GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1

Transkript

1 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Dato: 23. marts 2016 DMR-sagsnr.: Version: 1 Geoteknik - Din rådgiver gør en forskel Ry Slagelse Jerslev J Hvidovre Kolding Karup J Nyborg

2 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Side 2 Geoteknisk parameterundersøgelse på Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten. Rekvirent: Land & Plan A/S Strandpromenaden Horsens Afdeling: Kokbjerg Kolding Indholdsfortegnelse Projekt... 3 Mark- og laboratoriearbejde... 3 Jordbunds- og vandspejlsforhold... 3 Funderingsforhold... 4 Sætninger... 5 Kloakering... 5 Generelt... 5 Udjævningslaget... 6 Befæstede arealer... 6 Tørholdelse... 6 Midlertidig... 6 Permanent... 6 Afrømningsniveau... 6 Udførelsesmæssige forhold... 7 Genindbygningsegnethed af opgravet jord... 7 Kontrol... 7 Supplerende undersøgelser... 7 Miljø... 8 Generelt... 8 Jordhåndtering og prøvetagningskrav cm reglen... 8 Afsluttende bemærkninger... 8 Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Boreprofiler. Situationsskitse ikke målfast. Principskitse for indbygning af sandpude. Sagsbehandler Kvalitetskontrol Anders Bredahl Christiansen Claus Gammelmark Therkildsen Geotekniker, diplomingeniør Geotekniker, akademiingeniør Sagsnr.:

3 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Side 3 Projekt Det aktuelle projekt omfatter udstykningen af 47 parcelhusgrunde ved Skovby, Galten. Yderligere foreligger ikke oplyst. Det forudsættes, at gulvet maksimalt udsættes for en last på 5,0 kn/m² og at der ikke er nogen særligt belastende eller sætningsfølsomme konstruktionselementer. Mark- og laboratoriearbejde Den 14. marts 2016 er der med Ø150 mm sneglebor udført 8 uforede geotekniske boringer ( ), som er afsluttet 3,0 meter under nuværende terræn (m u. t.). Under borearbejdet er der registreret laggrænser, optaget omrørte prøver og udført vingeforsøg. Ovenstående arbejde er udført i henhold til DGF s Felthåndbogen, Boringerne er afsat og koteret af landinspektørfirmaet Bonefeld og Bystrup A/S og fremgår af situationsskitsen i bilag 2. Der er nedsat Ø25 mm pejlerør i boringerne til registrering af grundvandsspejlets beliggenhed. Der er pejlet umiddelbart efter borearbejdets afslutning. Samtlige prøver er geologisk bedømt og klassificeret i henhold til DGF s Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, Det naturlige vandindhold er bestemt på samtlige prøver i henhold til DGF s Laboratoriehåndbogen, Resultatet af ovenstående fremgår af boreprofilerne i bilag 1, som er optegnet i henhold til DGF s Referenceblad for geotekniske profiler, Signaturer og definitioner fremgår af bilag 1. Jordbunds- og vandspejlsforhold I boringerne er der øverst truffet fyld og overjord (lermuld og ler) til 0,2 á 0,7 m u. t., hvorefter der er truffet senglacialt/glacialt ler til den borede dybde af 3,0 m u. t. Der er pejlet i de nedsatte pejlerør umiddelbart efter borearbejdets afslutning, hvor et frit grundvandsspejl (GVS) ikke blev truffet. Grundvandsspejlet, der næppe har stabiliseret sig fuldt ud på pejletidspunktet, må påregnes at være afhængigt af årstid og nedbør, ligesom det må forventes, at der kan stabilisere sig et eller flere sekundære vandspejl i eller over de impermeable lerlag. Det anbefales at der foretages en genpejling, når vandspejlet har stabiliseret sig. Senest 1 måned efter endt pejlearbejde skal pejleboringerne sløjfes. For en mere detaljeret beskrivelse af jordbunds- og vandspejlsforholdene henvises til boreprofilerne i bilag 1. Sagsnr.:

4 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Side 4 Funderingsforhold Projektet kan gennemføres i geoteknisk kategori 2 i henhold til EN (Eurocode 7, del 1) samt DKNA (Nationalt Anneks til Eurocode 7), og det forventes, at projektet kan henføres til middel konsekvensklasse (CC2). For det aktuelle projekt og med de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold vurderes den naturligste funderingsform at være en direkte fundering (evt. på bredere fundamenter) i aflejringerne under overside bæredygtige lag, OSBL, som sammen med afrømningsniveau for gulve, AFRN, og det registrerede grundvandsspejl, GVS, er angivet i tabel 4.1. Boring Terræn OSBL AFRN GVS nr. DVR90 Dybde m u. t. DVR90 Dybde m u. t. DVR90 Dybde m u. t. DVR ,2 0,2 +60,0 0,2 +60,0 Tør ,3 0,2 +60,1 0,2 +60,1 Tør ,5 0,7 +55,8 0,7 +55,8 Tør ,7 0,6 +57,1 0,6 +57,1 Tør ,1 0,3 +58,8 0,3 +58,8 Tør ,4 0,3 +60,1 0,3 +60,1 Tør ,1 0,4 +60,7 0,4 +60,7 Tør ,1 0,3 +60,8 0,3 +60,8 Tør - Tabel 4.1: Overside bæredygtige lag, OSBL, afrømningsniveau for gulve, AFRN, og det registrerede grundvandsspejl, GVS, for det aktuelle projekt. Det skal sikres, at der overalt funderes i mindst frostsikker dybde under fremtidigt terræn, hvilket er 0,9 meter for opvarmede konstruktioner og 1,2 meter for uopvarmede konstruktioner. Fundamenterne dimensioneres i såvel korttids- som langtidstilstanden og i henhold til EN (Eurocode 7, del 1) samt DKNA (Nationalt Anneks til Eurocode 7). Fyldaflejringer i og omkring tidligere fundamenter, ledningsgrave, tankgrave og kældre fra de eksisterende/tidligere bygninger skal ubetinget bortgraves og erstattes med velkomprimeret rent sandfyld. For de trufne aflejringer under OSBL og indbygget velkomprimeret sandfyld kan der påregnes følgende målte/skønnede karakteristiske styrke- og deformationsparametre og rumvægte: Rumvægt Korttidstilstanden Langtidstilstanden Konsoliderings modul E-modul m/ pl,k c u,k pl,k c k K E m kn/m³ kn/m² kn/m² kn/m² MPa Ler 19/ ,0-10, Sandfyld 18/ Sagsnr.:

5 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Side 5 Det anbefales eventuelt at verificere ovenstående deformationsparametre ved udførelse af konsolideringsforsøg. Det endelige bund-elasticitetsmodul, E m, kan fastsættes ved statiske pladebelastningsforsøg i projekteret udgravningsniveau, hvorefter de endelige opbygninger af vejkassen/sikringslag kan fastlægges. Gulve inklusive kapillarbrydende lag kan udlægges direkte efter afrømning af samtlige aflejringer over AFRN. Efterfyldning under gulve foretages med ren sandfyld, som udlægges i tynde lag (max. 0,3 meter) under effektiv komprimering. Det anbefales at opstille følgende komprimeringskrav til indbygget sandfyld under/over fundamentsunderkant, FUK, hvor SP angiver Standard Proctor ved isotopsondemetoden: Under FUK Over FUK Middel af alle kontrolforsøg > 98% SP > 96% SP Ingen kontrolforsøg < 96% SP < 94% SP Tabel 4.2: Komprimeringskrav over/under FUK. Sætninger For at fordele svindrevnerne anbefales det at forsyne stribefundamenterne med revnefordelende armering, ligesom det anbefales at forsyne terrændækket med armering; jf. SBI-anvisning nr Bygningsreglementerne foreskriver med hensyn til Radon, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte. Det anbefales derfor generelt, at samtlige gulve forsynes med svindarmering i form af armeringsnet. Såfremt der benyttes uarmerede fundamenter og gulve, må der forventes en mere synlig revneudvikling i konstruktionen. Når endeligt projekt foreligger, skal der udføres egentlige sætningsberegninger til afklaring af, om de aktuelle sætninger kan accepteres. Kloakering Generelt For det aktuelle projekt og med de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold vurderes den naturligste funderingsform at være en direkte udlægning i eller under OSBL. Arbejdet skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med retningslinierne i henhold til gældende normer. Sagsnr.:

6 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Side 6 Udjævningslaget Det kan, specielt hvor der funderes i eller umidddelbart over det bløde ler, samt i forbindelse med nedbør, lokalt blive nødvendigt at foretage udskiftning til 0,3 á 0,5 meter under udjævningslaget for at sikre fast bæredygtig bund under ledningen. Hertil anvendes et groft, velgraderet materiale med en kornstørrelsesfordeling, som sikres mod opblanding af de omkringliggende aflejringer, evt. suppleret med en drænledning. Befæstede arealer Med hensyn til de trufne aflejringers opfrysningsrisiko vurderes de trufne leraflejringer principielt at være frosttvivlsomme, men på grund af den langsomme vandtransport i leret vurderes dette at være uden betydning, såfremt vejkassen drænes effektivt. Befæstede arealer dimensioneres i henhold til gældende vejregler på baggrund af jordens opfrysningsrisiko og bundmodul samt vejens trafikklasse. Der kan ved dimensionering anvendes de i afsnit 4 angivne E-moduler, E m. Tørholdelse Midlertidig Der forventes ingen væsentlige grundvandsproblemer under udførelsen. Eventuelt tilstrømmende overfladevand bortledes mest hensigtsmæssigt ved hjælp af drænrender ført til pumpesump, eventuelt suppleret med belastede dræn i udgravningssiderne. Permanent Det kræves, at konstruktioner udføres på en sådan måde, at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand og luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener; jf. SBIanvisning nr Terrændæk skal derfor udføres på fast og tør jordbund, og således at terrænet ikke udsættes for oversvømmelser. Overfladevand skal bortledes ved eksempelvis at udføre et tilstrækkeligt fald på terrænet bort fra bygningen. Da de trufne leraflejringer ikke vurderes at være tilstrækkelig selvdrænende, skal der etableres omfangsdræn i henhold til gældende normer for at sikre en permanent tørholdelse. Det skal sikres, at afrømningsniveau for gulve drænes effektivt, da gulvet ellers skal dimensioneres for opdrift. Afrømningsniveau De trufne leraflejringer kan karakteriseres som meget udblødningsfarlige og følsomme overfor dynamiske påvirkninger - specielt i forbindelse med nedbør og højtstående grundvand. I så tilfælde bør al færdsel med entreprenørmateriel på afrømningsniveau undgås for at bevare jorden intakt og fyldsand indbygges i takt med udgravningen. Sagsnr.:

7 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Side 7 Udførelsesmæssige forhold Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund samt midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden skal der træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. Genindbygningsegnethed af opgravet jord Det i boringerne trufne senglaciale/glaciale ler vurderes betinget uegnet til indbygning i/under befæstede arealer. Ved genanvendelse af lerjord til genindbygning i befæstede arealer m.v. bør vandindholdet i leret ikke overstige det optimale vandindhold med mere end 2 á 3 %, idet komprimeringsegenskaberne derved bliver for ringe. Erfaringsmæssig ligger det optimale vandindhold for senglacialt/glacialt sandet ler på 8-13%. De i boringerne trufne senglaciale/glaciale leraflejringer har generelt et naturligt vandindhold på omkring %, altså over det optimale vandindhold. Endvidere vil det næppe være muligt at nedtørre lerjorden i tilstrækkelig grad. Det vurderes derfor, at de trufne senglaciale leraflejringer ikke er egnede til genindbygning, hvor der stilles krav til komprimeringen. Hvis der bliver underskud af opgravet materiale, der er velegnet til tilbagefyldning og grundforstærkning, bliver det nødvendigt at supplere med sandfyld, som tilkøres udefra. Såfremt sandfyldet anvendes som bundsikringsgrus, skal det opfylde de funktionskrav og specifikationer, som er nævnt i Norm for sand-, grus- og stenmaterialer, DS/EN Dette betyder, at sandfylden skal have et gennemfald på højst 9% på 0,063 mm sigten og en sandækvivalent SE på mindst 30. Kontrol Der skal udføres en geoteknisk kontrol i forbindelse med udgravningsarbejderne. Kontrollen skal omfatte alle udgravninger. Kontrollen skal sikre, at der foretages en tilstrækkelig udskiftning af ikke-bæredygtige aflejringer, og at de trufne aflejringer er i overensstemmelse med det forudsatte. Kontrolarbejder foretages som udgangspunkt iht. EN1997-1, kapitel 4.3. Kontrolarbejdet skal gennemføres af en geoteknisk kyndig person, med erfaring inden for jordartsbedømmelse. Komprimeringen af sandfyld skal ved mægtigheder større end ca. 0,6 meter kontrolleres jf. EN (Eurocode 7, del 1) kapitel Kontrollen udføres som en stikprøvekontrol med isotopsonde for at sikre en ensartet høj lejringstæthed i relation til de opstillede krav. Supplerende undersøgelser Den udførte geotekniske undersøgelse er udelukkende orienterende set i relation til husbyggeri, hvorfor der i forbindelse med konkrete byggeprojekter skal udføres geotekniske parameterundersøgelser. Sagsnr.:

8 Einers Lykke, Skovby, 8464 Galten Side 8 Funderingsmæssige problemstillinger i forbindelse med kælderbyggeri eller byggeri, der afviger fra de under punkt 1 beskrevne forudsætninger, vil blive nærmere beskrevet i forbindelse med den geotekniske parameterundersøgelse. Miljø Generelt De udførte undersøgelser på ejendommen omfatter ikke nedenstående miljømæssige aspekter. Jordhåndtering og prøvetagningskrav I henhold til arealinfo.dk er grunden ikke beliggende inden for områdeklassificeret areal. Der er således som udgangspunkt ikke krav i jordflytningsbekendtgørelsen til prøvetagning, analyse og anmeldelse af jord, som deponeres/flyttes udenfor matriklen. Der kan dog være analysekrav fra modtageren af jord, hvilket anbefales klarlagt forud for jordflytning fra matriklen. Krav til jordhåndteringen kan have indflydelse på projektets tidsplan og økonomi, hvorfor dette anbefales afklaret så hurtigt som muligt og helst inden opstart af projektet i marken. 50 cm reglen I henhold til jordforureningslovens 72b skal ejer eller bruger af arealer til boligformål dokumentere, at de øverste 50 cm jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Dokumentationen skal omfatte analyser af jorden som indsendes til kommunen. Antallet af analyser skal aftales med kommunen. Afsluttende bemærkninger Der skal jf. EN (Eurocode 7, del 1) kapitel 2.8 udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport, som blandt andet indeholder dokumentation for sammenhængen mellem de faktiske belastninger og jordens bæreevne. I det omfang det ønskes, står selvsagt til rådighed for: supplerende undersøgelser, beregninger og vurderinger udførelse af kontrolarbejder i forbindelse med gravearbejde for fundamenter og afrømning for gulve og eventuelt sandpude udførelse af komprimeringskontrol vurdering af fyldjord og kontakt til myndigheder vedrørende bortskaffelse af jord deltagelse ved udarbejdelse af geoteknisk projekteringsrapport videre drøftelse af geotekniske og funderingsmæssige spørgsmål i sagen. Det indkomne prøvemateriale opbevares 2 uger fra dato, hvorefter det bortskaffes, medmindre der forinden foreligger anden aftale. Sagsnr.:

9 Bilag 1

10 γ

11 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +60, LERMULD, mørkebrunt Ov Re 1 Cv Sten LER, siltet, sandet, svagt gruset, brungråt - gråt Cv 25 LER, siltet, sandet, svagt gruset, brungråt 3 Tør (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :16:34 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 100 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

12 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +60, Cv LERMULD, mørkebrunt LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, sandslirer, brungråt - gråt LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, sandslirer, okkerbrunt - brungråt - gråt Ov Re 2 Cv LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, sandslirer, okkerbrunt - brungråt LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, sandslirer, brungråt 3 Tør (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :19:09 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 101 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

13 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +56, Cv FYLD: LERMULD: LER, siltet, sandet, svagt Fy Re gruset, mørkebrunt - brungråt - gråt FYLD: LERMULD: Fy Re LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, brungråt - gråt LER, svagt siltet, sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt - gråt Sten Tør (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :25:14 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 102 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

14 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +57, LERMULD, mørkebrunt Ov Re 1 Sten LERMULD, lyst brungråt, mørkebrunt SAND, fint, leret, stærkt siltet, okkerbrunt - lysegråt LER, stærkt siltet, stærkt sandet, okkerbrunt - brungråt Ov Re Sm Sten LER, siltet, stærkt sandet, okkerbrunt - brungråt - gråt 2 Cv> Cv Tør (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :31:19 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 103 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

15 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +59, LERMULD, mørkebrunt Ov Re 1 Cv LER, siltet, sandet, svagt gruset, brungråt - gråt LER, siltet, sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt - gråt Sten Cv 25 LER, siltet, sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt 3 Tør LER, siltet, sandet, svagt gruset, brungråt (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :36:10 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 104 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

16 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +60, Cv>108 Sten LERMULD, mørkebrunt LER, siltet, sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt - gråt Ov Re Cv LER, siltet, stærkt sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt - gråt 3 Tør (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :40:58 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 105 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

17 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +61, LERMULD, mørkebrunt Ov Re 1 Cv LER, svagt siltet, stærkt sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt - gråt Sten 25 LER, svagt siltet, stærkt sandet, svagt gruset, brungråt - gråt 3 Tør LER, svagt siltet, stærkt sandet, svagt gruset, brungråt (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :48:22 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 106 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

18 Dybde Forsøgsresultater (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +61, LERMULD, mørkebrunt Ov Re 1 Cv LER, siltet, sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt - gråt Cv>108 Sten 15 LER, siltet, sandet, svagt gruset, sandslirer, okkerbrunt - brungråt - gråt LER, siltet, sandet, svagt gruset, okkerbrunt - brungråt - gråt Cv 25 LER, siltet, sandet, svagt gruset, brungråt - gråt 3 Tør LER, siltet, sandet, svagt gruset, brungråt (%) Cv, (kn/m²) BRegister - PSTGDK /03/ :50:03 Boremetode : Tørboring uden foring Plan : Sag : Einers Lykke, Skovby Strækning : Boret af : JGVS/AMH Dato : DGU-nr.: Boring : 107 Udarb. af : MEF Kontrol : AMH Godkendt : CGT Dato : Bilag : 1 S. 1 / 1 Boreprofil

19 Bilag 2

20

21 Bilag 3

22 Principskitse for indbygning af sandpude for let byggeri Oprindeligt terræn Jord uegnet til fundering Fremtidigt terræn Ukontrolleret fyld, ler/sand Kontrolleret fyld, sand min. 1 m min. 1 m a = 1,0 á 1,5 j Minimum frostsikker dybde Begrænsning af udskiftning, a OSBL/US Komprimeret, ren sandfyld (friktionsvinkel φ Kapillarbrydende lag Udførelse Samtlige aflejringer over OSBL/US fjernes og erstattes med tilkørt sandfyld (friktionsvinkel j), der udlægges i lag af højst 30 cm under effektiv komprimering til de i rapporten anbefalede komprimeringsgrader. Derefter udføres normal, direkte fundering i mindst frostsikker dybde, under fremtidigt terræn. Fundamenterne forsynes med armering i henhold til den geotekniske rapport. Gulve inklusive kapillarbrydende lag udlægges direkte på det indbyggede sandfyld. Udskiftningen udføres i fornødent omfang udenfor fundamenterne (jf. ovenstående snit), således at stabilitets- og bæreevnekriterier er overholdt. Ved moderate belastninger kan dette normalt påregnes ved udskiftning under en linie udgående 1 meter udenfor fundamentsyderkant med hælding 1:1 á 1:1,5 nedefter. Udført af: Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: KBB AMH CGT Side 1 af 1 Principskitse for indbygning af sandpude for let byggeri Bilag 3