Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 6 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og lang sigt Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Tillæg nr. 1 Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan Tillæg nr. 2 Det lokale beskæftigelsesråds input til plan for særlige Virksomhedsrettede aktiviteter

3 Indledning Jvf. arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal kommunerne hvert år udarbejde en plan for at fremme beskæftigelsen. Beskæftigelsesplanen beskriver det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret. Beskæftigelsesplanen udarbejdes på baggrund af beskæftigelsesministerens 4 mål, beskæftigelsesregionens kommunebeskrivelse og LBRs input. LBR har i år sine input med i selve beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen giver anvisning på, hvilke redskaber, der tages i anvendelse på Jobcenter Samsø, for at sikre berørte borgere, kortest mulig vej til selvforsørgelse og sikre at virksomhederne både på kort og lang sigt kan få tilført de nødvendige ressourcer. Beskæftigelsesministerens 4 mål er for 2015 en videreførelse af målene fra 2014, da de nuværende mål sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er et særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, der er iværksat og vil blive iværksat på beskæftigelsesområdet I Jobcenteret varetages alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af uddannelseshjælp, borgere i ressourceforløb, revalidender, modtagere af ledighedsydelse, ansatte i fleks- og skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. I jobcenteret ydes en individuel indsats over for såvel borgere som virksomheder således, at indsatsen målrettes den enkelte virksomheds konstaterede behov og ud fra en individuel vurdering sikres at borgere ad den korteste kvalitative vej, opnår selvforsørgelse. Vision for jobcenteret: I samarbejde med virksomhederne sikre at den kvalificerede arbejdskraft de har behov for, på kort og langt sigt, kan tilvejebringes. Medvirke til at skabe rummelighed på det lokale arbejdsmarked. Vejlede borgerne til korteste kvalitative vej til selvforsørgelse. 3

4 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen. I brev til beskæftigelsesregionerne, af , udmelder og kommenterer beskæftigelsesministeren de beskæftigelsespolitiske mål for 2015, således: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Ministeren skriver: Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. De fire mål er en videreførelse af målene fra 2014, da de nuværende mål efter min mening sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er et særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet. Jeg har dog valgt at præcisere i min udmelding af mål 2, at der ikke udelukkende skal være fokus på forebyggelse af førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet. For 2015 har jeg samtidig besluttet at afbureaukratisere processen for de kommunale beskæftigelsesplaner og give kommunerne et større råderum til at bruge ressourcerne på at tilrettelægge en indsats med udgangspunkt i målene. Der vil derfor ikke indgå kvantitative målsætninger i de regionale kontrakter og der vil ikke blive stillet formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner for 2015 med udgangspunkt landsdækkende kvantitative målsætninger, som det har været tilfældet de tidligere år. Jeg vil samtidig understrege, at den enkelte kommune fortsat kan opstille kvantitative mål i beskæftigelsesplanerne med udgangspunkt i de fire beskæftigelsespoliti-ske mål i deres beskæftigelsesplaner for 2015 for dermed at understøtte den enkelte kommunes løbende opfølgning på resultaterne af indsatsen. Det er min forventning, at alle kommuner med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål for 2015 vil sikre en aktiv og effektiv beskæftigelsesindsats til gavn for borgere og virksomheder, og at kommunerne vil indgå i en positiv dialog med beskæftigelsesregionerne og de lokale beskæftigelsesråd om beskæftigelsesplanerne for

5 1.1 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. (kilde: ministerens brev) På Samsø er der tradition for at de unge afslutter grundskolen, med et år eller to på efterskole, for på den måde at forberede sig på, at administrere eget liv i et uddannelsesmiljø på fagskole eller i gymnasium. Det har dog vist sig, at gennemførelsesprocenten på påbegyndte uddannelser på fagskolerne, er markant lavere en på de gymnasiale uddannelser. Endvidere er der en mindre gruppe unge, der vælger at blive på Samsø, en stor del af disse gennemfører ikke en uddannelse. Jobcenter Samsø gennemførte i 2013, Projekt Udsatte Unge, erfaringerne herfra viser, at en stor del af de unge, der ikke rejser fra Samsø og som ikke finder beskæftigelse, efter at have forladt grundskolen, har problemer af psykisk- og/eller social karakter. Samsø kommune vil derfor gennem et tværforvaltningsmæssigt samarbejde sikre, at de unge med særlige problemer bliver spottet, så tidligt som muligt, så en tidlig og målrettet indsats kan iværksættes for at støttet den unge i at gennemfører en uddannelse. Det tværforvaltningsmæssige samarbejde, vil omfatte grundskole, UU-vejleder, familieafdeling, mentorkorps og Jobcenter. Endvidere vil unge uden uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet blive mødt af: En indgang for unge, hvor ansøgning om uddannelseshjælp følges af et uddannelsestilbud på uddannelsescenteret. LBRs Input I samarbejde med skolerne og UU-vejlederen, skal ung med psykiske problemer spottes, således at en tidlig indsats kan iværksættes og på den måde sikre at de unge bliver bedre udrustede til at gennemføre en uddannelse. Aktiveringsgraden skal øges. Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed skal aktiveres i videst mulig omfang, således at de fastholder en nær tilknytning til arbejdsmarkedet. Brobygningsprojekt med tidlig indsats for unge. I samarbejde med skolerne og UU-vejlederen, skal ung med psykiske problemer spottes, således at en tidlig indsats kan iværksættes og på den måde sikre, at de unge bliver bedre udrustede til at gennemføre en uddannelse. De unge bør kunne læse, skrive og regne når de forlader folkeskolen. Målsætning: Flere unge skal have en uddannelse og målsætningen er et fald på 5, fra 17 til 12 unge mellem år, uden uddannelse og på offentlig forsørgelse. 5

6 1.2 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. (kilde: ministerens brev) Arbejdsmarkedet på Samsø, består i høj grad af ufaglærte job, der for en stor dels vedkommende, er kendetegnet ved ensidige gentagede bevægelser og tunge løft, hvilket sammen med stress, er årsag til en stor del af de længerevarende sygemeldinger. Et indsatsområde bør derfor være, at Jobcentret i samarbejde med Sundhedshuset, iværksætter en kampagne over for virksomhederne om forebyggelse af arbejdsskader og arbejdsbetinget nedslidning. Endvidere skal det henstilles til virksomhederne, at de inddrage Jobcenteret hurtigst muligt, når en medarbejder bliver sygemeldt, således at der kan iværksættes tiltag for arbejdsfastholdelse. LBRs Input Formålet med årets resultatopfølgning er at vurdere, om forudsætningerne for budgetlægningen for 2014 fortsat holder stik. Med andre ord, hvordan gik det i 2013, og er der positive eller negative udviklinger i målgrupperne på offentlig forsørgelse, som får konsekvenser ind i 2014 og dermed forventningsændringer i relation til det endelige regnskab for På baggrund af budgetopfølgning d på arbejdsmarkedsområdet vurderer jobcentret, at hvis der investeres i en ekstra indsats, vil der være mulighed for at levere et regnskab for 2014 med et væsentlig mindre forbrug. Opnormeringen finder sin begrundelse i tre områder, der kræver et helt særlig og intensivt fokus. Et styrket samarbejde med virksomheder på Samsø via udvidet virksomhedsservice Kontanthjælpsreformen og målsætningen om flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sygedagpengereformen der tilsiger mere fokus på fastholdelse i job og en tidelig tværfaglig udredning tilbage i job. Målsætning: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet antallet af tilkendelser af førtidspension må max. være 6. 6

7 1.3. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. (kilde: ministerens brev) På trods af nogle forholdsvise høje ledighedstal er langtidsledigheden i Samsø Kommune den laveste i Østjylland og blandt de laveste i regionen. Dette skal ses i lyset af at to af de 3 hovedbrancher, nemlig turisme og landbrug ikke blot er ramt af stærke sæsonudsving, men deres sæsonudsving svinger i takt således at beskæftigelsesgraden er meget høj om sommeren og forholdsvis lav om vinteren. Mange er således ledighedsberørte men har alligevel en forholdsvis tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. På Samsø er det svært at arbejde sig længere væk fra langtidsledighed, fordi jobbene i perioder, simpelt hen ikke er til stede. Gennem oplysningskampagner skal virksomhederne motiveres til at bruge Jobcentret og Jobnet i rekrutteringsfasen og Jobcentret skal sikre at virksomhederne har kendskab til den vifte af tilbud Jobcentret stiller til rådighed. Ved at kende virksomhedernes behov for arbejdskraft, på lang sigt, kan Jobcentret sikre at den kompetente arbejdskraft er til rådighed når virksomhederne har behov for den. Det er bydende nødvendigt at der også tages andre redskaber i brug, hvis langtidsledigheden i Samsø Kommune skal bringes yderligere ned. Det kræver en koordineret indsats, hvor alle aktører på det lokale arbejdsmarked deltager. Og således bliver ministerens mål 3 integreret i mål 4. LBRs input De ledige udfaldstruede skal tilbydes en håndholdt indsats med hyppige samtalefrekvenser. Der kunne eventuelt etableres en jobformidler funktion i kommunen til hurtig formidling af jobs af kortere varighed til kompetente udfaldstruede. Der skal være opmærksom på, at datagrundlaget er korrekt, da dette sikrer, at refusionerne kan hentes hjem. Brug af jobsøgningstilskud øges. Målsætning: Der må max. være 15 langtidsledige på Samsø i

8 1.4. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. (kilde ministerens brev) Samsø kommune tilbyder, via kommunens Erhvervskontor virksomhederne forskellige serviceydelser, samtidig servicerer Jobcentret de samme virksomheder, med de services arbejdsmarkedslovgivningen tilbyder. Der er således 2 afdelinger i Samsø Kommune der på hver sit felt, er videns tunge, når det drejer sig om det lokale arbejdsmarked. En koordineret og styrket indsats mellem Erhvervskontoret og Jobcentret, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og sundhedsafdelingen, skal komme virksomhederne til gode. Gennem kampagner og besøg, skal virksomhederne tilbydes uddannelsesplanlægning, for enkeltmedarbejdere eller grupper, f. eks. i form af rotationsprojekter. En forebyggende indsats i forhold til arbejdsskader og arbejdsbetinget nedslidning, bør iværksættes. Virksomhederne skal bevidstgøres om hvilke hjælpeforanstaltninger der kan tilbydes, når skaden er sket, såedes at medarbejderen, kan fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. LBRs Input Styrket samarbejde mellem erhvervskontoret og Jobcenteret, skal sikre en helhedsorienteret og målrettet service overfor virksomhederne, således at de nødvendige kompetencer til fremtidens opgaver sikres bedst muligt. En analyse af, hvor de rigtige jobåbninger er og hvad der er den enkelte virksomheds behov, samt en lister over virksomhedsbesøg, og opfølgning af dette. Målsætning: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder, kontakten skal forbedres med min. 10 %. 8

9 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og på lang sigt. Beskæftigelsesregion Midtjylland, påpeger i sin kommunebeskrivelse af Samsø, følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og på lang sigt. Formålet med årets resultatopfølgning er at vurdere, om forudsætningerne for budgetlægningen for 2014 fortsat holder stik. Med andre ord, hvordan gik det i 2013, og er der positive eller negative udviklinger i målgrupperne på offentlig forsørgelse, som får konsekvenser ind i 2014 og dermed forventningsændringer i relation til det endelige regnskab for På baggrund af budgetopfølgning d på arbejdsmarkedsområdet vurderer jobcentret, at hvis der investeres i en ekstra indsats, vil der være mulighed for at levere et regnskab for 2014 med et væsentlig mindre forbrug. Opnormeringen finder sin begrundelse i tre områder, der kræver et helt særlig og intensivt fokus. Et styrket samarbejde med virksomheder på Samsø via udvidet virksomhedsservice Kontanthjælpsreformen og målsætningen om flere unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sygedagpengereformen der tilsiger mere fokus på fastholdelse i job og en tidelig tværfaglig udredning tilbage i job. Beskæftigelsesregion Midtjylland påpeger, i sin kommunebeskrivelse af Samsø følgende I kommunebeskrivelsen for Samsø, forudser Beskæftigelsesregionen flg. udfordringer for Samsø. Arbejdsmarkedet på Samsø kendetegnes aktuelt ved en negativ udvikling i beskæftigelsen samt en stabil udvikling i ledigheden. På sigt forventes faldende arbejdsstyrke og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft på Samsø. Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere faldet i f.h.t (- 3,2% svarende til en stigning på 36 lønmodtagere på et år). I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet for kortuddannede og faglærte samt for arbejdskraft med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt arbejdspladser inden for mange sektorer med undtagelse af Industrien (15 ansatte). Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med 216 personer (-12,7%). Arbejdsstyrken er faldet for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet ganske få flere med en lang videregående uddannelse (2 personer). 9% af arbejdspladserne på Samsø er besat med indpendlere, mens 11% af de beskæftigede pendler til arbejde i en anden kommune. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med - 4,6% på Samsø. Den demografiske udvikling er mere negativ på Samsø end i regionen som helhed. Ledigheden er steget med 7,2% det seneste år (7 ledige). Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 6,8% og har været næsten uændret i de seneste to år. Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen år og lavest for mænd under 30 år. I det seneste år er ledigheden steget mest for kvinder under 30 år og faldet mest for mænd under 30 år. 9

10 Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. BUPL-A og 3F har den højeste ledighed med 13% af de forsikrede. De ikke-forsikrede ledige er en stor gruppe med i alt 23 ledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget 21%. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. I december 2013 er der 32 offentligt forsørgede unge på Samsø, hvoraf over ½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 10,5% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er på niveau med gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 85% (21 unge) visiteret til uddannelseshjælp, det vil sige at de ikke har en uddannelse. De unge, som er visiteret i forbindelse med kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 23% åbenlyst uddannelsesparat, 5% uddannelsesparat, 64% aktivitetsparat (uden uddannelse), 0% jobparat, 5% aktivitetsparat (med uddannelse) og 5% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 62% af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse i 17% af året. De unge, som afslutter grundskolen forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 90% af få en ungdomsuddannelse, 41% en videregående uddannelse og 15% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige på Samsø er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Ingen er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 29,2% af de elever, der afsluttede grundskolen på Samsø i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 61,1% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen på Samsø er samlet set på 25,3% og ligger under gennemsnittet for regionen. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 16,2% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 9,1% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er der over 501 personer på offentlig forsørgelse på Samsø, svarende til 24,2% af de årige i befolkningen. 10

11 51% af de offentligt forsørgede har modtaget forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (25 personer). 24 personer på Samsø har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har lige mange kvinder som mænd. Næsten ½-delen er over 60 år, og 1/4-del er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (42%) og sygedagpengemodtagere (13%). Risikogruppen har været aktiveret 28% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse), hvilket er på et lavere niveau end i regionen som helhed (33%). Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 18 langtidsledige på Samsø. Det svarer til, at 13,6% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen den laveste blandt de midtjyske kommuner. Regionsgennemsnittet er på 25,8%. Risikoen for langtidsledighed er lavere for kvinder end for mænd. 18,8% af dagpengemodtagerne på Samsø har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 19 personer. Andelen er meget under regionsgennemsnittet (27,8%) Samsø har relativt mange udfaldstruede over 40 år, samt medlemmer af 3F Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere og niveauet for antal samtaler er lavere end regionsgennemsnittet. Aktiveringsgraden varierer for de forskellige grupper af langtidsledige på Samsø En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 41% af virksomhederne på Samsø et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 37,8% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret på Samsø, og 5,3% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad er anelse lavere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%) og er faldet med 5,2%-point fra 2012 til

12 Samarbejdsgraden er højest for virksomheder mellem ansatte og højest inden for Handel (23%) og Offentlig sektor (21%). 3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Strategiske mål for jobcenteret: - Igennem en tæt dialog med virksomhederne, at medvirke til at afhjælpe flaskehalse ved at sikre virksomhederne kender de forskellige redskaber, der er til rådighed i Jobcenteret - En tidlig tværfaglig fleksibel indsats rettet mod aktuelle og fremtidige jobåbninger, herunder fokus på relevant uddannelse og efteruddannelse, skal sikre borgerne kortest mulig vej til selvforsørgelse. - Visitation af alle jobcentrets jobsøgende borgere ud fra fælles vurderingskriterier, som sætter fokus på den enkeltes beskæftigelsessituation og kompetencer. - Helhedsorienteret tværfaglig indsats for alle målgrupper med fokus på korteste kvalitative vej til selvforsørgelse Fokus på at den enkelte så hurtigt som muligt, gennem ordinær beskæftigelse sikre sig fortsat ret til a-dagpenge. - Høj grad af samarbejde med alle aktører på hele arbejdsmarkedet. Resultatmål for Jobcentret: 1. Flere unge skal have en uddannelse og målsætningen er et fald på 5, fra 17 til 12 unge mellem år, uden uddannelse og på offentlig forsørgelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet antallet af tilkendelser af førtidspension må max. være Langtidsledigheden skal bekæmpes til max. 15 langtidsledige. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder kontakten skal forbedres med min. 10 %. 12