Sjov og ballade på øverste hylde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sjov og ballade på øverste hylde"

Transkript

1 Sjov og ballade på øverste hylde - Børns adfærd og interaktive medier - Trick or treat on the top shelf - Children's behaviour and interactive media - Farligt legetøj - skadeligt eller kompetenceudviklende - Illustration 1: Sjov og ballade på øverste hylde børns adfærd og interaktive medier. (Holm, 2012). Emma Mouritzen Holm PHS09C 7. semester Bachelorprojektgruppenummer: 2 Vejleder: Morten Isaksen (MI) VIA University College - Campus Holstebro Pædagoguddannelsen 9. Januar 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning... Side 1 Afgrænsning... Side 3 Begrebsafklaring... Side 3 Problemformulering... Side 3 Metodeafsnit... Side 4 Hovedafsnit Side 9 Den moderne barndom... Side 9 Den gode fortælling... Side 14 Så hellere tisse i bukserne... Case 1... Side 17 Side 18 Jeg slår dig ihjel din mongol... Case 2... Side 21 Side 22 Voksenansvar og børns behov... Side 26 Mediepædagogik... Side 31 Konklusion... Side 37 Perspektivering... Side 40 Litteraturliste

3 Indledning I en artikel fra metroxpress d. 16. februar 2010 kritiseres den pædagogiske tilgang til de moderne medier. Beskyldningerne lyder på gammeldages holdninger til brugen af computer, idet der oftest ikke stilles nok computere til rådighed og/eller at pædagogerne opsætter for mange regler omkring legen foran computeren, bl.a. i forhold til det enkelte barns medieforbrug. Carsten Jessen, Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus, som i mange år har forsket i børn, leg og medier udtaler; computerspil er en naturlig del af børn og unges hverdag, og derfor har pædagoger pligt til at sætte sig ind i det... der er så mange myter om, at computerspil ødelægger børns leg, men tværtimod fremmer de leg og evnen til problemløsning. Pædagoger bør tvinges på kurser i det her (MetroXpress, 2010). Ifølge Carsten Jessen, samt lektor og ph.d. Birgitte Holm Sørensen, skyldes de gammeldags holdninger til den moderne leg omkring spilkonsollerne måske, i bund og grund, gamle behavioristiske/psykoanalytiske forskningsprojekter 1 (Sørensen & Jessen, 2000, s ), der indtil nu hverken har be- eller afkræftet sandsynligheden for at interaktive medier kunne være skadelige for børn. Derfor er denne diskussion også særlig interessant at belyse. I og med diskussionen om spilkonsollernes skadelighed og/eller kompetenceudviklende muligheder endnu ikke er nået frem til en endelig afgørelse, og i takt med medieproduktionens rivende udvikling, når debatten også politiske højder hvilket betyder at der ikke blot diskuteres praksis, der stilles også politiske krav og forventninger til pædagogisk praksis om, at kunne manøvrere indenfor begge fløje 2 og handle hensigtsmæssigt i barnets interesse. Europa kommissionen i Bruxelles udformede i 2011 en rapport til EU-parlamentet vedrørende Beskyttelse af børn i den digitale verden, på baggrund af analyseret svarmateriale fra spørgeskemaer udsendt i de europæiske medlemslande. Formålet var at øge medlemslandenes og erhvervslivets bevidsthed omkring dets forbrugere, med fokus på en mulig forbedring i beskyttelsen af de interaktive mindreårige, ud fra et generelt billede af den digitale udvikling;... ændringerne i forbrugernes og især de mindreåriges brug af medier været dramatiske, og de accelererer konstant. Medierne bruges i stigende grad af mindreårige via 1 Kommer jeg nærmere ind på i rapportens hovedafsnit, hvor jeg bl.a. anvender arousal-theory og katharsisteorien. 2 Skadelighed vs. kompetenceudviklende. 1

4 mobilt udstyr, herunder videospil (online), og der er flere og flere selvvalgsmedietjenester (on-demand) på internettet. Som et nyt fænomen siden sidste henstilling har sociale netværkssteder fået en enorm betydning, både for den enkelte bruger og for samfundet som helhed... Denne nye udvikling giver de mindreårige mange muligheder, men medfører også udfordringer, når det gælder beskyttelsen af mindreårige, i betragtning af at forældre ofte har svært ved at varetage deres ansvar med hensyn til de nye teknologiske produkter og tjenester, som børnene for det meste kender bedre, end forældrene gør (Europa, 2011). I rapporten påpeges to centrale kriterier for effektiv beskyttelse af de interaktive mindreårige: dels aldersmærkning og klassificering. Hertil kommer tekniske systemer som påkræver identifikation før brugeren tillades adgang til mediet (bl.a. alderskontrolsystemer, forældrekontrolsystemer). Det 2. kriterie stiller primært den voksne til ansvar for at 1. kriterie efterleves (Ibid.). Dvs. at reelt har enhver med kontakt til interaktive mindreårige et ansvar for barnets mediedisponering: salgsassistenten i BR/Legekæden/Toys R Us mv. som sender spillene over disken, forælderen eller den pårørende som overvejer 12+ spil til sin 7 årige, pædagogen i institutionen med ansvar for fremme af barnets trivsel, sundhed, udvikling og læring (Dagtilbudsloven, 7, s. 197) ect. Måske er det naivt at forvente salgsassistenten i legetøjsbutikken går op i de mindreårige forbrugeres ve og vel, men eftersom 5 % i alderen 5-7år selv står for indkøb af spil til computeren, i forhold til en ældre undersøgelse foretaget af Børne Index/Gallup (Medierådet, 2002), kunne man håbe at der på en og anden vis var en ansvarsbevidst voksen indover 3. At være den ansvarsbevidste voksen er en voksende opgave, for som både Carsten Jessen udtaler i artiklen fra metroxpress og som EU-kommissionens undersøgelse påpeger, så er udviklingen indenfor interaktive medier et voksende marked, hvor der konstant udvikles nye smarte: gameboys, PlayStations, x-boxe, ipad, iphone, Wii mv. At sikre barnet ikke disponeres i, enten voldsomme forbrugsmængder eller for voldelige medier ville kræve en fuldtids bodyguard. Så hvad handler denne debat reelt om: handler det om at finde den ene fløjs argumenter mere rigtige end den andens eller handler det i bund og grund om, at vi skal finde et pædagogisk ståsted hvor praksis kan manøvrere mellem skadepåvirkninger og kompetenceudvikling? Det vil jeg forsøge at belyse i denne rapport. 3 5 % lyder i sig selv ikke af meget, men taget i betragtning at disse kun 5 % kan være omdrejningspunktet for hele debatten om potentiel skadelighed, så er de væsentlige at få nævnt. 2

5 Afgrænsning I forhold til emnets undertitel Børns adfærd og interaktive medier kan der være nødvendigt lige at fastslå målgruppen og hvad begrebet interaktive medier egentlig rummer: Jeg har i denne rapport hovedsagligt fokus på børn i alderen 5-7 år. Denne målgruppe er valgt på baggrund af aldersopdelingen i Børne Index/Gallups undersøgelse, hvor de arbejder ud fra tre kategorier: de 5-7 årige, de 8-12 årige og de årige (Medierådet, 2002). Ligeledes er det case materiale som senere vil blive præcenteret i rapporten baseret på drenge indenfor aldersgruppen 5-7 år. Dertil skal det siges, at jeg i analysedelen kommer til at inddrage en kategori af ældre børn, blot for at fastslå de ældre søskendes indflydelse på den mindreåriges forbrugsvaner. I debatten vedrørende mediers potentielle skadelighed har film og tv også stået for skud (Sørensen & Jessen, 2000, s. 13) og kunne derfor være interessant at inddrage i denne rapport, bl.a. i forhold til barnets forståelse af virkelighed og fantasi. Jeg har dog valgt at begrænse mig, således at mit primære fokus er målrettet aktiviteten omkring spilkonsollerne. Dog vil jeg i analysen af case 2 inddrage våbenlegetøj som bindeled mellem spiluniversets fortælling og den fysiske leg. Begrebsafklaring Interaktiv bruges om et medie hvor brugeren som aktør er med til at påvirke programmets forløb (Den Store Danske, 2009). Eksempler herpå kunne være computerspil og spil til diverse andre spilkonsoller, samt brug af internettet f.eks. som søgestation, socialt netværk eller spiludbyder. Problemformulering Hvad karakteriserer kulturen omkring de interaktive medier blandt børn i alderen 5-7 år? Hvilke muligheder ligger der i at anvende interaktive medier som pædagogisk læringsredskab og er der en reel risiko for at mediedisponering af særlig skadelig karakter påvirker barnet / opfordre voldelig adfærd? Hvordan skal pædagogen i praksis omgås den debatterede problemstilling mellem potentiel skadelighed og mulig kompetenceudvikling? 3

6 Metodeafsnit Idet mit emne vedrører en uafklaret debat om de interaktive mediers påvirkelighed af den mindreårige forbruger, så har det været væsentligt at finde frem til en videnskabsteoretisk tilgang som rummer hele min problemformulering. Jeg ønsker ikke alene at beskrive for at forstå 4 : hvorfor interaktive medier gør sig godt som pædagogisk læringsredskab eller hvorfor mediedisponering indebære en vis risiko for den mindreårige forbruger - Jeg ønsker også at kunne reflektere kritisk ud fra flere teoretiske synsvinkler. I forhold til mit empiriske materiale, og i forhold til at opnå større forståelse for den børnekultur hvori debatten er udsprunget, så ville en fortolkningsvidenskab i højere grad gøre sig nyttig, f.eks. hermeneutikken som søger at forstå, hvorfor et givent fænomen kan virke menings skabende for det enkelte individ (Den Store Danske, 2012). Dog arbejder hermeneutikken som humanvidenskab primært ud fra kvalitative metoder (Ibid.), og da jeg mener, at man ikke kan komme udenom det faktum, at der i debatten om de interaktive mediers skadelighed og/eller kompetenceudviklende muligheder er et forbrugeraspekt som bør skildres for at opnå en optimal bearbejdning af emnet, så skal den kvantitative metode også inddragelse. Derfor har jeg valgt at gå til emnet med en mild socialkonstruktivistisk indgangsvinkel, i det denne videnskabs ideologiske grundtanke sætter en fin ramme for hvordan mit emne skal behandles både i forhold til det samfundsvidenskabslige- og det humanvidenskabslige aspekt (Collin, 2006, s ). Indledningsvis har jeg valgt at skitsere debatten ud fra et kritisk samfundsperspektiv af stat, marked og civilsamfundet, med henblik på at identificere problematikken i den uafklarede debat, samt gøre opmærksom på den opgave som hviler på skuldrene af pædagogerne, hvis faglighed kritiseres af Carsten Jessen (MetroXpress, 2010). Efterfølgende i rapporten er det netop denne del af tredelingen, stat, marked og civilsamfund, der kommer i fokus dvs. det institutionelle marked hvor pædagogisk faglighed er den efterspurgte vare (Andersen, 2001 s ). Hertil har jeg anvendt artiklen fra metroxpress, som fra start var min inspirationskilde til emnet. MetroXpress repræsentere ikke umiddelbart et af de mest troværdige nyhedsmagasiner, da det til dels vil kunne beskrives som smart i en fart journalistik, men da Carsten Jessen er en anerkendt teoretiker indenfor børn, leg og medier, så er den lille artikel et fint begyndelsessted for mere dybdegående teori. Der ud over er indledningen baseret på en rapporteret undersøgelse fra EU-kommis- 4 Den generelle grundtanke hos fænomenologien (Den Store Danske, 2012). 4

7 sionen og en ældre undersøgelse fra Børne Index/Gallup. Den sidste undersøgelse kommer jeg nærmere ind på længere nede i teksten, men selve rapporten fra EU-kommissionen er et stykke dokumentation, som jeg selv anser for vigtigt og væsentlig for opgaven. Forstået på den måde, at der er tale om en undersøgelse som skal definere hele EU's tilgang til digitale medier, og som i sig selv er et forsøg på at finde ståsted i debatten, vedrørende potentiel skadelighed og muligheden for kompetenceudvikling trods det at debatten er uafgjort. Et ståsted pædagogerne i institutionen skal skabe praksis ud fra. I rapportens hovedafsnit kombinerer jeg i større grad et kvantitativt talmateriale med kvalitativ empiri. Her kommer undersøgelsen fra Børne Index/Gallup igen på banen, hvor det bl.a. bliver sammenholdt med et kvalitativt case materiale, baseret på observationer af børn fra en tidligere praktik 5, samt kendskab til disse børn gennem interaktion og samtaler med de tilknyttede pædagoger. Nok er undersøgelsen fra Børne Index/Gallup af ældre dato 6, hvilket betyder at talmaterialet ikke er helt opdateret i forhold til markedets udvidede medieudbud anno 2012, men det er stadig relevant materiale, som med sin udgivelsesdato i mente og med den hypotese, at forbrugstallet i dag formegentlig er væsentligt højere, snildt kan understøtte case materialet og tilsammen skabe et helhedsbillede af det mediedisponerede barn inden analysen. Dertil skal det også siges, at eftersom case materialet ikke bygger på fiktive konstellationer, men på observationer af børn med en særlig adfærd i aktiviteter forbundet med interaktive medier, så har jeg rent etisk valgt at ændre navnene og undladt at nævne institutionen, hvilket som sådan heller ikke er relevante informationer. Før præsentationen af case materialet og analysedelen vil jeg primært anvende Carsten Jessens egen forskning til at beskrive første del af min problemformulering 7. Denne vinkel har jeg valgt ud fra, at det er hans kritik af den pædagogiske praksis som var mit afsæt til opgaven, og da han samtidig er blandt de førende indenfor emnet, så virker det for mig naturligt at karakteriserer kulturen omkring de interaktive medier ud fra hans materiale. Dog, for ikke at hellige Carsten Jessens holdninger i debatten, vil jeg i de efterfølgende afsnit inddrage flere vinkler på emnet. Både teoretikere, som er en tand mere markante i deres holdninger end Carsten Jessen og de som forholder sig mere konservativt til de moderne medier 8. 5 Normalområdet i en SFH fra region Midt. 6 Interviewperioden strækker sig over 3 år: fra 2000 og frem til maj 2002 hvor rapporten blev udfærdiget (Medierådet, 2002). 7 Dog enkelte gange suppleret af Hans Henrik Knoop. Jeg har også kort inddraget Lars Denciks fire idealtypiske familieforhold, sammenholdt med forskning af Birgitte Tufte til at belyse den moderne families typiske holdning til medier og forbrug. Samt et kapitel om legens biologi fra Stuart Browns bog Leg. 8 Hvem disse teoretikere er, vil blive beskrevet mere præcist i det følgende afsnit. 5

8 ... alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden, hvorigennem visse handlinger og meninger får karakter af naturlighed, mens andre fx opfattes som socialt uacceptable (Den Store Danske, 2009). Nogle oplever elementer af naturlighed i de små episoder af daglig interaktion, hvor udfaldet af andre opfattes som socialt uacceptable, f.eks. i form af voldelig adfærd eller overforbrug. Denne beskrivelse af socialkonstruktivismen, beskriver ganske fint den debat jeg ønsker at skildre begge sider af i min besvarelse af problemformuleringens 2. del. Her placere jeg min empiri i midten af diskussion, for så at anskue materialet ud fra flest mulige positioner. Bl.a. vil jeg anvende Jon-Roar Bjørkvold 9, Flemming Mouritsen 10 og Gideon Zlotnik 11 blandt fortalerne for interaktive medier som pædagogisk redskab. Nok taler Jon-Roar Bjørkvold ikke specifikt om mediedisponering i sin teori om ubekvemmelighedens triumf, men i forhold til case 1 er hans teori relevant hvis barnets adfærd skal kunne forsvares. Da case 1 først og fremmest omhandler et barns behov, har jeg valgt at tage afsæt i netop definitionen af dette begreb, som bl.a. den amerikanske personlighedspsykolog Abraham Maslows er blevet anerkendt for i sit hovedværk Motivation and Personality, hvor han udfærdigede behovspyramiden. Samtidig rummer case 1 også en diskussion mellem to modstridende begreber fordybelse vs. fortabelse. Hertil har jeg valgt at holde Bjørkvold op imod forsker og professor Mihaly Csikszentmihalyi, som jeg anvender til at belyse materialismen kontra barnets bevidsthed (Csikszentmihalyi, 2005, s ). En teori der i særdeleshed kan anvendes til at skildre konsekvensen af et overforbrug. Flemming Mouritsen og Gideon Zlotnik taler heller ikke direkte om mediedisponering i deres teorier om henholdsvis legekultur og kønsforskelle, men i forhold til case 2, hvor der er tale om et sammenspil mellem legen foran spilkonsollen og legen efter spillet, så er disse to teorier også af relevans for rapporten. Hertil har jeg valgt at inddrage professor i Social Research L. Roweel Huesmann, hvis forskningsarbejde omtaler den reelle risiko, at mediedisponering af særlig skadelig karakter påvirker barnet / opfordre voldelig adfærd. I en rapport udarbejdet af lektor og ph.d. Birgitte Holm Sørensen og lektor Carsten Jessen bliver Huesmanns arbejde kort præsenteret og der henvises til to af han større værker: Psychological 9 Jon-Roar Bjørkvold er en norsk professor i musikvidenskab (Freidigblogg, 2012). 10 Flemming Mouritsen er lektor på Syddansk Universitet under Institut for pædagogisk forskning og udvikling (Børnekultur portalen, 2012). 11 Gideon Zlotnik er uddannet speciallæge i børnepsykiatri med mere en 30 års erfaring. Det er fra hans tid som praktiserende læge interessen for kønsforskelle er udsprunget, hvilket er blevet til flere litterære værker og en del foredrag (Zlotnik, 2004, s. 7-19). 6

9 processes promoting the relation between exposure to media violence and aggressive behavior by the viewer og The effects of Media violence on the development of antisocial behavior (Sørensen & Jessen, 2000, s. 15 og 77). Desværre har det ikke været muligt at fremskaffe disse litterære værker af Huesmann. Jeg har derfor måttet nøjes med det lille udpluk fra Birgitte Holm Sørensen og Carsten Jessens rapport, hvilket jeg forventer, er essensen af Huesmanns teori, samt et elektronisk dokument fra Har ikke helt kunnet undvære Huesmanns teori, en teori som til dels minder meget om Piagets assimilation og akkommodation, da dennes argumenter kan forsvare hvorfor der er tale om potentiel skadelig adfærd i case 2. Faktisk er det tilfældet med flere teorier fra Birgitte Holm Sørensen og Carsten Jessens rapport, at der er brugt materiale som har været svært at opspore, bl.a.: katharsis-teori og arousal theory (Ibid. s ). Disse teorier har ikke ligefrem været banebrydende men snare stærkt omdiskuterede, derfor har jeg heller ikke vægtet dem højere i min rapport end, at jeg kort præsenterer tankerne bag teorierne, i og med disse to teorier er ganske karakteristiske i deres grundidé. Som jeg var inde på i indledningen, så kræver brugen af interaktive medier et forældre-/voksenansvar. Det er uanset hvilke argumenter der er mest sandfærdige i denne debat om spilkonsollernes potentielle skadelighed. Carsten Jessen (Jessen, 2006, s og metroxpress, 2010) og Hans Henrik Knoop (Nyhuus, 2006, s ), påpeger begge, at der i nogle tilfælde i barnets leg spejles problematikker som ikke har rod i redskaberne fra legekulturen, men i stedet har rod i selve dannelseskulturen. Derfor, samt for at få samling på teorierne fra de forrige afsnit, vil jeg komme ind på, hvad dette voksenansvar går ud på og hvorfor det er så væsentligt for barnets tilgang til de interaktive medier. Indenfor pædagogik er det vigtigt at være bevidst om, at der oftest ikke kan sættes to streger under praksis og noteres et facit, da vores arbejde vedrøre mennesker og ingen mennesker kan behandles ens. Derfor kan det materiale som jeg anvender, i 3. del af min besvarelse på problemformuleringen, heller ikke kaldes how-to-do-it materiale Det er vejledende. Foruden litteraturen fra de foregående afsnit, drejer det sig om materiale fra PEGI 12 og materiale vedrørende mediepædagogik, bl.a.: et kapitel fra Lotte Nyboes bog Digital dannelse om digitale medier inden for institutionerne, samt et afsnit om mediepædagogik fra bogen Læring med levende billede. Dertil vil jeg komme med mine personlige bud på hvordan praksis kunne tage 12 Pan European Game Information er en hjemmeside der informere omkring alt vedrørende sikker brug af interaktive medier som PlayStation, Gameboy, Wii, computer mv. Sikker brug kunne f.eks. være hjælp til aflæsning af aldersmærkningen bag på spilpakken. 7

10 sig ud, hvis jeg skulle udføre praksis, på baggrund af min nyerhvervede teoretiske viden indenfor området: Børns adfærd og interaktive medier. Selvom jeg til slut i min rapport ønsker at belyse, hvordan pædagogen i praksis kan omgås den debatterede problemstilling, så kan det ikke udelukkes at der opstår tilfælde lignende dem jeg skildrede i mine cases. Dette leder mig tilbage til den videnskabsteoretiske grundtanke jeg præsenterede tidligere her i metodeafsnittet: at, alt menneskelig erkendelse er et resultat af vores fortid/historie og af den kultur vi dagligt indgår i. Gennem forandring af kulturen er vi i stand til at omfortolke vores erkendelse af det naturlige eller uacceptable, i den hensigt at skabe nye forbedrede forhold (Den Store Danske, 2009). Det kunne f.eks. være nye måder at håndtere kulturen omkring de interaktive medier på, eller generelt at skabe mere awareness omkring kulturens adfærdsmønstre, så den uacceptable adfærd blev tydeligere at spotte i opløbet. Ud fra samtlige af de foregående afsnit og vejledende litteratur i mediepædagogisk praksis, skulle det være muligt at sammensætte et pædagogisk ståsted, i forhold til debatten om skadepåvirkning og kompetenceudvikling, med henblik på at handle hensigtsmæssigt i barnets interesse, ud fra politiske krav og forventninger til praksis, der samtidig er baseret på et bredt favnende fundament af teori. 8

11 Hovedafsnit Den moderne barndom I september 1989, på en skole i et typisk dansk forstadskvarter (Jessen, 2001, s ), var Carsten Jessen involveret i et statsfinansieret projekt under titlen Skolen som lokalt kulturcentrum. Projektet var et forsøg på at åbne folkeskolen op for lokalsamfundet gennem en række værkstedsstrukturerede aktiviteter, drevet af lokale borgere med interesse og kompetencer indenfor et særligt område (Ibid., s ); Sammen med en anden af lokalsamfundets edb-amatører stod jeg for datastuen, som blev annonceret med ordene Er EDB noget for dig? Det var et relevant spørgsmål på det tidspunkt, hvor computere for de fleste stadig var synonym med en kompliceret og uigennemskuelig teknik, som mange nærmede sig med stor usikkerhed og en vis angst (Jessen, 2001, s. 29). Hver torsdag aften fra kl. 18:00 21:30 stod Carsten Jessen altså som amatørinstruktør i edb på en lokal skole, for at tilegne børn og voksne, ung som gammel, anvendelig computerviden. Der skete imidlertid et ryk blandt brugerne af datastuen - Børnene overtog datastuen, og dermed ændredes den egentlige aktivitet i rummet sig også. Fra at være møntet på tekstbehandling, regneark og matematiske træningsprogrammer, blev den nye værkstedsstruktur omvendt til spilcafé (Jessen, 2001, s. 38). Dette skulle senere føre til et af Carsten Jessens mange forskningsprojekter i Børn, leg og computerspil; Oprindeligt var datastuen tænkt som et tilbud for både børn og forældre, men efter en meget kort periode holdt de voksne sig væk... I perioden september 1989 til maj 1991 fungerede datastuen i realiteten kun som et tilbud for de 6-14-årige. De første par aftner deltog enkelte voksne. De forlod imidlertid stedet hurtigt igen, én af dem med en bemærkning om, at han ikke gad være sammen med så mange børn på én gang uden at få betaling for det. Visse aftner havde datastuen besøg af mellem tredive og fyrre drenge og enkelte piger. Nogle af dem opholdt sig kun i rummet kortere tid, mens andre var til stede fra start til slut... (Jessen, 2001, s ) Som begge ovenstående citater er inde på, så havde stort set alle i 1989, modsat i dag, lige stor/begrænset viden omkring computerens muligheder samtidig var tilgængeligheden til interaktive medier dengang ikke den samme som i dag, i og med relativt få hjem havde egen 9

12 computer (Ibid., s ). Dette billede ændredes frem til perioden , hvor Børne Index/Gallup lavede en opgørelse over medieforbruget blandt børn og unge i alderen 5-18 år (Medierådet, 2002). Opgørelsen illustrerede at 89 % af alle de deltagende børns husstande ejede en spilkonsol 13. Ligeledes viste opgørelsen, at børn relativt tidligt blev præsenteret for spilkonsoller som computeren 86,4 % i alderen 5-7 år benyttede dagligt computeren 14. Som sidst nævnte citat fra Carsten Jessens feltnoter også illustrerede, så var særligt drengene interesserede i computerens mange muligheder, hvilket det statistiske materiale fra Børne Index/Gallups opgørelse kan understøtte. I 2002 udgjorde drengene knap 70 % af den samlede forbrugergruppe. Modsat pigernes meget moderate interesse for de interaktive medier, så skildrede opgørelsen en kraftig stigning blandt drengene det ældre de blev og hvor pigerne typisk anvendte computeren i læringssammenhænge og spillede leg og lær spil, anså drengene mere computeren som en egentlig spilkonsol (Ibid., 2002). Forbruget blandt de mindreårige forbrugere har imidlertid ikke skabt sig selv. Så længe der er markedsefterspørgsel vil producenterne blive ved med at udvikle nye produkter som kan holde brugerne i deres forbrug. Men ud over, at de mindreårige forbrugere har en enorm interesse for de interaktive medier og i høj grad mestre interaktiviteten bedre end de fleste voksne 15, så er først og fremmest familiens holdninger til brug af computere og diverse med til at pirre barnets forbrug (Tufte, 2007, s ). Dertil kan andre voksne også være med til at påvirke barnet i en given retning. Ifølge Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, opstår børnekulturer ud fra en voksenstyret kultur; Kultur er faktisk primært skabt af de voksne, og børnene ja de er afhængige af, at de voksne har skabt den. Undervisning og kulturformidling er livsduelighedsskabelse hos børn; en kulturel transmission! Men lige så snart, ungerne begynder at producere ting og samspilsmønstre, ja så kan vi sådan set godt tale om børnekulturer (Nyhuus, 2006, s. 34) Børn er altså afhængige af at vi voksne skaber rammerne for deres udfoldelse, indenfor hvilke 13 Opgørelsen rekrutterede 2000 børn til det statistiske materiale. Gruppen af 5-7årige udgør 500 deltagere. Familier med flere end ét barn er noteret som flerebørns familie dog kun med et af børnene som repræsentant for undersøgelsen (Medierådet, 2002). Hertil skal det også lige nævnes at opgørelsen fra Børne Index/Gallup har fokus på både computeren og PlayStation. 14 Det kan dog ikke afvises, at nogle børn allerede tidligere endnu har været interaktive. I dag kan det også kun forventes at flere er blevet indehavere af en spilkonsol, hvis vi medregner besiddelse af de nyeste mobiltelefoner, ipad, gameboy, x-box, wii etc. etc. 15 Hvad der gør de interaktive medier så interessante og hvad børnene anvender mediet til, kommer jeg nærmere ind på længere nede i teksten. 10

13 børnene selv skaber kulturelle mønstre gennem eksperimenteren og leg (Ibid., s. 34). Disse rammer skabes som sådan ikke af medieproduktionen, i og med, de blot bidrager med et redskab, der enten er med til at fremme kultur eller som selve kulturen bygges op omkring. Rammerne skabes af de voksne i de arenaer barnet dagligt indgår i. Lars Denciks 16 har udviklet fire idealtypiske familielivsformer: Team-familien, den patriarkalske familie, svingdørsfamilien og familien som socialt akvarium (Dencik, 2008, s ), som siger noget om det moderne danske samfunds typiske familieforhold. Hertil har professor Birgitte Tufte, i et længere forskningsprojekt om børn, medier og marked, undersøgt familietypernes generelle holdninger til medieforbrug 17 (Tufte, 2007, s ), for at kaste lys over de kulturelle rammer det moderne barn opvokser i, og som er med til at præge barnet som forbruger. Dette kan også sige noget om de holdninger, barnet tilegner sig omkring brugen af interaktive medier da børn lærer sig adfærd ved at efterligne handlinger (Sørensen & Jessen, 2000, s. 15). Formegentlig kunne der gælde det samme for holdninger ytret nok gange til, at barnet tilegner sig den samme holdning!?! Et kendskab til den primære arena, som er den kultur børnene kommer fra, er essentiel for den pædagogiske praksis, da det også er den kultur barnet tager med sig videre ind i institutionen: Team-familien, kan karakteriseres som et familiefællesskab/kollektiv hvor der er frihed til individualitet og udforskning af sociale præferencer, uden at det bliver på bekostning af fællesskabet (Dencik, 2008, s. 195). Dencik vurderer team-familien som en moderne, stærk familie som både er demokratisk, diskuterende og kompromissøgende (Ibid., s. 195). Ligeledes beskriver Birgitte Tufte denne familietype som en familie hvor vi-følelsen er i højsædet (Tufte, 2007, s. 58). Derfor kan brug af medier i denne familie spille to roller: 1) så er fællesskabet af større betydning end tiden i et medieunivers, 2) så kan team-familien være en konkurrencepræget familie hvor aktiviteter foran spilkonsollen er med til at fremme fællesskabet. Den patriarkalske familie, karakteriserer Dencik som en hierarkisk familie, hvor traditionalisme og autoritet definere det gode familieliv (Dencik, 2008, s. 195). Det enkelte individ er derved underordnet familiefællesskabets krav, og modsat team- 16 Lars Dencik er en svensk professor i emner som barndom, ungdom og familieliv på Roskilde Universitet (RUC, 2012). 17 En viden hun har tilegnet sig gennem et længere forskningsprojekt ( ) i samarbejde med sin kollega fra Handelshøjskolen i København, Ole Christensen. 11

14 familien giver denne familietype ikke frihed til selvrealisering og individualitet (Ibid., s. 195). Birgitte Tufte påpeger at denne familietype kunne være blandt de få som tager afstand fra interaktive medier (Tufte, 2007, s. 58). Hvis en computer var at finde i dette hjem, ville brugen heraf være til diskussion/debat samtidig ville mediebrug ikke være omspændt af en masse faste regler men vurderet ud fra et spørgsmål om sund fornuft (Ibid., s. 58). Svingdørsfamilien, giver individet uanede mængder af frihed til selvrealisering, individualitet og til at dyrke sociale fællesskaber udenfor familien (Dencik, 2008, s ). Dencik karakteriserer denne familetype som en moderne men svag familie, i og med familiens medlemmer ikke tillægger familefællesskabet megen værdi, hvorimod den enkeltes individuelle behov får frit spil. Samlivet i denne familietype er som at bo i en svingdør, hvor alle har travlt i hver deres retning og hvor fælles aktiviteter kan være omspændt af forhandlinger (Ibid., s ). Hertil viser Birgitte Tuftes forskningsprojekt at, med denne familietypes begrænsede omgang med hinanden er der meget få spilleregler i familien (Tufte, 2007, s. 58). Børnene kan altså frit anvende medier som de lyster, og det vil oftest også være uden opsyn. Familien som socialt akvarium, er karakteriseret ud fra, at familien bruger relativt meget tid sammen uden egentlig at være sammen som fisk i et akvarium (Dencik, 2008, s ). Dencik pointerer, at grunden til, at familiemedlemmerne i denne familietype ikke anvender deres tid sammen til fælles aktiviteter, ikke skyldes optagethed af egne projekter, men en småromantiseret tanke om at tingene nok skal komme til den som er tålmodig nok (Ibid., s ). Denne familietypes hverdag vil være omspændt af en masse rutiner som får dagen til at fungere ikke med så meget variation, men med praktiske opgaver (Ibid., s ). Birgitte Tufte understreger at dette livsforhold spejler sig i alle familiens gøremål. Familien er omsorgsfuld og beskyttende når det kommer til brug af medier, hvor der ofte er en masse regler forbundet for at skærme barnet mod unødig mediedisponering, men mediet kan også blive en livline for at mor og far så de kan få hverdagen til at fungere (Tufte, 2007, s. 58). For barnet som forbruger, understreger Birgitte Tufte dog, at selvom kulturen i familien og af andre betydningsfulde voksne generelt er med til at præge barnets tilgang til de interaktive 12

15 medier, så udvikler børn løbende egne holdninger til deres forbrug; De fleste mindre børn retter sig efter familiens holdninger og regler, om end der er undtagelser... For børnene fungerer mediebrugen ofte som en parallelkultur... Der kan dog også være tale om en form for modkultur, hvor børnene tager fuldstændig afstand fra forældrenes mediekultur (Tufte, 2007, s. 59). Indenfor rammerne som familien opsætter omkring de interaktive medier, vil børnene altså først og fremmest opbygge en parallelkultur som spejler familiens holdninger, på godt og ondt. Dette kan ifølge Hans Henrik Knoop godt betegnes som en opstået børnekultur, selvom der i princippet ikke er tale om en kultur baseret på nyt, så tilknytter barnet nogle adfærdsmønstre til de holdninger som bliver indkodet hjemmefra disse adfærdsmønstre er barnets egne og en parallel til familiekulturen (Nyhuus, 2006, s. 34). Men derfra, til at børnene etablere en modkultur som bryder med familiens holdninger, kunne forventes at skyldes for mange restriktioner eller fuldkommen afstandstagen fra forældrenes side. Carsten Jessen påpeger, i sit forskningsprojekt baseret på sit arbejde som amatørinstruktør på den lokale skole, at forældres mange intentioner om at skærme barnet eller danne barnet til at tænke fornuftigt, kan give bagslag trods gode intentioner; Vi har alle været børn engang, men netop det forhold gør det nemt for os at mistolke børns aktiviteter. Som voksen har vi i udpræget grad tendens til at sammenligne det aktuelle barndomsliv med vores eget, hvilket i de fleste tilfælde ikke falder ud til den moderne barndoms fordel (Jessen, 2001, s. 31). Eksempelvis kunne interaktive medier sammenlignes med andre formidlingsformer som film og bøger. Forskellen er dog den, at hvor der i film og bøger foregår et lineært fortælleforløb som brugeren ingen indflydelse har på, så er de interaktive medier karakteriseret ved at brugeren selv er medskaber af fortællingen. Det betyder, at fortællingen i de interaktive medier er foranderlig alt efter de valg som brugeren træffer undervejs i spillet. Børn i dag vokser op med både bøger og medier som læringsredskab, hvorimod den voksnes læring fra barnsben primært har været baseret på den boglige formidlingsform derfor er det oftest også denne form for formidling vi tyr til, når et stof skal videreformidles (Jessen, 2006, s. 23). Formidling gennem medier kræver nemlig, at den voksne tør overlade kontrollen til barnet og samtidig stoler på, at aktiviteten foran mediet beriger barnet med nødvendig læring (Ibid., s. 23). 13

16 En god fortælling Der er flere grunde til at de interaktive medier fanger børns opmærksomhed. Eksempelvis kan der være tale om, at barn og medie er i en indbyrdes magtposition. På den ene side tilbyder det interaktive medie barnet at være fortællingens udøvende magt (Jessen, 2006, s ); Når børn bruger disse medier, ønsker de at være aktive. De forventer som minimum at kunne styre og bestemme selv over begivenhederne på skærmen. Programmer, der ikke lever op til de forventninger, vil sjældent befinde sig på computerskærmen i ret mange minutter, før børnene klikker sig videre til noget andet (Jessen, 2006, s. 20) På den anden side, så har mediet en særlig tiltrækningsevne som bidrager til barnets flow (Nyhuus, 2006, s ) 18. Hans Henrik Knoop fortæller i en artikel, Den Lykkelige Læring fra 2006, om tre slags lykke som fundament for optimalt læringspotentiale og kreativitet: det rare liv, det engagerede liv og det meningsfulde liv udgør de tre lykke typer (Ibid., s ). Det mest optimale for den enkelte, ville være at opleve alle tre typer af lykke i læringssituatio - nen: Det rare liv bidrager f.eks. til følelsen af tryghed i situationen. I princippet lærer man ikke af tryghed, men uden oplevelsen af at være tryg, kan det være svært at overgive sig fuldstændigt til læringssituationen (Nyhuus, 2006, s. 35). Dertil kommer det engagerede liv en fuldkommen fordybelse i læringssituationen, hvad så end læringen måtte være (Nyhuus, 2006, s ). Det er nøjagtigt følelsen af fuldkommen engagement, mediet kan vække hos brugeren/barnet. Sidst men ikke mindst er der det meningsfulde liv. Fornemmelsen af at være en del af en større sammenhæng: et projekt eller andre meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber. Her er det også væsentligt at nævne, at det meningsfulde i sig selv ikke er lærerigt, men ligesom tryghed er det med til at sætte rammerne for optimal læring (Nyhuus, 2006, s. 36). Flow-følelsen kan beskrives som et tog der kører på skinner, alt virker legende, og det længer toget kan køre på disse skinner, det mere dragende er legen. Under denne opslugthed bliver vi 18 Det interaktive medie har en magt over barnet om man vil. 14

17 mere modtagelige for læring, selvom det meste af læringen i situationen kan forekommer ubevidst (Nyhuus, 2006, s ). At børnene er medproducerende, styrende, handlende og vælgende, når de spiller computerspil, har betydning både for deres fascination af computerspillene og for spillenes eventuelle påvirkning. Således er indlevelsen i computerspillets fiktive univers af en anden karakter end indlevelsen i filmen eller bogen. Hvor fordybelsen i film og bøger ofte handler om at lade sig rive med eller drømme sig væk, kræver computerspillet, at man er aktivt handlende (Sørensen & Jessen, 2000, s. 27) Dette leder mig videre til en anden af de grunde, hvormed børnene fascineres af de interaktive medier. Selvom der er forskel på måden hvorpå vi fordybes i skønlitterære, interaktive og andre mediefortællinger, så kan alle tre fortælletyper bidrage til flow-tilstanden. Derfor er det heller ikke utænkeligt at børn benytter mediet som inspirationskilde til den fysiske leg (Sørensen & Jessen, 2000, s. 21). I og med medier oftest bygger på en god fortælling, så henter barnet inspiration fra mediet, lige så vel som der hentes inspiration fra skønlitteraturen, til at skabe nye rollelege, med begivenheder, adfærdsmønstre, karakterer etc. Forskellen på at anvende interaktive medier, eller andre visuelle medier for den sags skyld, er at disse fortælletyper modsat skønlitteraturen i større udstrækning illustrere fortællingen (Ibid., s. 21). For den voksne som ser legen udefra, kan det virke som voldelig leg/fjendskab mellem venner. Igen skyldes denne vurdering, at vi voksne alt for ofte betragter børns leg ud fra et voksenperspektiv og tillægger legen betydninger som ligger børnene fjernt (Ibid., s. 21). Ligesom spil er karakteriseret ud fra nogle fastlagte regelsæt som spilleren må handle efter, så er leg mellem legekammerater også forbundet med et sæt uskrevne regler, som skal følges hvis legen skal kunne fungere (Sørensen & Jessen, 2000, s. 30). Fortællingen om en legesyg slædehund og en sulten isbjørn et umage par, dog to rigtig gode legekammerater (Brown, 2012, s ); Hudson var åbenbart en meget dum hund. Det var i hvert fald, hvad slædehundefører Brian La Doone tænkte, da han så en 500 kilo stor isbjørn drøne af sted hen over snemarken med retning direkte mod slædehundene, der lå bundet et stykke fra hans lejr. Den november var isbjørnene i det nordlige Canada meget sultne. Havet var ikke frosset endnu, så isbjørnene kunne ikke komme i nærheden af sælerne, som de fangede fra isen. La Doone havde tilbragt 15

18 det meste af sit liv i isbjørnenes territorium, og efter denne bjørns udseende at dømme vidste han, at den ikke havde spist i flere måneder. Bjørnen kunne med et enkelt bid i kraniet eller et slag med de store poter nemt flå en af hundene op. Men Hudson havde andre ting i tankerne. Hudson var en seksårig eskimohund, et af de mere højlydte medlemmer af hundeflokken. Men Hudson hverken gøede eller flygtede, mens isbjørnen kom nærmere og nærmere. Han logrede i stedet med halen og bukkede, et klassisk tegn på, at han gerne ville lege. Til La Doones store overraskelse tog isbjørnen imod Hudsons invitation. Bjørnen og slædehunden indledte en kåd leg i sneen, de åbnede begge munden, men blottede ikke tænderne. De så på hinanden med 'blide øjne' og havde ikke rejste børster, alt sammen tegn på, at de ikke betragtede den anden som en trussel. Legesignalerne var faktisk tydelige, allerede inden de mødtes. Isbjørnen nærmede sig Hudson på en fjedrende måde. Hans bevægelser var mere bølgende end aggressivt fremadrettede. Når rovdyr jager, stirrer de fast på byttet og løber direkte hen imod det. Bjørnen og hunden udvekslede legesignaler gennem disse bølgende bevægelser, mens bjørnen nærmede sig. De brødes og rullede så energisk rundt, at bjørnen på et tidspunkt måtte lægge sig ned med bugen i vejret: I dyrenes verden er det et universelt tegn på, at det er på tide at holde en pause. På et andet tidspunkt i løbet af deres vilde leg stoppede bjørnen op for at give Hudson et kærligt kram. Efter et kvarters leg gik bjørnen sin vej. Den var stadig sulten, men tilsyneladende mæt efter denne hårdt tiltrængte dosis sjov. La Doone kunne ikke tro sine egne øjne. Og han blev endnu mere overrasket, da den samme bjørn kom tilbage næste dag på cirka samme tidspunkt for igen at tumle lystigt med Hudson. På tredjedagen havde La Doones kolleger fået nys om disse mellemartslige brydekampe, og hans lejer var fuld af besøgende, der var ivrige efter at få et glimt af de to nye venner. I en uge mødtes isbjørnen og Hudson hver aften for at lege. Til sidst blev isen på bugten tyk nok til, at den udsultede, men underholdte isbjørn kunne vende tilbage til sine jagtmarker for at jage sæler. Hvis Hudson og isbjørnen ikke havde formået at aflæse hinandens signaler, så havde der højest sandsynligt ikke været tale om en venskabelig brydekamp. Legens uskrevne regler handler altså om, både at kunne udtrykke klare signaler om legens karakter og at kunne aflæse andres nonverbale kommunikation, således at legen for alle parter er en god oplevelse. 16

19 Den sidste grund til at børn anvender de interaktive medier i stor stil, skyldes bl.a. at mediet både i forhold til at komme i flow, fordi der er harmoni mellem spillets krav og egne færdigheder, og i forhold til selv inspirationen fra mediet der overføres til den fysiske leg, så tillægges mediet en særlig symbolværdi; Det er indlysende, at en række af børns aktiviteter omkring en computer (eller enhver anden ting for den sags skyld) handler om andet end det, maskinen umiddelbart er defineret som fra et voksenperspektiv (Jessen, 2001, s. 39). Denne symbolværdi omhandler et socialt aspekt af stor betydning for barnet (Sørensen og Jessen, 2000, s. 32, Jessen, 2001, s. 31 og Tufte, 2007, s. 79). Hvad enten der er tale om en magtposition eller mediet som inspirationskilde, så placeres barnet i en social arena, hvor barnets kompetencer er med til at definere den sociale status (Sørensen og Jessen, 2000, s. 32 og Jessen, 2001, s ). Et barn som ofte går til mediet for derved at havne i en flow-tilstand, kommer til at mestre spillet barnet kommer dermed i en position hvor der kan uddeles tips og tricks til de andre spillere (Ibid., s ). Ligeledes påvirker flow-tilstanden vores evne til at skabe og tænke kreativit (Nyhuus, 2006, s. 35). Mediet som inspirationskilde er derfor også med til at styrke barnet i den fysiske leg og den sociale status blandt legekammerater, i det barnet positioneres som bidrager til fællesskabet gennem fantasien (Sørensen og Jessen, 2000, s. 32, Jessen, 2001, s og Nyhuus, 2006, s. 35). Så hellere tisse i bukserne 7 ud af 10 børn i alderen 5-7 år spiller almindeligvis på computer svarende til 37,5 minutter, hvor 4 ud af 10 spiller PlayStation omkring 43 minutter dagligt. I weekenderne øges forbruget til hhv. 51 minutters computer og 59,5 minutters PlayStation. Dette er et ganske harmløst forbrug. Men hvad undersøgelsen ikke illustrerer, er barnets samlede forbrug, når forbruget i de sekundære arenaer medregnes forbruget indenfor hjemmets fire væge (Medierådet, 2002). Illustration 2: Fordybelse eller fortabelse?! (Holm, 2012). 17

20 CASE 1 (Holm, 2009): C1 er en dreng på 7 år der går i 1. klasse. Hans forældre er skilt, så han bor på skift hos mor med hendes nye kæreste og hos far. Efter skole går C1 i SFH, hvor han gerne spiller computer og PlayStation eller ser på mens de andre børn spiller. Når han bliver hentet af mor eller far, er det tit for at påbegynde et nyt spil når han kommer hjem. For mor er det tilladt at spille en lille time inden spisetid, mens det hjemme hos far ofte bliver til en fælles aktivitet at spille FIFA før aftensmad og inden sengetid. Det betyder dog også, at C1 af og til kommer lidt senere i seng end planlagt. I institutionen har pædagogerne lagt mærke til at C1 kan være meget dvask, særligt når han har været hjemme hos far: han er mørk under øjnene, slæber sig af sted som om fødderne er for tunge og kroppen for tung til at gå oprejst. Der ud over, oplever pædagogerne at der er meget lidt variation i de aktiviteter som C1 indgår i ofte laver han ikke andet end, at hænge ud i spilrummet og bruger meget lidt tid på at være socialt aktiv sammen med de andre børn. Når C1 står og ser de andre børn spille på enten computer eller PlayStation, så står han gerne lidt forsagt bagved alle de andre og kommer med gode råd eller morer sig over det han ser, mens de andre børn højlydt kan diskutere spillets gang. Det er hændt flere gange at C1 har tisset i bukserne mens han har været underholdt i spilrummet. Selv når pædagogen tager fat i C1 for at minde ham om, at han skal huske at gå på toilettet, er han endt med at tisse i bukserne inde foran spilkonsollerne pædagogen har endda ført ham ud til toilettet, når han har stået og på det nærmeste slået knuder på sig selv af ren tissetrang, hvor han alligevel er gået tilbage til spillerummet og har tisset i bukserne. Pædagogerne i SFH'en har forsøgt at opsætte diverse regler for hvordan computer- og Play- Stationspil skal foregå i institutionen regler som har været fælles for alle: max 3 computertider om ugen, forbudt at se på mens andre spiller, man må ikke både spille computer og PlayStation på samme dag... C1 har svært ved at omgås disse regler. Det skyldes måske at han har meget svært ved at forestille sig, at andre aktiviteter kan være lige så underholdene, som det at spille computer og PlayStation. Hvor de andre børn for en stund var i protest mod 18

21 de nye regler, men hurtigt søger nye aktiviteter, så går der længe inden C1 finder på noget at lave hvis han da ikke snyder sig tilbage til spillerummet. Efter at pædagogerne konsekvent har ført ham ud af spillerummet hver gang de finder ham derinde, opstår der færre og færre episoder af snyderi fra C1. I stedet står han nu ude i fællesrummet og iagttager hvordan de andre børn leger?! Pædagogerne forventede at C1 inden længe ville begynde at søge ind i legene. Men da han altid placerer sig på samme sted, går det op for pædagogerne, at han fra sin position i fællesrummet, kan ane skærmen til PlayStation inde i spillerummet, hvorpå der blev spillet LEGO - Adventure Games. Knuden uden ende! I denne case er der flere elementer som kunne tale for at mediet har haft/stadig har en skadelig effekt på drengen. Ikke i form af en voldsom eller særlig voldelig adfærd, men i form af behov; I en svæver betydning betegner behov en periodisk uligevægtstilstand i legemet, forårsaget af enten et underskud af noget, fx næring, eller et overskud af noget, fx hormoner. Uligevægten aktiverer nervesystemet og afstedkommer derved en målrettet adfærd med henblik på at genoprette ligevægten og tilvejebringe tilfredsstillelse af behovet. Behov kan være medfødte, fx sult, tørst og seksualitet... eller tillærte som fx tobakshunger. I en bredere betydning betegner behov handletilbøjeligheder rettet mod at opnå fx tryghed, omsorg eller agtelse (Den Store Danske, 2009). Denne definition af begrebet behov, beskriver også den adfærd som udvises i case Det som karakteriserer de medfødte behov er, primære behov som kroppen er afhængig af, for at kunne fungere så vi kan overleve fra dag til dag (Brown, 2012, s. 49). Observationerne af C1 fortæller, at han ofte har tendens til at ignorere sit behov for at gå på toilettet, til fordel for at kunne spille computer og PlayStation, eller for bare at se på. I sin teori om ubekvemmelighedens triumf fortæller Jon-Roar Bjørkvold om barnets fordybelse i leg som en overlevelsesstrategi; Læringshungeren er umættelig, læringsevnen er virtuos, fordi selve processen er så livsvigtig... nøgler skal åbne vej ind i børnekulturens fællesskab, et musisk livsmiljø af 19 Den pædagogiske relevans for opfyldelse af menneskets basale behov, for at dække flere af menneskets andre behov (behovet for tryghed og omsorg, sociale behov, agtelse eller anerkendelse, selvrealisering m.m.), er særlig kendt fra Abraham Maslows teori om Motivation and Personality, hvorfra vi kender behovspyramiden (Den Store Danske, 2012). 19

22 venskab og klammeri, varme og kulde, leg og rivalisering. Intet barn kan stå uden for børnekulturen uden at blive dybt såret... her drejer det sig faktisk om kampen for at overleve gennem det at deltage (Bjørkvold, 1992, s ). At tisse i bukserne kan således beskrives som C1's offer, måske for at blive en del af det sociale fællesskab. Men på baggrund af case 1's skildring, af en forsagt dreng der placerer sig bagved drengeflokken når der kigges på i spillerummet, så er det ikke usandsynligt, at C1 tilhører hierarkiets gruppe af børn med laveste sociale status (Larsen, 2009, s ). C1's egen positionering i det sociale fællesskab og grundet hans noget asociale adfærd 20, så betragtes han højest sandsynligt ikke som kandidat for en legeinvitation blandt de andre børn (Ibid., s ). Case 1 skildrer en dreng som er i overskud af et tillært behov for at spille interaktive spil. Det - te er skildret ud fra C1 enorme behov for at være omkring de interaktive medier. Her kan vi tale om, at mediets magtposition har overtaget C1's egne intentioner om at være den som bestemmer. I princippet er det stadig C1 som er fortællingens udøvende magt, men han har samtidig tillært sig en medierhunger, der begrænser hans læringspotentiale, samt personlige og sociale udvikling (Csikszentmihalyi, 2005, s ). Mihaly Csikszentmihalyi har udfærdiget en teori om livet som bygger på tre aksiomer 21 (Ibid., s ): Først og fremmest bygger livet på en række oplevelser, af en særlig tænksom, følelsesmæssig, sanselig etc. karakter. Dertil kommer den opmærksomhed som oplevelserne kræver for at blive opfanget i vores bevidsthed. Der er her tale om psykiske energier som først oplever, dernæst bearbejder de indtryk som vi har opfanget, for til sidst at lagre dem i hukommelsen. Det tredje og sidste aksiom beskriver kvaliteten af vores liv, og om det er et indholdsrigt liv vi lever, ud fra de oplevelser og indtryk som har fået vores opmærksomhed; Ud fra disse aksiomer kan vi definere materialisme som en tilbøjelighed til at allokere overdrevet meget opmærksomhed mod mål, der drejer sig om materielle genstande... overdrevet vil her sige i forhold til den samlede mængde opmærksomhed, den enkelte råder over. Vi er alle nødt til at rette en vis opmærksomhed mod materielle mål, hvis vi skal overleve, men hvis vi overskrider en bestemt grænse, vil en- 20 Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor vidt der er tale om en egentlig asocial adfærd når C1 placere sig bagved fællesskabet, eller om det reelt er C1's forsøg på at blive inkluderet i de andre børns fællesskab ud fra observationerne er det også svært at vurdere, om C1 faktisk føler sig ekskluderet eller inkluderet?! 21 Ifølge Den Store Danske betyder aksiom; en grundsætning, der uden bevis antages at være sand. Derved tjener aksiomer som udgangspunkt for bevis af andre sætninger (Den Store Danske, 2011). 20

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014 Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere