HÅNDBOG FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER"

Transkript

1 HÅNDBOG FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER 8 veje til uddannelse Industrigruppen

2 3F Industrigruppen Ansvarlig forhandlingssekretær: Pia Maul Andersen, tlf , mail: Uddannelseskonsulent: Claus Eskesen, tlf , mail: Du finder adresse og tlf. til din lokale afdeling på Denne publikation findes også på nettet på adressen: Varenr Fagligt Fælles Forbund Industrigruppen Kampmannsgade 4, 1790 København V Telefon

3 Kære tillidsrepræsentant Vi lever i en tid, hvor uddannelse og kompetenceudvikling er på alles læber. Undersøgelser viser, at vi i fremtiden skal leve af vores viden og kompetencer, og derfor skal arbejdskraften løbende efter og videreuddannes. I dag er det bare sådan, at de i forvejen bedst uddannede får mest uddannelse, mens ufaglærte og kortuddannede står bagerst i køen. Det er på tide, vi får rettet op på den skævhed, så 3F s medlemmer sikres de nødvendige kompetencer til nutidens og morgendagens arbejdsmarked. I det daglige har tillidsrepræsentanten den helt centrale rolle, når det handler om at bane vejen for uddannelse til vores medlemmer. I forvejen har tillidsrepræsentanten rigtig mange opgaver, og der kommer hele tiden nye til. Derfor kan det måske virke uoverskueligt også at gå i gang med uddannelsesarbejdet, for hvilken vej skal man gå? Som denne håndbog illustrerer, er der mange veje, og der er ikke én, som er den rigtige. Det afhænger helt af forholdene på den enkelte arbejdsplads. Vi har valgt nogle eksempler, som forhåbentlig kan inspirere. Industrigruppen ønsker desuden at give dig et værktøj, som indeholder konkret viden og fakta. Håndbogen er bygget sådan op, at de syv første afsnit handler om uddannelse og uddannelsesplanlægning på virksomheden. Hvert afsnit indledes med et eksempel fra en arbejdsplads, som beskriver, hvordan man der arbejder med uddannelse. Derefter følger nærmere information, fakta og små tjeklister. Her er også plads til dine egne notater. Det ottende afsnit handler om selvvalgt uddannelse, hvor den enkelte efter de nye overenskomstbestemmelser får mulighed for at vælge uddannelse ud over det, virksomheden finder relevant. Afslutningsvis finder du i afsnit 9 en række nyttige faktaark. Vi håber, at du får glæde af håndbogen. Pia Maul Andersen Forhandlingssekretær 3

4 4

5 Vi skal matche ledelsen Som tillidsrepræsentant kan det nogle gange være svært at matche ledelsen. Ikke mindst på store virksomheder, hvor der er ansat topprofessionelle direktionsmedlemmer, der har lange og flotte uddannelser bag sig. Det er i hvert fald den fornemmelse tillidsrepræsentant Kitty Herholdt fra Grundfos i Bjerringbro har, når hun sammen med de øvrige tillidsrepræsentanter forhandler med ledelsen....klædt på til at matche ledelsen! Da vi i sin tid begyndte at sætte fokus på uddannelsesarbejdet blandt medarbejderne, blev det hurtigt klart, at det var mindst lige så vigtigt, at vi som tillidsrepræsentanter er ordentlig klædt på til at matche ledelsen, siger Kitty Herholdt. Vi vil simpelthen ikke tages med bukserne nede, når vi er til møde med ledelsen. Det skal også være os, der kommer med de gode forslag siger hun. For at blive bedre til det, meldte hun og tre kolleger sig på tillidsrepræsentanternes strategiske uddannelse også kaldet TSU. Som navnet antyder, er det et kursus, hvor der er fokus på, at de tillidsvalgte tænker strategisk og langsigtet, så de har mulighed for at matche ledelsen. Og kurset har ifølge Kitty Herholdt givet dem rigtig meget, som de har kunnet bruge i det daglige arbejde. 5

6 Under den lange uddannelse skulle vi udarbejde et arbejdsrelateret projekt på vores egen virksomhed. Vores projekt gik ud på, at gøre tillidsrepræsentanterne mere omstillingsparate til en fremtid, hvor forandring er et must i en moderne virksomhed....forandring er et must i en moderne virksomhed. Den viden og de redskaber, vi fik med fra uddannelsen, har blandt andet været brugt i forbindelse med en nødvendig omstrukturering af tillidsrepræsentanternes valgområder, sådan at vi nu er valgt mere hensigtsmæssigt over alle skift. Ifølge Kitty Herholdt har den nye struktur for nogen været hård følelsesmæssigt, da man ikke kan undgå at afgive nogle områder, man tidligere har haft, selvom man så selvfølgelig får nye til. Hun mener dog, at det har været det hele værd, da der er kommet et meget bedre samarbejde mellem de enkelte tillidsrepræsentanter. Derudover har det affødt en nytænkning i vores fællesklub, hvor vi nu arbejder med at specialisere os på forskellige områder. Det giver tillidsrepræsentanterne mulighed for virkelig at dygtiggøre sig på de områder, hvor de er specialister. Det har også betydet bedre koordinering, hvilket har gjort det lettere at få tingene igennem i ledelsen. Vi har efterfølgende oplevet, at tillidsrepræsentanterne bliver inddraget mere i forskellige opgaver på deres eget fabriksafsnit, siger Kitty Herholdt. 6

7 7

8 En anden udløber af kurset har været, at der er kommet øget fokus på uddannelse af tillidsrepræsentanterne. Derfor har vi, sammen med ledelsen, udarbejdet en uddannelsesplan specielt for os. Det er jo også vigtigt for virksomheden at have dygtige tillidsrepræsentanter, som ved, hvilke behov både medarbejdere og virksomheden har....vigtigt for virksomheden at have dygtige tillidsrepræsentanter Selvom Grundfos i mange år har arbejdet målrettet med efteruddannelse af medarbejderne, er der ingen tvivl om, at det stadig er øverst på ønskesedlen, når tillidsrepræsentanterne giver deres bud på, hvad der er vigtigst i fremtiden for kollegaerne. De skal være ordentlig klædt på med hensyn til uddannelse, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Heldigvis er det noget, der ofte tages op i Samarbejdsudvalget. Alle medarbejdere har deres egen uddannelsesplan. Der er selvfølgelig de faglige kurser, som de skal lære, og kurser i samarbejde, personlig udvikling osv., men vi har også særligt fokus på eksempelvis basale færdigheder, som dansk, engelsk og matematik. Vi har navnlig fokus på læse-stave vanskeligheder, da vi har ret mange med de problemer. I uddannelsesudvalget prøver vi på at tilgodese alle relevante ønsker om uddannelse, siger Kitty Herholdt og fortsætter: Den erfaring vi har gjort her på virksomheden er, at tillidsrepræsentanterne faktisk har stor mulighed for at præge nogle aftaler og beslutninger, hvis bare 8

9 9

10 man forbereder sig og gør sit hjemmearbejde ordentlig. Hvis vi har gode argumenter og er saglige i vores fremlægning af dem, kan det meste lade sig gøre, begge parter vil jo gerne gøre det bedste for virksomheden, siger hun....en kæmpe indsats for at være ordentlig forberedt... Det er dog ikke kun i forhold til ledelsen, at Kitty Herholdt har oplevet, at det er vigtigt at være godt klædt på. Når opbakningen skal sikres blandt kollegaerne eller i det daglige samarbejde med de enkelte mellemledere, er det også vigtigt. Derfor gør hun og de øvrige tillidsrepræsentanter en kæmpe indsats for at være ordentlig forberedt, når de skal ud og sælge nye tiltag på uddannelsesområdet. Vi justerer løbende vores kurser ud fra de evalueringer, vi får, så vi hele tiden kan gøre kurserne bedre. De ting, der ikke virker, skal selvfølgelig ændres, og det synes jeg faktisk, vi er rigtig gode til. Og når det så er et kursus, som vi selv har været på, kan vi også meget bedre gå ud og sælge det til kollegaerne efterfølgende. Vi forsøger hele tiden at komme med nye input til kurser. Det seneste tiltag er et kursus i kulturforståelse, som vi tillidsrepræsentanter tror, vil kunne hjælpe vores selvfungerende grupper til en større forståelse og bedre samarbejde, når der kommer nye etniske kollegaer ind i gruppen. Vi håber på større åbenhed fra begge parter ved at lave sådan et kursus, siger Kitty Herholdt. 10

11 11

12 Hun indrømmer dog, at det hele tiden er en balancegang at finde det rette niveau for uddannelse, selvom det bliver en helt nødvendig ting i fremtiden. Det er sjovt med forandring... Det er sjovt med forandring, især hvis man har overskud til at være med fremme og forstår hvad det drejer sig om. Til gengæld er det enormt frustrerende, hvis man føler, at det går for stærkt, og man ikke kan følge med. Derfor er det meget vigtigt at forsøge at ramme et niveau, hvor den enkelte er tryg og kan følge med de forandringer, som er uundgåelige. Det er den udfordring vi som tillidsrepræsentanter står overfor, når vi snakker uddannelse. Jeg synes, vi er rigtig gode til det her på virksomheden, så jeg er ikke så bange for fremtiden, lyder det optimistisk fra Kitty Herholdt. 12

13 NETVÆRK

14 Bliv klædt rigtigt på til uddannelsesarbejdet Mange tillidsrepræsentanter er i tvivl om, hvordan man får sat gang i uddannelse på virksomheden. Alle er enige om, at uddannelse er vigtigt for at fastholde arbejdspladser, og fordi uddannelse ofte betyder mere interessante arbejdsopgaver. FAKTA: Vidste du, at der findes et AMU kursus i uddannelsesplanlægning. Det varer 4 dage Men det er bare svært at komme i gang. Uddannelsesarbejde virker uoverskueligt hvem skal man snakke med? Hvilke muligheder er der? Det er ikke bare noget, man kaster sig ud i. Der er brug for at blive klædt på. Og her er flere muligheder: Tag på kursus I AMU systemet findes et kursus, der hedder Uddannelsesplanlægning for medarbejdere. Kurset tager fire dage, og her lærer du blandt andet om sammenhængen mellem en virksomheds strategiske mål og anvendelse af metoder til uddannelsesplanlægning. Læs mere om kurset på fakta siderne bag i bogen Også i FIU-systemet, oprettes der fra tid til anden kurser i uddannelsesplanlægning. I det hele taget er FIU-kurserne et rigtig godt sted at blive klædt bedre på til uddannelsesarbejdet. De bedste råd om, hvordan du kommer i gang, kan meget 14

15 vel komme fra de andre tillidsrepræsentanter på holdet. Hold dig orienteret om FIU-kurser via din afdeling. Et kursus kan altså være en god måde at komme i gang med uddannelsesarbejdet. Og udover det, du lærer, får du samtidig et netværk af andre tillidsrepræsentanter, som er i samme situation som dig. Hvad har man tidligere gjort? Er du ny tillidsrepræsentant, bør du undersøge, om der tidligere har været igangsat uddannelsesarbejde i virksomheden. Tag en snak med erfarne kolleger eller tillidsrepræsentanter om, hvordan man kom i gang dengang. Måske er du så heldig, at folk før dig har ført en logbog over initiativer på virksomheden, herunder måske også om uddannelsesarbejdet. Hvis ikke, er det måske en god ide at begynde med at lave sådan en. Tag en snak med din afdeling Din 3F afdeling har en uddannelsesansvarlig, der kan hjælpe dig i gang. Afdelingen kan sætte dig i forbindelse med andre tillidsrepræsentanter, der har erfaringer, og måske hjælpe til at skabe et netværk om uddannelsesarbejdet. Måske kan I sammen deltage i kurset Uddannelsesplanlægning for medarbejdere. Husk på, at hvis I er nok til at fylde et helt hold, så er der mulighed for at skræddersy kurset til jer som tillidsrepræsentanter. Afdelingen har også gode kontakter til skolerne i området og kan 15

16 måske formidle en kontakt til en konsulent fra en skole, der kan hjælpe dig i gang. Inddrag hele klubbestyrelsen Uddannelsesarbejdet kan virke uoverskueligt at stå alene med. Derfor er det en god ide at aktivere flere fra bestyrelsen i arbejdet. Det behøver ikke være tillidsrepræsentanten, der trækker hele læsset, måske en anden kan være tovholder. Det er en god ting at have nogen at sparre med især hvis man står lidt på bar bund. FAKTA: Vidste du, at din afdeling har en uddannelsesansvarlig der står klar til at hjælpe dig? Få en plads på et AMU kursus På mange virksomheder er der gang i en del kurser og efteruddannelse, uden det er sat i system. Det er ofte ledelsen, der sender medarbejdere på kurser, når det passer med ordrenedgang, eller når nye maskiner skal kunne betjenes. Selv om det ikke er dig som tillidsrepræsentant, der står til at komme på kursus, kan det være en god ide at forsøge at komme med på kurserne alligevel. Ud over det faglige vil du få et meget større indblik i, hvad det er, kollegerne deltager i, om det er godt eller skidt, og om det måske skulle gøres på en anden måde, så I kunne få mere ud af det. Måske kan du bare deltage i en del af kurset, og få en god snak med kollegaerne om deres udbytte og ønsker til uddannelse. 16

17 Mange virksomheder har indført eller overvejer at indføre LEAN på virksomheden. Mange tillidsrepræsentanter bliver klædt på til den opgave ved at deltage i LEAN-kurserne på AMU centret så hurtigt som muligt. Det er noget nemmere at vurdere noget nyt som LEAN, hvis man helt konkret ved, hvad det drejer sig om. Mange tillidsrepræsentanter spørger simpelt hen bare ledelsen: Hvordan mener I, jeg som tillidsrepræsentant skal være klædt på til i uddannelsesarbejdet? Udbydes kurset Uddannelsesplanlægning for medarbejdere snart nær dig? Er der et FIU-kursus om uddannelse? Har der kørt uddannelse på virksomheden tidligere? Har du talt med din afdeling om hjælp til at komme i gang? Har du taget emnet op i klubbestyrelsen? 17

18 Egne noter 18

19 Argumenterne skal være 100 procent i orden Da tillidsrepræsentant på Aalborg-virksomheden Fibertex Henrik Ottzen sammen med et par kollegaer i starten af 1990 erne var kommet frem til, at der var brug for at få sat skub i uddannelsesarbejdet på fabrikken, var det langt fra en jubel, de blev mødt med fra ledelsen, første gang de foreslog det. De havde svært ved at se behovet... Ledelsen var mildest talt ikke særlig positiv stemt, da vi præsenterede dem for vores planer, siger Henrik Ottzen. De havde svært ved at se behovet måske også fordi, vi tjente masser af penge på det tidspunkt. Det kører jo fint, var den generelle holdning i ledelsen. Til trods for den store skepsis lovede de os dog, at vi godt kunne få lov til at starte et uddannelsesprojekt op, hvis vi selv kunne skaffe finansieringen, husker Henrik. Måske havde ledelsen troet, at den melding ville knække de ivrige tillidsrepræsentanter, men i stedet blev det startskuddet til et intenst arbejde på at finde de økonomiske midler, der kunne få projektet op at stå. På det tidspunkt var arbejdsløsheden stadig et stort problem, navnlig i Nordjylland. Henrik Ottzen og kollegaerne blev derfor opmærksomme på, at der var mulighed for at få støtte igennem EU s regionalstøtte programmer på grund af den høje arbejdsløshed i Nordjylland. De første penge, vi fik, var fra EU s såkaldte mål 2 midler, som skulle gå til at udvikle egne med høj arbejdsløshed. Vi fik penge til et 9 måneders projekt, hvor vi tog ekstra folk ind i jobrota- 19

20

21

22 tion for at afløse dem, der skulle på kursus. Kursernes længde var på mellem 3 og 9 måneder og handlede om de almene kompetencer, som eksempelvis læse-stave-kurser, matematik og dansk, siger Henrik. Det viste sig, at mange havde læse-stavevanskeligheder. Mange af dem fik vi overtalt til at tage med. De var jo enormt motiverede for at få gjort noget ved deres problem, og de var virkelig glade for det, da de kom af sted på kurset, lyder det fra Henrik. Selvom der var mange succeshistorier, var det dog svært at bruge kurserne til så meget i forbindelse med jobbet. Så da de første forløb blev evalueret, var der enighed om, at kurserne skulle gøres mere jobrelevante. Så fra midten af 90 erne begyndte virksomheden med nogle mere specifikke kurser, der passede bedre til de behov, der var på Fibertex. På det tidspunkt blev virksomheden også mere velvillig til at være med til at finansiere uddannelse, og i dag foregår der masser af uddannelse på virksomheden. Henrik Ottzen vil dog ikke beskylde ledelsen for at kaste om sig med penge, når det drejer sig om bevillinger til uddannelse. Kan det betale sig for virksomheden, bliver det til noget. Der har hele vejen igennem været en vis velvillighed fra virksomheden i forhold til uddannelse, men i starten kun hvis de ikke skulle betale noget. Selv den dag i dag er de meget fokuserede på den økonomiske side af sagen, siger Henrik Ottzen. Økonomi styrer det hele. Kan det betale sig for 22

23 virksomheden, bliver det til noget. Kan det ikke det, kan vi godt glemme alt om det, lyder hans kontante melding. Det drejer sig om hårdt arbejde, inden ledelsen kontaktes. Han er meget fokuseret på at være ekstremt godt forberedt, når han går til ledelsen med forslag til nye tiltag på uddannelsesfronten. Derfor gør han altid et meget stort forarbejde for at sikre sig, at den økonomiske side af sagen er på plads. Er økonomien først på plads, og det kan dokumenteres, er det som regel let at få det igennem hos ledelsen. Opskriften på, at det som regel lykkes at overbevise ledelsen om, at det er værd at bruge midler på uddannelse, er ganske simpel. Det drejer sig om hårdt arbejde, inden ledelsen kontaktes. Jeg vil hellere bruge et par måneder ekstra på at finde argumenter og økonomien end at gå til ledelsen med noget, der ikke er helt gennemtænkt. Vi skal helst ikke ramme helt ved siden af, når vi sætter et projekt i gang. Så får vi problemer med ledelsen næste gang, vi foreslår noget, lyder det fra Henrik Ottzen. Han mener samtidig, at det er en fordel, at de har været i gang med uddannelse i mange år og kan fremvise en masse positive historier og resultater om uddannelse. Det er bestemt ikke kun en ulempe, at der bliver lagt så stort et arbejde i forberedelsesfasen. For hvor ledelsen til tider kan være lidt tung at danse med, når pengene skal bevilges, er det sjældent, der er problemer, når der skal fyldes indhold på de forskellige uddannelser, hvilket vi som regel kommer med. Kan vi få økonomien til at hænge sammen, kan vi stort set få lov til 23

24

25 at strikke uddannelserne sammen, så de passer til de behov, vi har som medarbejdere. Det blander ledelsen sig ikke så meget i, lyder det fra Henrik Ottzen. Det sidste nye som tillidsrepræsentanterne og medarbejderne har i tankerne er et ønske om, at samtlige medarbejdere skal have en individuel uddannelsesplan for de næste fem år. Det arbejdes der i øjeblikket intenst på at finde økonomi og gode argumenter for. Men så ender det jo nok også med, at ledelsen siger ja. 25

26 PERSPEKTIV

27 Få virksomheden med Man kommer ikke langt med uddannelsesarbejdet uden at have virksomhedens ledelse med. Det er vigtigt, at både medarbejdere og ledelse kan se en ide med at sætte uddannelse i gang. Ledelsen tager ikke nødvendigvis initiativet, og derfor er det vigtigt, at man som tillidsrepræsentant kan hjælpe dem lidt i gang. Det gælder om at se det gode i uddannelse fra ledelsens synsvinkel. De færreste ledelser kan vel være uenige i, at: En veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke er forudsætningen for at øge produktiviteten, virksomhedens konkurrencekraft og dermed beskæftigelsen. Dette lidt skåltaleagtige budskab skal ledelsen anerkende. Ellers kommer man ingen vegne. Men derfra og til helt praktisk at få ledelsen med til uddannelse, kan der være et stykke vej. I praksis drejer det sig næsten altid om økonomi eller tid eller begge dele på én gang. Økonomi Nogle arbejdsgivere kan umiddelbart kun se uddannelse som noget, der koster penge mange penge. Det er ikke altid, virksomheden er klar over, hvad det faktisk koster at have en medarbejder på en uges AMU-kursus. Eller hvad det koster at sætte en medarbejder i gang med et voksenlærlingeforløb. Derfor kan det være en god ide, at man som tillidsrepræsentant kan forklare, hvad det reelt koster. Dertil kommer at overbevise ledelsen om, at man ikke bør 27

28 betragte uddannelse som omkostninger, men at der er tale om investeringer i medarbejderne. Altså penge der kommer igen i form af for eksempel øget produktion, effektivitet og forslag til forbedringer af processer i produktionen. Det er dog efterhånden de færreste ledelser, der skal vejledes på dette niveau de fleste ved godt, at der er tale om en investering. På fakta siderne bagerst kan du se nogle eksempler på, hvad det faktisk koster at have en medarbejder på et AMU-kursus, eller hvad det koster at have en lærling. Det er ikke gratis, men det er heller ikke sådan, at virksomheden har den fulde lønomkostning til en medarbejder under uddannelse. Da det ikke er fuldstændig gratis, er det en god ide at starte i det små, hvis ikke virksomheden er uddannelsesvant. Det kan se voldsomt ud for ledelsen, hvis den bliver præsenteret for et omfangsrigt uddannelsesprojekt med mange medarbejdere involveret. Læs mere om at starte i det små senere i bogen. Hvad koster det? Det er svært for ikke at sige umuligt at give en nøjagtig pris på hvad uddannelse koster. Fordi lønnen svinger fra virksomhed til virksomhed. Derfor kan prisen bedst fremstilles ved at vise, hvor meget virksomheden skal betale for selve kurset, og hvor meget den får i refusion altså hvor mange kroner, virksomheden får tilbage fra det offentlige. Deltagerbetaling Et AMU kursus koster mellem 550 og 800 kroner om ugen. Eller kroner pr. kursusdag. Det er gratis at deltage i en individuel kompetencevurdering (IKV). 28

29 VEU-godtgørelse Der ydes godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed til deltagere, der tilhører AMU-målgruppen. Det er ufaglærte og faglærte. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats. Det fremgår af Industriens Overenskomst 45, stk. 1, at arbejdsgiveren skal udbetale den sædvanlige løn uden tillæg, når medarbejderne sendes på uddannelse. Samtidig udbetales VEU-godtgørelsen til arbejdsgiveren som lønrefusion. Satsen er i 2008 på kr. om ugen. Den reguleres, og du kan se den aktuelle sats her: Det betyder, at virksomheden får en refusion på 703 kroner om dagen, når en medarbejder er på kursus. Derfra skal så trækkes deltagerbetalingen på kroner. Det kan godt være, at det beløb ikke dækker alt, hvad det koster at have en medarbejder på jeres virksomhed. Men hvis ledelsen ikke er klar over, at kurset er så billigt, og at der er refusion, så burde det bestemt virke motiverende. Og er der ikke fuldt tryk på produktionen i en periode, begynder det at ligne noget. Befordringstilskud Du har ret til befordringstilskud, hvis du bor mere end 12 kilometer fra uddannelsesstedet, eller hvis du skal bo på uddannelsesstedet. Befordringstilskud udbetales efter gældende takster, som i 2008 er 1,10 kroner pr. kilometer for beskæftigede og 2 kroner pr. kilometer for andre deltagere, herunder 29

30 ledige. Du får udbetalt befordringstilskuddet af a-kassen (eller Jobcentret, hvis du ikke er medlem af a-kassen). Befordringstilskud er ikke skattepligtigt. Tid Nogle gange lyder indvendingerne fra ledelsen, at de ikke har tid til uddannelse. I de gode tider er der ikke tid, og i de dårlige tider er der ikke råd. Sådan er det heldigvis de færreste steder efterhånden. Tænker man sådan som ledelse i dag, har man ikke mange chancer for at bevare en konkurrencedygtig produktion på længere sigt. Der er dog en sandhed i budskabet om, at man bør undersøge, hvornår det er bedst at køre uddannelses-projekter i virksomheden. Der er nok nogle perioder, der bedre end andre. Men er der altid travlt, må det indpasses alligevel. Udnyt perioder med mindre travlhed Hvis man i perioder kender til produktionsnedgang, er det oplagt at planlægge uddannelsesaktiviteterne til de perioder. Men det nytter ikke noget, at man begynder at snakke om igangsætning af uddannelse, når man først står midt i perioden med ordrenedgang. Planlægningen skal sættes i gang, uanset om der er travlt eller mindre travlt. Det tager nemlig lang tid at planlægge uddannelse. Man skal have talt sig ind på hinanden og snakke om behov på virksomheden nu og i fremtiden. Medarbejderen skal også forholde sig til, hvilke behov de har og kan se for sig, og man skal finde ud af, hvordan de fælles behov bedst mødes. 30

31 Dertil kommer hele den praktiske planlægning af uddannelsesarbejdet. Det tager rigtig lang tid man skal væbne sig med tålmodighed men når man i fællesskab har lavet en plan, er den lige til at tage frem, når der viser sig en periode med ordrenedgang eller lignende. Har du tænkt på, at uddannelse er et oplagt alternativ til arbejdsfordeling? Her gælder det, at jo kortere periode med arbejdsfordeling, jo bedre kan det betale sig at bruge uddannelse i stedet. Det hænger sammen med, at arbejdsgiveren ved arbejdsfordeling skal betale de 3 første ledighedsdage. I 2008 er det en udgift på kroner. De penge kan i stedet bruges til poseopfyld til fuld løn samt eventuelt kursusgebyr. Erstatningsarbejdskraft Undersøg virksomhedens mulighed for at få erstatningsarbejdskraft i de perioder, hvor I er i gang med uddannelse. Jobrotation I jobrotationsordningen deltager fastansatte medarbejdere i uddannelse i arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden. Jobrotation er et fleksibelt redskab, og jeres jobcenter bistår på flere måder: Alle medarbejdergrupper kan deltage i jobrotation, og projekterne kan sammensættes efter behov. De hjælper med at finde vikarer og sørger eventuelt for at uddanne dem, inden de starter. Det styrker mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere fremover. 31

32 De tilbyder at koordinere arbejdet mellem de involverede parter fra start til slut og vejleder også om økonomiske forhold. De informerer om relevante kursus- og uddannelsesmuligheder. De vejleder om den relevante lovgivning og om mulighederne for godtgørelse De kan etablere kontakt til uddannelsesinstitutionerne De informerer om mulighederne i den nye voksen og efteruddannelsesreform. Man kan kontakte sit lokale jobcenter for at høre mere om ordningen, men det er også en god ide at kontakte sin egen 3F-afdeling samtidig. Jobrotationsordningen er et virkelig godt redskab, men den har ry for at være noget tung at danse med administrativt. Så her er det en god ide at få hjælp udefra. SUM Strategisk udvikling af medarbejdere SUM er et velafprøvet værktøj til uddannelsesplanlægning udviklet i samarbejde mellem DI og CO-industri. Det er et værktøj, man kan gå til på mange måder, men fælles er, at det overskueliggør og systematiserer arbejdet med kompetenceudvikling. Der er mange redskaber i værktøjet, og det kan også bruges i de indledende øvelser til at få ledelsen med. 32

33 Læs mere om SUM på faktasiderne, og kontakt eventuelt en af SUM-konsulenterne, som kan hjælpe jer i gang. Ser din ledelse uddannelse som udgift eller investering? Tror ledelsen, man kan klare sig i konkurrencen de næste fem år uden at uddanne medarbejderne? Hvad koster et AMU-kursus for din virksomhed? Kunne din ledelse se jobrotation som en mulighed for både at uddanne og finde nye medarbejdere? Er der aldrig perioder, hvor der er mindre travlt hos jer? Bruger ledelsen et værktøj til kompetenceudvikling? Eller har I brug for et i fællesskab? 33

34 Egne noter 34

35 Bliv ved med at tale uddannelse Hvis konjunkturerne vender, kommer vi til at levere rigtigt mange til ledighedsstatistikken, hvis vi ikke gør noget for at hæve de almene kompetencer blandt de almindelige postmedarbejdere. Det kan vi som tillidsfolk se, og derfor er det vores forbandede pligt at reagere på det, og overbevise vores kollegaer om, at det er vigtigt med uddannelse. Så klart udtrykker fællestillidsrepræsentant for Post Danmark i Aalborg Peter Madsen det, når han skal forklare, hvorfor det er vigtigt, at man som tillidsrepræsentant gør alt, hvad man kan for at motivere kollegaerne til at uddanne sig. Selvom det er en utrolig vigtig opgave, er han fuldt ud på det rene med, at det ikke altid er en lige nem opgave. Det er ikke altid en lige nem opgave Man vinder ikke nødvendigvis popularitetskonkurrencer blandt kollegaerne på, at man har sikret ekstra uddannelse i en forhandling med ledelsen. Mange har umiddelbart svært ved at se, hvad de skal bruge den uddannelse til, og nogen er måske ligefrem angste ved udsigten til, at de skal uddanne sig mere, siger Peter Madsen og fortsætter. Derfor er det også utrolig vigtig, at man ved med sig selv, at det er i kollegaernes interesse, at man stiller sig op i kantinen med gode argumenter, der kan overbevise dem. En anden meget vigtig ting, når kollegaerne skal overbevises, er det daglige arbejde på virksomheden, hvor man 35

36

37

38 som tillidsrepræsentant har mulighed for at tale med folk på tomandshånd. Peter Madsen dækker hele det nordjyske område, så en del af hans arbejde har bestået i at koordinere arbejdet med at klæde de andre tillidsrepræsentanter på til at snakke med kollegaerne. Han har dog også prøvet på egen krop, hvor vigtig den daglige kontakt er....det kræver selvfølgelig også, at man bruger meget tid på motivationsdelen Jeg har haft størst succes, når jeg har arbejdet med uddannelse lokalt, hvor jeg har haft tid til at snakke ordentlig med hver især og har kunnet bruge mit kendskab til den enkelte til at prøve at skubbe lidt på for at få vedkommende i gang med noget uddannelse. Faktisk var det en klar strategi for mig at satse på de personer, som havde mest behov for uddannelse og ikke bare skumme fløde og satse på dem, der i forvejen er fremme i skoene, når der skal deles uddannelse ud. Men det kræver selvfølgelig også, at man bruger meget tid på motivationsdelen, siger Peter Madsen. Han mener, at han i perioder har fungeret lige så meget som HR-konsulent, som han har som tillidsrepræsentant, og selvom der er nogen, der måske vil mene at det er en opgave, som virksomheden bør løse, er det ikke noget, der generer Peter Madsen. Hvis ikke jeg var gået ind og løst den opgave, var det slet ikke sket. Jeg synes, det er sjovt at udfordre tillidsrepræsentantrollen. Den kan holde til utrolig meget, bare man kan holde sig selv ud. Så længe du kan se dig selv i øjnene og ved, at det du 38

39

40 gør, er for kollegaernes skyld, så har jeg ikke noget imod at gå ind og gøre noget, som måske burde ordnes af virksomheden, siger Peter Madsen. Selvom nogle kollegaer kan være svære at overbevise om, at de skal gå i gang med uddannelse, er der heldigvis også masser af succeshistorier på virksomheden. Og noget af det, der luner mest, er, når det lykkes at få nogle af skeptikerne af sted. Jeg havde engang en meget utilfreds kollega, som overhovedet ikke kunne forstå, hvorfor hun skulle på uddannelse. Så tror jeg hun har gået og tænkt lidt over det, for lige pludselig meldte hun sig i hvert fald på 9. klasse, som hun så fik taget. Det endte hun med at blive virkelig glad for, og hun har da også efterfølgende erkendt overfor mig, at hendes modstand var uden grund. Den slags succesoplevelser er meget værd, og det viser, at det lønner sig at blive ved med at tale uddannelse, selvom det ikke altid er lige populært, lyder det fra Peter Madsen. Han tror derfor på, at den bedste måde at få kollegaerne med på uddannelsesvognen er ved at være vedholdende og sørge for, at uddannelse hele tiden er på dagsordenen. Og perspektiverne, hvis ikke det sker, er ifølge Peter Madsen skræmmende. Jeg har oplevet kollegaer, som har delt post ud i år, og som pludselig begynder at få fysiske skavanker, der gør, at de ikke længere kan passe deres arbejde. Så skal de altså ud på et benhårdt arbejdsmarked, der i den grad efterspørger kompetencer. Den slags nytter det ikke noget at forsøge at skjule, så det bliver vi også nødt til at fortælle hinanden, siger Peter Madsen. 40

41 FREMTIDEN

42 Få kollegaerne med Det er ikke altid, ledelsen er den største udfordring i forhold til at få sat uddannelse i gang. Det kan også være, det er kollegaerne, der stritter lidt imod. Det er der rigtig mange gode grunde til, men der er heldigvis også en del, man kan gøre. Især når man er forberedt på modstanden. Økonomi Den helt overskyggende barriere er økonomien. Det kan ikke nytte noget, at ledelsen arrangerer et kursusforløb, hvis medarbejderne skal gå voldsomt ned i løn, mens de er af sted. Det er en barriere, der skal løses med ledelsen. Det fremgår af Industriens Overenskomst 45, stk. 1, at der skal betales sædvanlig løn under uddannelse uden tillæg. Her kan der altså være et problem, hvis I kører med skiftehold. I må derfor forinden aftale, hvad I gør med kollegaernes nattillæg og andre tillæg. Skal de have løn svarende til tillægget under uddannelse? Og hvordan vil deres motivation være, hvis de skal undvære den del af lønnen? Tillidsrepræsentanten og ledelsen kan indgå en lokalaftale om forholdene efter Industriens Overenskomst 8. Der er ingen tvivl om, at fuld løn rykker. Det betyder også en del at få klarlagt, om der er belønning ved deltagelse i uddannelse. Ikke kun lønnen under kurset, men også lønnen efter kurset har betydning for kollegaernes motivation til at komme i gang. Er jeres lønsystem gearet til at belønne bedre kompetencer? 42

43 At blive udstillet Rigtig mange medarbejdere rundt omkring har meget dårlige erfaringer med skolebænken. De oplevelser eller nederlag, de har haft i folkeskolen, sidder dybt i dem, og derfor er de ikke umiddelbart motiveret for at gå i skole igen. En ret stor del at dem, der ikke har lyst til uddannelse, har læse og stavevanskeligheder. Nogle kan slet ikke læse, andre kan læse noget, men har lært at søge uden om læse og skriveopgaver i det daglige arbejde. Fælles for de fleste er, at de på den ene side gerne vil skjule deres manglende færdigheder og på den anden side gerne vil blive bedre til at læse og skrive. Der er også mange tosprogede, der ikke føler, at de er gode nok til at læse og skrive, ligesom mange slet ikke kender til computere og derfor er bange for at falde igennem på et IT-kursus. Jo mere åbenhed om, at mange har problemer med de almene færdigheder, jo bedre. Hvis man kan skabe en tryg stemning, er det et godt udgangspunkt for at begynde at forbedre dem. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentant og ledelse tænker de almene kompetencer ind i uddannelsesplanlægningen. Det nytter ikke noget, at jeres kurser udelukkende er for eksempel maskin-faglige. Det er vigtigt, at I får tænkt de grundlæggende ting ind. Mange anbefaler ligefrem at begynde med de fag. Alle erhvervsskoler, AMU-centre og VUC kan hjælpe med den slags kurser i dansk og matematik. Kurserne kan tages som forberedende voksenundervisning (FVU). Det er kurser for voksne, men på folkeskoleniveau, så man netop ikke blive udstillet. Undervisningen er gratis. Læs mere om FVU på faktasiderne. 43

44 Ofte er det en god idé, at få nogle enkelte på virksomheden til at gå foran og starte på kurserne i dansk, matematik eller IT. Det er også en god idé at tage med på kurset som tillidsrepræsentant, selvom man ikke har så svært ved de ting. Det viser sig, at man meget nemmere får flere med, når først et par stykker har prøvet det. Så er det ikke så farligt længere. Find et par stykker, som ikke har noget imod at indrømme, at de godt kunne tænke sig at blive bedre til det med tal og bogstaver. Start med dem og dig selv, så kan det være, alle de andre kommer bagefter. Det er bedst, hvis der kan laves små hold til de almene fag. Det er også vigtigt, at kurserne i de almene fag bliver fulgt op af andre kurser. Undgå huller mellem kurserne, og udnyt, at I er kommet i gang med kurserne. Hvis det er muligt, så sørg for, at kollegaer, der kender hinanden godt, kommer af sted sammen. Det giver mere tryghed. Er du på en større virksomhed, er der måske en ansvarshavende for kurserne. Det er en god idé, hvis den person også er gennemgående figur på kurserne. Det er en alvorlig problemstilling at arbejde med angsten for uddannelse, selvom den er forståelig. Så vær indstillet på at bruge noget tid på at finde ud af, hvordan I håndterer det på virksomheden. Erfaringen viser, at tillidsrepræsentanten er rigtig god til at hjælpe kollegaerne på vej. Men andre kan også gøre en indsats. For eksempel vil det være helt oplagt, at klub- 44

45 bestyrelsesmedlemmerne også engagerer sig i at motivere kollegerne. Erfaringen viser nemlig også, at mund til mund metoden virker bedre end sedler på opslagstavlen. Ældre medarbejdere De mest erfarne kollegaer, kan godt sige, at de synes, at man skal satse på de unge, og lade de ældre bliver hjemme på virksomheden. Det lyder måske meget fornuftigt, men kurset kan jo sagtens være vigtigt for alle. Ligeledes synes de ældre måske, at det går meget godt; de kan det, de skal, og det har de gjort i mange år. Utrygheden ved forandringer er i høj grad også levende hos de erfarne og ældre kolleger, der har klaret sig uden efteruddannelse i mange år, og for hvem afslutningen på arbejdslivet fylder en del. Det praktiske Når det gælder om at få kollegaerne med, er det ikke gjort med de rette kurser og overtalelse alene. Den praktiske planlægning skal også være i orden. Tag med i overvejelserne, hvor det er bedst, at kurset foregår. Og tænk over hvad I gør, hvis de rigtige kurser ligger i den anden ende af landet. Det giver nogle særlige udfordringer at få alle med, hvis det betyder, at man skal flytte hjemmefra en uges tid. Der vil være mange, der har forpligtelser derhjemme, vigtige fritidsaktiviteter og så videre. Forsøg at lægge kursusaktiviteten så tæt på virksomheden som muligt gerne på selve virksomheden for en stor del af aktiviteten. Sørg i det mindste for at alt, der kan flyttes tæt på, bliver det. Sørg for, at transporten til og fra kurset er planlagt. Det er meget nemmere at få kollegaerne med, hvis transporten er på 45

46 plads og medarbejderne kan se, at de sagtens kan nå at hente børnene alligevel. Husk også afløsere til dem, der er på kursus. Mange bliver frustrerede, hvis dem derhjemme skal passe deres arbejde også! Lav en liste over, hvem der skal være sammen på kurset, hvor de skal hen, transport, alle praktiske oplysninger. Husk at samle det i en drejebog, der kunne hedde: Hvad skal vi huske, når vi sender kollegaer på kursus. Relevans Ingen gider tage på kursus, hvis ikke de kan se meningen med det. Derfor er det meget vigtigt, at alle medarbejdere ved, hvad de skal på kursus i og hvorfor. Det er samtidig en helt åbenlys grund til, at medarbejderne skal involveres i, hvad for noget uddannelse, der er behov for på virksomheden. Evalueringer af efteruddannelseskurser viser desværre, at en del kursister ikke kender målet med kurset, og så er det ikke så mærkeligt, at det må være med en del tøven, at man tager af sted. Det kan virke banalt, men det er vigtigt at pointere. Husk også, at jobbet er det centrale for de fleste kollegaer, og derfor skal kurser kunne ses i en direkte forbindelse med egen jobfunktion. Lav eventuelt en forventningsafstemning, inden I går i gang, så alle er klar over kursets formål, processen omkring det og mulige forandringer i jobprofilen. Desværre har mange dårlige erfaringer med tilfældige kurser, som har virket irrelevante. Også tidligere aflyste kurser hænger ved, og kræver ekstra overtalelse næste gang. Sørg endelig for, at kursusdeltagelsen bliver evalueret. Ris og ros sendes til skolen og eventuelt 3F s 46

47 repræsentanter i det lokale uddannelsesudvalg. På den måde bidrager I til løbende forbedringer af kurserne, og det er samtidig et signal til medarbejderne om, at kursusdeltagelse er vigtig og relevant. Lektiehjælp og netbank Der er desværre mange forældre, som har svært ved at hjælpe deres børn med lektierne, og som heller ikke kan være med omkring pc en derhjemme. De behov kan heldigvis løses samtidig med, at man efteruddanner sig til sit arbejde. Det er der rigtig mange medarbejdere, der har haft gavn af, og som har givet dem det skub, de lige havde brug for. IT- eller danskkurser er for mangestarten til langt mere udannelse efterfølgende, uddannelse som de har gavn af både derhjemme og på arbejdet. Det er et godt perspektiv at lægge vægt på som tillidsrepræsentant, når du skal have kollegaerne med. Hvad får medarbejderne i løn under uddannelse hos jer? Fuld løn? Får man mere i løn efter endt uddannelse hos jer? Hvor mange har vanskeligheder med at læse og stave? Er det et problem? Er der nogen der er bange for uddannelse? Hvordan kommer I af med den angst? Hvor kan man få dansk og matematik 47

48 undervisning (FVU) tæt på virksomheden? Hvor gammel skal man være for at slippe for at blive bedre til sit arbejde hos jer? Kender alle formålet og indholdet af kurserne? Lav en drejebog over uddannelsesaktiviteter hos jer. Skriv alle praktiske tips og erfaringer ned i drejebogen. 48

49 Egne noter 49

50 Egne noter 50

51 Start med de små sejre Som med så meget andet er uddannelse også noget, der vokser nedefra, og hvor det er vigtigt, at man starter med de små sejre, hvis man vil have det til at blive en succes. Det er erfaringen på Radiometer i Brønshøj. Her har tillidsrepræsentant Christian Uldal fundet ud af, at det ikke nødvendigvis er tilbud om lange og komplicerede kurser, der er behov for. Det handler om at få det ned i gulvhøjde, så folk kan følge med, og derefter bygge oven på de succeshistorier, der sidenhen kommer. Og selvom de både har uddannelsesudvalg og politikker på området, er det i det daglige arbejde med kollegaerne, at tingene virkelig rykker. Uddannelse kan kun lade sig gøre med kollegaernes opbakning. Uddannelse skal sælges med den positive vinkel på. Vi går rigtig meget rundt til den enkelte og forsøger at overbevise om, at uddannelse er vigtigt. Selvom vi forsøger at motivere og være positive, kan vi da godt finde på at presse lidt på hos nogle af medarbejderne, siger Christian Uldal og fortsætter. Uddannelse kan kun lade sig gøre med kollegaernes opbakning. Det er jo eksempelvis dem, der skal dække ind, hvis en kollega er væk på grund af uddannelse, siger han. Han er dog meget opmærksom på, at mange af de ansatte på Radiometer ikke har de bedste erfaringer med uddannelser. Mange er uddannelsesforskrækkede, og enkelte har deciderede traumer forbundet med uddannelsessystemet. Derfor er det enormt vigtigt, at undervisningen kommer til at foregå 51

52

53 på en måde, så de personer får en positiv oplevelse med uddannelse. En stor del af den øvelse går ud på, at de ansatte føler sig trygge ved både omgivelser og de personer, som skal undervise....undervisningen foregår ofte på virksomheden, hvor folk føler sig trygge Vi gør meget for, at uddannelseschokket ikke skal blive alt for stort. Eksempelvis bruger vi så vidt mulig undervisere, som folk har kendskab til, og mange kurser holdes her på fabrikken. Den måde, vi gør det på i praksis, er, at vi starter med at finde de mest uddannelsessultne. Så fylder vi en masse viden på dem og gør dem klar til at undervise kollegaerne. Dermed får vi undervisere, som folk kender og føler sig trygge ved, siger Christian Uldal, og tilføjer, at undervisningen ofte foregår på virksomheden, hvor folk føler sig trygge. Han peger samtidig på, at det, der først og fremmest er vigtigt, når man sætter uddannelse på dagsordenen, er, at de ansatte kan se formålet med den uddannelse, man tilbyder dem. Når folk kan se formålet med deres uddannelse, opstår der ofte en positiv spiral, hvor flere får lyst til at uddanne sig. Da vores tosprogede havde været på kursus, og folk kunne se, at det havde hjulpet, var der lige pludselig nogle af danskerne med sproglige problemer, som også havde lyst til at gøre noget ved det. Vi har også på et tidspunkt haft en døv medarbejder, som kollegaerne havde meget svært ved at kommunikere med. Så fik folk i hendes team et kursus i tegnsprog, og det er jo noget, som alle kan se nytten af i det daglige. Den 53

54

55

56 slags uddannelse er det langt lettere at lokke folk til, lyder det fra Christian Uldal. Han er desuden meget optaget af, at det er vigtigt at bruge de ting, som folk synes er vigtige i deres hverdag, til at lokke dem af sted på uddannelse. På et tidspunkt opstod der pludselig et behov for matematikkurser, da en del opdagede, at deres børn i dag har matematik i skolen og ikke regning, som de selv var vant til. Når der opstår sådan et positivt behov for uddannelse, er det bare om at slå til, så vi fik startet op for matematik. Det har vi en del, som har været rigtig glade for, og nogle har haft så stor en succesoplevelse med kurset, at de er begyndt på andre kurser også, siger Christian Uldal. Han er derfor stor tilhænger af, at virksomheden ikke stiller for stramme krav til, at den uddannelse, som medarbejderne tager, skal være strengt relevant for det daglige arbejde. Når folk er motiverede for uddannelse, er det fuldstændig ligegyldigt, om denne motivation skyldes behovet for at hjælpe børnene med lektier. Hvis motivationen er der, er det bare om at få dem sendt af sted så de kan få en positiv oplevelse med uddannelse. Vi har både haft matematikkurser og engelskkurser, hvor det primært har været ønsket om at kunne hjælpe børnene med lektier, der har været motivationen. Men mange har så også fået så positive oplevelser med at sidde på skolebænken, at de ikke er bange for at melde sig til, næste gang der udbydes et kursus, siger Christian Uldal. 56

57 En vigtig del af strategien for at få uddannelse til at sprede sig som ringe i vandet er, at kollegaerne oplever, at andre kollegaer kommer tilbage fra uddannelse og har været glade for det. Og det sker heldigvis tit. Vi havde på et tidspunkt en pige, som nægtede at få en computer derhjemme, selvom den var betalt af firmaet. Efterhånden vokser behovet for at bruge computer, så en dag hvisker hun en kollega i øret, at hun da egentlig godt kunne tænke sig at prøve at få en derhjemme. I dag har hun taget flere pc-kurser og er i det hele taget kisteglad for sin pc. Når kollegaerne ser, at selv hende, som ellers ikke plejer at række hånden op, når der skal uddeles kurser, er af sted flere gange, tror jeg helt sikkert, at det har en afsmittende effekt, siger Christian Uldal. Selvom meget af arbejdet med uddannelse starter i det små, er den langsigtede strategi bag det bestemt ikke uambitiøs. Uddannelse er den bedste måde at forøge arbejdskraftens værdi Som tillidsmand er det min opgave at sælge arbejdskraften så dyrt som overhovedet muligt. Derfor er det vigtigt, at arbejdskraften er mest muligt værd. Uddannelse er den bedste måde at forøge arbejdskraftens værdi, og derfor er uddannelsesarbejdet et af de vigtigste elementer i vores strategi her på virksomheden, lyder det fra Christian Uldal. 57

58

59 POSITIV SPIRAL

60 Start i det små De første skridt ind i uddannelsesarbejdet er de sværeste. Det hele er uoverskueligt. Modstanden kan være stor og forståelsen og opbakningen lille. Når man hører om andres uddannelsesprojekter, kan man godt blive helt benovet over, hvad de kan andre steder. Det ville ikke kunne lade sig gøre på min arbejdsplads, kan nemt være den første tanke. Her skal man gøre sig klart, at de fleste succesprojekter har en lang forhistorie. Al begyndelse er svær, og der er ikke noget, der er umuligt. Men det er vigtigt at komme i gang tag nogle enkelte, små skridt i starten. Begynd uddannelsesarbejdet med nogle få og afgrænsede aktiviteter, som er til at overskue. Så skal det nok vokse sig større sidenhen. Betragt det som et pilotprojekt, en forløber for større uddannelsesaktiviteter på virksomheden. I det følgende er der en række eksempler på aktiviteter, som kunne være det første uddannelsesprojekt på virksomheden. De er alle karakteriseret ved, at være forholdsvis enkle at igangsætte. Kompetencevurdering Sæt gang i en individuel kompetencevurdering af medarbejderne. Alle har mulighed for at få vurderet deres færdigheder og kompetencer. Det foregår på et AMU-center eller en erhvervsskole. Alle har lært en masse, siden de gik ud af folkeskolen, både på 60

61 arbejdet og på kurser. Med en kompetencevurdering får I papir på det, I har lært, og får tilbudt en personlig uddannelsesplan. De fleste vil opleve, at de faktisk også kan en del, selv om de ikke har været meget på skolebænken. Både kompetencevurderingen og uddannelsesplanen er rigtig gode redskaber for den enkelte til at komme i gang med mere uddannelse. Det er også et godt udgangspunkt for mere systematisk efteruddannelse på virksomheden. Medarbejdere, der har været på kompetenceafklaring, ved jo, hvad de kan og har en klarere idé om, hvilken vej de gerne vil med deres egen efteruddannelse. Alle 3F-afdelinger står i disse år parate til at hjælpe jer i gang med kompetencevurdering. Læs mere om kompetenceafklaring på faktasiderne. FAKTA: 3F kører et storstilet kompetenceafklaringsprojekt kontakt afdelingen og I er i gang. Sidemandsoplæring Sæt sidemandsoplæring i system. De fleste kender til at blive instrueret i en arbejdsopgave, man ikke har prøvet før. Gør sådan og gør så sådan og så videre. Det er der ikke meget efteruddannelse i, med mindre man går et spadestik dybere og arbejder mere professionelt med virksomhedens sidemandsoplæring. Hvem er det, der ved en masse om de enkelte maskiner og processer på virksomheden? Hvem er rigtig god til at fortælle andre om, hvordan man skal gøre? 61

62 Har de tid til at instruere andre? Der kan være meget at vinde ved at få sat den interne efteruddannelse lidt i system. Som alt andet er det ikke særlig effektivt, hvis det foregår mere eller mindre tilfældigt. FAKTA: Sidemandsoplæring er også efteruddannelse, - hvis det gøres rigtigt. Et øget fokus på sidemandsoplæringen er en god måde at komme i gang på. I får blik for, hvad det er for nogle funktioner og kompetencer, I har, og hvem der også burde have dem. På den måde kommer I hurtigt i gang, og i første omgang er det en proces, I kan klare selv. Skolerne står dog også parat til at hjælpe jer, hvis I får behov for det. En enkelt jobfunktion En simpel måde at komme i gang på er at fokusere på et enkelt fagligt kursus. En funktion, en del medarbejdere har behov for for eksempel til at overlappe ved sygdom, ferie eller uddannelse. Det kunne for eksempel være et truckkørekort. Find ud af, hvor mange medarbejdere I kan undvære ad gangen og lav en simpel turnus, hvor der hele tiden er et antal medarbejdere af sted. Det giver også plads til, at nye medarbejdere kan starte på virksomheden, mens der er nogen på kursus. Kontakt den nærmere erhvervsskole eller AMU-center og hør mere om, hvordan I kan komme i gang med en bestemt type efteruddannelse. Almene kurser Begynd med nogle få kurser, gerne nogle der er generelt 62

63 anvendelige. Det kunne være kurser i IT, dansk eller matematik. De udbydes for eksempel som forberedende voksenundervisning (FVU), som du kan læse mere om i kapitlet Få kollegaerne med og i faktasiderne bagerst. Fordelen ved at sætte disse kurser i gang er, at de er gennemprøvede, og at de helt sikkert udbydes geografisk tæt på virksomheden. Samtidig er det kurser, både de fleste ledelser og kollegaer umiddelbart kan se nytten af. De almene kurser er gode til at nedbryde uddannelsesmuren. Når først medarbejderne har taget tilløb til at blive bedre til at læse, er de også mere åbne for anden efteruddannelse. Husk at få medarbejderne med på uddannelsesprojektet fra start. Det må ikke komme som et lyn fra en klar himmel, alene aftalt mellem tillidsrepræsentant og ledelse. En afdeling I stedet for at få hele virksomheden i gang med et efteruddannelsesprojekt, kunne I vælge at fokusere på en enkelt afdeling. Det gør det knapt så uoverskueligt at komme i gang. Når færre medarbejdere skal involveres, er det nemmere. I en enkelt afdeling i virksomheden har de ofte beslægtede efteruddannelsesbehov, og derfor skal I ikke i gang med et stort forgrenet net af kursustilbud. Eventuelt kunne I begynde med kompetencevurdering eller IT kurser i en enkelt afdeling af virksomheden. Så bliver det endnu mere simpelt. MUS-samtaler Endelig kunne I tage udgangspunkt i de ønsker, der er kommet 63

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F

OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F OVERENSKOMSTEN DI/ATL-3F 20. Kompetenceudvikling Anmærkning: Erstattes 1. oktober 2012 af 20 a, bemærk dog 20 a, stk. 1, afsnit 5. Stk. 1. IKA-samtaler Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til:

Indhold. Her er en oversigt over kursustyper 1, som fonden yder støtte til. Der er dog medtaget et par kursustyper, som fonden ikke yder tilskud til: Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK, april 2015 Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Læs mere

Dine efteruddannelsesmuligheder

Dine efteruddannelsesmuligheder Ansatte i regionerne Dine efteruddannelsesmuligheder Forord 3F vil med denne pjece sætte fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling for ansatte i Regionerne. En af grundene er bl.a. den teknologiske

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

HK og 3F og Rederiforeningernes, Maritime Kompetenceudviklingsfond

HK og 3F og Rederiforeningernes, Maritime Kompetenceudviklingsfond HK og 3F og Rederiforeningernes, Maritime Kompetenceudviklingsfond 3. Udg. - December 2015 1 Forord Er du ansat et rederi der er medlem af Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening eller Rederiforeningen

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

- få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer

- få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer Brug jobrotation - få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer Hvem har ikke brug for efteruddannelse? Prøv at se på jeres virksomhed i et uddannelsesperspektiv. Hvornår har I sidst

Læs mere

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område

Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område Kompetenceudviklingsfondene på det maritime område 1. udgave - Juni 2009 Forord Er du omfattet af en overenskomst med tilknytning til en af de kompetenceudviklingsfonde, der er etableret indenfor det maritime

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst!

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! OECD Hjælp dine medarbejdere og kolleger til at læse bedre Hver femte dansker har svært ved at læse. Det kan I som HR-ansvarlige og tillidsrepræsentanter

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet FOR NÆRMERE INFORMATION KONTAKT: AMU-Fyn Tlf. 66 13 66 70 Vi uddanner folk www.amu-fyn.dk Petersmindevej 50 5000 Odense C Tlf: 6613 6670 C. F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf: 6613 6670 13290315

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden

Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK Indhold Sådan kan virksomhed og medarbejdere få kurser med støtte fra kompetenceudviklingsfonden HTSK... 1

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Spørgeguide til FVU og OBU. Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET

Spørgeguide til FVU og OBU. Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET Spørgeguide til FVU og OBU Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET FVU og ordblindeundervisning, trin for trin Forberedende voksenundervisning, FVU Ordblindeundervisning,

Læs mere

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00

NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 NYTÆNKNING Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 22. oktober 2015, 05:00 Del: Med en ny kasket på skal udvalgte medarbejdere

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

10 råd til virksomheder

10 råd til virksomheder MERE VIDEN ER MERE MOD PÅ LIVET 10 råd til virksomheder om planlægning af uddannelse V E STSJ Æ LLA ND MERE VIDEN ER MERE MOD PÅ LIVET 10 råd til virksomheder om planlægning af uddannelse 1. Uddannelse

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... FOA er med sine 200.000 medlemmer i den offentlige sektor langt den største fagforening for tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Elevers rettigheder ELEVERNE

Elevers rettigheder ELEVERNE Elevers rettigheder ELEVERNE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til at lære dig. I overskriftform

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Fondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Peter Rimfort CO-industri

Peter Rimfort CO-industri Peter Rimfort CO-industri e Ved forhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2007 blev der i mange overenskomster etableret kompetenceudviklingsfonde Fondene blev etableret 2 efter oplevelser med lukning

Læs mere

Uddannelse er vigtig fordi...

Uddannelse er vigtig fordi... Uddannelse er vigtig fordi... - Inspiration til hvordan I fanger målgruppens opmærksomhed og får succes med at kommunikere jeres vigtige budskab Resultat af workshop på IF seminar den 31-10-2013 HR Manager

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

3F en stærk partner i den lokale uddannelsesindsats

3F en stærk partner i den lokale uddannelsesindsats 3F en stærk partner i den lokale uddannelsesindsats l l l l r Lokalafdelingens kompetencer fra forbundet 3F Uddannelsespolitisk sekjretariat September 2006 Varenr. 6114 3F en stærk partner i den lokale

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere