HØJBONYT. skole-hjem blad. Højboskolens JULEN 2013

Transkript

1 Højboskolens skole-hjem blad JULEN 2013 HØJBONYT Nyt fra skolelederen....side 3 Nyt fra skolebestyrelsen...side 4 10 hurtige... side 5 4A på Naturhistorisk Museum....side 6 Essays i 6. klasse...side 7 Den Magiske Diablo....side 8 Gæstelærer og griseøjne...side 6 Praktikanterne på 3. årgang.... side 10 Tilbage til stenalderen....side 12 Børnestavning i 0. klasse.... side 13 En fagdag gik i fisk...side 14 De fire parker....side 16

2 Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning Redaktionen er Knud Markvard Andersen og Ida Gram Junge Vigtige telefonnumre Skolens hovednummer Sfo-kontor Sfo-mobil Skolebiblioteket Skolevejleder: Karsten Pedersen Tandlægerne SSP-koordinator Bo Østergaard SSP-lærer Vivi Smed Thomassen Skolens Skolens hjemmeside Skolebestyrelsen Søren Bundgaard... Majed Emanuel Yako... Inger Maegaard... Sissel H. Leth... Jette Schultz Jan F. Sørensen... Marlene Theager... Lotte Josephsen...Medarbejderrepræsentant Søren Jakobsen....Medarbejderrepræsentant Pludselig er det tid til endnu et nummer af Højbonyt julenummeret. Ida Gram Junge Mange elever har prøvet grænseoverskridende ting på en fagdag. Andre har været ude af huset på museum begge dele noget med dyr. De skrå brædder kan være svære at stå på og give sommerfugle i maven og dejlig succesfølelse ved tæppefald. Også skolereformen kan give kriller i maven her ved optakten. Sikkert er det, at det er blevet mørkt, og at mørket kræver lys i lygten, når man skynder sig i skole. Redaktionen ønsker alle læsere en rigtig god læsejul. Knud Markvard Andersen SIDE 2

3 SIDSTE NYT FRA SKOLELEDEREN Kære allesammen! Så nærmer julen sig og det er ved at være tid til at takke af for det gamle år og derfor sige goddag til et nyt år. Jeg vil meget gerne takke for et godt og konstruktivt samarbejde i Jeg sætter meget pris på jeres villighed og evne til at få det til at køre godt i vores fælles arbejde med at få det til at fungere godt for jeres børn/vores elever. Det har været et begivenhedsrigt år for Højboskolen og for skoleverden i det hele taget. Det kommende år bliver helt sikkert heller ikke kedeligt. Efter sommerferien skal den ny skolelov træde i kraft. I foråret vil I blive inviteret til information- og debataften vedr. den nye folkeskolelov. Det vil foregå på den måde, at indskoling, mellemtrinet og udskolingen bliver inviteret på tre forskellige aftener. Der vil jeg præsentere jer for folkeskolereformen, og vi vil tale om, hvordan det så kommer til at se ud på Højboskolen. Jeg er helt sikker på, at det bliver godt. Jeg kan få øje på rigtig mange gode ting i den nye skolereform. Jeg vil også tale med eleverne om, hvordan skolen bliver anderledes. Det vil jeg gøre årgangsvis eller klassevis. Der vil eleverne få mulighed for at stille alle mulige spørgsmål, og måske kan vi også i fællesskab få aflivet visse myter om den nye skole. Det bliver spændende at komme i dialog med jeres børn om det. Her på skolen har vi taget fat på at arbejde med implementeringen af skolereformen, og jeg er meget glad for at se det engagement og den vilje, medarbejderne går til den opgave, og jeg er sikker på, at det bliver et godt resultat, vi til sidst står med. Jeg har været så heldig at blive inviteret til Canada og har været derover. Det var en studietur, hvor vi var skoleledere fra hele Danmark, som var på skolebesøg. Vi talte med ledelser, personaler og elever. Den nye skolereform i Danmark er inspireret af den canadiske model, og derfor var jeg derover. Jeg så mange tiltag, som vi kan bruge om ikke andet som inspiration. Jeg så også noget, som vi ikke kan bruge. Jeg vil gerne nævne noget, som jeg var imponeret af, og det var deres evne til inklusion, uden at det sænkede niveauet for de dygtige elever. De talte ikke om integration, de gjorde det, og det fungerede meget optimalt. De har gennem 8 år løftet elevernes faglige niveau år for år. De har til gengæld ikke den samme stærke kultur omkring en tæt kontakt med eleverne, som vi har, og som er et særligt kendetegn for den danske folkeskole. Vi vægter her i Danmark, at børnene bliver dygtige, men også at børnene er i trivsel, og vi er tæt på vores elever. På min færd rundt i klasserne vil jeg vise lidt billeder for børnene fra min tur og håber, det kan inspirere den samtale, jeg skal have med børnene om det nye, der skal ske efter sommerferien. Nu til noget helt andet. Jeg er glad for, at vi har fået genoptaget vores morgensamlinger, som jo er hyggelige og med til at binde skolen sammen at give følelsen af det store fællesskab. Som I har bemærket, så er vi ved at få gjort det mere sikkert for vores elever omkring skolen, derfor dette vejarbejde, der er lavet. Der vil blive foretaget yderligere tiltag. Jeg vil opfordre jer til, når I afleverer jeres børn, at I overholder de færdselsregler, der er, og at I ikke sætter børn af ved indgangen. Det gør det rigtig farligt for de børn, som komme gående. Det er meget få, som ikke overholder reglerne, og jeg forventer egentlig, at det bliver reduceret til nul. Til slut vil jeg endnu en gang takke for et godt og udbytterigt år, og jeg glæder mig til at tage det nye år i besiddelse sammen med jer og jeres børn og lede Højboskolen ind i det nye, som venter. Rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår til jer alle sammen. De bedste hilsner fra Lone HØJBONYT JULEN 2013 SIDE 3

4 SIDSTE NYT FRA SKOLEBESTYRELSEN Søren Bundgaard Fmd. f. skolebestyrelsen Nu er valgene til Regionsråd og Byråd overstået, og det betyder, at vi også i skoleregi skal forberede os på valg. Det er er nemlig sådan, at foråret efter et byrådsvalg skal der vælges ny skolebestyrelse for de kommende fire år. Og således også på Højboskolen. Allerede på nuværende tidspunkt ved vi, at nogle af de nuværende medlemmer stopper i bestyrelsen. I løbet af foråret vil vi indkalde til et orienteringsmøde for alle forældre, hvor der også bliver mulighed for at opstille en liste til valget. Kommer der flere på listen, end der skal bruges i bestyrelsen, skal der afholdes valg. Der kan også opstilles flere lister, såfremt nogle ønsker dette. Men det er mange år siden, det har været nødvendigt på Højboskolen. En af den nye bestyrelses vigtigste opgaver bliver at videreimplementere den nye skolereform, der skal træde i kraft i Ledelse og personale på skolen er allerede langt fremme med ideer og planlægning, og vi har punktet Ny skolereform på som et fast dagsordenspunkt på alle skolebestyrelsesmøder i dette skoleår. Men vi skal ikke forvente, at der ligger en fuldstændig færdig plan inden sommerferien. Der vil komme ændringer og tilpasninger i de kommende år, og det vil være den nye skolebestyrelse, der skal godkende disse ændringer. Så jeg vil gerne opfordre alle forældre, der kunne have interesse i at gøre et stykke spændende arbejde i skolebestyrelsen, til at møde op til orienterings-mødet. Vi melder datoen ud, så snart vi kender tidsplanen omkring valget. Et andet punkt, der har focus i tiden, er inklusion i folkeskolen. Det er et emne, som vi vil vende tilbage til med mere information, når vi kommer ind i det nye år. Til alle på Højboskolen, forældre og elever vil jeg gerne ønske en glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Søren Bundgaard Fmd. f. skolebestyrelsen HØJBONYT JULEN 2013 SIDE 4

5 Denne gang til Vivi 1. Hvad er det værste, du kan glemme, når du farer ud ad døren om morgenen? Jeg glemmer sjældent noget, men det er lidt irriterende, hvis jeg glemmer bøger eller materialer til undervisningen. 2. Kan du sige noget godt om den årstid, vi har taget hul på? Jeg elsker farveskiftet på skovens blade og duften i skoven er helt speciel. 3. Bruger du tid på nettet i din fritid? Det er ikke ret meget, men gennemsnitlig ½-1 time om dagen. 4. Hvilken musik kan gøre dig i godt humør? Jeg er vild med Big Fat Snake, Katie Melua og Beatles. 7. Hvad finder du på af aktiviteter for at få pulsen op her om vinteren? Jeg spiller fodbold en gang om ugen og går i træningscenter to gange om ugen. 8. Hvad gør du når du skal være god ved dig selv? Tager på jagt i Vestjylland. 9. Kunne du finde på at rejse væk fra Danmark i en juleferie? Egentlig ikke. Jeg elsker hyggen med hele familien. 10. Hvilket land ville du vælge at bo i, hvis du ikke netop boede i Danmark? Helt klart Italien. 5. Har du en yndlingskrimi, bog eller serie på tv? Jeg læser meget forskellige bøger. Jeg kan godt lide historiske bøger og biografier. 6. Hvad betyder naturen for dig? Rigtig meget. Jeg bor tæt på eng og skov og nyder det meget. SIDE 5

6 Tur til Naturhistorisk Museum Hvornår? 13/ kl. 9:00-12:00 Hvor? Aarhus. Vi kom derind med bus nr Naturhistorisk Museum ligger midt i Aarhus Universitet, og nogle af drengene fandt en lille motorbåd i en sø. Hvem? 4.a og 4.b Højboskolen. Hvad? Fagdag i N/T. I N/T har vi lært om Grønland og de grønlandske dyr med tyk pels, store poter, små ører og andre ting, som hjælper dem mod kulden. Hvad var sjovt? At se og røre de udstoppede dyr, købe sjove ting i museumsbutikken, selv gå rundt i små grupper og vælge, hvad man ville se. Tage en masse billeder med sin mobil. Hvad var spændende? At høre om alle dyrene, at få nye ting at vide om dyrene. Overraskende? At en hvalros vejer ca. 2 tons, at en narhvaltand er så tung, og at der var en hel etage på museet med en udstilling om æg. Fra hvem? Alle os i 4.a. SIDE 6

7 Seriøst? Heldagsskole? Sygt dumt! Jeg har i 6.b. arbejdet med genren essay, og da vi kom ind på, hvad der optog eleverne, valgte de den nye skolereform, og det blev til nogle flotte essays, hvor eleverne kom af med alle deres aggressioner og dog fandt noget positivt. Stine dansklærer i 6.b I hvilket parti skal vi børn stå? af Andrea 6.b. Den nye folkeskolereform er en ting, som mange har stemt nej for, men som flere har stemt ja til, så i hvilket parti skal vi børn stå? Ja, hvad med os børn? Vi bliver kastet ud i en masse, fordi de voksne skændes og ikke kan blive enige. Det er nemt for dem, men der er ingen, som tager hensyn til os. Hvorfor? Det er ikke fair. Er det, fordi I tror, vi bliver klogere af at være mere i skole? Nej voksne. Kan I ikke huske, da I var børn? Det værste var at være sent i skole. Og helt ærligt, I har jo klaret jer fint. Så hvorfor skulle vi ikke også det? Så gør nu, som I plejer. Har I egentlig tænkt på, SFO er og klubber kan risikere at lukke, eftersom børnene er trætte efter en lang skoledag og bare gerne vil hjem. Jeg tror det ikke. Så det I vil ændre for børn, ændrer I også for de voksne. Men fordelene ved reformen er vel flere kreative og fysiske timer. Noget af det vi har brug for i det danske samfund. Mange børn siger, at vi børn skal have løn, men det synes jeg ikke. Vi kommer jo ikke i skole for at tjene penge. Vi kommer der jo for at blive kloge. Men husk voksne at tage det fornuftige valg. Stakkels lærer! af Carla 6.B Tænk lige, at vi skal sidde i skolen til kl ! Vi bliver sindssygt ukoncentreret og sidder bare og glor eller larmer vildt meget. Stakkels lærer. Vi børn og unge skal da have det godt. Når I tænker tilbage på jeres barndom, ser den god og dejlig ud, men sådan vil fremtidens voksne ikke tænke på deres barndom, for de vil aldrig have haft særlig meget fritid til at dyrke sport og deres interesser, eller hænge ud med venner. Hvis jeg på nogen måde skal synes den nye reform er fed, skal der i hvert fald være mulighed for mere forskeligt sport som svømning, ridning og bueskydning, der skal også være flere kreative perioder. Desuden skal der være flere frikvarterer, når vi skal være i skole så længe, og så skal der også være flere ting at lave end at spille fodbold eller gå rundt og snakke. Måske skal det oven i købet laves nogle indefrikvarterer for indskolingen, nogle for mellemtrinnet og ikke kun for udskolingen. Så skal prisen på maden i kantinen også sættes ned, som en slags løn for, at vi går i skole så længe. Selvom jeg er træt af lektier, tror jeg, at jeg kommer til at savne dem, hvis de aldrig er der. Hvis vi vil have et arbejde, hvor man skal forberede sig, er det god træning det med lektierne. Desuden skal man forberede sig, når man skal til eksamen, medmindre det også bliver lavet om. Vi børn og unge burde være med til at vælge, hvordan skolen skal være, det er jo os, der skal gå i skole. Måske er det ikke os, der skulle have den endelige beslutning, men vi skulle i hvert fald synes, at det er en god ide med reformen. SIDE 7

8 4 drenge bliver tryllet ind i et Skylanderspil. I spillet kæmpede De seje imod De sorte for at få deres søstre fri fra den onde dronnings fangekælder. den Magiske Diablo Teater i 3. klasse De sorte Astrid I slutningen af 2. klasse havde vi tænkt, at nogle af alle de shows, vi havde vist for klassen, dem ville vi gerne lave til et teater. Så da vi begyndte i 3., skrev vi en masse ideer til, hvad der kunne være med i stykket op på tavlen. Klara Vi startede med at finde ud af, hvad stykket skulle handle om. Da stykket havde fået et navn prøvede vi ligesom at bygge videre på stykket. Jeg lavede hele tiden nye replikker. Alberte Vi spillede det mega mange gange, og så blev det til noget. Det er helt klart noget af det sjoveste, jeg nogen sinde har lavet. Skylanders gruppen Andreas Vi fik ideen fordi, at vi lavede så mange små shows, og så ville vi sætte dem sammen, og så blev det til et stort show. Nicklas Vi blev sendt ud i nogle grupper og snakkede om, hvad vi kunne bruge til teateret, og så øvede vi nogle små stykker og viste dem og delte nogle roller ud. Christian Vi var i De røde stole og skrive replikker, og vi lavede kulisser. Jeg synes, det var sjovt og svært, og jeg var nervøs. Rikke-Marie Det var rigtig sjovt at vise det for publikum, men man var rigtig nervøs, og man var lidt bange for at glemme sine replikker, og man kom virkelig til at svede. SIDE 8

9 De seje Marius Det startede med klassens tid i anden klasse, da vi lavede shows, og så fik vi en ide med at lave dem til skuespil. Jeppe Anette delte os ud i nogle grupper. Nogle gange øvede vi i De røde stole, nogle gange i klassen. Det sjoveste var kampen. Oliver Jeg synes, at det med at tale højt var svært, men det var rigtig sjovt at spille. De lyse Rokhsar Anette skrev stikord på tavlen fx akrobatik, Skylanders og diablo. Alle kom i grupper. 5 af os kunne være prinsesser af en art. Midt i det hele kom der en ny pige i vores klasse. Hun hed Anna, og så kom hun med i De lyse gruppen. Nadine Vi blev delt ind i grupper, og vi blev ved med at øve og øve. Kristine Vi blev også ved med at komme med ideer. Vi tog 2 måneder om at lave hele stykket. Anna Det var svært at huske sine replikker. Jeg var én af De lyse piger. Dicte Det var rigtig sjovt at vise stykket for allerførste gang. Det var sjovt, fordi der var nogle, der kunne lide vores stykke, og det ikke kun var os selv, der kunne lide det. Laura Det var rigtig sjovt at vise vores show for forældrene, for bagefter skulle vi have fællesspisning. Det var Jonas, Ashkan og Maks, som styrede lyset og lyden. SIDE 9

10 Hilsen fra praktikanterne på 3. årgang Vi var fem praktikanter fra Silkeborg Seminarium, der skulle i praktik i seks uger på Højboskolen i Hørning. Før praktikken tænkte man jo på, om der mon stadig var børn i den danske folkeskole efter den megen dårlige omtale, eller havde de fleste forældre sendt deres børn på privatskole sammen med Mette Frederiksens børn? Mandag i uge 44 begyndte arbejdet, og vi var fordelt i tre grupper, der skulle undervise i vores linjefag. Mikkel og Frej underviste i idræt, sløjd og dansk, Kristian og Peter underviste i historie og dansk, og undertegnede havde biologiundervisning på syvende og niende klassetrin og dansk i 7.b. Vores praktik har til formål at få skabt en sammenhæng mellem den teori, vi har fået fra seminariet, og den praksis, som foregår på skolerne. Det kan være utroligt svært at fokusere på alt, hvad der foregår i klasseværelserne, så derfor bliver der lavet nogle fokuspunkter, som er særligt oplagte i den klasse og kontekst, man underviser i. Jeg selv har valgt at fokusere på den faglige læsning i biologi, der adskiller sig i særlig høj grad fra læsningen i de humanistiske fag såsom dansk, engelsk og tysk. Derudover fokuserede jeg også på opdragelsen til demokrati, som der er lagt op til i folkeskolens formålsparagraf fra 2006 stk. 3. Praktikken skal afsluttes med en opgave på 10 sider, der efterfølgende skal forsvares mundtligt. Højboskolen havde sørget for, at vores praktik har forløbet glidende, og alt er En travl praktikant, Mathias, før deadline foregået på en behagelig måde. Det kan for nogen være skræmmende at blive kastet ind på en skole og skulle undervise i nye linjefag, men Højboskolen har en fantastisk atmosfære, hvor man føler sig som en del af en arbejdsplads, hvor man i højere grad bliver opfattet som kollega end en praktikant, der kun er på besøg. Der bliver udvist en enorm tillid for den enkelte praktikant fra de andre læreres side, og deraf kommer også mere ansvar. Lærerne står for skud i den offentlige debat, men et nærmere kendskab viser, at både lærere og elever arbejder for en bedre fremtid. Selvom samfundet igennem længere tid har fokuseret på at få skabt individer, der skal fungere som maskiner designet efter samfundets behov ud fra fleksibilitet og uddannelse, så er der i skolerne stadig hele dannede mennesker, så vi praktikanter forholder os roligt og glæder os til at blive færdiguddannet, så vi kan fortsætte det gode arbejde med elevernes læring og dannelse. red. Mathias SIDE 10

11 Gæstelærer og griseøjne i 5.A. Onsdag, d. 20. november handlede det om øjne i 5.a. i N/T. Her er nogle uddrag af, hvad forskellige elever oplevede og lærte den dag: Vi har haft om øjne. Det har været en spændende proces. Vi har bl.a. lært, at når vi ser en ting, ser vi den på hovedet, men hjernen vender det om. Heldigvis! Christians far, Torben, kom og fortalte om øjet. Det var han god til. Vi fik noget at vide om hornhinden, linsen og forskellige øjensygdomme. Bagefter fortalte han om, hvad vi skulle lave med de griseøjne, som Knud havde skaffet fra Hårby Slagtehus. Vi gik over i N/T for at skære i de ulækre griseøjne. Vi var sammen to og to. Hver gruppe fik latexhandsker og en skalpel. Det var svært at få hul på øjet. Når man endelig fik hul, kom man ind til linsen, den var hvid og gennemsigtig. Der kom også noget sort ud af øjet, det var klamt, men spændende. Nogle fandt også hornhinden. Det var rigtig spændende og sjovt, men nogle måtte uden for døren og få frisk luft, for det lugtede med de griseøjne. Da det var slut, var der mange, som vaskede hænder meget, meget grundigt. Til sidst meldte tre drenge sig til at rydde op og vaske alle fade og skalpeller. Som lærer var det en stor fornøjelse at have en forældre med, som havde et særligt kendskab til emnet. Torben er nemlig optiker og har brilleforretningen på Torvet. 5.a. og Knud SIDE 11

12 TILBAGE TIL STENALDEREN Efter lang tids fordybelse i stenalderen på mange forskellige måder, skulle 2.a have glæde af 3.b s viden. I små grupper agerede 3.b eleverne undervisere. Det gik rigtig godt eleverne i 3.b nød at kunne bruge det, de vidste, til noget! Og det blev en dejlig time, hvor både små og store nød den gode, kreative og koncentrerede stemning i klasseværelset. Bagefter kom der dejlige kommentarer i 3.b: Det var fedt at være den, der kunne fortælle noget til andre!«wow, de sad bare og lyttede! De var bare så søde! Jeg vidste meget mere, end jeg troede! Man kunne se på dem, at de synes, at det var spændende! Det var altså så irriterende med dem, der ikke kunne sidde stille! Alle var enige om, at det skulle de prøve igen en anden gang. Hilsen Birgit SIDE 12

13 BørnØsdAvneNg Børnestavning er at lade børnene skrive ordene som de hører dem og mærker dem i munden og så lade være med at rette. Ved Tinna Boeriths De ved at der er forskel på voksenstavning og børnestavning. Erfaringer viser, at børn med en konsekvent børnestav ningspædagogik bliver meget motiverede for at skrive, og at de meget hurtigt udvikler en rigtig retstavning. Citat:»Med andre ord er der tale om en pædagogik, der fører til dygtigere og gladere børn«. Jeg synes at det gør det endnu mere spændende at følge børnenes proces! Der er ikke noget der er forkert. Pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling, og hjerneforsker Kjeld Fredens tanker. Vil du vide mere, så Læs bogen: Nej farfar! For vi børnestaver. SIDE 13

14 EN FAGDAG GIK I FISK Vi har fagdag i naturteknik, hvor vi skulle lære om fisk. Vi skulle både skære i levende makreller, tegne og lære en hel masse om, hvordan fisk lever. Det var en god og spændende dag også lidt grænseoverskridende... Hilsen 2a og 2b SIDE 14

15 SIDE 15

16 Nisse- og kattebillederne i bladet er fra opslagstavlerne i 1. klasse. Har du tid og kræfter? De fire parker Vi hører gerne fra interesserede som har lyst til at investere tid og kræfter i projektet De fire parker i Hørning. Der skal bruges personer med lyst til aktiv deltagelse i møder, mennesker til fundraising, skrive til aviser og politikere, folk til praktisk hjælp af en hver art, som f.eks. passe de grønne områder, beskære/fælde træer. Mange hilsner Dorte og Rita SIDE 16