Realkompetencevurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realkompetencevurdering"

Transkript

1 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013

2 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2014 Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium med støtte fra Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Copyright 2013, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 1

3 Indhold Indledning... 3 Begrebet Realkompetencevurdering... 3 RKV og IKV Hvad er forskellen?... 4 Hvordan anvendes RKV på uddannelseslaboratoriets institutioner?... 4 Vidensgrundlag... 5 De formelle rammer for at kunne udføre RKV... 5 Hvordan fungerer RKV?... 5 RKV i Danmark... 7 Barrierer for anerkendelse af realkompetencer... 7 Erfaring med RKV-systemet hvordan forbedres det?... 8 Fremtrædende karakteristika af de analyserede data... 9 Åbenhed om vurderingskriterier Gevinster ved RKV Udfordringer ved RKV Behov for udvikling Eksperimenter der forbedrer RKV

4 Indledning Realkompetencevurdering (RKV) er et væsentligt element i at skabe et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem, samt en vurdering af en ansøgers faglige og sociale kompetencer opnået enten i arbejdsliv eller fritidsliv. En RKV er en indgang til uddannelsessystemet, der skal sikre mere fleksible uddannelsesforløb for flere personer. RKV er et centralt tema i uddannelseslaboratoriets program 4; Education on Demand. Programmet har fokus på uddannelseseksperimenter, der adresserer udvikling og afprøvning af nye modeller og koncepter, der kan føre til øget samarbejde, sammenhæng og fleksibilitet i det danske uddannelsessystem. Derudover sætter programmet fokus på nye samarbejdsformer mellem erhverv og uddannelse med henblik på nye uddannelsesformer og -veje, der i højere grad understøtter arbejdsmarkedets kompetencebehov. For at give indblik i hvordan RKV anvendes på uddannelsesinstitutionerne, der deltager i Uddannelseslaboratoriet, har vi gennemført det, vi kalder en baseline-analyse i juni En baseline- analyse har til formål at kortlægge praksis og beskrive udgangspunktet (baseline) for at igangsætte eksperimenter på et område. I dette tilfælde drejer det sig om realkompetencevurderinger. Dette dokument fremstiller resultater fra den spørgeskemaundersøgelse der er gennemført om emnet samt baggrundsviden om formål og formelle rammer for realkompetencevurdering. Begrebet Realkompetencevurdering For at forstå hvad realkompetencevurdering (RKV) er, og hvordan muligheden for at vurdere studerende inden optag på en uddannelse faktisk bruges, er en definition af begrebet nødvendig. Hvad er realkompetencer og hvordan kan de vurderes? I den daværende regerings redegørelse fra 2004 om anerkendelse af realkompetencer fremsættes følgende definition af, hvad realkompetence er: Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det gælder, uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem eller i arbejdslivet, når vi lærer på jobbet eller deltager i virksomhedsintern medarbejderuddannelse. Det kan også være, når vi inden for folkeoplysningen gennemfører et højskoleophold og derigennem får personlige og sociale kompetencer, når vi tager et pc-kursus på aftenskole eller deltager i foreningslivets forskellige aktiviteter, fx som aktiv frivillig i en on 1. Realkompetencer skal således forstås bredt og det dækker alle de faglige og sociale kompetencer en person besidder eller måtte have tilegnet sig i arbejdslivet, det private liv eller i den tredje sektor (fx foreningsliv og folkeoplysning). Hvor og hvordan kompetencer er erhvervet spiller i princippet ingen rolle. I stedet er selve kompetencen og hvordan denne kan medvirke til et øget lærings- og kompetenceniveau i fokus. 1 Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne. Redegørelse til Folketinget. November

5 Den brede definition af realkompetencer kan vanskeliggøre vurderingsprocessen og det er derfor vigtigt at have klare regler for, hvornår og hvordan de skal finde sted. I den danske model for RKV skal en realkompetencevurdering foretages på uddannelsesinstitutionerne og den skal altid udføres i forhold til konkrete uddannelsesbestemmelser i form af kompetencebeskrivelser eller målformuleringer. Det betyder, at realkompetencer, der kan anerkendes, skal ækvivalere med mål eller kompetencebeskrivelser i en konkret uddannelse 2. RKV og IKV Hvad er forskellen? Der skelnes af og til mellem to typer af realkompetencevurderinger: RKV og IKV (individuel kompetencevurdering). Når vurdering af realkompetencer omtales generelt, og i forhold til uddannelsesinstitutionernes samlede opgave med vurdering og anerkendelse af disse, bruges betegnelsen RKV, hvilket også er grunden til, at dette notat vil anvende denne betegnelse. Adskillelsen af begreberne sker først, når man ser på, hvilke specifikke uddannelser de to begreber anvendes til. IKV bruges således inden for alle uddannelsesområder, når man taler om den enkeltes specifikke vurdering, med undtagelse af videreuddannelsessystemet for voksne, hvor RKV anvendes både til at beskrive vurderingspraksis generelt og til den enkelte vurdering af ansøgere 3. Hvordan anvendes RKV på uddannelseslaboratoriets institutioner? Undersøgelsen tegner et billede af, at der både er store forskelle i organiseringen og omfanget af RKV mellem de enkelte institutioner, men også at der ses nogle fællestræk. Et fællestræk ved institutionerne, der har svaret, er, at det hovedsageligt er vejlederne ved institutionen, der varetager RKV og i mindre grad underviserne. Hovedparten af de medarbejdere der har besvaret spørgeskemaet og varetager RKV, har mere end 3 års erfaring med at arbejde med RKV. RKV foretages lokalt Tendensen blandt besvarelserne er, at RKV finder sted lokalt på de konkrete uddannelser, hvortil der søges RKV. RKV søges således i mindre grad via en central studieadministrativ/-vejlednings enhed for hele erhvervsskolen/professionshøjskolen/erhvervsakademiet. De respondenter der oplever, at der de senere år har fundet forandringer sted i arbejdet med RKV, peger på, at der dog har været en bevægelse mod, at RKV fortages i centrale enheder frem for i lokale enheder. 2 Begrebet realkompetence. Nationalt Videnscenter for Realkompetence. kompetence.pdf 3 RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer. Uddannelsesstyrelsen november

6 Vidensgrundlag De formelle rammer for at kunne udføre RKV For at kunne udføre de bedst mulige eksperimenter er det relevant at se på de erfaringer, der er gjort både nationalt og internationalt under hensyn til de givne lovgivningsmæssige og politiske rammer i Danmark. De muligheder der i dag er for realkompetencevurdering og meritgivning, udnyttes ikke optimalt, hvilket afholder personer fra at få adgang til uddannelser eller til at få godkendt dele af uddannelser. Manglende anerkendelse kan betyde, at samfundet, virksomheder og den enkelte borger eller medarbejder kommer til at bruge ressourcer på at oplære eller at skulle lære noget, som en person allerede kan. Hvordan fungerer RKV? Helt konkret har den enkelte ret til at få vurderet sine realkompetencer, før en voksen- og efteruddannelse påbegyndes. Det gælder for: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Grunduddannelse for voksne (GVU) Almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag Videregående Voksenuddannelse (VVU) Diplomuddannelse Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der skal foretage realkompetencevurderingen, som typisk foregår via en samtale. Realkompetencerne bliver vurderet i forhold til de standarder, adgangskrav eller kompetencemål, der findes på den uddannelse, ansøgeren ønsker at tage. Skolen har den mulighed, at den efter samtalen kan afslå en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at de dokumenterede kompetencer ikke, eller kun i begrænset omfang, svarer til adgangskravene eller målene for den uddannelse, der er grundlag for vurderingen. Selvom det er uddannelsesinstitutionerne, der står for den konkrete vejledning og rådgivning om RKV i forhold til de specifikke uddannelser, er der en række andre aktører, der har afklarings- og vejledningsordninger, som kan bistå med information og vejledning, i fasen før en egentlig realkompetencevurdering foretages. Dermed kan de altså være med til at afklare, om det overhovedet er relevant at få foretaget en realkompetencevurdering. Disse aktører udgøres af fagforeninger, jobcentre, a-kasser, folkeoplysningen, sprogcentrene, Studievalg og e-vejledning 4. Ministeriet for Børn og Undervisning har udarbejdet en model, der tydeliggør arbejdet med anerkendelse af realkompetencer og beskriver den som en sammenhængende proces bestående af en række faser. Modellen nedenfor er en illustration af denne proces, hvor den enkeltes uddannelsesperspektiv sammenknyttes med et job- og beskæftigelsesperspektiv. Modellen viser, hvordan forskellige aktører 4 RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer. Uddannelsesstyrelsen. November

7 indgår i arbejdet omkring RKV og kan hjælpe til at specificere, hvad den enkelte delproces skal indeholde. 6

8 RKV i Danmark I en undersøgelse af alle EU-landes implementering og anvendelse af RKV foretaget af ECOTEC i 2007 vurderes Danmark sammen med de øvrige skandinaviske lande til at have en lang og god tradition for arbejdet med at styrke anerkendelsen af realkompetencer. Den offentlige sektor begyndte allerede i 1997 at tænke i anvendelsen af realkompetencevurdering i forbindelse med voksenuddannelse, og fra starten af det nye årtusind blev reelle lovforslag fremsat, som fremmede de formelle rammer for anerkendelse af også de uformelle kompetencer i hele uddannelsessektoren 5. Danmark fremhæves som et af de lande, der er højt udviklede inden for dette felt. Det er især inden for ét område, at Danmark særligt udmærker sig. Danmark fremhæves som et best-practice eksempel i selve integrationen af validering af uformelle kompetencer i vores kvalificeringssystem 6, hvor andre lande fremhæves som førende på andre aspekter af arbejdet med RKV. Gennem lovgivning og et øget fokus har Danmark altså placeret sig i førerfeltet, når det drejer sig om vurdering og anerkendelse af realkompetencer i forbindelse med specifikke studievalg for enkeltpersoner. Det vurderes dog, at der er andre områder inden for RKV, som Danmark fortsat kan styrke. Trods ECOTEC s positive omtale af den danske RKV-model, er der altså alligevel barrierer, der besværliggør arbejdet med realkompetencevurderinger. Nogle af disse vil gennemgås i det følgende afsnit. Barrierer for anerkendelse af realkompetencer Finanssektorens Arbejdsgiverforening udgav i august 2012 et notat om realkompetencer, i hvilket de foreslog at oprette et centralt og uafhængigt kompetencenævn for realkompetencer og merit 7. I dette notat blev fremsat fem nuværende barrierer for anerkendelse af realkompetencer, hvilke er: Manglende økonomisk incitament, fokus på specifik viden frem for på kompetencer, manglende legitimitet og kvalitet i RKV, kassetænkning samt manglende kendskab til ordningen og hvad denne kan tilbyde både enkeltpersoner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. De fem nævnte barrierer er uddybet i tekstboksen på næste side. Der eksisterer en barriere i forhold til de aktører der, udover uddannelsesinstitutionerne, tilbyder hjælp og afklaring i forbindelse med realkompetencevurdering, i form af manglende kommunikation og henvisning mellem disse og uddannelsesinstitutionerne. Det vurderes, at et styrket samarbejde mellem de forskellige aktører, vil kunne bidrage til at styrke afklarings- og rådgivningsindsatsen i forbindelse med RKV 8. Der er endvidere en barriere i den nuværende ordning, idet at der er et udbredt ønske om at udvide og udbrede den nuværende RKV-ordning, specielt i forhold til at få mere fokus på et erhvervs- og beskæftigelsesperspektiv. 5 European Inventory on Validation of Informal and Non-formal Learning Update. ECOTEC European Inventory on Validation of Informal and Non-formal Learning Update. ECOTEC Centralt og økonomisk uafhængigt kompetencenævn for realkompetencer og merit. FA August RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer. Uddannelsesstyrelsen. November

9 Der skal i højere grad tages udgangspunkt i den enkeltes nuværende jobsituation samt ønsker for beskæftigelse i fremtiden, når RKV anvendes 9. Manglende økonomisk incitament For uddannelsesinstitutionerne er der ofte ikke et økonomisk incitament til at gennemføre realkompetencevurdering. Hvis uddannelsesinstitutionen anerkender de reelle kompetencer, risikerer den at miste indtægtsmuligheder, der kunne være opnået ved, at ansøgerne tog en hel uddannelse forfra. Fokus på specifik viden frem for på kompetencer Offentlige uddannelsesinstitutioner har en tendens til at tænke i viden frem for kompetencer. Manglende legitimitet og kvalitet Udbredelsen af RKV hindres af en manglende legitimitet, da RKV kan foretages på mange forskellige uddannelsesinstitutioner og på forskellige måder skaber det en uensartethed og uigennemsigtighed. Kassetænkning Merit og RKV behandles uafhængigt af hinanden, selvom det ikke er optimalt. De personer, som ønsker anerkendelse af deres kompetencer, kan ofte have gavn af både en meritvurdering og en realkompetencevurdering, da begge dele er relevant for hurtigst muligt at komme videre på uddannelsesvejen. Manglende kendskab Kendskabet til mulighederne for RKV er ikke tilstrækkeligt udbredt blandt enkeltpersoner, virksomheder eller uddannelsesinstitutioner. Når der mangler kendskab, mangler der også efterspørgsel. Erfaring med RKV-systemet hvordan forbedres det? Der er en række områder, inden for hvilke der er store forbedringsmuligheder og udviklingspotentialer. Et væsentligt område at tage hånd om i forbindelse med RKV-systemet er blandt andet at sikre, at der findes nogle klare standarder og kvalitetsprocedurer, som dels sikrer ensartethed i systemet og dels garanterer fastholdelse af skolernes standarder. Derudover vil det også være hensigtsmæssigt at tilstræbe en klar ansvars- og kompetencefordeling mellem de forskellige instanser i forhold til finansiering, definition, udøvelse og opfølgning. Sidst kan der også ses forbedringsmuligheder i forhold til adgangen til og forståelsen for mulighederne i realkompetencevurdering. Der bør altså være et øget fokus på at potentielle kandidater, skoler, arbejdsgivere og organisationer kan se mening i og fordele ved et RKV-systemet. 9 RKV-arbejdsgruppens rapport om anerkendelse af realkompetencer. Uddannelsesstyrelsen. November

10 Fremtrædende karakteristika af de analyserede data Flest medarbejdere gennemfører under 50 vurderinger årligt Der er stor forskel blandt uddannelsesinstitutionerne i forhold til, hvor mange RKV ansøgninger der vurderes om året. Mængden af ansøgere går fra nogle få til over 300. De fleste af respondenterne siger dog, at de har mellem 1-50 ansøgninger, mens 3 besvarelser siger over 300 (obs: der kan være tale om respondenter fra samme institution). De fleste ansøgninger imødekommes Der arbejdes både med RKV i forbindelse med optagelse på en uddannelse og i forbindelse med at få godskrevet dele af en uddannelse. Langt de fleste respondenter oplever at kunne imødekomme hovedparten af ansøgningerne. Stor variation i tidsforbruget Der er stor forskel på, hvor lang tid den enkelte vejleder bruger på at gennemføre en RKV. Halvdelen svarer, at de bruger under 60 minutter (heraf bruger 3 respondenter mindre end 10 minutter), mens resten fordeler sig mellem kategorierne 1-2 timer, mere end 2 timer og ved ikke. Kriterier i forbindelse med vurderingen I forbindelse med RKV er det interessant, at stort set alle besvarelserne har prioriteret fag-faglige kriterier højest frem for ansøgernes praktiske kompetencer inden for feltet. Kriterier som andre faglige kompetencer, potentiale og motivation for at gennemføre uddannelsen, vægtes alle ret lavt. Metode Vi har gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, der arbejder med RKV på de deltagende institutioner, spurgt om arbejdet med RKV i institutionerne. Dette er gjort ud fra ønsket om at få et indblik i, hvorledes RKV indgår i institutionernes arbejde med at skabe fleksibilitet i og mellem uddannelserne. Spørgeskemaet blev sendt ud til 80 medarbejdere, som institutionernes kontaktpersoner i Uddannelseslaboratoriet udpegede som medarbejdere med RKV opgaver. Undersøgelsen fandt sted i juni, der er en travl måned for medarbejdere med optagelsesopgaver. Dette medførte en svarprocent på ca. 25 pct., hvilket er for lille en andel til at kunne give et konkret validt billede. Vi mener dog, at undersøgelsen kan give et fingerpeg om, hvorledes der arbejdes, og hvilke udfordringer der er i RKV-arbejdet som et afsæt til nogle eksperimenter, de enkelte institutioner kan iværksætte fremover. 9

11 Kompetence eller potentiale Prioritering Fag-faglige kompetencer 1 Ansøgerens praktiske kompetencer 2 Andre faglige kompetencer 3 Potentiale for at gennemføre en uddannelse hos en ansøger 4 Den personlige motivation for at gennemføre 5 Note: Medarbejderen er blevet bedt om at ranke disse fem typer af kompetencer, potentiale eller motivation alt efter hvilke der vurderes at være vigtigst i forbindelse med optag på uddannelsen. Den ovenstående liste er et gennemsnit af besvarelserne. Dvs. at langt de fleste havde fag-faglige kompetencer på 1. pladsen og langt de fleste havde personlig motivation på 5. pladsen. Åbenhed om vurderingskriterier Generelt viser undersøgelsen, at der er åbenhed om, hvilke kriterier der bruges ved RKV gennem uddannelsesinstitutionernes hjemmeside, informationspjecer, orienteringsmøder mv. og endelig ved RKV-samtalen. Dette betyder, at ansøgere kan orientere sig inden RKV-ansøgningen og få kriterierne uddybet og eksemplificeret ved en samtale. Gevinster ved RKV Uddannelsesinstitutionerne ser mange positive gevinster ved tilbuddet om RKV. De fordele, som flest peger på, er: At uddannelsen kan afkortes for nogle elever God erfaring med at elever/studerende med erfaringer fra praksis kan berige undervisningen Et studiemiljø der bygger på mangfoldighed Flere elever/studerende er motiverede og har modenheden til at gennemføre uddannelsen Den enkelte elevs/studerendes kompetencer bliver synlige også de uformelle Anerkendelse af de ressourcer den enkelte elev/studerende tager med ind i uddannelsen 10

12 Udfordringer ved RKV Medarbejderne, der arbejder med RKV, ser også nogle udfordringer i arbejdet med RKV. Det hyppigst nævnte er: Det tager tid både for ansøger og uddannelsesinstitutionerne at gennemføre en RKV Det kan være vanskeligt at vurdere især tværfaglige forløb De manglende klare procedurer/metoder gør RKV tidskrævende Uklare kriterier for vurderingen giver udfordringer i vurderingen Der er behov for samarbejde i RKV-arbejdet Behov for udvikling Undersøgelsen viser, at der er behov for at etablere eksperimenter, der har fokus på at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle RKV-procedurer. 75 pct. af respondenterne har sagt, at der er behov for at udvikle procedurerne i forbindelse med RKV. Eksperimenter der forbedrer RKV På baggrund af undersøgelsen er der en række eksperimenter, der bør igangsættes på uddannelsesinstitutionerne. Det kunne være indenfor disse områder: 1. Der er som nævnt behov for at procedurerne udvikles og ensrettes for at skabe lettere arbejdsgange, men også for at skabe overblik for den enkelte ansøger. Der er behov for, at der på de enkelte institutioner udvikles klare procedurer og videndeling mellem alle medarbejdere, der arbejder med RKV 2. Udvikling af klart informationsmateriale til ansøgerne 3. Udvikling af samarbejdsfora mellem institutioner med samme uddannelser 4. Udvikling af forløbsprocedurer, fx 37 timer med vægt på at opnå viden i at vurdere praktiske og faglige kompetencer samt samarbejdsevner 11

13 12

14 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i uddannelseslaboratoriet Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium august 2014, med støtte fra Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. Partnerne i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium: 13

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. Undersøgelse som led i overvågning af lov nr. 556 af 6. juni 2007 2010 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Anerkendelse af realkompetencer på VEUområdet mv.

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Kvantitativ analyse m.m. til brug for:

Kvantitativ analyse m.m. til brug for: Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med

Læs mere

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København.

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Work-shop Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Hvad er GVU? GVU: Grundlæggende voksen uddannelse GVU, grunduddannelse for voksne ledige,

Læs mere

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog

Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog REALKOMPETENCER - det du kan Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse -- en håndbog Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2008 Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene.

Denne vejledning om IKV i AMU henvender sig til alle godkendte AMU-udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og VEU-centrene. Til alle godkendte AMU-udbydere og VEU-centre Vejledning til institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU) Denne vejledning om IKV i AMU henvender

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer. - udbredelse, barrierer og gældende praksis. Undersøgelsesrapport

Anerkendelse af realkompetencer. - udbredelse, barrierer og gældende praksis. Undersøgelsesrapport Anerkendelse af realkompetencer - udbredelse, barrierer og gældende praksis af Ulla Nistrup og Anne Lund Undersøgelsesrapport Januar 2010 Forord Denne undersøgelse indgår som en del af NCKs arbejde med

Læs mere

Fokus på RKV nr. 1. Baggrund, information, inspiration og oplæg til debat. Indhold

Fokus på RKV nr. 1. Baggrund, information, inspiration og oplæg til debat. Indhold Fokus på RKV nr. 1 Baggrund, information, inspiration og oplæg til debat Indhold Forord... 2 Den danske model... 3 Af Ulla Nistrup og Mette Ramsing Lindhardtsen, NVR Anerkendelse af realkompetence en proces

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Projektet og programmerne Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2012-02-27 1 Indhold Projektkarakteristik... 2 Baggrund for Det erhvervsrettede

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Teamarbejde blandt lærere og undervisere

Teamarbejde blandt lærere og undervisere Teamarbejde blandt lærere og undervisere En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 2 Teamarbejde blandt lærere og undervisere En baseline-analyse

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence

Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Guidelines til højskolernes arbejde med realkompetence Introduktion Denne mappe indeholder en række guidelines til de højskoler, der er interesseret i at arbejde med realkompetence og dokumentation af

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv 2010 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om:

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: VEU-Center MidtØst Én indgang til voksenog efteruddannelse Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: Grundlæggende voksenuddannelse (GVU)

Læs mere

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora 08-1073 - JOPA - 07.10.2008 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 3336 8816 Idékatalog FTF har udarbejdet et idékatalog om anvendelse af trepartsaftalens kompetenceudviklingsmidler til brug for de

Læs mere

Forslag om udvidelse af indsatsområderne, særlige puljemidler - Bilag til Kompetencerådsmødet 28. august 2009, dagsordenens pkt. 4

Forslag om udvidelse af indsatsområderne, særlige puljemidler - Bilag til Kompetencerådsmødet 28. august 2009, dagsordenens pkt. 4 Forslag om udvidelse af indsatsområderne, særlige puljemidler - Bilag til Kompetencerådsmødet 28. august 2009, dagsordenens pkt. 4 Baggrund I KOMPETENCEmidt er der af det samlede projektbudget på i alt

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere

Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere AR 245 Ansøgning om og bekræftelse af ret til optagelse på selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere Husk at læse vejledningen på sidste side, før du udfylder blanketten Rubrik 1: Navn mv. (Udfyldes

Læs mere

Unge og uddannelse metodeudvikling

Unge og uddannelse metodeudvikling Unge og uddannelse metodeudvikling Københavner-processen Er et omfattende projekt der skulle styrke det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelserne. Den udspringer af EU s overordnede målsætning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket

2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket 2 ugers SAP - salg, lager, indkøb Tilmeldingsblanket CPR. nr. Campus Vejle sap Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail AMU nr Pris Datoer Tilmeld (sæt X) 41373 Forretningsforståelse og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket

Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Kompetencegivende lederuddannelse 6 ugers selvvalgt Tilmeldingsblanket Campus Vejle ledelse CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail AMU nr. Pris Datoer 2012 Anvendt produkt 43559:

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Individuelle tilbud til ledige

Individuelle tilbud til ledige Individuelle tilbud til ledige Disse tilbud er arbejdsmarkeds- og uddannelsesorienterede og henvender sig til både kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere og A-kasse medlemmer. Tutor- eller mentorordning

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Sociale Medier Tilmeldingsblanket

Sociale Medier Tilmeldingsblanket Sociale Medier Tilmeldingsblanket Campus Vejle it Gør din virksomhed mere synlig på nettet CPR. nr. Navn Adresse Post nr. / by Tlf. privat Tlf. mobil E-mail Anvendte AMU-fag Pris pr. aften Datoer Tilmeld

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011

Ændringer i deltagerbetaling for gymnasiale enkeltfag pr. 1. januar 2011 Til private gymnasieskoler m.v. Institutionsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Ændringer i deltagerbetaling

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245.

Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema og den vedlagte formular AR245. Din vej til kurset Du har fundet det kursus, du gerne vil deltage på. Men hvad nu med det praktiske? Her får du tre trin til at lette din tilmelding. 1 Start med at udfylde nyledige.dk s ansøgningsskema

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere