Kandidatspeciale. Sociale netværksmedier som online markeder for opmærksomhed. Af Jonas Rohold. Et casestudie i delingsadfærd på Facebook og Youtube

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatspeciale. Sociale netværksmedier som online markeder for opmærksomhed. Af Jonas Rohold. Et casestudie i delingsadfærd på Facebook og Youtube"

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Af Jonas Rohold Sociale netværksmedier som online markeder for opmærksomhed Et casestudie i delingsadfærd på Facebook og Youtube Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Fag: KA Medievidenskab Vejleder: Arild Fetveit Antal anslag: = 70,5 ns. Afleveret d. 4. august 2014

2 ABSTRACT This thesis holds the title Social Media as Online Markets for Attention A case study on sharing on Facebook and Youtube. Purpose It is fair to say that all over the world people are spending great amounts of time on different social media interacting, communicating and sharing. These media have made daily contact between friends and family easier and maybe more interesting, but they have also created needs that we did not have before. This paper aims to investigate the motivation behind the sharing of content on Facebok and Youtube, and it seeks to determine how these environments for social interaction regulate the online communication among their users. Design/methodology/approach The data presented stem from three cases two are from Facebook and one is from Youtube. Findings The results indicate that sociocultural motivation can be said to explain the social interaction related to sharing on Facebook and Youtube. Furthermore, the study shows that the means of communication and the structural composition of these digital platforms enhance or promote dispositions of sharing. Research limitations/implications The case study as a method has provided a specific qualitative insight on sharing on the two media investigated. For a further analysis more cases from different media platforms combined with surveys and interviews will provide an even stronger insight on how social media regulate the online communication among users. Originality/value This thesis aims to present a specific insight on why and how users of social media share, which can be seen as crucial in pursuit of understanding how these platforms influence the day- to- day interaction between people. Keywords Social media, Social interaction, Sharing of knowledge, Identity, Habitus, Self- discipline, Medium theory

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodeafsnit Casestudiet Validitet og reliabilitet Validitet via generalisering Reliabilitet Videnskabsteoretisk perpsektiv Metoderefleksion Teori Sociokulturelt afsnit Habitus Identitet Medieteknologisk afsnit Middelstage Medium Theory Panoptikon Sociale netværksmedier Facebook Youtube Analyse Nomineringslegen Beskrivelse af fænomenet Nomineringslegens eskalerende natur Facebook som platform til nomineringer Disciplinering af Facebook- brugeren PewDiePie Beskrivelse af PewDiePie

4 5.2.2 Felix personlige stil PewDiePie og smagsfællesskaber Felix mediebrug Stephen s Story Beskrivelse af Stephen s Story Stephen s selviscenesættelse Et udvidet middelstage Stephens brug af Facebooks funktioner Opsamling på analyse Diskussion Cyberoptimisme vs. cyberpessimisme Kritik af sociale netværksmedier Cognitive Surplus Konklusion Litteratur Bøger og artikler Internetsider Cases Bilag Bilag

5 1. INDLEDNING Facebook, Youtube, Twitter, Instagram, Snapchat, etc. de sociale medier eller platforme er i dag så talrige og så internaliserede dele af den daglige socialisering, at det er svært at huske, hvordan det var ikke at have dem. Y- generationen har aldrig oplevet, at der ikke fandtes massemedier og internet, og derfor er sociale medier også en forlængelse af, hvordan unge mennesker socialiserer i dag. Facebook er i mere og mere udstrakt grad også blevet et medie, der samler andre medier. Vi får vores nyheder gennem de forskellige nyhedsmediers Facebook- sider, vi ser vores venners Instagram- og Pinterest- billeder dér, de nyeste videotrends fra Youtube og andre audiovisuelle platforme spredes via venners venner og nyheder, og trends fra Twitter spredes lynhurtigt af både privatpersoner og nyhedsmedier, etc. Man både underholdes og holdes opdateret gennem den daglige færden på Facebook. Jeg blev første gang opmærksom på problemstillingen i det følgende speciale, da jeg så den amerikanske stand- up komiker Louis Szekely s, bedre kendt som Louis C.K., show Oh My God. Szekely s komik tager oftest udgangspunkt i ham selv og stereotype skildringer af gennemsnitsamerikaneren (Parker, 2012) og i Oh My God taler han bl.a. om, hvordan den teknologiske udvikling har haft en negativ indflydelse på det sociale samvær i samfundet. Han taler om, hvordan vi bliver mere og mere distancerede fra hinanden fordi, nærværet i fysiske sociale situationer skubbes i baggrunden af de mobile enheder. Hans egen oplevelse med dette stammer fra en episode på hans datters skole, hvor børnene skulle opføre en danseforestilling. Han forklarer om denne, at størstedelen af de andre forældre alle stod med deres smartphones oppe foran ansigtet for at optage opvisningen, som børnene og deres lærer havde forberedt. Han retter her en kritik mod en tendens, hvor man i stedet for at være til stede i nuet og opleve dét, der sker lige foran en, dokumenterer det i stedet. Han uddyber her sit eksempel ved at sige, at forældrene alligevel aldrig får set videoen, men at den hurtigst muligt skal deles på Facebook, så forældrenes venner kan like og kommentere den. I hvor høj grad Szekely s eksempel er underlagt kunstnerisk frihed kan være svært at afgøre, men selve kritikpunktet, værende forældrenes sociale adfærd, afspejler en virkelig udvikling i et samfund, hvor man har ubegrænset adgang til sociale medier. Dette være sig en konstant dokumentering af og beretning om, hvor man er, hvad man laver, og hvem man er sammen med. Dette kritikpunkt er der flere større virksomheder der deler. D. 19. Februar i år offentliggjorde Coca- Cola en video med titlen Coca- Cola Social Media Guard (Coca- Cola, 2014). I denne adresserer man samme problem, som Szekely gør, altså at folk er holdt op med at være sociale i den virkelige verden, fordi de har travlt med at følge med i den digitale. Som en humoristisk løsning på problemet introducerer Coca- Cola her hunde- kraven til mennesker, så de ikke kan se deres telefon og derfor er tvunget til at kigge op på hinanden. Dette gælder også Unicefs Tap Project, der er sponsoreret af 3

6 Giorgio Armani, der blev offentliggjort i år d. 24. Februar (Unicef, 2014). Også dette projekt stiller skarpt på afhængigheden af smartphonen og de sociale medier. Tap Project gik ud på, at man udfordrede brugerne til ikke at røre deres smartphone og alt efter hvor lang tid, de kunne holde sig fra den, kunne de donere rent vand til børn i ulande rundt omkring i verden 10 min. ville give ét barn rent vand i én dag. På trods af, at vinklingen af problemet fra de to organisationer er meget forskellig, så centrerer de sig begge om at skabe en negativ diskurs omkring den online digitale adfærd. Der eksisterer en interessant problemstilling i forholdet mellem offline og online social interaktion, når så mange mennesker er samlet på sociale netværksmedier, og når man har ubegrænset adgang via smartphones. Hvis de sociale netværksmedier kan siges at fungere som semioffentlige platforme, hvor det, man foretager sig her, potentielt set kan blive set af en masse mennesker på samme tid, så kan man potentielt set også opnå berømmelse fra det ene øjeblik til det andet. Det skaber unægteligt en høj grad af selvbevidsthed at vide, at ens venner og ens venners venner og potentielt set utroligt mange andre mennesker kan komme til at se ens videoproduktion. Dette kunne være forbundet med Szekely s kritik af de videooptagende forældres adfærd. For mig skaber Szekely s observation af adfærd dog også grobund for overvejelser omkring netværksmediernes funktion som platform i den sociale interaktion. De sociale medier faciliterer et online marked for produktion og forbrug af brugergenereret indhold. Et online marked for deling af forskellige perspektiver på verden. Adfærden, hvor man konstant tjekker sin telefon for nye opslag på sociale medier eller selv med jævne mellemrum oploader billeder og videoer med henblik på at dele sin virkelighed nu og her, skaber også et marked for kreativ eksperimentering med gengivelse af virkeligheden. Det interessante ved Szekely s observation er for mig netop at se på, hvordan de sociale medier agerer platform for brugernes kreativitet. Jeg ønsker at undersøge, hvilke faktorer der ligger til grund for dette online marked for opmærksomhed, og forsøge at kortlægge, hvilke karakteristika populære initiativer har til fælles. Hvilken motivation kan der være for unge mennesker til at dele og like indhold på sociale medier? Og kan der siges at være særlige omstændigheder ved medierne, der fordrer en bestemt adfærd? Dette er nogle af de spørgsmål, jeg vil behandle i følgende speciale. Det handler ikke blot om, at folk deler indhold på Facebook, Youtube, Twitter, etc. Det springende punkt er mere, hvordan delingsadfærden opstår, og hvilken betydning adfærden kan siges at have for social interaktion. 4

7 1.1 PROBLEMFORMULERING Som det fremgår af ovenstående, så antager specialet, at sociale medier i særlig udstrakt grad faciliterer en delingsadfærd, der er med til at understøtte et marked for brugergenereret indhold. Og fordi sociale medier er så udbredte og internaliserede i vores hverdag, har faciliteringen af denne delingsadfærd også betydning for vores sociale adfærd i den fysiske verden. Formålet med dette speciale er altså at undersøge den online delingsadfærd på sociale medier for at opnå en mere specifik indsigt i, hvad det er, der skaber tiltrækningskraften til disse, og hvad der gør, at folk deler billeder og video i så udstrakt grad, som de gør. Dette vil jeg undersøge med udgangspunkt i nedenstående problemformulering: Hvordan kan sociale netværksmedier siges at regulere brugernes online kommunikative adfærd? Til besvarelsen af problemformuleringen, vil jeg undersøge (a) de sociokulturelle forhold, der gør sig gældende ved social interaktion på Facebook og Youtube og derefter kæde disse sammen med (b) de medieteknologiske karakteristika ved hhv. Facebook og Youtube. Som fundament til analyse af de sociokulturelle forhold vil jeg benytte Pierre Bourdieus habitusbegreb til at bestemme de mekanismer, der indgår i sociale situationer, og som kan være med til at begrunde praksis. Mere specifikt er Bourdieus perspektiv på smag her anvendeligt ift. at operationalisere delingsadfærden på sociale medier som Facebook og Youtube. Jeg vil desuden inddrage Erving Goffmans perspektiv på identitetsdannelse og social interaktion, hvor han via sin teatermetafor forklarer den interpersonelle indtryksstyring af identitet i sociale situationer. Til besvarelse af problemformuleringens andet underpunkt, den medieteknologiske del, og som overgang mellem de to underpunkter, vil jeg anvende Joshua Meyrowitz perspektiv på Goffmans teatermetafor via middelstage- begrebet. Dette beskriver, hvordan de elektroniske medier er med til at nedbryde skellet mellem en offentlig sfære og en privat sfære. Desuden vil jeg benytte Meyrowitz medium theory perspektiv, der handler om at hvert enkelt medie har sine specifikke sammensætninger af kommunikationsmuligheder, hvilket gør, at hvert enkelt medie, som form, altererer den sociale interaktion på sin specifikke måde. Til at supplere dette vil jeg til sidst inddrage Michel Foucaults panoptikonbegreb, der kan bruges til at anskueliggøre de sociale strukturer, der ubevidst kan være i spil, når man kommunikerer, men især også når man kommunikerer på sociale medier. I forlængelse af mit teoriafsnit vil jeg redegøre for hhv. Facebooks og Youtubes strukturer og kommunikationsmuligheder. 5

8 Det teoretisk fundament vil jeg anvende til at analysere tre cases fordelt på de to medier. Disse tæller 1) nomineringslegen fra Facebook, hvor brugere af mediet laver og deler udfordringer med hinanden, 2) PewDiePie, den Youtube- profil der har flest følgere på mediet i øjeblikket, og som lever af at lave hjemmevideoer om computerspil og til sidst 3) Facebook- fansiden Stephen s Story, der handler om en ung mand fra England, der kæmpede en forgæves kamp mod canceren, men som alligevel nåede at berøre menneskers hjerter rundt om i verden. Disse eksempler skal også vise, hvordan de to sociale medier kan fungere som markeder for opmærksomhed og dermed fungere regulerende for brugen af dem. Jeg har valgt casestudiet, fordi netop denne kvalitative undersøgelsesmetode understøtter en fortolkningsmæssig tilgang til problemstillingen. Jeg kan her gå dybt ned i hver enkelt case, hvilket jeg mener giver en stærk indsigt netop i brugen af de to netværksmedier. Efterfølgende vil jeg forholde mig til mine valg af teori i et diskussionsafsnit og her også diskutere mit udgangspunkt for problemstillingen via hhv. cyberpessimistiske og cyberoptimistiske perspektiver. Slutteligt vil jeg konkludere på undersøgelsens slutninger og reflektere over den metodiske tilgang afrundende med en perspektivering udadtil. Ræsonnementet bag specialet er, at når mediebilledet ændrer sig, så ændrer de forhold, der er med til at definere de sociale rum, hvor vi interagerer med hinanden, sig også. Mediet er altså ikke blot en kanal, der mere eller mindre tilfældigt fungerer som en omstændighed ved det sociale. Mediet skal i højere grad ses som en aktiv del af socialiseringen. 1.2 AFGRÆNSNING Det er ikke specialets ambition at undersøge effekten af eller at drage konklusioner om mobile enheders indflydelse på den online sociale interaktion. I denne forbindelse vil specialet heller ikke beskæftige sig direkte med deling af videoer og billeder via s, SMS, MMS, twitter, instagram, pinterest, etc. Specialet tager udelukkende udgangspunkt i Facebook og Youtube. Ej heller er det målet at undersøge konvergensen mellem forskellige sociale netværksmedier. Undersøgelsens formål er at vise netværksmediernes regulering via standardiserede strukturer og ønsker derfor at afdække tilgangen til disse på tværs af landegrænser. Undersøgelsens empiri tager udgangspunkt i indhold genereret af og til den aldersgruppe, der benævnes y- generationen. Min metode til at undersøge dette formål vil som sagt bestå af casestudiet. I det følgende afsnit vil jeg beskrive de metodiske overvejelser, der går forud for mine analysers slutninger. 6

9 2. METODEAFSNIT Dette speciale anlægger en induktiv metodetilgang, hvor enkeltstående observationer og slutninger forsøges videreført til generelle konklusioner om online kommunikativ adfærd. Jeg vil her gennemgå de metodiske overvejelser for specialet og dermed forsøge at gøre mine resultaters belæg stærkere funderet. 2.1 CASESTUDIET Jeg har valgt at benytte Robert E. Yins perspektiv på casestudiet. Han forklarer, at casestudiet er en metode, der typisk er blevet anvendt inden for psykologi, sociologi, social network, business, samfundsvidenskab, mfl. Metoden anvendes, når man ønsker at undersøge og forstå komplekse sociale fænomener og relationen til deres kontekst. Den er specielt oplagt, når ens undersøgelse spørger til hvordan og hvorfor et socialt fænomen er, som det er hvilket også er gældende for dette speciales undersøgelse. Desuden er metoden at foretrække, når man; (a) undersøger nutidige begivenheder, (b) når de involverede i undersøgelsen ikke kan udsættes for manipulation, (c) ønsker at undersøge kontekstafhængige betingelser og/eller (d) når grænserne mellem fænomenet og konteksten ikke er klare (Yin, 2003, s. 13). Flere af disse forhold er gældende for dette speciale. Eftersom det, der undersøges, er, hvordan sociale medier kan siges at regulere den online kommunikative adfærd, må undersøgelsen siges at være nutidig. Derudover har jeg som forsker heller ikke haft mulighed for at manipulere med de involverede i undersøgelsen, da jeg udelukkende har forholdt mig som observatør til fænomenerne i de forskellige cases, for hvilke det gælder, at afkodningen af indholdet er kontekstafhængig. 7

10 Skema 1: Grundlæggende typer af casestudie designs (Yin, 2003, s. 40) Yin opdeler i single eller multi- case designs og ift., om de er holistiske eller indlejrede. Når en undersøgelse består af en enkelt case og som et isoleret tilfælde, kan den kategoriseres som et holistisk single case design. Denne type casestudie er god til at teste én bestemt teori både, hvis der er tale om, at casen skal repræsentere en unik eller en kritisk situation men også en hverdagssituation således, at denne fremstår som en enkeltstående hændelse. Består en undersøgelse derimod af flere cases, hvor hver case isoleret set fremstår som enkelte cases, men til sammen danner et hele, er undersøgelsen et holistisk multi- case design. Vælger man multi- case designet, er det vigtigt, at alle cases tjener et specifikt formål i undersøgelsen. Men som Yin skriver, så er multi- cases at foretrække, da single case undersøgelser kan være sårbare af den simple årsag, at alle æg ligger i samme kurv, men samtidig er der også analytiske fordele ved at have flere cases, hvilket kan være afgørende for undersøgelsens konklusion. Dette er knyttet til generalisering mellem casene, hvilket jeg vil komme mere ind på længere nede. Indgår der tilmed flere subunits i den enkelte case, er der tale om hhv. indlejrede single- og multi- cases, som det ses i skemaet ovenfor. Jeg har som nævnt i indledningen valgt at analysere tre cases, hvilket betyder, at min undersøgelse kan kategoriseres som et multi- case design. Derudover består nomineringsleg- casen af tre subunits, 8

11 hvilket gør den til en indlejret case i et multi- case design. Jeg har valgt at tage nomineringslegen med for at vise, hvordan strukturerne i Facebook- mediet kan bruges til at skabe en spiral i den sociale interaktion mellem brugere, og jeg har vurderet, at netop denne er god til at vise flere af mediets kommunikationsmuligheder. Dette udgør en essentiel del af min undersøgelse, da denne er udgangspunktet for en gentagelseslogik, der går igen ved de to andre cases. Min anden case er Youtube- fænomenet PewDiePie. Denne case har jeg taget med, fordi den viser verdens mest populære Youtube- profil lige nu. Denne fremstår altså som en unik single- case ift. at bruge mediets strukturer til at skabe opmærksomhed via selvfremstilling. Men den deler altså, efter min mening, også ligheder med de to andre. Den tredje og sidste case er en Facebook- fanside, der viser, hvordan man via mediets strukturer, kan få sit budskab ud til mange mennesker på én gang, og hvordan kontinuerlige opdateringer kan skabe stor opmærksomhed fra andre brugere. Desuden kan denne case også tjene som eksempel på, hvor hurtigt et budskab kan spredes på Facebook. Kombinationen mellem multi- case design med et indlejret case design er ikke en kombination, som Yin beskæftiger sig så meget med, men jeg har vurderet, at nomineringsleg- casen besidder en vis kvalitet ift. undersøgelsesspørgsmålet, og at den i kombination med de andre to er en styrke for undersøgelsen. Alle tre cases er i skrivende stund meget aktuelle i det omkringværende mediebillede. De er derfor også med til at repræsentere elementer ved de sociale medier som værende opmærksomhedskrævende platforme. Mine analyser af de tre cases skal vise sammenhængen mellem Facebooks og Youtubes kommunikationsmuligheder og delingsadfærden. I det følgende vil jeg fremlægge fundamentet for disse analysers videnskabelighed. 2.2 VALIDITET OG RELIABILITET Validitet og reliabilitet er oprindeligt begreber, der beskriver nogle kvalitetskriterier inden for den positivistiske tradition. Dvs. disse begreber knytter sig typisk til undersøgelser, der søger at be- eller afkræfte sandhedsværdien ved givne videnskabelige udsagn. Anne Mette Thorhauge skriver, at Validitet er et udtryk for teoretiske begrebers sammenhæng med den virkelighed, de beskriver (Thorhauge, 2007, s. 36). Thorhauge skriver desuden, at reliabilitet handler om fremgangsmåden gennem hvilken, man har tilvejebragt undersøgelsens resultater og dermed disses pålidelighed. Som det fremgår af skemaet nedenfor er validitet og reliabilitet tilknyttet et tankesæt, der hører til de erkendelsesteoretiske paradigmer positivisme og postpositivsme. Disse forbindes oftest med den naturvidenskabelige tradition og dermed eksperimentet og den kvantitative metode. På mange måder kan validitet og reliabilitet siges at være begreber, der forudsætter en verden bestående af identiske 9

12 situationer især når man taler om gentagelsen af et eksperiment. På papiret er disse altså ikke direkte sammenlignelige med kvalitative undersøgelser som dette casestudie. Skema 2: simplificeret skema over fire erkendelsesteoretiske paradigmer (Thorhauge, 2007, s. 32). Dette speciales multi- case design bygger på det socialkonstruktivistiske erkendelsesparadigme, som beror på fortolkninger af empirien. Yin fremlægger dog et alternativ til validitet i casestudiet, som han kalder analytisk generalisering VALIDITET VIA GENERALISERING Som jeg nævner i gennemgangen af mine valg af cases ovenfor, så er det vigtigt for case- undersøgelsen at kunne skabe sammenhæng mellem flere cases på trods af, at de analyseres som enkeltstående. Dette er forbundet med validiteten i undersøgelsen. Casestudiet benyttes typisk på en konkret hændelse til at analysere, hvad den specifikke hændelse kan bidrage med af indsigt ift. til en teori, således at der kan drages generelle slutninger om den pågældende teori. Som Yin skriver the case study, like the experiment, is not a sample, and the investigator s goal is to expand and generalize theories (analytic generalization) and not to enumerate frequencies (statistical generalization) (Yin, 1994, s. 10). Denne generalisering uddyber han andet steds således: With both the case study and the laboratory experiment, the objective for generalizing the findings is the same: The findings or results from the single study are to follow a process of analytic generalization. Analytic generalization may be defined as a two- step process. The first involves a conceptual claim whereby investigators show how their case study findings bear upon 10

13 a particular theory, theoretical construct, or theoretical (not just actual) sequence of events. The second involves applying the same theory to implicate other, similar situations where analogous events also might occur. All research takes place in the form of single studies. The significance of any given study depends not only on the study's findings but also on the broader implications of the findings the extent to which the findings can be generalized to other studies and other situations (Yin, 2010). Hermed skal altså forstås, at analytisk generalisering skal understøtte validiteten af undersøgelsens konklusioner gennem først at vise, hvordan en case s undersøgelsesresultater bærer en bestemt teori for derefter at vise, hvordan undersøgelsesresultaterne kan anvendes på andre lignede situationer. Det enestående ved enhver undersøgelse er ikke kun resultaterne men også disses almengyldighed ift. andre lignende undersøgelser. Den analytiske generalisering står her i modsætning til den statistiske generalisering. Den statistiske generalisering tager udgangspunkt i begrænsede karakteristika ved en stor mængde cases. Disse karakteristika kræver herefter en fortolkning via teori. Den analytiske generalisering er i højere grad en konfrontation mellem casestudiet og en etableret teori og fungerer altså ved at tage udgangspunkt i en stor mængde karakteristika på få cases. Dvs. når jeg i nomineringslegen analyserer mig frem til forskellige karakteristika ved Facebook som regulerende struktur, så skal disse bekræftes via gentagelse i casens indlejrede subunits og herefter overføres til de to andre cases. Yin fremlægger denne generaliserbarhed og dermed alternative form for validitet, hvilket kan bekræfte undersøgelsens interne logik. Men man mangler nogle retningslinjer for, hvordan man opnår validiteten. Det kan være svært at se ud fra hvilke parametre, man skal forbedre en tolknings forklaringsværdi. Dog kan man argumentere for, at cases, der viser sig ikke at bekræfte evt. slutninger, altså som ikke lever op til den analytiske generalisering, er med til at bekræfte metodens konsistens (Thorhauge, 2007, s. 40) RELIABILITET Reliabilitet knytter sig til, hvorvidt en undersøgelse kan udføres af flere forskellige forskere således, at disse når frem til de samme resultater uafhængigt af hinanden. Dette er imidlertid forbundet med undersøgelsens samlede proces sådan, at reliabiliteten både følger de enkelte tolkninger, den samlede undersøgelse og den videre diskussion efter undersøgelsen er afsluttet (Thorhauge, 2007, s. 41). Selvom dette begreb som sagt i højere grad knytter sig til undersøgelser inden for kvantitative undersøgelser og eksperimenter, så bidrager det også med relevante overvejelser til kvalitative 11

14 undersøgelser. For bedre at kunne beskrive min undersøgelses fremgangsmåde har jeg forsøgt at illustrere logikken bag analysernes sammenhæng og slutninger og dermed i sidste ende undersøgelsens konklusion. Figur 1 skal fungere som en forsimplet illustration på min fremgangsmåde. Figur 1: Undersøgelsens fremgangsmåde Mit argument er her, at det, der binder de forskellige cases interne karakteristika eller observationer sammen, er det teoretiske perspektivs anvendelse på disse og de underbyggende argumenter for hver observations tilknytning til teorien. Den analytiske generalisering er her det, der binder de forskellige cases underbyggende argumenter sammen i en spiral. Dette er i tråd med det videnskabsteoretiske perspektiv for undersøgelsen, der følger den hermeneutiske cirkels ræsonnement. 2.3 VIDENSKABSTEORETISK PERPSEKTIV Som jeg berører ovenfor, så udgøres den videnskabsteoretiske ramme for specialet af socialkonstruktivismen. Af dette følger, at sandhed er en relativ størrelse, og at det derfor er forskelligt 12

15 fra person til person, hvad man oplever som værende sandt. Dette bygger på præmissen om virkeligheden som værende socialt konstrueret. Ifølge dette tankesæt er virkeligheden dynamisk og afhængig af den situationelle kontekst. Mine cases vil i overensstemmelse hermed blive anskuet ud fra et fortolkningsmæssigt og socialsemiotisk perspektiv. Dermed sagt, at specialet anlægger en hermeneutisk tilgang til dets problemstilling. Den hermeneutiske cirkel går ud på, at man ikke kan forstå en teksts enkelte dele uden teksthelheden og omvendt ikke kan forstå teksthelheden uden de enkelte dele (Kjørup, 1996, s. 270). Her fortolkes det subjektive meningsindhold. Iboende i denne tilgang er det, at viden om generelle teorier og årsagssammenhænge ikke altid kan nås gennem empiriske data (Andersen, 1990, s. 151). Den subjektive fortolkning er i stand til at nå anderledes dybdegående analyser, hvilket er min bevæggrund for valget af undersøgelsesmetode. Socialsemiotikken forholder sig til, at fortolkningen af tegn, billeder og video kan variere alt efter hvilken kontekst, de indgår i. Det er her antagelsen, at enhver modtager, af et givet narrativt system, selv spiller en aktiv rolle i fortolkningen af dette (Kress & Leeuwen, 2006, s. 13). Nomineringslegen vil fx vise, hvor forskelligt folk tolker legen. Jeg har syv års erfaring med brugen af Facebook og Youtube og er i dag i den forbrugerkategori, der kan benævnes heavy user. Dette placerer mig som forsker både i en native role, hvor jeg er fortrolig med anvendelse, adfærd og kultur omkring brugen af Facebook og Youtube og samtidig biased ift. min egen position i mine tolkninger, da jeg ikke kan flytte mine tolkninger uden for mine erfaringers position. Jeg er altså biased i den forstand, at jeg ikke kan tage stilling til mediebrugen som en fuldkommen udefrastående. Dette forhold er afgørende at tænke med i specialets afsluttende refleksion, da det spiller en rolle ift. reliabiliteten i undersøgelsen. Problemformuleringen til dette speciale lægger op til en fortolkningsvidenskabelig tilgang, da det, der ønskes undersøgt, er en fortolkning af, hvordan Facebook og Youtube kan siges at regulere brugerens online kommunikative adfærd. Pga. metodens vægt på den enkelte forskers bevidste og ubevidste valg og fravalg, kan metoden ikke karakteriseres som objektiv. Men fuldkommen objektivitet er dog også et begreb, hvis eksistens kan diskuteres. 2.4 METODEREFLEKSION Dette speciale står over for en udfordring som så mange andre specialer før det. Denne udfordring går ud på, at mit valg af teori følgeligt vil have indflydelse på de slutninger, jeg når frem til. Altså, perspektivet, hvorfra jeg ser, kan være bestemmende for, hvad jeg ser. Jeg har i mit indledende afsnit forsøgt at redegøre for de bagvedliggende overvejelser omkring valg af teori, men det skal ydermere 13

16 understreges, at der er mange andre måder at tilgå mit valg af problemfelt på. Jeg vil til slut i specialet derfor også reflektere over min brug af teorierne og de resultater, jeg er nået frem til. Derudover gælder, at internettet og især de sociale medier er dynamiske størrelser i en dynamisk verden. Det kan derfor være svært at sige noget fuldstændigt entydigt om brugerkultur og adfærd. Hvad der er populært og tendensen i det digitale materiale udskiftes så hastigt, at specialets resultater i sidste ende må ses som øjebliksbilleder på den online sociale adfærd, der eksisterer netop nu. Valget af casestudiet betyder, at mine slutninger tager udgangspunkt i mit valg af teoretisk forståelsesramme. Mine observationer vil altså forsøge at bekræfte teorien. I det omfang, at de gør det og kan gentages i de andre cases, kan min undersøgelse siges at bero på rimelige ræsonnementer. Men i det omfang, at teorien clasher med observationerne i den enkelte case, gives der mulighed for udvidede perspektiver på teorien eller evt. grund til at forholde sig refleksivt til undersøgelsens udgangspunkt. Det teoretiske fundament, som jeg vil stå på i min tilgang til problemstillingen, og som danner udgangspunkt for mine analyser, vil blive præsenteret i det følgende afsnit. 3. TEORI Teorien i dette speciale er primært udvalgt med fokus på problemformuleringens underspørgsmål. Afsnittet vil derfor være delt op i et sociokulturelt afsnit og et medieteknologisk afsnit. Det sociokulturelle vil bestå af perspektiver fra Pierre Bourdieu og Erving Goffman, og det medieteknologiske vil primært bestå af perspektiver fra Joshua Meyrowitz suppleret med Michel Foucault. Jeg vil i gennemgangen af disse to afsnit referere til Facebook for applicering. 3.1 SOCIOKULTURELT AFSNIT På Facebook interagerer vi med vores fællesskaber på mange forskellige måder. Selve motivationen for denne interaktion ligger i vores ønske om at fungere som sociale væsener. Men hvilke bevæggrunde, der mere specifikt ligger bag vores sociale handlinger, kan være svært præcist at bestemme. Jeg vil i det følgende underafsnit vha. Pierre Bourdieus habitusbegreb og Erving Goffmans perspektiv på identitetsdannelse give et svar på hvilke bevæggrunde, der kan ligge bag vores sociale adfærd. 14

17 3.1.1 HABITUS Pierre Bourdieu har defineret nogle grundlæggende begreber, der kan hjælpe til at anskueliggøre, hvordan forståelse og handling skabes af sociale strukturer og samtidig hvordan forståelse og handling selv skaber sociale strukturer. Dvs. at vi i de handlemønstre, vi har i vores hverdag, reproducerer de sociale strukturer, der i første omgang ligger til grund for vores handlinger samtidig med, at vi, qua samfundets og verdens dynamiske natur, også er med til at ændre deres karakter. Bourdieu er enig med strukturalisterne i ideen om, at sociale handlinger er strukturelt betinget. Men han distancerer sig også fra strukturalismen ved at bevæge sig væk fra antagelsen om, at adfærd er automatiseret. Bourdieu forholder sig til, at adfærd udføres af aktivt handlende individer (Wilken, 2011, s. 26). Hans genstandsfelt er at forene relationen mellem individet og det sociale. Til dette arbejder han med en række forskellige begreber, som alle griber ind i hinanden. Hans mest centrale begreber er felt, habitus, kapital og smag. Jeg har til dette speciale valgt primært at fokusere på hans perspektiv på habitus og dermed smag. Dette perspektiv vil kunne bidrage med en forståelse for, hvad det er for en adfærd, vi har, når vi kommunikerer og interagerer på Facebook. Bourdieus habitusbegreb er indbegrebet af antagelsen om, at menneskers virkelighedsforståelse og dermed deres valg og handlinger opstår ud af internaliserede dispositioner for at føle, handle og tænke i bestemte mønstre. Disse dispositioner lagres i mennesket i bestemte sociale forhold igennem hele livet og foregår typisk på et ubevidst plan (Wilken, 2011, s. 44). Dette være sig fx gennem opdragelse, skole, arbejdspladser, etc. En af Bourdieus senere formuleringer af habitus lyder således: et system af modeller til produktion af praktikker og et system af modeller til opfattelse og vurdering af praktikker. I begge tilfælde udtrykker dens operationer den sociale position, i hvilken den er konstrueret. Som et resultat producerer habitus praktikker og repræsentationer, som er tilgængelige for klassifikation, som er objektivt definerende; men umiddelbart opfattes de som sådanne udelukkende i det tilfælde, hvor agenterne besidder koden, de klassifikatoriske modeller, som er nødvendige for at forstå deres sociale mening. På denne måde implicerer habitus en 'fornemmelse for ens egen placering men også en fornemmelse for den andens placering Vi siger for eksempel om et stykke tøj et møbel eller en bog: 'Den er småborgerlig eller den er intellektuel. Hvad er de sociale betingelser for en sådan bedømmelse? For det første forudsætter den, at smag (eller habitus), som et system af klassifikatoriske modeller, objektivt, gennem de sociale betingelser som producerer den, henviser til et socialt vilkår: Agenterne klassificerer sig selv, udsætter sig selv for klassifikation, ved, i overensstemmelse med deres smag, at vælge forskellige attributter, tøj, typer af mad, drikke, sportsgrene, som går godt sammen og som de også synes de stemmer overens med, eller mere præcist, som de synes er passende for 15

18 deres position. Mere præcist: De klassificerer sig selv i rummet med tilgængelige varer og tjenesteydelser ved at vælge ting, som optager en plads i dette rum overensstemmende med positionen, de optager i det sociale rum. Det betyder, at intet klassificerer nogen bedre end den måde, hvorpå han eller hun klassificerer (Bourdieu 1990: 60-61). I definitionen her forklarer Bourdieu altså, hvordan habitus bestemmer de holdninger og værdier, vi danner os, og de handlinger som vores holdninger udmunder i altså vores praksis. Habitus definerer, hvad vi hver især forbinder med værdi og som han skriver, så benytter vi os af forskellige attributter til at give udtryk for, hvilke værdier vi værdsætter. Disse attributter være sig fx tøj, mad, litteratur, arkitektur, sportsgrene, musik, film, etc. Hver attribut kan bruges af individet til at udtrykke dennes personlige smag og værdier. Dette forhold er samtidig også knyttet til Bourdieus begreb, kapital. Udstråler man fx at have en høj social kapital gennem sin smag inden for mærkevarer, musik og politisk holdning, er dette altså knyttet til ens sociale klasse og dermed habitus. Når individet indgår i en social sammenhæng, så stilles denne over for klassifikation. Dette gælder både klassifikation af sig selv ift. de andre individer og samtidig en klassifikation af de andre individer. Der eksisterer her en refleksivitet i habitusbegrebet. Når man klassificerer et andet individ til at have en bestemt smag, nogle bestemte værdier og at tilhøre en bestemt gruppering, spejler denne klassifikation tilbage på ens egen smag, værdier og gruppering. Klassifikationen af smag er knyttet til sociale forhold, der er kulturelt bestemt. Disse forhold reproducerer vi i cykliske bevægelser, da vi typisk identificerer og grupperer os med individer, som vi klassificerer til at have samme smag som os selv. Habitus kommer til udtryk som indlejrede præferencer for adfærd, der klassificerer individet som tilhørende en bestemt gruppering. Vores baggrund for at gøre denne distinktion er omstændigheder som vores opvækst, opdragelse, sociale klasse, skolegang, etc. vores habitus. Habitus skal ses som et begreb, der understreger de dynamiske relationer mellem individet og det sociale. Dets virke har en mental, kropslig og social forankring i os. Når man deler ting på Facebook, så er det vel vidende at alle ens bekendtskaber kan se og følge med i dette. Dette er præmissen for brugen af mediet. Hele adfærden på Facebook er bundet op omkring, at vi deler ting med hinanden i online sociale fællesskaber. Den sociale interaktion er deling. Når man liker, deler, kommenterer, poster, etc. på Facebook, så er det handlinger linket til vores sociale identitet. Dette gør vi, ville Bourdieu sige, på baggrund af vores habitus. Når vi liker og deler ting på Facebook, så giver vi udtryk for vores indlejrede præferencer for adfærd, og vi giver ikke mindst udtryk for vores personlige smag. Det er derfor også dette speciales antagelse, at antallet af likes, som 16

19 et opslag får på Facebook, kan fortolkes som antallet af personer, der, på dette pågældende indhold, deler samme smag som personen, der lagde det op IDENTITET Bourdieus perspektiv på smag og habitus er et redskab til at undersøge relationen mellem individer og det sociale. Vi identificerer os med dem, der deler samme smag som os selv, og vi distancerer os fra dem, der ikke gør. Når vi indgår i sociale situationer og klassificerer os selv og de andre subjekter ift. smag, så indgår dette samtidig som led i vores identitetsskabelse. Når vi liker og deler opslag på Facebook, som vi synes er sjove eller interessante, så ønsker vi at sætte vores personlige identitet i relation til opslagets indhold. Vi befinder os her i et limbo mellem at ville passe ind gennem vores udtryk af smag og at skille os ud fra mængden som selvstændige individer. Erving Goffman har udviklet en teatermetafor, der kan være behjælpelig til at forklare hvilke identitetsmekanismer, der er i spil, når vi indgår i sociale situationer. Han skriver således: The theater of our conduct is composed of two regions: front regions where a particular performance is or may be in progress and back regions where action occurs that is related to the performance but inconsistent with the appearance fostered by the performance (Goffman, 1959) Goffman sammenligner her vores adfærd i sociale situationer med praksis omkring at opføre en teaterforestilling. Han arbejder her med det, han kalder front region og back region eller front stage og backstage. Front stage knytter sig til den adfærd, vi har i sociale situationer. I disse fremfører vi vores eget selvbillede på den bedst mulige måde og forsøger dermed at indtryksstyre den opfattelse, som personerne i den sociale situation måtte få af vores individuelle identitet (Goffman, 1959, s. 109). Back stage er derimod det område, hvor vi er private, men samtidig de rum, hvor vi øver os på vores selvfremstilling til front stage (Goffman, 1959, s. 114). Han taler derfor om, at når vi befinder os i front stage, så har vi den maske på, der repræsenterer det selvbillede, som vi i den pågældende sociale situation helst vil udtrykke og når vi går backstage, så kan vi lade masken falde. Goffman taler her om, at vi ifører os den maske, som passer til den pågældende sociale situation. Dette knytter sig til, at den personlige identitet her anses for i højere grad at være mangefacetteret og dynamisk end at være helstøbt og konstant. Dvs. vi opfører os forskelligt alt efter om, vi er på arbejde, til fodboldkamp, 17

20 besøger bedsteforældre, osv. Det er altså situationsbestemt, hvordan vi forsøger at indtryksstyre andres opfattelse af vores identitet (Goffman, 1959, s. 26). I en kombination med habitusbegrebet og Goffmans pointe om, at vi tager masker af og på og udvælger den maske, der passer til den pågældende sociale situation, kan man tale om, at vi både besidder en individuel og en sociale identitet. Vores sociale identitet er den, vi udvikler i kraft af andre menneskers opfattelse af os. Dette er knyttet til fx køn, fødeby, alder, vores forældres erhverv, vores interesser, uddannelse, osv. Andres opfattelse af os gøres til en del af vores eget selvbillede og dermed vores personlige identitet. Den vi fremfører ved front stage. Det er ofte forskelligt fra situation til situation hvilke dele af vores sociale identitet, vi oplever som værende vigtige for os (Gripsrud, 2010, s. 17). Vi spejler altså vores personlige identitet i vores sociale identitet og omvendt. Sætter man dette perspektiv ift. Facebook, så kan mediet siges at facilitere en platform, hvorfra vi i online social interaktion kan konstruere vores personlige og sociale identitet. Dette gør vi både i fællesskaber med personer, vi har stiftet bekendtskab med i den fysiske verden, men også med personer vi aldrig har mødt. Dette er knyttet til vores habitus og smag. Man kultiverer sin identitet gennem det indhold, man deler og liker, og gennem de sider man er fan af. Når vi liker en morsom video, poster en interessant artikel eller deler et sjovt billede på Facebook, så forlener det indhold, vi deler med andre, os selv med en identitetsmæssig tilknytning til indholdet. Vi udtrykker en bestemt smag i vores valg af indhold, og dermed indgår denne kommunikative handling i vores strategiske indtryksstyring af vores identitet. I sociale fællesskaber forsøger vi til stadighed at klassificere os selv ift. andre for at bestemme, hvem vi deler habitus og dermed smag med. Når vi befinder os i sociale fællesskaber, hvor vi oplever en høj grad af fælles habitus, belønnes vi med en følelse af tilhørsforhold og fællesskab. I det følgende afsnit vil jeg uddybe forholdet mellem social interaktion og mediers indflydelse herpå. 3.2 MEDIETEKNOLOGISK AFSNIT I dette underafsnit vil jeg redegøre for fundamentet til at svare på underspørgsmålet om, hvordan sociale netværksmedier, som Facebook, medieteknologisk kan være med til at regulere online kommunikativ adfærd. Dette vil jeg gøre vha. Joshua Meyrowitz perspektiv på mediers indflydelse på social interaktion og Michel Foucaults perspektiv på disciplin og panoptismen. 18

21 3.2.1 MIDDELSTAGE Joshua Meyrowitz forklarer i sin bog No Sense of Place: The Impact of Electronic Media on Social Behavior, om hvordan medier, navnligt elektroniske medier som TV, har haft en indflydelse på social interaktion og adfærd i USA. I dette mediesociologiske studium fusionerer han Erwing Goffmans symbolske interaktionisme med Harold Adam Innis og Marshall McLuhans perspektiver på medier i ønsket om at skabe en udvidet forståelse af medieteknologiers indflydelse på sociale adfærdsændringer (Meyrowitz, 1985: 15-16, 23). Meyrowitz forklarer, at Goffmans perspektiv på social interaktion mangler den sociale dimension, hvor de interagerende parter ikke befinder sig i samme fysiske rum eller face- to- face. While Goffman and many other sociologists tend to think of social roles in terms of the places in which they are performed, I argue that electronic media have undermined the traditional relationship between physical setting and social situation. (Meyrowitz, 1985: 7) Han mener altså, at elektroniske medier i høj grad er i stand til at bryde med det ellers tætte forhold mellem fysisk sted og social interaktion. It is not the physical setting itself that determines the nature of the interaction, but the patterns of information flow. Indeed, the discussion of the definition of the situation can be entirely removed from the issue of direct physical presence by focusing only on information access. (Meyrowitz, 1985: 36). Meyrowitz argumenterer for, at der eksisterer nogle grundlæggende strukturer og mønstre gennem hvilke, vi kommunikerer og overleverer information, og at det altså er udvekslingen af information, der determinerer den sociale interaktion og ikke de fysiske rammer. Dette perspektiv på social interaktion er også, hvad der leder ham til en udvidelse af Goffmans teatermetafor. Dette kan forklares ved, som konsekvens af, at forholdet mellem fysisk sted og social interaktion nedbrydes via de elektroniske medier, ændres forholdet mellem, hvad der er offentligt, og hvad der er privat. Ifølge Meyrowitz har fremkomsten og udbredelsen af TV et betydet en udvidet indsigt i kønslige, sociale, politiske og globale forhold, der dermed har gjort verden mere håndgribelig for den enkelte. Med TV et fik man muligheden for at komme helt tæt på og bag om forskellige fænomener og 19

22 især personer, som man ellers ikke havde haft adgang til før. Hans eksempel er her statsoverhoveder, der giver eksklusive og intime interviews, hvor man får lov at opleve mere menneskelige sider af personen bag. Intimiteten gennem nærbilleder og klipning mellem indstillinger, der underbygger interviewets dynamik, er TV- mediets helt særlige karakteristika. Det er indgroet i denne oplevelse, at den enkelte inviteres ind i en samtale, der i princippet foregår bag lukkede døre, men som man alligevel har adgang til midt i sin dagligstue. Der sker en sammensmeltning af formel og uformel adfærdskodeks i en dertil iscenesat social kontekst. Det er denne sammensmeltning af adfærdskodeks, som Meyrowitz adresserer i sin udvidelse af skuspilsmetaforen. Goffmans opdeling mellem front stage og backstage bliver ifølge Meyrowits nødt til at undergå en opdatering. Meyrowitz foreslår begrebet middlestage for den nu udvidede offentlige sfære. Det er dog ikke sådan, at Meyrowitz mener, at der ikke længere eksisterer en privatsfære, men denne omdøber han til deep backstage, hvilket altså dækker over det, der stadig er skjult fra offentligheden og som stadig fungerer som øvelokale som backstage gør det hos Goffman. Frontstage er hos Meyrowitz stadig der, lige som hos Goffman, hvor man fremfører sin selvforståelse Meyrowitz kalder den blot forefront i stedet. Men middlestage dækker altså over en udvidet offentlig sfære, hvor flere sider af den enkeltes liv, sider som tidligere var private, nu er tilgængelige for øvrigheden (Gripsrud, 2010: 271). I forbindelse med TV- mediets udbredelse og sammensmeltningen af adfærdskodeks, skelner Meyrowitz mellem kommunikationer og ekspressioner. Kommunikationer svarer ifølge ham til det verbale i vores kommunikation ord og sætninger. Kommunikationer kan stå for sig selv og er ikke nødvendigvis nært knyttet til et bestemt individ. Hvorimod ekspressioner, der er den non- verbale kommunikation, er meget unikke fra person til person, hvilket derfor også giver en mere personlig overlevering af et budskab. Dette være sig intonation af ord, kropssprog og ansigtsudtryk i det hele taget indtrykket, man får af en person. Kommunikationer er entydige og kan bruges til at forklare komplicerede forhold, hvor ekspressioner er flertydige. Det kan være svært at kontrollere sine budskaber via ekspressioner, netop fordi de er flertydige, men ikke desto mindre er de med TV ets udbredelse blevet endnu mere relevante for kommunikativ interaktion (Thyrri, 2004). Ifølge Meyrowitz faciliterer mediet altså selvfremstillingen og i det hele taget den sociale interaktion. Han mener derfor også, at form er lige så vigtig som indhold ift. skabelsen af social identitet. Meyrowitz forholder sig ikke til sociale netværksmedier, men hans begreber kan alligevel godt anvendes ift. dem. På Facebook er den sociale interaktion også adskilt fra et fysisk rum. Her er det også adgangen til information, der determinerer den sociale interaktion. Dvs. når man på Facebook oploader billeder fra ferier, fester, selfies, videoer, etc., så bidrager man til en konsensus om en udvidet offentlig sfære, et middlestage, hvor private sociale situationer, der førhen var gemt afvejen for offentligheden, nu gøres til en del af ens selvfremstilling. Vi ønsker at bruge mediet til at folde den menneskelige side af vores 20

23 personlighed ud, så vores venner og bekendte kan se, hvor mange forskellige facetter vores liv rummer. Indlejret i denne brug af mediet ligger, at det er brugerne, der skaber indholdet. Mediet faciliterer kommunikationsmulighederne for vores selvfremstilling som form. Perspektivet omkring det enkelte medies kommunikationsformer folder Meyrowitz yderligere ud i sit begreb medium theory MEDIUM THEORY Medium theory focuses on the particular characteristics of each individual medium or of each particular type of media. Broadly speaking medium theorists ask: What are the relatively fix features of each means of communicating and how do these features make the medium physically, psycologically, and socially different from other media and from face- to- face interaction (Meyrowitz, 1994: 50) Denne term refererer til alle de teknologiske aspekter ved medier, som ikke har at gøre med indhold. I hans optik kan disse aspekter afsløre mediets indflydelse på det sociale plan (Croteau & Hoynes, 2003:305). Via medium theory undersøger man aspekter som hvilke sanser, der aktiveres ved det enkelte medium, om kommunikationen er envejs eller tovejs, hvorvidt det er indviklet eller simpelt at kode og afkode budskaber på det pågældende medie, hvor mange der kan se den samme besked på samme tid, mm. (Meyrowitz, 1994: 50). Argumentet er her, at hvert enkelt medie rummer sine specifikke sammensætninger af teknologiske kommunikationsmuligheder for dets brugere at interagere igennem. Dette påvirker derfor også måden hvorpå, de gør det. Derfor kan medier ifølge Meyrowitz heller ikke blot ses som kanaler, som kan anvendes til at tilvejebringe information mellem to eller flere miljøer. De er i højere grad selv skabere af sociale miljøer (Meyrowitz, 1994: 51). I forlængelse heraf, og i kombination med Goffman, forklarer Meyrowitz, at hverdagsadfærd er modtagelig over for nye kommunikationsmedier, fordi sociale roller er uløseligt forbundet med social kommunikation. Social identitet er ikke noget, der er iboende hos mennesker, men noget der skabes i netværk af sociale relationer, og når sociale netværk ændres, så ændrer sociale identiteter sig også. Vores sociale roller skabes i lige så høj grad gennem mønstre af adgang til social information som gennem indholdet af informationen (Meyrowitz, 1994: 58). Han skriver desuden, at de elektroniske medier er med til at heterogenisere den enkeltes verden, på et mikroniveau, ved at præsentere denne for flere valg og varierede perspektiver samtidig med, at de homogeniserer verden på et makroniveau. 21

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Når begivenheden går online

Når begivenheden går online Når begivenheden går online Agenda Formål og set-up Facebook cases Brugerdrevne blogs og twitter Målemuligheder Next step Bilag blandet info Formål Opbygning af ambassadørnetværk Øget produktion af indhold

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere