SÆT DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN. Inspiration til organisatoriske forandringer, der fremmer leg og bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÆT DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN. Inspiration til organisatoriske forandringer, der fremmer leg og bevægelse"

Transkript

1 SÆT DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Inspiration til organisatoriske forandringer, der fremmer leg og bevægelse

2 Sæt drøn på skolegården Inspiration til organisatoriske forandringer der fremmer leg og bevægelse Rapporten er udgivet i forbindelse med kampagnen Drøn på skolegården af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse. SÆT DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Inspiration til organisatoriske forandringer, der fremmer leg og bevægelse Udgivet maj Teksten er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse ved Tobias Egmose, projektleder, cand.it // Layout: Dansk Bygningsarv Rapporten kan downloades fra hvor der findes mere viden og inspiration.

3 5 Inspiration til bevægelse 5 Drøn på skolegården 7 Få inspiration til at komme i gang Del 1: Inspiration og idéer 11 Skab en bevægelseskultur 11 Brug ildsjælene 11 Forandring skabes i fællesskab 13 Simple tiltag kan have stor effekt 13 Involver elever og forældre 17 Idéer til at sætte drøn på skolegården 18 Legepatruljen sætter gang i kroppen 19 Game boosters skab rammerne for de ældre elever 20 Kickstarter de voksne går forrest 21 Længere frikvarter udenfor 22 Bevægelsesbånd når leg og læring mødes 23 Trivsel og bevægelseklasser + sundhedslinje 24 Sæt fælles mål som afsæt for handlng Del 2: Viden og baggrund Fotokreditering Forside Skåde Skole / Rune Johansen s. 6 Gråsten Skole / Rune Johansen s. 14 Nyboder Skole / Anne Prytz Schaldemose s Johnny A. Wichmann s Skåde Skole / Rune Johansen s Pulsen, Assens / Uffe Johansen s Multiparken, Helsingør / Rune Johansen s. 36 Sletten Skole / Rune Johansen s. 40 Skåde Skole / Rune Johansen s. 48 Skåde Skole / Rune Johansen s. 52 Multiparken, Helsingør / Rune Johansen 29 Skoler sætter drøn på 29 Gråsten Skole 29 Jyllinge Skole 29 Skolen på Islands Brygge 30 Skolen ved Tuse Næs 30 Skovvangsskolen 30 Stillinge Skole 31 Pedersborg Skole 31 4kløverskolen 32 Interviews og empiri Mennesker Fysiske elementer Processer 56 Metode 58 Litteratur metode og litteratur

4 Inspiration til bevægelse Dette inspirationskatalog handler om, hvordan man kan støtte op om initiativer og igangsætte tiltag med fokus på leg og bevægelse. Målsætningen er at give inspiration til organisatoriske forandringer, der fører til mere fysisk aktivitet i skolen. Ved at beskrive eksisterende koncepter, konkrete erfaringer og evidensbaseret viden, gives der håndgribelige idéer til, hvordan man sætter drøn på skolegården. De konkrete forslag og idéer kommer fra otte skoler, der på mange forskellige måder arbejder med at få mere bevægelse ind i skolens hverdag. Mange af de tiltag, der sættes i gang, tager afsæt i en stærk bevægelseskultur. Idéen med dette katalog er derfor at inspirere til, hvordan leg og bevægelse kan organiseres og omsættes til en aktiv bevægelseskultur. Drøn på skolegården Drøn på skolegården er et samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse, som både vil skabe ny viden og eksperimenterende tiltag, der nytænker og udfordrer det traditionelle billede af skolegården. Tiltag, der viser, hvordan skolens udearealer kan nytænkes, så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn - også de mindst aktive. Både i og efter skoletid. Mange børn rører sig for lidt og når slet ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters fysisk aktivitet hver dag. Det påvirker ikke alene børnene og de unges sundhed, men kan også have betydning for deres indlæringsevne, motorik, livsglæde og sociale kompetencer. Da børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i skolen, er det interessant at se på, hvordan skolens rammer - og hermed skolegården - kan invitere til mere leg og bevægelse. Med afsæt i hvordan innovative fysiske indgreb kan understøtte legen og lysten til bevægelse, tager kampagnen afsæt i den nyeste viden og erfaring fra en række danske og internationale studier. Målet er at give kommuner og skoler nye evidensbaserede værktøjer til at indrette deres skolegård, så børnene bliver mere fysisk aktive. Potentialet for sundhedsforbedringer ved øget fysisk aktivitet i skolen er stort, og blandt andet derfor indgår skolen som en oplagt arena for tiltag, der fører til mere fysisk aktivitet. 5

5 Få inspiration til at komme i gang Inspirationskataloget består af to dele. Første del giver inspiration og idéer til leg og bevægelse i skolen. Dels gennem en beskrivelse af de væsentligste resultater af interviews og forskning på området, dels gennem forslag til konkrete koncepter og tiltag, der kan fremme leg og bevægelse. Anden del giver overblik over den viden og baggrund, der ligger til grund for inspirationskatalogets første del. Dels gennem en præsentation af de otte skoler, der har bidraget med viden og erfaring, dels gennem en kvalitativ analyse af interviews på de otte skoler suppleret med forskningslitteratur. drøn.dk Der er endnu mere inspiration på hjemmesiden drøn.dk, hvor du kan læse mere om, hvad andre har gjort, og finde links til projekter og forskning med fokus på børn og bevægelse. 6 7

6 Inspiration & idéer

7 Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer Skab en bevægelseskultur Forandring skabes i fællesskab Lærere og ledelse fremstår som de væsentligste aktører ved nye bevægelsestiltag. Da lærernes idéer og initiativer ofte er udgangspunkt for nye tiltag, er ledelsens opmærksomhed, opbakning og anerkendelse en væsentlig faktor for, om initiativerne forankres som en del af hele skolens bevægelseskultur. Flere steder er der derfor også gode erfaringer med ledelsesformer, der aktivt støtter op og taskab en bevægelseskultur En vigtig forudsætning for succesfulde forandringer er at arbejde med mange forskellige elementer på én gang, både på et praktisk og på et strategisk niveau. Idéer, motivation og viden skal forankres for at skabe en bevægelseskultur i forandring, og både fysiske og organisatoriske tiltag er nødvendige, hvis lysten til leg og bevægelse skal udvikle sig som en naturlig del af skolens hverdag. Følgende fokuspunkter tager afsæt i interviewanalysen (se side 27), forskning på området og erfaringer fra relevante projekter. Analysen er skrevet med udgangspunkt i tre temaer; mennesker, fysiske elementer og processer, der hver især giver indblik i, hvordan de mange forskellige aktører og processer har betydning for organisatoriske forandringer. Brug ildsjælene Mange steder optræder ildsjælene blandt lærerne som de primære igangsættere af nye tiltag. Det at se et behov og have lyst til at gå nye veje er ofte det bedste afsæt for nye initiativer. Et vigtigt udgangspunkt for forandringer er at gå i gang og prøve idéerne af. For at undgå at de gode idéer og tiltag brænder ud sammen med ildsjælene, er det dog nødvendigt at arbejde med, hvordan man skaber nogle rammer, der forankrer tiltagene bedst muligt i skolens kultur. Ved at tage udgangspunkt i de enkelte nøglepersoner, og samtidig være bevidst om at tiltagene er til gavn for hele skolens bevægelses- og læringsmiljø, er det muligt at løfte ansvaret til et fælles anliggende. Flere skoler har desuden gode erfaringer med at samarbejde med ildsjæle og aktører uden for skolen, f.eks. lokale idrætsforeninger. 11

8 Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer Forandring og forankring Rent organisatorisk kan man skelne mellem forankring af bevægelsestiltag og forandringer mod en bevægelseskultur, alt efter hvilket udgangspunkt og hvilken situation skolen er i. Der vil naturligvis aldrig være tale om enten-eller. Derimod vil begge faktorer altid være i spil, men i forskellig grad. ger ejerskab på skolens vegne. Ved at tage det organisatoriske ansvar på forskellige niveauer er ledelsen og lærerne fælles om at skabe en god bevægelseskultur. Formuleringen af en vision og et fælles fokus på bevægelse kan være med til at skabe det nødvendige afsæt for, at bevægelse tænkes naturligt ind i hverdagen. Erfaringerne fra SPACE-projektet og forskning på området viser, at skolens bevægelsespolitik kan være en væsentlig faktor for mængden af fysisk aktivitet hos børn. Forandring gennem organisering Forankring af tiltag og initiativer Simple tiltag kan have stor effekt Det er vigtigt med mange forskellige muligheder, der gør bevægelse attraktivt for flest mulige. For eksempel kan relativt simple forandringer som tilgængelighed af løse legeredskaber og tilstedeværelse af voksne på legepladsen være med til at øge niveauet af fysisk aktivitet. Ved at lave et idékatalog med konkrete forslag til aktiviteter kan det blive lettere for lærerne at få mere leg og bevægelse i frikvarteret såvel som i klasseværelset. Flere skoler har haft succes med at lave aktivitetskasser med legeredskaber, som klasserne selv har ansvaret for. Ved at lade to klasser være fælles om en aktivitetskasse har en skole haft held med også at understøtte en række sociale processer på tværs af klasser. Forankring tager udgangspunkt i de initiativer, der allerede sker. Tiltag kan forankres både praktisk og organisatorisk: Praktisk, ved at bakke op om initiativerne i hverdagen (f.eks. ved at vikariere for nøglepersoner ved sygdom). Organisatorisk, ved at formalisere bevægelse som en del af skolens værdisæt (f.eks. ved både at tænke bevægelse ind i skolens overordnede målsætninger og faglige målsætninger som læsepolitik). På denne måde kan initiativer blive udgangspunkt og afsæt for en bevægelseskultur. Omvendt kan det være nødvendigt med forandring, hvis der ikke i forvejen er nogen til at starte nye initiativer op. Her er det ledelsens ansvar at sætte fokus på bevægelse og sætte en debat i gang om, hvordan mere bevægelse kan implementeres som et naturligt led i skolens hverdag. Også her er det vigtigt både at arbejde på praktiske og organisatoriske niveauer, da det er nødvendigt med en bred enighed og opbakning for at implementere et bevægelsesfokus i hverdagen. Fysiske elementer kan have en vigtig symbolsk betydning og være med til at manifestere en ny bevægelseskultur. Udvikling af de udendørs fysiske rammer kan have stor effekt, og selv mindre håndgribelige redskaber og værktøjer kan have afgørende effekt på, om lærere og elever tager ejerskab i forhold til nye tiltag og aktiviteter (se også Interviews og empiri; Fysisk elementer). Involver elever og forældre Selvom værdien af bare at gøre noget ikke kan underkendes, er det også vigtigt at være bevist om, hvordan man kan arbejde med målrettede initiativer, så de elever, der har mest brug for det, også er dem, der får gavn af de tiltag, der sættes i gang. Det vil ofte være oplagt at involvere eleverne i denne proces, 12 13

9 Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer såfremt de får reel indflydelse på de beslutninger, de inddrages i. Et godt udgangspunkt for forandringer er en fælles forståelse af at bevægelse og læring hænger sammen. Flere skoler arbejder på at blive bedre til at målrette tiltag til de elever, som har behov for mere bevægelse, og som ikke finder de gængse bevægelsestilbud interessante. Hvis mængden af fysisk aktivitet i skolen skal øges effektivt, er det nødvendigt med en bred vifte af både organisatoriske og fysiske tiltag. Forældrene spiller også en vigtig rolle, da det er nødvendigt at sikre, at bevægelsesinitiativer ikke modarbejdes hjemmefra. I denne forbindelse kan klar og tydelig kommunikation være en central faktor. Nyere forskning viser desuden, at opbakning fra både jævnaldrende og lærere, men også forældrenes opmuntring til at bevæge sig, har en effekt på mængden af fysisk aktivitet i skolen

10 Idéer til at sætte drøn på skolegården Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer Idéer til at sætte drøn på skolegården Her er samlet en række idéer og inspiration til initiativer, der kan fremme bevægelse i skolen. Listen dækker både over bevægelseskoncepter og enkle tiltag, der kan sætte drøn på skolegården. Det kan være væsentligt både at tænke i mængden af valgmuligheder for bevægelse kombineret med steder, der muliggør en aktiv adfærd. Samtidig er det nødvendigt at være bevidst om målgrupper, især ved at have fokus på at gøre noget for de inaktive elever, der har mest gavn af bevægelsestiltag. Undersøgelser viser også, at drenge oftest er mere fysisk aktive i frikvartererne end piger, og at drenge ofte dominerer de arealer, der er til rådighed. Det kan derfor være nødvendigt, dels at sikre at piger har plads nok til at bevæge sig, men også at de får tilbudt flere aktiviteter, der er mindre konkurrenceprægede (Ridgers et al: 2012, Nielsen et al: 2010, Haug et al: 2008). På kan du finde links med flere idéer og mere inspiration til bevægelsestiltag. 17

11 Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer Legepatruljen sætter gang i kroppen Legepatruljen fremmer fysisk aktivitet i frikvartererne ved at uddanne ældre elever til at sætte gang i legen for de yngre elever, og skabe mere liv i skolegården. Konceptets styrke er, at det er enkelt og lige til at gå i gang med, og let at tilpasse. På én skole koordineres legepatruljen primært via sms, en anden skole holder ugentlige legepatruljemøder, hvor næste uges aktiviteter planlægges, og en tredje skole sætter gang i legepatruljen efter behov. En evaluering af Legepatruljen har blandt andet vist at Legepatruljen giver eleverne positive oplevelser med motion, underbygger fysisk aktivitet i frikvarterene for både aktive og mindre aktive elever og hjælper eleverne til mere kontakt på tværs af klasser. Som en positiv sideeffekt får eleverne også styrket deres sociale kompetencer gennem legen, og flere steder bliver Legepatruljen anvendt som konfliktløser i grupper såvel som klasser. På den måde kan Legepatruljen være med til at skabe bedre sammenhold og mindske eventuelle problemer med mobning (Sander: 2007). En fælles erfaring er behovet for at have klare rammer om legepatruljen. Det er vigtigt både at have styr på de fysiske rammer i forhold til hvor legepatruljens område er, og de pædagogiske rammer for hvordan aktiviteterne styres. På flere skoler opfatter lærerne sig som ansvarlige for at sikre og varetage de overordnede rammer for aktiviteten, så selve legepatruljen kan bruge tiden på det, den er bedst til: At skabe liv, leg og bevægelse. Læs mere på Det gode ved Legepatruljen er, at eleverne både får rørt sig og styrket deres sociale kompetencer gennem leg. game boosters skab rammerne for de ældre elever Game boosters bygger på de gode erfaringer fra legepatruljen, men henvender sig til elever på mellemtrinnet, hvor aktiviteterne sættes i gang af de ældste elever i overbygningen. En væsentlig forskel er derfor, at der er fokus på bevægelsesaktiviteter og turneringer, hvor man ikke behøver at have forkundskaber for at være med. Konceptet er ved at blive startet op flere steder, gennem kurser med introduktion til konceptets turneringer og aktiviteter der blandt andet suppleres af en app til smartphones. Idéen er at skabe rammerne for, at også de ældre elever har en anledning til at være fysisk aktive. Læs mere på GameBoosteres er storesøster til Legepatruljen med fokus på mere konkurrenceprægede aktiviteter

12 Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer kickstarter de voksne går forrest Kickstarter er målrettet overbygningen og varetages af særligt uddannede lærere eller pædagoger, der har ansvaret for at sætte gang i frikvarterne hos de ældste elever. Ligesom med Legepatruljen og Game Boosters er målet at øge mængden af fysisk aktivitet hos eleverne, men her er det de voksne, der går forrest som rollemodeller ved at vise, at det er sjovt at bevæge sig. Konceptet er udviklet og afprøvet i forbindelse med SPACE-projektet (Troelsen et al: 2013). Kickstarter er en måde at få fat i de elever, som aldrig har været særligt gode til at bevæge sig. Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer En af de skoler, der har gode erfaringer med kickstartere, fortæller blandt andet, at konceptet får fat i nogle af de elever, som ellers ikke bevæger sig så meget. Fokus er dermed på at lave aktiviteter, som alle kan deltage i. Ud over at få gang i en relevant målgruppe er konceptet også med til at integrere eleverne på tværs af klasser. længere frikvarter udenfor Studier har vist at man bevæger sig mere, når man er udenfor. Det giver derfor god mening at lave obligatoriske udefrikvarterer, så alle elever får rørt sig mere. Samtidig er det en god idé at øge længden på frikvarterene til minutter, så eleverne har tid til at opstarte aktiviteter og få rørt sig. Hvis der er mulighed for det, kan en åben idrætshal være et positivt bidrag til den nye bevægelseskultur, ikke mindst for de ældre elever. Længere frikvarter giver mere liv og bevægelse i skolegården. På mange skoler har de ældste elever lov at være inde. Da indefrikvartererne kan opfattes som et privilegium, vil ændringer ofte føre til modstand. For at undgå denne modstand fra eleverne, kan man med fordel udfase indefrikvartererne over en årrække, ved at undlade at give nye 7. eller 8.klasser lov til at være inde (Troelsen et al: 2013)

13 Bevægelsesbånd Sæt drøn på skolegården når / Inspiration leg og og læring idéer mødes Bevægelsesbåndet er et dagligt frirum til bevægelse, med fokus på at få pulsen op hver dag gennem både sociale og fysiske aktiviteter. Dette kan eksempelvis gøres ved at skemalægge 20 minutter hver formiddag, hvor alle elever laver lærerstyrede aktiviteter med fokus på bevægelse. En skole med flere års erfaring med bevægelsesbånd har fastlagt aktiviteter hver dag fra klasse fra kl Elevaktiviteterne arrangeres af den lærer, der har klassen i det pågældende tidsrum, og er dermed i høj grad en del af hele skolen klasserne har ligeledes aktiviteter i 10 uger mellem sommerferie og efterårsferie og igen 10 uger mellem påske og sommerferie. I disse klassetrin er aktiviteterne oftest løb, men man har også haft succes med at inddrage aktiviteter fra det lokale idrætsforeningsliv. Organisatorisk har det været muligt at indføre bevægelsesbåndet ved at skære lektionerne fra 45 minutter til 40 minutter. Dette har kunnet lade sig gøre, da skolen lå over antal minimumstimer. Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer trivsel og bevægelseklasser + sundhedslinje Flere skoler har sat fysisk aktivitet og bevægelse i system ved at oprette klasser eller linjer med fokus på sundhed og bevægelse. På en skole har de nye børnehaveklasser nu seks ugentlige lektioner med fokus på trivsel og bevægelse, hvilket indtil videre skal fortsætte op til 3.klasse, inklusive de kommende børnehaveklasser. I praksis har man blandt andet købt nye borde, stole og bevægelsesredskaber, så det ikke er et problem at bevæge sig, selvom pladsen er knap. Et væsentligt element er netop, at aktiviteterne ikke er afhængige af god plads, men kan foregå i den (lærings)kontekst som eleverne befinder sig i. Målsætningen er, at kunne lade de nuværende bevægelsesklasser fortsætte på mellemtrinnet også, når den tid kommer. En anden skole laver forsøg med nye klassedannelser i 7. klasserne, der inddeles efter læringsstile. En af de fire nye linjer er sundhedslinjen, der tager udgangspunkt i biologi, fysik og idræt, og motionerer minimum to gange om dagen. Der er indtil videre gode erfaringer hos både lærere og elever, og man overvejer at brede linjens bevægelsesfokus ud på sigt. Med bevægelsesbånd rykker man skolegården ind i klasselokalet. Ved at sætte fokus på at have det godt og sjovt bliver bevægelse en vej til bedre trivsel

14 Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer sæt fælles mål som afsæt for handlng Ved at sætte fokus på værdier og målsætninger er en bevægelsespolitik et godt redskab til at fremme fysisk aktivitet i skolen. For at skabe grundlag for en bred forankring er det nødvendigt, at både elever, lærere, ledelse og skolebestyrelsen tager aktivt del i arbejdet med at udforme politikken. Idéen med en bevægelsespolitik bør altid være at skabe et godt afsæt for handling, og netop derfor er det væsentligt, at alle parter er med i udviklingen. For at nå frem til en færdig politik er det en god idé at udpege en række nøglepersoner, med ansvar for den egentlige formulering (Troelsen et al: 2013). Sæt drøn på skolegården / Inspiration og idéer En bevægelsespolitik kan for eksempel formes ud fra følgende komponenter: Værdier, begrundelser og visioner hvorfor arbejder skolen med fysisk aktivitet? Målsætning hvilke mål har skolen med fysisk aktivitet? Handleplan hvad skal der gøres af hvem, og hvornår? Indholdsmæssigt kan bevægelsespolitikken forholde sig til Skolens udeområder Brug af frikvarterer Bevægelse i undervisningen Transport til og fra skole Et norsk studie har vist, at en nedskrevet bevægelsespolitik har en positiv effekt på mængden af fysisk aktivitet i frikvarteret. Dette skyldes blandt andet konkrete målsætninger og handleplaner for, hvordan mængden af fysisk aktivitet hos eleverne kan øges (Haug et al: 2009). I den forbindelse er det samtidig værd at være opmærksom på nødvendigheden af, at adressere flere forskellige tilgange til, hvordan mere bevægelse bedst underbygges (Barnett et al: 2009). Et fælles fokus på bevægelse skaber bedre grundlag for forandring

15 Viden & baggrund

16 skoler sætter drøn på Skoler sætter drøn på Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Her er en kort præsentation af de otte skoler der har bidraget med viden og erfaring til dette inspirationskatalog. Beskrivelserne giver et overblik over de tiltag og muligheder, der er på de forskellige skoler, og beskriver de praktiske omstændigheder skolerne indgår i. Gråsten Skole Gråsten Skole har godt 550 elever og har som deltager i SPACE-projektet både arbejdet med at ændre de fysiske og organisatoriske rammer til fordel for en stærkere bevægelseskultur på skolen. Udover skolens bevægelsespolitik lægges der vægt på tiltag som Kickstarter, Legepatruljer og at alle elever kommer ud i frikvarterne - både som afsæt til mere bevægelse, men også som vej til en bedre trivsel på skolen. Jyllinge Skole Jyllinge Skole har godt 850 elever, og arbejder på tredje år med aktivt at udvikle konceptet Bevægelsesbåndet, hvor alle elever på skolen bevæger sig hver dag klasserne har en daglig aktivitetstid fra kl , hvor de får pulsen op, og klasserne har foreløbig to moduler af 10 ugers varighed i løbet skoleåret, hvor de bevæger sig hver tirsdag og torsdag fra kl.8-9. Et væsentligt element ved Bevægelsesbåndet er, at alle skolens lærere varetager aktiviteterne i deres undervisning. Denne brede forankring vurderes at have stor betydning for projektets succes og opbygningen af en stærk bevægelseskultur på skolen. Skolen på Islands Brygge Skolen på Islands Brygge ligger på Amager og har omkring 900 elever. Skolen har ikke en decideret bevægelsesprofil, men har gode erfaringer med en velfungerende legepatrulje. Legepatruljen koordineres af en af skolens funktionslærere. Udover at skabe leg og glæde i hverdagen bruges legepatruljens indsats i perioder til at understøtte det sociale liv i udvalgte klasser. På denne måde har legepatruljen både en almennyttig funktion for alle sko- 29

17 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund lens elever og en hjælpefunktion, hvis enkelte klasser eller grupperinger i perioder har behov for mere faste rammer om det sociale samvær. Skolen ved Tuse Næs Skolen ved Tuse Næs ligger i Holbæk og har små 900 elever. Skolen har gennem de seneste år arbejdet med forskellige tiltag, der fremmer fysisk aktivitet, hvor for eksempel længere frikvarterer, en åben sportshal for de ældre elever og Legepatruljer har været en succes. Skolen er nu i gang med et forsøg, hvor 7. klasserne er delt ind efter forskellige læringsstile, heriblandt en sundhedslinje, der tager udgangspunkt i biologi, fysik og idræt. Derudover arbejder skolen aktivt med at fremme en bevægelseskultur gennem organiseringen af dagligdagen. For eksempel kan man ikke uden videre blive fritaget for idræt og fysisk aktivitet der er skrevet ind som en del af læsepolitikken. Skovvangsskolen Skovvangsskolen ligger i Aarhus og har godt 600 elever. Skolen har det seneste år gjort en stor indsats for at udarbejde og forankre en ny sundhedspolitik gennem målsætningen om at blive en sundhedsfremmende skole. Med afsæt i et bredt funderet sundhedsudvalg med deltagelse fra både lærere og ledelse har skolen formuleret en ny sundhedspolitik og arbejder nu på at lave en god forankring og implementeringsproces. Skolen deltager desuden i KOSMOS sundhedsfremmende skolenetværk. Stillinge Skole Stillinge Skole ligger i Slagelse Kommune og har godt 340 elever, hvoraf godt 30 elever går i C-klasserne, som er et særligt spor for elever med autisme. Skolen har de seneste år opbygget en god bevægelseskultur, som bl.a. kommer til udtryk gennem Legeagenterne, som er en variation af Legepatruljen. Legeagenterne består af godt 10 elever fra klasse, der planlægger og igangsætter daglige bevægelsesaktiviteter for de yngre elever. Udover mere bevægelse skabes også et stærkt fællesskab blandt legeagenterne, der på den måde spiller en vigtig social rolle, især for de yngre elever på skolen. Skolens SFO har en stor aktie i de øvrige bevægelsestiltag, der er på skolen, og afholder blandt andet Aktiv Torsdag hver uge og arrangerer løbende forskellige begivenheder og turneringer med fokus på bevægelse. Pedersborg Skole Pedersborg Skole ligger i Sorø og har omkring 700 elever. Ud fra en helhedsorienteret tilgang er der stort fokus på sundhed på skolen, og der iværksættes og eksperimenteres med mange forskellige tiltag og aktiviteter. Eksempelvis frikvarters-zumba, eftermiddags-spinning, bevægelsestimer, idræts- og bevægelses-skolefester og personalemotion. I starten af skoleåret 2012 startede skolen et forsøg med Trivsel- og bevægelsesklasser med opstart i 0. årgang. Projektet, der er inspireret af Svendborg Projektet, har som målsætning at forbedre alle elevers fysiske sundhed, at øge trivslen i klassen og hos den enkelte elev, samt at eleverne er aktive i deres fritid. Skolen er desuden involveret i Sund Skole-nettet, som skoleinspektøren er formand for. 4kløverskolen 4kløverskolen ligger i Nyborg Kommune, og har godt 550 elever fordelt på to afdelinger i henholdsvis Frørup og Ørbæk. Begge afdelinger har længere tids erfaring med Legepatruljer, udefrikvarterer og skoleturneringer. Skolens bevægelsesfremmende tiltag er som udgangspunkt sket på enkelte læreres initiativer og er den vej rundt blevet integreret i skolens dagligdag og sundhedspolitik. Tiltagene er således opstået naturligt ud af en eksisterende kultur og overbevisning om, at mere bevægelse er den rigtige vej at gå

18 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Interviews og empiri Målet for denne analyse er at kunne give et bud på hvem eller hvad, der har betydning for organisatoriske tiltag, der fremmer fysisk aktivitet og bevægelse i skolegården. Interviews og empiri Analysen tager udgangspunkt i interviews med lærere og ledelse fra otte skoler, der på forskellig vis har arbejdet med at fremme en levende bevægelseskultur. De otte interviews suppleres af relevant forskningslitteratur. Tilsammen skaber analysen på denne måde et solidt fundament for de anbefalinger, der er beskrevet i katalogets første del. Analysen er skrevet med udgangspunkt i tre temaer, der hver især giver indblik i de mange forskellige aktører, der gør sig gældende: 1. Mennesker Handler om, hvordan forskellige roller har forskellige muligheder og betydninger i forhold til organisatoriske tiltag. 2. Fysiske elementer Handler om, hvilken rolle fysiske rammer og elementer, som for eksempel en skolegård eller et legekatalog kan påvirke de organisatoriske processer. 3. Processer Handler om de mange processer der er i spil, når en bevægelseskultur skal forandres eller forankres. En væsentlig pointe i denne inddeling er, at de tre temaer i bund og grund handler om det samme, men søger at indfange forskellige aspekter af skolernes tilgang til bevægelse hos de forskellige aktører. Hvert analyseafsnit afsluttes med en kort opsummering. Analysens samlede resultater og anbefalinger er beskrevet på side

19 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund 1. Mennesker De mennesker, der tager del i livet i og omkring skolen har selvsagt stor betydning for, om nye bevægelsestiltag bliver en succes eller, om de taber pusten. Dette afsnit har fokus på, hvordan forskellige menneskelige aktører; ledelsen, lærerne, eleverne, forældrene og ildsjæle påvirker de rammer og processer, der tilsammen skaber en stærk bevægelseskultur. Andre aktører som kommunen og skolebestyrelsen har også været nævnt, men fremgår ikke særlig tydeligt i datamaterialet, hvilket kommenteres yderligere i afsnittet Metode. Ledelsen De fleste informanter, på tværs af lærere og ledere, fortæller om ledelsens opmærksomhed, opbakning og anerkendelse af igangværende initiativer som væsentlige faktorer. Selvom der er enighed om ledelsens betydning, er perspektiverne på hvorfor til gengæld forskellige, alt efter hvem man spørger. Set fra lærernes perspektiv viser opbakningen sig som en vigtig motivationsfaktor, der både kommer til udtryk som et positivt og negativt element: Jeg hører da ikke en skid fra min leder om, at det er godt, det jeg går og gør (Informant 5). Manglende opmærksomhed omkring et lærerbåret initiativ kommer her til udtryk som en demotiverende faktor, der blandt andet forstærkes af, at der ikke følger særlig mange timer med. Der opbygges derfor en grad af autonomi, omkring det givne bevægelsestiltag, som derved kan komme til at fungere som sådan en egenrådig størrelse styret af nogle elever og en enkelt lærer (Informant 2). Det ubetingede positive element i denne fortælling er, at det viser, at der er plads til nye initiativer, men følelsen af manglende anerkendelse gør, at læreren kommer til at stå lidt alene med sit projekt. Flere lærere fortæller netop om, at initiativer ofte ejes mere af læreren end skoleledelsen og skolen, der ikke blander sig, så længe det fungerer (Informant 5). Dermed oplever flere, at den opbakning der måtte være, består i, at man ikke møder decideret modstand fra ledelsen. Set fra et ledelsesperspektiv har flere skoler til gengæld gode erfaringer med en ledelse, der aktivt går ind og støtter op og i højere grad tager ejerskab over initiativerne på hele skolens vegne: Ledelsen har været lige så meget på banen, ja endda endnu mere end lærerne jeg har hele tiden været meget organiseret, det har været mig, der gav beskeden, og derfor har lærerne heller aldrig nogensinde brokket sig, eller spurgt ind til, hvorfor vi skal det (Informant 7) Ved at tage det organisatoriske ansvar og involvere sig direkte i forskellige projekter og initiativer er ledelsen i dette tilfælde med til aktivt at lægge en linje for skolens bevægelseskultur. Dette sker blandt andet ved hele tiden at vise opmærksomhed over for dem, der skal køre det, for det kan være et langt, sejt træk at omvende nogle kollegaer (Informant 7). Netop en aktiv opbakning virker til at være et væsentligt element, hvis et eller flere bevægelsestiltag ikke bare skal være drypvise initiativer, men forankres som en del af en større bevægelseskultur på skolen. I den forbindelse viser forskning, at elever, der oplever opbakning fra blandt andet skolen til at være fysisk aktive, bevæger sig mere i frikvartererne (Ridgers et al: 2012). Den klare opbakning virker også til at have en effekt hos dem, der udfører de forskellige tiltag i praksis, hvor de med en ledelse bag os kan tillade os at være hårde og sige, at fordi man har ondt i foden, så skal man ikke bare stå stille så kan man tage cyklen (Informant 4). Lærerne Ovenstående fortællinger kredser meget om væsentligheden i at tage udgangspunkt i noget man har lyst til og brænder for og derved skabe nogle gode historier der kan bredes ud (Informant 1). Dette underbygges blandt andet af, at samtlige respondenter netop udpeger lærerne som dem, der gør en forskel Det er i høj grad, hvordan læreren brænder for det (Informant 1). Læreren er et nødvendigt udgangspunkt og afsæt for forandringer. Det bliver derfor afgørende, hvordan den enkelte lærer erfarer de(t) pågældende tiltag som relevant(e): 34 35

20 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Set i bakspejlet var det jo ikke fordi, de havde noget i mod det her, for de kunne jo godt se med den forskellige empiri og forskellige undersøgelser, at det er godt det her, men nu er det mig, og jeg er ikke idrætslærer, og hvordan skal jeg finde på, og hvordan gør jeg (Informant 4) Der opstår således en interessant balance mellem at skabe de nødvendige rammer for at noget kan ske og at give de nødvendige nøglepersoner frihed til at prøve nogle ting af. Udfordringen for flere bliver derfor også at det kræver at de tænker lidt anderledes som lærere. At man bliver en del af det og er igangsætter (Informant 8). På en skole har læsevejlederne blandt andet udviklet et begreb der hedder løb og læs fordi vi har nogle rigtig gode læsevejledere, der har fået inspireret de andre til, at hvis de to ting hang sammen, så ville vi få en mere effektiv læsning. Så det er faktisk en del af vores læsepolitik, at de er fysisk aktive (Informant 6). Her løftes en idé til en integreret del af måden lærerne tænker undervisning på, med fokus på fysisk aktivitet. Et andet aspekt af en lærerbåret tilgang er en fortælling om nødvendigheden af at bevare en lethed i de tiltag, der skal forankres for at få de rigtige elever med: Vi vil gerne appellere til en gruppe, som nogle gange har svært ved skolens rammer. Så hvis man gør det lidt for håndfast, at nu leger vi denne her leg, på dette tidspunkt så bliver det pludseligt meget informationstungt, og det har jeg lagt mærke til, at det fungerer bare ikke (Informant 2) De to aspekter er interessante, fordi de udspringer af to forskellige organiseringsformer. Hvor sidstnævnte initiativ (Informant 2) er meget afhængigt af en enkelt lærer, løftes det andet initiativ (Informant 6) af flere lærere og bliver efterfølgende formaliseret som en del af skolens læsepolitik. Dette peger måske på et vigtigt aspekt i forhold til implementering af bevægelsestiltag: At bevægelsen starter i en praktisk hverdagskontekst og derfra kan forankres som en del af skolens bevægelseskultur, der kan understøtte et godt læringsmiljø (Informant 6). Her viser udfordringen sig at være at få den enkelte lærer til at få medejerskab i projektet og ejerskab og erfaring med at udmønte ideerne i praksis: Og det var en udfordring fordi man skal helt ned og have fat i de grundlæggende antagelser og der var selvfølgelig nogle af vores kollegaer som var lidt på vagt (Informant 4)

21 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Et centralt element i denne sammenhæng er, hvordan skolens lærere kan flyttes fra at kunne se det fornuftige i projektet til også at erfare, at det rent faktisk er muligt uden for meget besvær for den enkelte, ikke mindst fordi læreren har betydning for mængden af fysisk aktivitet hos eleverne (Stanley et al: 2011). På denne måde bliver de forskellige bevægelsestiltag et middel til bedre undervisning, blandt andet fordi der opstår et positivt fællesskab omkring en udviklingsproces, som virker godt for kollegaerne, fordi vi har haft nogle ting, som vi skulle i fællesskab, og som vi har kunnet se, er lykkedes (Informant 7). Eleverne Endnu en central, men knap så omtalt aktør, er eleverne. Her fortæller flere skoler, at man nok glemmer dem lidt en gang i mellem og ikke altid involverer dem, fordi det er bøvlet, det tager lang tid og de har nogen gange nogle ideer, man ikke kan indfri (Informant 8). Balancen kan være svær, for hvordan kan eleverne involveres, og i hvor høj grad kan de få medbestemmelse? Umiddelbart er det især elevrådet og de ældre elever, der bliver hørt, for eksempel i udviklingen af en ny legeplads (Informant 3) eller i forhold til de bevægelsesaktiviteter, der arrangeres: Noget af det vi skulle snakke med de store om er hvad kan vi gøre ved skolen, for at I synes, det er mere attraktivt? hvad er det, vi skal gøre, for at I synes, det er et godt sted at være? (Informant 8) Selvom det er meget forskelligt, hvordan og hvornår skolerne tager eleverne i ed, er flere skoler opmærksomme på, at det kan være nødvendigt for at blive mere klar på, hvad man kan gøre for de børn, der vil noget andet end legepatrulje og fodbold (Informant 3). Det at involvere eleverne kan netop bruges til at blive klar over, hvilke behov og ønsker der er hos de elever, der ikke aktiveres af de eksisterende bevægelsestilbud. Det er værd at være opmærksom på, at det er nødvendigt med omfattende strategier, der blandt andet adresserer flere forskellige tilgange til, hvordan mere bevægelse bedst underbygges (Barnet et al: 2009). kort og nogle grønne kort, hvor de så lægger et i en kurv, når de går (Informant 3). På denne baggrund er det lettere at snakke med de deltagende elever om, hvilke aktiviteter der virker, og hvilke der mangler, og derigennem blive bedre til at målrette og indfange de elever, der ikke bevæger sig så meget. Forældre En anden aktør, som ikke fylder meget, men alligevel har betydning for tilgangen til skolens bevægelseskultur, er forældrene. Forskning viser blandt andet, at netop forældrenes opbakning og opmuntring til at bevæge sig har en effekt på mængden af fysisk aktivitet, også uden for de sammenhænge hvor forældrene er direkte involveret, eksempelvis skolen (Ridgers et al: 2012). Selvom de sjældent spiller en direkte rolle, er de alligevel et vigtigt led i forhold til at bakke op om de tiltag, der sættes i værk, fordi hvis forældrene med det samme skriver en seddel og siger de skal fritages så breder det sig som ringe i vandet (Informant 4). I dette tilfælde har kommunikationen til forældrene været afgørende for at sikre, at skolens bevægelsesinitiativer ikke blev undermineret hjemmefra. Netop kommunikationen har været en del af succes en i et legepatruljeprojekt, hvor eleverne kommer med i et udvælgelsesforløb: Det er lige så snart, man formaliserer noget, og man skal lave en ansøgning til at komme med i legepatruljen og der er en udvælgelsesprocedure, og forældrene kan mærke det, der er et brev med hjem så bliver de meget glade (Informant 2) Her spiller formaliseringen tilsyneladende en væsentlig rolle, fordi forældrene får følelsen af, at deres børn bliver udvalgt. Omvendt kan tiltag også møde modstand, hvis forældrene ikke kan se relevansen for deres børn. Eksempelvis blev en skole kontaktet med beskeden om, at hvis I bare får dem lært at læse og skrive, så skal vi nok tage os af det andet (Informant 1). I dette tilfælde var der tale om en super sund familie, som derfor ikke mente, at skolens bevægelsesfokus var relevant, men de var jo heller ikke vigtige. Altså, de var jo vigtige at få med i fællesskabet, men det er jo ikke vigtigt at gøre noget for deres børn (Informant 1). Som eksempel laver SFO en på en skole løbende elevinddragelse i deres koncept Aktiv Torsdag. Her har man udviklet et evalueringssystem, hvor vi har nogle røde 38 39

22 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Ildsjæle og nøglepersoner Et begreb der går igen hos alle skoler er fortællingen om ildsjæle - mennesker, der virkelig brænder for at gøre en forskel: Der skal nogle ildsjæle til, og det skal der på alle arbejdspladser, tænker jeg. Og det er vel også det, der sker her, at nogen finder på noget, og så kører vi den vej (Informant 5) Mange fortæller om ildsjælene som det nødvendige udgangspunkt for nye initiativer, men er samtidig opmærksomme på den skrøbelighed, det indebærer. For hvis nu en af de her nøglepersoner forsvinder, fortsætter tiltaget så, eller forsvinder tiltaget med personen? (Informant 8). Mange skoler er derfor opmærksomme på, hvad de kan gøre, dels for at holde disse nøglepersoner til ilden, dels at arbejde med hvordan man bedst skaber rammerne for, at de forskellige tiltag forankres i skolens kultur. Et andet aspekt er, hvordan henholdsvis nøglepersonerne og ledelsen opfatter ildsjælenes rolle. Et eksempel på det første er en lærer, der har taget initiativ til at starte en legepatrulje med ledelsens opbakning, men uden ledelsens indblanding: Man snakker om, at det skal blive større men man har aldrig talt om, om det egentlig skulle være der. Det er jo bare noget, jeg har besluttet (Informant 2) Her er der i høj grad tale om et personligt motiveret tiltag, fordi informanten så et behov (Informant 2), men som måske også er blevet et personligt projekt, som ikke uden videre kan vokse sig større, fordi ansvaret er blevet liggende på initiativtagerens skuldre. Eller som informanten selv formulerer det: lige så snart der er noget, der fungerer på en skole, så er der nul indblanding for mig er det fint, for jeg har ikke tid til alt det der samarbejde (Informant 2). En enkelt nøgleperson kan således gøre en stor forskel, men der synes at ligge en stor udfordring i, hvordan et bevægelsesfremmende initiativ kan løftes fra at være relevant for den enkelte lærer til at være relevant for hele skolen, som led i en bredere forankring der på en gang motiverer den enkeltes videre arbejde, men også sikrer de gode initiativers overlevelse i tilfælde af at ildsjælen brænder ud: 40 41

23 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Så havde vi en, som var med de første to år. Så hoppede han fra, og det sagde de andre, at det syntes de var okay, fordi de syntes, han var begyndt at hænge lidt i bremserne. Og det sagde de til ham: Du har ikke ild i øjnene mere og det er jo godt, når vi kan sige det til hinanden (Informant 7) I dette tilfælde, er der plads til, at en nøgleperson kan springe fra, dels fordi der er flere om at køre initiativet, men også fordi der er en åben kultur omkring, at det er i orden ikke at brænde for det længere. En vigtig pointe er, at denne åbne kultur netop er vokset ud af en opmærksomhed og opbakning hos både og ledelse og lærere. Det er dog en tilbagevendende udfordring, hvordan man får resten af lærergruppen med på den, ikke fordi læregruppen nødvendigvis ser det som en dårlig ide, men fordi det er vanskeligt at få indarbejdet og integreret en bevægelseskultur på skolen (Informant 8). Et vigtigt udgangspunkt for nye tiltag og initiativer, der fremmer bevægelse, synes dog at være ildsjælen, nøglepersonen eller i det hele taget nogen, som ikke synes det er besværligt (Informant 8). Et interessant perspektiv på denne antagelse er, at ildsjælen ikke nødvendigvis skal findes blandt kollegaerne på skolen men lige så vel kan komme ude fra. Eksempelvis samarbejder en SFO både med de lokale idrætsforeninger og de kommer på skift en eftermiddag om ugen i 10 uger og præsenterer deres idrætsgren, men også med Ældre Sagen hvor nogle af de her aktive, friske pensionister, kan være med til at hente nogle af de børn, som ikke kommer til idræt (Informant 1). Dette er et interessant perspektiv på ildsjælen, hvor en nøgleperson på skolen ikke nødvendigvis er det udførende led i en aktivitet, men et bindeled til ildsjæle uden for skolen. Det er dog fortsat centralt, at der er tale om relativt frie initiativer: Opsummering Ved at undersøge de menneskelige aktører der har betydning for en stærk bevægelseskultur, står særligt to udfordringer nu klart: Hvordan skaber man bedst rammerne for, at forskellige tiltag forankres i skolens kultur, og hvordan indarbejdes og integreres en bevægelseskultur bedst. Selvom der ikke er nogle entydige løsninger, er der to elementer, der går igen: Ledelsens opmærksomhed, opbakning og anerkendelse - er en væsentlig faktor, hvis initiativer og tiltag skal forankres bredt. Ved at støtte aktivt op om de initiativer der sættes i gang, er det muligt at skabe ejerskab til bevægelsestiltag på hele skolens vegne. Nye bevægelsestiltag starter oftest i en praktisk hverdagskontekst - og optræder tit som et middel til et bedre læringsmiljø. Det er dog nødvendigt med en eller flere ildsjæle til at starte tiltagene op, og at disse nøglepersoner har frihed til at prøve nye initiativer af. En væsentlig pointe er, at mere bevægelse ikke nødvendigvis er et mål i sig selv, men også kan være et led i undervisningen og skolens trivsel. Selvom ledelsens opbakning fremstår som et væsentligt element, vil nye initiativer ofte opstå hos ildsjælene. Uanset om disse nøglepersoner skal findes i eller uden for skolen, fremstår det som et vigtigt aspekt, at der er frihed og plads til at skabe nye ideer og tiltag. På den måde var lærerne og de enkelte afdelinger også i høj grad en del af processen, frem for at det havde været en ledelse, der sagde, nu skal I gøre sådan og sådan. (Informant 8) Spørgsmålet er så, hvordan skolen kan indarbejde og implementere bevægelsestiltag med udgangspunkt i de nødvendige nøglepersoner, og samtidig sikre den nødvendige forankring af en bevægelseskultur

24 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund 2. Fysiske elementer Et aspekt, der viser sig at have betydning i flere sammenhænge, er de fysiske elementer på skolen. Dette dækker både over konkrete objekter, som eksempelvis et idekatalog og mere grundlæggende vilkår som god plads. Plads Netop god plads fylder meget i flere diskussioner om skolernes trivsel, hvor en skoleleder blandt andet pointerer, at den er vigtigere, end man tror. Jo mere plads du har, jo færre konflikter men også, at det er svært at gøre noget ved. For enten er den der, eller også er den der ikke (Informant 7). Fokus er derfor på, hvad man kan gøre, med den plads man har, som bliver en balance mellem fysiske tiltag og det organisatoriske; hvordan sørger vi for, at børnene bevæger sig, og at de rigtige børn bevæger sig og hvordan kan man blive målrettet omkring, hvordan vi giver nogle tilbud, som de lidt bevægelsesfremmede kan profitere af (Informant 1). Undersøgelser viser blandt andet, at drenge oftest er mere fysisk aktive i frikvartererne end piger, og at drenge ofte dominerer de arealer, der er til rådighed (Ridgers et al: 2012). Det kan derfor være nødvendigt, dels at sikre at piger har plads nok til at bevæge sig, men også at de får tilbudt aktiviteter, der er mindre konkurrenceprægede (Haug et al: 2008). Der opstår således en række spændende betragtninger, når talen falder på skolegården som ramme for aktivitet. Eksempelvis i forhold til at indrette skolegården med mange funktioner, der kan modsvare mange forskellige behov (Informant 2), men også hvordan fysiske ændringer i skolegården er med til at manifestere den nye bevægelseskultur (Informant 7). Netop en bred vifte af fysiske tiltag og fokus på organisatoriske ændringer er en nødvendighed, hvis mængden af fysisk aktivitet i skolen skal øges effektivt (Stanley et al: 2011, Parrish et al: 2011). Det er derfor væsentligt at øge mængden af valgmuligheder for bevægelse, kombineret med flere steder der muliggør aktiv adfærd, da det er den samlede mængde af steder og faciliteter, der har betydning for mængden af fysisk aktivitet (Ridgers et al: 2012, Nielsen: 2011). Håndgribelige forandringer Flere skoler taler desuden om, hvordan man gør et eller flere tiltag og initiativer relevante, og hvordan man gør det let for den enkelte lærer at indoptage og bruge nye ideer i løbet af skoledagen. Hos en af skolerne har et omdrejningspunkt i denne proces været udarbejdelsen af et idekatalog med 30 lege, som gjorde det relativt enkelt at indarbejde mere fysisk aktivitet og bevægelse i skoledagen: Vi har lavet et idekatalog, hvor der simpelthen er masser af øvelser og lege og ideer til det her. Så er man fuldstændig grøn så er der et kompendie, du kan slå op i og sige den ser god ud, den følger jeg, den laver jeg i dag, tirsdag (Informant 4) Her viser idekataloget sig at have stor betydning for, at lærerne tager tiltaget til sig, fordi de får et konkret redskab til at komme i gang. Det, at der tages ejerskab, betyder blandt andet, at der udvikles mange variationer af legene. Et andet eksempel på, hvordan fysiske elementer kan medvirke til at forankre en positiv tilgang til bevægelse, er fra en SFO. Her finder de på at lave en forhindringsbane, som eleverne hurtigt kommer til at gå så højt op i, at en fortjenstmedalje får en central rolle: Så han havde i løbet af ingen tid lavet en forhindringsbane, Jern-Henrik-konkurrencen, ikke. Og så gik de rundt på tid, og han gik meget op, i at det var ens egen tid og de fik deres tid, og de var sindssygt stolte. Og så købte jeg nogle medaljer. Så alle, der gennemførte Jern-Henrik-banen, de fik meget højtideligt udleveret medaljer... Og det fungerede super godt, og det kan jeg jo se, at børnene gjorde det af sig selv mange gange siden. For det var en inspirationskilde uden lige (Informant 3) Eksemplet er interessant af to grunde. Dels fordi det viser, at der skal relativt lidt til at motivere til bevægelse, men især fordi medaljerne er med til at skabe en formalisering af aktiviteten. Ved at gøre noget særligt ud af medaljeoverrækkelsen, bliver aktiviteten derved vigtig for eleverne på et andet niveau

25 Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Sæt drøn på skolegården / Viden og baggrund Legeredskaber En helt anden sammenhæng hvor fysiske elementer spiller en rolle, er i forhold til tilgængeligheden af løse legeredskaber. Her har flere skoler indført en slags klassesæt, så en eller flere klasser er fælles om en såkaldt aktivitetstaske med sjippetov og alle de der ting, så man bare kan gå i gang. For hvis man mangler tingene, kommer man ikke i gang (Informant 3). Relativt simple forandringer som fri adgang til løse legeredskaber og tilstedeværelse af voksne på legepladsen er med til at skabe de nødvendige rammer for mere bevægelse (Willenberg et al, 2009). Flere skoler fortæller også, at det har en social betydning på tværs af klasser: Opsummering Betydningen af fysiske elementer for mængden af fysisk aktivitet er stor, men dækker over flere forskellige aspekter. Balance mellem fysiske og organisatoriske tiltag er vigtig - og det er væsentlig med en bred vifte af muligheder og faciliteter, der tager højde for mange forskellige formål og målgrupper. Det er væsentligt at tænke i mængden af valgmuligheder for bevægelse kombineret med steder, der muliggør en aktiv adfærd. Vi havde jo kun begrænsede penge til det men så gjorde vi sådan, at der var to klasser, der slog sig sammen, for så udviskede vi de der klasseskel lidt (Informant 7) På den måde er aktivitetstaskerne også med til at understøtte nogle sociale funktioner og bliver på samme måde som løb og læs-konceptet (se Mennesker) en funktion, der understøtter en overordnet målsætning om læring og trivsel gennem bevægelse. En enkelt skole pointerer desuden, at kvaliteten er vigtig: Vi satser på, at man har nogle kvalitetsting at arbejde med, for så kan børnene også se jamen, de mener det alvorligt, det her (Informant 3). På mange måder flyder bevægelses- og læringsaktiviteter sammen, så de rent fysiske tiltag har gjort det sjovere for eleverne i frikvartererne, og så bliver eleverne mere tilfredse, og det smitter af på undervisningen (Informant 7) og på den måde rykker skolegården ind i klasselokalet og laver aktiviteterne (Informant 4). Simple forandringer kan have stor effekt - både når det drejer sig om redskaber, der gør det lettere for lærerne at tænke bevægelse ind i undervisningen, og når tilstedeværelsen af legeredskaber underbygger mulighederne for et aktivt frikvarter

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune

Kickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune Parallelsession: Få gang i skolegården Erfaringer fra SPACE projektet Kickstarter v/ Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune Hvad er en kickstarter? En særligt uddannet

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål

DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. INTRODUKTION Formål AKTIVE UDEAREALER DCUM anbefaler øget opmærksomhed på udearealerne i relation til en varieret skoledag, læring og trivsel. Når lærere, pædagoger og elever i fællesskab indtænker skolens uderum i undervisningen,

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO. 1 Gadebakken 5e, 8660 Skanderborg Virring, 29. juni 2011 Tlf. 87 94 26 60 Fax. 87 94 26 80 E-mail: vs@virring-skole.dk Hjemmeside: http://si.virring-skole.dk Kastaniehuset tlf. 87 94 26 58 Hjemmeside:

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere