Fra: De Hippokratiske skrifter
|
|
- Mathilde Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 6 Alderdommen er ikke, hvad den har været OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback Livsforløbet Når man arbejder med et emne som alderdom og aldring er det interessant at se på, hvordan man i historien har beskrevet og illustreret livsforløbet. At opdele livet i faser er en måde at forstå livet på. Gennem tiden er livets gang blevet beskrevet på mange forskellige måder. I dette afsnit præsenteres nogle af de måder, man i historien har opdelt menneskets aldre og skildret dem i afbildninger. De syv aldre - Antikkens livsforløb Første kilde er fra det antikke Grækenland. Her virkede Hippokrates, der i eftertiden er blevet kendt som lægekunstens fader. Under hans navn findes et skrift om alder, De aetate. I dette skrift inddeles menneskets liv i syv aldre: Hippokrates fra Kos (ca ca. 370 f. Kr.) Græsk videnskabsmand. Kendt som lægekunstens fader. Ophavsmand til lægeløftet og medstifter af de hippokratiske skrifter. Fra: De Hippokratiske skrifter Lægen Hippokrates nævner, at aldrene er syv. Spædbarnsalderen, barndommen, ynglingealderen, ungdommen, manddommen, senioralderen, alderdommen.( ) I menneskets natur er syv perioder, som kaldes aldre. Spædbarnsalderen er indtil syv år, hvor tænderne tabes. Barndommen indtil kønsmodningen, to gange syv [år]. Ynglingetiden indtil skægget, tre gange syv, ungdommen så længe legemet udvikles, fire gange syv. Manddommen indtil 49, syv gange syv. Seniortiden indtil 56, otte gange syv. Derefter selve alderdommen. Magni Hippocratis Coi Opera Omnia. Græce & latine., Udgivet af J. A. van der Linden. Vol I-II. Leiden 1665 hos Daniel, Abraham og Adrian Gaasbeck - afsnittet Om alder de aetate, s. 315,Oversættelse ved Sven Erik Hansen. I antikken var livet således opdelt i aldre, det blev beskrevet ud fra kroppens fysiske udvikling. Inddelingen minder, som det fremgår af kilden, på mange måder om den inddeling, vi i dag finder det naturlig at inddele livet i. Forskellen er bare, at livet forventes at vare længere end 56 år, og de forskellige faser måske derfor strækkes længere. Jeg er uden magt - Middelalderens livshjul I Danmark regnes middelalderen fra omkring år Her blev landet kristent og indgik i den store katolsk-europæiske enhedskultur. Den europæiske middelalder omfattede en større periode, ca Det er kendetegnende for den europæiske middelalder, at man ønskede at
2 Page 2 of 6 forstå menneskets plads i Guds samlede skaberværk. Livsaldrene skildredes derfor ofte i et religiøst betydningssystem. Livets gang kunne afbildes som et hjul, der drejede fra fødsel til død. Det var en skildring af det enkelte menneskes forgængelighed. Et eksempel er et kalkmaleri fra Birkerød kirke fra begyndelsen af 1300-tallet. Her ses en kronet person kravle op af hjulet, idet han siger: Jeg vil regere. Øverst på hjulet troner han med hævet sværd og siger: Jeg regerer. Som aldrende konge er han på vej nedad, idet han konstaterer: Jeg har regeret. Under hjulet ses kun ben, hoved og kronen, der er faldet af den liggende person, som siger: Jeg er uden magt. Denne livscyklus var velkendt fra naturens cirkelbevægelse med forår, sommer, efterår og vinter. Men for den troende var der efter døden udsigt til et liv i himmerige. Kun Gud stod uden for tiden. Midt i hjulet ses kongen og et skelet, som ormene snor sig ud og ind af. Motivet kan tolkes som et memento mori*, hvilket betyder: Husk du skal dø. En anden tolkning er, at det viser et møde mellem sjælen (konge) og legemet (det ormædte skelet). Her kan sjælen sejre, mens legemet må dø. *Memento Mori = Husk, du skal dø. Menes som opfordring til at tænke over livets korthed. Denne illustration virker ikke så velkendt for os som beskrivelsen fra Antikken. Sikkert på grund af de religiøse undertoner og moralen i kalkmaleriet. På mange måder bevæger man sig altså i den danske middelalder væk fra det antikke lineære livsforløb og ser i stedet livets gang cyklisk. Husk du skal dø - Renæssancens trappemotiv Når vi nu bevæger os ca. 100 år frem i tiden ændrer billedet sig igen. Renæssancen (omkr ) er kendetegnet ved en levende interesse for det verdslige liv, og det enkelte menneskes livsforløb kommer i fokus. På dette tidspunkt opstår trappemotivet, som afløser for det cykliske
3 Page 3 of 6 motiv, livets hjul. Tid og rum blev knyttet sammen, og livet fremstilles nu som et forløb med en begyndelse og afslutning. På livshjulet var evigheden derimod målestok og mål for menneskenes handlinger. Motivet var først og fremmest et Memento mori, dvs. en opfordring til at tænke over livets korthed. Efterhånden skifter livstrappen dog karakter. Fra at være en advarsel om livets forgængelighed, bliver det til et idealbillede med moraliserende undertoner. Livsfaserne kommer i centrum. I løbet af 1700-tallet handler livstrapperne om det gode livs forløb og ikke som tidligere om livets mening. Nu repræsenterede motivet et nyt ideal om et langt, ordnet liv. Den menneskelige adfærd blev synkroniseret: leg, lærdom, kærlighed, ægteskab og erhverv burde kun forekomme indenfor bestemte faser af et liv og i en ganske bestemt rækkefølge. Livet skulle rationaliseres, hvilket var oplysningstidens projekt. Livet blev opfattet som en proces, der krævede opdragelse og oplysning. Livsforløbet blev således et instrument til social orden. Blot 100 år senere i 1800-tallet, bliver det almindeligt at forstå livet ud fra et biologisk betydningssystem. Nu bliver livets mening hentet i naturen, og livet bliver en del af naturprocessen snarere end den kosmiske sammenhæng. Tidligere var indholdet af trappemotivet som sagt rækkefølgen af de samfundsmæssige funktioner, hver borger skulle varetage. I tallet bliver man bevidst om, at der var biologiske årsager til aldersgrænserne. Aldersforandringer er en indre kraft, som kommer til udtryk i en persons ydre. Fra alderskonstrueret til aldersintegreret? Livet er blevet længere siden antikkens 7-årsinddeling fastlagde alderdommen til at begynde ved det 56.år, og livstrappernes 100 års livsforløb er ikke længere utopi. I dag siger man, at hver 2. nyfødte pige kan forvente at opleve sin 100 års fødselsdag. Et langt liv giver nye perspektiver og måske er vi på vej mod en ny forståelse af livets faser. Medicinske teknologier gør det muligt at blive mor i en alder, hvor man traditionelt blev betragtet som gammel, og biologisk set ikke er i stand til at få børn. Hvis man som 50-årig med stor sandsynlighed kun har levet halvdelen af sit liv, er der måske ikke noget i vejen for, at man begynder forfra på en ny uddannelse? En nyere mulig opdeling af livets faser taler om, at vi skal anskue samfundet som aldersintegreret i stedet for alderskonstrueret. Dvs. der ikke længere er en forudbestemt sammenhæng mellem vores alder og det vi gør på forskellige tidspunkter i livet.
4 Page 4 of 6
5 Page 5 of 6 Kilder og videre læsning: Henning Kirk: Alderskurver og livsløb, i: Gerontologi. Livet som gammel, s Munksgaard, Danmark Lene Otto: Livstrappen: fra kristen allegori til videnskabelig taxonomi. Folkelige tryk til livsforløbets historie. I: Folk og Kultur, Årbog for Etnologi og Folkemindevidenskab, Hanne Mikkelsen: Kalkmalerier i Birkerød Kirke, Birkerød lokalhistoriske Forening, Hører til under: Aldring i mentalitetshistorien, Historie Artikler og Temaer Biologi Alderen i mindste detalje Den aldrende befolkning Den aldrende krop Historie Alderdommen i medicinhistorien Aldring i mentalitetshistorien Drømmen om et evigt liv
6 Page 6 of 6 Oldetopia i pressen Udgivelser 2010 Oldetopia Design by bit2b
Alkymi og ungdommens kilde. Alkymi og jagten på livseliksir. Alderdommen er ikke, hvad den har været
Page 1 of 5 Alderdommen er ikke, hvad den har været OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback Alkymi og ungdommens kilde I mange århundreder søgte Europas lærde at finde en livseliksir, der kunne
Læs mereGuddommelig Opdeling (Åb 1:19)
Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22
Læs mereJoh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT
Joh 16,16-22, s.1 Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT Vi er i Jesu lange afskedstale til disciplene dagen før hans død. Han forbereder dem i gådefulde
Læs mere79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og
Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud
Læs mereFold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet
Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal
Læs merev1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed
Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i
Læs meresom er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl
Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereBibelens syn på autoriteter
Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken
Læs mereLøsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev
Læs mere2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114
2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også
Læs merePinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723
1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.
Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.
Læs mereFra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs merePrædiken 7. s.e. Trinitatis
Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 42679 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Ideer til tilrettelæggelse/afholdelse/gennemførelse
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs mereMIDDELALDEREN PÅ 9 LEKTIONER
MIDDELALDEREN PÅ 9 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Aktiviteter, som sigter på, at klarlægge elevernes forhåndsopfattelse af middelalderen. Forslag under I gang med forløbet. Drøftelse af
Læs mereOm myter. Et undervisningsforløb for overbygningen
Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereEftertanke om rænkespil, kærlighed og svigt i det konkrete eksempel med Shakespeares Hamlet.
PRÆDIKEN til 18 sø e trin Søndag den 15. okt. 2o17 1. Evangelielæsning (Mt 22,34-46) 2. Prædiken Sådan slutter Shakespeares skuespil om Hamlet. Hvad ligger ikke i disse ord; der kunne være tale om den
Læs mere22. søndag efter Trinitatis
22. søndag efter Trinitatis Salmevalg 753: Gud, du, som lyset og dagen oplod 448: Fyldt af glæde 518: På Guds nåde i al våde 276: Dommer over levende og døde 321: O, Kristelighed Dette hellige evangelium
Læs mereBøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.
6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.
side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereTeologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket
https://k.dk/s/gxu2 Tro&tvivl Teologiprofessor: Jeg bliver i folkekirken, selvom jeg savner plads til mennesket Professor i teologi Anders-Christian Jacobsen bruger en stor del af sin arbejdstid på at
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mere20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap
Kim Larsen har skrevet en sang, der hedder festen. Den handler om at gå rundt en kold nat og få øje på et sted, hvor der er fest. Omkvædet til sangen lyder: Da jeg bankede på, var der en, der åbnede døren
Læs mereBindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene
De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget
Læs mereESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.
1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger
Læs mereAllehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereMaria Bebudelse en appetizer:
Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs merenu titte til hinanden
nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017-2018 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idéhistorie B Lasse Andersen
Læs mereReligionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag
Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich
Læs mereTGF Fadervor bøn i praksis
TGF Fadervor bøn i praksis Vi har lige haft Store bededag. En dag, som der ikke findes i andre lande, som vi sammenligner os med. Før reformationen, så var der en hel række faste-, bods- og bededage, hvor
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs meresom gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel
Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt
Læs merePRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112
PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv i os din julefest, Da skal med
Læs mereAt få noget i Jesu navn er at kæmpe med Gud og vinde som det hedder i teksten om Jakobskampen, som er den gammeltestamentlige tekst til denne søndag.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 21. MAJ 2017 5. SEP AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 32,25-32; Jak. 1,22-25; Joh. 16,23b-28 Salmer: 725,417,293,588,234 Ja, pris og ære over alt for nåden, alt for
Læs mereHoldninger, værdier og frivillige
Holdninger, værdier og frivillige Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, forfatter, mor, kristen, frivillig Frivillighed i dag Der er mange foreninger (ca 100.000) Man er med i en periode Der skal være kort
Læs mere16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016
Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereSidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431
Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereJeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.
403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mere16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536
1 16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Første søndag i
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereDen første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,
side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert
Læs merePrædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen
1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser
Læs mereI vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.
side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.
27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs merealtså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne
Læs mereDet aldersopdelte samfund og sammenhængskraften
Det aldersopdelte samfund og sammenhængskraften Folkeoplysning på tværs af generationer Videncenter for Folkeoplysning, 2.5.2019 Anne Leonora Blaakilde, kulturforsker, ph.d. www.blaakildes.net www.blaakildes.net
Læs mereUdviklings risici ved at vokse op med Triple-X
Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereAf børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.
Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns
Læs mere3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.
Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereGERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr.
1 GERONTOLOGI. Aldring og ældre - forskning og udvikling Årg. 21, nr. 3, 2005, pp. 12-15. Udgives af Dansk Gerontologisk Selskab. At leve er at rejse - efter en pla n af An ne Leonora Blaaki lde Livslø
Læs mereLærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.
1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret
Læs mereUndergang eller. Overgang
Undergang eller Overgang Det Todelte Andet Komme Første type tekst Jesus kommer I skyerne 1Thess 4:17 Jesus samler signe egne 1Thess 4:16-17 Jesus kommer for at belønne Rom 14:10; 1Kor 3:11-15; 2Kor 5:10
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mere1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424
1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereJa, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde
PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mereCarsten Hjorth Pedersen
Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereI det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en
Læs mereLyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.
PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der
Læs mereHIMLEN ER RIGTIG NOK
Lektie 10 HIMLEN ER RIGTIG NOK Har du nogensinde tænkt på Himlen? Nogle mennesker forestiller sig, at de kommer til at sidde på en sky og spille på harpe. Andre tror, at de vil spadsere på gader lavet
Læs mereForside. Johannes Åbenbaring
Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver
Læs mereJeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.
1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser
Læs mereAf sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724
Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen
Læs mereJeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.
Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 26. juli 2015 Kirkedag: 8.s.e.Trin/A Tekst: Matt 7,15-21 Salmer: SK: 726,1-6 * 392 * 297 * 390 * 313,6 * 726,7-8 Gørløse: 726,1-6 * 297 * 390 * 726,7-8 Det har
Læs merePåskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live!
Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8 Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live! AMEN Jeg plukkede dem langfredag da var de endnu ikke sprunget
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs meremeget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres
Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans
Læs mereOg så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.
Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som
Læs mereGuddommelig Opdeling (Åb 1:19)
Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22
Læs mereEt godt liv. Et liv med fundament
Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller
Læs mere