Engelsk og tysk til debat didaktiske overvejelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Engelsk og tysk til debat didaktiske overvejelser"

Transkript

1 Arbejdshæfte: Engelsk og tysk til debat didaktiske overvejelser Ordforrådstilegnelse i engelsk og tysk

2 Indhold Forord Indledning om projektet»kvalitet i Fag«Projektbeskrivelse Aktuel status for skolefagene engelsk og tysk Kommunikativ sprogundervisning og det fremmedsproglige niveau Faghæfter Arbejde med fokuspunkter i sprogundervisningen Afklaring af begrebet ordforråd Hvor mange ord skal en elev lære? Forskellige syn på læring Hvorfor strategier i fremmedsprogsundervisningen? Faghæfter Hvad er en læringsstrategi? Hvilken»learnertype«er jeg? Med hvilket mål? Evaluering af de særligt opstillede mål i projektet Tegn Litteratur

3 Forord Den gode undervisning har været i fokus i udviklingsprojektet»kvalitet i Fag«. Projektet blev iværksat som et samarbejde mellem Lærerseminariernes Rektorforsamling og Danmarks Lærerforening, og ideen var at give mulighed for, at folkeskolelærere, liniefagslærere fra seminarierne og lærerstuderende i 5 udvalgte fag kunne samarbejde om at indkredse høj faglig kvalitet i undervisningen. De 5 fag var fra begyndelsen dansk, matematik, engelsk, idræt og geografi. Senere indgik tysk sammen med engelsk i projektet. Et af projektets væsentlige anliggender har derfor været at vise, at diskussionen om høj faglig kvalitet finder sted i alle skolens fag, og at alle fag har stor betydning for elevernes alsidige udvikling. Formålet for projektet har været at udvikle, afprøve og beskrive metoder og redskaber for»den gode undervisningspraksis«i det enkelte fag at bidrage til udvikling af lærerarbejdet at inspirere liniefagsundervisningen på lærerseminarierne at afprøve en praksis, hvor lærerstuderende, som et led i deres uddannelse, får mulighed for at deltage i skoleudvikling at formidle erfaringerne til andre lærere i folkeskolen og på lærerseminarier. I formålet blev det desuden understreget, at udviklingsprojekterne skulle forholde sig til og afspejle bestemmelserne i CKF og lokale læseplaner. Endelig var ønsket, at folkeskolelovens bestemmelser om undervisningsdifferentiering og fastsættelse af mål for den enkelte elev skulle inddrages i overvejelserne om høje faglige krav i undervisningen. Nogle af resultaterne og erfaringerne fra projekterne formidles i 6 hæfter. Hæfterne er skrevet af de seminarielærere, der har deltaget i projektet, og hæfterne er meget forskellige. Det er de, fordi krav og forventninger og rammerne omkring de 6 fag er meget forskellige i folkeskolen. Der er stor forskel på omgivelsernes og samfundsdebattens interesse for og fokus på det enkelte fag. Fagets status afspejles i lærernes muligheder for deltagelse i udviklingsarbejder og efteruddannelse. Samarbejdsformen i projektet var ny og derfor et ægte udviklingsarbejde. Det er naturligvis ambitiøst at bringe de studerendes grunduddannelse, folkeskolelærernes efteruddannelse og seminarielærernes mulighed for at afprøve teori i praksis ind i et fælles udviklingsprojekt. Fra deltagerne lyder meldingen, at det indimellem har været slidsomt, men det har under alle omstændigheder også været givende og lærerigt. Koblingen mellem de tre niveauer i folkeskolens virksomhed har tvunget til eftertanke, og kommunikationen mellem de tre parter har krævet præcise indholdsdiskussioner og begrundelser for indholdsvalg i undervisningen. Vi håber, at hæfterne kan give inspiration til, at diskussionen om høj kvalitet i undervisningens faglige indhold kan fortsætte blandt kolleger i folkeskoler og på seminarierne og blandt de kommende kolleger. Diskussionen er naturligvis aktualiseret af de seneste ændringer af CKF erne med krav om»klare Mål«. Men først og fremmest håber vi, at projektets væsentligste ambition»at bidrage til udviklingen af den gode undervisning«træder frem i de seks hæfter. Anni Herfort Andersen Formand for Danmarks Lærerforening Per Frimer Larsen Formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling

4 Indledning om projektet»kvalitet i FagHøj faglig kvalitet i undervisningen er«ét af mange krav, som lærerne møder i deres daglige arbejde. Men hvad er kvalitet i fag? Hvem bestemmer, hvornår kvaliteten er høj (nok)? Spørgsmålet indgår som et af flere i samarbejdet omkring folkeskolen og dens mange partnere. Rammer og vilkår har afgørende betydning for skolens muligheder for at tilbyde ordentlig undervisning. Men ét er imidlertid sikkert: Ansvaret for undervisningens kvalitet er i sidste ende lærernes. Der er derfor god grund til at spørge lærerne, hvis man skal forsøge at indkredse»den gode undervisning«. Dette hæfte er resultatet af et samarbejde mellem folkeskolelærere, seminarielærere og lærerstuderende, hvor spørgsmålet netop var, om man kan udvikle en kultur og nogle metoder, som gør det lettere at udpege elementer i undervisningen, som bidrager til at skabe høj kvalitet. Et andet spørgsmål var: Hvorfor er noget bedre/vigtigere end andet hvorfor er det ikke»lige gyldigt«, hvilket indhold man vælger, blot eleverne viser interesse og engagement? Hæftet henvender sig til skolernes fagteam eller gruppen af faglærere på skolerne, og ambitionen er at bidrage til diskussionen om undervisningens mål og indhold. Det vil sige den diskussion, der leder hen imod, at der kan træffes begrundede valg af indhold og undervisningsmetoder. I enhver diskussion om indholdsvalg træffes der beslutninger om at vælge til og fra. Derved tvinges deltagerne i dialogen til at begrunde, hvorfor noget er bedre eller væsentligere end andet. Det er denne bevidstgørelse og skærpelse af argumentationen, der kan være en styrkelse af lærernes dialog med omgivelserne, når der skal udarbejdes mål og planer eller i samarbejdet med elever og forældre. Det har altid været et led i lærernes arbejde, at der for alle fag skal træffes beslutninger om indhold og undervisningsformer. Det nye er måske, at dialogen om indholdsvalget skal føres med mange forskellige af folkeskolens parter ikke blot med nærmeste kollegas, hvor begrundelser og refleksioner var under- og indforståede. Det stiller nye krav til den enkelte lærer og til lærerteamene, at så mange forskellige skal inddrages i arbejdet. Overvejelserne skal formidles i målbeskrivelser, i årsplaner, i teamsamarbejde og i skole/hjemsamarbejde. Didaktikken er ikke længere blot lærernes arbejdsredskab, når de tilrettelægger undervisningen; den er også et redskab i lærernes dialog med omgivelserne.

5 Projektbeskrivelse Formålet med projektet var, som beskrevet i projektet»kvalitet i fag«, at beskrive»den gode undervisningspraksis«. Desuden blev der opstillet særlige mål, som rettede sig mod at udvikle didaktisk kompetence og elevernes medansvar i sprogtilegnelsesprocessen: at udvikle tværsproglige erfaringer at arbejde med fokuspunkter at eleverne bliver opmærksomme på hvordan de tilegner sig sprog at eleverne tilegner sig strategier og teknikker, der understøtter kommunikation og læring. I KID-projektet var kun engelsk blandt de udvalgte fag, men både Hvidebækskolen og Holbæk Seminarium ønskede også at inddrage tysk i projektet bl.a. med begrundelse i at udvikle tværsproglige erfaringer, som også er et område, der understreges i de vejledende læseplaner. Projektet er blevet gennemført i to klasser på 8. og 9. klassetrin. Til projektet var knyttet to engelsklærere og to tysklærere, fire lærerstuderende samt to seminarielærere i hhv. engelsk og tysk. Dette hæfte bygger på et gennemført projekt mellem Hvidebækskolen og Holbæk Seminarium. Følgende folkeskolelærere deltog i projektet: Hvidebækskolen: Heidi Munk, Kirsten Clausen, Anita Madsen, Lisbeth Erbs Ll. Næstved Skole: Line Illum Aktuel status for skolefagene engelsk og tysk Engelsk Engelsk er blevet et af folkeskolens store fag; det ses bl.a. ved den prioritering af faget, der blev givet ved at indføre engelsk fra 4. kl., og nu taler man endda om at starte endnu tidligere. Det er et indlysende krav, at alle i dagens Danmark skal kunne mindst et fremmedsprog, helst to. Med den stigende globalisering bliver der ikke længere stillet spørgsmål til nytteværdien af at kunne sprog, og det er også meget klart, at det er sprog på mere end turistniveau, der efterspøges. Hvad engelsk som sprog angår, er der sket en rivende udvikling, dels pga. tv, dels IT. Engelsk har fået højstatus, endda i en sådan grad, at nogle frygter domænetab i forhold til modersmålet. Selv om engelsk spiller en stor rolle i den globale kommunikation, betyder det ikke, at man kan klare sig med engelsk overalt og i alle sammenhænge. Derfor er det væsentligt, at der i folkeskolen tilbydes undervisning i flere fremmedsprog, så alle får muligheden for at tilegne sig viden om andre landes sprog og kultur. Tysk Tysks rolle som 2. fremmedsprog bekræftes ved, at langt størstedelen af eleverne i folkeskolen vælger faget i klasse. En opgørelse i Folkeskolen nr. 46/00 nævner, at:»81,5% af eleverne i klasse vælger tilbudsfaget tysk«. I den praktiske hverdag i skolen har tyskfaget vanskeligere vilkår end engelsk Dette må særligt tilskrives elevernes manglende motivation for tilegnelse af et 2. eller 3. fremmedsprog. Hertil kan der være mange grunde, blandt andet fagets status almen accept (politisk, folkelig) af engelsk som dominerende kommunikationssprog fagets umiddelbare anvendelighed (receptivt, produktivt) fagets begyndelsestidspunkt som 2. eller 3. fremmedsprog i folkeskolen (7. eller 8. klassetrin) fagets tradition (metoder og indhold).

6 Disse forhold er ikke uvæsentlige også at forholde sig til i de didaktiske overvejelser. Nogle forhold er rammebetingelser for faget, som kun vanskeligt lader sig ændre, hvorimod de forhold, som direkte er tilknyttet den daglige praksis, umiddelbart lader sig ændre. Kommunikativ sprogundervisning og det fremmedsproglige niveau Fra 70 erne, hvor kommunikativ sprogundervisning efterhånden vandt indpas og til nu, er der uddannet en generation af unge, som kommunikerer på engelsk som noget helt naturligt. Danmark er det land i Europa, næst efter Sverige (80,6%) og Holland (80,4%), hvor flest hævder, at de har kendskab til/kan kommunikere på engelsk (78%). Til sammenligning siger 42,6% af befolkningen, at de har kendskab til/kan kommunikere på tysk. Kun 12,3% siger, at de kun har kendskab til deres modersmål (Eurobarometer 54 Special Languages 2000.) Set ud fra de tal kunne man godt hævde, at fremmedsprogsundervisningen i Danmark har været og er ganske succesfuld, men tallene siger ikke noget om, hvorvidt det fremmedsproglige niveau, befolkningen befinder sig på, er tilstrækkelig i forhold til de samfundsmæssige behov nu og i fremtiden. At behovet for at kunne fremmedsprog på et ganske højt niveau vil blive en nødvendighed i de kommende år, er et almindeligt anerkendt faktum, derfor er en styrkelse af fremmedsprogene i folkeskolen også en nødvendighed. Faghæfter I faghæfterne for engelsk/tysk beskrives, hvad der skal opnås i fagene. Fremmedsprog er ikke længere kun et færdighedsfag, hvor det at kunne formulere sig på engelsk/tysk er det eneste mål; det er også et redskabsfag, idet eleverne, gennem mødet med fremmedsprog, også orienterer sig om fremmede kulturer. Dette sker dels gennem tekster, de læser fra de pågældende sprogområder, dels via Internettet, hvor særligt engelsk, men også tysk, er en vej til at skaffe sig ny viden. Der ligger således også et holdningsdannende aspekt i fagene. Prøverne i fagene afspejler også begge sider: Mundtlige prøver For de mundtlige prøver i faget engelsk gælder det, at eleverne skal»kunne udtrykke sig forholdsvis præcist og nuanceret«(hvor»forholdsvis«er fjernet fra kravene til den udvidede prøve), og de skal kunne formulere en mening om et eller andet emne, de har arbejdet med i faget. Noget lignende gør sig gældende i tysk, hvor det gælder, at eleverne skal»kunne udtrykke sig forholdsvis klart«(også her er»forholdsvis«fjernet fra kravene til den udvidede prøve). Herudover skal de gerne kunne forholde sig specifikt til kulturaspektet i faget, idet almindeligt kendskab til kultur og levevis i de pågældende lande forudsættes. Eleverne skal arbejde med deres personlige kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug og sprogtilegnelse, og de skal opleve kultur- og samfundsforhold i engelsktalende/tysktalende lande. Under sprogtilegnelse kan man læse:»eleverne skal udvikle deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk/tysk«med andre ord, der ligger en forventning om, at eleven gøres medansvarlig for egen læring og udvikler en viden om, hvordan denne læring bedst finder sted. Tendensen er altså, at eleven selv er medansvarlig for sin egen læring og skal gøres bevidst om, hvordan denne læring sker. Når læring skal finde sted ud fra den enkelte elevs forudsætninger, må man undervisningsdifferentiere og i undervisningen sørge for at tilgodese de forskellige»learnertypes«. Arbejde med fokuspunkter i sprogundervisningen Sprogfagene har mange aspekter: Kommunikative færdigheder, f.eks. forståelse af talt og skrevet sprog, tekstlæsning, skrivning, forståelse af billedtekster, sprog og sprogbrug, f.eks. regler om

7 udtale og grammatik, ordforråd, forskelle og ligheder mellem fremmedsproget og dansk, sprogtilegnelse, f.eks. færdighedsmæssige og praktisk-musiske sider af faget, informationssøgning gennem forskellige medier, fremmedsprog i tværfaglige sammenhænge, og kultur- og samfundsforhold, f.eks. levevilkår for mennesker i målsprogslandene, forskelle og ligheder mellem egen kultur og fremmedsprogede kulturer. Der skal hele tiden sideløbende arbejdes med alle disse aspekter, men en gang imellem kan det være en god idé at fokusere særligt på ét af aspekterne gennem et stykke tid for at vænne eleverne til at være opmærksomme på denne særlige dimension ved sproget. Som ovenstående tegning viser, er det de kommunikative færdigheder, der er det centrale område i fremmedsprogsundervisningen, men der er samtidig et tæt samspil mellem de fire færdighedsområder, og disse skal selvfølgelig ikke ses som uafhængige størrelser, men som hinandens forudsætninger. At arbejde med fokuspunkter betyder, at både lærere og elever præcist ved, hvilke områder arbejdet samler sig om og hvilke områder, der særligt skal evalueres på. I udviklingsprojektet koncentrerede vi os hovedsageligt om områderne»sprog og sprogbrug«ordforråd og»sprogtilegnelse«strategier der fremmer kommunikation og læring. Under»Sprog og sprogbrug«står der f.eks. indledningsvis, under»centrale kundskabs- og færdighedsområder«:»eleverne skal derfor arbejde med: Ordforrådets afgørende rolle ved brugen af sproget«og sidenhen står det omtalt som noget centralt i alle fire forløb. Dette gør sig gældende for både engelsk og tysk. Ordforråd fluency/accuracy Ordforråd har altså en central placering i læseplanen, selv om den kommunikative sprogundervisning generelt ikke har prioriteret ordforråd særlig højt. Det der har været det centrale er»fluency» hos eleverne, hvorved bl. a. forstås det forhold, at en samtale helst ikke må gå i stå, fordi eleven ikke lige kan komme i tanker om et bestemt ord. Vi har lært dem, at i stedet for at spørge: Hvad hedder... på engelsk/tysk? er det meget bedre, hvis de kommer i tanker om et andet ord, der kan dække betydningen nogenlunde. I værste fald vil dette kunne betyde, at elevens aktive ordforråd ikke udvikler sig væsentligt i skoleforløbet, idet alle elever i samme klasse udvikler»classroom interlanguage«. Alle kan forstå, hvad det er en klassekammerat prøver at sige, hvorfor denne ikke tvinges til at formulere sig præcist. Med andre ord ser det ud til, at der er en fare for, at»fluency«kan udvikle sig på bekostning af»accuracy«. Dette ses dog nok mest i engelsk.

8 Helhedslæsning nærlæsning Desuden har vi i mange år prioriteret helhedslæsning frem for nærlæsning, idet et af den kommunikative sprogindlærings principper netop er, at eleverne gerne må møde hele ordforrådet på én gang, sådan som det også er i det virkelige liv. Det siger sig selv, at det, det så må gælde om, er at få fat i hovedmeningen i teksten, således at man kan bruge den som udgangspunkt for samtale. Kun ord, som er helt afgørende for forståelsen af teksten, slås op, idet flere opslag ville forstyrre læsningen og sløre helheden i den. Vi er generelt gået bort fra»graded readers«, dvs. bøger tilpasset et bestemt ordforråd, sådan at eleven vil kunne forstå langt det meste ud fra sit kendskab til det antal ord, som bogen bruger. Eleverne er, på opfordring fra lærerne, blevet gode gættere, dvs. at de i mange tilfælde kan gætte sig til et ords betydning ud fra sammenhængen, både i talt og skrevet engelsk og tysk. Det er utvivlsomt nyttigt i kommunikation, men det betyder ikke nødvendigvis, at ordet bliver aktivt, således at eleven vil kunne bruge det i nye sammenhænge. Skriftlig mundtlig kommunikation ordforråd Desuden er der stor forskel på skriftlig og mundtlig kommunikation. Eleverne vil altid kunne»overleve«i et eller andet omfang i mundtlig kommunikation, fordi en stor del af kommunikationen under alle omstændigheder er non-verbal, og fordi eleverne har lært strategisk kompetence, dvs. at finde andre ord end dem, de ikke lige nu og her kan komme i tanker om, når de skal udtrykke sig. Dette kan man som bekendt ikke på skrift. Her er man netop tvunget til at udtrykke sig præcist, for modtageren er ikke til stede. Herudover er der hele forskellen på tale- og skriftsprog, som mange elever ikke ser ud til at være klare over. I»Prøver, evaluering, undervisning«fra Undervisningsministeriet (udgives hvert år) nævnes det hyppigt, at de fleste elever skriver, som de taler. De»skriver løs«uden kritisk stillingtagen til det skrevne, og overvejelser om forskelle på tale- og skriftsprog indgår generelt ikke. Det kan der være mange årsager til, men en af dem er helt klart, at eleverne ofte mangler ord til at kunne udtrykke sig præcist og varieret, og at et opslag i ordbogen ikke altid fører til et godt resultat. Der kan derfor være god grund til at se nærmere på den del af sprogtilegnelsen, der drejer sig om ordforråd og gøre strategier til ordforrådstilegnelse til et fokuspunkt i fremmedsprogsundervisningen. Ved i en periode at koncentrere sig om dette aspekt vil eleverne blive bevidste om ordforrådets betydning og den måde de bedst tilegner sig nye ord på selv, og den vil de fremover hele tiden have med sig, også selv om klassen sidenhen fokuserer på noget andet. Afklaring af begrebet ordforråd Engelsk og tysk er ordrige sprog. Det er vanskeligt at opgøre antallet af ord præcist. Det er der mange grunde til, men en af de væsentligste er, om ord, der har samme basis og findes med mange forskellige påhæftninger/afledninger, tæller for ét ord (= en ordfamilie), eller om alle disse ord skal tælles med? Og hvad med egennavne og sammensatte ord? Ikke desto mindre er det en almindelig antagelse, at engelsk har ca ord og tysk omkring Et femårigt barn, der har engelsk som sit modersmål, har et ordforråd på omkring ord. En universitetsstuderende har ca ord. Fra 5-årsalderen og op til dette niveau vokser ordforrådet som hovedregel med 1000 ord pr. år. En mindre undersøgelse (fra 1976, Jamieson) antyder, at ikkeindfødtes ordforråd vokser i samme fart, men at det forspring, der er fra indfødte sprogbrugeres ordforråd og til folk, der taler engelsk som fremmedsprog, ikke indhentes. Der er ganske vist fremmedsprogsbrugere, der har en ordforrådsstørrelse, der svarer til en indfødts, men hvis man først lærer engelsk som voksen, er sandsynligheden for, at ens ordforråd bliver mere end ca ord meget ringe.

9 Om at forstå og om at anvende Der må for såvel indfødte, som for os der lærer fremmedsprog, skelnes mellem: det passive eller receptive ordforråd, som er de ord, vi forstår i skrevne eller talte tekster, men ikke uden videre kan anvende, og det aktive eller produktive ordforråd, som er de ord, vi kan anvende mundtligt og skriftligt. F.eks. har en indfødt tysksproget, ifølge Rainer Bohn (Bohn 99), i sit passive ordforråd ca ord, mens det aktive ordforråd begrænser sig til ca ord, dog med store individuelle forskelle fra 2000 til ord. I fremmedsprogsundervisningen stiller vi os ofte spørgsmålet, hvor mange ord eleverne aktivt bør kunne beherske, når de forlader folkeskolen. Det er vanskeligt at sige noget entydigt om dette, men for tysks vedkommende kan man skønne, at ca aktive ord er realistisk at kunne forvente efter 3-4 års undervisning. Det passive ordforråd vil være noget større.»en tommelfingerregel, som ofte kommer til udtryk, er, at man for at kunne indgå i hverdagskommunikation mindst skal kunne forstå 8000 ord og mindst aktivt beherske 2000«. (Bohn 99) Det er altså en begrænset mængde ud af sprogets totale ordforråd, men ikke alle ord er jo lige vigtige eller nyttige. Et kriterium for, hvilke ord eleven skal lære, kunne være hyppighed, altså hvor ofte man møder ordet i normal sprogbrug. Her er»the«for resten det mest almindelige ord i det engelske sprog. Et forholdsvis lille antal ord dukker meget hyppigt op i både engelsk og tysk, og hvis eleven lærer disse ord, vil hun være godt udrustet. De fleste af disse ord er indholdsord, og hvis man kender størstedelen af dem, vil man kunne forstå væsentlige dele af teksten. To forskellige undersøgelser for engelsk og tysk viser lidt forskellige tal, men samme tendens:»på engelsk gælder det, at hvis man f.eks. kender 1000 ord, vil disse dække 72,0% af en tekst, 6000 ord vil dække 89,9%, og ord dækker 97,8% (dvs. ca. 2 ord for hver 5. linie vil være ukendt).«(norbert Schmitt, 1997) Noget lignende gør sig gældende i tysk.»med de første 1000 ord kan vi forstå mere end 80% af ordforrådet i en normaltekst. Med de næste 1000 ord yderligere 8-10%. Med yderligere 1000 ord lægges 4% til, og de næste 1000 ord giver yderligere 2%. De første 4000 ord udgør dermed 95% af ordforrådet i alle normaltekster og hverdagssamtaler«. (Oehler, 1966) I begge tilfælde gælder tallene for tekster, der er»neutrale«i forhold til læseren, dvs. at de ikke er tilpasset en bestemt målgruppe. Hvis man derimod ser på romaner skrevet for teenagere, er tallene anderledes. Da de er skrevet for unge læsere, er ordforrådet enklere, og der vil være en del gentagelser af de samme ord. Her er et ordforråd på 5000 ord nok til at dække 98,5 % af teksten. Hvor mange ord skal en elev lære? Nu kan man så spørge sig selv: Hvor mange ord skal en elev med f.eks. engelsk som fremmedsprog lære? Som udgangspunkt i hvert fald de 3000 hyppigste ord. Herefter er det op til læreren at hjælpe eleverne med at udvikle strategier til læring af de ord, der ikke optræder så tit. Paul Nation og Robert Waring siger i»vocabulary: Description, Acquisition and Pedagogy«, at der ikke er grund

10 til at spilde den samlede klasses tid med læring af disse lavfrekvente ord, men at læreren må lære eleverne at: gætte fra konteksten bruge mnemotekniske tricks til at kunne huske ordene bruge ordkort eller lignende for at kunne huske ord, f.eks. kort, der på den ene side har det engelske ord, på den anden side det danske. Der er ingen tvivl om, at størstedelen af ordforrådet senere tilegnes ved lytning og læsning; men der skal rigtig meget læsning og lytning til, hvis man kun skal lære nye ord på den måde (Paul Nation og Robert Waring, 1999). Denne form for»incidental learning«, hvor man altså lærer nye ord ved at møde dem mange gange, finder især sted, når man allerede har et grundlæggende ordforråd. Men der er et stykke vej til et ordforråd, der er en god startgrænse for læsning. Læreren må altså hjælpe eleverne med at opbygge et ordforråd, der sætter dem i stand til at bygge videre ved egen hjælp. Der er noget, der tyder på (Paul Nation og Robert Waring, 1999), at det navnlig i begynderfasen er gavnligt at fokusere meget på ordforrådsopbygning ud fra den antagelse, at tilegnelse af nye ord ikke kommer af sig selv, men er noget der skal trænes igen og igen. Ligesom det har vist sig, at grammatiktilegnelse bedst sker ved»form-focusing«i en kommunikativ sammenhæng, kan det vise sig, at f.eks. ordkort i denne fase har samme virkning (Paul Nation og Robert Waring, 1999.) Men også længere henne i forløbet er det gavnligt at fokusere på ord, især hvis man gerne vil have en hurtig udvidelse af ordforrådet inden for en given tidsramme (Paul Nation og Robert Waring, 1999.) Hvilke ord bør eleverne lære? Her kan naturligvis ikke gives noget entydigt svar, men et nærliggende spørgsmål er, om der kan lægges nogle kriterier til grund for valg af ord, der skal læres. Det er tidligere blevet nævnt, at ordets hyppighed kunne være et kriterium, og Gerhard Neuner (Bohm 99), giver desuden følgende bud på kriterier, der kan anvendes, hvor der tages hensyn til ordets sværhedsgrad, ordets brugbarhed og ordets forståelighed. a. Ordets sværhedsgrad Her er spørgsmålet, hvilke ord der er svære for eleverne at lære, og hvilke der er lettere. Lettere at lære er: ord som knytter an til elevernes egen erfaring og livssituation (forkundskaber) ord som indholdsmæssigt og formelt indgår i en kontekst ord som emotionelt eller affektivt appellerer til eleverne ord som vil kunne visualiseres (eleverne kan lave et billede af ordet). Desuden er ord, som indholdsmæssigt og formelt er ens på dansk og målsproget, lettere at lære. b. Ordets brugbarhed tager hensyn til elevernes sproglige pragmatiske behov. Her bliver spørgsmålet, med hvilket formål eleven lærer fremmedsprog. Neuner opstiller en lang række temaer ud fra det, han kalder»universelle tilværelseserfaringer«, f.eks. inden for områderne: personlig identitet, familie, venner, arbejde, opdragelse, normer og værdier osv. Disse områder kan være en hjælp til udvælgelse af eksemplariske temaer i undervisningen. c. Ordets forståelighed Her tages der ved valg af ordforråd hensyn til, i hvilken grad og på hvilke områder eleverne har kontakt eller kendskab til målsprog og kultur. Er der f.eks. sproglige ligheder mellem

11 dansk/engelsk, dansk/tysk, eller er der kulturelle ligheder og er der områder, som særligt interesserer eleverne. For undervisningen i folkeskolen kunne anvendelsen af sådanne kriterier betyde, at der særligt i fremmedsprogsundervisningens første fase vælges ordforråd ud fra sværhedsgrad og forståelighed, hvorimod det mere pragmatiske aspekt bør have den fremtrædende plads i de næste faser. Til overvejelse Undersøg, hvilket ordforråd eleverne præsenteres for i et kendt lærebogsmateriale. Er der redegjort for valget af ordforråd? Er ovenstående kriterier (eller lignende) anvendt i de forskellige faser? Den gode undervisningspraksis Ideen med udviklingsprojektet»kvalitet i fag«er, som tidligere omtalt, at udvikle og beskrive»den gode undervisningspraksis«. Når vi taler om undervisning, skal det ses ud fra en bred didaktisk opfattelse, hvor undervisning handler om planlægning og tilrettelæggelse af situationer, hvor der kan foregå læring. Hvad der er god undervisning, og hvordan eleverne bedst lærer, kan der gives mange svar på alt efter, hvilket syn der anlægges. Forskellige syn på læring Behavioristiske læringsteori I den behavioristiske læringsteori foregår indlæringen efter faste regler læreren stiller et spørgsmål eller viser et billede, og eleverne reagerer (stimulus respons) indlæring foregår hovedsageligt ved reproduktion. Eleven gentager blot, og der er ikke tale om, at eleven gøres bevidst om læreprocessen, idet en sådan bevidsthed ville virke hæmmende. Kognitive læringsteorier Denne opfattelse blev kritiseret for at være for ensidig, og de kognitive læringsteorier kan ses som en reaktion herpå. I den kognitive læringsteori opfattes eleven som aktiv deltager i læreprocessen. Eleven kan målrettet udvælge og bearbejde informationer og bevidst tilegne sig viden og færdigheder. Begrebet strategi er her en central bestanddel. For at kunne opfatte, forarbejde og lagre informationer, for at kunne rekonstruere og automatisere, har eleven brug for strategier. Som lærere planlægger, gennemfører og evaluerer vi undervisningen på baggrund af opstillede mål, ud fra den betragtning, at vi effektivt kan styre elevernes læring. Konstruktivistiske læringsteorier I de konstruktivistiske læringsteorier lægges der vægt på, at læring er et personligt anliggende, læring finder kun sted, hvis eleven tager et personligt ansvar (ansvar for egen læring). Den konstruktivistiske teori deler de kognitive teoriers antagelse om, at kun det, som kan forbindes med elevens eksisterende viden, bliver forstået og kan læres. For konstruktivisterne er læring en individuelt styret konstruktionsproces, som bygger på den enkelte elevs viden, og vil derfor føre til forskellige resultater for elever i den samme sociale kontekst. Læring foregår i en social kontekst, og interaktionen med andre er af stor betydning.

12 Subjektvidenskabelig læringsteori I den subjektvidenskabelige læringsteori går man et skridt videre og begrunder læring rationelt. Læring forløber ikke mekanisk, men er en fornuftsmæssig menneskelig handlen. Læring er først mulig, når eleven er bevidst om, hvilke krav der stilles og ud fra et fornuftsmæssigt syn har gode grunde til at påtage sig ansvaret for en bestemt problemstilling. Det betyder, at eleverne selv beslutter: at de vil lære hvordan de griber læringen an hvilke strategier de anvender om de arbejder alene eller sammen med andre hvilke materialer og hjælpemidler de anvender hvordan de opstiller egne mål - hvordan de kontrollerer, om målene er nået. En subjektorienteret didaktik Desuden må der i undervisningen tages hensyn til, at det er tilladt, at den enkelte elev har sin egen måde at lære på eleven har mulighed for at bestemme sit eget tempo eleven går en»omvej«i læreprocessen eleven har egne interesser og behov, og at skolen respekterer disse. En subjektorienteret didaktik begrundes altså i, at læring ikke blot går i gang af sig selv, og at læring ikke opnås, hvis der planlægges hen over hovederne på eleverne. Læringsmål og læring er ikke nødvendigvis det samme. Først når eleven godtager læringsmålene og personligt konstruerer sin viden, finder læring sted. Det forudsætter, at eleven indser, at der er noget at lære, og at han har»gode grunde«til at indgå i en læreproces. Til overvejelse Hvilken betydning har de forskellige syn på læring for undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering? Hvorfor strategier i fremmedsprogsundervisningen? Strategitænkningen er interessant ud fra forskellige synsvinkler, idet strategiforskningen ikke alene afspejler et individorienteret læringssyn, men også afspejler en samfundsmæssig udvikling og en dannelsestænkning. Den mest almindelige begrundelse for en målrettet anvendelse af strategier i undervisningen kan tilskrives de hurtige forandringer, vi ser i det moderne informationssamfund. Der er altså et behov for, at eleverne i skolen lærer at lære. Et sådant beredskab for en læring bliver en nødvendighed i fremtiden, hvor ingen ved, hvilken type kundskab det enkelte individ vil få brug for. Et andet væsentligt argument er det stigende behov for kompetencer i fremmedsprog. Blandt andet til opfyldelse af Europarådets sprogpolitik om»det flersprogede Europa«og et syn på, at kundskaber i fremmedsprog er en naturlig vej til international solidaritet og interkulturel forståelse. For undervisningen betyder det også et nødvendigt tværsprogligt samarbejde, hvor der bevidst arbejdes med strategier, således at sprogfagene billedligt talt»står på ryggen af hinanden«, altså anvender de muligheder, der er for transfer. At denne transfer er mulig, viste erfaringerne fra KIDprojektet, hvor der blev arbejdet med strategier i både engelsk og tysk. Det viste sig, at eleverne kunne overføre strategier fra det ene fag til det andet. Denne observation kan bekræftes af videnskabelige studier (bl.a. Tönshoff, 92), hvori der konkluderes:» integration af metakognitive strategier fører i de fleste elevgrupper til en forhøjet effekt og har også en positiv indflydelse på såvel kvaliteten af det lærte som på transfer af de formidlede strategier til andre læringssammenhænge«. (Bausch/Christ/Krumm, 95) Et tredje argument er det frigørende aspekt, hvor det enkelte individ selv bliver i stand til at tage ansvar. Vi har ikke alene brug for gode sprogbrugere, men også for kritisk tænkende og

13 selvstændige mennesker, som kan tage ansvar for deres eget liv og derved styrke den demokratiske udvikling. Ud over dette er der, som tidligere nævnt, gode argumenter at hente i læringsteorien. Faghæfter I faghæftet for både engelsk og tysk står der i formålet:»undervisningen skal. udvikle elevernes bevidsthed om sprogtilegnelse«og i CKF»Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stad til at anvende strategier i forbindelse med kommunikation vælge lyttestrategier anvende forskellige læsestrategier.«alle elever gør brug af strategier, ofte uden de ved det. For at strategier fleksibelt kan anvendes i undervisningen, må disse gøres bevidste. Strategier er vigtige byggesten i fremmedsprogstilegnelsen for den enkelte elev. Til overvejelse Hvorledes kan et bevidst arbejde med strategier i fremmedsprogsundervisningen begrundes? Hvad er en læringsstrategi? Det er i litteraturen vanskeligt at finde nogen klar definition på strategier, men i undervisningssammenhæng kan strategier dels ses som teknikker, dels som bevidste handlinger, som understøtter læringen både på det sproglige og det indholdsmæssige plan.»en læringsteori er en plan (mental handling), man har i hovedet for at nå et mål«. (Bimmel, 93) I fremmedsprogsundervisningen gælder det for eleven om at lære fremmedsproget bedst muligt på den bedst mulige måde. For at kunne planlægge og anvende en strategi må læringsmålet være klart for eleven. Det kan udtrykkes med et hvis så. Hvis mit mål er at finde ud af, hvad et ord betyder, så slår jeg ordet op i en ordbog. Hvis så formuleringen indeholder netop de væsentligste kendetegn for definitionen på læringsstrategier. Eleven har et mål at finde ud af hvad et bestemt ord betyder og han har en plan i hovedet, om hvordan dette mål kan nås mental handling han vil slå ordet op i ordbogen. Dette er strategien, men dertil kommer, at for at kunne føre denne plan ud i livet, må eleven kunne beherske teknikken at anvende en ordbog. Andre eksempler kunne være: Hvis mit mål er at lære nye ord, så er det vigtigt inddele disse ord i ordgrupper så tegner jeg et billede som illustrerer disse så skriver jeg en forklaring på ordet på fremmedsproget så laver jeg et kort med ordet og sætter det i min ordkasse osv. Følgende lille eksempel foregik i Heidis engelsktime i 8. klasse:

14 To drenge, vi kalder dem Peter og Lars, er ved at lave nogle talebobler til egne tegninger. Tegningen forestiller en arabisk pige, der har fået stjålet sit tørklæde. Hvad hedder tørklæde, spørger Peter? Scarf! svarer Lars. Ja, men hvordan staves det? Peter begynder at eksperimentere med stavemåder. Heidi! Hvordan staver man til scarf? Du har en ordbog! Er du måske lidt doven? svarer Heidi. Peter går ned bag i klassen til reolen og tager en engelsk/dansk ordbog frem. Inden længe opgiver han, han kan ikke finde»skarf«. Det står der ikke, siger han henvendt til Heidi. Prøv at tage en dansk/engelsk ordbog og slå tørklæde op, foreslår Heidi. Peter efterkommer opfordringen og begynder at bladre i ordbogen. Efter nogen tid finder han ordet og går tilfreds tilbage til Lars. Det staves s-c-a-r-f, siger han til Lars, som nu kan skrive ordet på deres tegning. Denne lille gengivelse af en ordveksling mellem de to drenge viser, at de i nogen grad behersker strategier: - at spørge en kammerat, - at spørge læreren, men den viser også, at andre metoder og strategier vil kunne forbedre deres tilegnelse af nye ord. Peter havde et reelt problem, og han var derfor motiveret for at anvende ordbogen. Denne motivation må få os lærere til at tænke over, om vi ikke i undervisningen kunne beskrive og anvende strategier, som fører til succesfuld læring. Nu er strategier imidlertid ikke noget vidundermiddel, som straks virker. Først hvis Peter i tilknytning til lignende situationer er i stand til at anvende den nye strategi, kan man tale om, at der har fundet en læring sted. Det betyder, at undervisningen må tilrettelægges således, at de forskellige strategier flere gange bliver afprøvet i nye situationer. Hvis strategien er lært, vil denne kunne gavne elevens tilegnelse af fremmedsprog generelt (f.eks. for 2. eller 3. fremmedsprog) Ikke alle strategier er lige velegnede for alle elever. Valget af strategier er en individuel sag, men det er vigtigt, at eleverne får kendskab til de forskellige muligheder og får mulighed for at arbejde eksperimenterende med dem for herefter at kunne tage stilling og vælge den/de mest hensigtsmæssige. Lærerudsagn Noget af det første vi blev opmærksomme på, var, at vi manglede et varieret udbud af ordbøger. Den store faglige spredning gør det tilrådeligt, at der, foruden Gyldendals røde ordbøger, findes andre skoleordbøger, desuden billedbaserede ordbøger, synonymordbøger og ensprogede ordbøger, IT-baserede ordbøger, osv. Til overvejelse Hvordan trænes brug af ordbog bedst? Hvilken»learnertype«er jeg? Der findes forskellige måder at finde ud af, hvordan eleverne anvender deres erfaring om sprog. Det er væsentlig viden ikke alene for læreren, men også for eleven, der med denne viden bevidst kan anvende den i sprogindlæringsprocessen og endvidere have gavn heraf i tilegnelsen af andre fremmedsprog.

15 I projektet anvendte vi forskellige metoder for at klarlægge, hvilke strategier de enkelte elever anvendte, når de skulle tilegne sig nye ord. Målet var dobbelt, dels at forsøge at bevidstgøre eleverne om deres egen måde at lære på, dels at læreren kunne give forslag til andre strategier. To af disse metoder var: 1.Udarbejdelse af elevprofil 2.Arbejde med en tekst, hvor eleverne noterer personlige strategier. 1. Udarbejdelse af elevprofil Alle eleverne i klassen arbejdede med en lille test. Ideen er hentet fra Rainer Bohn, 99. Her prøves i fire forskellige måder at lære på. Testen er simpel og kan give et udmærket overblik over elevernes forskellige måde at lære på og samtidig gøre de enkelte elever bevidste om, hvordan han bedst lærer. Eleverne skulle lære en række ord ved at læse ved at lytte ved at se (billeder af ordene) ved at føle (genstande) ved at kombinere alle fire tilgange. Resultatet var en profil af hver elev (se eksempel nedenfor). Det var hos flere elever tydeligt, at de havde et fortrin i en af de fire forskellige tilgange, men tydeligst var det, at jo flere tilgange (læse, lytte, se, føle), jo flere ord havde eleverne lært. En didaktisk konsekvens af dette eksempel må være, at vi i fremmedsprogsundervisningen er opmærksomme på, at de materialer, vi anvender, i tilstrækkelig grad tager hensyn til elevernes forskellige måde at lære på. Elevprofil Den inderste profil viser elevens evne til at lære ved hhv. læse, lytte, se, føle. Den yderste profil viser elevens evne til at lære når alle formerne blev kombineret. 2. Notere personlige strategier Eleverne får en ukendt tekst, som de hører på bånd. De kan følge med under lytningen. Så får de 25 min. til at arbejde med teksten. De anvender ligeledes ordbøger. De får at vide, at de efter 25 minutter skal give et referat af teksten. De får også at vide, at de undervejs skal tænke over, hvordan de bedst arbejder med tekster. Efter 25 minutter skriver de ned, hvordan de arbejder. Følgende er uddrag af elevudsagn:

16 Frederik:»Jeg læser først det hele og sætter en streg under de ord, jeg ikke forstår. Så finder jeg ordene i ordbogen. Så prøver jeg at læse og forstå igen. Nogle gange hjælper det, andre gange er jeg totalt lost«. Simon:»Jeg lærer bedst, når jeg har teksten og hører den samtidig«. Mette:»Når jeg har hørt teksten, læser jeg den hurtigt igennem og slår de vigtigste svære ord op. Sådan arbejder jeg teksten igennem«. Malene:»Jeg kan bedst forstå en tekst, når jeg slår ord op, som jeg ikke forstår og herefter skriver hele teksten ned på dansk«. Elisabeth:»Når jeg skal finde ud af, hvad en tekst handler om, er det bedst at høre den og følge med i teksten«. Ovenstående viser, at eleverne anvender strategier af forskellig art. Nogle mere hensigtsmæssige end andre. At bede eleverne om at formulere hvordan de arbejder, giver dem mulighed for at blive bevidste om sprogindlæringsprocessen og giver samtidig læreren en mulighed for at tilføre nye og andre strategier. Også en samtale om måder at lære på i klassen kan være med til at give nye ideer. Eksempelvis kan fantasien være med til at lære ord og gøre tekster lettere forståelige. Læreren kan bede eleverne om at danne nogle fantasibilleder til ord eller sammenhænge. Eks Lyt til teksten. Hvilke»lyttebilleder«danner du? Sæt jer sammen i grupper. Udveksel jeres erfaringer! Har I ved andre lejligheder i fremmedsprogsundervisningen lavet billeder til tekster? Hvornår og hvordan? Lærerudsagn»Det var et stort arbejde at lave disse opgaver, men vi kunne se, at elevprofilen passede godt på de formodninger, vi havde om de enkelte elever, men her blev det pludselig tydeligere. Vi er blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af varierede tilgange i undervisningen. Vi mener, at vi kan have god gavn af at lave disse eller lignende opgaver. Her ligger også en oplagt samarbejdsmulighed fremmedsprogslærerne imellem. Eleverne syntes, opgaverne var sjove at lave. De er også blevet mere opmærksomme på deres egen måde at lære sprog på«. Konsekvenser for undervisningen I en fremmedsprogsundervisning, hvor læreren bevidst arbejder med strategier, handler det ikke alene om, hvad eleven lærer, men også hvordan eleven lærer. Det betyder, at der i undervisningen ofte bliver snakket om, hvordan eleverne har løst opgaver og arbejdet med øvelser, hvad de har lært af det, og hvordan denne nye viden kan anvendes i andre sammenhænge. Der bliver tale om en erfaringsudveksling, hvor effektive og mindre effektive strategier drøftes og for den sags skyld også kvaliteten af øvelser og opgaver, som læreren har stillet. Læreren vil erfare, at der eleverne imellem er stor variation i brugen af strategier og får på den måde et godt grundlag for at vejlede den enkelte elev. Lærerens rolle bliver i højere grad at vejlede og være den der tilrettelægger elevernes læringsprocesser. Følgende to opgaver er eksempler på, hvordan spørgeskemaer kan bruges til at klargøre personlig læringsstil. Følgende fremgangsmåde kan følges: 1. Eleverne udfylder individuelt skemaerne 2. Eleverne sætter sig i grupper og fortæller hinanden, hvordan de mener, de bedst lærer 3. Drøftelse på klassen om forskellige måder at lære på.

17 Opgave 1 Opgave 2

18 Metoder og øvelsestyper I projektet ønskede vi at opbygge nogle metoder, som kunne anvendes i forbindelsen med undervisningen i alle temaer året igennem. Vi lagde vægt på, at eleverne mødte metoderne i både engelsk og tysk. I første omgang valgtes tre områder: Udarbejdelse af personlig ordbog ved hjælp af IT. Vælg ord og vendinger, du ikke kender betydningen af, og som du mener er væsentlige for temaet! Skriv dem i din personlige ordbog med forklaring! Skriv en sætning, hvor ordet indgår! Ideen var, at eleverne skulle vælge ukendte ord og vendinger inden for de temaer, de arbejdede med, for at opbygge deres personlige ordbog eller»ordbank«. Ordene skulle kategoriseres i temaer med beskrivelser af betydning og anvendelse. Det viste sig, at denne arbejdsform, bl.a. på grund af begrænset adgang til PC er, var meget tidskrævende, og at tidsforbruget ikke stod i forhold til det formåede udbytte. Derfor blev denne metode opgivet. En forbedret adgang til computere og brug af specielt designede programmer som en fremtidig mulighed vil sandsynligvis kunne lette dette arbejde. Lærerudtalelse Vi syntes, at ideen med den personlige ordbog var god, men det viste sig hurtigt, at det tog uforholdsmæssig lang tid og efter vores skøn ikke stod mål med udbyttet. Til overvejelse Hvilken type elever vil særligt have glæde af denne arbejdsform? En anden arbejdsform, der i første omgang blev valgt, var visualisering af ord og udtryk. Her var ideen at lave»temablade«, hvor ord og vendinger, der er aktuelle for undervisningen, kan kombineres med tegninger eller billeder. Denne arbejdsform blev anvendt både til fremstilling af plancher, som under arbejdet med temaet blev ophængt i klassen, men også ved udarbejdelse af personlige»temablade«til overvejelse Hvilken type elever retter denne arbejdsform sig særligt imod? For det tredje ønskede vi at gøre eleverne bevidste om eget initiativ i ordforrådsindlæringen, dels ved at arbejde med forskellige strategier og i undervisningen inddrage opgaver og øvelser, der understøttede ordforrådstilegnelsen. Tanken var, at de forskellige opgaver og øvelser skulle indgå i et katalog (se nedenfor). Ud over disse målrettede aktiviteter har logbogen været en integreret del af arbejdet, hvor også eleverne har noteret sig ord og vendinger, de gerne ville lære. Med hvilket mål? Øvelsestyper Som mulige mål kunne være, at ordforrådsøvelser skal hjælpe eleven til: at genkende at forstå at huske

19 at opbygge beredskab at anvende ukendte ord i kommunikative sammenhænge. Ordforrådstilegnelse eller gloseindlæring har ofte ført en tilværelse som hjemmearbejde, hvor eleven ikke har haft den tilstrækkelige strategiske indsigt. Det er imidlertid vigtigt, at indøvelsen af ord indgår som en naturlig del af den daglige undervisning. Hvilken måde, der er bedst, vil i sidste ende afhænge af, på hvilken måde den enkelte elev bedst lærer. Ulrika Tornberg (Tornberg, 1997) henviser til Howard Gardners syv intelligenser, og ud fra disse præsenterer hun fem forskellige veje, som eleverne kan gå: den lingvistisk intelligente elev ville formodentlig spontant vælge at skrive egne meninger, egne historier eller paralleltekster, lave ordkort og konstruere spil. den logisk matematiske intelligente elev ville formodentlig lave systematiske ordlister (evt. kartotek), søge efter ordstammer eller afledninger, eksperimentere med ordene i nye sammenhænge, drage slutninger og paralleller fra et ord til et andet. den visuel-spatiale elev ville formodentlig anvende en kombination af ord og billede som støtte for hukommelsen, anvende mind-mapping, farver eller forskellige typer grafik. den musikalsk intelligente elev ville formodentlig kode ordet ind ved hjælp af rytme og rim. den kropsligt-kinæstetisk intelligente elev vil have behov for at bevæge sig for at kode ordene ind, f.eks. i spil og dramatiseringer. Arbejdet med ordindlæring ville tage lang tid, hvis alle elever altid skulle anvende alle disse former, derfor vil en optimal ordindlæring for den enkelte elev være, at eleven bliver bevidst om sine egne læringsstrategier. At øve er et middel til at nå et mål. Målet er, at eleven udvikler kommunikativ kompetence, og ordforrådstilegnelsen må i den forbindelse ses som en delkompetence. For øveprocessen kan opstilles følgende grundsætninger: Ordforråd kan øves systematisk - Det betyder ikke, at der skal øves på én bestemt måde, men at eleverne stilles over for varierede kommunikative og kognitive udfordringer (krav), som understøtter læringen. Ordforråd bør øves i naturlige sammenhænge - Det betyder, at det så ofte som muligt øves tematisk, situativt og handlingsorienteret. Det betyder ikke, at undervisningssituationen ubetinget skal afspejle en reel situation, men at eleverne kan forestille sig en sådan. Ordforrådet øves af eleverne - Det betyder, at der skal tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og behov, og derfor er differentierede øvelser nødvendige. At øve noget kræver arbejdsindsats og anstrengelse, derfor bør eleverne tilbydes øvelsesformer, der er motiverende for ordforrådstilegnelse. Følgende er et katalog, som blev udarbejdet i forbindelse med projektet. Øvelserne skal kun ses som eksempler på øvelser, der kan tænkes et utal af varianter. 1. Huske ord ved ordsammenligning tosproget Gloselister At lære udenad er nok en af de kendteste former for ordindlæring, og måske den endnu mest benyttede form for hjemmearbejde. Grundlaget kan være en liste af ord, hvor eleven skal træne ordet på fremmedsproget. Træn ordene. Afdæk højre spalte Hvad betyder ordene i venstre spalte. Afdæk venstre spalte Hvad hedder ordene i højre spalte på tysk.

20 Der Tisch Der Stuhl Die Lampe Der Schrank Die Schule Osv. bordet stolen lampen skabet skolen Ordkort Eleverne kan selv lave kort med udvalgte ord på fremmedsprog og på modersmål. Spilles f.eks. af 3-4 elever. Kortene fordeles mellem eleverne og eleverne spørger på skift efter et kort. Har eleven eksempelvis»bordet«, beder eleven om»der Tisch«osv. Der Tisch Der Stuhl Die Lampe bordet stolen lampen Kortene samles to og to. Kan spilles i flere varianter. Samordningsøvelser Sæt streg mellem det tyske og det danske ord med samme betydning: Der Tisch Der Stuhl Die Lampe Die Schule Der Schrank lampen bordet skabet skolen stolen Opgaver af denne type kan eleverne med fordel lave selv. Til overvejelse Hvilke muligheder og begrænsninger er der ved anvendelsen af denne type øvelser? 2.Ordlister på et sprog Denne øvelsestype afviger fra den første ved, at der mellem målsproget i venstre spalte og oversættelsen (man kan her tænke sig flere oversættelsesmuligheder) i højre spalte er en forklaring, definition eller sammenligning på målsproget. Hand- Kampfspiel zwischen zwei Mannschaften håndball bei dem ein Ball durch zuwerfen ins bold gegnerischen Tor gebracht werden muß Forklaringen på målsproget kan være til gavn for eleven i kommunikative situationer. I definitioner indgår således ordene Spiel, Mannschaften, Ball, werfen, Tor, som har en umiddelbar relation til håndboldspillet. 3.Syntaktisk kontekst Denne type er også en ordliste på målsproget. Ordene bliver sat over for korte sætninger og udtryk, hvor ordet indgår. Ordet kan desuden også noteres i oversættelse.

21 zu sparen Wenn ich billig kaufe, kann ich Geld at Wenn ich Auto fahre, kann ich Zeit spare Når ordene indgår i en syntaktisk sammenhæng, kan ordet ses i naturlige helheder, som må formodes at fremme indlæringen af ordenes kommunikative anvendelse. 4.At gætte ord Denne øvelsestype bygger på det princip, at indlæringen bliver bedre, når elevens forviden bliver aktiveret. I denne øvelsestype (bruges f.eks. ved indføring i tekst) bliver ordene ikke forklaret, men i stedet opfordres eleverne til at bruge deres kendskab til sprog (dansk, engelsk, tysk) og til at bruge deres almene viden om verden. Ud fra denne viden søger de nu at slutte sig til ordenes betydning. Øvelsen består i at give eleverne de nødvendige teknikker/strategier. 5.Ordbogsarbejde At kunne slå op i en ordbog er en nødvendig teknik at kunne, hvis eleven skal øge sit ordforråd. Derfor må ordbogsøvelser indgå i undervisningen. Det kan være nyttigt at se på hvilken type ordbøger eleverne har til rådighed. Ordbøgerne må være afpasset elevernes sproglige niveau. Skoleordbøger f.eks. med billeder, oversigter, statistikker, landkort, henvisninger til»landeskunde«giver ordbogen mere liv og kan gøre begreber anskuelige. At bruge en ordbog kræver teknikker, som er meget lig»gætte-teknikkerne«. Eleven skal kunne formidle/anvende den konkrete betydning et bestemt ord har i en tilsvarende kontekst. 6.Kognitiv ordforrådsindlæring Den kognitive ordforrådsindlæring bygger på den erkendelse, at alt det der kan skabe et forhold mellem ord og/eller betydning, har en positiv indvirkning på indlæringen. I denne gruppe kan tænkes en lang række øvelser, som naturligvis også kan inddeles efter forskellige måder at huske på. Der er i det følgende ikke gjort forsøg på at kategorisere, men øvelserne repræsenterer forskellige typer i denne kategori Associogram Associogrammer er en sammenfatning af de forestillinger og begreber, eleverne har til et bestemt tema/begreb. Disse egner sig godt til at aktivere elevernes forviden både i relation til tekstlæsning og i relation til skriveprocessen og understreger kulturaspektet. Oversæt følgende ord»vater«,»sonntag«,»familie«,»fest«. til dansk. Skriv derefter de ord på dansk, du kommer til at tænke på.

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere