Friluftsrådets årsberetning 2012

Transkript

1 Friluftsrådets årsberetning 2012

2 Indhold 3 Friluftsrådet 2012: Den videre vej frem 4 Bedre adgang til naturoplevelser 6 Fritluftsliv for flere 8 Bæredygtighed er en nødvendighed 10 Tilskud til friluftsliv i Friluftsrådets bestyrelse i 2012 Læs mere om Friluftsrådet på Tekst Astrid Bjørg Mortensen Layout og grafisk produktion: Meyer & Bukdahl as Forsidefoto: Peer Høgsberg

3 Friluftsrådet 2012: Den videre vej frem Friluftsfolket ved, at stier krydser gennem landskabet og fører i nye retninger. Men stier krydser også på mangfoldige måder Friluftsrådets formål og arbejdet i Vi har skabt lokale stier eller forhindret, at eksisterende stier nedlægges, vi har udfoldet det nationale stikoncept Kløverstier, og vi støtter stiprojekter med tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet. For en sti er en vigtig vej ud i naturen og dermed en vej til friluftsliv og naturoplevelser. Friluftsfolket har glæde af cykelstier, ridestier og vandrestier, og stierne indbyder til en tur i det fri. De fører til steder, vi ellers ikke ville have opdaget, og giver mennesker oplevelser, som de ellers ikke havde fået. Samtidig er stier med til at styre færdslen i det fri. Gennem fortidens kulturlandskaber, forbi unikke udsigtspunkter eller uden om sårbar natur. Stier er en populær måde at give folk adgang til at færdes i naturen på, både som inspiration og rekreation for den brede befolkning og som planlægningsværktøj for dem, der forvalter vores arealer. Stier er derfor med til at binde Friluftsrådets politiske arbejde lokalt og nationalt sammen om glæden ved gode oplevelser i naturen. Men også indadtil har 2012 været et år, der i den grad har handlet om den videre vej frem mod mere friluftsliv i en rigere natur. Et stort arbejde er lagt i processen med Friluftsrådets strategi, der udstikker retningen for Rådets arbejde fremover. Friluftsrådets bestyrelse glæder sig til at præsentere strategien på generalforsamlingen 2013 for alle, især dem, der har ladet sig involvere i processen undervejs. Vi glæder os især til, at den udfoldes som pejlemærke i det daglige arbejde blandt de mange engagerede frivillige i de lokale kredse og på det nationale plan. Tak til alle for positivt samarbejde! Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet Friluftsrådet 2012: Den videre vej frem 3

4 Bedre adgang til naturoplevelser Befolkningens adgang til naturen kan langtfra tages som en selvfølge Debatten og de politiske udmeldinger fra de natur- og friluftspolitiske aktører i 2012 har vist, at befolkningens adgang til naturen langtfra er nogen selvfølge. Der er stadig brug for en stemme, der taler til tider højlydt på vegne af de mange danskere, der glæder sig over en vandretur i solnedgangen eller cykeltur i skoven. Dels er der akut brug for opbakning til at prioritere ny natur, dels er der brug for at fastholde, at befolkningen skal have adgang til den natur, der er, dels har vi set et nyt, men markant behov for at håndhæve, at alle friluftsinteresser skal tilgodeses. Ret og pligt går hånd i hånd også i naturen Retten til naturoplevelser ledsages naturligvis af en pligt til at vise hensyn over for natur, produktion og andre naturgæster. Mere dialog og gensidig respekt har været nødvendigt at understrege i 2012, da der dukkede historier op om friluftsbrugere, der beskyldes for manglende hensyntagen og chikane af bestemte brugeregrupper. Det er bekymrende, især fordi der parallelt arbejdes på at inddele de offentlige skove i zoner til forskellige former for friluftsliv. Friluftsrådet har både på lokalt og nationalt plan understreget det uhensigtsmæssige i zonering og advaret mod at lade det være andet end et internt administrationsredskab i forvaltningen af skovene. Zonering er slet ikke løsningen på en manglende dialog og gensidig respekt mellem forskellige friluftsbrugere, som den har været fremlagt i medierne og i den offentlige debat. Randzone-debat afskrækker ikke Friluftsrådet fra at kæmpe for adgang i den nye natur Hvad der derimod har været grund til at glæde sig over, er Folketingets vedtagelse af loven om randzoner, de 10 meter dyrkningsfrie bræmmer langs søer og vandløb, der på sigt skaber mere natur og bedre vandmiljø. Ikke mindst er der grund til at glæde sig over, at den undtagelse fra naturbeskyttelsesloven, som forbød folk at gå i randzonerne langs søer og vandløb, blev fjernet også selvom lodsejerne har brugt det lige siden i kampen for at få randzoneloven ændret igen. Lige siden randzonerne blev en realitet, har de været udsat for voldsomme angreb fra Folketingets opposition og landbrugets side. Debatten og den i øvrigt barske tone afskrækker ikke Friluftsrådet fra at gå helhjertet ind i kampen for at bevare randzonerne og befolkningens adgang til dem. Nødvendig kamp for ny natur Friluftsrådet har flere gange bragt randzonerne op i debatindlæg, klummer og pressemeddelelser. Naturen og friluftslivet forventer meget af kommissioner og nationale udspil Politisk har året været præget af en kriseretorik, der nærmest ikke tillader samfundet hverken at tænke nyt eller at se friluftsliv og natur som de langsigtede investeringer i velfærd, de er. Samtidig er der søsat store nationale udspil, som har udskudt initiativer og beslutninger. Det kan ikke understreges nok, at Friluftsrådet forventer meget af både Natur- og Landbrugskommissionens arbejde, den nationale friluftspolitik, som Rådet allerede har og fortsat vil deltage aktivt i arbejdet omkring, og på sigt også den Naturplan Danmark, som regeringen har lovet. En natur, der er så presset som den danske, skal tages alvorligt Vilkårene for den politiske prioritering af naturen har således været svære i 2012, og alt imens får naturen det værre og værre. Biodiversiteten falder stadig, og skal Bedre adgang til naturoplevelser 4

5 Nyt håb om flere nationalparker På Friluftsrådets konference om nationalparkernes fremtid i marts 2012 bekendtgjorde miljøminister Ida Auken, at der ikke kom flere nationalparker, før der var sat punktum i Naturplan Danmark. Mange års arbejde i Skjern Å-projektet, Sydfyn og Kongernes Nordsjælland var spildt. Inden årets udgang lykkedes det alligevel for nationalparken Roskilde-Lejre at få et gennembrud, blandt andet på baggrund af stor lokal opbakning til projektet, ligesom der også blev pustet nyt liv i Kongernes Nordsjælland. Læs mere om Friluftsrådets arbejde med nationalparker udviklingen vendes, er der brug for, at hensynet til naturen tages alvorligt af alle, der benytter landet: landbrug, skovbrug og fiskeri samt i bebyggelse og infrastrukturanlæg. Et andet nødvendigt tiltag er at prioritere natur i store områder, for eksempel nationalparker eller naturparker, hvor natur og biodiversitet spiller en væsentlig rolle i den måde, arealerne forvaltes på. Et af de projekter, Friluftsrådet har arbejdet med i 2012, er mærkningsordningen Danske Naturparker, der nu er klar til at blive implementeret. Mærkningsordningen har til formål at højne kvaliteten af naturen, og samtidig forbedre befolkningens muligheder for friluftsliv og naturoplevelser, og skabe naturglæde, lokal stolthed og identitet. Derfor stiller Friluftsrådet en række kriterier til de sammenhængende og velafgrænsede naturområder, der vil kalde sig Danske Naturparker. Friluftsrådet ser frem til at sætte mærkningsordningen i drift på baggrund af erfaringerne fra de 12 pilotprojekter, og glæder sig til at udmærke den første Danske Naturpark. Friluftsliv er en del af helhedsorienteret planlægning på lige fod med andre interesser Friluftsrådet forventer, at de nationale planer giver mulighed for at se planlægningen af landets areal i et helhedsperspektiv. Friluftsrådet bakker op om ny natur og genopretning af naturområder, for vi må huske på, at Danmark er et lille land med en intensiv landbrugsproduktion, der ikke levner naturen meget plads eller særlig gode vilkår. Derfor vil fokus på naturen som grundlag for friluftslivet også fremover være centralt for Friluftsrådet. Men et helhedsorienteret perspektiv indebærer naturligvis, at også befolkningens interesse for naturoplevelser tilgodeses både i den statslige planlægning og i den kommunale planlægning, hvor Friluftsrådets kredse gør en stor indsats for at pege på nødvendigheden af friluftsliv i kommuneplaner og driftsplaner for offentlige naturområder. Friluftsrådet minder ofte om, at naturprojekter møder størst opbakning fra borgerne, hvis de har lov til at opleve naturen. Det er første skridt på vejen mod at engagere borgere i naturbeskyttelse og naturpleje, og derfor er adgang til naturen en god investering. Naturen skal have mere plads Biodiversiteten er i frit fald, konkluderede en rapport fra 42 uafhængige forskere i begyndelsen af Rapporten peger entydigt på behovet for, at den danske natur planlægges og plejes bedre og får langt mere plads, end den har nu. Friluftsliv er populært i kommunerne I 2012 har flere kommuner taget initiativ til at formulere en friluftspolitik, og kommunernes interesse for borgernes rekreative udfoldelsesmuligheder er stor. Et eksempel på det er, at 21 kommuner i 2012 ville være med i konkurrencen om Friluftsrådets pris Danmarks Friluftskommune. Prisen gik til Svendborg Kommune i Bedre adgang til naturoplevelser 5

6 Friluftsliv for flere Helt afgørende for Friluftsrådet er det naturligvis, at friluftsliv er vedkommende for den danske befolkning både dem, der er medlem af friluftsforeninger, og dem, der begiver sig ud på kortere eller længere ophold i naturen på egen hånd. Derfor er Friluftsrådet med til at udvikle nye måder at opleve naturen på og formidle konkrete idéer til friluftsaktiviteter og naturoplevelser i Danmark. Det kan være måder, der har et inspirerende udtryk og en organisering, der passer ind i moderne menneskers hverdagsliv. Det gør Friluftsrådet for eksempel ved at formidle de primitive overnatningspladser i bogen Overnatning i det fri i DR s Aftenshowet sat i relation til en aktuel tendens til slowcation, der handler om at holde ferie i naturen med tid til fordybelse, afstresning og nærvær. Projektet Danmarksrejsen er et andet godt eksempel på både ny formidling og en ny organisering. Her kan de mere end brugere selv sammensætte deres egen rejse rundt til Danmarks naturperler, deltage aktivt i konkurrencer og finde friluftsoplevelser i et inspirerende univers. flere byer, og kommuner har vist interesse for eller er allerede gået i gang med planlægningen af deres Kløverstier. I årets løb erfarede frilufts- og naturforeningerne også for alvor, at en Kløversti forbi deres lokalitet kan betyde, at flere borgere får øjnene op for foreningens friluftsaktivitet. Mange steder går foreningerne aktivt ind i de lokale Kløverstiprojekter. Kløverstierne bygger således ikke bare bro mellem faciliteter, naturoplevelser og inspiration til at komme ud i den friske luft, men også mellem aktive foreninger, kommuner og lokalbefolkning og det er en af Friluftsrådets fornemste opgaver at bevæge sig lige netop i dette spændingsfelt. Frivilligt engagement er centralt i mange af Friluftsrådets projekter. Der er ingen tvivl om, at der i fremtiden vil være langt flere frivillige, der arbejder i og for naturen, for naturens skyld, og for at de selv og på sigt deres børn og børnebørn også får mulighed for at opleve den. Spil med Danmarksrejsen I 2012 blev Danmarksrejsen udviklet med både virtuelt spil og brætspil til børn, ny hjemmeside med flere friluftsaktiviteter samt undervisningsmaterialer. Stier kan blive bro mellem friluftsliv og sundhed og mellem det offentlige og det frivillige Danmark Kløverstierne er et andet eksempel på friluftsliv og formidling af oplevelser, der både tilgodeser den stigende tendens til, at danskerne vil motionere i det fri, og til, at danskerne vil have oplevelser som anledning til en vandretur med familien. Derfor er det også en stor glæde at opleve den vedvarende interesse fra kommunerne. I 2012 åbnede nye Kløverstier i Ny inspiration til formidling af naturområder i 2012 I 2012 udgav Friluftsrådet inspirationskataloget Sæt formidling på dagsordenen i nationalparkerne, med idéer og eksempler på, hvordan nationalparkerne kan formidles. Friluftsfaciliteter, brug af TV eller ny teknologi i naturformidling, oplevelser til forskellige målgrupper og branding af lokale produkter viser nationalparkernes store potentiale til at tiltrække flere og nye besøgende. Friluftsliv for flere 6

7 Udfordringen er, at mange flere skal kende mulighederne i naturen Efterspørgslen efter Friluftsrådets friluftsprojekter vidner om, at naturen og friluftslivet betyder rigtig meget for mange mennesker, men også har betydning for deres fysiske og psykiske sundhed og trivsel. Derfor er der også god fornuft i at investere i friluftsliv i et samfundsmæssigt perspektiv. Det er Rådets udfordring, at mange flere danskere kunne få meget mere glæde af naturen. Men de skal kende de mange muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i Danmark og de positive effekter, friluftslivet har. Friluftsliv har værdi for børn, men mange flere kunne få glæde af oplevelser i naturen I 2012 har Friluftsrådet lagt mange kræfter i at kortlægge omfanget og betydningen af friluftsliv i Danmark. Fakta er et vigtigt redskab, der kvalificerer Friluftsrådets indsats, skaber overblik og italesætter den store værdi, som friluftslivet har for den enkelte og for samfundet. Grønne spirer med vokseværk 800 dagplejegrupper, børnehaver og vuggestuer er med i Grønne Spirer, og netværket vokser, udvikler sig og styrkes hele tiden. I 2012 udkom bogen 150 gode grunde til at vi skal ud i dag! med idéer til aktiviteter og viden om naturens betydning for børns udvikling. Et af de bemærkelsesværdige resultater i denne kortlægning af friluftslivet er, at kun en fjerdedel af de danske børn mellem fem og 12 år kommer ud hver dag i sommerhalvåret. Det er en bekymrende udvikling, som Friluftsrådet gør en stor indsats for at vende. I dette lys er det imidlertid glædeligt, at Friluftsrådets program for daginstitutioner og dagplejere, Grønne Spirer, er mere populært end nogensinde. Her tilbyder Friluftsrådet pædagoger og dagplejere inspiration til aktiviteter og viden om naturpædagogik, og kravet er, at børnene skal være ude hver dag for at få det grønne flag. Også på Naturens Dag, den årlige mærkedag for naturoplevelser, er Friluftsrådet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med til at sætte en ramme for børns oplevelser i naturen. Naturens Dag involverer foreninger, museer, naturvejledere og mange andre, der gerne vil dele deres interesse for friluftsliv og natur med andre, og Friluftsrådet er stolt af den bredde, vi tilsammen tilbyder. For Friluftsrådet er denne dag en god anledning til at udvikle nyt inspirationsmateriale til friluftsaktiviteter og sætte fokus på naturoplevelser og værdien af dem i den offentlige debat smagte på naturen I 2012 slog Naturens Dag alle rekorder, da mere end børn var ude i naturen med deres dagplejer, skole eller børnehave i ugen op til, og tog ud med familien på selve Naturens Dag. I 2012 var temaet på Naturens Dag Smag på naturen. Friluftsliv for flere 7

8 Bæredygtighed er en nødvendighed Bæredygtighed er et tilbagevendende tema for Friluftsrådet, både i den sociale, økonomiske og miljømæssige forstand. Det er det, dels fordi friluftslivets brug af naturen nødvendigvis skal ske på et bæredygtigt grundlag, dels fordi Friluftsrådet mener, at alle har ret til friluftsliv, uanset hvor i landet man vokser op og bor. Friluftslivet skal være for alle, det skal være mangfoldigt og forankret bredt i befolkningen, så det fortsat er centralt for samfundet og danskernes fritidsliv i dag. Og så friluftslivet stadig udvikler sig. Bæredygtig brug af naturens ressourcer skal ses i et langsigtet perspektiv I et bæredygtighedsperspektiv slår Friluftsrådet først og fremmest fast, at friluftslivet ikke må slide unødigt på den natur, der er rammen for friluftsoplevelserne. Derfor påtager Friluftsrådet sig gerne at fortælle friluftsudøverne, hvordan de tager hensyn til naturen, produktionen og hinanden. Alle har ret til friluftsliv men i realiteten er adgangen til naturoplevelser skævt fordelt Det er dog ikke alle i Danmark, der har lige let adgang til naturoplevelser. Det er helt grundlæggende for Friluftsrådet, at alle har ret til friluftsliv, uanset om man bor i byer langt fra naturen eller i det åbne land, der ofte er lukket landbrugsland. Blandt andet derfor arbejder Friluftsrådet på ensartede regler i private og offentlige naturområder og støtter aktivt målet om at fordoble det danske skovareal. I 2012 satte Friluftsrådet også fokus på at skabe ny natur i byer med en særlig pulje under Tips- og Lottomidler til Friluftslivet. I 2012 har Friluftsrådet set behov for at argumentere imod brugerbetaling for naturoplevelser. Det er et fænomen, der ser ud til at brede sig, og det forbedrer ikke ligefrem den sociale lighed i adgang til natur og friluftsoplevelser. Betaling vil blive endnu en barriere for, at flere kommer ud i naturen. Ikke mindst frygter Rådet dårligere friluftsmuligheder for de børn, der vokser op med begrænsede ressourcer til at tage ud i naturen. God stil i naturen I 2012 har Rådet sat fokus på friluftsudøvernes adfærd for at forebygge gener og konflikter. Friluftsrådet støttede op om NaturErhvervstyrelsen, da randzoneloven trådte i kraft, ligesom en større kampagne om god stil i naturen er undervejs. Friluftsudøverne er dog ikke de eneste, der bruger naturressourcerne i vores lille land, og vi oplever desværre, at der er mange forståelser af ordet bæredygtighed. Derfor mener Rådet, det er nødvendigt, at også vi indimellem løfter stemmen i debatten om, hvordan vores land skal bruges. Hver gang påpeger vi, at der skal være mere plads til natur, at naturen skal have bedre vilkår, og at mennesker skal have mulighed for at opleve den natur, der er grundlaget for vores liv. Det er således bæredygtigt at tænke friluftsliv og adgang til naturen som et velfærdsgode, alle har ret til, og ikke en fornøjelse forbeholdt en bestemt gruppe eller type samfundsborgere. Bæredygtig udvikling i børnehøjde efterlader håb for de kommende generationer Men bæredygtighed vender også tilbage i diskussioner gang på gang, fordi Friluftsrådet ser det som sin opgave at oplyse og opdrage den enkelte borger og samfundet som helhed til at forbedre miljøet og træffe valg, der er bæredygtige på lang sigt og i et bredt perspektiv. Rådets mange undervisningsog formidlingsaktiviteter handler om at formidle natur og naturoplevelser. Men de breder sig også ud til at omfatte formidling af klodens udfordringer i forhold til miljø, klima og bæredygtig udvikling. Bæredygtighed er en nødvendighed 8

9 Friluftsrådet er den ene af tre parter, der samarbejder om naturvejledningen i Danmark med ansvar for uddannelse og efteruddannelse af naturvejlederne. Det glæder derfor Rådet, at naturvejledernes arbejdsfelt stadig udvikles og udvides til at varetage en række samfundsopgaver. Grønt Flag Grøn Skole er et af Friluftsrådets programmer, der tilbyder undervisningsmaterialer, kurser og et netværk inden for undervisning i bæredygtighed og miljø. Grønt Flag Grøn Skole er en væsentlig spiller inden for miljøundervisning i grundskolen, hvilket blandt andet skyldes det partnerskab med Ministeriet for Børn og Undervisning og Miljøministeriet, der blev indgået i Rent miljø ved vandet Blå Flag blev hejst på 293 strande og havne i Danmark, og programmet satte i 2012 skærpet fokus på de miljøaktiviteter, der foregår på strandene og havnene. 14 steder i landet er der Blå Flag-centre med oplevelser og aktiviteter, der er med til at tiltrække besøgende til kysten og formidle værdien af rent miljø ved vandet. Bæredygtighed på skoleskemaet Nyt overblik over naturvejledernes opgaveløsning I 2012 udviklede Friluftsrådet blandt andet et nyt indberetningsværktøj, der vil dokumentere, hvor mange mennesker naturvejlederne er i kontakt med, hvilke grupper mennesker det er, og hvilken samfundsmæssig værdi opgaverne har. I 2012 udgav Grønt Flag Grøn Skole nye undervisningsmaterialer til de 350 grundskoler, der er med i netværket. Indsatsen for at brede programmet ud til gymnasieskoler, lærerseminarier og efterskoler blev intensiveret, og der er indledt et nyt strategisk samarbejde med NTS-centrene, der har til formål at fremme undervisningen i naturfag. Friluftsrådet glæder sig over, at Grønt Flag Grøn Skole nu findes i tre fjerdedele af landets kommuner. Programmet rækker videre ud over Danmarks grænser gennem programmet Eco-Schools, som Friluftsrådet arbejder med at udfolde i samarbejde med lokale organisationer i Uganda, Malawi og Tanzania. På denne måde er Friluftsrådet med til at formidle bæredygtighed til børn og unge i Danmark og udviklingslande. Til arbejdet med miljøundervisning hentes stor inspiration i samarbejdet med øvrige nordiske lande og ikke mindst den internationale miljøundervisningsorganisation Foundation for Environmental Education (FEE), der til daglig er en del af Friluftsrådets sekretariat i Sydhavn. Herfra koordineres blandt andet Blue Flag- og Eco-Schools-projekterne, og FEE s programmer er efterhånden udbredt i 66 medlemslande. Derfor har organisationen også besluttet at oprette et selvstændigt sekretariat, der får hovedsæde i Danmark og lejer sig ind i Friluftsrådets bygning fra Bæredygtighed skal ses globalt og Friluftsrådet sætter handling bag ordene med miljøundervisning i afrikanske lande Bæredygtighed må nødvendigvis også ses i et globalt perspektiv, hvor det globale ressourceforbrug er skævt fordelt. Friluftsrådet arbejder aktuelt på Danidaprojekter i Uganda, Malawi og Tanzania. Målet er at udbrede miljøundervisning og bæredygtig udvikling, og dermed er projekterne også med til at forbedre levevilkårene for fattige mennesker. For Friluftsrådet giver det mening at bidrage til en bæredygtig udvikling og bedre velfærd lokalt ved at give elever i grundskolen viden og handlekompetencer i forhold til miljø- og fattigdomsproblemer via samarbejde mellem skoler og lokalsamfund om konkrete miljøprojekter. Bæredygtighed er en nødvendighed 9

10 Tilskud til friluftsliv i 2012 I 2012 rundede Friluftsrådet en milliard uddelte støttekroner fra Danske Spil, siden Friluftsrådet fik overdraget administrationen og uddelingen af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet i Det er blevet til støtte til mere end små og store projekter og har været en håndsrækning til en lang række organisationer og institutioner og ikke mindst tusindvis af frivilliges arbejde for at forbedre mulighederne for friluftsliv. En milliard støttekroner - masser af friluftsliv Friluftsrådet har støttet mere end sheltere og primitive overnatningspladser. Det er i årenes løb også blevet til flere kilometer både- og badebroer, kajakker og kanoer samt fugletårne, der tilsammen når over dobbelt så højt op som Danmarks højeste punkt. 53,5 millioner til friluftslivet i 2012 I 2012 uddelte Friluftsrådet 53,5 millioner kroner af tipsmidlerne til friluftsformål. Det er en nedgang på godt 5,5 millioner kroner i forhold til uddelingen i Uddelingen inden for kategorien Lokale projekter er faldet med godt 1,5 millioner kroner i forhold til Uddelingen inden for kategorien Udvikling og forskning er faldet med 3 millioner kroner i forhold til Uddelingen inden for kategorien Naturvejledning er faldet med godt 1 million kroner i forhold til uddelingen i Der er i 2012 givet 16 løntilskud til naturvejledere mod 20 i Uddelingen inden for kategorien Driftstilskud er på niveau med sidste års uddeling. Nedgangen i bevilgede midler svarer til udviklingen i antallet af behandlede ansøgninger, som fra 2011 til 2012 er faldet med godt 9 procent. Milliarden blev markeret med en særlig tilskudsmulighed i 2012 og 2013 på i alt fem millioner kroner til projekter inden for fem konkrete temaer: Friluftsliv for flere. Foreninger kan søge tilskud til projekter, der inspirerer flere mennesker til friluftsliv. Mere natur til friluftsliv. Tilskud til ny natur, der blandt andet kan bruges af skoler. Der blev i 2012 givet tilskud til 544 projekter ud af i alt 938 behandlede ansøgninger, svarende til at 58 procent af det samlede antal ansøgninger blev imødekommet, hvilket er på niveau med De bevilgede tilskud varierede i størrelse fra et par tusind kroner til flere millioner kroner. Det samlede antal modtagne ansøgninger er steget fra 977 i 2011 til i Friluftsliv i byen. Tilskud til projekter til gavn for institutioner og skoler. Adgang til kysterne. 31,0% Driftstilskud 36,5% Lokale projekter Fremtidens friluftsliv. Tilskud til projekter, der udvikler nye friluftsaktiviteter. 21,4% Løntilskud til naturvejledere 11,2% Udvikling og forskning Tilskud til friluftsliv i

11 Friluftsrådets bestyrelse i 2012 Friluftsrådets bestyrelse består af repræsentanter fra medlemsorganisationerne. For at blive valgt skal man være opstillet af mindst én organisation og er på valg blandt alle stemmeberettigede deltagere på generalforsamlingen, som altid finder sted inden udgangen af april. Lars Mortensen formand Opstillet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DUI-Leg og Virke, De Grønne Pigespejdere og FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund Torben Kaas Opstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund Flemming Larsen Opstillet af Dansk Vandrelaug Leif Nielsen Opstillet af Danske Tursejlere Kirsten Nielsen Opstillet af 4H og LandboUngdom Kirstine Roug Opstillet af Danmarks Idræts-Forbund Jeppe Jørgensen Opstillet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Preben Schmidt Opstillet af Dansk Orienterings-Forbund Marco Brodde Opstillet af Dansk Ornitologisk Forening samt WWF Verdensnaturfonden, Natur og Ungdom, Naturvejlederforeningen og Dyrenes Beskyttelse Flemming Torp Opstillet af Landsforeningen Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Efterskoleforeningen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Nanna Ilmer Opstillet af Dansk Kano og Kajak Forbund (udtrådt ) Erstattet af suppleant Michael Pedersen. Friluftsrådets bestyrelse i

12 Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel Fax