Millennium-konfirmander - spændt ud mellem nutidskrav og fremtidsforventninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Millennium-konfirmander - spændt ud mellem nutidskrav og fremtidsforventninger"

Transkript

1 Millennium-konfirmander - spændt ud mellem nutidskrav og fremtidsforventninger Af Kirsten G. Juul og Suzette S. Munksgaard Center for Ungdomsstudier (CUR) for Folkekirkens Konfirmandcenter 1

2 Indledning De kommende konfirmandårgange er født i begyndelsen af det 21. århundrede og er dermed både præget af 00 ernes høje velfærdsniveau og den globale finanskrise. Begge fænomener har på forskellig vis formet disse årganges opvækst, fremtidsdrømme, forventninger, engagement og deltagelse. Millennium-konfirmanderne tilhører årgange, der generelt: er blevet beskyttet af barnesæder, cykelhjelme og servicerende forældre. oplever mange valgmuligheder alt fra tøjstil, fritidsaktiviteter til hvilken uddannelse, de skal vælge ca. halvdelen af en ungdomsårgang skal også vælge, om de skal bo hos mor eller far eller begge to. oplever et skærmliv med en mangfoldighed af connectedhed, onlineprofilering og onlineperformance. Samtidig er det årgange, der møder omverdenen med høje nutidskrav til både materielle goder og kulturelle værdier i hverdagslivet, høje krav til sig selv og egne præstationer og bliver selv mødt med høje krav i forhold til at skulle præstere, vælge og disponere. Fremtidsforventningerne kommer derfor til at fremstå som både spændende og skræmmende. Når man som kirke og præst gerne vil møde kommende konfirmander med et evangelium og et glædeligt budskab, udfordres man til at kende til de forventninger og fremtidsdrømme, som rumsterer i sindet, når man er år gammel. Derfor vil vi i denne oversigtsrapport tegne et billede af de aktuelle konfirmandårgange og samtidig komme med nogle bud på, hvor man som præst særligt udfordres i mødet med konfirmander i forhold til betydningen af venner, fritids- og hverdagsliv, primære og sekundære voksne og i opfattelsen af religion, tro og fremtidsforventninger. Det billede, vi tegner af konfirmandårgangene i denne oversigtsrapport, baserer sig på undersøgelser fra Center for Ungdomsstudier (CUR), dels en aktuel, upubliceret undersøgelse af hverdagslivet blandt 1032 elever i klasse (2015), hvor de første data netop er indsamlet, dels en undersøgelse blandt 600 konfirmander og konfirmandforældre om deres perspektiver på kirke, tro og eksistens (RefleX 2014). Der gøres rede for mainstream tendenser, velvidende at der altid er undtagelser og afvigelser, som kræver en mere detaljeret gennemgang, end pladsen i denne korte oversigtsrapport tillader. 2

3 Oversigtsrapporten Millennium Konfirmander er bygget op om følgende overskrifter: 1. Venner og fritidsaktiviteter som omdrejningspunkt 4 - Betydningen af venner - Hverdags- og fritidsliv i den fysiske og virtuelle verden - Det skal være sjovt, seriøst, og jeg skal lære noget! hvad er vigtigt i forhold til fritidsaktiviteter? 2. Betydningsfulde voksne 10 - Venner er vigtige, men forældre er betydningsfulde - Voksne skal tage initiativet til vigtige samtaler - Forventninger til foreningsledere, præster og andre sekundære voksne 3. Unges tro, religiøse praksis og forventninger til konfirmandforløbet 14 - Teenageres tro og religiøse praksis - Hvorfor konfirmeres? - Hvad tager konfirmander med sig fra konfirmandforløbet? - Behovet for et udvidet eksistentielt øverum 4. Forventninger til fremtiden Perspektiverende udfordringer Baggrund for oversigtsrapporten 7. Litteraturliste 3

4 1. Venner og fritidsaktiviteter som omdrejningspunkt Betydningen af venner Når vi betragter Sofie eller Oliver i en ganske almindelig 7. eller 8. klasse, er det nu et med vennerne, der tæller. De hænger ud, griner over videoer på deres iphones og konkurrerer om at få flest likes. Vennerne er omdrejningspunktet i nu et, og når vi i undersøgelser spørger årige om, hvad der gør livet værd at leve, kommer vennerne ind på en førsteplads. Det er vennerne, man bruger sin tid sammen med, sammenligner sig med og forstår sig selv i lyset af, mens forældre træder i baggrunden og bliver betydningsfulde støttepiller. Vennegrupper er både trygge oaser og fællesskaber, der forandrer sig. Det unikke ved vennerelationer i modsætning til f.eks. forældrerelationer er, at de skal tilkæmpes og holdes ved lige. De kan aldrig tages for givet. Det er med til at forklare, hvorfor det under aftensmaden er vigtigt at sende beskeder såsom: Hva laver du? Knus C. Når man er 13 år, har man brug for konstant at vedligeholde sine vennerelationer. Det er vigtigt med det samme at svare på en besked eller like en venindes opdatering på Facebook eller billede på Instagram. Unge er samtidig individualister. De forstår sig som en del af en vennegruppe med et vist fælles præg, men er på samme tid i gang med at skrive deres egen unikke, individuelle livsbiografi de er i gang med at skabe og definere sig selv. Det står i modsætning til de gode gamle dage, hvor man skulle finde sig selv inden for de rammer, der var givet i forhold til familie, erhverv og livsstil. Her var det på forhånd givet, hvilke forventninger, man skulle leve op til, og hvilken historie, man blev skrevet ind i. Sådan er det ikke længere nu skal man som ung finde sig selv i et hav af valgmuligheder og ikke mindst forholde sig til nutidskravene inden for rammerne af et hektisk hverdags- og fritidsliv. 4

5 Hverdags- og fritidsliv i den fysiske og den virtuelle verden Hvad sker der, når det ringer ud fra sidste time? Det korte svar er: Rigtig mange ting! Flertallet af teenageres dags- og ugeprogram er dels proppet med daglige online- og offlineaktiviteter, det man kunne kalde hverdagsritualer, dels faste ugentlige aktiviteter, som man bruger tid på mindst en gang i ugen. Hver dag/ næsten hver dag Mindst en gang om ugen Sjældnere Aldrig Er sammen med venner på nettet (f.eks. spil/chat, Facebook) eller på mobil (ringe, spille) 51,5 37,8 8,8 2,0 Laver lektier 38,3 54,7 6,4 0,6 Er sammen med venner face2face 29,2 53,4 14,2 3,3 Spiller Playstation, X-box, computerspil m.v. 27,8 33,6 19,9 18,8 Sport (behøver ikke at være i en klub) 27,0 57,1 10,1 5,8 Læser bøger/e-bøger/lydbøger 14,7 42,1 29,4 13,8 Går til anden fritidsaktivitet (f.eks. spejder, musikundervisning) 3,9 32,5 8,6 55,0 Er sammen med kæreste 3,3 7,6 5,4 83,7 Frivilligt arbejde (f.eks. hjælpetræner, spejderfører) 1,3 20,8 17,7 60,2 Går til fester 0,9 13,6 54,2 31,4 Tabel 1. Hvad laver du i din fritid efter skole? (upubliceret undersøgelse, 2015) Tabellen tegner et overordnet billede af at de årige primært bruger deres fritid på relationelle aktiviteter, lektier og sport. Vi vil særligt fremhæve to forhold fra tabellen: For det første er en stor gruppe af unge ofte sammen med deres venner i det virtuelle rum og reelt er der flere, der oftere er sammen med deres venner online end ansigt-til-ansigt. Det viser sig også, at jo oftere, man hænger ud med venner i det fysiske rum, desto oftere hænger man ud med dem i det virtuelle. Og omvendt: Jo sjældnere man er sammen med venner i det fysiske rum, desto sjældnere er man sammen med venner i det virtuelle. Som udgangspunkt giver det ikke rigtig mening at skrive med nogen, man ikke kender onlinerelationer underbygger som regel offlinerelationer. For det andet er der ikke mange årige, der har en kæreste. Mulige forklaringer på dette kan være, at mange unge oplever, at de får tilstrækkeligt bekræftelse af venner f.eks. på Facebook, at selve 5

6 kærestebegrebet er i forandring og det sidste forhold: At festkulturen er blevet udskudt et par år for denne aldersgruppe. I sammenligning med undersøgelser fra 2010 mødes man sjældnere til fester, hvor man måske ellers kunne møde en kommende kæreste man introduceres for alvor først til festkulturen på ungdomsuddannelserne. Det er værd at bemærke, at på trods af et ungdomsliv fyldt med fritidsaktiviteter og lange skoledage, vælger en stor andel af en ungdomsårgang konfirmandforløbet til. Det vil sige, at selv om konfirmandforløbet ikke nødvendigvis er det vigtigste for en konfirmand, så vælges det ikke fra på grund af et aktivt fritidsliv, men nærmere fordi man ud fra et bevidst valg ikke vil identificere sig med konfirmationen og det religiøse livssyn (Juul & Munksgaard 2015). Til overvejelse: Unge oplever i dag lange skoledage, et fyldt fritidsliv og generelt høje krav og forventninger. Som præst kan det være en overvejelse værd at forholde sig til, hvordan man som kirke byder ind i hverdagsskemaet. Hvilken rolle spiller f.eks. lange skoledage for, hvordan man møder konfirmanderne en sen eftermiddag? Hvordan kan timerne i konfirmandstuen blive mere end bare endnu et modul i løbet af en i forvejen lang dag men et meningsrum, hvor man træder ind som menneske og fordyber sig i livets eksistentielle og religiøse spørgsmål? 6

7 Vi spurgte de årige om, hvad de bruger tid på, når de hænger ud med vennerne: Procent Vi hører musik sammen 63,0 Hænger ud på sociale medier, f.eks. Facebook 55,0 Spiller spil (mobil/computer) 52,7 Dyrker sport 48,7 Snakker om skolen 47,5 Shopper 43,5 Snakker om fremtiden 40,9 Vi laver mad og spiser sammen 40,4 Snakker om kærester 37,3 Snakker om udseende og krop 36,9 Tabel 2. Når du er sammen med dine venner, hvad bruger I så tid på? (Der kunne sættes flere krydser) (upubliceret undersøgelse, 2015) Ovenstående tabel er langt fra udtømmende, men kan give en indikation af, hvad der henholdsvis fylder mere eller mindre, når man som 13-årig bruger tid sammen med sine venner. Vi vil særligt fremhæve ét forhold fra tabellen. Som tidligere nævnt fylder det meget at hænge ud med vennerne i det virtuelle rum. At bruge tid sammen med vennerne på sociale medier og via onlinespil er lige så naturligt som at mødes i det fysiske rum og nogle gange er det netop det virtuelle univers, man mødes om. At hænge ud i det virtuelle rum og at være fælles om at hænge ud i det virtuelle rum bliver en aktivitetsform i sig selv. Selv om både drenge og piger bruger lige meget tid i såvel det virtuelle som fysiske rum, så fremtræder samværet i drenge- og pigevenskaberne forskelligt. Generelt spiller drenge først og fremmest forskellige aktion- og strategispil og snakker undervejs om det spil, der spilles, mens piger i højere grad benytter sig af mere direkte muligheder for kommunikation, f.eks. at chatte, opdatere sin status eller kommentere på billeder, der postes. Såvel online som offline gælder det for drenge, at aktiviteten er det naturlige omdrejningspunkt og er afsæt for eventuelle samtaler. Som præst skal man derfor være opmærksom på, at aktiviteten kan skabe rammerne for vigtige snakke med drenge som f.eks. når man løser en praktisk opgave eller spiller bordfodbold. For piger er der i højere grad fokus på kommunikationen i samværet, og det kan derfor være nemmere at tage initiativ til en samtale over en kop te, hvor den direkte kommunikation er i centrum. 7

8 Til overvejelse: Unges fysiske mødesteder bliver færre i takt med, at den virtuelle verden erobrer flere rum. Det betyder i forbindelse med konfirmandforløbet, at det fysiske møde og samværet i konfirmandstuen og i kirkerummet kan fremstå stærkt og virkningsfuldt. At mødes med andre i dette rum og ikke at skulle performe eller være på kan gøre indtryk. Hvordan kan det at være offline med alle sanser blive et særligt aktiv i konfirmandløbet? Det skal være sjovt, seriøst, og jeg skal lære noget hvad er vigtigst i forhold til fritidsaktiviteter? Omkring 80 pct. af årige går til en eller flere fritidsaktiviteter. Hvad oplever unge som vigtigt, når de skal gå til noget? Se nedenstående tabel: At det er sjovt 96,5 At de voksne er dygtige 87,5 At det er seriøst 77,9 At jeg lærer noget nyt 77,2 At det er sammen med mine venner 73,5 At det skal være spændende 68,3 At der er tid til at hygge sig 67,7 At lære nye venner at kende 60,4 At det er tæt på, hvor jeg bor 35,5 At det ikke er dyrt 23,4 At mødetidspunkterne ikke ligger på det samme tidspunkt hver gang 17,2 At lederne er unge 14,7 Meget vigtigt/ noget vigtigt Tabel 3. Hvor vigtigt er følgende for dig, når du går til noget i din fritid? Angivelse af meget vigtigt / noget vigtigt (der kunne sættes flere krydser). (upubliceret undersøgelse, 2015) Ud fra tabellen kan vi se følgende tendenser: Noget af det allervigtigste for unge, når de skal gå til noget, er at det er sjovt. Når vi spørger unge om, hvad de ligger i sjovt, handler det ikke nødvendigvis kun om passiv underholdning, men om at få en god helhedsoplevelse, hvor man bliver følelsesmæssigt engagerede i nu et, griner og oplever noget interessant. 8

9 Dernæst er der tre udsagn, der alle peger på vigtigheden af læring og progression i fritidsaktiviteten: At det er seriøst, at man lærer noget nyt og at de voksne er dygtige. En fritidsaktivitet handler ikke kun om at hænge ud med vennerne men det handler om, at der skabes en seriøs ramme omkring aktiviteten, og at man bliver bedre til det, man går til uanset hvilket niveau man befinder sig på, og uanset hvilket felt fritidsaktiviteten befinder sig inden for. Som 13-årig stiller man kvalitetskrav til progression og faglig udvikling, samtidig med at man forventer at blive taget alvorligt som menneske. Når vi spørger unge om, hvad de forstår ved dygtige voksne, forventer de, at såvel faglige som relationelle kompetencer sættes i spil. De giver udtryk for vigtigheden af, at voksne kan lære fra sig og være tydelige på værdien af det, der læres. Derudover er der en forventning om, at man som voksen tager ansvar for de relationelle forhold og sikrer kvaliteten af samværet. Hvis vi overfører det til konfirmandforløbet, kan man sige, at man som præst udfordres til at kunne indgå i positive relationer med konfirmanderne, både som gruppe og i forhold til den enkelte konfirmand og til at kunne formidle kristendom og at kunne sætte ord på kristendommens betydning i forhold til et ungdomsliv. At være en dygtig voksen inden for rammerne af et konfirmandforløb, handler med andre ord om, at man kan sætte sig selv, kristendom og kirkeligheden i spil, så man som ung kan forstå sig selv og begå sig. Vennerne spiller naturligvis en stor rolle, i forhold til fritidsaktiviteter. Det er altid sjovere at gå til noget, når man følges med sine venner. Unge giver udtryk for, at det er vigtigere at være sammen med sine venner end at finde nye venner. Det giver tryghed at være en del af en gruppe, især når man som ung udfordres til at bevæge sig uden for sin komfortzone og træde ind i f.eks. kirkens rum og ritualer. For de årige er det vigtigt, at voksne ledere først og fremmest er dygtige og skaber nogle gode rammer for både relationerne og aktiviteten. Det er mindre vigtigt, hvilken alder man har. For en præst er det i den forbindelse godt at vide, at alderen ikke er vigtig men først og fremmest graden af nærvær og interesse (Juul & Munksgaard 2015). 9

10 Noget af det, der ikke fylder så meget i åriges bevidsthed, er de strukturelle forhold omkring fritidsaktiviteter, altså, at man skal bo tæt på aktiviteten (måske fordi forældrene ofte kører), at det ikke er dyrt (måske fordi forældrene ofte betaler), eller at mødetidspunkterne ligger på det samme tidspunkt. I relation hertil afskrækker det altså ikke konfirmander, at konfirmandforløbet den ene uge ligger tirsdag eftermiddag og den næste uge søndag eftermiddag. I praksis kan det dog være en udfordring at holde styr på aftalerne, hvilket kræver en klar og præcis kommunikation med både forældre og konfirmander. Til overvejelse: Unge stiller høje kvalitetskrav til sig selv og til andre i forhold til skole- såvel som fritidsliv. Det skal være sjovt, seriøst og lærerigt. Hvordan kan forventningen om, at det skal være seriøst overføres til konfirmandstuen? Hvordan kan man som præst lægge vægt på, at det seriøse består i ikke udelukkende at være fagfaglig, men at man vil noget seriøst med hinanden, og at man tager hinanden og samværet alvorligt? 2. Betydningsfulde voksne Venner er vigtige, men forældre er betydningsfulde Som ung er man gennem sine valg konstant i gang med over for sig selv og andre at beskrive, hvem man er! I et hav af valgmuligheder er det vigtigt, at forældre og andre voksne hjælper med at navigere og skabe et refleksionsrum, der sikrer større afklaring og bevidstgørelse om egne valg. Forældre og andre voksne kan nemlig stille nogle af de gode spørgsmål, som vennerne ikke kan stille venner giver bare ofte én ret! Fælles for konfirmander er, at de oplever, at deres forældre generelt er der for dem, hvis de har brug for at snakke. Det er dog ikke altid, at tiden er til det, eller at den rette anledning opstår. En tredjedel 10

11 kunne godt tænke sig at snakke mere med deres forældre, og en tredjedel kunne godt tænke sig at snakke mere med deres forældre om, hvad der er på spil i deres liv (RefleX 2014). Hvad snakker man med sine forældre om, når man går i klasse? Procent Hvad man har lavet i løbet af dagen (f.eks. oplevelser i skole eller fritid) 96,1 Skole eller lektier 93,3 Tanker om fremtiden 79,4 Hvordan man vælger uddannelse 72,0 Hvad jeg drømmer om 69,5 Hvad der kan stresse en 54,5 Samfundet eller politik 48,7 Udseende og krop 43,7 Tro og religion 28,2 Tabel 4. Når du er sammen med dine forældre, hvad bruger I så tid på at snakke om? Angivelse af ofte eller af og til (upubliceret undersøgelse, 2015) Når man går i klasse, baserer samtaler med forældre i hverdagen sig ofte på oplevelser i skolen eller lektier. Andre undersøgelser viser, at man i mange familier er vant til at have en deskriptiv samtalekultur, hvor man som oftest stiller beskrivende spørgsmål, f.eks. Hvad lavede I til præst i dag? eller hvad lavede I til træning?. Disse spørgsmål kan være gode som optakt til en dybere snak, men giver ikke af sig selv anledning til refleksion. Som en konfirmanddreng udtrykker det: Jeg snakker kun om sådan nogle seriøse ting, hvis mine forældre spørger ind det altså både det med skole og det med Gud (RefleX 2014). Vi er vant til at udveksle information om, hvad vi gør, men vi snakker sjældent om, hvorfor vi vælger at handle på en bestemt måde. Selvom unge konstant udfordres til at like, er der mangel på samtaler om, hvad man liker, hvorfor man liker, og hvad det gør ved os at like og blive liket. At stille gode hvorfor-spørgsmål kan i høj grad udfordre like-kulturen og kvalificere de fremadrettede temaer, som ifølge tabellen optager en stor plads i samtalerne mellem unge og forældre. Det lader til, at emner såsom stress og samfundsmæssige spørgsmål, krop og udseende, tro og religion fylder mindre i samtalerne med forældrene. Det betyder dog ikke, at det ikke er vigtige emner at snakke om, da emnerne kan optage unge eller står højt på den medie- og samfundsmæssige dagsorden. Hverken de unge eller forældrene har de store erfaringer med samtaler omkring disse emner, hvilket måske forklarer, hvorfor det kan være svært at diskutere dem i konfirmandstuen, eller hvorfor der kan opstå en særlig interesse herfor i konfirmandforløbet. 11

12 Det interessante er i den forbindelse at se, om f.eks. gruppen af unge, der oplever, at de er stressede, taler om stress med deres forældre og de unge, der er bekymrede over fremtiden, har mulighed for at lufte deres tanker og dermed håndtere, hvad kan opleves som en mental belastning i det daglige. Nedenstående tabel viser unges oplevelser af udvalgte temaer sammenholdt med, hvor ofte de snakker med forældre om temaerne: Unge, der ofte oplever stress men sjældent snakker med forældre om det 27,6 Procent Unge, der oplever, at de er bekymrede over fremtiden men sjældent snakker med forældre om det 18,0 Unge, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg men sjældent snakker med forældre om det 31,9 Unge, der er optagede af tro og religion men sjældent snakker med deres forældre om det 17,4 Tabel 5. Unges oplevelser af udvalgte temaer sammenholdt med, hvor ofte de snakker med deres forældre om temaerne. (upubliceret undersøgelse, 2015) Mellem hver sjette og hver fjerde teenager, der f.eks. har stress inde på livet, som er bekymrede over fremtiden, eller som er tvivl om, hvad de skal uddanne sig til, oplever at de sjældent snakker med deres forældre omkring disse temaer. Derudover er der en gruppe af unge, som er optagede af tro og religion, men som tilsyneladende ikke bruger deres forældre som samtale- eller refleksionspartnere omkring disse temaer. Til overvejelse: Umiddelbart er der en gruppe af unge, som er ladt tilbage, og som har behov for at kunne snakke med forældre eller andre voksne om temaer såsom stress, bekymring eller tvivl. Hvordan kan man som kirke være opmærksom på denne gruppe og være med til at tage deres oplevelser af stress, bekymringer eller tvivl alvorligt? 12

13 Voksne skal tage initiativet til vigtige samtaler Der er generelt et behov for, at voksne hvad enten det er forældre eller andre voksne i højere grad spørger ind til, hvad aldersgruppen i klasse er optagede af, og hvad der er med til at påvirke deres livsvalg. I den forbindelse bad vi en gruppe unge beskrive de vigtigste temaer i deres liv. Her er eksempler på, hvilke ord, de sætter på nogle af temaerne: Fællesskab: Man overskrider grænser sammen med sine venner. Alt det, du gør, er noget, du gør sammen med dine venner, eller når du socialt er på hele tiden, har man brug for en slapper. Du er smadret, når du når til weekenden. Individualitet: Man skal lære at gå sin egne veje. Mine venner betyder også noget, men man skal selv finde vejen. Tryghed: Det er vigtigt have en god familie, venner, tryghed og en base, man kan falde tilbage på, hvis det hele skulle falde fra hinanden. Krop og usikkerhed: Man bestemmer selv, hvordan ens krop skal være. Nu vil jeg ikke vise det, men jeg går i tøj, som skjuler min mave, så det ligner, at jeg ikke har noget mave, men altså dem, der løfter op i deres bluse, og deres mave går ind eller er helt lige. Det fatter jeg ikke. Jeg prøver at skjule det. Sådan er min mave ikke, det er derfor, jeg gerne vil tabe mig. Uoverskuelighed og fremtid: Livet kan være som et usamlet puslespil, fordi det er lidt sådan, at du skal tænke dig om, når du skal have brikkerne til at falde på plads, og nogle gange falder de slet ikke på plads eller der er en masse veje, der er åbne, og jeg kan vælge alle de veje, jeg vil men det er svært at vælge, hvilken vej jeg skal vælge. Det er væsentligt for en teenager også at få vendt de store livsspørgsmål med en voksen, hvis man ikke skal stå alene med det, der kan være svært at forstå: Ensomhed, sorg eller konflikter, tro tvivl eller hvordan man i det hele taget skal leve sit liv som ung. Det er dog ikke oplagt for en teenager at indlede en samtale om de store livstemaer med en voksen, der er år ældre. De forventer, at forældre og andre sekundære voksne tager initiativ til at snakke om disse livstemaer ved de anledninger, der viser sig. Forventninger til foreningsledere, præster og andre sekundære voksne Når vi i interviews spørger ind til, hvilke forventninger unge har til andre voksne end deres forældre, såkaldte sekundære voksne, gives der udtryk for disse forventninger: - Voksne skal skabe et godt miljø, hvor man ikke mobber hinanden. Det er også vigtigt, at de voksne ikke selv råber eller skælder for meget ud. - Voksne skal først og fremmest være dygtige og kunne lære fra sig. - Derudover er det kendetegnende, at man som ung ikke har særligt store forventninger til at snakke med sekundære voksne om andet end den aktivitet, man er sammen om. De lave forventninger skyldes, at de færreste unge har erfaring med at snakke med sekundære voksne om deres liv, og forventninger kommer som bekendt som oftest af erfaringer. Men når voksne først viser interesse for unges 13

14 liv, er der faktisk en stor gruppe af unge, som gerne vil snakke, og som dermed får højere forventninger til, at voksne kan fungere som samtalepartnere. Det forhold, at unge har få forventninger til sekundære voksne, kalder på vigtigheden af, at man som præst bringer sig selv på banen, og giver konfirmanderne en erfaring med præsten som en mulig samtalepartner. Det understøtter vigtigheden af, at man som præst: Viser interesse og nysgerrighed i forhold til unge og deres livssituation og livsvalg. Det vil sige en præst, der ikke kun benytter sig af envejskommunikation men nysgerrigt tør spørge ind til unges liv, tro og tvivl. Formår at sætte ord på, hvad troen betyder for en selv, og at man som præst kan sætte ord på, hvad de gode nyheder kan betyde i forhold til en ungdomsvirkelighed. På den måde bliver det muligt at skabe en meningsfuld dialog med unge, der skal til at gå på opdagelse i, hvad de gode nyheder er for dem. Unge har vanskeligt ved at spejle sig i den store fortælling alene men kan nemmere spejle sig i en lille fortælling, der reflekterer den store fortælling (Grube & Munksgaard 2012). 3. Unges tro, religiøse praksis og forventninger til konfirmandforløbet En stor gruppe af teenagere kan godt opfatte sig selv som troende men vil i lighed med den danske befolkning som helhed ikke betegne sig selv som religiøse! At være troende er noget individuelt og positivt, mens det at være religiøs er noget kollektivt og negativt (Rosen 2009). I den aktuelle teenageundersøgelse (2015) kan vi se, at ca. 46 pct. af teenagerne giver udtryk for en tro på Gud en anelse flere piger end drenge. For fire ud af 10 spiller tro og religion en stor rolle, igen er der lidt flere piger end drenge, for hvem tro og religion spiller en rolle. Det er den første undersøgelse, hvor vi ser, at der er signifikant forskel på drenge og piger i tidligere undersøgelser har det været graden af refleksion og alder, der har været udslagsgivende. En vigtig pointe er, at en tro på Gud giver mening i konfirmandforløbet, men i de efterfølgende år mistes det religiøse sprog og forståelsesramme med mindre man møder dialogpartnere, der kan være med til at vedligeholde og udvikle en religiøs livstolkning. Unge vokser generelt op i en tid, hvor religiøsiteten er karakteriseret ved følgende: Dogmatisk konsistens og praktisk udøvelse er ikke afgørende eller måske ligefrem irrelevant det vigtige er i højere grad, hvorvidt teenageren oplever troen og eventuelle spiritualitet som meningsfuld i forhold til der, hvor han/hun aktuelt befinder sig i sit liv. Unge forholder sig mere dialogisk end dogmatisk. F.eks. går de ikke kun til præst for at lære trosbekendelsen udenad, men har brug for at indgå i en dialog og afklaringsproces om, hvad man tror på eller ikke tror på og samtidig at lære at sætte ord på, hvad man tror på. 14

15 Troen inspireres mange steder fra, men er sjældent kollektivt forankret i fællesskaber (samlinger, gudstjenester m.v.), den udfoldes snarere gennem relationer. Det betyder også, at den person, der senest har (re)præsenteret en bestemt religion på en bestemt måde, står stærkest i teenagernes bevidsthed (Nissen 2014). Lav religiøs optimisme og tillid. Det kan vel næppe skade at tro på Gud eller bede, men man er ikke sikker på, at det hjælper! I modsætning til deres forældre er nutidens teenagere ikke specielt blufærdige over for religion og det at snakke om tro det er omvendt heller ikke noget, de går voldsomt meget op i, med mindre det på en god måde bliver sat på dagsordenen i deres liv, som det kan ske i forbindelse med konfirmandforløbet. Et interessant gennemgående træk ved unges tro er, at de kun i meget begrænset omfang trækker på fælles referencer. Unge opfinder selv de kategorier, der udtrykker deres gudsbillede. Som følge af et traditionstab er de således eksponenter for en refleksiv praksis forstået på den måde, at forestillinger om Gud hele tiden bliver opfundet i de situationer, de bliver spurgt. Deres gudstro kan således i vid udstrækning tolkes som deres aktuelle forståelse af Gud og ikke religiøse institutioners forståelse af Gud! (RefleX 2014). Teenageres religiøse praksis Omfanget af konfirmanders religiøse praksis hænger naturligvis tæt sammen med den religiøse praksis i hjemmene. Hverken forældre eller unge slider på kirkebænkene fem pct. går i kirke mindst en gang om måneden. Endnu færre, et par pct., synger aftensang eller beder aftenbøn med deres forældre 15

16 og ni ud af 10 unge giver udtryk for, at der ikke eksisterer en religiøs praksis i hverdagslivet eller i hjemmet. Såvel selve praksissen som refleksionen over praksis er ikke-eksisterende. Unge oplever derfor i høj grad hjemmene som religiøst afritualiserede (RefleX 2014). Hvorfor konfirmeres? Når nu troen i praksis ikke spiller den store rolle for teenagere, kan det måske undre, at konfirmandforløbet for mange konfirmander reelt er langt mere end forberedelsen til en fest! Top fem grunde til, at unge vælger at blive konfirmeret, er: 1. Tradition (67 pct.) 2. Troen på Gud (56 pct.) 3. Fest (42 pct.) 4. Gaver (38 pct.) 5. Venner (24,8 pct.) (RefleX 2014) Fest og gaver er bestemt vigtige grunde til at blive konfirmeret, men det står ikke alene. Det idealistiske og det materielle går derimod ofte hånd i hånd, når man vælger at lade sig konfirmere. Flertallet af konfirmandforældre tror, at fest og gaver er det vigtigste, hvilket ikke er tilfældet. Der er mere på spil for konfirmanderne. Tradition befinder sig på førstepladsen i konfirmandernes begrundelser. Det handler mere specifikt om, at de har det fint med, at konfirmation er en tradition og at de selv vil vælge at følge den tradition før det store ja på konfirmationsdagen. For ni ud af 10 konfirmander er det ligeledes vigtigt at signalere, at konfirmationen er deres eget valg og ikke forældrenes eller vennernes. Det er vigtigt, at de oplever, at de kan stå inde for de valg, de træffer herunder også konfirmationen. Det kan sagtens være, at de synes, den nyeste iphone er fed, ligesom alle deres venner, eller at de også vil konfirmeres, i lighed med flertallet af venner men det er vigtigt for deres selvforståelse, at de ikke bare følger med strømmen, men træffer et bevidst valg om at blive konfirmeret. Konfirmation er altså ikke nødvendigvis forældrenes projekt eller noget, der bare skal overstås, når konfirmander giver udtryk for, at de også har en del særligt faglige forventninger til konfirmandforløbet. Knap halvdelen ønsker at få mere viden om Bibelen og blive bedre til at diskutere tro og religion, og flertallet forventer at få mere viden om Gud og Jesus og blive bedre til at sætte ord på, hvad de tror på (RefleX 2014). I lighed med at teenagere har forventninger til deres fritidsaktiviteter de vil lære noget! lægger de også vægt på, at de forventer et udbytte af konfirmandforløbet. Det tyder på, at konfirmander vil lære noget, udfordres og tage stilling til det med tro og eksistens og det er vigtigt, at der er nogen, der hjælper dem i den proces. De har brug for voksne refleksionspartnere, der tør stille væsentlige spørgsmål, som hverken de selv eller vennerne kan stille. 16

17 Hvad tager konfirmander med sig fra konfirmandforløbet? Konfirmanders forventninger til konfirmandforløbet bliver i mange tilfælde indfriede. De bliver fortrolige med Fadervor, og en forholdsvis stor gruppe angiver, at de i højere grad formår at sætte ord på deres tro og oplever, at troen kan få betydning i deres liv i hvert fald i forbindelse med konfirmandforløbet! Omvendt er der ikke meget, der tyder på, at den religiøse dimension fylder meget uden for konfirmandstuen, og de har stadigvæk i vid udstrækning svært ved at bygge bro mellem kirkeligheden og virkeligheden, efter den sidste konfirmationsgæst er smuttet. Konfirmander opsøger sjældent kirken senere i livet med mindre der er en direkte anledning til det, f.eks. i forbindelse med højtider, bryllup, begravelser eller lignende (Juul & Munksgaard 2015). Behovet for et udvidet eksistentielt øverum Voksne med børn i konfirmandalderen tilhører en generation, der i modsætning til deres børn føler sig blufærdige over for tro og religion og står famlende over for den religiøse og eksistentielle samtale (Larsen & Sørensen 2005). Samtidig står religion ikke særligt højt på den opdragelsesmæssige dagsorden det gør til gengæld tolerance, selvstændighed og ansvarlighed (Trygfonden 2012). Den tyske religionspædagogiske forsker Frederik Schweitzer påpeger, at forældres uafklarede forhold til religion og religiøse spørgsmål som oftest står i vejen for udviklingen af børn og unges religiøse sprog og begreber (Schweitzer 2006). Mange voksne tror, at de skal stå med et arsenal af færdige svar til de eksistentielle spørgsmål for at kunne indgå i en samtale om religiøse spørgsmål. Schweitzer understreger dog, at voksne, der ikke selv råder over svar, er ikke et problem for den religiøse samtale. Problematisk er derimod voksne, som ikke har nogen spørgsmål, og som derfor heller ikke vil eller kan høre de unges spørgsmål. Religionens begrænsede rolle i hverdagslivet har konkret den konsekvens, at to ud af tre konfirmander sjældent eller aldrig snakker om religiøse emner med deres forældre. Som en konfirmandpige udtryk- 17

18 ker det: Til præst har jeg lært mig selv lidt bedre at kende, fordi man skal tænke over, hvad man selv gør, og hvordan vi passer på vores jord. Sådan noget ville mine forældre aldrig bringe på banen. Næsten otte ud af ti konfirmandforældre kunne dog tænke sig at snakke mere om livets store spørgsmål med deres børn, og 52 pct. af konfirmandforældrene angiver, at de godt kunne tænke sig at diskutere nogle af de emner, der bliver gennemgået i løbet af konfirmandforløbet de står imidlertid famlende over for, hvordan de skal gribe samtalerne an (RefleX 2014). Konfirmandforløbet sætter en række store livstemaer på dagsordenen. Temaer, der dog først kommer i spil, hvis unge får mulighed for at beskæftige sig med dem uden for konfirmandstuen i et udvidet eksistentielt øverum. Ellers er det kun noget, der vil optage konfirmanderne den ene gang om ugen, de går til præst. Selvom halvdelen af konfirmanderne angiver, at kristendommen har nogen eller megen betydning for dem, og at den trosmæssige afklaring er vigtig, inden de skal konfirmeres, har de i praksis svært ved at sætte ord på, hvad de tror på, og har derfor behov for refleksions- og samtalepartnere. Til overvejelse: Unge ønsker at tage deres konfirmation alvorligt, men har brug for samtale- og refleksionspartnere i og uden for konfirmandstuen, der kan være med til at stille de gode spørgsmål : Hvorfor er tro vigtig? Hvad betyder konfirmationen? Hvad betyder det for mig? Udfordringen som præst er at gøre forældre opmærksomme på, at unge har brug for et udvidet øverum til at reflektere over eksistentielle og religiøse spørgsmål, og at det som oftest er de voksne, der skal tage initiativ til refleksionsprocessen. Hvordan kan kirken invitere og inddrage forældre til at være med til at udvikle et eksistentielt og religiøst øverum med konfirmanderne? 18

19 4. Forventninger til fremtiden Danmark er i stigende grad kendetegnet ved at være et konkurrencesamfund, hvor unge påvirkes af det øgede pres fra både lokale uddannelsesvejledere og globale markedskonkurrencer med budskabet om, at kineserne kommer. Hvordan forholder unge, der vokser op i 2010 erne sig til fremtiden? Procent Fremtiden lyder spændende 93,3 Jeg er usikker på, hvad jeg skal 51,6 Jeg ved godt, hvad jeg skal 50,3 Fremtiden lyder skræmmende 29,5 Tabel 6. Hvad tænker du om din fremtid? Angivelser af ja. (Upubliceret undersøgelse, 2015) For langt hovedparten er fremtiden spændende, mens ca. hver tredje ung i klasse oplever, at fremtiden lyder skræmmende. Som udgangspunkt er der her en stor kønsforskel. 37 pct. af pigerne oplever, at fremtiden lyder skræmmende, mens det gælder for 20 pct. af drengene. Når vi lytter til interviewene, er det karakteristisk, at en stor gruppe af drenge har en tilgang, der hedder: fremtiden kan man ikke gøre noget ved nu, så hvorfor bekymre sig om den, mens piger i mindre grad lever i nu et og i højere grad føler, at de skal leve op til en fremtid, der kræver meget af dem i forhold til at få gode karakterer, kunne bestå og klare sig godt her og nu. Selvom unge lever i en individuel tid, søger flertallet af unge traditionelle og mainstream-tendenser både i forhold til tøjstil, musik og kulturelle markeringer. Det ses tydeligt omkring de før nævnte begrundelser for at blive konfirmeret og konfirmationsfesterne, hvor valget af tøj, traditionelle festformer og markeringer udtrykker en vis konformitet. At læne sig op ad traditioner og sociale normer kan være en måde at navigere og orientere sig, når fremtiden virker usikker og uoverskuelig, og der skal træffes mange individuelle valg. Til overvejelse: Hvordan kan kirke og præst spille en rolle i en fremtid, der virker både spændende og skræmmende? 19

20 5. Perspektiverende udfordringer Vi vil afslutningsvis opridse nogle af de udfordringer, som det kan være vigtigt at forholde sig til, når man som præst møder millennium-konfirmanderne i konfirmandstuen og gerne vil formidle temaer om tro og eksistens på en relevant og brugbar måde. Konfirmandstuen som refleksionsrum Når man går i 7. og 8. klasse, mødes man generelt af høje krav og forventninger og mere specifikt af lange skoledage. De traditionelle timer i konfirmandstuen vil for konfirmanden opleves som en del af en lang skoledag. Som præst er det vigtigt at være opmærksom på at tilbyde et andet rum end det, skoledagen tilbyder. Unge vil gerne lære noget, men de har i høj grad behov for at lære noget, som de ikke nødvendigvis lærer andre steder: At reflektere over egen livssituation og egne valg. Det er vigtigt for en 13-årig både at reflektere over, hvorfor det kan opleves som det vigtigste i verden at få 12, og hvad det indebærer, at man er skabt og derfor ikke behøver at skabe sig selv. Hvordan kan konfirmandstuen blive et refleksionsrum, hvor man kan blive til som menneske og fordybe sig i livets eksistentielle og religiøse spørgsmål? Anderledesheden i det fysiske rum Festerne er udskudt til ungdomsuddannelserne, de fysiske mødesteder bliver færre og vennerne ser man i det virtuelle rum. Jævnaldrende mødes man typisk med i skolen eller til fritidsaktiviteter men sjældnere ansigt-til-ansigt under helt uorganiserede forhold. Fra det ståsted kan det være en overvældende oplevelse at mødes med andre ansigt-til-ansigt i et kirkerum eller i konfirmandstuen, hvor det ikke fordres, at man skal præstere, performe eller være på. Hvordan kan man som præst være med til at få konfirmander til at forholde sig til egen eksistens, og at både piger og drenge gennem direkte samvær, aktiviteter og samtaler udfordres på deres eksistentielle refleksioner og bliver mere afklarede med, hvad de tror på? 20

21 At blive taget alvorligt Unge stiller høje kvalitetskrav til sig selv, andre mennesker og fritidsaktiviteter. Det skal være sjovt og seriøst at engagere sig. Hvordan kan det seriøse sættes i spil i konfirmandstuen? Det kan måske handle om at blive taget alvorligt ikke for det, man gør, men for det, man er. Det handler om, at relationerne, fællesskabet, refleksionen og dialogen om tro og eksistens tages alvorligt. Unge tager netop deres konfirmation alvorligt, men har brug for samtale- og refleksionspartnere i og uden for konfirmandstuen, der kan være med til at stille de gode spørgsmål : Hvorfor er tro vigtig? Hvad betyder konfirmationen? Hvad betyder det for mig? Udfordringen som præst er at gøre forældre opmærksomme på, at unge har brug for et udvidet eksistentielle øverum til at reflektere over eksistentielle og religiøse spørgsmål, og at det som oftest er voksne, der skal tage initiativ til refleksionsprocessen. Hvordan kan kirken invitere og inddrage forældre til at være med til at udvide det eksistentielle og religiøse øverum med konfirmanderne? At være spændt ud mellem nutidskrav og fremtidsforventninger Når man går i 7. og 8. klasse tager man meget for givet, men samtidig ved man godt, at man ikke får alt forærende. Man får at vide, at det er vigtigt at komme i mål, komme videre og blive færdig. Derudover er der uudtalte forventninger om at være social, sund og sjov det nytter ikke at melde sig ud af den sociale performance. Uanset hvor man som årig vender sig, er der nogen, der har en mening om, hvad skal man nå, hvordan man skal se ud, og hvordan man skal være. Hvordan kan kirken være den store undtagelse, hvor man som ung kan sætte tiden i stå og være OK med, hvor man er, og hvem man er, og på samme tid skabe rammer omkring et deltagende og engageret samvær? Her er det samtidig vigtigt at være opmærksom på den gruppe af unge, som ikke formår at leve op til de krav, som andre eller de selv stiller. For gruppen af unge, som mere eller mindre går under radaren, er der et særligt behov for at kunne snakke med forældre eller andre voksne om stress, bekymring eller tvivl. Uanset skolereformer og foranderligheden i unges hverdags- og fritidsliv er konfirmandtiden en særlig mulighed for, at man som præst kan møde unge i spændingsfeltet mellem nutidskrav og fremtidsforventninger. Vi håber, oversigtsrapporten giver indsigt, så man som præst kan forstå og begå sig i mødet med konfirmander, så de får mulighed for at forstå og begå sig i mødet med kirkeligheden og ungdomsvirkeligheden. 21

22 6. Baggrund for oversigtsrapporten De tendenser, der beskrives i denne oversigtsrapport, baserer sig primært på to undersøgelser; dels Projekt RefleX, (2014) og dels en landsdækkende teenageundersøgelse (2015). Sidstnævnte bygger på spørgeskemabesvarelser fra 1032 unge i alderen år samt interviews med 20 unge med særlig fokus på fritidsliv og fremtidsforventninger og udkommer i efteråret 2015 på forlaget Ungdomsanalyse.nu (www.ungdomsanalyse.nu). Projekt RefleX bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 600 konfirmander og konfirmandforældre med fokus på deres forhold til tro og eksistens i løbet af konfirmandåret 2013/14. Derudover blev der foretaget 40 interviews med konfirmander og konfirmandforældre. RefleX dannede baggrund for udgivelsen: Hvad tror du selv? (2015), udgivet på forlaget Ungdomanalyse.nu. Fotos: Rune Hansen, side 9. Adam Grønne, side 12 og 15. Resterende fotos er fra eget arkiv og Konfirmandtræf, 2015, Roskilde Stift. Oversigtsrapporten er lavet af Center for Ungdomsstudier (CUR) for Folkekirkens Konfirmandcenter 22

23 7. Litteraturliste Birkedal, E. (2001): Nogen gange tror jeg på Gud men Universitetsforlaget Birkedal, E. (2008): Erfaringsbasert didaktik, Platform for planutvikling i trosopplæring for ungdom et refleksionsnotat, IKON Christensen, L., (2015): Skolereform og konfirmationsforberedelse, FUV, Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter Christensen, L., Götke, P. og Rasmussen, Steen M. (2010): Dåbsoplæring i folkekirken en rapport, Kirkeministeriet Engedal, G. & Sveinall, A. et al (2000): Troen er løs, Tapir Grube, K. & Munksgaard, S. (2011): Mere end blot to timer, Evaluering af Alternativ konfirmationsforberedelse i Viborg, CUR Center for Ungdomsstudier Grube, K. & Munksgaard, S. (2012): Ålborg-undersøgelsen, Ungdomshøringer, Hvis jeg har brug for en præst Center for Ungdomsstudier (CUR) Grube, K. & Østergaard, S. (2006): Mere end blot en søgen efter enkle svar, Unitas Forlag Grube, K. & Østergaard, S. (2010): Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! Forlaget Ungdomsanalyse.nu Juul, K. G. og Munksgaard, S. (2015): Hvad tror du selv? at skabe eksistentiel og religiøs refleksion med konfirmander og forældre, Ungdomsanalyse.nu Larsen, I. & Sørensen, P. G. (2005): Gudsforestillinger i folkeskolen fra Gudstro i Danmark, red. M. T. Højsgaard og H. R. Iversen, Anis Luchau, P. (2005): Danskernes Gudstro siden 1940 erne fra Gudstro i Danmark, red. M. T. Højsgaard og H. R. Iversen, Anis Munksgaard, S. & Østergaard, S. (2008): Mere end blot forberedelsen til en fest? CUR (Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik) Muusmann, N. & Østergaard, S. (2011): Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret. En håndbog for voksne, der ønsker at være med til at spille unge gode til livet. Ungdomsanalyse.nu Nissen, J. (2014): Medvandring indføring i teologisk religionspædagogik, Religionspædagogisk Forlag Rosen, I. (2009): I m a believer, but I ll be damned if I m religious, Belief and religion in the greater Copenhagen area, Ph.d. afhandling, Lunds Universitet Schweitzer, F. (2006): Barnets ret til religion, Aros Skårhøj, R. & Østergaard, S. (2005): Generation Happy et studie i danske teenageres hverdagsliv, værdier og livstolkning, Unitas Forlag Trygfonden, (2012): Rapporten Børneliv ifølge danskerne Steffensen, I. et al (2007): Årgang hvad har de gang i? Et flimret portræt, Forlaget Ungdomsanalyse.nu Tamminen, K. (1991): Religious development in childhood and youth. An Empirical Study. Suomalainen Tiedeakatemia 23

RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion

RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion 1 RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion - den vigtige samtale mellem unge og betydningsfulde voksne en undersøgelse et metodeudviklingsprojekt med en række refleksions/samtale-værktøjer

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det. perspektiver påp. ungdomsliv og byplanlægning. 5.maj 2009

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det. perspektiver påp. ungdomsliv og byplanlægning. 5.maj 2009 Det er sgu svært at gøre oprør mod en far der har en federe hættetrøje end én selv perspektiver påp ungdomsliv og byplanlægning i en tid hvor meget er til forhandling 5.maj 2009 Hvad er der på dagsordenen?

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Ungdomshøringer i Aalborg Stift. Kirsten Grube Suzette Munksgaard. Center for Ungdomsstudier

Ungdomshøringer i Aalborg Stift. Kirsten Grube Suzette Munksgaard. Center for Ungdomsstudier Hvis jeg skulle bruge en præst, skulle han være mere som et menneske end en præst med en titel - at bygge bro mellem kirkens budskab og unges virkelighed Ungdomshøringer i Aalborg Stift. Kirsten Grube

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Vi tænker på tro og tror på at tænke

Vi tænker på tro og tror på at tænke på tro og tro på at tænke - i en debat om identitet herunder i hvor høj grad Formålet er ligeledes, at pigerne får kendskab til deres lokale præst og kirke, og at de lærer om andre trosretninger. 4 møder

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER

KLUBFIDUSEN ER BASERET PÅ FIRE GRUNDVÆRDIER FORÆLDRE Om Klubfidusen HVORDAN MÆRKER MIT BARN, AT KLUBBEN ARBEJDER MED KLUBFIDUSEN? Helt konkret vil dit barn deltage i træningsøvelser og -aktiviteter, der støtter op om holdånden og fællesskabet. Spørg

Læs mere

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR)

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR) FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 1985 Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 2015 Center for Ungdomstudier (CUR)

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen?

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen? Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen? Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv en synes godt om -kultur! Guldborgsund 2.december 2014 Fire vigtige spørgsmål..

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere