KOMMUNESAMARBEJDE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Transkript

1 KOMMUNESAMARBEJDE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER SØREN KJÆRGAARD INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS FACULTY OF HEALTH SCIENCES præsen TATION 1

2 HVORFOR SKAL VI ENGAGERE OS I ET SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE? Kommunerne har den borgernære forebyggende opgave incl. rehabilitering Der bruges enorme ressourcer og behovet vil stige alene som følge af den demografiske udvikling Kronisk multimorbiditet er samtidig en markant stigende problemstilling Der er meget begrænset forskningsmæssig dokumentation og tradition Universitetet har den forskningsmæssige samfundsmæssige forpligtelse Forskerne kan få uvurderlig praksisviden om relevante forskningsspørgsmål Projekter er reelt ikke mulige uden samarbejde

3 TRADITION FOR PRAKSIS SAMARBEJDER Forskningsenheden for Almen Praksis Integreret og samboende med universitetsenheden for almen medicin Udannelses samarbejde: Specialeuddannelsen og forskningstræning Almen medicin Delestillinger 1 professorat 25:75 og et klinisk lektorat med praksisenheden i Region Nordjylland Regionen Center for Folkesundhed Integreret i et samarbejde med Instituttet (to afdelinger) Delestillinger (2 Kliniske lektorater, en post.doc., og et professorat på vej ) Direkte uddannelsessamarbejde om flere uddannelser (MPH, Den sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Folkesundhedsuddannelsen, Medicin) Hospitalssektoren Aftale om delestillinger for sygepleje, fysioterapi, bioanalytikere, ergoterapeuter (pt. 8 adjunkturer og et lektorat) på AUH og på 2 regionshospitaler

4 NYE OMRÅDER MED SUNDHEDSLOVEN Kommuner En lang række egentlige projektsamarbejder Samarbejdsaftale med Aarhus, Randers og Syddjurs kommuner Forskning, formidling og uddannelse 1. fælles projekt på vej overgangshoteller for udskrevne men endnu ikke selvhjulpne Tænketank Syddjurs 2. seminar om fysisk aktivitet under planlægning Praksiskommuner for folkesundhedsstuderende Folkesundhed i Midten

5 Folkesundhed i Midten Lov- og aftalegrundlag SUNDHEDSLOVENS, Kapitel 59 Forskning 194. Regionsrådet skal sikre udviklings- og forskningsarbejde, således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde, således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau. Samarbejdskonstruktionens genstandsfelt Aftaleområder, som fremgår af Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten Marts 2011

6 Folkesundhed i Midten Organisering Folkesundhed i Midten er organiseret med en bestyrelse og et fagligt udvalg Bestyrelsen udgøres af Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen (Sundhedsstyregruppen er sammensat af repræsentanter fra kommuner, praktiserende læger og Region Midtjylland) Bestyrelsen refererer til Sundhedskoordinationsudvalget Samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten Marts 2011

7 Folkesundhed i Midten Organisering Folkesundhed i Midten er organiseret med en bestyrelse og et fagligt udvalg Det faglige udvalg er sammensat af repræsentanter fra klyngerne og fra forsknings- og udviklingsmiljøer i regionen Horsensklyngen Randersklyngen Silkeborgklyngen Vestklyngen Viborgklyngen Århusklyngen DSI, Dansk Sundhedsinstitut Center for Folkesundhed Psykiatrien VIA University College Aarhus Universitet - Forskningsenheden for Almen Praksis - Institut for Folkesundhed Formandskab, 1 repræsentant fra: kommuner, universitet og region Det faglige udvalg refererer til bestyrelsen Samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten Marts 2011

8 Folkesundhed i Midten Folkesundhed i Midten yder økonomisk støtte til forskningsog udviklingsaktiviteter til parterne i samarbejdskonstruktionen Formål At sikre, at forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt understøtter, at ydelser og uddannelse af sundhedspersoner varetages på et højt fagligt niveau At opruste kommunerne og regionen til i fællesskab at tiltrække nationale forsknings- og udviklingsmidler i samarbejde med faglige miljøer At udvikle et strategisk samarbejde mellem Aarhus Universitet, kommuner og region Samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten Marts 2011

9 Folkesundhed i Midten Folkesundhed i Midten finansieres i fællesskab mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner Økonomisk konstruktion Den fælles økonomi er opbygget af et fast årligt bidrag på 1 krone pr. borger både fra kommunerne og fra regionen Samlet årligt bidrag ca. 2,5 mio. kr. som anvendes til Projekter Pre-phd stipendier Biostatistisk-epidemiologisk Konsulentordning Beredskabspulje på Temadage Samarbejdskonstruktionen Folkesundhed i Midten Marts 2011

10 ÅRHUS- RANDERS- SYDDJURS Vision Forskningsbaseret borgernær rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme Uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere Praktikpladser/specialer for MPH er og Folkesundhedsstuderende Etablering af delestillinger med kommuner Aftalen indebærer at vi beslutter projekter i fællesskab, herunder harmoniseret dataindsamling og indsatser i forbindelse med projekter, hvis nødvendigt Instituttet etablerer konsulentbistandsfunktion til konkrete problemstillinger Faste kvartårlige møder mellem sundhedschefer, og institutleder Årlige temadage for deltagende parter

11 UDFORDRINGER VED FORSKNING I PRAKSIS Hos praksis: Mangel på allokerbare ressourcer til selve forskningsaktiviteten Satspuljer og forebyggelsesfonden er særligt negative overfor forskningskomponenterne Forskningsfaglig forståelse især overfor krav om randomisering, eller krav til klart defineret intervention som ikke rammes af organisatoriske eller lovgivningsændringer. Særlig udtalt i den sociale og socialpædagogiske områder. Forståelse for forskningsfriheden og de ledelsesmæssige konsekvenser heraf Forståelse for betydningen af videnskabelig publiceringsmuligheder Den politiske 4 års horisont kravet om hurtigt ouput (ikke phd-venligt) Det gode menneske og ildsjælene Svært at acceptere at det man har gjort i årtier ingen virkning har (aflæringsproblematik)

12 UDFORDRINGER VED FORSKNING I PRAKSIS Hos forskningsmiljøerne: Erkendelse af behovet for implementering af de basale forskningsresultater mere fokus på translationel forskning indenfor forebyggelse Manglende mod hos forskerne og manglende faglig anerkendelse af vidensudveksling Investering på den lange bane Manglende benefit i form af videnskabelige publikationer Tålmodighed Forståelsen af at det i højere grad skal forklares, hvorfor evidens og dokumentation er ufravigeligt når man arbejder i et system hvor evidensbasering ikke er et ligeså naturligt krav som i sekundærsektoren Forståelse af det administrative/politiske krav om handling

13 FORSLAG TIL INDSATSER Opbygge tillid og kompetencer i det kommunale miljø ved konsistent inddragelse af kommunale ledere, praktikere og politikere i forskningsprocessen Møder mellem politikere og forskere (forsøger vi nu i Aarhus, Randers, Syddjurs samarbejdet) Studenterpraktikpladser, specialer, og phd-studier i kommunerne På sigt egentlige universitære delestillinger Fælleskommunale monitoreringssystemer Vigtigt at disse kan anvendes som læringsredskaber af de enkelte praksisfelter og ikke blot anvendes til politisk mudderkastning. Dette vil også medføre meget bedre data idet dataindsamlerne kan se et fagligt formål med denne. Rådgivning, når pressen hænger kommunen ud på fagligt tyndt grundlag Sikre flere med sundhedsfaglig akademisk (mastere og kandidater) baggrund i kommunens stab Nationale strategiske forskningsressourcer til interventionsstudier i kommunerne

14 14