Jeg troede jeg skulle have dobbeltskældud!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg troede jeg skulle have dobbeltskældud!"

Transkript

1 Jeg troede jeg skulle have dobbeltskældud! Perspektiver på klubarbejde i krydspreset mellem krav, kultur og vidensbaseret faglighed Ungdomsringen 30.janaur 2014

2 Når der er pædagoger i frikvarteret et elevperspektiv!.det har været en stor hjælp. Man har fået løst konflikter i frikvarteret i stedet for at gemme det til timerne!... Hvad angår legene så synes jeg det har været har det været sjovt.hvis man ikke har haft noget at lave har man altid kunnet gå til en af pædagogerne og snakke eller få sat gang i en leg. Vi går hellere hen til pædagogerne i frikvarteret end gårdvagten fordi vi kender pædagogerne. Ja, de måtte gerne være der mere!...

3 Pædagoger i frikvartereret- et lærer perspektiv Det har været en hjælp, at spisepauserne har været "overvåget", så der ikke har været konflikter i disse pauser, så man som lærer efterfølgende har kunne gennemføre undervisning, hvilket klassen har haft brug for at opleve - altså at det faglige er fokus og ikke hele tiden løsning af konflikter

4 Når pædagoger arbejder med trivsel et elevperspektiv (1) Samarbejdslegene har været gode. Der er ikke så mange konflikter i drengegruppen mere. Det har været rart med selvtillidsøvelser og at få at vide man var god til noget. (2)Tingene er blevet bedre. Man har fået snakket om en masse af de ting som var problematiske i klassen. Man fik snakket om hvordan de andre var og hvordan man skulle være. Aktiviteterne var rare. Det var rigtigt rart at få at vide at man var god til nogen ting af de andre.

5 Et lærerperspektiv.. Vi har fået meget ud af pædagogernes tilstædeværelse. Det har gjort det muligt at arbejde med drengene og pigerne hver for sig og sætte gang i trivselsfremmende aktiviteter i de to grupper. Klassen har fået sjove aktiviteter ud af det og har haft mulighed for at lave ting med klassekammeraterne, som de normalt ikke har. Specielt har jeg oplevet det som meget givende at have en pædagog med i arbejdet med pigegruppen i 4.b. Hun har (og er stadig) en rigtig dygtig og kompetent sparringspartner. Hendes indsigt og relation til pigerne og deres samspil har været altafgørende.

6 Når pædagogerne er i klassen (1).Det har været rart at der har været pædagoger i klassen så der er mere tid til en. Det hjælper når der er pædagoger i klassen, vi larmer mindre og så er det rart at få løst konflikterne når de er der i stedet for at de bare kører videre hele dagen! (2) Det har været meget dejligt. Man får hurtigere hjælp og der er kommet mere ro i klassen. Det har hjulpet rigtigt meget at der er en voksen fra klubben. Der er mere styr på tingene. (3) Og når der er andre voksne så råber læreren heller ikke så meget efter os

7 Et lærerperspektiv.jeg har fået mere tid til den enkelte elev. Jeg har haft mulighed for at have halvdelen af klassen og kunne fordybe dem i emnet.undervejs har der været timer, som vi har haft sammen, hvor det pædagogerne der har stået for aktiviteterne - aktiviteter som jeg ikke havde i mit repertoire, men som jeg bestemt så en styrke i

8 Og hvorfor er det så at klubmedarbejdene gør en forskel? Fordi de langt hen af vejen arbejder vidensbaseret og i stedet for at tilpasse sig og fylde huller ud - vælger at tage den faglighed som de har udviklet i klubben med ind i skolen Fordi de insisterer på at der er forskel på læring og undervisning Jeg kan ikke undervise dem i dansk hvis de ikke har det godt med hinanden fordi de insisterer på at påpege sammenhængen mellem læring og trivsel!

9 Hvorfor har jeg taget dette billede med?

10 Tre vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FBprofil? Hvor mange gange ser de på deres smartphone i løbet af en dag? Og hvor mange går til stort set hver uge i 8.kl - hvad ved vi? Er de nogle egoistiske forbrugere der kun vil underholdes hvad synes vi? Hvad er klubprojektet? Center for Ungdomstudier (CUR)

11 Hvad er der på dagsordenen? De er stadig sammen bare på en anden måde perspektiver på fritidsliv Unge er ikke specielle men. Klubben er god medicin mod kedsomhed noter fra klubbesøg. Fra tradition til en intentionel praksis på vej mod et klubdna! Et par udfordringer

12 De digitale indfødte

13 Man er hyppigere sammen med vennerne men sidder oftere alene! I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2012: 10 pct. Samtidig: 33 pct. er sammen med deres venner hver dag men i det virtuelle rum! Man er således mere sammen med sine venner men på en anden måde end tidligere!

14 Snakker med mor og far?

15 Forældre og tweens har forskellige opfattelser af, hvordan de snakker med hinanden om nettet

16 Tweens er stadigvæk sammen bare på en anden måde! Tweens og fritidsliv

17 Drenge laver noget sammen piger snakker sammen! Drenges fritidsliv: Faste fritidsaktiviteter og forskellige former for skærmaktiviteter: Online-spil, Playstation, Gameboy m.v. Pigernes fritidsliv: Selvorganiseret fritidsliv. Samvær og kommunikation er centralt.

18 Der spilles mindre og kommunikeres mere! Udviklingen fra 3. til 5. klasse SFO vælges fra i løbet af 4. klasse. Andelen, der går falder fra 55 pct. til 35 pct. Flere angiver at gå til organiseret idræt. Færre er hver dag eller flere gange om ugen sammen med deres venner i det fysiske rum. Er hyppigere sammen i det virtuelle rum. Anvender mindre tid på at spille online-spil m.v., men anvender stadig mere tid i det virtuelle rum.

19 Foreningsidræt Perspektiver på danske børn og unges primære faste fritidsaktiviteter!

20 Top 3 faste fritidsaktiviteter 1. Idræt i en forening 81 pct. 2. SFO/klub 56 pct. 3. Andre fritidsaktiviteter (musik, spejder m.v.) 32 pct.

21 Et par highlights Fodbold er den største organiserede fritidsarena for drenge! Pigernes idrætspalet er mere broget. Flere dyrker foreningsidræt fra 3 til 5. klasse fra 61pct i 3. kl. til 65 pct. af eleverne i 5. kl., der er idrætsaktive hver dag eller flere gange om ugen! Foreningsaktive drenge med anden etnisk baggrund træner hyppigst!

22 Hvad er vigtigt top 5 At have det sjovt (90 pct.) At have det godt sammen med de andre (84 pct.) At blive bedre til min sport (83 pct.) At være sammen med mine venner (74 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.)

23 Der er enighed om det meste! De 9-12-årige 1. At have det sjovt (90 pct.) 2. At have det godt sammen med de andre (84 pct.) 3. At blive bedre til min sport (83 pct.) 4. At være sammen med mine venner (74 pct.) 5. At jeg har det godt med træneren/de voksne (69 pct.) Hvad forældre tror, deres børn oplever, er vigtigt At have det sjovt (96 pct.) At have det godt sammen med sine venner (94 pct.) At være sammen med sine venner (88 pct.) At opleve et godt fællesskab (88 pct.) At han/hun har det godt med træneren/de voksne (75 pct.)

24 Jeg vil gerne blive bedre! Det vigtigste er ikke at vinde!!! Tweens går til fritidsaktiviteter for at blive bedre! Det betyder også, at de gerne vil træne meget og har forventninger om, at trænerne/voksne er dygtige!

25 Det er vigtigt at være sammen med mine venner! - men hvad menes der egentlig med venner? Jeg tror, man skal have en, man kender, med til den sport, man starter til, men senere betyder det ikke så meget, om han stopper, hvis man er blevet gode venner med de andre. (Magnus, 4. klasse)

26 Primær- og aktivitetsvenner Venner i idræt: Deler en fælles interesse med, men derfor behøver man jo ikke ses uden for selve den aktivitet, man er sammen om. Usikkerhed og pinlighedsfaktoren spiller en stor rolle som 9-12-årig. Unaturligt selv at opsøge nye venskaber, som også rækker uden for aktiviteten. Man kunne jo blive afvist!

27 Trænerne er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til at skabe idrætsmiljøer! Interviews viser: Træneren vigtigst i forhold til at etablere et godt idrætsmiljø og de kvaliteter, de byder ind med, er specielt knyttet til faglighed, at de skaber en tryg ramme og er gode til at kommunikere på en respektfuld måde!

28 Idræt som en modvægt til de usunde interesser - Det er godt at få en sund interesse. I stedet for at spille computer og kede sig, er tennis en sund interesse. Jeg synes ikke, at de skal bruge deres barndom på at kigge på en skærm. Det kan de gøre, når de bliver voksne. Så det sunde er at få rørt sig, møde andre mennesker osv. (Far til pige i 4. kl, spiller tennis))

29 Forældre har fokus på. Trivsel Motion Og deres børn har fokus på at blive bedre!

30 Hvad er det gode tweenliv? Hvornår trives man?

31 Alene, men ikke flere ensomme Er mere fysisk alene, men bruger meget tid på vennerne i det virtuelle rum (spil!). Selvom mange hænger ud med deres venner i det virtuelle rum, er der ikke tegn på flere ensomme. Ligger ret stabilt på få, der ofte er ensomme (3 pct.), 21 pct. er ensomme engang imellem, 76 pct. er det sjældent/aldrig.

32 Flere er utilfredse med deres kroppe Sket en udvikling: I 2008 var 8 pct. ikke tilfredse med deres kroppe. I 2012 ligger tallet på 16 pct. Der var ikke rigtig nogen forskel på drenge og piger i Men nu er pigerne stukket af : Hver femte pige er utilfreds med sin krop. Forældrene tror, at krop og udseende er mindre vigtigt for børnene, end børnene selv synes de er.

33 Når fritid ikke er et frirum Hver fjerde har prøvet at blive drillet, mobbet eller holdt ude af andre børn (ikke ledere/trænere!) Mere end hver 10. har stoppet De børn, der mistrives i fritiden, har det generelt ikke så godt: Flere ensomme, kropsutilfredse osv. Forældre kender ikke til det og synes ikke, der er et behov for at snakke om trænere. Hvordan kan vi skabe det gode fællesskab, antimobbepolitik, uddanne vores ildsjæle/frivillige

34 Center for Ungdomsstudier (CUR) Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne- og ungdomsliv i gamle dage Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Børne- og ungdomsliv anno 2014 Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer

35 Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Center for Ungdomsstudier (CUR) Snakke med en voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret

36 De vokser op i en synes god om - kultur Center for Ungdomstudier (CUR)

37 Center for Ungdomsstudier (CUR) Unge anno 2014 er ikke specielle De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden derfor andre strategier I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på i dag har man brug for et par guidelines - om det at vokse op i en understruktureret verden

38 Center for Ungdomsstudier (CUR) Unge anno 2014 er ikke specielle Kun for mig, kun for mig! - om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal føles rigtige og trygge Man får i udgangspunkt ikke hjernerystelse i det virtuelle rum hvor der er altid er 21 grader og det ikke regner!

39 Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? Nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! Voksne som de har historie med.og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! Voksne der udfordrer og giver ansvar efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres! Center for Ungdomsstudier (CUR)

40 Tre skabeloner Center for Ungdomstudier (CUR) Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes.

41 Det kræver en landsby at opdrage unge! Center for Ungdomsstudier (CUR)

42 Klubben i krydsfeltet mellem forventninger Noter fra klubbesøg

43 Det bedste ved at gå i klub er vennerne. Og at der altid er noget at lave! - et medlemsperspektiv

44 Klubben er god medicin mod den kedsomhed, man kan opleve, når fritidsarenaen bliver stadig mere selvorganiseret! Hvis man går hjem, kan man ikke lave rigtig meget, man kan kun se fjernsyn eller spille computer, og det er rigtig kedeligt i klubben er der flere at lege med og man kan lave flere ting! Mad er vigtig! Der er tit varm mad! Det er lidt kedeligt, hvis man bare går hjem og tager en rugbrødsmad Det er sjovt f.eks. at spile computer, fordi når man er hjemme, er det kedeligt ikke at kunne snakke med nogen!

45 Been there, done that! Hvor de faste rammer og aktiviteterne fremstår som attraktive i 4. klasse, fordi det medvirker til at håndtere overgangen til et stadig mere individualiseret ungdomsliv, så er det en del af problemet, når man går i klasse. Medlemmerne mere selvstændige og vil gerne udfordres lidt mere og når man så i nogen grad oplever at der ikke er progression i aktiviteterne, så er det nemt at sætte kedeligt duer ikke - stemplet på klubben.

46 At give dem kompetence til næste skridt i livet - et medarbejderperspektiv!

47 Vi vil noget med børn og unge! Projektet er at ruste børn til at kunne klare sig videre i livet. Give dem de kompetencer, de har brug for i forhold til at tage de næste skridt. De handler om at blive rustet til at være at være sociale væsener (Klubmedarbejder) Selvforståelsen i klubberne er, at man er i gang med et vigtigt projekt i en formativ periode af børn og unges liv, og at den enkelte voksne potentielt er en vigtigt del af dette projekt!

48 Men hvad er dette noget mere præcist? Udfordringen er, at når der mere specifikt spørges ind til dette noget, som klubberne og de voksne kan, så er det reelt svært at sætte ord på, projektet egentlig er og dermed også, hvad der er de overordnede pejlemærker i det daglige pædagogiske arbejde.

49 Klubpædagogik i klubberne er ofte et individuelt projekt! En pædagogiske tænkning og praksis i mødet med medlemmerne forekommer i nogen grad at være båret at den enkelte medarbejders faglighed og historie og mindre omfang af nogle fælles pædagogiske pejlemærker og projekter!

50 Vi kan en masse med børn og unge.men vi har svært ved at forklare hvad og hvordan! Pædagoger er relationseksperter hm! Fra osmosisk pædagogik til intentionel praksis og det er vigtigt: I forhold til vores egen praksis I forhold til kommunikation med andre faggrupper I forhold til aftagere af vores produkter I forhold til pragmatiske beslutningstagere der er optaget af evidens m.v.

51 Klubben skal ikke gøre dem dygtige til noget - udover det sociale! - et forældreperspektiv

52 Forældre kan sagtens sætte ord på deres forventninger! (1): Hvad de skal have ud af at gå i klub? Jeg tænker, at det handler om at få et socialt netværk og at have en lille smule fritid i en hektisk hverdag. (2) Og have lov til at være børn, få lov at lege og spille computer uden at stille for store krav. (1): Ja, det er vigtigt! Klubben skal ikke gøre dem dygtige til noget udover social udvikling. Det skal ikke være ligesom i skolen. Det skal være et frirum at være her... (2) Også er det også vigtigt at vide, at børnene er i trygge rammer i klubben! Når det er relativt enkelt for at forældre at sætte ord på deres forventninger kan det hænge sammen med at de reelt ikke har de store forventninger.

53 Klubben eller pengene? Den manglende viden omkring andre projekter i klubben f.eks. betydningen af relationen med voksne der ikke har noget på deres børn er sandsynligvis også en medvirkende faktor i forhold til at forstå forældrenes manglende engagement i klubben aktiviteter, og hvorfor en åbenbart ret stor gruppe giver deres børn i klasse valget mellem penge eller klub!

54 Nogle få centrale temaer! Struktur/organisering: Fra en blandt mange til set af mange, men kendt af to! Kan vi ændre på noget bestående og nytænke på noget andet? og lade noget dø.

55 Klub-DNA et foreløbigt bud!

56 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal! Vi kender det fælles klubprojekt og kan formulere det, så udenforstående kan forstå det! Vi ved, hvilke konkrete livskompetencer, vi vil give de unge! Vi mestrer forskellige typer af voksenroller formskaber, tourguide og inspirator

57 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal! Vi sætter aktiviteter i gang, så vi skaber rum for alle og viser vejen for deltagelse i aktiviteter! Vi er ikke eksperter på unges liv, men vi ønsker at være nysgerrige voksne, der proaktivt stiller spørgsmål!

58 Klubben som stedet, hvor unge møder voksne, der ved, hvad de vil og gør det, de skal! Mulige udviklingsprojekter: At arbejde med at udvikle en fælles pædagogisk tænkning og praksis i klubarbejdet At gå fra noget og nogle til at identificere nogle helt konkret livskompetencer/egenskaber vi gerne vil understøtte hos medlemmerne, samt italesætte hvad det er, at klubmedarbejdere skal kunne/kan!

59 Vi tror på vigtigheden af relationer og vigtigheden af, at vores strukturelle setup understøtter relationsarbejdet! Vi ønsker at være klubber, hvor alle unge bliver set og har relation til min. én voksen, der gør, at denne voksne har taleret ind i hendes/hans liv Vi anerkender, det er medarbejdernes ansvar at tage initiativ til at etablere relationen! Mulige udviklingsprojekter: Udvikle nye måder at organisere det daglige arbejde Udvikle og afprøve faste forløb, som skaber fælles historie!

60 Klubben som et struktureret frirum, der skaber såvel trygge rammer som muligheder for at blive bragt ud af sin comfortzone! Med afsæt i en viden omkring unges liv i en understrukturerert verden, hvor de fx selv skal tage mange valg, og hvor det virtuelle rum ofte er voksenfrit, ønsker vi at være et alternativt struktureret frirum, som tager afsæt i hvor medlemmerne aktuelt befinder sig i deres liv. Vi kan af og til også udfordre og skubbe de unge ud af deres comfortzone kun for mig -kultur, således at de opdager nye sider af sig selv og verden.

61 Vi laver intergenerationelle-/interessefællesskaber, hvor de unge er sammen med nogle de deler interesse med men ikke nødvendigvis har fælles historie (eller alder) med! Udviklingsprojekter: Forsøg med en obligatorisk aktivitet i løbet af ugen.f.eks. pc-kørekort. Faste forløb

62 Det er godt, at man ikke hele tiden skal vælge! Nu har I prøvet det med at gå til noget i klubben i endnu længere tid. Hvordan synes I det fungerer? Jeg synes det fungere fint. Vi har nogle gange nogle små ture her i klubben. Men det okay, men jeg er ikke med så tit. Jeg kan bedre lide, at det er noget, som er fast, noget man skal komme til, for det er noget man lærer af. Jeg ved godt, at klub skal være sjovt og sådan noget. Jeg ved fx at I har været med på skøjteture og bowling. Men jeg kan bedre lide, at det er noget man går fast til, og det ikke er noget, man hele tiden skal vælge.

63 Klubben som et reflektorium, hvor man bliver udfordret til at tænke over, hvad der er vigtigt for en - og hvorfor! Vi er med til analysere og reflektere og ikke blot at beskrive og synes godt om. Vi ønsker at hjælpe unge til at sætte ord på hvorfor! Vi stiller også de spørgsmål, vi godt ved, at der ikke stilles andre steder! Vi stiller dog ikke blot spørgsmål for at stille spørgsmål men med henblik på læring og personlig selvindsigt! Udviklingsprojekter: Samtaleoplæg koblet med aktiviteter Afprøve modeller for dialogsnakke/samtale om værdier

64 Klubben som et aktivitetsrum kendetegnet ved progression Unge bliver ældre og vores praksis tager afsæt i dette! Vi arbejder med afsæt i en rød tråd, hvor de aktiviteter, der tilbydes, bygger ovenpå de forudgående aktiviteter Udviklingsprojekter: Fagplaner med målsæninger, indhold og skitsering af progressionsmulighederne Udvikling af 2.0-forløb evt. i samarbejde med eksterne aktører

65 Klubben som rammen om spændende aktiviteter, der afspejler en intentionel praksis! Vi har ikke blot aktivitet for aktivitetens skyld Vi tænker i kvalitet og udvikling og derfor evaluerer vi! Vi tænker i aldersvarende aktiviteter! Udviklingsprojekter: Fokus på hvilken faglighed/livskompetencer m.v. de enkelte aktiviteter undrestøtter. Forløb med fokus på udvikling af progression i aktiviteterne Forsøg med færre men bedre aktiviteter, herunder en bedre normering

66 Klubben som en central del af den landsby, der kræves for at opdrage børn og unge! Vi ønsker at være en central aktør i udviklingen af unges fritidsliv, herunder at bygge bro til foreningslivet for de medlemmer som ikke aktuelt er aktive i foreningsaktiviteter. Vi ønsker at være et supplement til foreningslivet! Vi ønsker at understøtte skolens læringsprojekt med fokus på indlæring af såvel personlige som sociale kompetencer

67 Fritidslivet.. Udviklingsprojekter: Fodbold fire gange om ugen heraf en gang i klubben! Gamemaster-funktion Forenings-satelitter i klubben f.eks. basketball! Projekter i samarbejde med skolen

68 Hvad skal være fokus i jeres projekt med skolen? Trivsel/AKT husk, at mistrivsel topper i 4.-5.klasse Skal I være i skolegården? Skal I lave et rigtige mænd laver lektier på den fede måde -projekt lektiecafe med fokus på udeskoling? Skal I lave en H.C. Andersen-musical i samarbejde med dansk og matematiklæreren, hvor eventyret bliver gendigtet af de klogeste, kostumer syet af de mest kreative og opført at de mest udadvendte? Foregår håndværk og design i jeres lokaler?

69 Klubben som rammen omkring et socialt fællesskab og uddannelse til medborgerskab hvor man i praksis oplever, at det giver mening at engagere sig i og at have indflydelse på rammerne for såvel eget som andres liv! Vi har fokus på det større sociale fællesskab i selve klubben. Både gennem særlige aktiviteter, men også gennem rammer og en daglig italesættelse, som skaber en udvikling mod større deltagelse og inklusion i fællesskabet. Vi bidrager til demokratisk dannelse og medborgerskab ved, at vi engagerer os i projekter, som har fokus på aktiviteter, unge og forhold, som ikke er en naturlig del af dagligdagen i klubben, men som fx kan være af international karakter.

70 Udviklingsprojekter: Venskabsklubber Et fælles internationalt projekt kr. fra klubberne i København kopi af den rulletekst der 42 gange ruller over skærmen i forbindelse med Danmarksindsamlingen på lørdag eller måske i 2015?

71 Udfordringen Ikke at være religiøs At komme i gang.

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen?

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen? Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen? Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv en synes godt om -kultur! Guldborgsund 2.december 2014 Fire vigtige spørgsmål..

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Børnelivversion 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og. Gentofte 30.september 2013

Børnelivversion 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og. Gentofte 30.september 2013 Børnelivversion 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og voksenforventinger! Gentofte 30.september 2013 Tre vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil? Hvor mange gange kigger en 12-årig

Læs mere

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig

Læs mere

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR)

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR) FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 1985 Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 2015 Center for Ungdomstudier (CUR)

Læs mere

.Det handler om langt mere end blot at vinde. perspektiver på foreningsprojektet, tweens og den metaintentionelle forening

.Det handler om langt mere end blot at vinde. perspektiver på foreningsprojektet, tweens og den metaintentionelle forening .Det handler om langt mere end blot at vinde perspektiver på foreningsprojektet, tweens og den metaintentionelle forening Brøndby 25.januar 2015 Der er sket lidt.. Den brændende platform handler ikke kun

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene!

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene! Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene! Perspektiver på ungdom, voksenforventninger og efterskoleliv i en synes godt om -kultur! Bramming 10.september 2012 Hvad er på dagsordenen? Fra

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Jeg troede, at vi ville få dobbeltskæld-ud

Jeg troede, at vi ville få dobbeltskæld-ud En inspirativ evalueringsrapport Jeg troede, at vi ville få dobbeltskæld-ud Perspektiver på samarbejde mellem skole og klubber i lyset af skolereformen Klubberne i Gentofte, februar 2014 GENTOFTE KOMMUNE

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011

Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011 Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011 Hvad er der på menuen? Unge hvad mener vi egentlig???? Ungdomsliv anno 2011 - nogle få fragmenter Unge og faste fritidsaktiviteter

Læs mere

et oplæg med fokus på betweenagere..og voksne. Aalborg 27.september 2011

et oplæg med fokus på betweenagere..og voksne. Aalborg 27.september 2011 et oplæg med fokus på betweenagere..og voksne. Aalborg 27.september 2011 Hvad er der på dagsordenen? Fra to dage til et helt liv om udviddelse af ungdomstiden Holder det? om de livsvigtige men skrøbelige

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Ungdommens drop-out fra Håndbold. JHF Kreds 3, Aulum 21/01-2012

Ungdommens drop-out fra Håndbold. JHF Kreds 3, Aulum 21/01-2012 Ungdommens drop-out fra Håndbold JHF Kreds 3, Aulum 21/01-2012 Fakta Frafald fra U-14 til U-18 JHF: 21 47 % tilbage af en årgang fra U-14 til U-18 Kreds 3: (øverst: drenge, nederst: piger) Kreds 3 2006/07

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Afd. 2 UVM-undersøgelse

Afd. 2 UVM-undersøgelse Indhold Indhold... 1 Information... 3 Besvarelser medtaget i denne rapport... 3 Fysiske: Inventar... 4 Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?... 4 Får du ondt i ryggen, når du sidder

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene - et par timer med fokus på ungdomsliv, voksenforventninger og ungdomsskole i en synes god om kultur Kolding 28.august 2012 Fire vigtige spørgsmål..

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen Dit barns fodboldklub har valgt at arbejde med Klubfidusen. Klubfidusen er en trivselsindsats, der kombinerer viden om børns trivsel og viden fra fodboldverdenen, og som er udarbejdet

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Niels Kristian Madsen 56203218 / 51205620 nikm@faxekommune.dk

Niels Kristian Madsen 56203218 / 51205620 nikm@faxekommune.dk Faxe Ungdomsskole Niels Kristian Madsen 56203218 / 51205620 nikm@faxekommune.dk www.ungdomsskolen.net Instruktøruddannelse/kursus 2014-2015. Formålet med at udbyde en særlig foreningsinstruktør uddannelse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Velkommen til forældremøde d. 15/ SFO 12 eren, Kornmarkskolen

Velkommen til forældremøde d. 15/ SFO 12 eren, Kornmarkskolen Velkommen til forældremøde d. 15/4 2015 SFO 12 eren, Kornmarkskolen Velkomst Præsentation af personale Forskel på SFO og børnehave Aktiviteter i SFO LOB og Krea Aktivitetsplan for perioden maj og juni

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere