter et projekt, som skal styrke kommunikationen omkring vedligeholdelse af vandløb. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets orientering om, at tiltagene til styrkelse af kommunikationen omkring kommunens vedligeholdelse af vandløbene og administration af vandløbsloven tages til efterretning. Projektet omfatter udsendelse af informationsmateriale til lodsejere langs offentlige vandløb med henvisning til: En arbejdsplan for grødeskæringen Et kort som viser, hvornår der er skåret grøde i de enkelte vandløb. Kommunens hjemmeside, hvor problemer langs et vandløb kan rapporteres. Randzonekortet på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. Desuden er kortet hentet til kommunens egen WebGIS løsning i KortInfo, hvor man kan se dele af udpegningsgrundlaget. Administrationen har udarbejdet en kommunikationsstrategi, som skal gøre vandløbsområdet mere synligt, forbedre berørte parters viden til området og forbedre kommunikationen for området generelt. Sagsfremstilling: I Svendborg Kommune er der 54 offentlige vandløb, hvor kommunen står for vedligeholdelsen. De offentlige vandløb strækker sig over 167,4 km, hvoraf 139,5 km vandløb er åbne, og de resterende 27,9 km er rørlagt. For hvert offentligt vandløb findes et regulativ, som indeholder en række bestemmelser. Sammen med vandløbsloven sætter regulativet de lovgivningsmæssige rammer for, hvad man må og hvad man ikke må i og omkring vandløbene. Af regulativerne fremgår blandt andet, hvordan vandløbet skal vedligeholdes. I vedligeholdelsesbestemmelserne er det angivet, hvornår og hvor ofte der skal skæres vandplanter i vandløbene (grøde), om 7

9 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den skæringen skal ske manuelt eller maskinelt samt beskrivelse af vandløbenes skikkelse og/eller hvor meget vand de skal kunne lede. Svendborg Kommune modtager løbende klager over kommunens vedligeholdelse af de offentlige vandløb. Administrationen ønsker at styrke kommunikationen omkring vandløbsvedligeholdelsen med det formål at reducere antallet af sådanne klager. Direktionen kalder projektet for Nye Veje. Allerede nu indebærer projektet, at arbejdsplanen for grødeskæring er lagt på kommunens hjemmeside. Planen kan tilgås her. Der er ligeledes udarbejdet et kort, som viser vandløbsstrækningerne samt indeholder information om, hvornår der skal skæres grøde, jf. regulativet, og hvornår grødeskæringen reelt er foretaget. Se kortet her. Administrationen har ønsket at gøre det nemmere at rapportere problemer langs vandløbene til kommunen. Det har resulteret i hjemmesiden Problemer ved vandløb. Her kan angives forskellige problemer langs vandløbene, som administrationen derefter har mulighed for at håndtere. Gå til hjemmesiden. NaturErhvervstyrelsen administrerer randzoneloven, men det er kommunerne, som oplyser, om et vandløb opfylder et af de kriterier, som udløser en randzone langs et vandløb eller omkring en sø. For at gøre det lettere for borgerne har administrationen hentet randzonekortet ned til kommunens webgis løsning. Gå til kortet. Her har borgerne mulighed for at se, om der skal være randzoner, og hvad der udløser randzonen. Ved nogle vandløb skal kommunens vandløbsmyndighed foretage en vurdering af vandløbet, før det kan afgøres, om der skal randzoner langs vandløbet. I et brev til lodsejerne langs offentlige vandløb er de nævnte tiltag beskrevet. Brevet fremgår af bilaget og vil blive sendt ud inden grødeskæringen starter fra 1. juni. Administrationen har desuden udarbejdet en kommunikationsstrategi for vandløbsområdet. Se bilag. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Projektet har ingen økonomiske konsekvenser. Projektet skal gerne skabe en øget forståelse for kommunens myndighedsudøvelse og opgaveløsning vedrørende vandløbsvedligeholdelse, herunder styrke tilliden fra erhvervslivet. Lovgrundlag: Vandløbsloven Vandløbsregulativer Bilag: Åben - Kommunikationsstrategi for vandløb Åben - Endelig version af folder - skærmvisning Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. 8

10 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Høringsvar til Vandområdeplan /41267 Beslutningstema: Forelægges på ny. Udsat på mødet den 13. april Svendborg Kommunes høringssvar til de statslige vandområdeplaner ( ) med fokus på vandløbs- og spildevandsindsatsen. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at Vedlagte forslag til høringssvar til staten vedr. vandområdeplaner vedtages. Sagsfremstilling: Staten har sendt forslag til vandområdeplaner (2. generations vandplaner) i offentlig høring i seks måneder med høringsfrist den 23. juni Vandområde-planerne skal implementere EU s vandrammedirektiv fra 2000, der har det overordnede mål, at alt vand, overfladevand og grundvand inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst god tilstand eller godt økologisk potentiale. Vandrådets indflydelse Som forberedelse til vandområdeplanen nedsatte miljøministeren et vandråd for hvert af landets 23 vandoplande. Svendborg Kommune var sekretariatskommune for Vandrådet for Det Sydfynske Øhav. Rådet udarbejdede i enighed et forslag til indsatsprogram vedr. den supplerende vandløbsindsats, som Byrådet vedtog på mødet den 26. august Efterfølgende er forslaget sendt til staten, som har ladet det indgå i den vandområde-plan, der nu er i høring. Vandområdeplaner og bekendtgørelser Vandområdeplanerne ( ) er opbygget anderledes end de forrige vandplaner ( ), som var bindende, og hvor kommunerne efterfølgende skulle udarbejde vandhandleplaner. Vandområdeplanerne ( ) er i stedet vejledende og skal opfattes som informationsdokumenter, der fortæller om planerne for forbedringer i vandmiljøet, midlerne til det og en tidsplan for indsatsen. De bindende elementer findes derimod i forslag til bekendtgørelser om miljømål og om indsatsprogrammer. Selve vandområdeplanerne og de to bekendtgørelser vedr. hhv. miljømål og indsatsprogrammer kan hentes her og vandområdeplanerne på kort kan ses på MiljøGIS. 9

11 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Vandområdeplanernes indhold Vandområdeplanerne indeholder bl.a. oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen, vurderinger af vandområdernes tilstand og de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der skal gennemføres for at opfylde de fastlagte mål. Indsatsprogrammet er summen af en række generelle og supplerende indsatser. Svendborg kommunes høringssvar I samarbejde med de øvrige fynske kommuner har administrationen udarbejdet et katalog indeholdende en række forslag til høringssvar til de statslige vandplaner. Udvalget/Byrådet forlægges hermed høringssvar, der er tilpasset og relevante for Svendborg Kommune, se det vedlagte bilag. Der foreslås indsendt 21 høringssvar indenfor følgende emner: Vandråd Virkemidler og opgaver Erstatning og ansøgningsprocedure Spildevand Miljøfremmede stoffer Klima Mange indsatser i tredje planperiode Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Afgivelse af høringssvar til staten har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Lov om vandplanlægning og Vandløbsloven Bilag: Åben - Forslag til høringssvar Svendborg Kommune - Vådområdeplaner pdf Åben - Forslag Version 2 Høringssvar Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Et flertal (V + C + O) besluttede at udsætte sagen med henblik på justering af høringssvaret. Et mindretal (Ø + A) ønskede høringssvaret afgivet som indstillet. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Et flertal (V, C og O) indstiller det justerede høringssvar (version 2). Et mindretal (A og Ø) ønsker at fastholde høringssvar, der forelå fra direktionen til udvalgets møde den 13. april 2015, og ønsker svaret medsendt som mindretalsudtalelse. 10

12 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Orientering om indberetning af godkendelse og tilsyn med virksomheder og landbrug /4110 Beslutningstema: Orientering om indberetning af tilsyn og godkendelser på virksomheder og landbrug i 2014 til Miljøstyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller, At udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling: Kommunerne skal hvert år indberette og offentliggøre oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser vedrørende virksomheder og landbrug for det foregående år. Indberetningen for tilsynsåret 2014 skal ske til Miljøstyrelsen senest den 1. april 2015, jævnfør miljøtilsynsbekendtgørelsen (Bek. 497 af om miljøtilsyn). Indberetningsskema er vedlagt som bilag 1. Sammen med indberetningen skal kommunen orientere om, hvilke virksomheder og husdyrbrug som er listevirksomheder. Disse er vedlagt på bilag 2. Kommunen skal ifølge bekendtgørelsen offentliggøre tilsynsberetningen. Dette kan for eksempel ske på kommunens hjemmeside. Svendborg Kommunes tilsynsberetning er lagt ud på kommunens hjemmeside den 13. april Industri Svendborg Kommune er, udover at være myndighed for virksomhederne i Svendborg Kommune, også myndighed for en virksomhed på Langeland (Kimex) og tre virksomheder på Ærø (Ærø Flyveplads, Marstal Værft og Søby Værft), jf. det forpligtende samarbejde. Landbrug Svendborg Kommune har tilsynsforpligtigelsen for husdyrbrug i Svendborg Kommune og Ærø Kommune. Derudover har Svendborg Kommune også udført en række tilsyn på Langeland. Udførte tilsyn 2014 Samlet skal mindst 40% af de miljøgodkendte virksomheder og husdyrbrug i kategori 1a og 1b have tilsyn årligt. For de øvrige virksomheder og husdyrbrug (kategori 2) er målet 25%. Svendborg Kommune har opfyldt tilsynsforpligtigelsen for virksomheder og husdyrbrug i kategori 1a og 1b med 41%, hvorved målet for disse kategorier er opfyldt. For de øvrige virksomheder og husdyrbrug (kategori 2) blev der ført tilsyn med 24 % af virksomhederne og husdyrbrugene. Grunden til at man ikke umiddelbart nåede målet på 25 % hviler på to forhold: 11

13 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den ) Svendborg Kommune havde kategoriseret plantebrug med en slamopbevaringsgodkendelse som kategori 2. Dette var en fejl, og det samlede antal øvrige virksomheder og husdyrbrug i kategori 2 blev derfor for stort. 2) Det samme gør sig gældende for arealgodkendte husdyrbrug ( 16 godkendelser), der i Svendborg Kommune ved en fejl har været registreret som kategori 2. Hvis de forkert registrerede kategori 2-brug blev taget ud af opgørelsen, ville målet på de 25% have været nået. Fejlregistreringen er rettet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Bek. 497 af om miljøtilsyn (Miljøtilsynsbekendtgørelsen) Bilag: Åben - Bilag 1. Indberetning af godkendelses- og tilsynsindsatsen 2014 Åben - Bilag 2. Skema 4 Oplysninger om kategori 1a virksomheder og husdyrbrug Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. 10. Cyklistforbundets pulje til etablering af cykellegebaner 15/9923 Beslutningstema: Stillingtagen til om Svendborg Kommune skal ansøge om midler fra Cyklistforbundets pulje til cykellegebaner Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Det overvejes om der skal ansøges Cyklistforbundets pulje om tilskud til etablering af en cykellegebane. Sagsfremstilling: Cyklistforbundet har af Nordea-fonden fået støtte til at danne en pulje til medfinansiering af cykellegebaner i 10 byer. Cyklistforbundet har inviteret alle kommuner til at søge puljen i løbet af sommeren Cyklistforbundet kan bidrage med et tilskud på op til kr. til hver cykellegebane. Krav til kommunen for at kunne komme i betragtning: 12

14 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Fremvise en egnet lokalitet til cykellegebanen Fremskaffe den nødvendige medfinansiering, som er minimum det samme beløb som tilskuddet. (> kr.) Leve op til Cyklistforbundets kvalitetskrav (er ikke defineret i det foreliggende materiale) Drifte og vedligeholde cykellegebanen Hvad er en cykellegebane En cykellegebane er et sted, der er designet til cykelleg, som er en af de allerbedste måder at blive cykelsikker på. Børn lærer bedst, når det er sjovt. Og de lærer både cyklen og kroppen rigtig godt at kende i cykelleg. I oplægget fra Cyklistforbundet, lægges der vægt på, at de nye cykellegebaner bliver en helt ny type grøn aktivitetssted, der også kan bruges til opholdssted. Være udflugtsmål for skoler, institutioner, foreninger, beboere i området og kommunen. Man foreslår at omdanne en eksisterende legeplads, alternativt en del af en skoles sportsareal, et parkeringsareal eller andet byareal, der står over for et funktionsskift. Ved at sige ja til at komme i betragtning, er det vigtigt, at kommunen kan engagere sig i det nødvendige udviklingsarbejde og tilpasning af cykellegebanen til de lokale forhold, idet en cykellegebane ikke er en standardvare. Areal til en cykellegebane Størrelsen på en cykellegebane er ca. 60 m x 75 m. Dvs. en mindre fodboldbanestørrelse. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ikke økonomiske midler inden for rammerne af Trafik og Infrastrukturs budget. Bilag: Åben - Pulje til etablering af cykellegebaner i 10 byer - Bilag Principskitse plantegning.pdf Åben - Pulje til etablering af cykellegebaner i 10 byer.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Oversendes til Børn- og Ungeudvalget med henblik på vurdering af synergimuligheder mellem færdselsskole, juniorklub m.v. 13

15 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Godkendelse af skitseprojekt på Rødeledsvej i Svendborg 15/2422 Beslutningstema: Godkendelse af skitseprojekt for trafiksanering på Rødeledsvej i Svendborg. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at Skitseprojekt på Rødeledsvej i Svendborg godkendes. Sagsfremstilling: Det blev i 2013 politisk besluttet at forbedre trafiksikkerheden på Rødeledsvej i Svendborg, men projektet har været udskudt til udførelse på grund af opgravning for vand- og kloakledninger. Der er blevet udarbejdet et skitseprojekt, som omhandler: Etablering af fire stk. fartdæmpere, hvor cyklister færdes inden om ved kantsten. Administrationen har i slutningen af februar 2015 afholdt dialogmøde med beboerne på vejen, hvor der deltog ca. 25 personer. Projektet er efterfølgende udarbejdet ud fra beboernes ønsker, som fremkom på mødet. Rødeledsvej indgår i dag i en 40 km zone. Siden 2011 har der været etableret midlertidige fartdæmpende foranstaltninger med vejindsnævringer og bump på vejen. Disse fjernes ved dette projekt. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Projektet er finansieret inden for rammen for trafiksikkerhedsprojekter for Bilag: Åben - Rødeledsvej rev.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Godkendt. 14

16 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Frigivelse af anlægsmidler - havneprojekter /10631 Beslutningstema: Frigivelse af anlægsmidler til sikring af havnens værdier, finansieret via rådighedsbeløb til vedligeholdelse og forbedringsopgaver i havnene og af særbevillinger inden for havnens administrative område. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at der frigives kr. til fortsættelse af handlingsplanen til sikring af havnens værdier og til vedligeholdelse og forbedringsopgaver i havnene. der frigives kr. til fornyet spuns på Kaj 24 på Frederiksøen. der frigives kr. til indretning og renovering på Havnepladsen. der frigives kr. til renovering af moler i Svendborg Lystbådehavn. Sagsfremstilling: Der er udarbejdet en handlingsplan til sikring af havnens værdier for perioden Handlingsplanen omhandler reparation af kaj- og brokonstruktioner, baglandsarealer og forsyningsforhold i Svendborg Havn, i ø- og lystbådehavnene samt ved broanlæggene i Svendborg Sund. Det samlede budget for årene udgør 24,7 mio. kr. I budget 2015 er afsat kr. Der er i budget 2015 afsat en pulje på kr. til vedligeholdelse og forbedringsopgaver i havnene. Disse midler skal finansiere større vedligeholdelsesopgaver vedrørende bygninger, materiel og havneudstyr samt forbedring og driftsoptimeringsopgaver. Der er i budget 2015 afsat kr. til en fornyet spunsvæg på Kaj 24 på Frederiksøen. Disse midler skal finansiere opstilling af spuns og etablering af depot til havnesediment ud for de gamle værkstedsbygninger på Frederiksøen. I forbindelse med byrådsbeslutning på mødet den blev det fastlagt, at der inden for havnens samlede anlægsbudget i 2015 skal finansieres investeringer for kr., som kan skabe plads til midlertidige aktiviteter på Frederiksøen i dele af kommunens ledige bygninger. Disse investeringer er tidligere foreslået finansieret fra bevillingen til fornyet spuns på Kaj 24 på Frederiksøen, således at kr. af bevillingen overføres til dette formål. Begrundelsen for at finansiere de midlertidige aktiviteter fra denne del af havnens anlægsbudget er, at projektet på Kaj 24 på grund af langvarig myndighedsbehandling først forventes igangsat i marken omkring årsskiftet , og at der derfor på dette projekt vil være en ubenyttet likviditet på anlægsbudgettet for Såfremt projektet på Kaj 24 skal gennemføres i den udformning, der er forudsat i forbindelse med 15

17 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den budgetforliget for 2015, vil det være nødvendigt at tilbageføre midlerne til projektet i forbindelse med budget Der er i budget 2015 afsat kr. til indretning og renovering på Havnepladsen. Disse midler skal finansiere indretning og renovering af Havnepladsen inklusive belægninger og afvanding på Honnørkajen. I budget 2015 og i overslagsårene er der samtidig afsat midler til to andre projekter på det samme areal, Den blå tråd og Højvandssikring. Disse projekter udføres i regi af Byg, Plan og Erhverv. For ikke at iværksætte tiltag, der inden for en meget kort tidhorisont skal ændres, foreslås projektet for Havnepladsen begrænset til en nødvendig belægningsfornyelse på Ærøfærgernes opmarcharealer med justering af opmarchbaner samt en renovering af nokken med chausséstensbelægning omkring flagbastionen. Disse arbejder kan gennemføres for et budget på kr. De resterende kr. foreslås reserveret til gennemførelsen af belægnings- og afvandingsarbejder i sammenhæng med de to andre projekter. Der er i budget 2015 afsat kr. til renovering af moler på Svendborg Lystbådehavn. Disse midler skal finansiere færdiggørelse af det seneste års renoveringsarbejder på de runde betonmoler. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Den samlede anlægsramme for anlægsopgaver på Svendborg Havns budget på kr. søges frigivet. Dele af anlægsopgaverne er igangsat, bl.a. i kraft af den flerårige bevilling til sikring af havnens værdier. Bilag: Åben - Bilag - Frigivelse af anlægsmidler - Havneprojekter 2015 Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. 13. Orienterings- og efterretningssager 13/31994 Beslutningstema: Havn Beredskab Trafik og infrastruktur Kommunernes Skoletrafiktest Rådet for sikker trafik og Trygfonden har gennemført den nationale Kommunernes Skoletrafiktest

18 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Hvert år tager Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden temperaturen på kommunernes indsats på trafiksikkerhedsområdet i forhold til børn og unge. Det sker med Kommunernes Skoletrafiktest, som angiver hvor gode kommunerne og skoler er til at prioritere arbejdet med at gøre børn og unge mere sikre i trafikken. Kommunerne kan score op til 100 point efter, hvor meget de gør. 97 kommuner har deltaget i testen, hvilket er rekord. Over hele linien kan man se en markant fremgang, siden testen blev indført for seks år siden. Vinderne af Kommunernes Skoletest i år blev Tønder og Gentofte der hver har fået 97 point. Svendborg Kommune ligger rigtig flot, da vi har fået 84 point, og det svarer til at vi deler en 8. plads med Vallensbæk Kommune. Natur og Klima Bilag: Åben - Tønder og Gentofte vinder 1. plads i trafiktest. Åben - 57 kommuner klarer sig godt i trafiktest. Åben - Kommune med i trafiktest. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning. 14. Lukket - Orienterings- og efterretningssager 17

19 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:55 Birger Jensen Jens Munk Jesper Kiel Ove Engstrøm Ulla Larsen Flemming Madsen Søren Kongegaard 18

20 Bilag: 2.1. Reduktionsforslag MKT - samleoversigt Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85148/15

21 Acadre sagsnr BUDGET XXXUDVALG REDUKTIONSBLOKKE Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: 1000 kr. DRIFT Pol. Org. Nr. Tekst Bemærkninger Natur og Klima Rammebesparelse generelt Beredskab og indsatsledelse Rammebesparelse generelt Trafik og Infrastruktur Afvandingselementer Fortovsrenovering Havn og Færger Rammebesparelse generelt I alt Drift

22 Bilag: 2.2. Reduktionsforslag - MKT Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85141/15

23 Budget 2016 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag Natur og Klima: kr : Rammebesparelse I alt = udgift, - = indtægt 1: Resume: Rammebesparelse hidrørende fra den generelle budgetprocedure. Sagsfremstilling: I forbindelse med den generelle budgetprocedure er det blevet besluttet, at der på Natur og Klimas område skal findes en besparelse på i alt kr. på budget Besparelsen foreslås fordelt på driftsbudgettet. Påvirkning på andre områder: Ikke direkte. Personalemæssige konsekvenser: Ikke direkte. Acadre sagsnr

24 Budget 2016 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag CETS Beredskab: kr : Rammebesparelse I alt = udgift, - = indtægt 1: Resume: Rammebesparelse hidrørende fra den generelle budgetprocedure. Sagsfremstilling: I forbindelse med den generelle budgetprocedure er det blevet besluttet, at der på Beredskabets område skal findes en besparelse på i alt kr. på budget Besparelsen foreslås fordelt på driftsbudgettet. Påvirkning på andre områder: Ikke direkte. Personalemæssige konsekvenser: Ikke direkte. Acadre sagsnr

25 Budget 2016 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag CETS: Trafik og Infrastruktur kr : Vejafvanding : Fortovsrenovering I alt = udgift, - = indtægt 1: Vejdrift - Afvandingselementer Resume: Besparelsen på Vejdriften findes dels ved at optimere tømning af gadebrønde og ved at udskyde løbende afvandingsopgaver. Sagsfremstilling: Budgetområdet omfatter vejvedligehold. Der er foretaget registrering af samtlige gadebrønde, hvilket muliggør udbud af dette område. Rensning af gadebrønde udbydes i Frekvensen af rensning af de enkelte gadebrønde er optimeret, således en del brønde kun renses hvert andet år, men der foretages kontrol af de øvrige, således der ikke sker ekstrakørsel. En eventuel resterende besparelse opnås ved udsættelse af løbende afvandingsopgaver. Dette kan dog betyde, at der på sigt opstår flere akutte reparationer på afvandingselementer, i stedet for planlagte renoveringer. Påvirkning på andre områder: Ingen Personalemæssige konsekvenser: En forudsætning for ovennævnte besparelser kræver som minimum samme personalemæssige ressourcer på Vejdrift som nuværende. En stor del af de anførte besparelser kan kun blive realiseret ved at administrationen gennemfører nødvendig udbud. 2. Vejdrift Fortovsrenovering Resume: Besparelsen på Vejdriften findes ved at udskyde planlagte renoveringsopgaver. Sagsfremstilling: Acadre sagsnr

26 Budget 2016 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag Budgetområdet omfatter vejvedligehold. Administrationen har igangsat tilstandsregistrering af kommunens fortove med henblik på flerårig investeringsplan. Besparelsen foreslås opnået ved at planlagte fortovsrenoveringer udskydes. Det betyder, at antallet af planlagte opgaver mindskes, og at mængden af mindre og akutte reparationer øges med risiko for på sigt at få øget omkostningsniveau. Påvirkning på andre områder: Ingen Personalemæssige konsekvenser: Ingen Acadre sagsnr

27 Budget 2016 drift Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Reduktionsforslag CETS Havn og Færger: kr : Rammebesparelse I alt = udgift, - = indtægt 1: Resume: Rammebesparelse hidrørende fra den generelle budgetprocedure. Sagsfremstilling: I forbindelse med den generelle budgetprocedure er det blevet besluttet, at der på Havn og Færgers område skal findes en besparelse på i alt kr. på budget Besparelsen foreslås fordelt på driftsbudgettet. Påvirkning på andre områder: Ikke direkte. Personalemæssige konsekvenser: Ikke direkte. Acadre sagsnr

28 Bilag: 3.1. Budget Tema MKT - Aktiv temaferie - Natura 2000 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97413/15

29 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Natur, Miljø og Klima Projektnavn: Aktiv Temaferie - Natura X Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Overordnet beskrivelse Kommunens Natura 2000-områder og områder i tilknytning hertil. Den lovbundne Natura 2000-indsats sikrer gode naturoplevelser, der i kombination med en udbygning af adgang og formidling vil understøtte udvikling af Aktiv Temaferie og dermed Byrådets mål for vækst under den prioriterede bropille Turisme og Natur. Kommunerne har et ansvar for at sikre og genoprette en god naturtilstand inden for Natura 2000-områderne. Naturstyrelsen udarbejder overordnede Natura 2000-planer med mål og indsatsprogram for indsatsen. Kommunerne skal på baggrund heraf udarbejde handleplaner, der beskriver de konkrete indsatser. Behov / ønsker Kommunerne skal også gennemføre handleplanerne og finansiere en del af indsatsen. Den lovbundne Natura 2000-indsats indebærer ikke adgang til eller formidling af naturoplevelserne. Ved at kombinere Natura 2000-indsatsen med etablering af stier, opholdsarealer, fugletårne og informationsmateriale vil investeringerne understøtte Turismestrategiens forskellige programmer inden for Aktiv Temaferie. Natura 2000-indsatsen er målrettet udvalgte naturtyper og arter. Ved at tænke øvrige naturinteresser ind i projekterne kan oplevelsesværdien højnes. Udenlandske turister efterspørger især natur. Ifølge EU s naturbeskyttelsesdirektiver (fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet) er Danmark forpligtet til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en god naturtilstand for en række udvalgte naturtyper/plantesamfund og arter af europæisk betydning. Indsatsen skal ske indenfor en række udpegede Natura 2000-områder, der rummer en væsentlig del af de særlige naturværdier. Seks af disse Natura 2000-områder ligger helt eller delvist i Svendborg Kommune. EU-direktiverne er indarbejdet i dansk lovgivning i miljømålsloven. Den særlige indsats sikres og prioriteres gennem en rullende planlægning med seks års interval fra planperiode er Naturstyrelsen tilvejebringer det faglige grundlag for indsatsen (basisanalyser) og udarbejder overordnede Natura 2000-planer for hvert område med mål og indsatskrav. Kommunerne skal på baggrund heraf udarbejde Natura 2000-handleplaner, der beskriver konkrete handlinger på privatejede arealer og gennemføre denne. Side 1 af 4

30 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Svendborg Kommune arbejder med at færdiggøre indsatserne i 1. planperiode ( ). Staten har offentliggjort forslag til 2. generation af Natura 2000-planer for De forventes endeligt vedtaget i efteråret Det forventes, at en væsentlig del af indsatsen finansieres via EU-midler og at kommunerne i mindre omfang bidrager i lighed med 1. planperiode. Behovsanalyse Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Positiv effekt på andre områder: Den beskrevne indsats for natur og turisme kan også forventes at have en positiv effekt på borgernes sundhed ( bropillen sundhed ), gøre Svendborg Kommune mere attraktiv som bosætningskommune, samt bidrage til et godt image. Afledt drift: Erfaringerne viser, at der kan opstå forskellige situationer efter gennemførelsen af projekter, hvor det er påkrævet at foretage mindre justeringer, reparationer og vedligeholdelse af anlæg. Der forventes driftsog vedligeholdsudgifter på kr. årligt, fra 2016 og frem. Drifts- og vedligeholdsudgifterne dækker også det, som er udført i 1. planperiode 2010 til Anlægsøkonomi: Den samlede økonomiske ramme for Natura 2000-indsatsen i 2. planperiode er endnu ikke meldt ud fra statens side. Naturstyrelsen har dog tilkendegivet, at der kan forventes en indsats fra kommunerne i samme størrelsesorden som i den første planperiode 2010 til Til 1. planperiode 2010 til 2015 har Svendborg Kommune samlet afsat anlægsmidler for ca. 1,8 mio. kr. i årene 2013 til 2015, da Natura planerne blev forsinket. Naturstyrelsen tilpassede indsatserne til den kortere periode i 1. planperiode og den samlede anlægsudgift for 2. planperiode forventes derfor at være på 3,6 mio. kr. Etablering af gode adgangsforhold og formidling samt tiltag for den øvrige natur vurderes at kunne sikres for kr. årligt. Det søges derfor om en samlet anlægsbevilling på kr. i årene 2016 til Side 2 af 4

31 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Muligheder for ekstern medfinansiering vil blive afsøgt. I det omfang, der opnås støtte til projekterne vil dette blive modregnet i den samlede anlægsbevilling på kr. i årene 2016 til Udgangspunktet for realisering af handleplanerne og de rekreative tiltag er frivillighed hos lodsejerne. Projekterne har typiske en modningstid der gør, at udgiftsniveauet stiger gennem perioden. Bilagsmateriale, evt. link Projektets samlede udgift og periode Kommunens Natura 2000-handleplaner for vil blive forelagt Byrådet til vedtagelse senest 1 år efter de statslige Natura 2000-planer foreligger. 5,4 mio. kr. Fra 2016 til 2021 Side 3 af 4

32 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Natur, Miljø og Klima Projektnavn: Aktiv Temaferie - Natura kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering Projektering 0 P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udførelse Færdiggørelse 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Økonomi Afledt drift Samlede likviditet, netto Side 4 af 4

33 Bilag: 3.2. Budget Tema MKT - Vedligeholdelse af Frederiksbroen Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96959/15

34 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Renovering af Frederiksbroen x Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Bygværk under vej mellem Jessens Mole og Frederiksø. Overordnet beskrivelse Bygværk som går over til Frederiksøen, blev der fortaget undersøgelser af de bærende dele under vand i Bygværket er bygget oven på beton pæle som går i hav bunden. Det yderste lag af beton pælene er begyndt at falde af. Dette gør at tværsnitte af pælene bliver meget mindre, hvis den nuværende belastning skal kunne forsætte skal bygværket renoveres inden for en kortere årrække. Rambøll har udarbejdet notat om dette som er vedhæftet som bilag. Behov / ønsker Behovsanalyse Det ønskes at renoverer broen for at bibeholde broens bæreevne. Hvis renovering ikke fortages skal bygværket nedvejes for tung trafik og til sidst kan afspærring blive nødvendig. I udviklingsplanen for haven ønskes fastholdt at der skal være erhverv på Frederiksøen, derfor forventes det ikke at der skal ske ændring på brugen af bygværket, og derfor skal bæreevnen fastholdes. Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Da størstedelen af udgiften vil ligge i 2016 og kun enkelte 1 års kontroller af arbejdet som er i 2017 er hele investeringsbeløbet lagt i Bilagsmateriale, evt. link Notat fra Rambøll om bygværk Frederiksbroen. Projektets samlede udgift og periode 4,0 mio. kr. Udføres i 2016/2017 Side 1 af 2

35 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Renovering af Frederiksbroen kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering Projektering P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udførelse Færdiggørelse 0 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Afledt drift Økonomi Samlede likviditet, netto Side 2 af 2

36 Bilag: 3.3. Budget Bilag til tema MKT - Vedligeholdelse a f Frederiksbroen.PDF Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96983/15

37 FREDERIKSBROEN Projekt Assistance vedr. strategi for Frederiksbro Kunde Svendborg Kommune Dato Til Fra Bo Nislev, Svendborg Kommune Kim Obel Nielsen, Rambøll Thomas Madsen, Rambøll Jan Vig Nielsen, Rambøll Bent Grelk, Rambøll 1. Indhold På baggrund af det i afsnit 2 nævnte grundlag har Rambøll lavet en vurdering af skadesårsag og tilstand for mellemunderstøtningernes pæle, samt udført en bæreevnescreening for disse. Der er endvidere givet en anbefaling af en fremtidig reparationsstrategi samt et budgetestimat for gennemførelse af anbefalede reparationer. Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Grundlag Følgende materiale danner grundlag: 1. Frederiksbroen, betonpæle Betonundersøgelser, datarapport, dateret Maj 2003 udarbejdet af COWI. 2. Frederiksbroen Klassificering, dateret februar 1998 udarbejdet af COWI 3. Resumé af dykkerundersøgelser af Frederiksbro, Svendborg, dateret 6. april 2003 udarbejdet af Frank Larsen, Nordic Marine 3. Forudsætninger Det forudsættes at overbygning og strømpiller er renoveret og har tilstrækkelige bæreevne iht. klassificeringen fra Der udføres derfor ingen tilstandsvurdering af disse konstruktionsdele og fokuseres primært på pæleunderstøtningerne. 4. Konstruktionsbeskrivelse Broen er bygget omkring Broen har tre fag med spændvidderne 7,5 m - 10,0 m - 7,5 m. 1/5 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

38 Overbygningen består af en ca. 13 cm tyk betonplade, der bæres af 9 længdedragere, der er kontinuerte over de tre fag. Derudover haves tværbjælker, der ligger vinkelret på længdedragerne. Bredden af broen er ca. 12 m, hvoraf kørebanen udgør 5,5 m. Udover endeunderstøtningerne har broen to strømpiller, som hver er understøttet af 13 betonpæle. I nyere tid er de 2 x 13 betonpæle blevet omstøbt. Yderligere information om konstruktionen kan findes via tegningsmaterialet og klassificeringen. 5. Skades- og tilstandsvurdering af betonpæle 5.1 Armeringen På baggrund af det granskede arkivmateriale konstateres: På flere af betonpælene er der registreret betonafskalninger og observeret svær korrosion af pælenes lodrette armering som lokalt er gennemtæret. Det er registreret, at armeringens dæklagstykkelse lokalt varierer ned til ca. 10 mm. Tæring af armering er konstateret i varierende dybder. Der er ingen steder registreret tæring af armering ved alle fire hjørner af en betonpæl. Det vurderes, at armeringens tilstand med stor sandsynlighed varierer væsentligt og tæringen er lokalt forceret pga. ringe dæklag. Med det nuværende grundlag er det svært at vurdere det egentlige omfang af den generelle tæring. 5.2 Beton Ved en gennemgang af de udførte betonanalyser vurderes følgende: Betonens kvalitet er rimelig god, idet der er tale om en beton med lavt v/c-tal, sunde/gode tilslagsmaterialer (er tilsyneladende ikke AKR-farlig), men er dog potentiel frostfarlig. Betonens tilstand er med undtagelse af en ca. 10 mm dyb overfladezone rimelig god, dvs. er næsten intakt i dybder > 10 mm. I de yderste typisk 0-10 mm - er betonen mere eller mindre nedbrudt og revnet, primært pga. havvandspåvirkninger/sulfatangreb og udludning. I den intakte del af betonen/kernerne må styrken - på baggrund af v/c-forholdet og lave luftindhold - skønnes at være > 30 MPa, måske tilmed endnu højere (> 40 MPa.). En fortsat nedbrydning af betonen må forventes at ske langsomt primært pga. havvandspåvirkninger og i det omfang, der er risiko for frost-tø påvirkninger (forekommer dog næppe ved vanddybder > ½ meter). 5.3 Reparation omstøbning af betonpæle Der er i nyere tid gennemført en omstøbning af pælene, som sandsynligvis er udført som en uarmeret omkringstøbning. Den egentlige årsag til gennemførelse af reparationen og valg af reparationsmetode er ikke kendt. 2/ _05_L001_Ver1_Frederiksbroen.Docx

39 Den omkringstøbte beton er dog flere steder begyndt at revne og afskalle på trods af den relative unge alder. Rambøll har kigget på en prøve som blev udtaget fra broens pæle d. 24/ fra omkringstøbningen og reparationsbetonen synes umiddelbart at være sund. Der er tydelige tegn på, at den omkringstøbte beton har haft dårlig vedhæftning til den eksisterende beton hvilket kan være den primære årsag til de skader der er observeret på den omkringstøbte beton. 6. Bæreevnescreening og udbedringsbehov Af klassificeringen fremgår det, at broen har nedenstående klasser. Tabel 1: Broklasser Normal passage Betinget passage Type 1 Type 2 Type 3 Klasse 60 Klasse 60 Klasse 100 Klasse 100 Der findes ikke anledning til yderligere beregninger af broens overbygning. Underbygningen er ikke nævnt i klassificeringen, og det fremgår ikke, om der er regnet med to lastbaner på kørebanens bredde på 5,5 m eller kun én. Som følge af at underbygningen ikke er omtalt, må det antages, at COWI i 1998 har vurderet, at pælenes bæreevne ikke har været kritisk ift. ovenstående klassificering. Derfor er der udført et overslag på pælenes bæreevne for en belastning svarende til klassificeringsresultatet. Der tages udgangspunkt i de tidligere udførte betonanalyser og oplyste dimensioner uden bidrag fra den nævnte reparation "omstøbning af betonpæle". Screeningen af pælenes bæreevne viser, at bæreevnen er tilstrækkelig. Beregningen er vedlagt som bilag. Af beregningerne fremgår det, at pælenes bæreevne er meget følsom ift. tværsnitsreduktioner, idet udnyttelsesgraden forøges fra ca. 65 % til 90 % for hhv. intakt tværsnit og et tværsnit, hvor de yderste 15 mm beton ikke benyttes (270 x 270 mm tværsnit). Dette skyldes, at pælene under mellemunderstøtningerne står frit i vandet, hvorved søjlevirkning skal undersøges. Dette betyder ligeledes, at konstruktionens robusthed er lille. Der er ikke medtaget armering i beregningen, idet den generelle tæring er ukendt. Dette er dog formentligt på den sikre side. Det bemærkes, at nyttelasten udgør ca. 60 % af den regningsmæssige belastning på pælene, og at Svendborg Kommune selv kan regulere passage af køretøjer, der overskrider færdselslovens bestemmelser omkring totalvægt og akseltryk. Derved kan belastningen på pælene nedsættes væsentligt om nødvendigt. 3/ _05_L001_Ver1_Frederiksbroen.Docx

40 7. Reparationsforslag Den anbefalede reparationsmetode ved aktuelle problemstilling er en omstøbning af de individuelle pæle. Det vigtigste for at sikre god kvalitet omstøbning er grundig rengøring af pælen (konstruktionsbeton). Al begroning, stærkt nedbrudt/dårlig beton (yderste 0-10 mm), løst materiale, skidt og rust skal spules og evt. mekanisk fjernes inden omstøbning. Rengøringen bør gennemføres umiddelbart inden støbningen. Formen kan udføres af stål eller eks. glasfiber, for lettere håndtering. Det bør overvejes at efterlade formen som en permanent del af reparation i tidsvandzonen, hvor den kan medvirke til at reducere skader pga. frost-tø. Under tidevandszonen er effekten begrænset, og vil forhindre fremtidig inspektion. Armeringsnet bør anvendes uanset om det er statisk nødvendigt. Undervandsstøbning udføres typisk ved tremie metoden, men aktuelt vurderes injektion, indpumpning via ventiler monteret på formen, som mere velegnet metode. Pga. støbehøjden skal der formentlig anvendes flere ventiler i højden, som aktiveres efterhånden som overfladen på den udstøbte beton stiger over ventilåbningen. Tremie-metoden vil stadig være en god løsning, men vil kræve, at formens størrelse øges for at have plads til pumperøret. Det vurderes dog at arbejdsforholdene klart gør injektion til den foretrukne løsning. Udstøbningen bør gennemføres med pumpbar undervandsbeton med miljøkvalitet ekstra aggressiv. Beton proportioneres til den aktuelle støbning, og det kan undersøges om tilsætning af anti-washout er nødvendigt. Aktuelt vurderes det ikke relevant. Inden detailplanlægning af reparation gennemføres, bør eksisterende omstøbning undersøges nærmere for kortlægning af omfang og årsag til mangelfuld vedhæftning. Med baggrund i tilgængeligt materiale er omstøbningen gennemført i form med udstøbning af Conbextra, som er en cement baseret reparationsmørtel tilsat anti-washout additiver. Det bemærkes at tilsætning af antiwashout additive gør grouten mere klæg og viskos, men stadig flydende, og principielt muliggør en almindelig støbning under vand med frit faldende beton gennem vand, hvilket dog ikke anbefales. Der foreligger en mulighed for fibertilsætning dels for at øge styrken, men også for at kompensere for svind og temperatur revner. Endvidere er det muligt at at ind-lime armering i eksist. betonpæle for at øge vedhæftning. Endvidere kan der anvendes særlige vandtætte fuger i top og bund af støbning, så åbningen til støbeskellet reduceres. Den vurdering bør gennemføres i forbindelse med kortlægning af årsagen til manglerne i eksisterende omstøbning. En omstøbning skal sandsynligvis udføres i 500 x 500 mm for at sikre dæklag til armeringsnet, beton samt tolerancer. Inkl. afrensning af pæle vurderes det, at en omstøbning af de 26 pæle vil kunne udføres for ca. mio. 3,3 kr. ekskl. moms. Det bemærkes at overslaget er vurderes at have en høj usikkerhed, skønnet +/- 50 %. Projektet er særlig i sin karakter 4/ _05_L001_Ver1_Frederiksbroen.Docx

41 og tilbud fra entreprenører forventes også at have betydelig spredning. Følgende forudsætninger er taget: Forventet dykkertid pr. pæl, inkl. 50 % spildtid ca. 38 timer til fjerne omstøbning, højtryksrensning af pæle, montere armering og forskalling, støbning samt afforskalling. Denne omkostning udgør ca. 60 % af overslag og har stor betydning. Dårligt beton antages at kunne fjernes ved højtryksrensning. Stipuleret til rådgivning og uforudsete, henholdsvis ca. 10 % og ca. 15 % af entreprenøromkostning. Der forventes i alt 4 stk. forskallingssystemer anvendt, så omstøbning af 4 stk. pæle udføres pr. gang. 8. Konklusion og anbefaling På baggrund af de tilgængelige informationer vurderes det, at den eksisterende konstruktionsbeton i pælene er rimelig god og med undtagelse af de yderste ca. 10 mm er tilstanden ligeledes god. Den fortsatte nedbrydning forventes derfor at være langsom. Den gennemførte bæreevnescreening er udført med fokus på broens pæleunderstøtninger, da bæreevnen af disse ikke er belyst i tidligere klassificering. Det vurderes umiddelbart, at pælenes bæreevne er tilstrækkelig i forhold til de klasser som klassificeringen i 1998 er udført efter. Det pointeres dog, at designet med fritstående pæle betyder, at pælene er sårbare overfor søjlevirkning og at konstruktionen ikke vurderes at være særlig robust. En ændring af det forudsatte tværsnit, kan derfor have væsentlige konsekvenser for broens bæreevne som helhed. Det vurderes, at pælenes tværsnit som udgangspunkt er væsentlige i forhold til søjlevirkning i pælene, hvilket kan forklare, at man tidligere har valgt at omstøbe dem. Det vurderes derfor, at en omstøbning af pælene vil være den korrekte løsning for at udbedre nuværende skader og mindske risikoen for svigt pga. søjlevirkning i pælene. En omstøbning skal udføres med armeringsnet og det anbefales at reparationen gennemføres ved injektion med pumpbar undervandsbeton med miljøkvalitet ekstra aggressiv. Reparationen estimeres at koste ca. 3,3 millioner kr. ekskl. moms, men prisestimatet er forbundet med store usikkerheder +/- 50 %. Den anbefalede reparation anbefales udført indenfor ca. 5 år for at sikre robustheden af konstruktionen, men fremtidsplanerne for brugen af broen bør tages i betragtning. Det er samtidig muligt, at man på baggrund af et bedre kenskab til det nuværende skadesomfang kan fastsætte et mere præcist tidspunkt for gennemførelse af reparationen og evt. afgrænse omfanget af denne. Det anbefales derfor, at der forud for reparationen udføres et grundigt eftersyn af eksisterende omstøbning, som skal undersøges nærmere for kortlægning af omfang og årsag til mangelfuld vedhæftning. Ved eftersynet kan det evt. vælges at fjerne eksisterende løs omstøbt beton, så nedbrydningsarbejde begrænses ved gennemførelse af reparationen. På baggrund af eftersynet kan tidspunktet for reparationen evt. udskydes, såfremt tilstanden af samtlige pæle vurderes at være bedre end ventet. 5/ _05_L001_Ver1_Frederiksbroen.Docx

42 SIDE 1 AF 5 Svendborg Kommune Bæreevnescreening af pæle Ver. C SAG NR: UDFØRT: JAVN Frederiksbro: Overslag på pælene bæreevne Bæreevnen af pælene under mellemunderstøtningerne undersøges. Pælenes tilstand er vurderet i tilhørende notat. I det følgende beregnes og vurderes trykspændingerne i betonen. Derudover gennemses arkivmaterialet for tidligere beregninger. Beskrivelse af broen mv. Broen er bygget omkring Broen har tre fag med spændvidderne 7,5 m - 10,0 m - 7,5 m. Overbygningen består af en ca. 13 cm tyk betonplade, der bæres af 9 længdedragere, der er kontinuerte over de tre fag. Derudover haves tværbjælker, der ligger vinkelret på længdedragerne. Bredden af broen er ca. 12 m, hvoraf kørebanen udgør 5,5 m. Iht. COWI notat d. 18. sep 1997 er den projekteret for et to akslet køretøj med akseltryk på 8 ton og en akselafstand på 3 m samt en jævnt fordelt last på 500 kg/m^3. Se desuden samme notat, samt senere klassificeringsresume fra februar 1998 for yderligere info. Af ovennævnte klassificeringsresume fremgår det, at broen har klasserne [NK, B1, B2, B3] = [60,60,100,100]. I resuméet er underbygningen ikke nævnt, og det fremgår ikke, om der er regnet med to lastbaner på kørebanens bredde på 5,5 m eller kun én. Som følge af at underbygningen ikke er omtalt af COWI, antages det, at COWI i 1998 har vurderet, at pælenes bæreevne ikke har været kritisk ift. ovenstående klassificering. Derfor screenes pælenes bæreevne i det følgende for en belastning svarende til klassificeringsresultatet. P:\BRO_VED\2013\ _Svendborg_assistance_vedr_Frederiksbro\09-Diverse beregninger\overslag på bæreevne af pæle\

43 SIDE 2 AF 5 Svendborg Kommune Bæreevnescreening af pæle Ver. C SAG NR: UDFØRT: JAVN Permanente laster Egenvægten under kørebanen beregnes pr. længdedrager. bel 23 kn c 25 kn m 3 m 3 (c-c afstand mellem b ld 110cm 30cm b længdedragere under kørebane) ld 1.40m g bel 25cm b ld bel (belægning og reparationsbeton) g bel 8.1 kn m g pl 13cm b ld c (egenvægt af plade) g pl 4.6 kn m g ld 30cm ( 80cm 13cm) c g td 1.1m ( 50cm 13cm) 7 25 c (egenvægt af længdedragere; forøgelse af tværsnit nær ustn negligeres) (egenvægt af tværbjælker; 7 stk over længden på 25 m fordeles jævnt) g ld 5.0 kn m g td 2.85 kn m g alt g bel g pl g ld g td (egenvægt i alt) g alt 20.5 kn m Køretøjsbelastning Indledningvist benyttes kl. 100 køretøjet (uden stødtillæg) svarende til B2, idet dette vurderes at være kritisk i forhold til klassificeringens resultater; altså mere kritisk end klasse 60 inkl. stødfaktor. Reaktioner Karak. perm. last: Karak. KL 100: P:\BRO_VED\2013\ _Svendborg_assistance_vedr_Frederiksbro\09-Diverse beregninger\overslag på bæreevne af pæle\

44 SIDE 3 AF 5 Svendborg Kommune Bæreevnescreening af pæle Ver. C SAG NR: UDFØRT: JAVN Det ses, at den samlede reaktion i begge tilfælde stemmer overens med belastningen. Den samlede regningsmæssige reaktion, idet perm. last fra 3 længdedrageres opland medtages, bliver K FI 1.1 R G_Ed 3 K FI 201kN R G_Ed 663 kn R KL100_Ed K FI kN R KL100_Ed 1016 kn R Ed R G_Ed R KL100_Ed R Ed 1680 kn Spænding i pæle Den ovenstående reaktion fordeles skønmæssigt til n pæle. n pæle 5 Dertil kommer egenvægt af strømpillen. Pr. pæl (i alt 13) haves omtrent: 12.3m 1m G pille 1.1m 50cm ( ) kn 25 G pille 12 kn 13 m 3 Belastningen negligeres i det følgende. Dermed bliver den regningsmæssige belastning pr. pæl ca: R pæl_ed R Ed 336 kn n pæle Pælenes tværsnit er 30 cm x 30 cm. Betontrykspændingen i et intakt tværsnit bliver dermed: R pæl_ed! c_ed 30cm 30cm! c_ed 3.7 MPa Betontrykspændningen pr. pæl er altså relativt lav. Med reduceret tværsnit svarende til, at dæklaget, dvs. ca. de yderste 15 mm af betonen ikke benyttes, fås: R pæl_ed! c_ed_2 27cm 27cm! c_ed_2 4.6 MPa Det er i tilhørende notat vurderet, at tilstanden af betonen er rimelig god i dybder > 10 mm og næsten intakt. P:\BRO_VED\2013\ _Svendborg_assistance_vedr_Frederiksbro\09-Diverse beregninger\overslag på bæreevne af pæle\

45 SIDE 4 AF 5 Svendborg Kommune Bæreevnescreening af pæle Ver. C SAG NR: UDFØRT: JAVN Bæreevne Bæreevnen af pælene kontrolleres, idet søjlevirkning medtages. Betonstyrken for overbygningen er iht. COWI materiale lig f ck 15MPa (Beton 1:2,5:3,5 inkl. styrkeudvikling) " c 1.45 f cd f ck 10 MPa " c Bemærk at der kan være benyttet en anden beton til pælene. Dette kan undersøges i arkivmaterialet om nødvendigt. Det skønnes desuden i tilhørende notat, at middeltrykstyrken f cm > 30 MPa, dvs. f ck > 22 MPa. På den sikre side benyttes f ck = 15 MPa i det følgende. Længden af pælene skønnes til ca. 6,5 m ud fra forholdsmåling på tegningsmaterialet. l 0 6.5m A c 30cm 30cm (regnes fastholdt mod flytninger i begge ender) (intakt tværsnit) i cm ( 30cm )3 87 mm A c (inertiradius) l 0 A c f cd # 75 > # lim i R Ed 2. ordens effekter kan som forventet ikke negligeres. For en uarmeret søjle er den kritiske betonspænding ca. lig f ck E c0k MPa 27 GPa 13MPa f ck 0.75 E c0k E 0crd min 1000 f cd " c 10 GPa f cd! crd 1 f ck $ 2 E 0crd l 0 i 2! crd 5.7 MPa Bemærk, at der på den sikre side ikke medtaget nogen armering i beregningen, idet omfanget af den generelle tæring er ukendt. P:\BRO_VED\2013\ _Svendborg_assistance_vedr_Frederiksbro\09-Diverse beregninger\overslag på bæreevne af pæle\

46 SIDE 5 AF 5 Svendborg Kommune Bæreevnescreening af pæle Ver. C SAG NR: UDFØRT: JAVN Med det reducerede tværsnit, hvor de yderste 15 mm beton ikke benyttes, fås: A c 27cm 27cm i cm ( 27cm )3 78 mm A c (inertiradius) f ck E c0k MPa 27 GPa 13MPa f ck 0.75 E c0k E 0crd min 1000 f cd " c 10 GPa f cd! crd 1 f ck $ 2 E 0crd l 0 i 2! crd 5.1 MPa Konklusion Der er beregnet en regningsmæssig betontrykspænding på ca. 3,7 MPa i pælene fra perm. last og kritisk placering af et KL 100 køretøj uden stødtillæg fordelt over 5 pæle. Den kritiske spænding for pælene, idet søjlevirkning betragtes og de konservativt regnes uarmerede, bliver ca. 5,7 MPa, idet der forudsættes intakt tværsnit og en betonstyrke på f ck = 15 MPa svarende til, hvad der haves for overbygningen iht. COWI's materiale. Benyttes et reduceret betontværsnit på 27 cm x 27 cm forøges den regningsmæssige betontrykspænding til ca. 4,6 MPa og den kritiske spænding bliver ca. 5,1 MPa. Det fremgår altså af ovenstående overslag, at pælenes bæreevne er tilstrækkelig, såfremt forudsætningerne er korrekte. Det fremgår ligeledes, at pælenes bæreevne er meget følsom ift. tværsnitsreduktioner, idet udnyttelsesgraden forøges fra ca. 65 % til 90 % for hhv. intakt tværsnit og et tværsnit, hvor de yderste 15 mm beton ikke benyttes. Derudover må det påpeges, at underbygningen har ringe robusthed pga. dens udformning. Det bemærkes, at belastningen fra KL100 køretøjet udgør ca. 60 % af den regningsmæssige belastning på pælene, og at Svendborg Kommune selv kan regulere passage af køretøjer, der overskrider færdselslovens bestemmelser omkring totalvægt og akseltryk. Derved kan betontrykspændingerne nedsættes væsentligt om nødvendigt. P:\BRO_VED\2013\ _Svendborg_assistance_vedr_Frederiksbro\09-Diverse beregninger\overslag på bæreevne af pæle\

47 Bilag: 3.4. Budget Tema MKT - Kommunal skovrejsning Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97032/15

48 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Kommunal skovrejsning X Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Overordnet beskrivelse Behov / ønsker Behovsanalyse Specifikke kvalitetskrav Øvrige bemærkninger Afklares i projektets indledende fase i Kommunal skovrejsning Der har ikke siden været kommunal skovrejsning i Svendborg Kommune, hvor Juulgårdskoven på 10 ha. i Rantzausminde blev tilplantet. Kommunal skovrejsning ønskes genoptaget for at medvirke til at opfylde målene i Danmarks nationale skovprogram fra Naturstyrelsen. I Danmarks nationale skovprogram er det målet at øge Danmark skovareal fra de nuværende 11% til 20%-25% i løbet af år. Det øgede skovareal skal bidrage til: beskyttelse af grundvand lagring af CO 2 og produktion af CO 2 -neutralt brændsel udvikling af skove som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser styrkelse af naturindholdet ved at ny skov anlægges med henblik på bæredygtig og naturnær skovdrift I forbindelse med tidligere mulighed for tilskud til offentlig skovrejsning har der bl. a. været krav om, at det tilplantede areal skal være landbrugsjord og som hovedregel på min. 5 ha. Der er i udgiftsberegningen taget udgangspunkt i en årlig tilplantning af 5 ha. skov i årene Svendborg Kommune ejer ikke egnede arealer til skovrejsning. Udgiften til arealerhvervelse, primært landbrugsjord er indregnet med kr. årligt i Arealerne erhverves ved frivillig aftale. Forud for skovrejsningen er der et omfattende planlægningsarbejde for at finde de bedst egnede arealer til kommunal skovrejsning. Der tages udgangspunkt i kommuneplanens positive skovrejsningsområder. Beskyttelse af drikkevandinteresser og bynære rekreative muligheder vægtes højt. Mulighederne for borgerinddragelse i både udredningsfasen og ved anlæg og drift undersøges. Planlægningsarbejdet er forudsat gennemført i 2016 og udgiften på kr. er udgift til udredningsarbejdet og borgerinddragelse. Bilagsmateriale, evt. link Det var senest i 2014 muligt af få tilskud til offentlig skovrejsning på landbrugsjord. Tilskuddet var da på indtil 55% af tilplantningsudgiften, svarende til ca kr. pr. ha. Hvis tilskudsmuligheden igen bliver aktuel, vil udgiften i årene kunne nedbringes med ca kr. årligt, alternativt kan det tilplantede areal forøges. Side 1 af 2

49 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Projektets samlede udgift og periode 3,7 mio. kr Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Kommunal skovrejsning kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering P ro jektering P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udfø relse Færdiggø relse 0 Samlet anlægspro jekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Økonomi A fledt drift Samlede likviditet, netto Side 2 af 2

50 Bilag: 3.5. Budget Tema MKT - Udvikling af Kommunens Strande Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96991/15

51 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Udvikling af kommunens strande x Eksisterende Ændring, +/- Udvidelse, nyt Projektbeskrivelse Fysisk location (adresse) Kommunens strande (primært strande med blåt flag) Overordnet beskrivelse Økonomisk ramme til udvikling af kommunens strande gennem anlæg og udstyr, der kan øge strandenes attraktivitet. Forslaget er en videreførelse af de kr. for 2015, der blev politisk besluttet på MKT s møde den 2. februar Behov / ønsker Baggrunden for forslaget er, at flere af kommunens blå flag strande vurderes at have en utidssvarende tilstand. Inden for den afsatte økonomiske ramme ønskes plan for udskiftning, fornyelse og udbygning af udstyr, der kan øge strandenes attraktivitet og medvirke til at forbedre oplevelsen og øge anvendelsen. Der kan tillige indgå mindre anlæg, der understøtter samme formål. Endelig ønskes inden for rammen en indledende undersøgelse af, om der i kommunens nærområder med en vis boligkoncentration er mulighed for at etablere en ny kommunal strand, f. eks. ved Tankefuldskoven. Behovsanalyse - Specifikke kvalitetskrav - Øvrige bemærkninger - Bilagsmateriale, evt. link Projektets samlede udgift og periode Oversigt over kommunens strande med blåt flag 0,5 mio. kr. fordelt over 2 år (2016 og 2017) Side 1 af 2

52 Budget 2016 Anlæg : Investeringsoversigt Politikområde: Trafik og Infrastruktur Projektnavn: Udvikling af kommunens strande kr. Tidl Samlet P o lit is k bes lut ning pro jek t ering Projektering 0 P o lit is k bes lut ning udf ø rels e Udførelse Færdiggørelse 0 Samlet anlægsprojekt Lånefinansiering Øvrig finansiering Afledt drift afdrag Afledt drift Økonomi Samlede likviditet, netto Side 2 af 2

53 Bilag: 4.1. Budgetopfølgning pr MKT Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82288/15

54 Budgetkontrol marts 2015 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget T Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Regnskab 2014 Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Natur og Klima 10,3 12,9 12,1 12,1 0,0 CETS: - Beredskab og indsatsledelse 10,4 11,2 11,2 11,2 0,0 - Trafik og infrastruktur 81,0 85,0 93,7 92,4-1,3 Havn og Færger 5,8 7,7 5,5 6,0 0,5 Drift i alt 107,6 116,7 122,5 121,7-0,8 Heraf overføres til efterfølgende år eller ,0 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget i alt 107,6 116,7 122,5 121,7-0,8 Bevillinger 2015 Mio. kr. Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Nedskrivning af lønbudget - 0,63% - 0,2 Overførsel fra ,7 Etablering af nyt kørselskontor - fase 1 8,8 Lejeindtægter Frederiksøen - 2,1 Driftsbevillinger i alt 5,8 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Acadre

55 Budgetkontrol marts 2015 Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Resumé - Økonomisk redegørelse Serviceudgifter: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Pr. 31. marts 2015 forventer Miljø-, Klima og Trafikudvalget et netto mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. i forventet regnskab i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes primært følgende områder. Natur og Klima: På området vises ingen budgetmæssig afvigelse p.t. Dog kan det vise sig, at ikke alle indtægter fra igangværende projekt når at komme ind i Dette vil så betyde et merforbrug i 2015 som skal overføres til 2016, så projektet samlet set er i balance. Det skønnes p.t. til ca. 0,7 mio. kr. Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS): Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. under CETS. Heraf forventes et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. på vintertjenesten under Trafik og Infrastruktur. Mindreforbruget skyldes, af første del af vinteren har været mild, og der samtidig er indarbejdet et skøn svarende til en normalvinter for sidste del af Ydermere er der kalkuleret med en planmæssig udskiftning af udtjente sneplove og saltspredere. Der forventes isoleret set et mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. på balanceordningen under MKT. Et tilsvarende beløb som er en forholdsmæssig andel udgiftføres under anlægsprojektet Omdannelse af torvet og tilgrænsede byrum, så balanceordningen overordnet vil være i balance. Herudover forventes et merforbrug på ca. 0,7 mio. kr. på vejafvandingsbidrag. Vand og Affald har sent deres årsregning på baggrund af deres anlægsinvesteringer i Afvigelser fra tidligere år har været afregnet i forhold til kassen. Havn og Færger: Der forventes på området havn og færger en mindre indtægt på 0,5 mio. kr. Mindre indtægten skyldes mindre lejeindtægter på Frederiksøen. Tiltag til budgetoverholdelse Da nogle af ovenstående afvigelser stadig er usikre, vil en tillægsbevillingsansøgning afvente opgørelsen pr Overordnet set vil afvigelserne kunne finansieres inden for udvalgets eget område, mens der samtidig arbejdes på at finde finansiering inden for egne afdelinger. Acadre

56 Bilag: 5.1. Skårup Vandværk - Budgetberetning Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89740/15

57 Side 1 Budgetberetning for driftsåret: forbruger Udpumpet vandmængde: m3 Elforbrug : kwh Indtægter Variable + faste forbrugsafgifter Renteindtægter Gebyrer Samarbejde, Svendborg Kommune Indtægter i alt Udgifter Driftsudgifter: Rep. & vedl. Ledningsnet Asfaltering efter renovering Flytning af anmeldepligtig jord Rep. & vedl., anlæg/boringer Rep. & vedl., Ejendom Rep. & vedl., Østergade Rep. & vedl., vandtårn Småanskaffelser El Elafg Løn, formand Løn, døgnvagt Erhvervsforsikring Drikkevandsprøver Ejendomsskat Afløbsafgift & renovation Filterskyllevand EDB Renter & afdrag Driftsudgifter i alt

58 Side 2 Transport Administrationsomkostninger: Kontorhold PBS Porto & gebyr, Girobank Ranbøll serviceabonnementer Telefon & fax Varme Vand Løn, kontor Advokat Boksleje Kontingenter Annoncer Diverse Gaver & repræsentation Bestyrelsesaktiviteter Besigtigelser Kurser Generalforsamling Administrationsomkostninger i alt Udgifter i alt Øremærket henlæggelse: ny kildeplads Driftsresultat

59 Bilag: 5.2. Skårup Vandværk - Årsregnskab 2014 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89740/15

60 1 RESULTAT FOR ÅRET 2014 Noter Indtægter Vandafgifter incl.fast afgift Gebyrer Renteindtægtet-giro og bank Samarbejdsaftale med Svendborg Kommune Indtægter i alt Udgifter El Service på vandværk Vedligeholdelse - Østergade Vedligeholdelse - ledningsnet Vedligeholdelse - anlæg Vedligeholdelse vandtårn Renter, banklån Renter, kreditorer 0 0 Drikkevandsprøver Lønninger Ejendommens drift Administrationsudgifter Afskrivninger Ledningsregistrering Gebyr til kortlægning af grundvandsressourcer 0 0 Udgifter ved nye ledning Ledningsejerbidrag 0 0 Andemeldepligtig jord 0 0 Afgrødeerstatning ny boring Filterskyllevand, afgift til Svendborg Kommune Vand fra Svendborg Kommune 0 0 Udgifter i alt ÅRETS RESULTAT

61 2 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2014 Noter AKTIVER OMSÆTNINGSAKTIVER Kasse Bank-,giro-og sparekasseindestående Beholdning af målere Tilgodehavender ANLÆGSAKTIVER Bygninger Teknisk anlæg EDB-anlæg AKTIVER I ALT PASSIVER Andelshaver 794 Nye optaget i året Banklån Moms Kreditorer Skyld til forbruger vedr.slutafregning Reservefond primo Årets resultat PASSIVER I ALT Frede Jensen Jørgen Erik Kristensen Mogens Christensen formand næstformand kasser Niels Nyholm Arne Møller Larsen sekretær

62 3 Vandværkets regnskab med kasseklade og bilag er gennemgået Kontoudskrift fra pengeinstitutter og girobank er forevist Der er intet fundet at bemærke. Skårup, den 05. februar 2015 Søren Lund Richardt Sørensen

63 4 Noter til årsregnskabet for 2014 Renter Saldo Note 1 - Bank-,giro- og sparekasseindestående Svendborg Sparekasse, , Driftskonto Svendborg Sparekasse, , Ny vandindvinding m.v Svendborg Sparekasse, , højrentekonto, variabel rente Rente forbruger Note 2 - Lønninger Løn, bogholder Bidragspligtig A-indkomst Løn, vandværksassistent Honorarer formand m.m Personaleomkostninger Note 3 - Ejendommens drift Ejendomsskat Afløbsafgift Forsikringer, se note 4 Vedligeholdelse, se UDGIFTER

64 5 Note 4 - Administrationsudgifter Kontorhold Rambøll serviceabonnement Porto Gebyrer, Svendborg Sparekasse PBS Annoncer & hjemmeside Gaver, repræsentation & sponsorat Mobil telefon, telefon & fax Varme Vand Forsikringer og kontingenter Mødeomkostninger & generalforsamling Kurser Boksleje & formuepleje Advokat 0 0 Diverse Note 5 - Afskrivninger Småanskaffelser Bygninger, jf. note Tekniske anlæg, jf. note Debitorer Note 6 - Tilgodehavender Tilgode hos forbruger, slutafregning/flytning Gebyrer tilgode Note 7 - Anlægsaktiver Bygninger Tekniske EDB 2014 anlæg Akk.anskaffelser pr. 1/ Anskaffelser Forbedring Akk.afskrivninger pr. 1/ Afskrivninger Saldo 31/

65 6 Note 8 - moms Saldo 1/ Udgående afgift Refunderet afgift Indgående afgift Elafgift CO2 afgift 0 0 Vandafgift 6 24 Betalt afgift Skyldig moms 31/ Note 9 - Kreditorer Skyldige feriepenge Skyldig A-skat Skyldig arbejdsmarkedsbidrag Skyldig vandafgift til Tols & Skat Andre kreditorer

66 Bilag: 5.3. Skårup Vandværk - Takstblad 2016 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90613/15

67 Takstblad 2016 I henhold til Regulativ for Skaarup Vandværk er følgende takster og afgifter gældende fra 1. januar 2014 Alle takster og afgifter m.v. er ekskl. moms. Vandindlæg For indlæg af vand til en bolig fra forsyningsledning i gade eller vej til og med stophane i fortov eller til skel betales et anlægsbidrag, bestående af tilslutningsafgift til hovedledning og forsyningsledninger samt et stikledningsbidrag. Anlægsbidraget skal betales før stikledningsarbejde udføres. Anlægsbidrag: (tilslutningsafgift) Hovedanlægsbidrag, pr. ejendom/bolig 6.112,00 kr.. Forsyningsledningsbidrag, pr. ejendom/bolig Forsyningsledningsbidrag, pr. boligblok (med flere lejligheder) og Andelsboliger på samme stikledning (pr. lejlighed/bolig) ,00 kr ,00 kr.. Stikledningsbidrag, pr.stk for 32,40 og 50 mm 8.811,00 kr.. Anlægsbidrag, forsynings- og stikledningsbidrag indeksreguleres hver år pr. 1.januar efter Indeks for vandledningsarbejder. Indeks 1. oktober 2012 = 103,15 Driftsbidrag: Fast afgift pr. måler:. 500,00 kr. Vandafgift, pr. m3: 4,75 kr. Vandafgift opkræves á conto på grundlag af selvaflæsning. Statsafgift af ledningsført vand, pr. m3: kr.. Gebyrer: Flyttegebyr:.. 100,00 kr. Rykkergebyr:.. 100,00 kr. Overskridelse af frist for aflevering af selvaflæsningskort (31. december) ,00 kr Lukke-/genoplukningsgebyr: 500,00 kr Prøvning af måler:.. 800,00 kr. 1

68 Betalingstidspunkter: Rate 1, som samtidig er slutafregning, forfalder til betaling 2. februar Rate 2 forfalder til betaling. 4. maj Rate august Rate november Skårup, den 09 oktober 2014 Bestyrelsen 2

69 Bilag: 6.1. Hesselager Kirkebys Vandværk - Årsregnskab 2013 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76762/15

70 Hesselager Kirkeby's Vandværk 5874 Hesselager Resultatopgørelse for perioden: Indtægter Hele kr Hele kr Salg af vand excl. afgifter: Variable vandafgifter Faste afgifter Tilslutningsafgifter Andre indtægter Renteindtægter netto Kursregulering aktier Indtægter i alt Omkostninger Elektricitet Bestyrelse og generalforsamling Alm. vedligeholdelse Forsikringer og kontingenter Vandindvindingsafgift Vandprøvekontrol Ejendomsskat Energi Fyn Administrationsservice Porto 94 0 Bankgebyrer Inventar og hjælpematerialer Annoncer Gaver Tab på debitorer Omkostninger i alt Årets resultat overført til egenkapital

71 Hesselager Kirkeby's Vandværk 5874 Hesselager Balance pr Aktiver Anlægsaktiver (Der er ikke foretaget afskrivninger) Ejendom Vandværksanlæg I alt anlægsaktiver Omsætningsaktiver Debitorer Årsopgørelse vedr periodiseret Tilgodehavende hos Energi Fyn Checkkonto Svendborg Sparekasse, Spar S nr Aktier i Fynske Bank, tidl. Svendborg Sparekasse I alt omsætningsaktiver Aktiver i alt

72 Hesselager Kirkeby's Vandværk 5874 Hesselager Balance pr Passiver Egenkapital: Saldo ved årets begyndelse Årets resultat Egenkapital i alt Gæld: Offentlige afgifter: Merværdiafgift Vandafgift Skyldige omkostninger mv I alt gæld Passiver i alt Foranstående resultatopgørelse og balance er opstillet på basis af den daglige bogføring. Bankbeholdninger er afstemt med kontoudtog og årsopgørelser. Administrationsservice Fyn Odense, den 30. januar 2014 Revisionen har foretaget stikprøvevis gennemgang af bilag / bogføring og har konstateret beholdningerne tilstede. Hesselager, den 2014

73 Bilag: 6.2. Hesselsager Kirkebys Vandværk - Årsregnskab 2014 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76762/15

74

75

76

77 Bilag: 6.3. Hesselager Kirkebys Vandværk - Takstblad for 2015 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76758/15

78 From: Erik Pedersen / Hesselager Smedie Sent: 18 Mar :09: To: Jakob Nørby Subject: Fw: Nyt takstblad Hej igen, Jakob. Jeg sender dig den mail som blev sendt til Holger da tilretningen af takstbladet for 2015 var færdig. Med venlig hilsen Kasserer: Erik Pedersen Telefon From: Erik Pedersen / Hesselager Smedie Sent: Monday, November 10, :59 PM To: Holger Knudsen Subject: Nyt takstblad Hej Holger Så har jeg tilrettet takstblad for 2015, til godkendelse. Takstblad for 2015 er vedhæftet som pdf-fil. Venlig hilsen Erik

79 Hesselager Kirkeby' s Vandværk 5874 Hesselager Formand: Kasserer: SE-nr. Hesselager Holger Knudsen Rosenvej 14 Erik Pedersen Smedestræde l Tlf Tlf DK den Takstblad gældende fra 1. Januar 2015 Forsynings- og stikledningsbidrag pr. ejendom / bolig udenfor byskilt. Takstgrænse er indtegnet på bykort som bilag Forsynings- og stikledningsbidrag pr. ejendom / bolig indenfor byskilt. Takstgrænse er indtegnet på bykort som bilag Hovedanlægsbidrag (tilslutningsafgift pr. ejendom / bolig kr ,00 kr ,00 kr ,00 Abonnement (fast afgift) pr. ejendom / bolig, pr. år Abonnement pr. lejlighed, pr. år i udlejningsejendom mere end 1 lejlighed med kr. 900,00 kr. 800,00 Målerleje pr. år Vandforbrug - pr. m3 Vandafgift til Staten ( inel. drikkevandsbidrag 0,67) - pr. m3 kr. 100,00 kr. 4,00 kr. 6,53 Gebyrer: Genåbning for vand Gebyr - 1. rykker (momsfri) Gebyr - 2. rykker (momsfri) Ved for sent afleveret aflæsningskort Aflæsningsgebyr Tilflytningsgebyr (moms fri) kr. kr. kr. kr. kr. kr. 800,00 50,00 100,00 100,00 300,00 100,00." Hvis ikke andet er nævnt er ovenstående priser exe l. moms. Forsynings og tilslutningsafgiften indexreguleres 1 gang årligt i henhold til Dansk Vandteknisk forenings indextal. Tjek din vandkvalitet: NB! Vandværket skal informeres ved ejerskifte. Bestyrelsen

80 Bilag: 7.1. Kommunikationsstrategi for vandløb Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89926/15

81 Kommunikationsstrategi Dato Aktivitet Indhold Bemærkninger 20. april 2015 Dagsordenspunkt til Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Flyer/dokument om vandløb Kommunikationsstrategi Skal være klar 20. april Udsendes senest 15.maj 2015 Skriftlig henvendelse til lodsejere ved offentlige vandløb (flyer) Grødeskæring: hvorfor og hvordan Henvisning til kort og plan over grødeskæring Opfordring til at henvende sig, hvis der ligger grene, træer, el.lign. i vandløb Henvisning til hjemmeside om regler ved vandløb Henvisning til NaturErhvervstyrelsen hjemmeside om randzoner Henvisning til kort over randzoner (på Svendborgs hjemmeside hentet fra NaturErhvervstyrelsen) Maj-juni 2015 Reportage Vandplansprojekt: Opfiskning i Sørup Sø Ca. 1.juni 2015 Presse Reportage om å-mandens arbejde med grødeskæring. 4. juni 2015 Møde i Det Grønne Råd August 2015 Udflugt: Se mit smukke vandløb. September 2015 September 2015 Evt. Tange Å Det Grønne Råds ekskursion Presse Evt. orientering om tiltag til styrkelse af dialogen. Fokus på vandløbenes værdi: afvanding, biodiversitet, rekreation. Planlægges nærmere. Vandplansprojekt: Restaurering med aluminium. Februar 2016 Landbrugsdialogmøde Evt. tema om vandløbsvedligeholdelse. Sommer 2016 Presse Vandplansprojekt ved Vestre Mølle. Tidspunkt? Presse Sandfang og plantning af træer som fokusområde. Positive og negative effekter. Tidspunkt? Presse Grus og stens betydning i vandløb. Tidspunkt?? Regulativrevision Tidspunkt?? Status på vådområdeprojekterne Sendes via e-boks. Natur og Klima printer flyers, som de kan tage med ved besøg el.lign. Husk Facebook Fyns Amts Avis og Den Lille Avis Husk Facebook Overvej målgruppen. Evt. også interessant for almindelige borgere Vigtigt den vinkles rigtigt I forbindelse med etablering / plantning I forbindelse med etablering

82 Bilag: 7.2. Endelig version af folder - skærmvisning Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90330/15

83 VIGTIG INFORMATION OM VANDLØB VEDLIGEHOLDELSE AF VANDLØB I Svendborg Kommune findes 54 offentlige vandløb, hvor kommunen står for vedligeholdelsen. Kommunen vedligeholder vandløbene for at sikre, at deres skikkelse og vandføringsevne bevares under hensyntagen til miljøet. For hvert offentligt vandløb findes et regulativ, som bl.a. indeholder en beskrivelse af vandløbets skikkelse og vedligeholdelsen. REGULATIVERNE KAN SES PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE:

84 VI SKÆRER GRØDE FRA DEN 1. JUNI En del af vedligeholdelsen består af grødeskæring, hvor man bortskærer vandplanter i vandløbet. Dette gøres for at sikre afvandingen, og arbejdet udføres så nænsomt som muligt for at skåne plante- og dyrelivet. Grødeskæring foregår i perioden 1. juni - 31.oktober. På kommunens hjemmeside kan du finde et kort over de offentlige vandløb samt en arbejdsplan for, hvornår grøden skæres i de enkelte vandløb: OPRENSNING Er et vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke i overensstemmelse med regulativet, foretager kommunen oprensning af løst aflejret materiale i perioden fra d. 1. september til d. 31. oktober.

85 HJÆLP OS VED VANDLØBENE Hvis du ser væltede træer, sammenfaldne overkørsler, større mængder nedfaldne grene eller oplever andre problemer ved et vandløb, vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan enten ringe til os på , sende en mail til eller benytte tast-selv løsningen på kommunens hjemmeside: RANDZONER Randzoner er 9 m brede zoner omkring søer på mere end 100 m2 og udvalgte åbne vandløb i landzonen. Her må jorden ikke dyrkes, gødskes og sprøjtes. Det er NaturErhvervstyrelsen, der administrerer og vejleder om randzoneloven. Du kan finde information om randzoner og finde et vejledende kort over randzoner på NaturErhvervstyrelsens hjememside: hvor der også findes et vejledende kort over randzoner. Det er kommunen som vandløbsmyndighed der kan oplyse om et vandløb er omfattet af randzoneloven. På Svendborg Kommunes hjemmeside kan du finde mere information om, hvilke vandløb, som er omfattet af randzoneloven.

86 FIND MERE INFORMATION Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder ved de offentlige og private vandløb, kan du læse mere om dette på kommunens hjemmeside. Du er også altid velkommen til at ringe til en vandløbsmedarbejder på eller sende en mail. SVENDBORG KOMMUNES VANDLØBSMEDARBEJDERE Anne Jensen anne.j@svendborg.dk Christian Vinther christian.vinther@svendborg.dk Lene Strøm Pedersen lene.pedersen@svendborg.dk Mette Louise Serup mette.serup@svendborg.dk

87 Bilag: 8.1. Forslag til høringssvar Svendborg Kommune - Vådområdeplaner pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72293/15

88 FORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til Offentlig høring af vandområdeplanerne ( ) 1

89 Udarbejdet af: ERFA-samarbejdet for de fynske kommuner, vand- og naturplaner, marts Samlet af: Nyborg og Kerteminde Kommuner. Version: Svendborg Kommune, redigeret af Natur og Klima. Forside: Det Sydfynske Øhav ved Lehnskov Strand (foto: Terkel Broe Christensen). 2

90 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 VANDRÅD VIRKEMIDLER OG OPGAVER VIRKEMIDDELKATALOGET ØKONOMI ÆNDRET VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE GRUNDLAG FOR BASISANALYSEN ER IKKE OPFYLDT... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 3.5 UOVERSKUELIGE BEKENDTGØRELSER UPRÆCIST BESKREVET INDSATSBEHOV FAUNAPASSAGER DER IKKE VIRKER EFTER HENSIGTEN HVORDAN INDDRAGES DE I VANDPLANLÆGNING INDSATSER DER IKKE ER GENNEMFØRT I VANDPLAN SØER Fosforvådområder Sandfang som virkemiddel til reducering af fosfortilførsel til søer VÅDOMRÅDEINDSATSEN Kvælstofvådområder ERSTATNING OG ANSØGNINGSPROCEDURE SPILDEVAND MILJØGIS-KORTETS TEMA FOR SPREDT BEBYGGELSE TIDSFRISTER UOVERSKUELIGT INDSATSPROGRAM OG KOMMENTARER TIL MILJØGIS REGNVANDSBETINGEDE UDLØB MILJØFREMMEDE STOFFER KLIMA MANGE INDSATSER I TREDJE PLANPERIODE

91 1 Vandråd Miljøministeren nedsatte lokale vandråd et for hver at landets 23 hovedvandoplande - i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne, der skal gælde for perioden Vandrådets opgave var at rådgive kommunerne, som har fået ansvar for at udarbejde et forslag til vandområdeplanens indsatsprogram. Formålet med vandrådet er at give lystfiskere, landmænd og øvrige foreninger med interesse i vandløb mulighed for i fællesskab at få indflydelse på indsatsprogrammet og dermed det danske vandmiljø. Konkret har rådet sammen med kommunerne udarbejdet et indsatsprogram på vandløbsområdet. Det er sket på baggrund af en statslig udmeldt økonomisk ramme, en række virkemidler og krav til en gennemført minimumsindsats. Svendborg Kommune var sekretariatskommune for vandrådet for Det Sydfynske Øhav. Kommunen kan kun rose miljøministerens initiativ, der har øget kommunernes og interesseorganisationernes indflydelse på udarbejdelsen af vandplanerne. Det er et væsentligt fremskridt i forhold til, da første generations vandplanerne blev udarbejdet. Vandrådsarbejdet har været meget positivt og inspirerende for kommunen vores fornemmelse er, at de organisationer som deltog i rådsarbejdet har samme opfattelse. Kommunerne i vores hovedvandopland er tilfredse med det forslag til indsatsprogram, som er udarbejdet i samarbejde med vandrådet. Vores erfaring fra dette arbejde er, at det faktisk kan lade sig gøre at finde gode og konstruktive løsninger via inddragelse og dialog på trods af de åbenlyse og modsatrettede interesser i forhold til hhv. vandmiljø og afvandingsinteresser. Kommunen påtager sig gerne lignende opgaver i fremtiden i relation til vandmiljøplanlægning. Et forslag til at forbedre arbejdet i vandrådene hvis staten fremadrettet ønsker at benytte muligheden er, at der skal gives mere tid til arbejdet den dobbelte tid ville være passende. Desuden havde det været en fordel, hvis vandrådets medlemmer havde en lidt større og ensartet faglig viden på vandløbsområdet det gælder både viden i forhold til afvanding og miljø. Havde tiden været til det, havde det været oplagt, at staten i samarbejde med KL, landbrugs- og sporfiskerforeningerne, og evt. andre, sammen havde udarbejdet relevante kurser. 4

92 2 Virkemidler og opgaver 2.1 Virkemiddelkataloget I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsprogrammet, har kommunerne og vandrådene haft mulighed for at gøre brug af virkemiddelkataloget. Overordnet set har sammenhængen imellem virkemidlerne og den tilhørende webgis-løsning fungeret efter hensigten, og prisen på de enkelte indsatstyper synes generelt at være realistiske, bortset fra indsatstyperne udskiftning af bund og udlægning af groft materiale. Det undrer, at "udlægning af groft materiale" er dyrere end "udskiftning af bund", når der ved sidstnævnte indsats foreligger en større entreprenøropgave. Det er kommunens vurdering, at i de mange tilfælde, hvor udlægning af groft materiale ikke har konsekvenser for afvandingen, må den indsats være billigere. Dette fremgår ikke af virkemiddelkataloget. Desuden sidestiller virkemiddelkataloget de to virkemidler effektmæssigt, således at det fremstår som om, at de to virkemidler har samme effekt på smådyr, fisk og planter ligegyldigt, hvor indsatsen effektueres. Dette er kommunen ikke enig i. Uklarhederne omkring disse to virkemidler har været en kilde til diskussion om omkostningseffektivitet i de vandråd på Fyn, hvor kommunerne på delstrækninger har foreslået udlægning af groft materiale som det mest omkostningseffektive virkemiddel. 2.2 Økonomi Der er flere kommuner, der har oplevet at ansøgte projekter i 1. planperiode er blevet afvist, fordi de ikke er vurderet omkostningseffektive, selvom løsningerne lever op til de øvrige krav om målopfyldelse. Vi kan fra kommunens side være bekymrede for, om dette vil gentage sig i 2. planperiode, især fordi der er lagt op til, at der er en forvejen fastlagt økonomisk ramme, en ramme der er fastlagt på baggrund af et spinkelt beregnet gennemsnitsoverslag for, hvad det vil koste at gennemføre indsatserne. Kommunen er dog tilfreds med, at det tydeligt fremgår af udkastet til bekendtgørelse om indsatprogrammer at de indsatser, hvor der ikke kan opnås tilsagn om tilskud, så vil den enkelte kommune ikke være forpligtet til at gennemføre indsatsen. Vi savner dog svar på, hvad der vil ske med de indsatser som ikke gennemføres, for eksempel grundet økonomi. Et svar, som stadigvæk udestår i relation til indsatser, som ikke bliver gennemført af økonomiske grunde i 1. planperiode. Hvis svaret på dette, er at de vil blive taget op i 3. planperiode, så vil det betyde at man skubber en stadigt større og dyrere pulje af projekter foran sig til en 3. planperiode. En 3. planperiode, der i forvejen kan forventes at indeholde forholdsvis mange komplicerede og dyre projekter, fordi vandrådsarbejdet har sigtet imod mest miljø for pengene og derfor har plukket de lavest hængende frugter først. 2.3 Ændret vandløbsvedligeholdelse 5

93 Der er mange årsager til, at en del vandløbsstrækninger ikke opfylder miljømålet om god økologisk tilstand. En af de væsentligste er de fysiske forstyrrelser, som opstår i forbindelse med den private og kommunale vandløbsvedligeholdelse. Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse har været i spil i forhold til at sikre målopfyldelse, men blev taget ud af virkemiddelkataloget for 2. planperiode som led i aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april Det er kommunens opfattelse, at virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse er et yderst effektivt virkemiddel i forhold til at skabe så naturlige forhold i vandløb som muligt. Virkemidlet kan sikre, at vandløb udvikler sig mere naturligt, hvorved levesteder for dyr og planter forbedres. Samtidig er vi bevidste om, at virkemidlet kan forårsage højere vandstand i vandløb særligt om sommeren - og dermed få afvandingsmæssige konsekvenser for de omkringliggende arealer til potentiel gene for arealanvendelsen i området. På mange vandløbstræk er det dog muligt, at gennemføre indsatsen uden at det får konsekvenser for arealanvendelsen. Det kan for eksempel være på strækninger, hvor vandløbet har et godt fald, eller hvor det løber gennem naturarealer. Kommunen foreslår derfor, at staten genovervejer brugen af virkemidlet, hvor det gavner uden af medføre negative konsekvenser. Kommune er i øvrigt ikke ene om at foreslå genindførslen af virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse. Det samme gør i øvrigt et enigt vandråd for Ringkøbing Fjord. 2.4 Uoverskuelige bekendtgørelser Det specifikke indsatsprogram for vandløbsindsatsen er fastsat i en bekendtgørelse (jf. Udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer) baseret på input fra kommunernes forslag hertil. Indsatserne er vist i MiljøGIS-kort. I forbindelse med kommunens gennemgang af bekendtgørelserne forekommer det uoverskueligt at koble/sammenligne Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer, MiljøGIS og kommunernes forslag til indsatsprogram. Først og fremmest ville det være nemmere at sammenligne, hvis tabel 1 var sorteret efter kommunenavn. Forkert årstal i bilag 1 til udkast til bekendtgørelse om miljømål I sidste kolonne i tabel 1 om miljømål undrer det kommunen, at der udfor nogle indsatser angives, at der skal være en god økologisk tilstand allerede den 22. december 2015, da det først er muligt at igangsætte indsatserne fra den 22. december Er dette ikke en fejl, da det jo først er den 22. december 2021, hvor der skal være god økologisk tilstand? 2.5 Upræcist beskrevet indsatsbehov Strækninger, der er udpeget til vandløbsrestaurering fremgår af tabel 1 i Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Det er ikke muligt ud fra tabel 1 at finde frem til, hvor stor en del af vandområdet indsatsen skal doseres på. Det ville give et mere præcist billede af, hvad der skal ske, hvis det bliver vist, hvordan virkemidlet er doseret på strækningen, fx som længde af strækningen. Det er rigtig godt, at det tydeliggøres, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning, at foranstaltningen gennemføres i hele vandløbsforekomsten, men at det beror på en konkret vurdering. 6

94 2.6 Faunapassager der ikke virker efter hensigten hvordan inddrages de i vandplanlægningen Vandområdeplanen udpeger en række spærringer i vandløb, hvor der skal sikres faunapassage. Fjernelse af spærringer i vandløb er sket i mange år, og der er høstet mange erfaringer med effekten af indsatsen. I Odense Å er der fx fire større faunapassager, som er indbygget i vandløbet samtidigt med, at opstemningen er opretholdt. Det betyder, at der opstrøms fortsat findes en lang opstuvningszone, hvor gydeforholdene for laksefisk er ødelagt samtidig med, at opstuvningszonen er til stor gene for fiskeyngel, der skal vandre nedstrøms. Det kan således konstateres, at der er en række faunapassager, der stadigvæk virker som betydelige spærringer i vandløbene. Problemet er, at disse spærringer ikke er medtaget i vandområdeplanerne, der således ikke åbner op for at imødegå problemerne med faunapassage. Kommunen opfordrer derfor til, at disse problemstillinger inddrages i vandområdeplanernes indsatsprogram således, at den nævnte spærringstype også kommer til at indgå i vandplanlægningen fremadrettet. 2.7 Indsatser der ikke er gennemført i Vandplan Kommunerne er i fuld gang med at forsøge at gennemføre projekterne for 1. planperiode. Vi har dog oplevet, at en stor del af disse projekter bliver afvist på grund af manglende omkostningseffektivitet. I forslaget til den nye kriteriebekendtgørelse bliver der sat øgede krav til omkostningseffektiviteten, og vi kan derfor forvente, at endnu flere projekter bliver afvist. I indsatsprogrammet forudsætter mange af tiltagene, at indsatserne i 1. planperiode bliver gennemført. Vi har ikke i Svendborg Kommune taget højde for dette ved f.eks. at udpege tilsvarende supplerende indsatser. Bliver der brug for at finde ekstra supplerende indsatser, forventer kommunen få indflydelse på udpegningen af disse. 2.8 Søer 595 søer indgår i vandområdeplanen for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Af disse vurderer staten, at de 322 søer ikke opfylder miljømålet i Årsagen er et for højt indhold af næring i søerne. Typisk af næringsstoffet fosfor, som kommer fra spildevand, men også igennem udvaskning fra landbrugsarealer. Fosfor kan også frigives fra søens bund. Denne interne fosforbelastning stammer fra historisk udledning af spildevand. For at sikre målopfyldelse peger staten i vandområdeplanen på en række virkemidler, som skal reducere tilførslen af fosfor, ex: afskæring af spildevand, fosforvådområder og opkøb og nedlæggelse af dambrug. Virkemidlerne biomanipulation og behandling af søer med aluminium er de to eneste virkemidler til restaurering af søer, som ikke kan opfylde miljømålet igennem en reduktion af ekstern tilledning af fosfor. På landsplan er der i vandområdeplanen kun planlagt sørestaurering i 6-10 søer. I forrige planperiode var antallet cirka 18 søer. Kommunen tvivler på, at denne indsats er tilstrækkelig. Problemet med den interne fosforbelastning findes i rigtig mange søer, og der er næppe mange af dem, som vil kunne nå målopfyldelse uden en restaureringsindsats. Erfaringer fra første planperiode viser også, at forundersøgelser og indhentning af den statslige tilladelse til udbringning af aluminium tager lang tid. Det vil derfor blive en stor og tidskrævende opgave for kommunerne at restaurere det 7

95 resterende antal søer i 3. planperiode. Spørgsmålet er, om opgaven overhovedet kan nås indenfor tidsfristen. I Svendborg Kommune forventer vi at restaurere Sørup Sø med aluminium en indsats fra vandplan Der er gennemført forundersøgelse, og staten har givet tilladelse til aluminiumsbehandling. Udover restaurering af Sørup Sø finder kommunen det relevant, at staten også ser på muligheden for at restaurere 1-2 søer i 2. planperiode (eksempelvis Hvidkilde Sø og Ollerup Sø) og de resterende søer i 3. planperiode. Sørup Sø, Hvidkilde Sø og Ollerup Sø har alle forbindelse og er en del af Syltemade Å-systemet Fosforvådområder Som en pendant til kvælstofvådområder skal der i forhold til fosforbelastede søer etableres vådområder for at tilbageholde fosfor. Kommunen er positivt indstillet overfor at gennemføre supplerende foranstaltninger i forhold til søerne, hvor der generelt er meget langt til opfyldelse af miljømålene. Derfor er det også overraskende, at virkemidlet kun anvendes i forhold til meget få søer, hvilket kommunen ikke kan bifalde. Fosforvådområderne er forholdsvis små områder, der skal oversvømmes med vandløbsvand og som udgangspunkt skal etableres på ekstensive arealer for at kunne være omkostningseffektive. Samtidig skal fosforvådområderne etableres tæt på søerne, hvor oplandet er stort, for at få den ønskede effekt. Kommunen kan konstatere, at det kan være vanskeligt at finde egnede arealer på grundlag af de opstillede kriterier og opfordre til, at fosforvådområderne i højere grad kan placeres uden for ekstensive arealer. Alternativt skal der inddrages andre virkemidler til fosforreduktion. Det kan fx være sandfang i vandløbene eller en indsats, der begrænser tabet af partikulært materiale fra markerne til vandløbene Sandfang som virkemiddel til reducering af fosfortilførsel til søer Det nuværende virkemiddel til fosforreduktion er etablering af fosforvådområder, der skal reducere den diffuse tilførsel af fosfor til søer ved periodevis oversvømmelse og ekstensivering af ådale. Princippet ved virkemidlet er, at der i forbindelse med oversvømmelse af vandløbsnære arealer sker en deponering af partikler fra vandløbsvandet og dermed en tilbageholdelse af partikelbundet fosfor. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at etablere et fosforvådområde pga. manglende lodsejertilslutning eller risiko for fosforfrigivelse fra jordbunden, foreslår kommunen, at etablering af et sandfang umiddelbart opstrøms søen bør være et alternativt virkemiddel, der kan benyttes. Fosfor er partikulært bundet, og når sedimentet bundfældes i sandfanget vil fosforen blive tilbageholdt. Når der sker en oprensning af sandfanget, vil fosforen blive fjernet med sedimentet, og dermed vil det ikke blive ledt ud i søen. Denne metode vil både reducere sedimenttransporten og fosfortilførslen til søen. Derudover vil færre lodsejere blive påvirket. Det er derfor et mere omkostningseffektivt virkemiddel. 2.9 Vådområdeindsatsen Ifølge Udkast til vandområdeplan består en væsentlig del af indsatsprogrammet af en ny vådområdeordning, som ligger i forlængelse af den eksisterende ordning, hvor 8

96 vådområder etableres med statslig støtte. Indsatsprogrammet fastlægger, at der skal etableres vådområder til fjernelse af 55 ton kvælstof i hovedvandopland Lillebælt/Fyn, 5 ton kvælstof i hovedvandopland Storebælt, 7 ton kvælstof i hovedvandopland Det sydfynske Øhav og 72 ton kvælstof i hovedvandopland Odense Fjord. Til sammenligning skulle der fjernes hhv. 17 ton (Lillebælt/Fyn), 6,4 ton Storebælt, 52 ton i Det Sydfynske Øhav og 49 ton (Odense Fjord) i første vandplanperiode. Dvs. vådområdeindsatsen er betydeligt mere omfattende i anden planperiode end den var i første planperiode. Kommunernes arbejde med vådområdeindsatsen i første planperiode er gået godt, og vi har fået skabt en masse resultater. I første planperiode er de laveste frugter høstet. Kommunen har derfor en forventning om, at der i fremtiden skal satses mere på mindre vådområder, da det kan blive vanskeligt at finde flere store og sammenhængende egnede arealer. Ved valg af mindre områder må det forventes, at omkostningseffektiviteten presses. Den statslige udmelding om kvælstof-effektivitet i første planperiode var 113 kg N/ha/år. Ifølge Udkast til vandområdeplan tages der nu udgangspunkt i en kvælstof-effektivitet på 130 kg N/ha/år. Henset erfaringerne fra første vandplanperiode og de mange relativt små vandløbsoplande på Fyn kan det blive en udfordring at finde arealer, som kan fjerne 130 kg N/ha/år. I vandområdeplanen er det ikke afklaret hvilken myndighed, der skal stå for vådområdeindsatsen i planperioden. Kommunen opfordrer til, at opgaven fremover fortsat varetages af kommunerne, idet der gennem de senere år er opbygget et godt politisk og fagligt miljø omkring opgaveløsningen f.eks. indenfor rammerne af Vandoplandsstyregrupperne (VOS). Desuden er kommunerne involveret i mange aspekter af myndighedsopgaverne i det åbne land og vådområdearbejdet er en naturlig del heraf. Miljøministeren opfordres til at sikre en realistisk ramme for gennemførelse af vådområdeindsatsen. Miljøministeren opfordres til at overveje, om vådområder med en synergieffekt i forhold til klimatilpasning af byer kan realiseres med mere lempelige krav til omkostningseffektivitet. På grundlag af erfaringerne med vådområder i første planperiode opfordrer kommunen til, at der findes mere smidige kompensationsværktøjer, hvilket kan være med til at sikre bedre fremdrift. Kommunen indgår gerne i en nærmere dialog herom baseret på erfaringerne fra første planperiode Kvælstofvådområder Kommunerne har gennem den kommunale vådområdeindsats arbejdet intenst for at etablere flere kvælstofomsættende vådområder. Indsatsen er generelt forløbet godt, men gennem de seneste år, har der været øget fokus på, at kvælstofvådområderne ikke må belaste nedstrøms beliggende vandområder med fosfor. Løsning af et miljøproblem må naturligvis ikke medføre et nyt problem, hvilket kommunerne er helt enige i. I øjeblikket strander indsatsen med kvælstofvådområder ofte på risiko for tab af fosfor fra de nye vådområder. Det er ærgerligt. Kommunerne opfordrer derfor til, at der gøres virkemidler tilgængelige, som kan tage hånd om dette problem og som kan indbygges i ordninger for gennemførsel af vådområdeprojekter. Virkemidler, der kan imødegå fosforproblemet, er fx: 9 Fjernelse af biomasse (høslæt), Udpining af arealerne med afgrøder uden tilførsel af gødning, Fjernelse af det øverste jordlag, Afgræsning (har dog mindre effekt end høslæt).

97 10

98 3 Erstatning og ansøgningsprocedure Administrationsgrundlaget for vandløbsrestaurering bør forenkles, så det bliver mindre tungt at gennemføre sagerne. Administration af enkeltindsatser bør kunne foregå på en hurtig og smidig måde med simple administrationsprocedurer, så tvister f.eks. kan afgøres hurtigt i klagesystemet. Dette vil give kommunerne luft, hvis (når) der forekommer uforudsete forsinkelser og udfordringer uden at risikere, at miste den støtte der fra statens side er givet tilsagn om. Flere kommuner er brændt inde med omkostninger til opstart eller gennemførelse af projekter, fordi sager ikke kunne afgøres eller afsluttes indenfor de meget korte frister, kommunerne ydes i statens tilsagn om støtte. 11

99 4 Spildevand 4.1 MiljøGIS-kortets tema for spredt bebyggelse Sammen med de udpegede oplande i vandområdeplan har staten valgt, at vise de oplande, som tidligere er udpeget i både amtslige regionplaner og vandplan , dog med undtagelse af de oplande i regionplanerne, som efterfølgende er udgået som følge af ændring i antallet af målsatte vandløb eller pga. målopfyldelse af vandløb. I temaet er alene angivet signatur for, hvilke renseklasse der skal være opfyldt i de enkelte oplande. Temaet virker uoverskueligt, og der ligger et meget stort arbejde for kommunen i, at lokalisere nye områder og andre ændringer i forhold til tidligere planer. Det er på den baggrund et ønske, at der - tillige med signaturen for renseklasserne - også er forskellige signaturer (og evt. på hvert sit kortlag) for den plan (regionplan, vandplan eller vandområdeplan) det enkelte opland er udpeget på baggrund af. Oplysningen kan pt. kun ses via informationsknappen på den enkelte polygon. Herudover ønskes mulighed for at få vist et separat lag med de oplande i regionplanerne, der er udgået i hhv. vandplan og vandområdeplanen med hver sin signatur, og meget gerne med oplysninger via informationsknappen med begrundelsen herfor. 4.2 Tidsfrister Det bør defineres nærmere på bl.a. spildevandsområdet, hvad det fra NST s side betyder, at myndighederne skal gennemføre indsatserne inden for deres ressort, og at foranstaltningerne skal være operationelle inden 3 år efter at de er fastlagt. For regnbetingede udløb (RBU): Skal kommunerne have vedtaget en spildevandsplan for tiltagene, eller skal NST (tilsynsmyndighed) inden udgangen af 2018 have sendt påbud el. lign. til forsyningerne om gennemførelse af tiltag? Er tidsfristen for fysisk gennemførelse/ færdiggørelse udgangen af 2021? For spredt bebyggelse: Skal kommunerne have vedtaget en spildevandsplan for spredt bebyggelse, eller skal alle påbud også være sendt ud inden udgangen af 2018? Er tidsfristen for fysisk gennemførelse udgangen af 2021? OBS på at nye regler om afdragsordning betyder, at nogen vil have krav om en frist på mindst 3 år til opfyldelse af påbuddet. 4.3 Uoverskueligt indsatsprogram og kommentarer til MiljøGIS Det vil være hensigtsmæssigt, hvis kortmaterialet viser placeringen af de målestationer, som er grundlag for en tilstandsvurderingerne. Gerne med informationer via infoknappen om tidspunktet for vurderingen. 12

100 4.4 Regnvandsbetingede udløb Retningslinjer for tiltag fra vandplan er helt udeladt, og indsatskravene er ikke fulgt af værktøjer el. lign. til vurdering af, hvor stor en indsats der er behov for på de enkelte vandløbsstrækninger. Det er ikke klart i vandplan hvad tidsfristen er for etablering af de 60 % af regnbetingede udløb, hvorvidt det er i 2018 eller Der er behov for en tydeliggørelse af fristen. 13

101 5 Miljøfremmede stoffer En lang række skadelige stoffer, de såkaldte miljøfarlige forurenende stoffer, ender ofte i vandmiljøet. De stammer fra husholdningerne og fra forskellige erhverv, for eksempel i form af sprøjtemidler fra landbrug og gartneri eller fra vejvand fra større veje mm. Stofferne kan også udvaskes fra gamle industrigrunde. Udover de biologiske kvalitetselementer omfatter tilstandsvurderingen af vandløb og søer også forekomsten af de miljøfarlige forurenende stoffer. Af vandområdeplanens afsnit Miljøfarlige forurenende stoffer fremgår det, at der skal gøres en aktiv indsats overfor miljøfremmede forurenede stoffer. Det skal ske de steder, hvor stofferne overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, og hvor de er årsag til, at miljømålene ikke kan opfyldes. Indsatsen skal blandt andet ske ved, at kommunerne skal: Finde årsag til forureningen, dvs. gennemfører kildeopsporing. Få stoppet tilførslen af de forurenende stoffer (fx ved revision af udledningstilladelser). Igangsætte projekter, som skal skaffe yderligere viden om de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Kommunens opfattelse er, at staten pålægger kommunerne en opgave af ukendt og upræcist omfang. Vi kan ikke ud fra forslaget til vandområdeplanen vurdere, hvilket omfang denne indsats vil få for kommunen. Indsatsen kan risikere at blive både stor og omkostningstung. Det fremgår af det statslige kortmateriale (MiljøGIS ), at tilstanden i forhold til indholdet af miljøfarlige forurenendes stoffer er ukendt i langt de fleste af kommunes vandløb og søer. Set i det store perspektiv er miljøtilstanden i forhold til miljøfarlige stoffer kun kendt på cirka 150 kilometer ud af vandområdedistrikt Jylland og Fyns cirka kilometer vandløb. Kommunen har de faglige kompetencer og løfter gerne opgaven for staten. Vi har dog behov for at kende opgavens omfang og få tilført de yderligere og fornødne økonomiske resurser. Et bedre kendskab til tilstanden af de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet kan opnås ved, at staten udbygger overvågningen, så at de kommunale opgaver på området kan opgøres mere præcist. 14

102 6 Klima Effekten af klimaforandringerne er ikke inddraget i vandplanerne for 1. vandplanperiode. Derfor har der været en forventning om at klimaforandringerne ville blive inddraget i vandområdeplanlægningen Ifølge Udkast til vandområdeplan fastslår en rapport fra DCE, at klimaforandringerne allerede nu påvirker de økologiske kvalitetselementer (smådyr, fisk og vandplanter). Kommunen finder det trist, at der ikke anvises konkrete handlinger vedr. klimaforandringer og vandområder i anden vandplanperiode. Det er dog positivt, at der ifølge vandområdeplanen skal sikres størst mulig synergi mellem opnåelse af god økologisk tilstand i vandområderne og behovet for at imødegå oversvømmelse som følge af klimaforandringer. 15

103 7 Mange indsatser i tredje planperiode Statens kortværk Miljøgis kan give et overblik over vandløbenes nuværende tilstand, sammenholdt med målene for vandløbenes tilstand og antallet af vandplansindsatser, der er gennemført eller skal gennemføres i de to første planperioder. Mange af de lavthængende frugter er gennemført eller i forslag til gennemførelse i de to første planperioder, hvilket efterlader en lang række omkostningstunge og tidskrævende indsatser til tredje planperiode. Der skal altså i tredje planperiode gennemføres indsatser i flere kilometer vandløb end i de to første planperioder, og mange af de resterende strækninger har fysiske forhold, der besværliggør opnåelse af god økologisk tilstand. Kommunerne får en vis kompensation via DUT-midler til den administrative del af vandplansarbejdet, mens resten af økonomien i vandplanerne tildeles i form af puljer, der søges ved NaturErhvervstyrelsen. Der bliver behov for tilførsel af langt flere økonomiske midler til kommunerne, hvis der skal gennemføres indsatser, der kan føre til opnåelse af mindst god økologisk tilstand i de resterende vandløb, som jf. statens miljøgis i øjeblikket ikke har god økologisk tilstand. Dette gælder både i form af DUT-midler til den kommunale administration og i form af puljer til gennemførelse af indsatser. Sker dette ikke, vil mange indsatser blive utilstrækkelige til at opnå den ønskede effekt. 16

104 Bilag: 8.2. Forslag Version 2 Høringssvar Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98556/15

105 FORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til Offentlig høring af vandområdeplanerne ( ) (Version 2) 1

106 Udarbejdet af: ERFA-samarbejdet for de fynske kommuner, vand- og naturplaner, marts Samlet af: Nyborg og Kerteminde Kommuner. Udgave: Svendborg Kommune, redigeret af Natur og Klima Forside: Det Sydfynske Øhav ved Lehnskov Strand (foto: Terkel Broe Christensen). Note: Denne udgave af FORSLAG: Svendborg Kommunes høringssvar til Offentlig høring af vandområdeplanerne ( ) (Version 2) er tilrettet efter beslutning på Miljø-, Klima- og Trafikudvalgets møde den 13. april I forlængelse af udvalgets møde den 13. april er udkastet efter dialog med udvalgsformanden forkortet og tilrettet, så der fokuseres på vandområdeplanerne , og der tilføjet to nye afsnit i udkastet. De tilføjede afsnit er skrevet med rød skrift, og de tekster som er udgået er markeret med streg i margenen. 2

107 Indholdsfortegnelse 1 VANDRÅD VIRKEMIDLER OG OPGAVER VIRKEMIDDELKATALOGET ØKONOMI MÅLOPFYLDESE I VANDLØB MED SKOVSKYGGEDE STRÆKNINGER MODIFICEREDE VANDLØB UOVERSKUELIGE BEKENDTGØRELSER UPRÆCIST BESKREVET INDSATSBEHOV SØER Fosforvådområder Sandfang som virkemiddel til reducering af fosfortilførsel til søer VÅDOMRÅDEINDSATSEN Kvælstofvådområder ERSTATNING OG ANSØGNINGSPROCEDURE SPILDEVAND MILJØGIS-KORTETS TEMA FOR SPREDT BEBYGGELSE TIDSFRISTER UOVERSKUELIGT INDSATSPROGRAM OG KOMMENTARER TIL MILJØGIS REGNVANDSBETINGEDE UDLØB MILJØFREMMEDE STOFFER KLIMA MANGE INDSATSER I TREDJE PLANPERIODE

108 1 Vandråd Miljøministeren nedsatte lokale vandråd et for hver at landets 23 hovedvandoplande - i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne, der skal gælde for perioden Vandrådets opgave var at rådgive kommunerne, som har fået ansvar for at udarbejde et forslag til vandområdeplanens indsatsprogram. Formålet med vandrådet er at give lystfiskere, landmænd og øvrige foreninger med interesse i vandløb mulighed for i fællesskab at få indflydelse på indsatsprogrammet og dermed det danske vandmiljø. Konkret har rådet sammen med kommunerne udarbejdet et indsatsprogram på vandløbsområdet. Det er sket på baggrund af en statslig udmeldt økonomisk ramme, en række virkemidler og krav til en gennemført minimumsindsats. Svendborg Kommune var sekretariatskommune for vandrådet for Det Sydfynske Øhav. Kommunen kan kun rose miljøministerens initiativ, der har øget kommunernes og interesseorganisationernes indflydelse på udarbejdelsen af vandplanerne. Det er et væsentligt fremskridt i forhold til, da første generations vandplanerne blev udarbejdet. Vandrådsarbejdet har været meget positivt og inspirerende for kommunen vores fornemmelse er, at de organisationer som deltog i rådsarbejdet har samme opfattelse. Kommunerne i vores hovedvandopland er tilfredse med det forslag til indsatsprogram, som er udarbejdet i samarbejde med vandrådet. Vores erfaring fra dette arbejde er, at det faktisk kan lade sig gøre at finde gode og konstruktive løsninger via inddragelse og dialog på trods af de åbenlyse og modsatrettede interesser i forhold til hhv. vandmiljø og afvandingsinteresser. Kommunen påtager sig gerne lignende opgaver i fremtiden i relation til vandmiljøplanlægning. Et forslag til at forbedre arbejdet i vandrådene hvis staten fremadrettet ønsker at benytte muligheden er, at der skal gives mere tid til arbejdet den dobbelte tid ville være passende. 2 Virkemidler og opgaver 2.1 Virkemiddelkataloget I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsprogrammet, har kommunerne og vandrådene haft mulighed for at gøre brug af virkemiddelkataloget. Overordnet set har sammenhængen imellem virkemidlerne og den tilhørende webgis-løsning fungeret efter hensigten, og prisen på de enkelte indsatstyper synes generelt at være realistiske, bortset fra indsatstyperne udskiftning af bund og udlægning af groft materiale. 4

109 Det undrer, at "udlægning af groft materiale" er dyrere end "udskiftning af bund", når der ved sidstnævnte indsats foreligger en større entreprenøropgave. Det er kommunens vurdering, at i de mange tilfælde, hvor udlægning af groft materiale ikke har konsekvenser for afvandingen, må den indsats være billigere. Dette fremgår ikke af virkemiddelkataloget. 2.2 Økonomi Der er flere kommuner, der har oplevet at ansøgte projekter i 1. planperiode er blevet afvist, fordi de ikke er vurderet omkostningseffektive, selvom løsningerne lever op til de øvrige krav om målopfyldelse. Vi kan fra kommunens side være bekymrede for, om dette vil gentage sig i 2. planperiode, især fordi der er lagt op til, at der er en forvejen fastlagt økonomisk ramme, en ramme der er fastlagt på baggrund af et spinkelt beregnet gennemsnitsoverslag for, hvad det vil koste at gennemføre indsatserne. Kommunen er dog tilfreds med, at det tydeligt fremgår af udkastet til bekendtgørelse om indsatprogrammer at de indsatser, hvor der ikke kan opnås tilsagn om tilskud, så vil den enkelte kommune ikke være forpligtet til at gennemføre indsatsen. Vi savner dog svar på, hvad der vil ske med de indsatser som ikke gennemføres, for eksempel grundet økonomi. 2.3 Målopfyldelse i vandløb med skovskyggede strækninger For at vandløb kan opfylde vandområdeplanens mål om god økologisk tilstand skal de leve op til en række biologiske krav. Vandløbenes tilstand vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyrsfauna, planter og fisk, og for at vandløbet kan opnå målsætningen, er det et krav, at alle kvalitetselementer opnå målet. 5

110 Svendborg Kommune vil gerne gøre staten opmærksom på, at vi her i kommunen har flere strækninger, som vil få svært ved at opnå målopfyldelse på trods af at vandløbet er naturligt og upåvirket. Mange af vore vandløb løber gennem skove eller langs beplantninger, hvor træer skygger vandløbet. Det betyder, at der på disse strækninger kun findes en beskeden plantevækst, hvorfor kvalitetselementet planter og der med hele strækningen ikke opnår målsætningen. 2.4 Modificerede vandløb I Svendborg Kommune findes en række stærkt regulerede vandløb. De er både udrettede og gravet langt ned under terræn. De løber især på arealer med ringe fald, for eksempel Hørup Å ved Stenstrup Issø eller Stokkebækken ved Bøllemosen. Disse strækninger er ikke udpegede som stærkt modificerede i vandområdeplanerne, og kommunen er bekymret for at de ikke kan opnå målopfyldelse uden gennemførsel af indsatser som vil resultere i økonomiske konsekvenser og problemer med afvandingen på de lavtliggende og omkringliggende landbrugsarealer. 2.5 Uoverskuelige bekendtgørelser Det specifikke indsatsprogram for vandløbsindsatsen er fastsat i en bekendtgørelse (jf. Udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer) baseret på input fra kommunernes forslag hertil. Indsatserne er vist i MiljøGIS-kort. I forbindelse med kommunens gennemgang af bekendtgørelserne forekommer det uoverskueligt at koble/sammenligne Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer, MiljøGIS og kommunernes forslag til indsatsprogram. Først og fremmest ville det være nemmere at sammenligne, hvis tabel 1 var sorteret efter kommunenavn. Forkert årstal i bilag 1 til udkast til bekendtgørelse om miljømål I sidste kolonne i tabel 1 om miljømål undrer det kommunen, at der udfor nogle indsatser angives, at der skal være en god økologisk tilstand allerede den 22. december 2015, da det først er muligt at igangsætte indsatserne fra den 22. december Er dette ikke en fejl, da det jo først er den 22. december 2021, hvor der skal være god økologisk tilstand? 2.6 Upræcist beskrevet indsatsbehov Strækninger, der er udpeget til vandløbsrestaurering fremgår af tabel 1 i Bilag 1 til Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Det er ikke muligt ud fra tabel 1 at finde frem til, hvor stor en del af vandområdet indsatsen skal doseres på. Det ville give et mere præcist billede af, hvad der skal ske, hvis det bliver vist, hvordan virkemidlet er doseret på strækningen, fx som længde af strækningen. Det er rigtig godt, at det tydeliggøres, at det ikke nødvendigvis er en 6

111 forudsætning, at foranstaltningen gennemføres i hele vandløbsforekomsten, men at det beror på en konkret vurdering. 2.7 Søer 595 søer indgår i vandområdeplanen for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Af disse vurderer staten, at de 322 søer ikke opfylder miljømålet i Årsagen er et for højt indhold af næring i søerne. Typisk af næringsstoffet fosfor, som kommer fra spildevand, men også igennem udvaskning fra landbrugsarealer. Fosfor kan også frigives fra søens bund. Denne interne fosforbelastning stammer fra historisk udledning af spildevand. For at sikre målopfyldelse peger staten i vandområdeplanen på en række virkemidler, som skal reducere tilførslen af fosfor, ex: afskæring af spildevand, fosforvådområder og opkøb og nedlæggelse af dambrug. Virkemidlerne biomanipulation og behandling af søer med aluminium er de to eneste virkemidler til restaurering af søer, som ikke kan opfylde miljømålet igennem en reduktion af ekstern tilledning af fosfor. På landsplan er der i vandområdeplanen kun planlagt sørestaurering i 6-10 søer. I forrige planperiode var antallet cirka 18 søer. Kommunen tvivler på, at denne indsats er tilstrækkelig. Problemet med den interne fosforbelastning findes i rigtig mange søer, og der er næppe mange af dem, som vil kunne nå målopfyldelse uden en restaureringsindsats. Erfaringer fra første planperiode viser også, at forundersøgelser og indhentning af den statslige tilladelse til udbringning af aluminium tager lang tid. Det vil derfor blive en stor og tidskrævende opgave for kommunerne at restaurere det resterende antal søer i 3. planperiode. Spørgsmålet er, om opgaven overhovedet kan nås indenfor tidsfristen. I Svendborg Kommune forventer vi at restaurere Sørup Sø med aluminium en indsats fra vandplan Der er gennemført forundersøgelse, og staten har givet tilladelse til aluminiumsbehandling. Udover restaurering af Sørup Sø finder kommunen det relevant, at staten også ser på muligheden for at restaurere 1-2 søer i 2. planperiode (eksempelvis Hvidkilde Sø og Ollerup Sø) og de resterende søer i 3. planperiode. Sørup Sø, Hvidkilde Sø og Ollerup Sø har alle forbindelse og er en del af Syltemade Å-systemet Fosforvådområder Som en pendant til kvælstofvådområder skal der i forhold til fosforbelastede søer etableres vådområder for at tilbageholde fosfor. Kommunen er positivt indstillet overfor at gennemføre supplerende foranstaltninger i forhold til søerne, hvor der generelt er meget langt til opfyldelse af miljømålene. Derfor er det også overraskende, at virkemidlet kun anvendes i forhold til meget få søer, hvilket kommunen ikke kan bifalde. Fosforvådområderne er forholdsvis små områder, der skal oversvømmes med vandløbsvand og som udgangspunkt skal etableres på ekstensive arealer for at kunne være 7

112 omkostningseffektive. Samtidig skal fosforvådområderne etableres tæt på søerne, hvor oplandet er stort, for at få den ønskede effekt. Kommunen kan konstatere, at det kan være vanskeligt at finde egnede arealer på grundlag af de opstillede kriterier og opfordre til, at fosforvådområderne i højere grad kan placeres uden for ekstensive arealer. Alternativt skal der inddrages andre virkemidler til fosforreduktion. Det kan fx være sandfang i vandløbene eller en indsats, der begrænser tabet af partikulært materiale fra markerne til vandløbene Sandfang som virkemiddel til reducering af fosfortilførsel til søer Det nuværende virkemiddel til fosforreduktion er etablering af fosforvådområder, der skal reducere den diffuse tilførsel af fosfor til søer ved periodevis oversvømmelse og ekstensivering af ådale. Princippet ved virkemidlet er, at der i forbindelse med oversvømmelse af vandløbsnære arealer sker en deponering af partikler fra vandløbsvandet og dermed en tilbageholdelse af partikelbundet fosfor. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at etablere et fosforvådområde pga. manglende lodsejertilslutning eller risiko for fosforfrigivelse fra jordbunden, foreslår kommunen, at etablering af et sandfang umiddelbart opstrøms søen. Kan være et alternativt virkemiddel, der kan benyttes. 2.8 Vådområdeindsatsen Ifølge Udkast til vandområdeplan består en væsentlig del af indsatsprogrammet af en ny vådområdeordning, som ligger i forlængelse af den eksisterende ordning, hvor vådområder etableres med statslig støtte. Indsatsprogrammet fastlægger, at der skal etableres vådområder til fjernelse af 55 ton kvælstof i hovedvandopland Lillebælt/Fyn, 5 ton kvælstof i hovedvandopland Storebælt, 7 ton kvælstof i hovedvandopland Det sydfynske Øhav og 72 ton kvælstof i hovedvandopland Odense Fjord. Til sammenligning skulle der fjernes hhv. 17 ton (Lillebælt/Fyn), 6,4 ton Storebælt, 52 ton i Det Sydfynske Øhav og 49 ton (Odense Fjord) i første vandplanperiode. Dvs. vådområdeindsatsen er betydeligt mere omfattende i anden planperiode end den var i første planperiode. Kommunernes arbejde med vådområdeindsatsen i første planperiode er gået godt, og vi har fået skabt en masse resultater. I første planperiode er de laveste frugter høstet. Kommunen har derfor en forventning om, at der i fremtiden skal satses mere på mindre vådområder, da det kan blive vanskeligt at finde flere store og sammenhængende egnede arealer. Ved valg af mindre områder må det forventes, at omkostningseffektiviteten presses. Den statslige udmelding om kvælstof-effektivitet i første planperiode var 113 kg N/ha/år. Ifølge Udkast til vandområdeplan tages der nu udgangspunkt i en kvælstof-effektivitet på 8

113 130 kg N/ha/år. Henset erfaringerne fra første vandplanperiode og de mange relativt små vandløbsoplande på Fyn kan det blive en udfordring at finde arealer, som kan fjerne 130 kg N/ha/år. I vandområdeplanen er det ikke afklaret hvilken myndighed, der skal stå for vådområdeindsatsen i planperioden. Kommunen opfordrer til, at opgaven fremover fortsat varetages af kommunerne, idet der gennem de senere år er opbygget et godt politisk og fagligt miljø omkring opgaveløsningen f.eks. indenfor rammerne af Vandoplandsstyregrupperne (VOS). Desuden er kommunerne involveret i mange aspekter af myndighedsopgaverne i det åbne land og vådområdearbejdet er en naturlig del heraf. Miljøministeren opfordres til at sikre en realistisk ramme for gennemførelse af vådområdeindsatsen. Miljøministeren opfordres til at overveje, om vådområder med en synergieffekt i forhold til klimatilpasning af byer kan realiseres med mere lempelige krav til omkostningseffektivitet. På grundlag af erfaringerne med vådområder i første planperiode opfordrer kommunen til, at der findes mere smidige kompensationsværktøjer, hvilket kan være med til at sikre bedre fremdrift. Kommunen indgår gerne i en nærmere dialog herom baseret på erfaringerne fra første planperiode Kvælstofvådområder Kommunerne har gennem den kommunale vådområdeindsats arbejdet intenst for at etablere flere kvælstofomsættende vådområder. Indsatsen er generelt forløbet godt, men gennem de seneste år, har der været øget fokus på, at kvælstofvådområderne ikke må belaste nedstrøms beliggende vandområder med fosfor. Løsning af et miljøproblem må naturligvis ikke medføre et nyt problem, hvilket kommunerne er helt enige i. I øjeblikket strander indsatsen med kvælstofvådområder ofte på risiko for tab af fosfor fra de nye vådområder. Det er ærgerligt. Kommunerne opfordrer derfor til, at der gøres virkemidler tilgængelige, som kan tage hånd om dette problem og som kan indbygges i ordninger for gennemførsel af vådområdeprojekter. Virkemidler, der kan imødegå fosforproblemet, er fx: Fjernelse af biomasse (høslæt), Udpining af arealerne med afgrøder uden tilførsel af gødning, Fjernelse af det øverste jordlag, Afgræsning (har dog mindre effekt end høslæt). 3 Erstatning og ansøgningsprocedure Administrationsgrundlaget for vandløbsrestaurering bør forenkles, så det bliver mindre tungt at gennemføre sagerne. Administration af enkeltindsatser bør kunne foregå på en hurtig og smidig måde med simple administrationsprocedurer, så tvister f.eks. kan afgøres hurtigt i klagesystemet. Dette vil give kommunerne luft, hvis (når) der forekommer uforudsete forsinkelser og udfordringer uden at risikere, at miste den støtte der fra statens side er givet tilsagn om. Flere kommuner er brændt inde med omkostninger til opstart eller gennemførelse af projekter, fordi sager ikke kunne afgøres eller afsluttes indenfor de meget korte frister, kommunerne ydes i statens tilsagn om støtte. 9

114 4 Spildevand 4.1 MiljøGIS-kortets tema for spredt bebyggelse Sammen med de udpegede oplande i vandområdeplan har staten valgt, at vise de oplande, som tidligere er udpeget i både amtslige regionplaner og vandplan , dog med undtagelse af de oplande i regionplanerne, som efterfølgende er udgået som følge af ændring i antallet af målsatte vandløb eller pga. målopfyldelse af vandløb. I temaet er alene angivet signatur for, hvilke renseklasse der skal være opfyldt i de enkelte oplande. Temaet virker uoverskueligt, og der ligger et meget stort arbejde for kommunen i, at lokalisere nye områder og andre ændringer i forhold til tidligere planer. Det er på den baggrund et ønske, at der - tillige med signaturen for renseklasserne - også er forskellige signaturer (og evt. på hvert sit kortlag) for den plan (regionplan, vandplan eller vandområdeplan) det enkelte opland er udpeget på baggrund af. Oplysningen kan pt. kun ses via informationsknappen på den enkelte polygon. Herudover ønskes mulighed for at få vist et separat lag med de oplande i regionplanerne, der er udgået i hhv. vandplan og vandområdeplanen med hver sin signatur, og meget gerne med oplysninger via informationsknappen med begrundelsen herfor. 4.2 Tidsfrister Det bør defineres nærmere på bl.a. spildevandsområdet, hvad det fra NST s side betyder, at myndighederne skal gennemføre indsatserne inden for deres ressort, og at foranstaltningerne skal være operationelle inden 3 år efter at de er fastlagt. For regnbetingede udløb (RBU): Skal kommunerne have vedtaget en spildevandsplan for tiltagene, eller skal NST (tilsynsmyndighed) inden udgangen af 2018 have sendt påbud el. lign. til forsyningerne om gennemførelse af tiltag? Er tidsfristen for fysisk gennemførelse/ færdiggørelse udgangen af 2021? For spredt bebyggelse: Skal kommunerne have vedtaget en spildevandsplan for spredt bebyggelse, eller skal alle påbud også være sendt ud inden udgangen af 2018? Er tidsfristen for fysisk gennemførelse udgangen af 2021? OBS på at nye regler om afdragsordning betyder, at nogen vil have krav om en frist på mindst 3 år til opfyldelse af påbuddet. 4.3 Uoverskueligt indsatsprogram og kommentarer til MiljøGIS Det vil være hensigtsmæssigt, hvis kortmaterialet viser placeringen af de målestationer, som er grundlag for en tilstandsvurderingerne. Gerne med informationer via infoknappen om tidspunktet for vurderingen. 10

115 4.4 Regnvandsbetingede udløb Retningslinjer for tiltag fra vandplan er helt udeladt, og indsatskravene er ikke fulgt af værktøjer el. lign. til vurdering af, hvor stor en indsats der er behov for på de enkelte vandløbsstrækninger. Det er ikke klart i vandplan hvad tidsfristen er for etablering af de 60 % af regnbetingede udløb, hvorvidt det er i 2018 eller Der er behov for en tydeliggørelse af fristen. 5 Miljøfremmede stoffer En lang række skadelige stoffer, de såkaldte miljøfarlige forurenende stoffer, ender ofte i vandmiljøet. De stammer fra husholdningerne og fra forskellige erhverv, for eksempel i form af sprøjtemidler fra landbrug og gartneri eller fra vejvand fra større veje mm. Stofferne kan også udvaskes fra gamle industrigrunde. Udover de biologiske kvalitetselementer omfatter tilstandsvurderingen af vandløb og søer også forekomsten af de miljøfarlige forurenende stoffer. Af vandområdeplanens afsnit Miljøfarlige forurenende stoffer fremgår det, at der skal gøres en aktiv indsats overfor miljøfremmede forurenede stoffer. Det skal ske de steder, hvor stofferne overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, og hvor de er årsag til, at miljømålene ikke kan opfyldes. Indsatsen skal blandt andet ske ved, at kommunerne skal: Finde årsag til forureningen, dvs. gennemfører kildeopsporing. Få stoppet tilførslen af de forurenende stoffer (fx ved revision af udledningstilladelser). Igangsætte projekter, som skal skaffe yderligere viden om de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Kommunens opfattelse er, at staten pålægger kommunerne en opgave af ukendt og upræcist omfang. Vi kan ikke ud fra forslaget til vandområdeplanen vurdere, hvilket omfang denne indsats vil få for kommunen. Indsatsen kan risikere at blive både stor og omkostningstung. Det fremgår af det statslige kortmateriale (MiljøGIS ), at tilstanden i forhold til indholdet af miljøfarlige forurenendes stoffer er ukendt i langt de fleste af kommunes vandløb og søer. Set i det store perspektiv er miljøtilstanden i forhold til miljøfarlige stoffer kun kendt på cirka 150 kilometer ud af vandområdedistrikt Jylland og Fyns cirka kilometer vandløb. Kommunen har de faglige kompetencer og løfter gerne opgaven for staten. Vi har dog behov for at kende opgavens omfang og få tilført de yderligere og fornødne økonomiske resurser. Et bedre kendskab til tilstanden af de miljøfarlige stoffer i vandmiljøet kan opnås ved, at staten udbygger overvågningen, så at de kommunale opgaver på området kan opgøres mere præcist. 6 Klima Effekten af klimaforandringerne er ikke inddraget i vandplanerne for 1. vandplanperiode. Derfor har der været en forventning om at klimaforandringerne ville blive inddraget i vandområdeplanlægningen

116 Ifølge Udkast til vandområdeplan fastslår en rapport fra DCE, at klimaforandringerne allerede nu påvirker de økologiske kvalitetselementer (smådyr, fisk og vandplanter). Kommunen finder det trist, at der ikke anvises konkrete handlinger vedr. klimaforandringer og vandområder i anden vandplanperiode. Det er dog positivt, at der ifølge vandområdeplanen skal sikres størst mulig synergi mellem opnåelse af god økologisk tilstand i vandområderne og behovet for at imødegå oversvømmelse som følge af klimaforandringer. 7 Mange indsatser i tredje planperiode Statens kortværk Miljøgis kan give et overblik over vandløbenes nuværende tilstand, sammenholdt med målene for vandløbenes tilstand og antallet af vandplansindsatser, der er gennemført eller skal gennemføres i de to første planperioder. Mange af de lavthængende frugter er gennemført eller i forslag til gennemførelse i de to første planperioder, hvilket efterlader en lang række omkostningstunge og tidskrævende indsatser til tredje planperiode. Der skal altså i tredje planperiode gennemføres indsatser i flere kilometer vandløb end i de to første planperioder, og mange af de resterende strækninger har fysiske forhold, der besværliggør opnåelse af god økologisk tilstand. Kommunerne får en vis kompensation via DUT-midler til den administrative del af vandplansarbejdet, mens resten af økonomien i vandplanerne tildeles i form af puljer, der søges ved NaturErhvervstyrelsen. Der bliver behov for tilførsel af langt flere økonomiske midler til kommunerne, hvis der skal gennemføres indsatser, der kan føre til opnåelse af mindst god økologisk tilstand i de resterende vandløb, som jf. statens miljøgis i øjeblikket ikke har god økologisk tilstand. Dette gælder både i form af DUT-midler til den kommunale administration og i form af puljer til gennemførelse af indsatser. Sker dette ikke, vil mange indsatser blive utilstrækkelige til at opnå den ønskede effekt. 12

117 Bilag: 9.1. Bilag 1. Indberetning af godkendelses- og tilsynsindsatsen 2014 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83932/15

118 Indberetning af godkendelses - og tilsynsindsatsen med virksomheder og husdyrbrug i 2014, for perioden 1. januar 31. december (efter tilsynsbekendtgørelsens kapitel 4), Del 1/3 Kommunenavn Svendborg Kommunens bemærkninger til de indberettede oplysninger (max 1500 tegn) Der er lidt usikkerhed omkring antallet af øvrige husdyrbrug over 3 DE i kategori 2. Der indgår bland andet de ejendomme som opbevare slam. Hvilket vi ikke ved om de skal. Derfor ser det ud som om målet ikke het er nået, men hvis de to ejendomme bliver taget fra, så er målet nået. Kommunens kontaktperson, og telefonnummer vedr. skemaet Landbrug: Mette Dyrup Truelsen mette.dyrup.truelsen@svendborg.dk Tlf Industri: Trine Thorup trine.thorup@svendborg.dk Skema 1. Indberetning af godkendelser, tilladelser og anmeldelser jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr Kategorier Virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (IED) Virksomheder omfattet af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (ekskl. dambrug I202) Virksomheder omfattet af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, (kun liste pkt. I202) Husdyrbrug, som er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (IED) Godkendelse efter 12, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til husdyrbrug, som er omfattet af lovens 12, stk. 1, nr (IED) Tillægsgodkendelse efter 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til husdyrbrug, som er omfattet af lovens 12, stk. 1, nr (IED) Antal godkendte virksomheder ved tilsynsårets begyndelse (pr. 1. januar) Antal godkendelser, tilladelser eller anmeldelser i tilsynsåret Opkrævet brugerbetaling i kr. Opkrævet brugerbetaling, som fremmede tjeneste ydelser i kr

119 Husdyrbrug, som er godkendt efter 33 i lov om miljøbeskyttelse, og som ikke er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Ikke IED) Godkendelse efter 12, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til husdyrbrug, der ikke er omfattet af lovens 12, stk. 1, nr. 1-3 (Ikke IED) Tillægsgodkendelse efter 12, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug til husdyrbrug, der ikke er omfattet af lovens 12, stk. 1, nr. 1-3 (Ikke IED) Godkendelse efter 11, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Tillægsgodkendelse efter 11, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Tilladelse efter 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelse efter 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 15 Anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel Skema 2. Indberetning af tilsynsindsatsen jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 1-2., Del 2/3 Årlige mål for tilsynsindsatsen Tilsyn Antal virksomhe der i alt ved tilsynsårets afslutning Antal virksomhed er som har fået minimum ét fysisk tilsyn Er tilsyns målet opfyldt (summen af antal besøgte Antal basistils yn Antal prioritere de tilsyn ekskl. kampagn e- tilsyn Antal kampagne tilsyn Antal tilsyn efter 7 Opkrævet brugerbetali ng i kr. Opkrævet brugerbetali ng, til fremmed tjenesteydels er i kr. Anta l mark - stak ke

120 Mindst 40 % af virksomhe der og husdyrbru g får et tilsyn hvert år. (kategori 1 (1a+1b virksomhe der og husdyrbru g) Virksomheder anlæg eller indretninger omfattet af bilag 1 til bekendtgørels e om godkendelse af listevirksomhe der Virksomheder anlæg eller indretninger omfattet af bilag 2 til bekendtgørels e om godkendelse af listevirksomhe der (ekskl. dambrug I202) (31. dec.) (antal besøgte virksomhed er) virksomhe der og husdyrbru g i hhv. kategori 1 og kat 2) / sum af antal virksomhe der skal være hhv. 40 % eller 25 %)(1)

121 Husdyrbrug, som er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkende lse m.v. af husdyrbrug. (IED) Husdyrbrug, som er godkendt efter 33 i lov om miljøbeskyttel se, og som ikke er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkende lse mv. af husdyrbrug (Ikke IED) Husdyrbrug, som er godkendt efter 12, stk. 2 eller 3, i lov om miljøgodkende lse m.v. af husdyrbrug (Ikke IED) Husdyrbrug, som er godkendt efter

122 Samlet indsats (automatisk) Mindst 25 % af virksomhe der og husdyrbru g får et tilsyn hvert år. (kategori 2 virksomhe der og husdyrbru g) 11, stk. 2 eller 3, i lov om miljøgodkende lse m.v. af husdyrbrug Virksomheder der er optaget på bilag 1 til bekendtgørels e om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttel se og lov om godkendelse mv. af husdyrbrug. Virksomheder omfattet af branchebeken dt- gørelsen om autoværkstede r Virksomheder omfattet af branchebeken dt- gørelsen om renserier

123 Samlet indsats (automatisk) Husdyrbrug, som har en tilladelse efter 10 i lov om miljøgodkende lse m.v. af husdyrbrug Virksomheder, som er omfattet af bekendtgørels e om pelsdyrfarme, og som har mere end 3 DE og højst 25 DE Virksomheder, som er omfattet af bekendtgørels e om pelsdyrfarme, og som har mere end 25 DE og højst 250 DE Øvrige husdyrbrug, som har mere end 3 DE Landbrug, som er godkendt efter 16 i lov

124 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Virksomheder omfattet af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, kun liste pkt. Dambrug I202. (4) Andre virksomheder og anlæg omfatter 42 virksomheder, samt vindmøller (2) Antal virksomhe der ved tilsynsårets afslutning (31/12) Antal kampagne tilsyn Antal øvrige tilsyn Antal tilsyn udført på baggrun d af klager Antal markstak ke Opkrævet brugerbetali ng i kr. Opkrævet brugerbetali ng, til fremmed tjenesteydels er i kr Øvrige Landbrug (3) (1) - For perioden 1. januar til 31. december 2014 er tilsynsmålet henholdsvis 40 og 25 % (2) - Virksomheder som er omfattet af kap. 4, men er undtaget risikovurderingen og ikke indgår i de årlige tilsynsmål (3) - Landbrug som er omfattet af kap 4, men er undtaget risikovurderingen og ikke indgår i de årlige tilsynsmål (4) - Tilsynshyppigheden for dambrug (I202) er reguleret efter dambrugsbekendtgørelsen. Skema 3. Indberetning af håndhævelser jf. 12 stk. 1 nr. 5 tilsynsbekendtgørelsen, Antallet af håndhævelser på de enkelte listepunkter Henstillinger Indskærpelser Forbud Påbud Politianmeldelser Selvhjælpshandlinger Virksomheder anlæg

125 eller indretninger omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder Virksomheder anlæg eller indretninger omfattet af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder ekskl. dambrug I202. Virksomheder omfattet af bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, kun liste pkt. dambrug I202 Virksomheder der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om godkendelse mv. af husdyrbrug. Husdyrbrug, som er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Husdyrbrug, som er godkendt efter 33 i lov

126 om miljøbeskyttelse, og som ikke er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Husdyrbrug, som er godkendt efter 12, stk. 2 eller 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Husdyrbrug, som er godkendt efter 11, stk. 2 eller 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelse n om autoværksteder Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelse n om renserier Andre virksomheder og anlæg omfattet 42- virksomheder samt vindmøller. Husdyrbrug, som har en tilladelse efter 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Landbrug, som er godkendt efter 16 i lov

127 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelse om pelsdyrfarme, og som har mere end 3 DE og højst 25 DE Virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelse om pelsdyrfarme, og som har mere end 25 DE og højst 250 DE Øvrige husdyrbrug, som har mere end 3 DE Øvrige landbrug

128 Bilag: 9.2. Bilag 2. Skema 4 Oplysninger om kategori 1a virksomheder og husdyrbrug Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83929/15

129 Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Adresse Bondetoftegaard A/S Lillemarken 5, 5762 Vester Skerninge Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Pt. findes den ikke på nettet Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC

130 Virksomhedsnavn Adresse Torben Styrbæk-Larsen Fruens Have 15, 5762 Vester Skerninge Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 0 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Pt. findes den ikke på nettet Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Niels Marius Hansen Adresse Filippavej 42, 5762 Vester Skerninge Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 2 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Pt. findes den ikke på nettet

131 Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Adresse John Aagaard Hansen Skovmarksvej 15, 5762 Vester Skerninge Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 0 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Pt. findes den ikke på nettet

132 Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Torben Christensen Adresse Hvenemosevej 17, 5874 Hesselager Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Pt. findes den ikke på nettet Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Ulrik Jacobsen Lunde Adresse Sdr Vornæsvej 13, 5700 Svendborg

133 Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Pt. findes den ikke på nettet Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Jørgen Møller Andersen Adresse Nordvej 207, 5700 Svendborg Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 0 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Pt. findes den ikke på nettet Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse

134 Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Jeppe Ottosen Adresse Bjerrebyvej 121, 5700 Svendborg Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser Web link til gældende godkendelser Pt. findes den ikke på nettet Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr. 6-8.

135 Listepunkt (4) 2.6 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Galvano Aps Adresse Græsholmevej 57, 5700 Svendborg Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser 15. december 2009 Web link til gældende godkendelser ingen Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 3.5 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Adresse Wienerberger A/S, Petersminde Teglværk A/S Assensvej 154, 5771 Stenstrup Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser 10. april 2003

136 Web link til gældende godkendelser Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 3.5 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Notox Adresse Kuopiovej 13, 5700 Svendborg Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 0 Dato for gældende godkendelser 2. juli 2007 Web link til gældende godkendelser Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår

137 Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 5.1j Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Soil Recovery Adresse Klintholmvej 57 Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser 13. december 2012 Web link til gældende godkendelser Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) 6.3 Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Scan-Hide A.m.b.a. Adresse Industrivej 15, 5762 Vester Skerninge

138 Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 0 Dato for gældende godkendelser 18. oktober 2011 Web link til gældende godkendelser ingen Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår Skema 4. Oplysninger vedr. virksomheder omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder samt husdyrbrug omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Oplysningerne indberettes i henhold til 12 stk. 1 nr Listepunkt (4) Sæt kryds hvis virksomheden er omfattet af kap. 5 VOC Virksomhedsnavn Adresse 6.4 b) ii) DLG Fabrikken Svendborg Troensegårdsvej, 5700 Svendborg Cvr. nr Antal fysiske tilsyn i indeværende år 1 Dato for gældende godkendelser 20. marts 2013 Web link til gældende godkendelser Sæt kryds hvis der er udarbejdet basistilstands-rapport. Sæt kryds hvis der er fastsat emissions-grænser der er lempeligere end dem som følger af BAT konklusionerne. Sæt kryds hvis der er foretaget væsentlige ændringer uden forudgående miljøgodkendelse ingen

139 Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet revurderet Sæt kryds hvor miljøgodkendelsen er blevet ajourført med ændrede vilkår

140 Bilag: Pulje til etablering af cykellegebaner i 10 byer - Bilag Principskitse plantegning.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84353/15

141

142 Bilag: Pulje til etablering af cykellegebaner i 10 byer.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85516/15

143 02. februar 2015 Pulje til etablering af cykellegebaner i 10 byer Kære kommune Cyklistforbundet er glade for at kunne meddele, at vi af Nordea-fonden har fået støtte til at oprette en pulje til etablering af permanente cykellegebaner i 10 kommuner over de næste tre år. For at skabe trygge og sikre cyklister, der cykler hele livet, er det vigtigt, at der etableres permanente steder, hvor børn kan opnå den nødvendige cykelrutine. Puljen til cykellegebaner er dermed en unik mulighed for at tilbyde jeres yngste borgere noget helt specielt og understøtte cykelkulturen i kommunen på lang sigt. De 10 cykellegebaner vil endvidere komme til at indgå som eksempler i et idekatalog, der efterfølgende udsendes til alle danske kommuner. Hvad er en cykellegebane? En cykellegebane er et sted, der er designet til cykelleg, som er en af de allerbedste måder at blive cykelsikker på. For børn lærer bedst, når de har det sjovt. Og de lærer både cyklen og kroppen rigtig godt at kende i cykelleg. Side 1 af 2

144 For at blive sikker i trafikken er det nødvendigt først at blive sikker på cyklen. Cykelleg giver dermed børnene et godt fundament for at blive aktive og trafiksikre cyklister i deres barndom, ungdom og resten af livet. Cykellegebanen vil kunne bruges af børn, der er ved at lære deres cykel at kende, og børn, der allerede cykler godt. Den kan også bruges af unge og voksne, der har brug for at træne deres cykelfærdigheder. Vi lægger vægt på, at de nye cykellegebaner bliver en helt ny type grønne aktivitetssteder, der også kan bruges som opholdssted. Cykellegebanerne vil således blive et oplagt udflugtsmål for kommunens skoler, institutioner og foreninger, beboere i området og kommunen, forældre/ bedsteforældre og deres børn/børnebørn. Cykellegebanerne vil kunne etableres ved at omdanne eksisterende legepladser. Alternativt på en del af en skoles sportsarealer eller ved omdannelse af parkeringsområder eller andre byarealer, der står over for et funktionsskift. En cykellegebane er ikke en standardvare. Det er derfor vigtigt, at kommunen engagerer sig i det nødvendige udviklingsarbejde og tilpasningen af cykellegebanen til de lokale forhold. En principskitse af, hvordan cykellegebanen kunne se ud, er vedlagt som bilag. Om puljen Med Nordea-fondens pulje kan Cyklistforbundet bidrage med et tilskud på op til kr. til hver cykellegebane. Kommunen skal selv som minimum lægge det samme beløb oveni. Gerne mere. Den samlede pris for etableringen af en cykellegebane afhænger af banens størrelse og indretning. Det vurderes, at man vil kunne etablere en god cykellegebane for 1-2 mio. kr. såfremt arealet allerede er byggemodnet. For at kunne komme i betragtning skal kommunen kunne: Fremvise en egnet lokalitet til cykellegebanen Fremskaffe den nødvendige medfinansiering Acceptere Cyklistforbundets kvalitetskrav, herunder forpligtige sig til at drifte og vedligeholde cykellegebanen fremover. Cyklistforbundet udsender i løbet af sommeren 2015 et inspirationskatalog med oversigt over kvalitetskrav og øvrige betingelser for at ansøge. Her vil ansøgningsfristen også fremgå. I kan holde jer orienteret på Her kan I også se en kort film om Cyklistforbundets mobile cykellegebane, der også er støttet af Nordea-fonden. Spørgsmål kan rettes til projektleder Mai-Britt Aagaard Kristensen på mak@cyklistforbundet.dk eller Venlig hilsen Klaus Bondam Direktør bondam@cyklistforbundet.dk Side 2 af 2

145 Bilag: Rødeledsvej rev.pdf Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85689/15

146 N42 N42 Ny Ny Ny N42 Ny N42 Ny N42 Ny N42 Ny N42 Ny N42 Trafiksikkerhedsprojekt på Rødeledsvej, Svendborg Sign.: mvejeh Dato: rev Mål: 1:500 Tegn.nr.: R1 Center for Ejendomme & Teknisk Service Telefon Svendborgvej Vester Skerninge

147 Bilag: Bilag - Frigivelse af anlægsmidler - Havneprojekter 2015 Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90051/15

148 Frigivelse af anlægsmidler - havneprojekter 2015 Bilag: Budget 2015 Opgave Budget 2015 Frigivelse 2015 Negativ overførselssaldo fra Erhvervshavn Fendere og Hammere Kaj Spunsreparation Bendixen Toiletrenovering Frederiksø EL projekt Mudderhullet Rambla-arealer Svendborg Lystbådehavn Renovering øst Svendborg Lystbådehavn Færdiggørelse øst Svendborg Lystbådehavn Installationer Svendborg Lystbådehavn Tankanlæg Svendborg Lystbådehavn Wifi Svendborg Lystbådehavn Bølgebrydere Rantzausminde Rækværk Bro Rantzausminde bro Skarø Dronningebro Brodæk Drejø Færgehavn Opretning duc d Albe Gæstehavn Skaterbane *) Skarø Ny velkomstbygning *) Drejø Ny velkomstbygning *) Rådgiverassistance og havneingeniør Havnepladsen arealer renovering Frederiksø Kaj Frederiksø Bygningsrenovering Frederiksø Midlertidige aktiviteter i bygninger Svendborg Lystbådehavn Renovering runde Havneplads reserveret til senere gennemførelse Ramme og Sikring af havnens værdier *) Projekterne er gennemført. De er primært udført for fondsmidler, men der udestår finansiel afslutning med postering af havnens medfinansiering. På velkomstbygningerne udestår desuden indbetaling af dele af fondsmidlerne, hvorfor disse projekter bidrager med finansiering til budgettet.

149 Bilag: Tønder og Gentofte vinder 1. plads i trafiktest. Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89744/15

150 Tønder og Gentofte vinder 1. plads i trafiktest Stadig flere kommuner arbejder målrettet med at sikre, at børn og unge ikke kommer til skade i trafikken og at skolevejene bliver mere sikre. Tønder og Gentofte kommuner gør det så godt, at de i år har vundet Kommunernes Skoletrafiktest. Børnene er fremtidens trafikanter, og hvis de skal kunne klare sig godt og sikkert i trafikken, så skal de klædes på med viden og træning. Det kræver en målrettet indsats fra forældre, skoler og kommuner. Hvert år tager Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden temperaturen på kommunernes indsats på trafiksikkerhedsområdet i forhold til børn og unge. Det sker med Kommunernes Skoletrafiktest, som angiver hvor gode kommuner, politi og skoler er til at prioritere arbejdet med at gøre børn og unge mere sikre i trafikken. For sjette år i træk viser undersøgelsen fremgang i mange kommuner. - Hver ulykke med et barn eller en teenager i trafikken er en for meget. Derfor er det en virkelig god nyhed, at stadig flere kommuner sammen med politi, skoler og forældre er så gode til at sikre at børnene kan færdes så sikkert som muligt i trafikken blandt andet når de går eller cykler til og fra skole, venner og fritidsaktiviteter, siger Janne Gundersen, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. Tønder og Gentofte kommuner ligger i toppen i årets undersøgelse ( Kommunernes Skoletrafiktest 2015 ), hvor begge kommuner har fået 97 ud af 100 mulige point for deres indsats. Da de begge har fået lige mange point, er der i år tale om en delt 1. plads til de to kommuner. - (Citat Tønder eller Gentofte kommuner) Stor fremgang udløser ros I alt 97 kommuner deltager i Rådet for Sikker Trafik og TrygFondens Kommunernes Skoletrafiktest 2015, hvilket er rekord. Over hele linjen kan man se en markant fremgang, siden testen blev indført for seks år siden. Stadig flere kommuner gør mere og mere for børn og unges trafiksikkerhed. Se hvordan de enkelte kommuner har klaret sig i testen:

151 I undersøgelsen får kommunerne blandt andet point for, hvor meget skolerne prioriterer færdselsundervisningen og om kommunernes forvaltninger, skoler og politiet har et effektivt samarbejde, som skaber mere sikker trafik på skolevejene og blandt kommunens børn og unge. Desuden måles kommunerne på, om der afholdes cyklistprøver på skolerne, og om man har regler for, at alle børn skal køre med cykelhjelm, når klasserne skal på tur. Kommunerne måles også på, om de sørger for at inddrage forældrene i arbejdet med at få børnene ud og træne i trafikken, så de er klædt på til den dag, hvor de skal færdes på egen hånd mellem biler og den øvrige trafik. Fakta: - Når børnene forlader folkeskolen, sker der en stigning i antallet af trafikulykker i takt med at de bevæger sig mere rundt i trafikken. Hvis det skal ændres, er det vigtigt at børnene er blevet undervist i færdsel, risiko i trafikken og man har arbejdet med deres holdninger til trafik. Derfor er kommunernes og skolernes indsats vigtig, siger René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden. Hvert år kommer cirka 4000 børn i alderen 7 14 år på skadestuen efter de er kommet til skade som fodgænger eller cyklist. Når børnene forlader skolen efter 9. eller 10. klasse, stiger risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. 99 % af ulykkerne i trafikken skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt, at børn og unge undervises i risikoen i trafikken, så de ved, hvordan de passer bedst på sig selv. Om undersøgelsen: Hvert år tager Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden temperaturen på kommunernes indsats på trafiksikkerhedsområdet i forhold til børn og unge. Det sker med Kommunernes Skoletrafiktest, som angiver hvor gode kommuner og skoler er til at prioritere arbejdet med at gøre børn og unge mere sikre i trafikken. Kommunerne kan score op til 100 point efter, hvor meget de gør. Her kan du se resultatet for de enkelte kommuner: Kontakt: Janne Gundersen, seniorkonsulent, Rådet for Sikker Trafik: Søren Ørsted Pedersen, pressechef, Rådet for Sikker Trafik: René Højer, områdechef for sikkerhed, TrygFonden:

152 Bilag: kommuner klarer sig godt i trafiktest. Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89738/15

153 57 kommuner klarer sig godt i trafiktest Stadig flere kommuner og skoler gør en stor indsats, så børn og unge kan færdes sikkert i trafikken på blandt andet skolevejene. Det viser den årlige Kommunernes Skoletrafiktest, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden gennemfører. Hvert år kommer cirka 4000 børn i alderen 7 14 år på skadestuen efter de er kommet til skade som fodgænger eller cyklist. Når børnene går ud af skolen, så stiger antallet af ulykker, da de begynder at færdes mere i trafikken alene eller sammen med deres venner. Gennem de sidste seks år har stadig flere kommuner arbejdet målrettet sammen med skoler, politi og forældre for at sikre, at børnene får færdselsundervisning, lærer om risikoen i trafikken og kommer ud at træne på vejene. På den måde bliver børnene godt klædt på til den dag, hvor de begynder at færdes alene i trafikken til fods, på cykel eller knallert. - Hver ulykke med et barn eller en teenager i trafikken er en for meget. Derfor er det vigtigt, at kommuner, skoler, politiet og forældrene arbejder sammen om at gøre børnene til sikre trafikanter. Vores årlige undersøgelse viser, at det går klart fremad i mange kommuner med det arbejde, hvilket er meget glædeligt, siger Janne Gundersen, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. Stor fremgang 97 kommuner har deltaget i Rådet for Sikker Trafik og TrygFondens Kommunernes Skoletrafiktest 2015, hvilket er rekord. Over hele linjen kan man se en markant fremgang, siden testen blev indført for seks år siden. I dag får 57 kommuner så mange point i testen, at de nu har opnået grøn-status på det trafiksikre Danmarkskort herunder. Stadig flere kommuner gør mere og mere for børn og unges trafiksikkerhed. De grønne kommuner på kortet klarer sig bedst. Se resultatet for hver kommune her: - Citat skriv hvordan I har klaret jer i testen (gået frem, fået flere point eller lign.) evt. noget om, hvad I har gjort i jeres kommune. Vigtigt at klæde børnene på Med undersøgelsen kan man se, hvor gode kommuner og skoler er til at prioritere færdselsundervisningen

154 og om kommunernes forvaltninger, skoler og politiet har et effektivt samarbejde, som skaber mere sikker trafik på skolevejene og blandt kommunens børn og unge. Desuden måles kommunerne på, om der afholdes cyklistprøver på skolerne, og om man har regler for, at alle børn skal køre med cykelhjelm, når klasserne skal på tur. Kommunerne måles også på, om de sørger for at inddrage forældrene i arbejdet med at få børnene ud og træne i trafikken, så de er klædt på til den dag, hvor de skal færdes på egen hånd mellem biler og den øvrige trafik. Fakta: Hvert år kommer cirka 4000 børn i alderen 7 14 år på skadestuen efter de er kommet til skade som fodgænger eller cyklist. Når børnene forlader skolen efter 9. eller 10. klasse, stiger risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. 99 % af ulykkerne i trafikken skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt, at børn og unge undervises i risikoen i trafikken, så de ved, hvordan de passer bedst på sig selv. Om undersøgelsen: Hvert år tager Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden temperaturen på kommunernes indsats på trafiksikkerhedsområdet i forhold til børn og unge. Det sker med Kommunernes Skoletrafiktest, som angiver hvor gode kommuner og skoler er til at prioritere arbejdet med at gøre børn og unge mere sikre i trafikken. Kommunerne kan score op til 100 point efter, hvor meget de gør. Her kan du se resultatet for de enkelte kommuner: Vinder af Kommunernes Skoletrafiktest 2015 : Tønder og Gentofte (delt 1. plads pga. lige mange point). Følgende 57 kommuner klarer sig godt i Kommunernes Skoletrafiktest 2015 : Frederikshavn, Aalborg, Thisted, Skive, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Silkeborg, Favrskov, Mariagerfjord, Randers, Norddjurs, Aarhus (størst fremgang), Skanderborg, Billund, Vejle, Esbjerg, Vejen, Kolding, Fredericia, Haderslev, Tønder (vinder), Aabenraa, Sønderborg, Middelfart, Odense, Svendborg, Slagelse, Sorø, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund, Faxe, Køge, Lejre, Roskilde, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Allerød, Rudersdal, Furesø, Lyngby- Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte (vinder), Herlev, Vallensbæk, Ishøj, København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør. Kontakt: XX fra XX kommune. Janne Gundersen, seniorkonsulent, Rådet for Sikker Trafik:

155 Bilag: Kommune med i trafiktest. Udvalg: Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89734/15

156 Kommune med i trafiktest Ulykker med børn og unge i trafikken skal ned. Derfor arbejder XX kommune målrettet med at gøre skolevejene mere sikre. En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden viser, at arbejdet går fremad. Hvert år kommer børn på skadestuen efter at de er kommet til skade i trafikken som fodgænger, på cykel eller knallert. Hver ulykke er en for meget, og derfor har XX kommune sat sig for, at kommunens børn skal blive til mere sikre trafikanter. Sammen med skoler, politi og forældre har man i kommunen sat gang i arbejdet med at klæde børnene bedst muligt på. Det gør man blandt andet ved at sikre, at skolerne underviser børnene i færdsel, så de lærer færdselsreglerne og om risikoen i trafikken. Men det handler også om at undgå trafikkaos ved skolerne, så skolevejene bliver mere sikre. I den nationale Kommunernes Skoletrafiktest 2015, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har gennemført, kan man se, at kommunens arbejde går fremad. - Citat kommunen kan skrive om, hvordan de har klaret sig i testen og hvad de har gjort. Børn skal klædes på I testen måles kommunerne også på, om der bliver afholdt cyklistprøver på skolerne og om der er regler for, at alle børn skal køre med cykelhjelm, når klasserne skal på tur. Desuden undersøges det, om kommuner og skoler er gode til at inddrage politiet og forældrene i arbejdet. Forældrenes rolle er vigtigt, da de både er rollemodeller for børnene og kan træne med børnene i trafikken og lære dem, hvad man skal være opmærksom på, når man går eller cykler. Undersøgelsen viser, at mange kommuner prioriterer arbejdet, hvilket skaber glæde hos Rådet for Sikker Trafik. - Vores årlige undersøgelse viser, at det går klart fremad i mange kommuner med at gøre børnene mere sikre i trafikken. Det er vigtigt at kommuner og skoler arbejder aktivt med det her, så børnene bliver klædt godt på til den dag, hvor de skal færdes alene i trafikken, siger Janne Gundersen, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. Stor fremgang 97 kommuner har deltaget i Rådet for Sikker Trafik og TrygFondens Kommunernes Skoletrafiktest 2015, hvilket er rekord. Over hele linjen kan man se en markant fremgang, siden testen blev indført for seks år siden.

157 Stadig flere kommuner gør mere og mere for børn og unges trafiksikkerhed. De grønne kommuner på kortet klarer sig bedst. Se resultatet for hver kommune her: Fakta: Hvert år kommer cirka 4000 børn i alderen 7 14 år på skadestuen efter de er kommet til skade som fodgænger eller cyklist. Når børnene forlader skolen efter 9. eller 10. klasse, stiger risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. 99 % af ulykkerne i trafikken skyldes menneskelige fejl. Derfor er det vigtigt, at børn og unge undervises i risikoen i trafikken, så de ved, hvordan de passer bedst på sig selv. Om undersøgelsen: Hvert år tager Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden temperaturen på kommunernes indsats på trafiksikkerhedsområdet i forhold til børn og unge. Det sker med Kommunernes Skoletrafiktest, som angiver hvor gode kommuner og skoler er til at prioritere arbejdet med at gøre børn og unge mere sikre i trafikken. Kommunerne kan score op til 100 point efter, hvor meget de gør. Her kan du se resultatet for de enkelte kommuner: Kontakt: XX fra XX kommune. Janne Gundersen, seniorkonsulent, Rådet for Sikker Trafik: