Kursus 1. DGI badminton

Transkript

1 Kursus 1 DGI badminton

2 Badminton kursus 1 2. udgave 2005 [ 2 ]

3 Indholdsfortegnelse K1 Indledning... side 4 Fagsprog for fagidioter... side 5 Programskitse... side 6 Lektionsoversigt... side 7 Teoridel 1. Tekniske elementer Indledning... side 8-9 Før-teknik... side Benarbejde... side Slagteknik... side Taktiske elementer Indledning... side 38 Double... side Fysiske elementer Kroppens udvikling... side Opvarmning... side [ 3 ]

4 Indledning til kursusmaterialet For år tilbage kunne man betegne de eksisterende materialer om badmintonteknik og badmintontaktik som manualer. Trænerens undervisning af spillere lagde uvægerligt op til instruktionsmetoden, hvor indlæringen foregik ved præsentation af det rigtige, som spillerne roligt og trygt kunne kopiere og som trænerne let kunne undervise i. I dag er det ganske anderledes. Badminton bliver dermed en idræt i konstant udvikling en udvikling, som smitter af på de mennesker, som involverer sig i den en udvikling hvori holdning, oplysning og kvalitet vil være nøglebegreber, lige som eksperimentering, leg og fællesskab vil være bærende elementer. Brug materialet konstruktivt og tilføj selv dine erfaringer og ideer. Alle foreslåede retningslinier, som er beskrevet i dette materiale, kan diskuteres og bør diskuteres. God fornøjelse! Det gør trænergerningen og rollen som badmintonbegynder langt mere kompliceret, men også langt mere nuanceret og dynamisk. [ 4 ]

5 Fagsprog for fagidioter Frimærket Frimærket Grøften Mixfeltet Mixfeltet Grøften Ulige servefelt Lige servefelt Grøften Grøften Grøften Lige servefelt Mixfeltet Mixfeltet Ulige servefelt Grøften Frimærket Frimærket [ 5 ]

6 Programskitse Lørdag K1 K Start på kurset Start på kurset Før teknik 1 Gennemgang af slag Før teknik 2 Gennemgang af slag Før teknik 3 Gennemgang af slag Frokost Frokost Kroppens udvikling Træningsplanlægning Benarbejde 1 Benarbejde Benarbejde 2 Benarbejde Kaffe Kaffe Opvarmning Den positive idrætsoplevelse Slagteknik 1 Indledning til teknik Slagteknik 4 Gennemgang af slag Slagteknik 2 Gennemgang af slag Slagteknik 5 Efter instruktionen Aftensmad Aftensmad Dialogspil 1 Idræt og samfund Dialogspil 2 Idræt og samfund Slagteknik 3 Gennemgang af slag Slagteknik 6 Appetitvækkerslag Søndag K1 K Morgenmad Morgenmad Slagteknik 4 Gennemgang af slag Singletaktik Slagteknik 5 Gennemgang af slag Mixdoubletaktik Kaffe Kaffe Doubletaktik 1 Undervisningslære Doubletaktik 2 Elevøvelser Middagsmad Middagsmad Ledelsesformer Skadeforebyggelse Elevøvelser 1 Skadeforebyggelse Kaffe Kaffe Elevøvelser 2 Elevøvelser Slut på kurset Elevøvelser Slut på kurset [ 6 ]

7 Oversigt over K1 og K2 indhold Område Lektioner Indhold K1- lektioner K2- lektioner Lektioner Teknik 18 Før teknik 3 3 Benarbejde Slagteknik Taktik 4 Double 2 2 Single 1 1 Mixeddouble 1 1 Fysik 4 Kroppens udvikling 1 1 Opvarmning 1 1 Skadeforebyggelse 2 2 Elevøvelser 4 Elevøvelser 1 1 /2 2 1 /2 4 Alment stof 11 Start på kurset 1 /2 1 /2 1 Slut på kurset Dialogspil 2 2 Ledelsesformer 1 1 Den positive idrætsoplevelse 1 1 Undervisningsmetoder 1 1 Træningsplanlægning 1 1 Idræt og samfund 2 2 Lektioner i alt [ 7 ]

8 Teknik i badminton Indledning En hundehvalp udforsker, afprøver, koordinerer og udvikler sig eksplosivt i de første ca. 6 måneder af sit hundeliv. Hvalpen prøver sig selv af - balancerer på selv de mest umulige områder, falder, kommer i ubalance, prøver igen og igen - og udvikler således sine færdigheder for på den måde at være klar til de opgaver, den præsenteres for efterfølgende. I badminton er det at studere tekniske detaljer en videnskab. En videnskab på lige fod med f.eks. astronomi. Ligesom der af og til opdages nye stjerner og mønstre på stjernehimmelen, så udvikles der konstant nye teorier og idéer om teknik i badminton. Nye badmintonstjerner fødes løbende, og af og til dukker der én op med et slag eller benarbejde, som syntes udført mere effektivt end eksisterende teknikker. Dermed er grundlaget for en ny viden om teknik født. Lig hvalpen er det vigtigt for den enkelte spiller, at tekniske færdigheder, balance og viljen til at udforske og afprøve nyt konstant udvikles for at komme videre. Denne konstante søgen efter nye og bedre metoder til at udføre slagene har medført store forandringer hvad angår opfattelsen af teknik. Nye teknologiske redskaber til analysearbejdet i form af videooptagelser, der kan fryse slagets tekniske udførelse, har åbnet øjnene for detaljer, som kan være svære at få øje på med det blotte øje. Detaljer som kan være afgørende for bl.a. slagets kraft, præcision og sikkerhed og dermed viden, som kan være afgørende for trænerens evne til at formidle teknik. I nærværende kapitel vil vi præsentere teknik i badminton, som vi ser den i dag, samt idéer til hvordan teknik kan formidles i den daglige træning. Beskrivelsen af de forskellige slag er baseret på videoanalyser af internationale topspillere heraf en stor del danske samt mange års erfaringer med formidling af teknik til badmintonspillere på alle niveauer. Selvom beskrivelserne af de enkelte slag er baseret på gode spillere, henvender kapitlet sig primært til trænere, der har med nybegyndere at gøre. Spillere for hvem teknik er en meget vigtig del i den daglige træning og man kan vel ligeså godt lære det rigtige første gang. Rejsen til den perfekte teknik er lang, og mange spillere når slet ikke derhen. Det vigtigste er dog, at træneren er bevidst om, at vejen til at blive en bedre badmintonspiller i høj grad går gennem en bedre teknisk forståelse og formåen. [ ] Teknik er læren om, hvordan de forskellige slag, inklusivt benarbejde, skal udføres. [ ] I kursusmaterialet arbejdes der konsekvent med ordet træner som begreb for den person, der skal udøve instruktion/træning af badmintonspillere. [ 8 ]

9 Vi har valgt at dele kapitlet op i tre overordnede afsnit: Før-teknik Benarbejde Slagteknik Kapitlet er opbygget kronologisk efter, hvad man som træner bør starte med, når man har med nybegyndere at gøre. Før-teknik drejer sig om nogle elementer/færdigheder, som indgår i langt de fleste slag, og som spilleren derfor bør mestre, før der arbejdes med specifikke slag. Dvs. elementer, som træneren bør være meget opmærksom på, når den tekniske træning for nybegyndere skal planlægges. Det er ofte en manglende beherskelse af disse færdigheder, som er kilden til fejl i spillernes udførelse af de tekniske slag, og træneren bør derfor hele tiden have disse elementer for øje. Benarbejde har vi valgt at inddrage i et særskilt afsnit, fordi det ofte har været et overset element i den tekniske træning. Det er dog et område, som har gennemgået store forandringer i de senere år, ligesom opmærksomheden om emnet har været stærkt stigende. Det skyldes erkendelsen af, at det kan være lige meget, om slaget kan slåes perfekt, hvis vi ikke kan nå ud til slagstedet i tide. Når spillerne mestrer Før-teknik -elementerne samt benarbejdet, kan træneren begynde at koncentrere sig om selve slagene. I afsnittet om slagteknik vil det derfor fremgå, hvordan de enkelte slag skal udføres. Tilvænningsøvelser er taget med, fordi vi gerne vil understrege vigtigheden i, at indlæringen af tekniske elementer opdeles i nogle mindre øvelser, som således vænner spilleren til et bevægemønster, som bruges i et eller flere givne slag. Her isolerer man således en ønsket bevægelse og giver dermed spilleren mulighed for at koncentrere sig 100% om et givent element. Hvert afsnit vil indeholde eksempler på sådanne tilvænningsøvelser. Leg er en vigtig indlæringsmetode, og vi må ikke glemme, at det skal være sjovt at gå til badminton, og ofte kan vi lege bevægemønstre ind i vore spillere. Når noget er sjovt, vil spilleren være mere motiveret og engageret i øvelsen, hvorved indlæringen er optimal. Legen er altså ikke her taget med for legens skyld men for bevægelsen og indlæringen. Den er dermed samtidig en tilvænningsøvelse. I modsætning til tilvænningsøvelser, er der dog et altafgørende krav til legen, som aldrig må fraviges. Den skal være sjov! Afsnittene vil derfor indeholde forslag til lege med indlæring af tekniske elementer for øje. Endelig suppleres hvert afsnit med nogle pædagogiske fif, som kan være nyttige i forbindelse med indlæring. Det er ikke tilstrækkeligt som træner at være i besiddelse af en stor faglig viden, hvis man ikke formår at formidle sin viden til andre. Det er derfor en god idé at supplere sin værktøjskasse med disse pædagogiske overvejelser. Kapitlets opbygning er illustreret i nedenstående figur. Hvert afsnit indeholder naturligvis en konkret beskrivelse af de elementer, der hører under det overordnede emne. Derudover indeholder det enkelte afsnit en beskrivelse af de værktøjer, træneren har til rådighed ved indlæring af teknik. Til denne værktøjskasse har vi valgt at tage tilvænningsøvelser, leg og pædagogik med. Altså flere aspekter, som træneren skal være opmærksom på, når teknik skal indlæres. Figur 1 kapitlets opbygning Før teknik Benarbejde Slagteknik Tilvænningsøvelser Leg Pædagogik [ 9 ]

10 Før-teknik Langt de fleste badmintonslag indeholder nogle vigtige bevægemønstre grundprincipper - som er ens for mange slag. Det er derfor vigtigt, at træneren er opmærksom på disse aspekter, så den tekniske træning kan planlægges optimalt. Derudover kan opmærksomheden på disse aspekter forbedre trænerens muligheder for at finde de fejl, som eventuelt er skyld i et mislykket slag. Overordnet kan man sige, at spillerne har svært ved at træne deciderede badmintonslag, før de mestrer disse grundprincipper. Der opstår samtidig en fare for, at forkerte slagteknikker indøves og bliver vane. Imidlertid giver kombinationen af træning af de nedenfor beskrevne grundprincipper og træning af deciderede badmintonslag den fordel, at spillerne undervejs opdager betydningen af at udføre de grundlæggende bevægelser korrekt det kan ganske enkelt ses og mærkes på kvaliteten af slaget. Derfor er budskabet, at selvom spillerne principielt bør mestre de grundlæggende bevægelser før den deciderede slagtekniktræning, så er det en god idé at kombinere de to træningsmetoder det kræver dog, at træneren er meget opmærksom på teknikkens udførelse og er i stand til at udpege den eller de grundlæggende bevægelser, som eventuelt skal trænes for at forbedre teknikken. Grundbevægelser/grundelementer er basale i langt de fleste badmintonslag: Orientering/koordination Rotation/vægtoverførsel Løbeformer Afsæt/forspænding Balance forkortet ORLA B. Orientering/koordination Orientering/koordination er et af de væsentligste elementer i badminton. Det er samtidig et af de elementer, som specielt børn har svært ved at mestre. Orientering/koordination drejer sig om evnen til at koordinere sine bevægelser i overensstemmelse med hinanden. Et badmintonslag udføres ikke alene med armen. Et badmintonslag er derimod et slutprodukt af en mængde underliggende bevægelser fra bevægelse af benene til hofte, bryst, skulder, hoved, albue, overarm, underarm osv. Alle delbevægelser, som skal sættes i gang på bestemte tidspunkter i forhold til hinanden. Det er således ikke tilstrækkeligt alene at mestre de enkelte bevægelser individuelt. Spilleren skal også kunne koordinere bevægelserne, så der dannes et slag. I relation til badmintontræningen er det her trænerens opgave at identificere det eller de områder, hvor det eventuelt kniber og efterfølgende isolere bevægelsen i en øvelse. Rotation/vægtoverførsel Rotation og vægtoverførsel er slået sammen, fordi der ofte er tale om en vægtoverførsel i forbindelse med en rotation. I relation til et badmintonslag laves der adskillige rotationer ved udførelsen. Dels sker der en kropsrotation (dvs. hofte og skulder roterer), men også underarmen roterer ved udførelsen. Fælles for disse to typer rotationer er, at rotationens formål er at give slaget kraft. En mere detaljeret beskrivelse af de specifikke rotationer forefindes i afsnittet omkring de enkelte slag. På de følgende sider er de enkelte elementer kort beskrevet. Afsnittet afsluttes med forslag til øvelser, lege og pædagogiske fif. Løbeformer I badminton er bevægelsen rundt på banen yderst vigtig. Som det senere beskrives i afsnittet om benarbejde, er læren om, hvordan man optimalt bevæger sig på badmintonbanen en vigtig del af det at [ 10 ]

11 træne teknik. Inden vi som trænere kommer så langt som til at se på de specifikke måder at bevæge sig på - på banen, er det vigtigt, at spillerne mestrer de mest basale løbeformer. I badminton bruges ofte chasseskridt og løb, hvor benene krydser foran og bagom hinanden. Løb som kan være vanskelige for unge spillere. reelt er parat til at bevæge sig mod slagstedet. Det får naturligvis ofte den konsekvens, at spillerne ikke når ud til slagstedet i tide, ikke er i god balance ved slagstedet, ikke kan gennemføre rotationen, ikke får kraft nok i slaget osv. En god balance kan med andre ord være forudsætningen for de øvrige elementer. Afsæt og forspænding Der foretages afsæt og forspænding konstant under en badmintonduel. Primært i forbindelse med slagets udførelse og bevægelsen ved slagstedet og spillecentrum. I princippet laves der dog afsæt, hver gang vi løfter benene ved gang og løb. Det er ikke sådanne bløde afsæt, vi tænker på i denne forbindelse. Det er derimod afsæt, som typisk er meget kraftfulde. Kraftige afsæt i badminton foretages f.eks. lige inden, vi slår slaget det er med andre ord delbevægelsen, som sætter den overordnede bevægelse til slaget i gang ved slagstedet. F.eks. er der et afsæt med højre ben (for en højrehåndsspiller), lige inden der laves et saks, når der f.eks. skal slåes et clear eller et smash. Derudover laves der afsæt, når spilleren bevæger sig fra nettet tilbage til spillecentrum. Forspænding laves i forbindelse med et afsæt, fordi forspændingen øger kraften i afsættet. En forspænding er en modsatrettet bevægelse i forhold til den ønskede og skal gennemføres med stor hastighed og kraft. Når vi f.eks. ønsker at lave et kraftfuldt hop, vil vi gå ned i knæ. Det, der derved sker er, at der foretages en forspænding i læggen samt i lårmusklen. Musklerne arbejder i forspændingen ligesom en elastik, først strækkes de ud for derefter med stor kraft at trække sig sammen. Et andet eksempel er, at der foretages forspænding i armen, lige inden vi laver den fremadrettede underarmsrotation ved f.eks. clear. Balance En god balance er nødvendig for at kontrollere de forskellige slag og benarbejde. Der laves ganske enkelt for mange fejl, hvis spilleren ikke er i god balance før, under og efter at have slået et slag, og det er ofte svært at få den fornødne kraft i slaget. Det skyldes, at det er svært/umuligt for spilleren at gennemføre en kropsrotation og vægtoverføring, hvis ikke balancen er i orden. Det ses f.eks. ofte, at spilleren ikke når ordentligt ind under bolden, når der skal laves et clear fra baglinien. Andre situationer, hvor der kan konstateres manglende balance hos mange spillere, er ved de mange retningsskift, der laves i forbindelse med løb. Her ses det nogle gange, at spillerne sejler rundt, inden de Tilvænningsøvelser Øvelse 1: Træning af koordination, afsæt og rotation Placer alle spillerne på en linie ned gennem hallen, sådan at de står med siden til nettet med et ben på hver side af linien og slagarmen bagud mod baglinien (gerne med en ketsjer i hånden). Stil dig foran rækken i en afstand, så de alle kan se dine bevægelser. Lav så et saks, hvor armen svinges samtidig med sakset, så det i virkeligheden er en clearbevægelse, der gennemføres. Afhængig af niveau kan fokus på de enkelte elementer variere. Øvelsen kan suppleres med et tilbageløb, hvorved de forskellige løbeformer trænes. Det afhænger naturligvis igen af niveauet på spillerne. Øvelse 2: Træning af løbeformer, balance og afsæt/forspænding Placer spillerne på en lang række med fronten mod dig. Der skal være ca. en meter imellem hver spiller. Når du peger mod højre og venstre, skal spillerne lave chasseløb mod siderne. Når du peger ned, skal spillerne løbe frem og markere et netdrop (som skyggeslag). Når du peger op, skal spillerne løbe tilbage og markere et clear. Det hele skal foregå i et højt tempo og med lavt tyngdepunkt (nede i knæ). Øvelse 3: Træning af rotation Spillerne skal enkeltvis spille bolden op i luften og alene fokusere på underarmsrotationen. Vi kan kalde det et vinduesvisker-slag. Øvelse 4: Træning af koordination Badmintoncirkus. Spillerne laver spektakulære slag dvs. bag ved ryggen, imellem benene, liggende på ryggen, spil med 2 bolde, spil double med 1 ketsjer pr. par, brug eventuelt skumbolde osv. Øvelse 5: Træning af løbeformer, koordination, rotation og forspænding/afsæt Skyggebadminton. 2 sammen, hvor den ene laver skyggebadminton, mens den anden peger. Kan også laves som spejlvendt skyggebadminton. [ 11 ]

12 Leg Pædagogik før-teknik Leg 1: Træning af løbeformer og balance Fangeleg på stregerne. 5-6 sammen på en den ene side af nettet. Fangelegen går i sin enkelthed ud på, at der kun må løbes chasseløb og kun på stregerne (badmintonbanen). Leg 2: Træning af balance Stå på et ben med lukkede øjne, skubbelege (ryg mod ryg, skulder mod skulder osv.). Stafet med ketsjer og bold. Spillerne løber stafet med en bold balancerende på ketsjeren. Kan laves med små forhindringer, man skal løbe forbi. Leg 3: Træning af rotation, afsæt og koordination Længdekast med fjerbold. Dødbold med en blød bold. Leg 4: Træning af løbeformer Fange haler. Hver spiller har en hale (kan være markeringsbånd), som sættes fast bag på kanten af shortsene/bukserne. Det gælder nu om at fange så mange haler som muligt. Bevægelserne ved denne leg bliver små chasseskridt. Øvelsen kan også laves med badmintonbolde i strømpekanten. Leg 5: Træning af afsæt/forspænding Hammer, saks og papir. Spillerne står overfor hinanden ved midten af hallen med ca. 1 meters mellemrum. De laver så saks, papir eller sten med hånden, og det gælder så om, at taberen skal fange vinderen, inden denne når ned for enden af hallen. Leg 6: Træning af løbeformer og balance Fangeleg på den ene side af nettet. Alle spillere på holdet må kun bevæge sig på én halvbane. 2 og 2 er sammen. Den ene skal fange den anden. Der er meget trængt på halvbanen, så spillerne er tvunget til at løbe med chasse og med lavt tyngdepunkt for at lave hurtige retningsskift. Til trods for, at der findes mange voksne, der ved udførelsen af badmintonslag har problemer med disse grundlæggende bevægelser, har nærværende afsnit primært været rettet mod træning af børn og unge specielt forslagene til tilvænningsøvelser og lege. Opmærksomheden på elementerne er dog et effektivt værktøj til at forbedre teknikken på selv voksne spillere på divisionsniveau. Måske syntes færdighederne basale, elementære og unødvendige at beskæftige sig med. I så fald begår man en stor fejl. De ovenfor beskrevne elementer er svære for børn og unge og kræver derfor stor energi, opmærksomhed og engagement fra trænerens side. Specielt overfor børn kan trænerens pædagogiske evner være afgørende for effektiviteten af formidlingen af disse før-tekniske færdigheder. Vi vil derfor nævne nogle pædagogiske fif i forbindelse med træning af før-tekniske elementer: Overdriv gerne bevægelsen Få f.eks. spilleren til at lave et ekstra stort afsæt ved saks. Lav øvelsen sammen med en eller flere spillere Placer dig foran spillerne, hvor du selv står med ryggen til spillerne (hvis de og du selv er højrehåndet). Derved kan du lave bevægelsen i takt med spillerne, som hele tiden kan visualisere bevægelsen. Hvis spilleren er venstrehåndet (og du selv er højrehåndet), kan du stille dig med fronten mod spilleren, da denne nu blot kan betragte dig som et spejl. Start med det nemme men sørg også for at udfordre børnene Det er vigtigt, at børnene ikke får unødvendige fiaskoer. Ved disse basale bevægelser, kan man hurtigt føle sig dum, hvis man ikke kan udføre bevægelsen. Mange af os kan måske endnu huske, da vi i vores ungdomsår snublede, da vi skulle krydse benene foran og bagved hinanden. På den anden side er det vigtigt, at børnene bliver udfordret, idet det ellers bliver for kedeligt. Når man retter børnene, bør man rette de grove bevægelser I relation til ovenstående bør man, når man retter børnene, starte med de store ting. Lad være med at starte med petitesserne. Nævn 2-3 aspekter og lad børnene prøve øvelsen igen. Del elementerne op Hvis øvelsen er for svær, er det vigtigt, at du sørger for at dele øvelsen op, så spillerne træner den i små bidder. [ 12 ]

13 Variér træningen og øvelserne Træningen skal være inspirerende, og det er derfor vigtigt, at der varieres meget i træningen med småøvelser, lege, slag, stafetter osv. Derfor er det bedst at tilvænningsøvelsen har en varighed af 3-4 minutter. Til gengæld kan øvelsen være et fast element hver gang til træning. Brug lege så meget som muligt Men glem ikke formålet. Snak ikke for meget Pas på med at tale ørerne af børnene. Lad dem komme i gang med øvelsen. Du behøver ikke altid at forklare børnene formålet med øvelsen. Nævn blot de 3 væsentligste ting, børnene skal være opmærksomme på (f.eks. løbe chasse, nede i knæ osv.). Det kan dog være en fordel at fortælle ældre børn, hvad formålet er med en given tilvænningsøvelse især hvis øvelsen er en smule kedelig (f.eks. Vi laver øvelsen, fordi det faktisk er den bevægelse, man laver, hvis man skal slå et clear helt ned til modstanderens baglinie. ). Få børnene til at tænke selv Det ultimative er, hvis man som træner kan opnå, at børnene får en forståelse for bevægelsens nødvendighed. En metode til at give børnene denne forståelse er at lade dem nå erkendelsen gennem afprøvning på egen krop. Bed dem nogle gange om selv at komme med bud på, i hvilke slag en given bevægelse bliver brugt. Differentier gerne træningen Nogle børn er bedre end andre. Sørg derfor for, at alle spillere bliver udfordret og sæt eventuelt ekstra elementer på ved de bedre spillere. [ 13 ]

14 Benarbejde Indledende betragtninger På dette kursus arbejder vi kun med benarbejde fremme i banen, benarbejde bagud i banen gennemgåes på kursus 2. Når vi beskæftiger os med benarbejde i badminton i et overordnet perspektiv, ses et aspekt af spillet, som kan gøres meget komplekst, såfremt man tager hensyn til de mange bevægelsesvarianter, der er til hvert slag. Nærværende afsnit skal give en forståelse af denne kompleksitet, men mere på et overordnet niveau end opdelt på de enkelte slags muligheder for bevægelse. Indledningsvis vil der blive opbygget en forståelsesramme gennem en kort præsentation af begreber og termer, som siden hen bliver taget i anvendelse under den mere konkrete gennemgang. Dernæst bliver der opstillet nogle generelle betragtninger, som bliver uddybet i de enkelte afsnit, men som skaber et overblik over visse emneområder. Den egentlige bevægelse på banen tager sit udgangspunkt i bevægelsen til og fra 4 hjørner på banen. Dermed også sagt, at der ikke er tale om en udtømmende gennemgang af alle aspekter af bevægelse på badmintonbanen. Afslutningsvis bliver der givet eksempler på, hvordan man som træner kan arbejde med sine spilleres bevægelse på banen. Herunder hvordan man griber dette aspekt af træningen an på det mere formidlingsmæssige plan. Kendetegn på niveauer Det er umiddelbart svært at dele spillere op på niveauer omkring benarbejdet i badminton ved hjælp af gængse termer, som begynder, øvet og god. Det hænger sammen med, at en begynder kan have tilegnet sig bevægelsesmæssige fortrin gennem anden aktivitet end badminton. Herved vil bevægelsesniveauet umiddelbart være højere end andre begynderes uden samme forudsætninger. Grundlæggende kan forskellene beskrives som følger: BEGYNDEREN Kendetegnene er store bevægelser, som umiddelbart kan virke klodsede. Desuden er der manglende evne til at arbejde med et lavt tyngdepunkt, og der mangler styrke i benene, hvilket resulterer i mange bagudhink ved baglinien og fald ud over stemskridtet. Der er ikke nogen fornemmelse for rytme i bevægelserne, som er konstant mod næste bold. DEN ØVEDE Kendetegnene er en god kropsbeherskelse, når man er i balance. Man er i stand til at bevæge sig ubesværet rundt til banens 4 hjørner, og man behersker diverse afsæt, saks og stemskridt. Ofte er der tendens til faste benarbejdsmønstre og dermed færre variationsmuligheder i forhold til spilsituationen. Man har opbygget en styrke i benene, der giver hurtigere afsæt og hurtighed. Tyngdepunktet er lavt, og man bevæger sig rytmisk. DEN GODE Kendetegnene er en perfekt kropsbeherskelse, der gør at man lynhurtigt kan genvinde balancen selv i pressede situationer. Bevægelsen på banen er optimeret i og med, at man anticiperer modstanderens næste træk og tilpasser sine bevægelser hertil udpræget rytmisk. Man har opbygget stor eksplosiv styrke i benene og kan omsætte denne styrke til hurtigere spil. Bevægelsen er automatiseret hos den gode spiller, og man vælger instinktivt, hvilken type bevægelse der er mest hensigtsmæssig. [ 14 ]

15 Tekniske grundelementer Indledningsvis skal det præciseres at al teknik er beskrevet ud fra en højrehåndsspiller. Hvis ikke andet er anført kan bevægelserne/slagene frit overføres til venstrehåndede med præcis samme formål og effekt blot ved at skifte alle højre/venstre betegnelser ud. Som udgangspunkt for de kommende beskrivelser af benarbejdet til banens 4 hjørner følger her en række generelle definitioner. Forspændingshop Er forberedelsen til at bevæge sig til næste slag. Forspændingshoppet behandles særskilt i kommende afsnit. Spillecentrum Er det sted på banen, hvor man udfører sit forspændingshop. Korrektionsskridt Vender man forkert efter sit forspændingshop bruges korrektionsskridt til at få den rette benstilling. Klarstilling Er en bredstående positur, svagt bøjede ben med lavt tyngdepunkt og vægten på det forreste af fødderne. Chassetrin Sidelænsløb, hvor det ene ben føres op til det andet, som flyttes videre i bevægelsesretningen. Krydsløb Som chassetrin, men nu føres benet enten foran eller bagved det andet ben, som flyttes videre i bevægelsesretningen. Et- og tobens-afsæt Bruges ved overhåndsslag med forhånden. Et hop enten med foden der er nærmest bevægelsesretningen eller med begge ben, som bruges til at skære ind i boldens bane. Ved landingen skal man være opmærksom på, at bagerste fod peger mod hjørnet, således at bevægelsen kan stoppes og minimum belastning påføres benet. Hink Hop på støttefoden i bevægelsesretningen, som kan bruges til at give længde i bevægelsen og til at dreje kroppens positur. Saks Bruges ved overhåndsslag med forhånden. Formålet er at få kraft i slaget gennem kropsrotationen samt at nå bolde i det lange baghåndshjørne med forhånden. Sakset er en kropsrotation, hvor man sætter af på højre ben. Mens man er i luften, drejer man nærved 180º, hvorefter man lander på venstre ben. Venstre fod skal lande nogenlunde parallelt med baglinien, således at bevægelsen bagud stoppes, og belastningen på benet minimeres. Højre ben sættes herefter i gulvet foran kroppen. Stemskridt Bruges ved alle slag ved nettet, og når man er presset i yderstillinger andre steder på banen. Der er tale om et længere udfald på højre ben, som sættes i gulvet foran kroppen inden slagets udførelse. Generelle betragtninger omkring benarbejde Ved gennemgang og arbejde med al konkret benarbejde er der tre forhold, der er vigtige at holde sig for øje. Et godt benarbejde er karakteriseret ved at: Være flydende og rytmisk. Spilleren hele tiden er i bevægelse. Spilleren ønsker at nå næste bold så tidligt som muligt. [ 15 ]

16 Forspændingshop Som tidligere nævnt er forspændingshoppet selve forberedelsen til at bevæge sig til næste slag. Gennem forspændingen udvikler man kraft, som vil være optimal ved en vinkel på 130º i knæene. Det kan diskuteres, om der er tale om et egentligt hop, eller om det snarere er en slags synken ned i klarstilling. Man kan sige, at jo mere bevægelse der er krævet efter forspændingshoppet, jo kraftigere bør det være, og man udfører således et forholdsvis højt forspændingshop. Er der ikke brug for ret meget bevægelse, vil det ikke kræve den store forspænding, og man hopper således ikke ret meget - i yderste konsekvens så godt som slet ikke. Dette vil syne som en synken ned i klarstilling. Forspændingshoppet foretages lige før modstanderen slår til bolden. Efter slag fra hjørnerne vil spilleren oftest søge mod et område omkring banens midte og forspændingshoppet vil typisk blive foretaget her. Dog ses det, at man i nogle situationer foretager forspændingshoppet allerede umiddelbart efter slaget i hjørnet. Dette sker når man har forudset - anticiperet - hvor næste bold kommer. Da forspændingshoppet foretages før modstanderen slår til bolden, ved man som udgangspunkt ikke, hvor bolden bliver slået hen. Derfor skal man lande på samme måde hver gang, dvs. med højre ben en anelse foran venstre. Derved vil man som højrehåndsspiller lande uhensigtsmæssigt i forhold til slag ved kort baghåndshjørne og langt forhåndshjørne, hvorfor man må korrigere sin benstilling efterfølgende. Ved et givent niveau vil spilleren efterhånden få en fornemmelse af, hvor den næste bold vil blive spillet hen. Spilleren anticiperer spillets gang. Denne anticipering gør, at spilleren kan dreje sig i luften, således at man vender i den retning, hvor næste bold skal slås. Det betyder i praksis, at spilleren vælger den netop beskrevne fodstilling til kort forhåndshjørne og langt baghåndshjørne, mens man til langt forhåndshjørne og kort baghåndshjørne vælger at lande med venstre fod lidt foran højre. Dog ses det, at spillere, der forventer at kunne slå offensivt i kort baghåndshjørne, lander med højre fod forrest og pegende ud mod hjørnet. Spillecentrum Spillecentrum er defineret, som [ ] det sted på banen hvor forspændingshoppet foretages. Udfra ovenstående betragtninger ses det, at spillecentrum således ikke er et fast punkt, men typisk ligger i et område omkring banens midte. I de følgende beskrivelser af benarbejde til de enkelte hjørner tages der således udgangspunkt i et forspændingshop, der foretages nær banens midte. Bevægelse til 4 hjørner Når man beskæftiger sig med bevægelsen fra spillecentrum og ud til de to forreste og de to bagerste hjørner, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er flere mulige bevægelsesmønstre. Hvilken bevægelse man vælger, afhænger af hvor langt man er fra det pågældende hjørne, hvor presset man er altså hvor meget tid man har, og i hvilken vinkel man bevæger sig mod hjørnet. I de næste afsnit bliver de forskellige muligheder til hvert hjørne beskrevet nærmere. Benarbejdet vil som udgangspunkt blive beskrevet ud fra en forudsætning om, at der ikke anticiperes omkring næste bold, således at man hver gang lander på samme måde i sit forspændingshop - altså med højre ben forrest. Dette gøres ud fra en betragtning om, at eneste forskel er et korrektionsskridt ved bevægelse mod kort baghåndshjørne og ved langt forhåndshjørne. Derefter er benarbejdet det samme. [ 16 ]

17 Kort forhåndshjørne Der er grundlæggende 3 brugbare bevægelsesmønstre til kort forhåndshjørne. Chasse-løb [a] - bruges primært, når man er i en upresset situation langt fremme på banen. Det er det hurtigste benarbejde, da det er den korteste bevægelse. I forspændingshoppet landes med højre fod tydeligt foran venstre. Da man typisk er i en upresset situation, vil forspændingshoppet være et retningsskifte, hvor landingen tydeligt angiver retningen mod hjørnet. Venstre fod føres op til højre fod. Højre fod sættes ud i stemskridt ved nettet. Kryds bagom [b] - bruges når man har lidt længere til nettet. Dvs. anvendes hovedsageligt når man er i en mere defensiv position. I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre. Venstre fod føres bagom og forbi højre fod. Højre fod sættes ud i stemskridt ved nettet. [b] [a] [ 17 ]

18 Kryds forover / almindelig løbeskridt [a] - anvendes når man laver sit forspændingshop langt tilbage på banen. Man er under pres og har behov for at tilbagelægge så stor afstand hurtigt. I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre. Venstre fod føres forover og forbi højre fod. Et langt skridt. Højre fod sættes ud i stemskridt ved nettet. Ved dette benarbejde kan man godt have brug for flere almindelige løbeskridt. Således kan man have brug for en afstandskorrektion. Denne foretages ved et hink på venstre ben eller et chasse umiddelbart inden stemskridtet på højre fod. Bevægelsen tilbage mod banens midte vil enten være chassetrin, kryds bagom eller almindeligt løb. Hvis man har tilstrækkelig styrke i sit højre ben, vil tilbageløbet begyndes med et afsæt på højre fod, som med fordel kan suppleres ved at trække venstre fod op til højre. Hvor meget venstre ben trækkes op mod højre, vil være afhængig af spillerens styrke samt hvor dybt et stemskridt man er ude i. [a] [ 18 ]

19 Kort baghåndshjørne Til dette hjørne beskrives kun grundbenarbejdet - det ikke anticiperede benarbejde. Det anticiperede benarbejde må anses som liggende uden for dette materiales sammenhæng. Ikke anticiperet benarbejde [a] I forspændingshoppet landes med højre fod en anelse foran venstre. På venstre fod tager man et normalt løbeskridt mod hjørnet. Højre fod sættes ud i stemskridt ved nettet. Der kan korrigeres for afstand enten ved et hink på venstre fod inden stemskridt, et ekstra løbeskridt eller ekstra chasse-trin vel at mærke efter at højre fod er ført forbi venstre ud mod hjørnet. Bevægelsen tilbage mod banens midte vil enten være chassetrin, kryds forover med højre fod eller almindeligt løb. Igen kan der indledes med et afsæt på højre ben som understøttes ved at trække venstre fod op mod højre. [a] [ 19 ]

20 Øvelser Øvelser til forspændingshop 1. Start ved baglinien på halv bane. Venstre fod krydses forover, hvorefter der udføres et forspændingshop. Højre fod krydses forover, hvorefter der udføres et forspændingshop. Når nettet nås udføres samme benarbejde baglæns, hvorved der nu krydses bagom. 2. Fremad løb på langs af hallen. På træners signal udføres forspændingshop og udfald mod et valgfrit hjørne. 3. Spiller markerer et slag fra langt forhåndshjørne og bevæger sig mod SC. Der udføres et forspændingshop i SC, hvorefter træner/- oplægger kaster bold til højre for spilleren, som spilleren returnerer. 4. Som 3 men valgfrit hvilken side oplægger kaster til. 5. Som 4 men spillers tilbageløb skal være i samme side som den kastede bold. Øvelser til saks 1. Placer spillerne på baglinien med slagarm og stemskridtsben mod nærmeste væg. Benene placeres på hver sin side af baglinien. På træners signal udføres saks, hvorefter det efterses om stemskridtsbenet nu er inde på banen. 2. Som 1 men efterfulgt af et skridt frem på venstre fod og derefter et skridt tilbage på højre, hvorefter der igen kan sakses (gælder højrehåndede). 3. Som 1 men med benarbejde fra midten af banen. 4. Fremad løb på langs af hallen. På træners signal stoppes op, der foretages et chasse baglæns efterfulgt af et saks og videre løb fremad. [ 20 ]

21 Generelle øvelser til træning af benarbejdet 1. Bevægelse til de fire hjørner trænes uden bold. 2. En feeder placeres ved nettet, og spilleren skal udføre valgt slag på feederens oplæg men have fokus på korrekt benarbejde. 3. En feeder med ketsjer placeres på en halvbane. Højt oplæg til valgt slag fra baglinien, hvor fokus for spilleren er på korrekt udført benarbejde. 4. Slagtræningsøvelser med fokus på korrekt benarbejde. [ 21 ]

22 Slagteknik Fællesbetegnelser At påstå at dette materiale nu vil præsentere teknikken i 17 badmintonslag ville være forkert. At påstå at det oven i købet var 17 af de mest brugte, vil slet ikke kunne forsvares! Tiden hvor et badmintonslag var et badmintonslag er nemlig for længst forbi hvis den da i det hele taget har eksisteret! Ude i hallerne ses tusindvis af forskellige varianter af de slag, som vi et eller andet sted forsøger at give fællesbetegnelser som clear, drop og lob. Alle disse varianter er udslag af individuelle forskelle af en hver art: niveau, fysisk styrke, spillestil, alder og i det hele taget folks små personlige krummelurer. At den virkelige verden nu engang ser sådan ud, stiller store krav til klubtræneren, som nok hurtigt vil stille sig selv spørgsmålet Hvad er det, jeg skal rette? For at kunne forholde sig til dette og for at kunne give spilleren en kvalitativ feedback, er det vigtigt for træneren at have en teknisk basisviden om det skelet, som alle disse slag er bygget op om, og en vis mening om hvordan slagene kan slås hensigtsmæssigt. Og det er DET, som dette materiale giver et bud på. Kendetegn på forskellige niveauer Som udgangspunkt skal træneren naturligvis kunne forholde sig til teknikken på forskellige spillemæssige niveauer for alt andet lige, vil man møde de samme tekniske tendenser hos spillere på samme niveau. BEGYNDEREN - i alle aldre, er først og fremmest kendetegnende ved, at der anvendes meget store sving grundet manglende funktionel styrke. Begynderen benytter sjældent finter og rammer således alle bolde rent og arbejder udelukkende med ubrudte bevægelser. Ligeledes er det kendetegnende, at spilleren kun anvender ét eller meget få greb. DEN ØVEDE som jo dækker en meget stor gruppe spillere vil korte en del ned på svingsløjferne som følge af en styrkemæssig udvikling. Spilleren vil have hurtigere svingsløjfer og dermed større mulighed for simple finter. Typisk enkle cut og clear/drop finter. Den øvede spiller vil anvende flere greb men stadig med udgangspunkt i et traditionelt forhånds- og baghåndsgreb. DEN GODE - vil være kendetegnende ved en generel optimering i alle faser. Svingsløjferne er kortet så meget ned som muligt især tilbagesvinget er meget kort eller helt væk. På flade og stejle bolde vil spilleren typisk arbejde helt uden svingsløjfe og benytte sig af Finger-Power. Spilleren arbejder med mange forskellige greb alt efter boldens nøjagtige placering. Endelig vil den gode spiller have et stort slagrepertoire, der er præget af mange finter som holdte slag og mange forskellige former for cut. [ 22 ]

23 Generelt kan det siges, at progressionen i slagteknikken går mod at udvikle større kraft med mindre bevægelser alt sammen i et samlet forsøg på at spille hurtigere og hårdere og derved accelerere spillet op. Hvordan griber vi træningen an? Hvad skal træneren så stille op med den nye spiller hvad er det spilleren skal lære for at kunne indgå i ovenstående udvikling? Det kræver naturligvis en række overvejelser fra trænerens side. Nogle overvejelser, som indbefatter tanker som: Teknisk formåen: Hvad kan en begynder allerede inden ankomst? Hvordan holder spilleren - helt af sig selv - på ketsjeren? Hvordan bevæger spilleren sig på en badmintonbane? [a] Interesse: Hvad er sjovt at kunne som ny spiller? Hvad er det spilleren ønsker at kunne? Hvad er spilleren inspireret af? Spiludvikling: Hvad kan hurtigt løfte spilleren til et rimeligt højt spillemæssigt niveau? Hvad kan give spilleren nogle fordele, som mange mere garvede spillere måske har set bort fra? Overordnet kunne nogle af svarene gå på, at man nok brugte noget, der lignede et tæppebankergreb, ikke bevæger sig synderligt optimalt, gerne vil kunne afgøre boldene og især gerne vil kunne lave lidt spændende og specielle slag, som man kender fra fjernsynet. Øvrige overvejelser overlades til læseren, men outputtet kunne meget vel være, at det ville være en fordel at starte fremme på banen ved nettet og arbejde med nogle af de sjovere slag her. Tap, forskellige netdrop mv. ville være en god begyndelse! Tekniske grundelementer Der er et par elementer, som er grundlæggende i alle slag. Det drejer sig om greb, underarmsrotationer og endelig det, som binder det hele sammen, svingsløjfen. Greb Badmintonspillet som udgangspunkt opererer med 2 forskellige greb: Et forhåndsgreb og et baghåndsgreb. Forhåndsgreb [a] Kaldes også for udgangsgreb. Anvendes som udgangspunkt til slag i forhåndssiden, hvilket for den højrehåndede spiller vil sige højre side. Hånden lægges omkring ketsjerens greb, så ramme og skafts højre kant flugter med højre pegefingers kno - og V`et mellem tommelog pegefinger flugter med skaftets venstre side. Holdes ketsjeren ud fra kroppen, kan venstre side af strengene ses. Pegefingeren er den øverste, herefter tommel-, lange-, ringe- og lillefinger. De to sidstnævnte fingre er de eneste, der rører hinanden. Lillefingeren er placeret ca. 2-3 cm fra håndtagets afslutning. Der holdes løst på ketsjeren. Håndleddet er bøjet opad hvilket sikrer vinkel mellem håndled og underarm, så der kan roteres i underarmen. [ 23 ]

24 Baghåndsgreb [a] Anvendes som udgangspunkt til slag i baghåndssiden, hvilket for den højrehåndede spiller vil sige venstre side. Fra udgangsgreb drejes ketsjeren ca. 1/8 runde med uret. Tommelfingeren placeres, så den ligger lige på kanten mellem håndtagets smalle og brede side 2/3 på den brede, 1/3 på den smalle. Øvrige forhold omkring håndled, løst greb m.m. er som udgangsgreb. Tæppebankergreb [b] Der holdes rent tæppebankergreb, således at hele ketsjerens slagflade er parallel med nettet. Man holder kun fast med tommel- og pegefinger, mens de øvrige fingre blidt støtter håndtaget. Ketsjeren vipper let bagover, således at der er 3-4 cm luft mellem håndfladen og grebet. I træfpunktet trykker "støttefingrene" håndtaget ind i håndfladen. [b] [a] Tommelfingergreb [c] Der holdes rent tommelfingergreb, således at hele ketsjerens slagflade er parallel med nettet. Ketsjeren hælder let bagover og lænes op af tommelfingeren. Den støttes på forsiden løst af de 4 øvrige fingre. Der er 3-4 cm luft mellem håndfladen og grebet. I træfpunktet trykker "støttefingrene" håndtaget ind i håndfladen, mens tommelfingeren trykker fremad. [c] [ 24 ]

25 Grebsvarianter At tale om to greb i badminton er en underdrivelse. Som tidligere nævnt er netop det at kunne skifte greb et must i badminton på bare lidt højere niveau. Som træner skal man vide, at grundtanken bag grebsskifte er at ramme bolden så rent som muligt. Udgangspunktet er således at træffe bolden med et ketsjerhoved, der er parallelt med nettet. Alt efter hvor bolden træffes i forhold til kroppen, skal grebet altså drejes. Forhånd Baghånd Udfor kroppen Lige ud for kroppen / på siden af kroppen holdes udgangsgreb Lige ud for kroppen / på siden af kroppen holdes baghåndsgreb Slag ved nettet Jo længere frem foran kroppen, jo mere drejes mod tæppebankergreb Jo længere frem foran kroppen, jo mere drejes mod tommelfingergreb Slag ved baglinien Jo længere bag kroppen, jo længere drejes mod tommelfingergreb Jo længere bag kroppen, jo længere drejes mod tæppebankergreb Det er vigtigt at holde sig for øje, at grebsskifte ikke kun er forbeholdt eliten. At det i dag mest er her, det bruges, betyder jo ikke at det skal blive ved med at være sådan. Allerede fra en tidlig alder/ tidligt i en spillers udvikling er det derfor en god ide at træne grebsskifte. Naturligvis startende med simple skift mellem for- og baghåndsgreb for at ende med hurtige skifte mellem mange greb. Et eksempel kunne være: Badminton målmand. 2 spillere sammen. Den ene spiller hårde bolde (med måde) mod den anden, som skal forsøge at redde bolden ved at sætte ketsjeren på med korrekt greb. [ 25 ]

26 Underarmsrotationer Indadrotationer (pronation) danner basis i alle forhåndsslag, og udadrotationer (supination) er grundelementet i alle baghåndsslag. Svingsløjfer Trods slagenes forskellighed er de alle bygget om omkring samme skelet svingsløjfen. Svingsløjfen er en betegnelse for hele den bevægelse hele den bane ketsjeren udfører før, under og efter bolden rammes. Svingsløjfen består af fire faser: Tilbagesvinget: Fasen hvor ketsjeren bevæger sig væk fra bolden, forspændingen sker og slaget forberedes. Fremsvinget: Fasen hvor ketsjeren bevæger sig frem mod bolden. Det er oftest fasen, hvor forspændingen afsluttes og den rigtige rotation begynder. Træfpunktet: Gennemsvinget: Ketsjerens bane efter bolden er ramt. Rummer bevægelse væk fra træfpunktet og tilbage mod udgangsstilling Ved at få disse betegnelser på slagets faser, bliver det enkelte slag langt nemmere at behandle teknisk. Man kan se på, hvad der sker i bestemte dele af et slag og ved disse betegnelser, ved alle både spillere og trænere præcis hvilken del af slaget, der tales om. Det nøjagtige sted hvor bolden rammes. Beskrives i forhold til kroppen. Indadrotation Udadrotation Som træner er det vigtigt at fokusere på netop disse rotationer i al tekniktræning og sørge for at give spilleren forståelse af deres vigtige betydning. Især er det vigtigt at fokusere på, at det vitterlig er hele underarmen/overarmen der drejer at det ikke blot ender som et vrik i håndleddet. Når dette er sagt, er det samtidig et udtryk for, at al brug af håndled som kraftgiver i badminton er en saga blot. Håndleddet er ikke i stand til at lægge så meget kraft i slagene, som moderne badminton kræver, og det bruges i dag kun som retningsgiver mere om det under de enkelte slag. [ 26 ]

27 Slagbeskrivelser Her følger beskrivelsen af grunduddannelsens slag. Som med benarbejdet er al teknik som tidligere beskrevet ud fra en højrehåndsspiller. Al teknik kan således oversættes til venstrehåndede ved at udbytte højre og venstre begreberne. Kun ved de spindende netdrop forholder det sig ikke således, men her er teknikken beskrevet særskilt for venstrehåndede. I slagteknikken beskrives der ikke benarbejde. Det er ud fra den tidligere nævnte forudsætning om, at et badmintonslag ikke kun er et badmintonslag, men er afhængig af spilsituationen. Således er det op til den enkelte at kombinere et benarbejde til et givent hjørne med et givent slag. Alt sammen under hensyntagen til spilsituationen og de argumenter herom, som beskrives i benarbejdsafsnittet. Pædagogik Instruktion Ethvert træningsforløb med nyt teknisk element vil starte med en eller anden form for instruktion. Denne instruktion er uhyre vigtig, idet den danner grundlag for spillerens opfattelse af og dermed indstilling til slaget. Er instruktionen ikke informativ nok, for detaljeret, for hurtig eller måske bare uklar, opnår spilleren ikke præcis kendskab til arbejdets art og omfang, og træningsprocessen besværliggøres. Der er to dele i en god instruktion: Fagligheden skal være i orden og tydelig. Formidlingen skal være forståelig og fængende. SLAGET: Tilbagesving Fremsving Træfpunkt Gennemsving. Alt vises i slow under forklaring Tilbageløb Benarbejdet til spillecentrum Klarstilling Afrunding. De tre Guldkorn om slaget - Fokus Eventuel instruktion i/om oplæg Især den sidste del - afrundingen med de tre fokusområder Guldkornene er vigtige. Det vil være dét, spillerne har i hovedet, inden de går på banen og arbejder med slaget selv, og dermed det som får størst opmærksomhed. Formidlingen/metoden i fremlægget er måske lidt mere diffus, men i bund og grund drejer det sig om to enkle grundregler: Først og fremmest er det vigtigt at tilpasse sprogbruget til målgruppen. Træneren skal overveje, hvilke betegnelser han bruger, i forhold til hvilke spillere han står over for. [ ] Her er det ikke udelukkende et spørgsmål om alder men især om badmintonmæssig niveau. Spillere som længe har færdes i badmintonverdenen forstår nemmere fagudtryk end begyndere, og de kan lettere forholde sig til ting, som er ligesom i et clear eller lignende. Fagligheden er måske det letteste at forholde sig til. Her handler det helt simpelt om, at man sørger for at få alle dele af teknikken med og får beskrevet præcis, hvad det er, der sker. Her er det blot vigtigt, at træneren har organiseret stoffet, og således har en struktur i det, der fremføres. Et bud på en grundslagsinstruktion kunne være: HELHEDEN: Slagets formål beskrives. Slaget vises. Grebet nævnes. BENARBEJDE: Benarbejde til slagstedet vises og beskrives. Variationsmuligheder. Udgangsstillingen på slagstedet præciseres. Træneren bør generelt være opmærksom på ikke at snakke for detaljeret/fagligt/teknisk. Dernæst er brug af billeder i instruktionen ofte succesfuld. At tale i billeder er eksempelvis, at træneren ikke fortæller, at smashet ender med en fuld indadrotation i over- og underarm, hvorved ketsjeren i gennemsvinget fortsætter mod venstre side for at ende i en albuevinkel på 135 o og en hofte rotation på 210 o. Træneren beder spilleren om at slutte med at klappe sig selv på venstre ben! Ligeledes kunne en træner fortælle en servetrænende spiller, at højre hånd ender helt oppe på venstre skulder sådan at knoerne peger ind mod kinden. Essensen i ovenstående er, at træneren ved at give et billede sikrer, at spilleren kun kan løse problemet ved at bruge den tilsigtede teknik. [ 27 ]

28 Træningen af slaget Når et slag er instrueret, skal det naturligvis trænes i praksis og det på en måde så man sikrer det størst mulige udbytte og den mindst mulige spildtid. Spildtid vil mindske spillerens motivation og dermed lyst til badminton. Som i al anden udvikling er det derfor vigtigt, at man i sin tekniske træning arbejder progressivt og hele tiden sørger for, at spilleren arbejder på et niveau, der passer til styrken netop nu og hele tiden har mulighed for at komme videre i sit forløb. De overordnede linjer i et teknisk forløb kunne se ud som følger: 1. Slaget trænes langsomt uden bold kun ketsjerbevægelsen. 2. Slaget trænes i naturligt tempo uden bold. 3. Slaget trænes stillestående med ét oplæg ad gangen. 4. Der varieres lidt i oplæggene, så spilleren flytter sig lidt på slagstedet. 5. Om muligt trænes slaget med flydende oplæg på slagstedet. 6. Slaget trænes med benarbejde til slagstedet. Ét oplæg ad gangen. 7. Slaget trænes med benarbejde og flydende oplæg til slagstedet. 8. Slaget indsættes i simple sekvenser. 9. Der arbejdes med mere krævende slagtræningsøvelser. 10. Slaget trænes i spillignende øvelser. Eventuelt med bonusordninger ved vellykket brug af slaget. Mellem punkt 5 og 6 kunne man vælge at lave en lille afstikker, hvor benarbejdet trænes isoleret uden bold - først langsomt og så i naturligt tempo inden man fortsætter træningen med bold. Feedback Formålet med ovenstående progressive træningsforløb er at få indlært et nyt teknisk element eller slag så optimalt som muligt. Få at opnå dette er det naturligvis ikke nok, at spilleren gennemfører forløbet. Spilleren har krav på en hvis form for fejlretning og feedback undervejs. Et træningsforløb, hvor spilleren ikke er i dialog med træneren, vil ikke virke særlig fremmende og heller ikke videre motiverende. Som træner er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan man giver feedback til sine spillere, og især to forhold bør man gøre sig klart: Hvordan gives feedback og hvor ofte? Bud på feedback: 1. Giv feedback til få elementer ad gangen. Ét eller maks. to. Tal kort og klart. 2. Ret på grundlæggende fejl, før du snakker petitesser - det hænger ofte sammen! 3. Brug positiv feedback til at bevare motivationen, men pas på ikke at skamrose. 4. Brug negativ feedback til at påpege fejl, men altid koblet med information om hvordan fejlen kan løses - og det som vel næsten er det vigtigste: 5. Lad spilleren tænke selv. Påpeg eksempelvis virkningen og lad spilleren selv tænke sig frem til årsagen 6. Fornem hvad den enkelte spiller ønsker. Ovenstående kan man tage med i sine overvejelser - måske sammen med disse bud på HVOR OFTE feedback bør gives. Prioriter lidt til mange frem for meget til få i starten af et indlæringsforløb. Det er jo i starten at alle har brug for at få styr på de helt grundlæggende elementer. Giv spilleren tid til at fordøje tidligere feedback, før du læsser mere på. Venstrehåndede Et område træneren bør overveje inden den egentlige tekniktræning - og også i sin feedback under træningen - er forholdet omkring venstrehåndede spillere. Langt de fleste spillere og trænere er højrehåndede, og al teknik er som regel beskrevet udfra en højrehåndet spiller. Dette materiale inklusiv. Hvad gør træneren så med den eller de spillere på holdet, som er venstrehåndede? Den eneste 100% rigtige måde at gribe sagen an på er ved selv at træne sin venstre side. Træneren behøver ikke at kunne hverken spille eller slå slaget med venstre, men det vil være en god hjælp hvis træneren i slowmotion kan vise slaget med venstre hånd. Ud fra det vil træneren også være i stand til at tage fat om spilleren og føre dennes arm i de rigtige bevægelser nøjagtig som med de højrehåndede. At lære dette er naturligvis ikke det letteste i verden, og det kræver en ihærdig, koncentreret og længerevarende indsats, men man opnår til gengæld en færdighed, som mange spillere vil være glad for, og som gør én til en bedre træner. Et alternativ eller supplement til selv at kunne vise med venstre hånd, er at agere spejlbillede for spilleren. Står man lige overfor spilleren (front mod front) har denne nemmere ved at følge ens bevægelser, da det nu er armen lige for, der skal følges. Metoden er ikke optimal men kan bruges! Det er også vigtigt, at man som træner ikke blot ignorerer dette område og blot tænker det går nok. Det er vigtigt, at træneren giver alle spillere optimale udviklingsmuligheder og giver alle den opmærksomhed, de har behov for og krav på ligegyldigt hvilken hånd spilleren og træneren spiller med. [ 28 ]