Unge og gamle holdninger til bandeord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge og gamle holdninger til bandeord"

Transkript

1 2011/4 december tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple vb., -ede. tidsstempling sb., -en, -er. Unge og gamle holdninger til bandeord Af Marianne Rathje og Daisy S. Grann Bekymringer om forråelsen af det danske sprog dukker ofte op i medierne. Så kan man på den ene side høre eller læse almindelige danskeres (ofte ældres) uro over det stigende antal bandeord i sproget (ofte de unges). Og på den anden side kan man opleve sprogforskere mane til forsigtighed ved dødsdomme over det gode og pæne sprog som vor mor talte det: De unge mener det jo ikke så slemt når de siger fuck Vi har undersøgt unges og ældres holdninger til bandeord for at få svar på om de ældre virkelig synes bandeord er så slemme som man kan se det i fx avisernes læserbreve, og for at finde ud af om det er rigtigt at de unge ikke mener at fx fuck er et bandeord. Vi vil altså med andre ord gerne vide noget om hvordan unge og gamle danskere oplever bandeord modsat bruger dem. Brugen af bandeord i dansk ved vi allerede noget om (Rathje 2011), mens danskernes holdninger til bandeord endnu ikke er systematisk undersøgt. Spørgeskema og svarere Vi har i alt indsamlet 844 besvarede spørgeskemaer om unges og ældres holdninger til bandeord. Af dem er 63 % besvaret af unge, der går i 7. klasse, dvs. er år, og 37 % er besvaret af ældre i alderen år. Selvom der er næsten 30 års forskel på den yngste ældre (65 år) og den ældste ældre (93 år), er gruppen bemærkelsesværdig homogen når det gælder holdningerne til bandeord. De unge fik vi fat på ved at kontakte deres lærere, og de ældre fik vi fat på ved at kontakte de ældreklubber de gik i. Blandt de unge er halvdelen drenge og den anden halvdel piger, mens de ældre deltagere fordeler sig kønsmæssigt med 18 % mænd og 82 % kvinder. Svarerne kommer fra 12 forskellige byer på Sjælland og 7 forskellige byer i Jylland. >

2 Vi har flest deltagere fra Sjælland (72 %), men de er til gengæld fordelt over hele Sjælland, dvs. Nord-, Vest-, Syd-, Midt- og Østsjælland. 28 % af svarerne bor i Jylland, fordelt på Nord-, Vest-, Midt-, og Østjylland. Spørgeskemaerne blev besvaret i løbet af oktober 2010 januar De holdninger man får indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer, kan kaldes bevidste holdninger, fordi de der besvarer spørgeskemaerne, godt ved hvad vi vil vide noget om. Risikoen ved denne metode er at svarerne tror at de har nogle holdninger som de faktisk ikke har, og derfor undersøger man nogle gange i det skjulte de underbevidste holdninger hvor svarerne ikke ved hvad det er man tester (jf. Thøgersen & Kristiansen 2006 om den såkaldte masketest). Det vil være yderst værdifuldt med en undersøgelse af danskernes underbevidste holdninger, men i første omgang har vi altså undersøgt danskernes bevidste holdninger ved hjælp af spørgeskemaer. Bandeordstyper I spørgeskemaet blev svarerne forelagt 10 forskellige bandeord. Ved hvert ord skulle svarerne så anføre om de oplevede det som et bandeord eller ej. De forelagte ord var for fanden, sgu, fuck, pis, gud, vorherre bevares, du godeste, for pokker, kraftedeme og for søren. Af disse 10 ord tilhører for fanden, vorherre bevares, gud og sgu (afkortning af så Gud hjælpe mig) gruppen af bandeord som er knyttet til det religiøse tabuområde. Dette er de gode gamle bandeord i dansk. Mon disse gamle udtryk ville blive vurderet som bandeord af den unge generation? Det samme ville vi undersøge i forhold til sygdomsbandeordene for pokker og kraftedeme, som også er gamle udtryk i dansk (pokker var en betegnelse for kopper eller syfilis, og i kraftedeme indgår sygdommen kræft, dvs. egentlig kræften æde mig). Tidligere undersøgelser har nemlig vist at de unge ikke bruger sygdomsbandeord (Rathje 2011). De nyeste bandeord i dansk er dem der har forbindelse til tabuområdet kroppens nedre funktioner (fx seksualitet og kroppens affaldsprodukter), dvs. i spørgeskemaet ordene fuck og pis. Det er udtryk som vi fra tidligere undersøgelser ved at de unge bruger mere end de ældre (Rathje 2011), og vi ville se om de ældre regnede denne type udtryk for bandeord (selvom de ikke bruger dem lige så meget), og om de unge regner udtrykkene som bandeord (selvom flere sprogforskere ikke mener at de gør det). Endelig er der det omskrevne bandeudtryk for søren, som vi ikke gik ud fra blev regnet for et bandeudtryk af nogen, da det er en formildende omskrivning (af udtrykket for satan). Hvilke ord er bandeord? De 10 udtryk vi spurgte til, deler sig i to grupper: Der er dem svarerne generelt synes er bandeord, og de udtryk de generelt ikke synes er bandeord. Over halvdelen af svarerne synes således at fuck, kraftedeme, for fanden, pis og sgu er bandeudtryk, mens kun 12 % eller færre af svarerne syntes gud, for pokker, vorherre bevares, for søren, og du godeste er bandeord. Danskernes dom er altså overordnet set at udtryk der har forbindelse til kroppens nedre funktioner, her fuck og pis, er bandeord, men danskerne synes til gengæld ikke at de religiøse udtryk er bandeord 2 Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december

3 hvis de har et celest indhold, dvs. hvis Gud eller andre himmelske elementer indgår i udtrykket, 1 men at de er det hvis udtrykkene har et diabolsk indhold, dvs. hvis Fanden, Satan eller Helvede er en del af udtrykket. En undtagelse er dog sgu der til trods for et celest indhold ( så Gud hjælpe mig ) alligevel af 55 % regnes som bandeord. Det er dog trods alt kun lidt over halvdelen af svarerne som mener det er et bandeudtryk. 2 Herudover har svarerne dømt sygdomsbandeudtrykket for pokker ude, hvorimod sygdomsbandeudtrykket kraftedeme er inde. Man kan gætte på at etymologien her spiller en rolle, eftersom pokker sandsynligvis ikke genkendes af mange som en sygdom, og dermed heller ikke som et tabu, mens flere måske genkender sygdommen kræft i kraftedeme. Endelig er det omskrevne bandeudtryk for søren, som ventet, blevet dømt ude som bandeord. Unges og ældres bandeord Til trods for de generelle ligheder i unges og ældres holdninger til bandeord, som skitseret ovenfor, er der dog også store forskelle på den unge og den ældre generations holdninger til bandeord (se figur 1). Faktisk er forskellen på unges og ældres holdninger til hvad der er bandeord, og hvad der ikke er bandeord, signifikant forskellige i 8 ud af 10 tilfælde, dvs. ved samtlige testede ord undtagen pis (som generationerne er lige enige om er et bandeord), og for pokker (som de er lige enige om ikke er det). Vi nævner i resten af artiklen kun resultater hvor der er statistisk signifi- Udtryk % af UNGE som anser det som bandeudtryk % af ÆLDRE som anser det som bandeudtryk Forskel i pct.-point fuck 93 % 64 % 29 kraftedeme 73 % 89 % 16 for fanden 66 % 89 % 23 pis 54 % 51 % 3 sgu 47 % 69 % 22 for pokker 12 % 10 % 2 for søren 4 % 6 % 2 gud 3 % 11 % 8 vorherre bevares 2 % 8 % 6 du godeste 1 % 3 % 2 Figur 1: Andelen af unge og ældre som mener at det pågældende udtryk er bandeord, og forskellen på de to aldersgrupper angivet i procentpoint 1 Opdelingen af de religiøse bandeord i celest og diabolsk er etableret af den svenske bandeordsforsker Ulla Stroh-Wollin (2008). 2 Det skal bemærkes at undersøgelsen blev foretaget inden forfatterne til Grammatik over det Danske Sprog (2011), Erik Hansen og Lars Heltoft, i medierne udråbte sgu til ikke længere at være et bandeord > Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december 3

4 kante forskelle på generationerne, kønnene og regionerne, dvs. forskelle som med stor sandsynlighed ikke er tilfældige. 3 Først og fremmest mener unge oftere end ældre at det engelske bandeord fuck, der er knyttet til tabuområdet kroppens nedre funktioner, er et bandeord. Det er ved fuck vi ser den største forskel på de unge og de ældre udtrykt i %-point (nemlig 29, se figur 1), så de unge mener altså i høj grad oftere end ældre at fuck er et bandeord. Vi kan med denne undersøgelse derfor ikke så godt længere påstå at de unge ikke regner fuck for et bandeord. Vi kan dog ikke vide om de unge blot reproducerer det omgivende sprogsamfunds holdninger til bandeord, dvs. det de bliver belært om af lærere og forældre. Dette vil man kun kunne komme nærmere ved en undersøgelse af de unges underbevidste holdninger. At de ældre ikke regner fuck som et bandeord i samme grad som de unge, skyldes sandsynligvis manglende erfaring med udtrykket: Det bruges sikkert ikke i de ældres nærhed, hvad enten det er blandt jævnaldrende eller i samtale med yngre generationer (jf. Rathje 2011), og derfor forbinder mange af de ældre sandsynligvis ikke noget med ordet. Ældre mener til gengæld oftere end unge at religiøse udtryk er bandeord. Det gælder altså det diabolske udtryk for fanden (forskel på hele 23 %-point) og de celeste udtryk gud, vorherre bevares, du godeste og sgu. Selvom sgu overordnet set regnes for et bandeord af svarerne som helhed, er det i høj grad de ældre svarere der mener det er et bandeord 3 Der er anvendt Yates chi i anden-test i denne del af signifikanstestningen. (forskel på hele 22 %-point): Det er under halvdelen af de unge som mener at sgu er et bandeord (47 %), mens det er næsten 70 % af de ældre der gør det. Og selvom deltagerne overordnet set er enige om at dømme celeste udtryk ude (bortset fra sgu), så er der flere ældre som mener at de celeste udtryk er bandeord. Den samme tendens gør sig gældende ved sygdomsbandeordet kraftedeme som flere ældre end unge mener er et bandeord (forskel på hele 16 %-point), og ved det omskrevne udtryk for søren som flere ældre end unge mener er et bandeudtryk. Hvis vi tager de unges holdninger til bandeord som et vidnesbyrd om hvordan fremtidens bandeord kommer til at lyde, er det altså bandeordene fra tabuområdet kroppens nedre funktioner der kommer til at råde fremover. De religiøse bandeord vil derimod være på vej ud i glemslen. Disse holdninger stemmer overens med den sprogbrug vi i de senere år har observeret: De danske unge bruger flere seksuelle og fækale bandeord end de ældre generationer (Rathje 2011), en tendens som også ses i svensk og norsk (Stroh- Wollin 2010 og Hasund 2005), og i de danske aviser er denne bandeordstype fordoblet i de sidste 15 år på bekostning af især de religiøse udtryk (Rathje 2010). Så ud med Gud, og ind med fuck. Pige- og drengebandeord Der har også vist sig at være kønsmæssige forskelle på hvorvidt et udtryk vurderes som bandeord eller ej. De unge piger mener oftere end de jævnaldrende drenge at de religiøse udtryk for fanden og sgu er bandeord. Til gengæld regner drengene gud og vorherre 4 Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december

5 bevares for bandeord oftere end pigerne. Der er altså en overraskende, og svært forklarlig, uenighed blandt de unge piger og drenge om hvilke religiøse bandeord der skal regnes for bandeord. Pigerne mener også oftere end drengene at sygdomsudtrykket kraftedeme er et bandeudtryk. De ældre mænd og kvinder er derimod helt enige om hvad der er bandeord, og hvad der ikke er det. Kønsforskellene peger altså på at det er særligt piget at regne for fanden, sgu og kraftedeme for bandeord. Dette resultat kan både skyldes at piger finder disse udtryk mere stødende end drenge, og modsat at pigerne ikke er bekendte med bandeordene (hvilket er svært at forestille sig). Det samme gælder for drengene: De synes at gud og vorherre bevares er bandeord i højre grad end pigerne synes, men om dette skyldes at drengene føler sig mere stødte over disse udtryk end de jævnaldrende piger (hvilket er svært at forestille sig), eller drengene bare ikke er vante med bandeordene, kan vi ikke vide. Jyske og sjællandske bandeord I en tidligere undersøgelse af unges oplevelse af bandeord (Rathje 2009b), viste der sig en tendens til at sjællændere i højere grad end jyder syntes at udtryk der har forbindelse til kroppens nedre funktioner (fx fuck og pis), er bandeord. Og omvendt syntes jyderne i den tidligere undersøgelse at de religiøse udtryk var bandeord i højere grad end sjællænderne syntes. Denne tendens kan bekræftes i denne nye undersøgelse hvad angår to af udtrykkene: De unge jyder synes oftere end sjællændere at for fanden er et bandeord, mens der omvendt er en tendens til at unge sjællændere i højere grad end jyder mener at pis er et bandeord. Der er ikke den samme geografiske forskel på ældre jyder og sjællændere. De regionale holdningsforskelle betyder altså at det kan være særligt jysk at bande religiøst, og særligt sjællandsk at bande med udtryk relateret til kroppens nedre funktioner. En anden mulig tolkning af den regionale forskel kunne være at sprogudviklingen går i retning af bandeord omhandlende kroppens nedre funktioner på bekostning af de religiøse udtryk, som konstateret ovenfor, og at denne udvikling er startet på Sjælland, men ikke er slået helt igennem i Jylland endnu. Hvilke bandeord er de kraftigste? Generelt mener danskerne, som nævnt ovenfor, at fuck, kraftedeme, for fanden, pis og sgu er bandeord. Men hvilke af bandeordene er de kraftigste? I spørgeskemaet skulle de unge og ældre give seks forskellige bandeord karakterer, sådan at det kraftigste af de seks bandeord fik nummer 1, det næstkraftigste nummer 2 osv. Resultatet kan ses i figur 2. I denne vurdering er der også forskel på de unges og de ældres oplevelser af bandeordene. Faktisk viser der sig en signifikant forskel på de unges og ældres vurderinger ved samtlige bandeord. 4 De unge mener at fuck er det kraftigste bandeord, og at for pokker er det svageste. Det gamle religiøse udtryk for fanden vurderes som næstkraftigst af de unge, mens fucks engelske lillebror shit ligger på tredjepladsen. 4 Der er anvendt en kombination af Wilcoxon rank sum-test og Pearsons chi i anden-test i denne del af signifikanstestningen. Kun når begge p-værdier har været under 0,05, er der regnet med statistisk signifikante forskelle. > Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december 5

6 Unges bedømmelse Ældres bedømmelse fuck 1,4 (kraftigste) 2,4 for fanden 3,1 1,9 (kraftigste) shit 3,2 3,8 pis 3,5 3,2 sgu 4,2 3,5 for pokker 5,4 (svageste) 5,1 (svageste) Figur 2: De unges og ældres oplevelse af hvilke bandeord der er de kraftigste (LAVT tal) og de svageste (HØJT tal) Bemærk at der fra fuck er et godt stykke vej ned til for fanden i karaktergennemsnit, så fuck er altså ifølge flere unge det kraftigste udtryk. Shit og for fanden vurderes til gengæld som lige slemme. De svageste bandeord er efter de unges mening sgu og for pokker. At sgu og for pokker regnes for de svageste bandeord af de unge, overrasker ikke, eftersom kun ca. halvdelen af de unge regnede sgu for et bandeord, og kun 12 % af de unge regnede for pokker som bandeudtryk. De ældre vurderer til gengæld det gamle religiøse udtryk for fanden som det kraftigste udtryk og har både dette og det andet gamle religiøse udtryk sgu noget højere end de unge. De nyere engelske udtryk fuck og shit vurderes til gengæld som noget svagere blandt de ældre svarere end blandt de unge, dvs. på hhv. 2.- og 5.-pladsen mod hhv. 1.- og 3.-pladsen hos de unge, hvilket sandsynligvis skyldes manglende erfaring med udtrykkene blandt de ældre. Samlet kan man sige at de unge vurderer fuck og shit kraftigere end de ældre, mens de ældre vurderer for fanden, pis, sgu og for pokker som kraftigere end de unge. Ikke alene er der aldersmæssige forskelle på hvordan svarerne vurderer de seks ud- valgte bandeord, der er også både kønsmæssige og geografiske forskelle på hvor kraftige bandeordene regnes for at være. De unge piger vurderer sgu signifikant kraftigere end de unge drenge, mens de unge drenge til gengæld mener at shit er kraftigere end pigerne. Også netop shit og sgu, og tillige pis og for fanden, vurderes forskelligt alt efter om man er en ung jyde eller en ung sjællænder. Således mener de unge jyder at de religiøse bandeudtryk for fanden og sgu er kraftigere end deres jævnaldrende sjællændere, mens de unge sjællændere mener at kroppens nedre funktioner-udtrykkene pis og shit er signifikant kraftigere end de jyske unge. Denne geografiske forskel på unges holdninger til religiøse bandeord og kroppens nedre funktioner-bandeord blev som nævnt også fundet i en tidligere undersøgelse (Rathje 2009b), og er altså igen bekræftet. De unge piger og de unge jyder synes altså at de religiøse udtryk sgu (piger og jyder) og for fanden (jyder) er kraftigere end drenge/ sjællændere synes, og omvendt synes de unge drenge og de unge sjællændere at bandeord fra kroppens nedre funktioner-tabuområdet shit (drenge og sjællændere) og pis (sjællæn- 6 Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december

7 dere) er kraftigere end piger/jyder. Er dette mon en afspejling af en udvikling som starter på Sjælland og har de unge drenge som foregangsmænd? I modsætning til de unge er de ældre helt enige om vurderingen af bandeordene uanset hvor i landet de kommer fra, og hvilket køn de har. Dermed kan man spørge om variationen i oplevelsen af hvor kraftige bandeordene er, mon er en nyere udvikling? Eller markerer forskellene noget særligt for de unge? Unge er uenige med sprogforskere Spørgeskemaets første spørgsmål var: Hvilke bandeord bruger du mest?. Dette åbne spørgsmål skulle give os indblik i hvad unge og ældre forbinder med bandeord: Svarer deltagernes opfattelse af bandeord til den definition man i bandeordsforskningen bruger? Og er der forskel på unges og ældres opfattelser? I gennemsnit angav de unge lidt over 3 bandeord pr. ung, mens de ældre kun angav knapt 1 bandeord pr. ældre. Af disse anførte ord svarede kun 68 % af de unges ord til den definition af bandeord som flere sprogforskere opererer med, nemlig: Bandeord er ord og udtryk som refererer til noget der er tabu i den kultur sproget bruges i (fx afføring, sex og misbrug af religiøse betegnelser), ordene skal ikke forstås bogstaveligt (pis henviser altså ikke til noget der udledes bag lukkede toiletdøre), ordene bruges til at udtrykke følelser og holdninger med, men de bruges ikke om personer (dvs. skældsord som fx luder er ikke et bandeord ifølge denne definition). Derimod svarede hele 98 % af de ældres angivne ord til den traditionelle opfattelse af bandeord, dvs. næsten alle de ældres anførte bandeord. Der er altså stor overensstemmelse mellem hvad sprogforskere og ældre mennesker forstår ved bandeord, mens der er stor uenighed mellem unge og sprogforskere når det gælder definitionen af bandeord. De resterende 32 % af de unges angivne ord er skældsord (dvs. nedsættende ord om personer, fx luder) og vulgære udtryk (fx hold kæft). De unge forstår altså betegnelsen bandeord som en bredt anlagt kategori der favner det sprog som det ikke anses for pænt at bruge, herunder skældsord, og dette kan tolkes som enten de unges manglende viden om eller erfaring med begrebet eller som begyndelsen på en holdningsudvikling, hvor skældsord er ved at erstatte bandeord. Fuck og sgu er populære I denne artikel holder vi os til bandeordene vi har altså ikke svarernes skældsord og vulgære udtryk med. De fem hyppigste bandeord de unge og ældre har anført ved spørgsmålet Hvilke bandeord bruger du mest?, kan ses i denne top-5 (figur 3): Unges top-5 Ældres top-5 1. fuck 1. sgu 2. sgu 2. (for) fanden 3. pis 3. for søren 4. for helvede 4. for pokker 5. shit 5. du godeste Figur 3: De hyppigst anførte bandeord når svarerne blev spurgt hvilke bandeord de brugte Kun sgu er en genganger på de to generationers lister. Herudover anfører de unge oftest > at de bruger bandeord relateret til kroppens nedre funktioner, nemlig fuck, pis og Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december 7

8 Religion Sygdom Kroppens nedre funktioner Unges anførte bandeord 38 % 6 % 55 % 5 Ældres anførte bandeord 79 % 14 % 8 % Figur 4: De unges og ældres anførte bandeord fordelt på bandeordstype shit, og det religiøse udtryk for helvede. De ældre har derimod ingen udtryk fra tabuområdet kroppens nedre funktioner, men i stedet religiøse udtryk (sgu, (for) fanden, du godeste), et sygdomsudtryk (for pokker) og en omskrivning (for søren). De ældres anførte bandeord er altså mere traditionelle og formildede end de unges, og det er da også værd at bemærke at hele 15 % af de ældre slet ikke anfører nogen bandeord, men skriver at de ikke bander. Det samme tal for de unge er 1 %. For helvede, for pokker og for fuck Der er stor forskel på de unges og de ældres anførte bandeord hvad angår det tabuområde bandeordene refererer til (figur 4): De fleste af de bandeord som de unge mener at de bruger, stammer fra tabuområdet kroppens nedre funktioner (55 %); det er altså bandeord som fuck, shit, lort, pis, pisse, tis, tisbæ, bøssepis, pis og lort, i alt lort, fucking, prut, crap, pik, røv, scheiße, fucklort, fuckerluckertis, for fuck s sake, pis mand, for fuck, what the fuck, wtf (akronym for what the fuck), rend mig i røven, skide, det vil jeg 5 Når det samlet set ikke udgør 100 %, skyldes det at 1 % af bandeordene var blandinger af de tre kategorier, fx for fuckerhelvede, som både indeholder tabuelementer fra området kroppens nedre funktioner (fuck) og det religiøse område (helvede). skide på og gylle (som er dyrekroppens nedre funktioner). Til sammenligning er kun 8 % af de ældres bandeord hidrørende fra tabuområdet kroppens nedre funktioner. De fleste af de bandeord som de ældre mener at de bruger, kommer fra det religiøse tabuområde (79 %); det er altså bandeordene sgu, du godeste, vorherre bevares, vorherres, gud, for helvede, helvedes, for fanden, for satan, satans, fandeme, fandens. Til sammenligning er kun 38 % af de unges anførte bandeord religiøse. En type af bandeord som nærmest er ved at uddø blandt de unge (6 %), og som de ældre heller ikke anfører så mange af (14 %), er sygdomsbandeordene. Kun udtrykkene for pokker, kræftens, kraftedeme og varianterne kraftsteme og krafeime nævnes af svarerne. Ældre anfører altså hovedsagligt religiøse udtryk, og unge anfører fortrinsvis kroppens nedre funktioner-udtryk, hvilket svarer meget godt til hvad tidligere undersøgelser har vist om de ældres og unges brug af bandeordstyperne (Rathje 2011). Crap og for søren Engelske bandeord er populære blandt de unge, men ikke særligt populære hos de ældre. De engelske udtryk udgør hele 39 % af de bandeord som de unge nævner, men kun knap 4 % af de ældres anførte bandeord. Tidligere undersøgelser har da også vist at 8 Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december

9 de unge bruger flere engelske bandeord end de ældre (Rathje 2011). De ældre (hævder at de) bruger fuck og shit, mens de unge foruden disse også nævner fucking, crap, holy crap, hvad fuck, fuck det, for fuck, for fuck s sake, what the fuck, wtf, fuckerluckertis og bullshit. Alle de engelske bandeord har forbindelse til tabuområdet kroppens nedre funktioner. De engelske bandeord er nyere i dansk ligesom de fleste bandeord der har forbindelse til kroppens nedre funktioner; der kommer altså nye bandeord til begge kategorier. Omskrevne bandeord er fx for søren (søren er en omskrivning af satan), og de er sjældne hos både de unge og ældre, hvis man skal tro det svarerne rapporterer: Kun 1 % af de unges angivne udtryk er omskrivninger, og kun 6 % af de ældres er omskrivninger. Om dette skal tages som et udtryk for at de unge og ældre ikke bruger de omskrevne bandeord, eller det er fordi de ikke opfatter dem som bandeord, kan vi ikke være sikre på. Men for de unges vedkommende er det angiveligt fordi de ikke bruger dem: I en tidligere undersøgelse af sprogbrug, var kun 3 % af de unges bandeord omskrivninger (mens hele 28 % af de ældres var det) (Rathje 2011). Konklusion og perspektiver Undersøgelsen af danskernes bevidste holdninger til bandeord har først og fremmest givet os belæg for at påstå at celeste bandeord som gud, vorherre bevares, du godeste, sygdomsudtrykket for pokker og det omskrevne udtryk for søren ikke længere regnes for bandeord af unge og ældre danskere. Tiden er løbet fra truslen ved at påkalde sig hjælp fra den himmelske far (bortset fra sgu) og at betragte pokker som en dødelig sygdom. En formildende omskrivning af et bandeord regnes nu om stunder netop for dette, dvs. ikke som et bandeudtryk. Til gengæld lever det tabuiserede indhold stadig i diabolske udtryk som for fanden, i sygdomsudtrykket kraftedeme og i bandeordene relateret til kroppens nedre funktioner, som fuck og pis. Djævelen er åbenbart stadig en fandens karl, sygdommen kræft er desværre endnu allestedsnærværende, og der forbindes i vores dage (sprogligt) tabu ved seksualitet og kroppens affaldsprodukter. Blandt de unge har der vist sig at være uenighed om hvad der tæller som bandeord, og hvilke bandeord der er kraftigst. Således har der vist sig at være forskelle blandt de unge alt efter hvor i landet de bor, og hvilket køn de har. Forskellene findes derimod ikke blandt de ældre, så enten afspejler variationen i de unges holdninger til bandeord at der er en bestemt signalværdi i at bruge forskellige bandeord, og/eller det er en forskel der afspejler en igangværende sprogforandring på bandeordsområdet. Udviklingen i bandeordene fra religiøse udtryk med ofte et celest indhold til bandeudtryk med et seksuelt eller affaldsmæssigt indhold afspejler sig i forskellen på de unge og de ældres holdninger til bandeord. Således anfører de unge fx væsentligt flere bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner end de ældre når man spørger hvilke bandeord de bruger. Og de ældre anfører omvendt væsentligt flere bandeord der har et religiøst indhold. Den samme tendens ser man i de to generationers vurdering af hvilke bandeord der er kraftigst. Tendensen findes også i brugen af bandeord (Rathje 2011), og nu har > Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december 9

10 vi altså også belæg for den i generationernes holdninger til bandeord. Ikke bare udviklingen i bandeordstyperne er afspejlet i undersøgelsens resultater, men måske indikerer vores undersøgelse også en mulig udvikling i bandeordsbegrebet, altså hvad vi forstår ved betegnelsen bandeord. De unge forstår åbenlyst skældsord som bandeord, i modsætning til de ældre som har en mere traditionel opfattelse af bandeord, som stemmer overens med sprogforskeres opfattelse. En tilsvarende svensk undersøgelse fik det samme resultat (Stroh-Wollin 2010). Man kan tolke resultatet som et udtryk for at bandeordene har mistet noget af deres kraft: De er ikke længere stærke nok, men må erstattes af skældsord. Dette vil for nogle være en neutral sprogudvikling, mens andre vil se det som tegn på en forråelse af det danske sprog. Atter andre vil tage dette resultat som udtryk for de unges uvidenhed eller umodenhed som ændres med alderen. Endelig kan man tolke de unges holdninger som en ren og skær afspejling af hvad de tudes ørerne fulde af fra forældre og lærere. Og netop fordi der kan være forskel på de unges bevidste og underbevidste holdninger til bandeord, er det vigtigt at vi også får suppleret denne undersøgelse med en granskning af de underbevidste holdninger. Dette gælder også de ældre: I et interview med tre ældre fra en ældreklub på Sjælland (Grann 2010) var der forskelle i de interviewedes udtrykte holdninger til bandeord, og hvordan de reelt selv brugte bandeord i interviewet. Især havde den ene ældre stærke holdninger til brugen af bandeord. Hun udtrykte flere gange at hun var den eneste der bandede i sin familie, også når det gjaldt børn og børnebørn. Men i løbet Marianne Rathje (f. 1973) er forsker ved Dansk Sprognævn. Daisy S. Grann (f. 1976) er studentermedhjælper ved Dansk Sprognævn. af interviewet ytrede hun ikke et eneste bandeord. Samtidig pointerede den samme ældre kvinde at hendes mand, som også deltog i interviewet, aldrig bandede. Hun sagde henvendt til ham flere gange: Du bander aldrig. Manden gav hende ret, men sagde at han dog godt kunne gøre det inden for hjemmets fire vægge, hvis han var rigtig vred. Kort tid efter i interviewet sagde han: Hvad fanden er det nu det hedder. Så de ældres underbevidste holdninger kunne også trænge til et nærmere eftersyn. Litteratur Grann, D.S. (2010): Ældre, bandeord og identitet, upubliceret overbygningsopgave afleveret på Sprogpsykologi, Københavns Universitet. Hansen, E. & L. Heltoft (2011): Grammatik over det Danske Sprog, bd. I-III, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, København. 10 Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december

11 Hasund, I.K. (2005): Fy farao! Om nestenbanning og andre kraftuttrykk. Oslo: Cappelen. Rathje, M. (2009a): Bandeord for de mindste, i: Nyt fra Sprognævnet, 2009/4, s Rathje, M. (2009b): Sådan oplever de unge bandeord, i: Mål & Mæle 2009/4, s Rathje, M. (2010): Spalteplads til bandeord, i: Nyt fra Sprognævnet 2010/3, s Rathje, M. (2011): Fuck, fandme og for pokker. Danske bandeord i tre generationers talesprog., i: Språk och stil 21. Stroh-Wollin, U. (2008): Dramernas svordomar. Svensk dramadialog 10. (FUMS Rapport nr. 224). Department of Scandinavian Languages, Uppsala University. Stroh-Wollin, U. (2010): Fula ord eller? En enkät om attityder till svordomar och andra fula ord. (FUMS Rapport nr. 230, SoLiD nr 20). Department of Scandinavian Languages, Uppsala University. Thøgersen, J. & T. Kristiansen (2006): Masketestens teori og metode, i: T. Kristiansen (red.): Nordiske sprogholdninger. En masketest, Novus Forlag, Oslo, s g Deiksis som vinden blæser Af Ole Ravnholt Nogle sproglige udtryk har den forunderlige egenskab at de skifter betydning efter afsenderens placering og orientering i kommunikationssituationen. Dette fænomen kaldes deiksis (efter græsk deiknynai, vise, udpege ; udtales /dajksis/), og udtrykkene siges at være deiktiske. Det centrale eksempel er persondeiksis: Afsenderen siger jeg (første person) om sig selv og du (anden person) om modtageren, og når modtageren så tager ordet, er det omvendt. Men også udtryk for retninger kan være deiktiske: Ting der er til højre for mig, er til venstre hvis jeg vender mig om, altså afhængigt af min orientering i rummet. Ting der er foran mig, er bagved hvis jeg vender mig om. Mennesker kommer eller går (fx ind i huset), afhængigt af om de har retning imod mig eller bort fra mig. Udgangspunktet for retningsdeiksis kan forskydes til andre personer eller til genstande der ligesom personer har en indbygget orientering. Hvis jeg siger til venstre for stolen, så kan det enten være min egen orientering i rummet der afgør hvilken side der er venstre, eller det kan være stolens. Og på skibe siger man styrbord og bagbord om højre hhv. venstre side i skibets sejlretning, som det hedder på færgen, altså afhængigt af skibets indbyggede orientering, sejlretningen. Styrbord er på min højre hånd hvis jeg kigger fremad i sejlretningen, og på venstre hvis jeg kigger agterover, så det er ikke min orientering der er afgørende, men skibets. Ida Elisabeth Mørch har i en artikel > Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december 11

12 i Mål og Mæle 2000/2 beskrevet et deiktisk system hos kalashaerne, der lever i et bjergrigt område i det nordlige Pakistan. Systemet er orienteret i forhold til den retning som floden løber i og retningen op og ned af floddalens sider, altså et system hvor de to flodretninger er tilnærmelsesvis vinkelret på de to bjergretninger på ethvert givet sted, men hvor de varierer fra sted til sted i forhold til verdenshjørnerne. Systemet minder i visse henseender om vores verdenshjørner, men det bygger på lokale naturforhold, mens verdenshjørnerne bygger på et tilnærmelsesvis universelt naturforhold, nemlig Jordens rotationsakse. Og selv om der findes ord der svarer til højre og venstre, så foretrækker kalashaerne ofte at tale om fx legemsdele som opstrøms eller nedstrøms. Vi bruger ikke forskudt deiksis om legemsdele; jeg omtaler ikke mit venstre øre som det østlige øre eller bagbord øre undtagen måske for sjov. Men man kan komme ud for ældre mennesker der forklarer én vejen ved hjælp af verdenshjørnerne: Når du kommer til vejkrydset, skal du dreje mod vest. De fleste kender sikkert de maritime deiktiske udtryk styrbord og bagbord, selv om landkrabber ikke altid er sikre på hvad der er hvad. Mindre kendt er det at der findes et deiktisk system med udgangspunkt i et skibs orientering i forhold til vindretningen, altså et lokalt, omskifteligt naturforhold til forskel fra kalashaernes system, der ganske vist også bygger på et lokalt naturforhold, men ikke et omskifteligt. Det er erfaringsmæssigt svært at lære jeg har selv lært systemet som voksen, og det tog lang tid før jeg kunne bruge det automatisk, uden at spekulere grundigt over hvilket udtryk der nu skulle anvendes i den givne situation, eller bare regne ud hvad folk egentlig mente. Og repræsentationen af systemet i de gængse ordbøger tyder ikke på at de er redigeret af folk der har indgående personlig erfaring med det. Navigare necesse est (det er nødvendigt at sejle), også for ordbogsredaktører. Vindretningen har stor betydning for sejladsen, især på sejlskibe, hvor vinden jo leverer den kraft der får skibet til at sejle, og hvor vindretningen derfor er afgørende for hvilke retninger det overhovedet er muligt at sejle i. For god ordens skyld: Vindretningen er den retning vinden kommer fra det fremgår i øvrigt af den oldnordiske endelse an, fra, der er blevet til en i vestenvind, nordenvind. Sejlretningen er den retning skibet sejler i når det går fremad gennem vandet hvis der er strøm, kan man komme ud for at skibet bevæger sig baglæns i forhold til havbunden (og det omgivende land) mens det sejler fremad gennem vandet, og det jeg kalder sejlretningen, er altså retningen fremad gennem vandet. Den grundlæggende distinktion er luv over for læ. Skibets luv side er den der vender imod vinden, mens dets læ side vender bort fra vinden. Steder og genstande, fx kyster, pynter og sømærker, kan ligge til luv eller til læ for skibet eller for hinanden. Og sejlskibe der er tilbøjelige til at dreje stævnen (forenden) op mod vinden, siges at være luvgerrige, mens skibe der har den modsatte tilbøjelighed, altså til at dreje stævnen væk fra vinden, kaldes lægerrige. Et skib der har vinden ind fra styrbord, siges at sejle på styrbord halse eller ligge på 12 Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december

13 bagbord bov. Ifølge Ordbog over det danske Sprog er boven i denne anvendelse egl.: den side af skibet, der ved krydsning lægges op mod vinden. Denne betydningsforklaring stammer tilsyneladende fra Videnskabernes Selskabs Ordbog (Første Tome, 1793), men den er forkert, i hvert fald i den moderne sprogbrug. I de fleste ældre ordbøger, både maritime og almensproglige, er det uklart om boven vender mod luv eller læ, men i C.F. Schellers Marine-Ordbog. Fransk-Dansk og Dansk-Fransk (1913) finder man under opslagsordet Bov (Boug) udtrykket ligge over Styrbords (Bagbords) [Bov (Boug)] med oversættelsen être bâbord (tribord) amures, altså på bagbord (styrbord) halse, og her fremgår det jo klart at bov og halse vender hver sin vej. Politikens Nudansk Ordbog har siden 1999 haft den rigtige betydningsforklaring: på {bagbords /styrbords} bov udtryk for at et sejlfartøj får vinden ind fra den modsatte side af den angivne, dvs. fra styrbord hvis man sejler på bagbords bov, og fra bagbord hvis man sejler på styrbords bov = STYRBORDS HALSE, BAGBORDS HALSE. Tidligere udgaver havde samme forkerte forklaring som ODS. Umiddelbart kan det jo også forekomme sært at de to udtryk for hvordan båden sejler, er forskellige på denne måde, men det bliver forståeligt når man kender de fysiske forhold der ligger til grund. Boven er den forreste rundede del af skibssiden, og når vinden kommer fra styrbord, vil skibet krænge til bagbord og lægge sig på bagbord bov 1. Halsen er oprindelig det stykke tovværk der holder det nederste hjørne af et råsejl fast i luv side, altså til styrbord hvis vinden kommer fra styrbord. En moderne lystbåd har ikke råsejl, og der er halsen (eller halsbarmen) betegnelsen for det forreste, nederste hjørne af et sejl, altid fastgjort samme sted i dækket eller riggen, uanset hvilken halse man sejler på, og halse, som oprindelig er en kasusform svarende til på fode, på tide, er i dag helt selvstændiggjort i forhold til hals. Som antydet kan et sejlskib ikke sejle i en hvilken som helst retning. Normalt skal vinklen mellem sejlretningen og vindretningen være større end ca. 45, noget afhængigt af undervandsskrogets facon og skibets fart, så det er op ad bakke hvis man har modvind til sit bestemmelsested. Og retninger mod vinden er da også opad, mens retninger med vinden er nedad. Hvis man sejler op til et mærke, har man vinden imod sig, og omvendt, hvis man sejler ned til et mærke, har man vinden med sig. Tilsvarende kaldes det mærke på en kapsejladsbane der ligger længst oppe imod vinden, for topmærket, mens det modsatte kaldes bundmærket. Vinklen mellem sejlretningen og vindretningen kaldes højden, og jo mindre denne 1 Ifølge Retskrivningsordbogen og andre ordbøger skal styrbord og bagbord være styrbords og bagbords når de anvendes adjektivisk. Sådan har sprogbrugen faktisk været, fx i Jens Kusk Jensens klassiske Haandbog i praktisk Sømandsskab (4. udg. 1924), der har leveret meget af det maritime stof til ODS, men det er den ikke længere: På Søfartsstyrelsens hjemmeside slutter kun 12 % af de adjektiviske anvendelser af de to ord sammen med side, halse og bov på s. Styrbord og bagbord er substantiver, adjektiver og adverbier eller har i hvert fald alle tre anvendelser. > Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december 13

14 vinkel er, jo større højde går skibet. Et skib der går med maksimal højde (minimal vinkel), sejler bidevind det har ikke noget at gøre med at bide, men kommer af nedertysk eller nederlandsk bij de wind, dvs. ved vinden, og derfor udtales det med hårdt d, ikke blødt, undtagen af bolværksmatroser og vittige hunde. Stor højde er en fordel når man ikke kan holde op, altså når man ikke kan styre direkte mod sit bestemmelsessted fordi vinden er for meget imod, for så må man krydse, dvs. sejle bidevind i zigzag på begge sider af den direkte linje til bestemmelsestedet, og hvis man ikke går stor højde, kan der blive meget langt på den måde. Hvis man har vinden tværs, altså vinkelret på sejlretningen, sejler man halvvind, og med vinden ret agter ind sejler man læns. Rorgængeren kan ændre vinklen mellem sejlretning og vindretning ved at ændre kurs. Hvis rorgængeren ændrer kurs (eller hvis skibet gør det af sig selv, måske fordi det er luvgerrigt) sådan at vinklen bliver mindre, siger man at han (eller skibet) spidser (eller skærer) op; hvis vinklen bliver større, siger man at han (eller det) falder af. At gå (op) i vinden (eller i vindøjet) vil sige at skibet drejer sådan at stævnen peger direkte imod vinden. Under kapsejlads kan man luffe en modstander, dvs. tvinge ham til at spidse op til vindøjet ved selv at spidse op imod ham. Han er nemlig luv båd, og derfor har han vigepligt i forhold til en båd der ligger til læ for ham på samme halse. Det kan give én den fordel at hans båd går i stå, mens man selv kan falde af og sejle videre. Man kan skifte halse, altså få vinden til at komme ind fra den modsatte side, ved at stagvende (eller gå over stag eller bare Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. vende), dvs spidse op til vindøjet og falde af igen til den modsatte side (eller med andre ord: dreje skibets stævn op imod vinden og fortsætte drejningen indtil vinklen mellem sejlretning og vindretning er passende, men med vinden ind fra den modsatte side). Den afgørende kommando ved en stagvending er læ! fordi man lægger rorpinden ned, dvs. til læ, for at få båden til at dreje til luv. Man kan også bomme, dvs. falde af indtil vinden kommer direkte agterfra, og så spidse op igen indtil kursen er passende. Her er den afgørende kommando luv! For begyndere er det noget forvirrende at ordet vende ikke bare betyder skifte til den modsatte retning som på landjorden, men kun bruges når man gør det ved at gå igennem vinden, ikke når man bommer. Og det kan føre til problemer, for der er stor forskel på bådens reaktion på de to manøvrer. Vinklen mellem vindretningen og sejlretningen kan også ændre sig ved at vinden drejer. Hvis vinddrejningen mindsker denne vinkel, siger man at vinden skraller eller at man får en skraller, og det er ingen fordel, for så må man falde af fra den kurs man egentlig ønsker at sejle; en skral vind er en vind der forhindrer én i at sejle i den retning man ønsker ordet er det samme som i udtrykket det står skralt til. (Somme tider bruges 14 Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december

15 det dog også om vind der for svag til at man kan sejle, men på denne måde er udtrykket ikke deiktisk). Omvendt kan vinden rumme, eller man kan få en rummer, og det er som regel en fordel, for så kan man for en rum vind sejle på den kurs man egentlig ønsker at sejle, uden at være nødt til at krydse. Det deiktiske system der bygger på skibets orientering i forhold til vindens retning, omfatter med andre ord både substantiver, nemlig halse og bov, og verber, nemlig falde (af), spidse (op); skralle, rumme. Og så er der de grundlæggende retningsangivelser luv og læ. De har, ligesom de andre deiktiske retningsangivelser (højre, venstre; styrbord, bagbord), både substantiviske, adjektiviske og adverbielle anvendelser, men de bøjes, ligesom de andre, normalt ikke når de anvendes som retningsangivelser, og det gør det vanskeligt at tildele dem en ordklasse. Ifølge Retskrivningsordbogen er de både substantiver og ubøjelige adjektiver. g Generelle abonnementsvilkår Levering Nyt fra Sprognævnet udkommer 4 gange om året, i marts, juni, september og december. Hvis du midt i måneden endnu ikke har modtaget bladet, bedes du henvende dig til Dansk Sprognævn for at få tilsendt et erstatningseksemplar. Betaling Abonnementet betales forud, og opkrævning sker i januar, enten ved at Dansk Sprognævn sender dig et indbetalingskort (til betaling på posthuset, i banken eller via netbank) eller via BetalingsService (BS). Som ny abonnent modtager du de numre der er udkommet i indeværende år, samt et indbetalingskort for et fuldt årsabonnement. Pris Prisen er 100 kr. om året. Du betaler for et år ad gangen, så selvom du opsiger dit abonnement midt på året, vil du stadig modtage og betale for resten af årets udgivelser. Varighed og opsigelse Abonnementet løber indtil du opsiger det skriftligt, enten per brev eller mail. Seneste frist for opsigelse er 10. december. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale. Ved opsigelse af abonnementet skal du huske selv at opsige en evt. betalingsaftale med BS. Flytning Flytning skal du meddele per telefon, mail eller brev. Ved henvendelser om abonnementet skal du have dit abonnementsnummer klar. Nyt fra Sprognævnet 2011/4 december 15

16 Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V id.nr: Nyt fra 2011/4 december Unge og gamle holdninger til bandeord 1 Deiksis som vinden blæser 11 Næste nummer udkommer i marts 2012 Ansvarshavende redaktør: Sabine Kirchmeier-Andersen Redaktionssekretær: Jørgen Nørby Jensen ISSN Layout: Falcon Grafisk Design Dtp: Malchow A/S Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 100 kr. (inkl. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Dansk Sprognævn H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V Abonnement mv.: Telefon: eller Spørgetelefon: (Mandag-torsdag og 13-15)

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. Af Marianne Rathje Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer Af Marianne Rathje For nylig var det grove sprog endnu en tur i mediemaskinen. Anledningen var at et mobiltelefonselskab havde spurgt danskerne om omgangstonen

Læs mere

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue Kapsejladsreglerne Tirsdagskapsejlads Køge Bugt Kredsen April 2008, Søren Badstue Definitioner Holde klar: En båd holder klar når den anden båd ikke skal ændre sin kurs. Plads er den plads en båd behøver

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél?

50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Nyt fra Sprognævnet 2005/2 juni Indhold Artikler 50 år i sprogets tjeneste Fuck, sgu og søreme. Bandeord og andre kraftudtryk i tre generationer Hvordan brugte folk så túnnel og tunnél? Spørgsmål og svar

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse.

Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Retsudvalget 2008-09 L 98 Spørgsmål 5 Offentligt Oversigt Forbudte ord, dvs. ord med religiøs betydning eller oprindelse. Top 5: gud 'ved.. gu' 've'.. a) bruges spørgende for at udtrykke tvivl om hvordan

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM Blå har været på banesiden af startlinjen ved startsignalet og er på vej tilbage for at starte korrekt. Gul er endnu ikke startet. Der er berøring mellem bådene, dog uden skade eller personskade. Der er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer

Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer 2012/2 juni tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen

Majonæsekrigen 25 år. 2010/3 september. Majonæse og andre madord og hadord. Af Henrik Galberg Jacobsen 2010/3 september tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol

Kør godt. Spørgeskema til manuel kørestol Kør godt Spørgeskema til manuel kørestol Spørgsmål Navn (manuel kørestolsbruger) Dato (dag, måned, år) Udfyldte du selv spørgeskemaet? Hvis du fik hjælp til at udfylde skemaet, hvad er navnet på hjælperen?

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO: Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning.

Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning. Teknikmærke 2000/2001/2002 Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning. Der kan opnås et af følgende teknikmærker: Spilleren opnår en samlet score > 9 point = Bronzemærke

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015 Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Measuring ability and aptitude. Forberedelsesguide

Measuring ability and aptitude. Forberedelsesguide Forberedelsesguide Indhold Måling af evner, intelligens Generel introduktion Test 1 Test 2 Test 3 Test 4: Test 5: Ræsonnement Opfattelseshastighed Talhastighed -nøjagtighed Sproglig forståelse Spatial

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407 Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere