Oplæg Læringsfestival 2016

Transkript

1 Oplæg Læringsfestival 2016 Projektleder Stefan Ting Graf, UC Lillebælt Projektkonsulent Rikke Schnedler Teglskov Kristensen, UC Lillebælt København, 16. marts 2016 auuc.demonstrationsskoler.dk

2 Resultater og produkter 1. Udviklingsdesign og udvalgte resultater (Stefan) 2. Professionelt teamsamarbejde og PLC (Rikke) 3. Differentiering og Elevbaro.dk (Stefan) 4. Differentiering og læse-/skriveteknologi (Rikke)

3 Overblik Formål at udvikle og afprøve et generaliserbart design for digitale læringsmiljøer at dokumentere effekt i forhold til øget inklusion og undervisningsdifferentiering i undervisning, hvor eleverne er undersøgende og tiltagende selvstændige (21. århundredes kompetencer) Produkt Et flerstrenget og trinvist udviklingsdesign mhp. helskoleudvikling materialer og værktøjer skolebaseret kompetenceudvikling gennem konsulenter Tværgående og projektspecifik forskningsindsats Kvantitativ og kvalitative metoder (mixed methods)

4 auuc.demonstrationsskoler.dk/uvd

5 Interventionens mål og indhold et flerstrenget og trinvist udviklingsdesign It-støttet projektdidaktik og differentiering 4 projektkompetencer Projektstilladserende forløb Loops (processtruktur) Differentieringsbegreb Forløbseksempler Teknologi som gør eleverne mere selvstændig LST for alle i alle fag It som støtter projektkompetencer Fælles planlægnings- og evalueringsprofessionalisme Skriftlig digital planlægning og evaluering (proces og skabeloner) Fælles sprog Systematisk forløbsudvikling Skolens eksempelbank Helskoleindsats 4-teamstruktur (team, vejleder, udviklingsgruppen, ledelse) Ledelsesmodel Fællesgjort udviklingsstrategi Systematisk videndeling Skoleintern opskalering

6 IDDL Differentiering I større tiltro til at it bidrager til undervisningsdifferentiering i forhold til andre projekter Lærersurvey: Jeg er enig i, at it Paneldata lærere: ændring fra base- til endline. x = gennemsnitlig ændring af skalatrin (1-6)

7 Differentiering II - faktoranalyse - gennemsnitlig ændring fra base- til endline Udsagn traditionel differentiering Udsagn feedback-differentiering inddele eleverne i forskellige hold? -0,30 opstille forskellige læringsmål og variere -0,09 opgavernes sværhedsgrad? anskueliggøre indholdet på forskellige måder 0,02 (fx tekst, billede, diagram, film, symboler, kropsliggørelse)? give udvalgte elever supplerende opgaver? -0,17 give specifik feedback til den enkelte eller mindre -0,16 grupper? lade eleverne selv styre deres arbejdsproces 0,12 få eleverne til at give hinanden respons eller støtte hinanden? -0,06 kompensere for udvalgte elevers faglige mangler? 0,07 lade eleverne arbejde med forskellige problemstillinger og aktiviteter inden for det samme forløb? støtte og strukturere nogle elevers arbejdsproces mere end andres? -0,19-0,10 Gennemsnit baseline

8 Differentiering III Kvantitativ analyse traditionel undervisning ingen tegn på differentiering i opgavestillinger (n=200) Kvalitative casestudier Tegn på proaktiv differentiering Ad hoc differentiering individualiserende (elevdifferentierende) færdighedsbetonet/træning differentiering i tid differentiering i omfang Proaktiv undervisningsdifferentiering i rammen af et fælles tema stilladsere det undersøgende arbejde og de faglige udfordringer stilladsere grader af selvstændighed i processer differentierede produktkrav

9 Projektorienteret undervisning I lærernes projektdidaktiske it-kompetencer øget Anvende diskussionsfora Samarbejde med andre om deling Håndtere programmer til at styre processer Anvende læringsapps og at tage ny programmer i brug I hvilken grad er du i stand til Paneldata lærere, indsats- ift. kontrolgruppe Ændring fra base- til endline i skalatrin (1-6), N=243.

10 Projektorienteret undervisning II lærernes målbevidsthed for elevernes projektdidaktiske itkompetencer øget Paneldata lærere, indsats- ift. kontrolgruppe Ændring fra base- til endline i skalatrin (1-6), N=243.

11 Projektorienteret undervisning III Rammer for større medbestemmelse og selvstændighed Paneldata indsats- og kontrollærere, N= 234, ændring fra base- til endline, gennemsnitlig ændring af skalatrin (1-6)

12 Paneldata lærere, indsats- ift. kontrolgruppe, Ændring fra base- til endline i skalatrin (1-6), N=243. Projektorienteret undervisning IV Lærerrapporteret elevpraksis er mere projektorienteret Undersøgelse s-kompetence Udfordringskompetence Proceskompetence Produktkompetence

13 Projektorienteret undervisning V Flere virkelighedsnære opgaver Paneldata indsats- og kontrollærere, N= 234 Ændring fra base- til endline i skalatrin (1-6)

14 Projektorienteret undervisning VI På tværs af AUUC-konsortiets skoler Elevernes 21. århundredes kompetencer udvikles, når undervisningen er kendetegnet ved at være elevcentreret, og eleverne er undersøgende og samarbejdende om problemstillinger og få lov til at strukturere deres proces IDDL Den projektorienterede indsats på elevernes projektkompetencer i IDDL har i særlig grad bidraget til at eleverne udvikler kompetencer, som er relevant i det 21. århundrede Indsats Udfordringskompetence Undersøgelseskompetence Proceskompetence Produktkompetence Kompetencetest scenariekompetence samarbejdskompetence informationskompetence produktivkompetence

15 Anbefalinger Vi har et beskrevet og dokumenteret, generaliserbart design for udvikling af it-støttet differentiering i projektorienteret undervisning på hele skoler. For kommuner og skoler at gentage eller opskalere IDDL-interventionen med passende justeringer og i et langsigtet udviklingsperspektiv. Demonstrationsskolerne kan med held fungere som facilitatorer For vejledere proaktivt at etablere processer og strukturer for fælles undervisningsudvikling med it koordinere skolens vejlednings- og udviklingsstrategi (PLC) For lærere i team at samarbejde om udvikling projektorienterede forløb med it i team at opbygge en eksempelbank med kvalificerede forløb

16 DIDAKTISK TEAMSAMARBEJDE Hvad er teamsamarbejdets primære fokus?

17 REFLEKSIONSMODELLER I IDDL

18 DEN DIDAKTISKE MODEL Modellen er en analytisk ramme, man kan bruge til at stille skarpt på sit didaktiske arbejde. Modellen kan bruges i planlægning til at udfolde hvilke muligheder, der didaktisk er for at differentiere i forhold til et givet undervisningsforløb.

19 LEDELSESMODELLEN Modellen er et refleksionsredskab til at støtte synliggørelse og bevidstgørelse af skolens løbende arbejde med målsætninger. Identifikation af styrker/svagheder i forhold til: - materialitetsledelse (de fysiske og virtuelle rammer) - pædagogisk ledelse (sammenhæng mellem undervisning og læring) - relationsledelse (samarbejdsrelationer) - organisatorisk læringsledelse (forpligtende og systematisk vidensgenerering via evalueringer og fx kompetenceudvikling) Modellen er elastisk og skal være en støtte til drøftelser og dermed skal det, der er væsentligt fylde mest.

20 PROJEKTKOMPETENCER Modellen er et refleksionsredskab til at støtte planlægning af projektorienterede undervisningsforløb. Elevernes projektkompetencer skal stilladseres forskelligt, og det kan være noget af en mundfuld at skulle strukturere. Ved at stille skarpt på delprojekt-kompetencer i såkaldte projektstilladserende forløb, kan eleverne fordybe sig i dele i perioder.

21 Loops i projektorienteret undervisning Modellen er et refleksionsredskab til at støtte planlægning af projektorienterede undervisningsforløb med faglige loops og evalueringsloops.

22 KONSULENT-TEAM- LÆRINGSCENTER Sparring med det enkelte team/den enkelte lærer omkring undervisningsforløb og planlægning. Sparring i det enkelte team omkring undervisningsforløb, planlægning, gennemførelse og erfaringer. Undervisnings -forløb Læringscenteret som resurse i forhold til at bruge teknologier og sparring.

23 FÆLLES SPROG

24 LÆRINGSCENTERET TAGER OVER Læringscentret overtager styringen og dialogerne med de forskellige lærere og teams. Læringscentret tager styringen på skolens egne udviklingsmål og bistår processer for det, skolerne ønsker at udvikle og fokusere på fremadrettet.

25 Elevbaro.dk en form for learning analytics og giv eleverne en stemme Tildel til elever 4 visninger med søgemuligheder Jeg ved hvad jeg skal Jeg får den hjælp jeg får brug for Jeg følger mig tilpas udfordret Jeg har det godt i klassen Jeg gør mit bedste

26 Elevbaro.dk i undervisningen En god introduktion med elever Forståelse af de fem udsagn Hyppighed Hver gang (lektion, dag) i et forløb på 1 til flere uger Tidspunkt Før, under eller efter undervisningen? Anvendelse Klasseundervisning, men især i projektorienteret undervisning Læreren skal have et formål at identificere nye differentieringsmuligheder at arbejde med elevernes metakognition at udvikle undervisning sammen med eleverne

27 Datainformerede handlinger Differentieringsdidaktiske valg (proaktiv og proces) Ændre gruppesammensætninger Tilbyde eller ændre stilladser/støtte for eleverne (tid/proces; faglig/udfordring; organisering/gruppesammensætning; Indkalde til et ad hoc loop Vejledning af enkelte eller grupper Didaktiske valg Metarefleksioner om undervisning og/eller læring Integration i den generelle evalueringstilgang Pædagogiske valg Som anledning til samtaler med enkelte elever eller grupper Andre valg Drøftelser i lærerteam (differentiering på teamniveau) Som anledning til skole/hjemsamtaler

28 Anbefalinger

29 LÆSE-SKRIVE TEKNOLOGI I ALLE FAG Hvad gør det ved undervisningen, at en teknologi introducere for alle og er til rådighed for alle? Er det alle fags ansvar? Hvad gør det ved lærerne? Hvad gør det ved eleverne?

30 ET PAR EKSEMPLER Fagtekster i natur og teknologi 6. årgang Skrive enkle ræsonnementer i matematik 5. årgang Forskellige teknologier Læsning af eventyr i Dansk. Produktion af egne tekster/eventyr Læsning af tekstopgaver i matematik Skrive egne tekstopgaver/ regnehistorier Lærerdiskussion af forståelsen af LST. Udvidelse af den generelle opfattelse.

31 FORSIGTIGE BUD Det giver læreren flere veje i undervisningen. Eleverne kan vælge til eller fra. Det bremser ikke nogen. Ingen stigmatiseres. Større selvstændighed. Fagene har et fælles ansvar for brug af teknologi. LST blot en teknologi blandt flere. Et didaktisk sprog om teknologi Jeg så nogle muligheder og veje at gå, jeg ikke havde overvejet før. Mine elever bruger det, hvor det giver mening for dem. Nogle gange vælger de det fra. Andre gange vælger de det til. Jeg troede ikke det kunne bruges i matematik. Men jeg kan godt se nogle potentialer. LST handler ikke kun om læsning, men også om skrivning.