Kære studenter, kære forældre og kære alle jer, der er mødt frem i stort tal til årets dimission.

Transkript

1 Dimission 2014 Kære studenter, kære forældre og kære alle jer, der er mødt frem i stort tal til årets dimission. Jeg vil indlede min tale med at karakterisere årets studenter. De er søde, sympatiske og modige (3.s/Østrig), lidt frække (3.i/London) og meget kække (3.x /Playitas). Samtidig er I en årgang, der allerede med SRP-resultaterne i februar brød igennem karaktermuren og løftede niveauet fra 6,4 til 7. Sådan. Og nu hvor jeg har rosebukserne på kan jeg godt i disse vmfodboldstatistiktider, hvor der sættes tal på alt, fremhæve 3.x meget flotte gennemsnit i skriftlig matematik på 7,6, 3.s udmærkede snit i skriftlig dansk og og i ernes slutspurt i historie med 7,7. Jeg ved, at sådan en eksamensperiode både rummer op- og nedture og helt symbolsk var den mundtlige eksamen i religion et forløb med både mirakler og syndefald. Sådan er eksamen, til tider helt urimelig, andre gange helt retfærdig. I er en årgang med rigtig mange meget forskellige personer og I rummer en stor portion empati og forståelse for hinanden. Da vi skulle lave en BGredaktionsgruppe og diskuterede kriterier for, hvad man kunne skrive om hinanden etc. var det jer, der understregede, at det skulle være hensynsfuldt, det der blev lagt i Instagram og på Facebook. Ingen Se og Hørmetoder her! Lidt mere redaktionel indgriben havde nok været på sin plads i relation til årets Blå Bog her må man høre meget, men heldigvis uden billeder. I er også vores første årgang, som har lært programmering i det nye fag informationsteknologi og nogle af jer blev så gode til det, at I vandt en konkurrence om innovation med it. Super flot og et skridt i den rigtige retning, hvad angår digitalisering i undervisningen. Vi antager, at computerens potentiale er grænseløst og at vi har uanede muligheder med den digitale teknologi. Computeren er hjernens forlængede arm så at sige. Alligevel er nogle bekymrede. Lærer de unge nu nok. Spilder de tiden bag skærmen. En undersøgelse for nylig af småbørns leg med tablets viste, at computerspil af de små opleves som leg på linje med lego, gemme og klæde ud. De veksler uproblematisk imellem dem. De finder ord med dr. Skæg og en lang række andre læringsbaserede spil. Interessant er det også, at undersøgelsen kan konstatere, at spil, der er meget styrende i opbygningen, ikke er så tiltrækkende for (danske) børn som spil med valgmuligheder og allerhelst spil, hvor man helt selv skal konstruere sin verden og sine figurer. Computere og computerspil gør ikke folk dumme. De unge mennesker, vi underviser i gymnasierne i dag er opvokset med computeren i en verden, hvor alt er online. Hvor den fysiske og den digitale verden smelter sammen. Det giver for dem ikke mening at lukke ned for den ene. Når vi derfor som undervisere beder dem fordybe sig og koncentrere sig om en ting af gangen, skaber vi en kunstig situation, meget forskellig fra deres hverdag og sandsynligvis også meget forskellig fra det arbejdsliv, de bliver en del af efter endt uddannelse. Evnen til at arbejde netværksorienteret og udnytte alle de ressourcer, der er at

2 trække på i den digitale verden vil være af stor betydning for deres værdiskabende kompetencer og sandsynligvis vigtigere end at kunne koncentrere sig om en ting af gangen. Jeg mener, en studentereksamen skal bibringe kompetencer, som har den størst mulige grad af almendannelse og fremtidssikring. Det er derfor en væsentlig opgave hele tiden at overveje, hvad det er for udfordringer, studenterne kommer til at stå overfor. Skal det overhovedet give mening, at gymnasierne skal fremme innovation, må gymnasierne vide noget om både forskning og erhvervsliv. At nedtone it i undervisningen giver derfor slet ikke mening. Heller ikke ud fra et dannelsesperspektiv, digital dannelse er en væsentlig del af almen dannelsen. At skabe med it er fremtidens vækstfaktor. Og det kan godt være vi er nødt til at tænke softwareprogrammering mere ind i gymnasiets fagrække. Jeres koncentration i arbejdet med spiludvikling viser, at det at skabe med computeren også er sjovt. Jeres 3 gymnasieår har ud over høj faglighed også være fyldt med sjove oplevelser. Der skal være plads til det hele, men der skal også prioriteres. I husker sikkert daværende uddannelsesminister Morten Østergaards forslag om en fremdriftsreform på universiteterne, der blev pillet af bordet igen. Kigger jeg i tallene fra vores nyligt foretagne UMV om vores elevers tidsforbrug, tegner der sig et billede af unge mennesker, der så absolut er i fremdrift og som prioriterer. Skole og lektier vægter og fylder mest, men lægger man dertil idrætsaktiviteter, erhvervsarbejde og frivillige opgaver som træner etc. er vore gymnasieelever kendetegnet ved en meget travl hverdag fyldt med aktiviteter til gavn for både den enkelte og samfundet. Derfor er det så bekræftende for mig, at I sætter pris på BG (vi scorede næsten 9 i undersøgelsen), I sætter pris på jeres uddannelse. I er fremragende repræsentanter for jeres gymnasium og stx-uddannelsen. Med stor fornøjelse lyttede jeg til de 4 unge 3.g ere (Alexander, Lasse, Nadia og Trine), der helt uimponeret fortalte undervisningsministeren, som var på besøg i april, hvorfor BG var noget helt særligt med nærhed, plads til sporten og total integration af it i undervisningen. Det var en rigtig fin dialog, der klart illustrerede, at i hvert fald BG er et gymnasium med sin helt egen atmosfære. Og det er en meget vigtig pointe ifl. Thomas Ziehe (tysk sociolog og specialist i unges identitetsudvikling), at skolen bliver mere end pligten til at gå derhen hver dag. Jeg kunne hertil føje: mere end retten til at få undervisning hver dag. Skolen skal kendetegnes ved egne regler, ritualer og atmosfære. Den må demonstrere, at den har andre mål og normer, end hvad der gælder i privatlivet og hjemme hos eleverne. Stavning er ikke noget meget personligt, stavning er et regelsæt, som man kan lære at mestre mere eller mindre perfekt. Jeg mener, det er skolens opgave at insistere på perfektionen som en del af dygtiggørelsen. Og har man det ikke i hovedet, må man bruge computerens stavekontrol, men med omtanke. Det berører så et andet væsentligt element i det danske uddannelsessystem, nemlig den kritiske stillingtagen. Med gymnasiereformen i 2005 indførtes AT. AT har til formål at prøve at forstå andre fagområder end det, man måske lige er bedst til. Det handler om at lære at være kritisk

3 overfor de kilder man møder. Det er vigtigere nu end nogensinde, hvor det meste information søges på nettet. Nok også vigtigere end at kunne sine tabeller i hovedet. Derfor giver det heller ikke mening at sige, at studenterne i dag ikke kan nok. De kan måske ikke det samme som tidligere, hvor man koncentrerede sig om en ting af gangen, men de kan til gengæld noget yderligere. Og de skal kunne det, der kræves. At besvare spørgsmålet: hvad en student skal kunne, afhænger jo af, hvad man vurderer, fremtiden vil behøve og hvad man synes er vigtigt nu. Globalisering, klimaudfordringer, teknologiske løsninger, sundhed er utvivlsomt aktuelle spørgsmål de næste mange år, så vi har brug for unge, der kan tænke bæredygtighed, tekniske løsninger, kombinere naturvidenskabelig med samfundsvidenskabelige discipliner og navigere globalt. AT er ikke så dårlig en disciplin. Tidligere direktør i Dansk Industri Lars Goldsmidt er ikke i tvivl om, hvad skolen skal: Det vi lærer skal have værdi for andre. For mig at se er det begrundelsen for, at der overhovedet bliver undervist: at vi er i stand til at bruge det til noget. Kombinerer vi alle disse krav får vi en forventning til skolen om, at den skal kunne have og skabe sin egen identitet, lære eleverne at mestre færdigheder med nytteværdi for andre og udvikle en evne til kritisk stillingtagen hos hver enkelt. Jeg vender lige tilbage til UMV en. For som den fastslog, er vore unge mennesker meget beskæftigede i dagligdagen. Med skolen, sporten, erhvervsarbejde, etc. Oveni de mange gøremål kan vi konstatere, at de unge menneskers hverdag er blevet mere eksponeret. De er vildt synlige og tilgængelige for hinanden på de sociale medier. Det moderne ord herfor er: itideværelse (opfundet af Søren Schultz Hansen, forfatter til bogen Årgang 2012). Den nye kodeks er, at man er på Det betyder, at kommunikation bliver sindssygt vigtigt både i skrift og billeder. Og det indebærer, at mobilen altid er i vibrerende nærhed. Forestil jer at sidde til et møde og blive prikket på skulderen. Hvordan vil I reagere? Hvad er høfligst i situationen? Pointen er, at den vibrerende mobiltelefon i lommen svarer til at blive prikket på skulderen. Hvad gør eleven? Det ene hensyn er til dem man lige sidder fysisk sammen med, det andet er til alle vennerne på facebook og sms ude omkring i den digitale verden, som man samtidig er i dialog med itideværelse er en krævende adfærd. Men hænger de to verdener sammen giver det god mening. Det udfordrer naturligvis relationen mellem elev og lærer. Og derfor giver det mening at lærerautoriteten dikterer: nu trækker vi stikket, slår skærmen ned, slukker mobilen og lader os ikke forstyrre, mens vi repeterer fysikformler, matematiktabeller og staveregler. Eleverne har også brug for grænser. Og så tager vi humoren til hjælp. Det siger jeg helt bogstaveligt. Vi skal også kunne grine af udfordringerne sammen, og ikke grave generationsgrøfter, for humorens filter stiller ofte tingene i et klarere og mere løsbart lys. En af de gode historier i den forbindelse er den unge 1.g ers jagt på det virtuelle rum, som han simpelthen ikke kunne finde på skolen. Det grinte vi meget af og det var i øvrigt Pierre-Emile,

4 som ville være blevet student sammen med jer nu, men som i stedet valgte at tage til Bayern M. Den traditionsrige julefrokost for 3.g erne blev denne gang fulgt af julefodboldturneringen allerede dagen efter og på forbilledlig vis gav I plads for 1. og 2.g erne og gav endog storsindet afkald på sejren. Sidste skoledag forløb også eksemplarisk med sjov, hygge og alkoholiske drikke med måde efter skoletid. Solen skinnede på jer, mens I spillede. og I overholdt vores aftaler. Vi har heller ikke haft problemer med snyd til eksamen, som mange andre gymnasier har måttet slås med, ikke mindst i takt med at netadgangen til eksamen er liberaliseret. Man kan stole på jer, I er vant til at arbejde digitalt. Og så kan man alligevel ind imellem undre sig over, hvad I ikke kan. F.eks. kan det være fuldstændigt uoverskueligt at komme i skole på en regnvejrsdag, når begge biler er taget det gik ellers helt fint med cyklen eller bussen tidligere, men det var før kørekortet. Jeg ved det, for jeg læser jeres fraværsårsager i lectio. 2.g er kørekortets tid og i 3.g følger så kampen om bilen! Udstyret med kørekort og studentereksamensbevis bliver I lige om lidt sendt ud i den store verden, både den udenlandske og den fagre nye. Mange af jer vil rejse til fjerne egne og opleve spændende eventyr et års tid og derefter vende tilbage til adskillige års studier. I vil være klædt godt på til begge dele. En af pointerne ved vores satsning på digitale kompetencer er, at I vil være mere trænede it-brugere end jeres forældre og i hvert fald bedsteforældre, men jeres små søskende ånder jer allerede i nakken. Og det er en erkendelsesmæssig udfordring for de ældre generationer. Det var tidligere sådan, at de gamle vidste bedst og gav deres viden og kunnen videre til de unge. Nu støtter vi vores hukommelse med hurtige opslag i google, wikipedia mm. Jeg tror, det er vigtigt, at vi samtidig med computational thinking holder fast i, at erfaring ikke kun er teknologisk, men handler om værdier, historie, sammenhæng, sprog og viden om, hvad der definerer os som mennesker. Det er helt centralt i dannelsen af os som borgere, og jer elever som studenter er et jubilæumsår, hvor vi ser tilbage på afgivelsen af Norge, tabet af Sønderjylland, 1. Verdenskrigs udbrud og 70 året for D-dagen. Betydningsfulde hændelser, som det er vigtigt at kende og forstå omfanget af. Den fælles historie rummer en enorm sammenhængskraft for et samfund, både den store og den lille historie. For Brøndbys fans er klubbens 50 års jubilæum værd at fejre, som ramme om deres fodboldfællesskab. Omverdensforståelse hentes ikke gennem Facebook alene. Og at nogle af jer skal have en gps med på den store verdensrejse, vidner uddrag fra Årets Blå bog om: Det skæve tårn på Ibiza! Gud er Asien ikke et land i Mellemøsten og Neeej til London, jeg har aldrig været i USA, afslører en temmelig uklar geografisk forståelse af verden udenfor Danmark eller også er det bare to eksempler på tanketorsk. Jeg skal ikke nævne navne her, men kan afsløre, at det drejer sig om tre af årets studiner! Geografisk viden er ikke blandt de fagområder den aktuelle diskussion om adgangskrav handler om. Dansk og matematik er i centrum, karaktererne 02, 4 eller 7 er de snit, man politisk strides om. Samfundshensyn kamufleret som de unges bedste. Brøndby Gymnasium ville få færre elever, hvis 7 blev valgt som gennemsnittet i dansk og matematik. Da vi har en

5 høj såkaldt løfteevne (målt på gennemførelse og karakterer) medvirker vi til at indfri det uddannelsespolitiske mål: at gøre den enkelt så dygtig som han/hun kan blive. Det må være det centrale i vores bestræbelse, at sikre at den enkeltes potentiale kan folde sig ud. Det skal uddannelserne især ungdomsuddannelserne tage på sig i fællesskab. I stedet for at konkurrere om at være den bedste ungdomsuddannelse skal vi sagligt lægge ungdomsuddannelsernes muligheder op, så den unge kan spejle sig, genkende eller fravælge. Jeg synes ikke, det er ungdomsuddannelsen, der skal vælge de unge, men de unge der skal vælge ungdomsuddannelsen. Og da skal de selvfølgelig udvise realisme, men det skader nu ikke med et vist vovemod. Hverken når man skal rapelle på studietur i Østrig, vælge ungdomsuddannelse eller starte egen virksomhed. Vi bør som samfund vise de unge den tillid, at vi tror, de oprigtigt vælger den uddannelse, de finder passer bedst til dem og så er det også vores ret at kræve, de gør deres bedste. Kære studenter, I er nogle andre i dag, end da I startede for 3-4 år siden. Og det er i blevet uanset om I kom på BG eller ej. Men som ramme om en lille del af jeres liv og historie har vi skubbet til jer og tilbudt jer indsigt i såvel faglige som dannelsesmæssige spørgsmål. Nogle svar har I allerede, andre skal I nu ud og finde i den store verden. Gør jeres bedste. Pas godt på jer selv og pas godt på hinanden. Så ses vi næste år i maj til BGs 10 års jubilæum. En historisk dag, der nok skal blive sjov. Pia Sadolin 27. juni 2014