DN i grundvandsråd. Indhold. Indledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DN i grundvandsråd. Indhold. Indledning"

Transkript

1 Dato: 21. juli 2015 Til: DN's repræsentanter i grundvandsråd Skrevet af: Bente Villumsen, , DN i grundvandsråd Indhold Indledning... 1 Hvad er et grundvandsråd?... 2 Indsatsplaner... 3 Reglerne... 3 Generelt om indsatsplaner... 3 Grundvandsbeskyttelse i praksis... 3 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)... 3 Landbrug... 4 Skov... 6 Byer, erhverv og byudvikling... 7 Sprøjtegift... 7 Gamle brønde og boringer... 7 Forurenede grunde... 8 Spildevand... 8 Vandindvinding... 9 Opfølgning og revision... 9 Bilag 1 - Love og regler Bilag 2 bekendtgørelse om indsatsplaner Bilag 3 oversigt over områdeudpegninger Indledning Dette notat er tænkt som en hjælp til DN's repræsentanter i grundvandsråd eller koordinationsforum, som det kaldes i lovgivningen. I grundvandsrådene har DN mulighed for at påvirke indsatsplanerne, så grundvandet beskyttes bedre, og så der også bliver tænkt på naturen. I notatet beskriver vi først kort reglerne for grundvandsråd og indsatsplaner. Mere information om lovgivningen kan findes i bilag 1 og bilag 2. Dernæst gennemgår vi de forskellige typer af forureningskilder, som en indsatsplan kan eller bør tage med. Beskyttelse af grundvandet sker med udgangspunkt i forskellige udpegninger af områder. I bilag 3 er en oversigt over de forskellige udpegninger, deres formål og hjemmel i lovgivningen.

2 Hvad er et grundvandsråd? Grundvandsråd er formelt et "koordinationsforum", som kommunalbestyrelsen efter vandforsyningslovens 12 skal nedsætte "til at bistå sig med indsatsplanlægningen". Det kaldes lidt forskelligt i kommunerne, ofte grundvandsråd, koordinationsforum eller grundvandsforum. Indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse er kommunalbestyrelsens ansvar, og grundvandsrådet har kun en rådgivende rolle. Deltagere Ifølge lovgivningen er de obligatoriske deltagere repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen (private og offentlige), andre berørte myndigheder (nabokommuner, regionen, Naturstyrelsen), jordbruget (herunder økologer), industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen. Andre relevante parter kan f.eks. være DN, men kommunen er ikke forpligtet til at tage DN med. De fleste kommuner er dog positive, hvis vi spørger. Andre deltagere kan være: Kommunalpolitikere/udvalgsformand Embedslægeinstitutionen Brøndejerforeningen Skovdyrkerforening Grønt råd i kommunen Grundvandsråd mødes typisk to gange om året, men mødefrekvensen afhænger af kommunens aktuelle aktivitetsniveau på området. Grundvandskortlægningen bliver afsluttet i 2015, så de kommuner, der endnu ikke har et grundvandsråd, vil formentlig snart få det. Pligtopgaver Ifølge bekendtgørelse om indsatsplaner (se bilag) skal koordinationsforum (grundvandsråd) inddrages på tre tidspunkter af indsatsplanens liv: 1) Inden høring og offentliggørelse skal kommunalbestyrelsen forelægge forslag til indsatsplan for koordinationsforum til drøftelse. 2) Som høringspart ved den offentlige høring (mindst 12 uger) 3) Inden endelig vedtagelse skal kommunalbestyrelsen forelægge det reviderede forslag til indsatsplan for koordinationsforum til orientering. Formelt handler grundvandsrådets opgaver altså udelukkende om planlægning af grundvandsbeskyttelse igennem indsatsplanen. Mange kommuner ønsker dog en dialog med forskellige interessenter og inddrager koordinationsforum i flere aktiviteter. Hvad kan DN bidrage med? DN er den eneste part, der kun skal varetage hensynet til naturen og miljøet. Desuden har vi en medlemsorganisation og aktive frivillige, som kan bidrage med konkrete aktiviteter, synlighed og inddragelse af borgere. DN's bidrag kan f.eks. være Kampagne for giftfrie haver Synergi mellem grundvandsbeskyttelse og naturpleje, f.eks. kogræssere Viden om naturen lokalt, så naturhensyn tilgodeses i planlægningen Støtte til argumenter for grundvandsbeskyttelse Fokus på det lange tidsperspektiv Krav om bæredygtig indvinding som forudsætning for grundvandsbeskyttelse Arrangement med tema grundvandsbeskyttelse i samarbejde med vandværk Dialog og høringssvar på konkrete planer. 2

3 Indsatsplaner Indsatsplaner skal udarbejdes efter den statslige kortlægning. Der skal udarbejdes et "udkast til foranstaltninger" senest et år efter at kortlægningen er afsluttet i et område. I praksis sker det som regel ved at kommunen offentliggør et udkast til indsatsplan. Reglerne Bekendtgørelsen beskriver, hvad en indsatsplan som minimum skal indeholde: 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen, 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. Indsatsplanen skal desuden indeholde en tidsplan for gennemførelsen. Hvis den afløser en tidligere indsatsplan, skal det også oplyses. Bekendtgørelse om indsatsplaner indeholder regler for høringsproceduren. Bekendtgørelsen er vedlagt som bilag. Generelt om indsatsplaner Når man udarbejder en indsatsplan for at beskytte grundvandet, er der nogle basale og næsten banale ting, der skal være i orden: Helheden Først og sidst er det vigtigt at tænke på helheden. Det nytter ikke noget at beskytte grundvandet mod de fleste forureningskilder, og der så stadig er noget tilbage, der kan forurene. Så risikerer man, at det hele er spildt. Målsætning Man skal gøre sig klart, hvad formålet er med indsatsplanen. Skal grundvandet blot være rent nok til at overholde grænseværdierne for forurenende stoffer, eller skal det være så rent som muligt? Hvad er tidshorisonten for indsatser og resultater? Ansvar Det er afgørende, at der er nogen, der har ansvar for gennemførelsen af alle de indsatser, der fremgår af indsatsplanen. Hvor en indsats ikke er kommunens ansvar, er det vigtigt, at den der har ansvaret, også forpligtes på det. Opfølgning Indsatser og resultater skal evalueres indsatsplanen skal fastsætte rammerne for det: Hvem evaluerer, hvordan og hvornår. Til inspiration: Den bedste indsatsplan, vi har set indtil nu, er udarbejdet for Beder indsatsområde i Aarhus Kommune. Den kan man finde her: Grundvandsbeskyttelse i praksis I det følgende gennemgår vi de temaer, der kan være relevante i en indsatsplan. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Kommunerne har mulighed for at udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring indvindingsboringer. 37 kommuner har i fået 100 % tilskud fra Naturstyrelsen til 3

4 opgaven. Naturstyrelsen er nu i gang med at kortlægge BNBO for de resterende kommuner. Det er op til kommunen, om og hvordan BNBO skal beskyttes. Formålet med BNBO er at beskytte nærområdet omkring boringen, hvor forurening lettere siver ned, når grundvandet sænkes omkring boringen, det der kaldes en sænkningstragt (se figur). BNBO skal beregnes individuelt for hver boring, afhængigt af lokale geologiske forhold og hvor meget, der indvindes fra boringen. DN anbefaler, at en indsatsplan indeholder BNBO og at områderne som minimum holdes fri for sprøjtegift. Det koster normalt kompensation til lodsejeren, hvis der er tale om landbrug. Figur 1 Sænkningstragt omkring en indvindingsboring. Landbrug Landbrugsarealerne udgør 62 % af Danmarks areal, og da vandindvinding tit sker i det åbne land, vil der næsten altid være store dele af indsatsplanens område, der er landbrug. Der er to principielt helt forskellige problemstillinger i forhold til landbrugets arealanvendelse: Nitrat, som kommer fra gødningsstofferne Sprøjtegift, som sprøjtes ud over markerne på konventionelle landbrug, og hvor der også forekommer punktkilder. Nitrat Nitrat (NO3) er det kvælstof, som siver ned i jorden, når der er tilført mere gødning end planterne optager. I praksis er det ikke muligt at drive landbrug, uden at der udvaskes kvælstof, da planterne ikke altid er klar til at optage det, når det er til rådighed. Selv fra naturarealer kan der være en ganske lille udvaskning af nitrat (5-10 mg/l). Det meste af udvaskningen af nitrat sker efter høst, om efteråret og om vinteren, hvor der ikke er planter til at optage næringsstofferne. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Sundhedsmæssigt har det den betydning, at det i kroppen erstatter ilt, så sårbare personer spædbørn og gamle kan få iltmangel, hvis der er for meget nitrat i drikkevandet. Der er særlig farligt, hvis de samtidig har en maveinfektion. Desuden omdannes en del af det nitrat, man indtager, i mavesækken til nitrit, som er kræftfremkaldende. Før i tiden fandtes også en "vejledende værdi" for nitrat på 25 mg/l, men i dag dikterer EU's grundvandsdirektiv, at man først behøver handle, når nitratindholdet er på 75 % af grænseværdien, dvs. 37,5 mg/l. På intensivt drevet landbrugsjord kan udvaskningen ligge over 100 mg/l. 4

5 Det afhænger af de lokale geologiske forhold, om udvaskning af nitrat er et problem for grundvandet. Det primære sigte med statens grundvandskortlægning er at udpege de områder, der er følsomme over for nitrat. I områder, der ikke er følsomme over for nitrat, er udvaskningen ikke noget problem. Når der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder med hensyn til nitrat (ION), skal de beskyttes nitratudvaskningen skal begrænses. Der er to elementer i det: Generel regulering og supplerende regulering. Generel regulering kommer, så snart de nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget. Udpegningen bruges til at regulere nitratudvaskningen fra husdyrbrug i forbindelse med VVM og miljøgodkendelse. Desværre rækker reguleringen ifølge afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet kun til at fastholde niveauet for nitratudvaskning på det hidtidige niveau, eller et niveau, der svarer til planteavl. Det er ikke altid nok. Desuden kan der være behov for at regulere kvælstofudvaskningen på arealer, hvor der ikke er husdyr. Supplerende regulering behøver altid ikke ske på hele arealet det kan være nok at vælge nogle arealer ud, hvor nitratudvaskningen skal ned. Det giver "fortynding", så den samlede belastning kan være acceptabel. Af hensyn til naturen kan det være bedre at vælge nogle arealer ud til ekstensiv drift end blot at nedsætte gødningsniveauet på hele arealet. Det giver mulighed for at tænke naturen ind hvor kan ekstensivering (f.eks. græsning med lavt husdyrtryk) eller skovrejsning gavne mest? Landmændene er også oftest mere interesserede i at afgive nogle arealer helt end at reducere belastningen på hele arealet. Frivillige aftaler med landmændene er altid udgangspunktet ifølge lovgivningen. Men hvis landmandens kompensation skal være fritaget for skat, kræver det, at kommunen er klar til at give påbud, når det ikke lykkes. Det skal stå i indsatsplanen, og byrådet skal nikke til det, inden forhandlingerne går i gang. Permanente aftaler med tinglysning er altid at foretrække frem for aftaler, hvor landmanden skal have kompensation år for år. Det kan være en stor investering, men i længden er det billigst og mest sikkert. Sprøjtegift I fagsproget kaldes sprøjtegift for pesticider eller bekæmpelsesmidler, og "det officielle Danmark" bruger eufemismen "sprøjtemidler". I landbruget kaldes stofferne "plantebeskyttelsesmidler" eller ligefrem "hjælpestoffer". I DN har vi valgt at kalde dem sprøjtegift. Der er tale om en stor og meget blandet gruppe af stoffer, som anvendes i forskellige doseringer, og som har forskellige egenskaber med hensyn til nedbrydning og transport i jord og grundvand. Derfor er sprøjtegiftene langt mere kompliceret at håndtere end nitrat, som kun er ét stof. Grænseværdien for sprøjtegift i grundvand er 0,1 µg/l (mikrogram pr. liter), dog med en maksimal sum på 0,5 µg/l. Grænseværdierne er fælles i hele EU og blev tilbage i 1980'erne i sin tid fastsat, fordi det var detektionsgrænsen for de stoffer, man ledte efter. Siden er analyseteknikkerne blevet bedre, så de fleste stoffer kan påvises i meget mindre koncentrationer. Frem til begyndelsen af 1990'erne blev der ikke fundet ret meget sprøjtegift i grundvandet, hvilket skyldes, at det ikke blev undersøgt. Efterhånden som man begyndte at undersøge grundvandet for rester af sprøjtegift, gik det op for både myndigheder, vandværker og NGO'er, at der var tale om et omfattende problem. I dag bliver der fundet rester af sprøjtegift i 4 ud af 10 boringer i grundvandsovervågningen. Vandværkerne har lukket mange af de ramte boringer, og derfor er det her kun 2-3 ud af 10 boringer, der indeholder rester af sprøjtegift. Det skal bemærkes, at det ikke kun er aktivstofferne, man leder efter, men også nedbrydningsprodukter. 5

6 På grund af vores dyrebare grundvand har vi i Danmark en speciel godkendelsesordning for sprøjtegift, som har til formål at sikre, at stoffer, der kan gå i grundvandet bliver forbudt. Siden 1994 er en lang række stoffer blevet forbudt, og de fleste af de stoffer, der bliver fundet i grundvand i dag, er forbudt. Det bruger landbruget og miljømyndighederne som argument for, at det er OK at sprøjte alle steder, også der hvor grundvandet bliver dannet. Der bliver dog ved med at dukke godkendte stoffer op i grundvandet, og derfor er DN og mange store vandforsyninger enige om, at der slet ikke skal sprøjtes, der hvor grundvandet dannes. Reguleringen af sprøjtegift sigter på, at indholdet i grundvand skal være under grænseværdien, og myndighederne er tilfredse, når de er overholdt. De fleste vandværker sigter dog på at levere vand helt uden rester af sprøjtegift, og det bakker DN op. En Gallupundersøgelse, vi fik lavet i 2013, viste, at der er opbakning til dette i befolkningen. Sprøjtegift kan enten stamme fra brugen på landbrugsarealerne eller fra såkaldte punktkilder, oftest den fylde- og vaskeplads, hvor sprøjtegiftene håndteres. Nogle steder er der også fundet nedgravede dunke og tønder. Miljøstyrelsens nye regler for fylde- og vaskepladser skal sikre, at det problem bliver mindre i fremtiden. Der er enighed om, at nogle arealer er mere følsomme over for sprøjtegift end andre men det er vanskeligt at kortlægge dem. GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser) har i mere end 15 år arbejdet på et projekt, som i 2015 har resulteret i en udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) på sandjord. Der er tale om meget små arealer (3,3 % af de kortlagte arealer), og vi er i DN ikke trygge ved, om det er tilstrækkeligt. For kortlægningen af SFI på lerjord er metodeudviklingen stadig i gang. I områder med kridt, grundfjeld mv. i jordoverfladen er grundvandet altid sårbart over for sprøjtegift her er beskyttelse nødvendig. DN mener, at vi skal beskytte alle de arealer, hvor der dannes grundvand til drikkevand ikke kun de udpegede SFI'er. I praksis er der p.t. følgende muligheder for at fjerne sprøjtegift: I boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kan der nedlægges forbud mod brug af sprøjtegift. I andre områder kan der indgås frivillige aftaler om, at der ikke skal bruges sprøjtegift. Hvis det ikke er muligt at få en frivillig aftale, har kommunerne mulighed for at give påbud om dyrkningsrestriktioner f.eks. ophør med sprøjtning hvor det er nødvendigt for at beskytte grundvandet. Uden for SFI skal der være særlig argumentation. Når der indgås aftale eller laves påbud om nitrat, kan (skal) sprøjtegift tages med. Sprøjtegift skal altid tages med i de aftaler, der bliver indgået med lodsejere om grundvandsbeskyttelse. Selv hvis der ikke er fundet sprøjtegifte i grundvandet, er det vigtigt at fremtidssikre når nu man bruger penge på at sikre grundvandet. Forbud mod sprøjtegift er mest relevant i områderne tæt på indvindingsboringer (BNBO) og de områder, hvor der dannes meget grundvand. Økologi kan være et rigtig godt virkemiddel, da man altid er sikker på, at der ikke sker nogen forurening med sprøjtegift. Omlægning til økologisk drift kan normalt ikke løse nitratproblemer i sig selv og er derfor mest relevant i forhold til sprøjtegift. Skov Skovrejsning er godt til at beskytte grundvandet, men det er nødvendigt at tænke på, hvor meget grundvand, der dannes under skoven. Der skal ikke være så mange træer, at de drikker alt vandet. Løvskov er bedre end nåleskov, da grundvand især dannes om vinteren, hvor løvtræerne ikke har blade. Lysåbne naturtyper har større grundvandsdannelse end en tæt skov. 6

7 Normalt må der ikke anvendes sprøjtegifte i skov, men juletræsplantager og pyntegrønt er undtagelsen. De bør helt undgås i de områder hvor vi dyrker drikkevand eller overgå til økologisk drift. Der er p.t. stor mangel på økologiske juletræer. Byer, erhverv og byudvikling Ved byudvikling og arealudlæg skal hensynet til grundvandet altid tilgodeses. Se Frivilligsiden om planlægning og drikkevand. Når det gælder eksisterende byområder, er mulighederne for regulering begrænsede. Ved miljøgodkendelse af virksomheder skal der fokuseres særligt på risikoen for at forurene grundvandet. Tilsyn med virksomheder med særligt fokus på risikoen for grundvandsforurening er en mulighed, som kommunen selv kan udnytte. Tilsynet kan rette sig imod alle virksomheder, der bruger kemiske stoffer herunder gartnerier, planteskoler, maskinstationer og landbrug, der opbevarer og bruger sprøjtegift. Erfaringerne viser, at håndteringen af sprøjtegift mange steder har givet anledning til forurening. Sprøjtegift Det er ikke kun landbruget, der bruger sprøjtegift. Brugen på mindre arealer som private haver, virksomhedsgrunde og fællesarealer kan også udgøre en trussel for grundvandet. I områder, hvor man laver indgreb over for landbrugets brug af sprøjtegift, er det vigtigt, at de andre arealer også tænkes ind. Både fordi det er et reelt problem, og fordi det kan være rigtig svært for landmændene at forstå, at de skal pålægges restriktioner, mens naboerne bare sprøjter videre. Private arealer Det er muligt at tinglyse et sprøjteforbud i såvel haver som andre private arealer. Der er desværre præcedens for, at det udløser erstatning til grundejeren, men vi er ikke sikre på, at det er strengt nødvendigt. Hvis det ikke er muligt at få et sprøjteforbud, må man forsøge sig med frivillighed og oplysning. Det er vigtigt, at vandværkerne selv informerer deres forbrugere det giver høj troværdighed. Vi kan evt. samarbejde om giftfri have-kampagne. Der er ofte meget lidt fokus på virksomhedsgrunde og fællesarealer i boligforeninger det er oftest en gartner eller lign. der holder det, og de sprøjter som regel. Det kan være en god idé at gå i dialog med ejerne om vedligeholdelse af arealerne og mulighederne for at skabe mere naturvenlige arealer, som kræver mindre vedligeholdelse. Offentlige arealer Kommunerne, regionerne og staten har en frivillig aftale om at begrænse brugen af sprøjtegift, hvilket betyder, at der bruges meget lidt gift på offentlige arealer ofte slet ingen. Enkelte kommuner overvejer desværre at genindføre gift på nogle arealer for at spare penge det skal vi selvfølgelig modarbejde. Kommunens brug af sprøjtegift er både et problem i sig selv og et rigtig dårligt signal til borgerne, som så må tro, at det er lige meget. Gamle brønde og boringer Sløjfning af gamle boringer og brønde er et af de mest almindeligt forekommende tiltag i kommunernes indsatsplaner. Mange steder i landet står gamle, ubenyttede brønde og boringer som åbne huller ned til grundvandet. Det drejer sig ofte om vandforsyningsboringer i det åbne land, men der kan også 7

8 være tale om f.eks. boringer fra forureningsundersøgelser, som ofte ikke er blevet sløjfet forskriftsmæssigt. Brønde og boringer kan udgøre en risiko for grundvandet af flere grunde: Hvis de er dårligt udført, og det er de ofte, kan der sive forurenet overfladevand ned langs konstruktionen. De risikerer også at blive glemt gamle brønde og boringer kan blive fyldt op med affald, og de kan blive forurenet af aktiviteter omkring dem. Derfor bør de sløjfes af en brøndborer, så de ikke udgør en forureningsrisiko. Når indvindingen fra en brønd eller boring ophører, kan kommunen give ejeren påbud om at sløjfe anlægget, hvilket der er mange kommuner, der gør. Andre kommuner er tilbageholdende, da det let koster kr. at få sløjfet en brønd eller boring. En del vandforsyninger er villige til at betale for sløjfning af gamle brønde og boringer i deres opland. Forurenede grunde Oprydning af forurenede grunde er en opgave, der ligger hos regionerne. Regionernes budget er desværre ikke stort nok til at løse opgaven med oprydning inden for en rimelig tidshorisont p.t. siger de, at det vil tage 50 år, inden de er færdige med at rydde det op, de skal. Indtil 2014 prioriterede regionerne at rydde op i de områder, hvor grundvandskortlægningen var afsluttet, så det kom til at hænge sammen med indsatsplanerne. Nu hvor grundvandskortlægningen er ved at være afsluttet, kan regionerne ikke følge med længere. Vi har desværre ikke nogen god løsning på dette dilemma (ud over at finde flere penge...) Det er vigtigt at forebygge forurening og at sikre, at private grundejere tager så stor en del af oprydning af forureninger som muligt. Jo mere, private rydder op, desto flere penge er der til den offentlige opgave. Kommunerne skal derfor være gode til at udnytte mulighederne for at give påbud til grundejere om at rense op, når der er en kendt forurener. Spildevand Spildevand giver sjældent anledning til større grundvandsforureninger, men for at sikre den langsigtede beskyttelse af grundvandet er det nødvendigt også at tænke på spildevand. Kloakledninger er vidt udbredte, og mange steder er kloaknettet gammelt, nedslidt og utæt. Det er sjældent et stort problem, og der løber oftere vand ind i kloakledningerne, end ud. Det væsentligste er, at kloakledninger tæt på kildepladserne er tætte. Derimod kan nedsivning af spildevand, vejvand og tagvand være et problem for grundvandet. Nedsivning af spildevand i det åbne land er en populær løsning, når vandmiljøet skal forbedres, især fordi det er billigt. Nedsivning af spildevand bør ophøre helt i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). I indvindingsoplande, som ikke er nitratfølsomme, bør man også så vidt muligt undgå nedsivning af spildevand. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal hensynet til drikkevand veje tungt i planlægningen. Det er ikke udelukket, at der kan nedsives spildevand i dele af områderne, uden at det udgør en trussel mod grundvandet. Det er blot vigtigt, at kommunerne forholder sig til, hvor fremtidig indvinding af grundvand skal finde sted og friholder nogle områder, hvor der i fremtiden kan etableres nye kildepladser. Der findes flere gode alternativer til nedsivning af spildevand, blandet andet rodzoneanlæg og minirenseanlæg, som de seneste årtier er blevet både bedre og billigere. Når økonomien i disse anlæg diskuteres, skal man huske at sammenligne med, hvad andre betaler i tilslutningsbidrag og løbende afgifter til kloakforsyningen. Nogle steder kan udbygning af kloakforsyningen også være den mest fornuftige løsning. OBS at kloakforsyningerne ofte er tilhængere af nedsivning, da det kan være dem selv, der skal betale. 8

9 Vandindvinding Vandindvinding er som sådan ikke nødvendigvis omfattet af indsatsplanen, men da tingene hænger sammen, er det vigtigt at inddrage den. Vandværkernes indvinding skal være bæredygtig. Det betyder, at der skal tages hensyn til naturen, så der er vand i vandløbene og den våde natur ikke bliver tør. Nogle steder kan for stor indvinding også give for høje i indhold af klorid eller nikkel i vandet, hvilket kan løses ved at omstrukturere eller justere indvindingen. De fleste steder er man allerede opmærksom på dette, men spørg, hvis det ikke fremgår. Desuden kan bedre styring af indvindingen være med til at spare energi. Det er vigtigt, at indsatsplanen tænkes sammen med planerne for den fremtidige vandforsyning. Mange steder vil små vandværker løbende blive lukket, og de større vandværker overtage forsyningen. Her er det vigtigt at se på, om beskyttelsen er god nok også i fremtiden. Hvis der bliver brug for nye kildepladser, bør beskyttelsen af dem sættes i værk med det samme. Mange steder især i Syd- og Vestjylland bliver der også indvundet meget vand til markvanding. Der er meget mere vand til rådighed til indvinding, fordi sandet jord tillader større nedsivning, hvilket også er grund til, at der er brug for vanding. Ofte er det ikke noget problem men se evt. frivilligsiden om vandindvinding. Egen indvinding til havevanding er udbredt i det vestlige Jylland, og ofte er ressourcen stor nok til at bære det. Der er tale om ret små mængder vand, sammenlignet med vandforsyning og markvanding. Det er vigtigt, at der indvindes fra korte boringer, og at anlæggene udføres og vedligeholdes forskriftsmæssigt. Opfølgning og revision Papir er taknemmeligt, og vi har set mange indsatsplaner, som ikke er andet end blot papir. Skal det give mening, er det vigtigt, at indsatsplanen giver anledning til handling. Derfor er det vigtigt, at kommunen og andre parter forpligtes på indsatsplanens indhold, og at både indsatserne og resultaterne i form af grundvandskvalitet evalueres. Opfølgning kan for eksempel ske i en følgegruppe, som mødes f.eks. en gang om året og evaluerer fremdriften i forhold til tidsplan og målsætninger. Det kan være relevant at opstille et overvågningsprogram, hvor grundvandskvaliteten følges i udvalgte boringer som kontrol af, at indsatserne virker. Effekten i grundvandet indtræder ofte mange år efter, at indsatsen er sat i gang, da grundvandet er længe om at blive dannet. Det kan være relevant med korte overvågningsboringer, som kontrollerer det øverste grundvand især hvor der er tale om en indsats over for for højt nitratindhold. Under alle omstændigheder kan det være en god idé at tage indsatsplanen op til en større revision med jævne mellemrum, f.eks. hvert femte år, for at se på, om den stadig er dækkende. Der kan være ændret arealanvendelse, ændret indvinding eller andet, der gør, at planen bør revideres. 9

10 Bilag 1 - Love og regler Koordinationsforum etableres efter 12 vandforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr af 30/09/2013 om vandforsyning): 12. Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. 13, opretter kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen. Stk. 2. Såfremt en indsatsplan udarbejdes i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, skal koordinationsforumet omfatte de involverede kommunalbestyrelser. Indsatsplaner udarbejdes efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a: 13. For hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen, skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i regionplanen. Stk. 2. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Stk. 3. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. 13 a. En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis kommunalbestyrelsen eller ejeren af vandforsyningsanlægget finder, at retningslinjerne eller prioriteringen i vandressourceplanlægningen og regionplanen, er utilstrækkelige til at sikre kommunens eller vandforsyningsanlæggets interesser, jf. dog 13 b, stk. 2. Bestemmelserne i 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. En indsatsplan efter stk. 1 må ikke stride mod kommuneplanlægningen, vandressourceplanlægningen, vandforsyningsplanen eller indsatsplaner vedtaget efter 13. OBS: regionplaner og vandressourceplanlægningen er erstattet af statens vandplaner (fra 2015 vandområdeplaner). Krav til indhold og proces af indsatsplanen er givet i bekendtgørelse om indsatsplaner (Bekendtgørelse nr af 21/12/2011) se bilag 2. Når der er udarbejdet en indsatsplan, kan kommunalbestyrelsen pålægge lodsejere foranstaltninger for at beskytte grundvandet mod nitrat og pesticider efter miljøbeskyttelseslovens 26 a (Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 om miljøbeskyttelse): 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter 13 eller 13 a i lov om vandforsyning m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på hvilket dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1. Stk. 3. Reglerne i 45 og i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet det dog er kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje. Stk. 4. Ved kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Hvis pålægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget aflyse fra tingbogen. 10

11 Bilag 2 bekendtgørelse om indsatsplaner BEK nr 1319 af 21/12/2011 Bekendtgørelse om indsatsplaner I medfør af 16, stk. 1 og 3, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret lov nr af 21. december 2011, samt 26 a, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse fastsætter krav til 1) grundlaget for og indholdet af indsatsplaner, der kan vedtages af kommunalbestyrelsen, jf. vandforsyningslovens 13, 2) grundlaget for og indholdet af indsatsplaner, der kan vedtages af kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens 13 a, 3) tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelse, ændring og ophævelse af indsatsplaner efter nr. 1 og 2, 4) grundlaget for, at der kan meddeles pålæg om foranstaltninger efter miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1, og 5) inddragelse af koordinationsforum, jf. vandforsyningslovens 12. Kapitel 2 Indsatsplanlægning 2. Kommunalbestyrelsen skal for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder, og som er detaljeret kortlagt, jf. vandforsyningslovens 13, stk. 2, og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, udarbejde en indsatsplan. Stk. 2. Indsatsplaner for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder, men som ikke er detaljeret kortlagt, jf. stk. 1, kan kun udarbejdes i det omfang, der i øvrigt foreligger dokumentation, der tilvejebringer et tilsvarende sikkert grundlag for at udarbejde en indsatsplan som nævnt i stk En indsatsplan skal mindst indeholde 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen, jf. 2, 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. Stk. 2. En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som i givet fald skal ophæves. 4. Senest 1 år efter, at den detaljerede kortlægning er afsluttet, udarbejder kommunalbestyrelsen under inddragelse af alle de direkte berørte parter et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer, der foreslås gennemført for at afhjælpe og forebygge forurening af vandressourcen. Udkast til beskrivelse af foranstaltninger rettet mod den enkelte ejer kan indgå i forslag til indsatsplan. 5. Inden høring og offentliggørelse skal kommunalbestyrelsen forelægge forslag til indsatsplan for koordinationsforum til drøftelse. 6. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre forslag til indsatsplan og samtidig høre 1) ejere og lejere af de ejendomme, der er omfattet af forslag til indsatsplan, 2) ejere og lejere af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem, 3) berørte kommunalbestyrelser og regionsråd samt Naturstyrelsen 4) koordinationsforum, samt 11

12 5) berørte ejere af almene vandforsyningsanlæg og samarbejder, hvori indgår en eller flere berørte ejere af almene vandforsyningsanlæg. Stk. 2. Offentliggørelse i henhold til stk. 1, kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en frist på mindst 12 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslag til indsatsplan. 7. Inden endelig vedtagelse skal kommunalbestyrelsen forelægge det reviderede forslag til indsatsplan for koordinationsforum til orientering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vedtager endeligt forslag til indsatsplan og underretter de berørte i overensstemmelse med vandforsyningslovens 13 b. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i 2 7 ændre eller ophæve allerede vedtagne indsatsplaner. 8. Kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan, jf. vandforsyningslovens 13 a, efter reglerne i 3-7 tilvejebringe, ændre eller ophæve egne indsatsplaner. Såfremt kortlægning, jf. 2, stk. 1, ikke er gennemført, skal kommunalbestyrelsen eller ejeren af det almene vandforsyningsanlæg lade denne gennemføre, forinden indsatsplan kan udarbejdes. Kortlægning i medfør af 2, stk. 1, kan undlades, jf. reglerne i 2, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg vedtager endeligt forslag til indsatsplan og underretter de berørte i overensstemmelse med vandforsyningslovens 13 b. Kapitel 3 Rådighedsindskrænkninger 9. Pålæg efter miljøbeskyttelseslovens 26 a om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider, kan kun pålægges den enkelte ejer, når foranstaltningen er nødvendig for at opfylde målet med en indsatsplan, der opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Kapitel 4 Ikrafttrædelse 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2011, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 6, stk. 2, træder dog først i kraft den 2. januar Stk. 3. Bekendtgørelse 1430 af 13. december 2006 om indsatsplaner ophæves. 11. For 2, stk. 1 og 2, gælder, at indsatsområder findes i regionplaner, på Bornholm region- og kommuneplanen, indtil disse erstattes af vandplaner, jf. 5, stk. 3, i lov nr af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v, lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning, som ændret ved 3 i lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v. samt 5 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning. Miljøministeriet, den 21. december 2011 Ida Auken / Helle Pilsgaard 12

13 Bilag 3 oversigt over områdeudpegninger Områder hvor grundvandet skal beskyttes Grundvandet skal især beskyttes i de områder, hvor vi bruger det til indvinding af drikkevand. Men der er også forskel på, hvor sårbart grundvandet er over for forurening, og de sårbare områder skal beskyttes bedre. Derfor findes en lang række forskellige udpegninger af områder, hvor grundvandet skal beskyttes. Områderne er udpeget efter, hvor vigtig ressourcen er, hvor indvindingen sker, hvor grundvandet er særlig sårbart, og hvor forureningskilderne er. Område Formål Virkning 10 m sikringszone Beskyttelse af indvindingsboring Fastlægges i indvindingstilladelsen. Al opbevaring og brug af kemikalier og gødning er forbudt. Eksproprieres normalt, så lodsejeren skal have erstatning. Miljøbeskyttelseslovens m beskyttelseszone Beskyttelse af indvindingsboringer på landbrugsjord BNBO Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Beskyttelse af indvindingsboring Beskyttelse af drikkevandsressourcer Beskyttelse af potentielle drikkevandsressourcer Gælder altid for drikkevandsboringer. Dyrkning, gødning og sprøjtning er forbudt på landbrugsjord. Lodsejeren kan få en lille årlig kompensation (ca. 500 kr.). Miljøbeskyttelseslovens 21 b. BNBO skal beregnes individuelt for hver boring eller kildeplads, da størrelsen afhænger af, hvor meget vand der indvindes, og hvordan grundvandsforholdene er. Radius er typisk meter, de er somme tider cirkelrunde, men ofte aflange, så de tager mere med, der hvor vandet kommer fra. Ca. halvdelen af kommunerne har fået kortlagt BNBO (2015). Miljøbeskyttelseslovens 24. OSD er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne dækker ca. en tredjedel af Danmark og fylder mest på øerne. Tilsammen kan OSD'erne dække det fremtidige behov for rent drikkevand på en bæredygtig måde. Her er der taget hensyn til grundvandets naturlige beskyttelse, kvalitet og bæredygtig indvinding, så der stadig er vand i vandløb og moser. Miljømålsloven 8 a (ændres til vandforsyningsloven 11 a). Områder med "almindelige" drikkevandsinteresser er andre områder, hvor der kan indvindes drikkevand. Mange mindre vandværker ligger i disse områder, og mange mennesker har deres egen private brønd eller boring i områderne. Her skal vi også passe på grundvandet. Tilsammen udgør OSD og OD 87 % af Danmarks areal. Miljømålsloven 8 a (ændres til vandforsyningsloven 11 a). 13

14 Område Formål Virkning Indvindingsoplande til almene vandforsyninger Beskyttelse af vandværker uden for OSD Indvindingsoplande er de områder, hvor grundvandet er på vej hen til vandværkets indvindingsboringer. De skal i princippet beskyttes lige så godt som OSD. Begrebet "almene vandforsyninger" dækker alle vandværker, der forsyner mindst 10 husstande med drikkevand. Naturstyrelsen er i gang med at kortlægge indvindingsoplandene og forventer at afslutte arbejdet i Miljømålsloven 8 a (ændres til vandforsyningsloven 11 a). Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) Indsatsområder (IO) Beskyttelse mod nitrat Beskyttelse mod sprøjtegift Ramme for indsatsen over for nitrat og sprøjtegift Områder, hvor grundvandet er særlig sårbart over for forurening med nitrat. De bliver udpeget inden for OSD og indvindingsoplande. Når grundvandet er sårbart over for nitrat, er det også sårbart over for andre typer af forurening, og derfor skal disse områder beskyttes ekstra godt. Områderne udgør ca. 15 % af Danmark. Naturstyrelsen er i gang med at kortlægge grundvandets sårbarhed og skal være færdig med det inden udgangen af Miljømålsloven 8 a (ændres til vandforsyningsloven 11 a). Områder, hvor grundvandet er særlig sårbart over for sprøjtegift. Er i 2015 udpeget i sandjordsområder, men kan endnu ikke udpeges på lerjord, da der ikke er tilstrækkeligt fagligt grundlag for det. DN lægger pres på ministeriet for at få løse problemet. Indtil videre anbefaler DN, at man også beskytter mod sprøjtegift i de nitratfølsomme områder. Miljømålsloven 8 a (ændres til vandforsyningsloven 11 a). Indsatsområder er områder, hvor kommunen skal lave en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. De bliver udpeget som de dele af de sårbare områder, hvor der er brug for ekstra beskyttelse. DN anbefaler dog, at kommunen tager hele indvindingsoplandet eller OSD'et med i indsatsplanen, så der bliver taget højde for alle forureningskilder. Miljømålsloven 8 a (ændres til vandforsyningsloven 11 a). Udpegningerne efter miljømålslovens 8 a ændres (formentlig i slutningen af 2015) til vandforsyningslovens 11 a, når vandplanlægningen overgår til den nye lov om vandplanlægning. Udpegningerne sker i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. På kortportalen vises kort over de forskellige områdetyper. 14

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 GRUNDVANDSBESKYTTELSE I SVENDBORG OMRÅDET... 2 DEFINITN AF INDSATSOMRÅDET... 3 FORMÅL MED INDSATSPLANEN... 3 PROBLEMSTILLINGER I SVENDBORG

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk. En plan for beskyttelse af drikkevand.

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk. En plan for beskyttelse af drikkevand. Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og. En plan for beskyttelse af drikkevand. 0 Udgiver: Rebild Kommune, Center Natur og Miljø, Hobrovej 110, 9530 Støvring Udgivelsesår:

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1) LOV nr 1631 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00024 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1499

Læs mere

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Vejledning om indsatsplaner

Vejledning om indsatsplaner Vejledning om indsatsplaner 2015 Titel: Vejledning om indsatsplaner Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 ISBN nr. 978-87-7091-959-3 2 Vejledning om indsatsplaner

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016 Notat til Teknisk Udvalg Opfølgning på Teknisk Udvalgs møde mandag den 25. januar 2016 om sag nr. 4 på Byrådsmøde 20. januar 2014, Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider. Side

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15 Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Side 1 af 15 HVIDBOG til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning

Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning Bekendtgørelse og vejledning om krav til kommunernes fysiske planlægning EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning 1. Baggrund

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold. Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde 20. januar 2016, punkt nr. 4. Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider Aarhus Byråd drøftede den 20. januar 2016 en indstilling om iværksættelse

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande

Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Nye regler for kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande Kolding / Natur- og Miljø 2017 Martin Skriver Baggrund for de nye regler og administrationsmodel Bekendtgørelse og vejledning om krav

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Vejledning om indsatsplaner

Vejledning om indsatsplaner Vejledning om indsatsplaner 2014 Titel: Vejledning om indsatsplaner Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 ISBN nr. 2 Vejledning om indsatsplaner Indhold 1. Forord...

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER Notat Aarhus kommune GRUNDVANDSBESKYTTELSE Status for frivillige dyrkningsaftaler og påbud af rådighedsindskrænkninger i danske kommuner og vandforsyninger 29. marts 2016 Projekt nr. 223526 Dokument nr.

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER DISPOSITION Regulering af grundvandsbeskyttelse hvem og hvordan? 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder: Hvordan fastlægges de?

Læs mere

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Birgitte A. Hollænder Sagsnr./Dok.nr. 2016-056296 / 2016-056296-7 Miljø- og Energiplanlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2017 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning med drikkevand

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet Punkt 5. Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet 2011-18795 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at den nuværende strategi

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Redegørelse for Vejlemodellen

Redegørelse for Vejlemodellen NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse. Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune Status på kommunernes brug af miljøbeskyttelseslovens regler til grundvandsbeskyttelse Oversigt Status Resultater spørgerunde Udfordringer Status på indsatsplanarbejdet i HVOR BRUGES MBL 24 OG 26A? 26a

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? 2 Hjemlen: Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Mødereferat. Referat af 3. møde i Grundvandsforum. Natur og Miljø. Den 4. maj 2011

Mødereferat. Referat af 3. møde i Grundvandsforum. Natur og Miljø. Den 4. maj 2011 Mødereferat Den 4. maj 2011 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Referat af 3. møde i Grundvandsforum Mødedato: 24. marts 2011 Mødetid: 10-12 Mødested: Natur og Miljø, Valdemarsgade 18 Deltagere:

Læs mere

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand

Hvad skal. Vandværket. være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Hvad skal Vandværket være opmærksom på ved ansøgning om indvinding af grundvand Miljø og Teknik Natur og Vand november 2009 Ansøgning om tilladelse til indvinding af vand Anlæg til indvinding og behandling

Læs mere

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere.

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Nyt fra KL Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Morten Sørensen ATV møde den 02. oktober 2014 Grundvandsbeskyttelse 2 principper:

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE? HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE? STATUS PÅ KOMMUNERNES BRUG AF MILJØBESKYTTELSES- LOVENS REGLER TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSE Ulla Lyngs Ladekarl og Eike Stubsgaard NIRAS/Aarhus Kommune og Aarhus

Læs mere

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1 Lovhjemmel til anvendelse af påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 26 a v/ Sten W. Laursen Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1 Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion

Læs mere

Hovedpunkter fremgår af nedenstående tabel. De enkelte høringssvar kan ses i deres fulde udstrækning sidst i dette dokument.

Hovedpunkter fremgår af nedenstående tabel. De enkelte høringssvar kan ses i deres fulde udstrækning sidst i dette dokument. Indsatsplan Orø - Hvidbog Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har været i offentlig høring i perioden 19. august 2015 til 11. november 2015. Der er indkommet 3 høringssvar i perioden. Der har ikke været

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere