AARHUS SCHOOL OF BUSINESS HD- FINANSIERING Basel III. Hvordan påvirker de nye kapitalkrav de danske pengeinstitutter. Vejleder: Anders Grosen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS SCHOOL OF BUSINESS HD- FINANSIERING 2011. Basel III. Hvordan påvirker de nye kapitalkrav de danske pengeinstitutter. Vejleder: Anders Grosen"

Transkript

1 AARHUS SCHOOL OF BUSINESS HD- FINANSIERING 2011 Basel III Hvordan påvirker de nye kapitalkrav de danske pengeinstitutter Vejleder: Anders Grosen Forfattere:

2 1 Indholdsfortegnelse 2 English Summary (F) Indledning (F) Problembaggrund Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Begrebsdefinition Induvialisering Disposition Introduktion til regulering og Basel Hvorfor regulere? (L) Basel i et historisk perspektiv (J) Basel III Basel III Likviditetssiden (L) Basel III Kapitaldækningssiden (J) Systemically Important Financial Institutions (SIFI)(J) Contingent Convertible Capital (CoCo)(L) Forskel mellem Basel II og III (L) Kapitalstruktur teori (F) Kapitalstruktur i banker (L) Miller & Modigliani (L) Principal Agent Teori (J) Asymmetrisk Information Moral Hazard Trade-off teorien (J) Pecking Order (J) Indskydergarantifonden (J) Systemic Important Financial Institutions (SIFI)(J) Analyse af de danske banker (L) Valg af pengeinstitutter (L) Samlet overblik over solvens i de udvalgte pengeinstitutter (J)

3 6.3 Egenkapitalen analyseres jf. de nye regler (L) Nye krav til opgørelse af egenkapital vs. nye kapitalkrav Leverage ratio (L) Delkonklusion (F) Scenarie og følsomhedsanalyser (L) Effekten af ændringer i de risikovægtede aktiver Ændring i de risikovægtede aktiver Scenarie Scenarie Scenarie 2.1 Manglende kapital Delkonklusion Vurdering af kapitalbehov og finansiering (J) Overblik over kapitalbehov for de udvalgte pengeinstitutter Kapitalbehov for SIFI Diskussion af hvorvidt det øgede kapitalkrav kan finansieres Mulighed for intern finansiering af kapitalbehov Mulighed for ekstern finansiering af kapitalbehov Alternativer til finansiering Aktuelle situationer i udvalgte pengeinstitutter Kreditformidlingen og prissætningen af lån Risikotillæg i pengeinstitutter Øgede kapitalkravs påvirkning af udlånsrenten Højere solvens påvirkning på udlånsrenten Amagerbankens krak - påvirkning på udlånsrenten Øgede kapitalkravs påvirkning af kreditformidling (F) Delkonklusion Perspektivering (J) Konklusion (F) Bibliografi Bilagsoversigt

4 2 English Summary (F) This thesis aims to analyze the Basel III framework recently agreed upon. It will have a special focus on the capital requirements and how they will influence smaller and larger banks in Denmark. In the last decade we have witnessed tremendous volatility in the financial market. In the beginning of this millennium we had the IT bubble followed by 7 years of economic boom which promptly ended with the worst financial crisis since World War II. The financial crisis clearly demonstrated the need for more regulation creating financial stability. The newly implemented Basel II was clearly not enough. For this reason the Basel Committee was asked to present a new framework which could ensure financial stability around the world. The Basel III framework seeks to end the problem with banks having too little loss absorbing capital by introducing requirements for larger and better quality for common equity. Basel III will also try to solve the Too-big-to-fail problem by requiring additional capital. The implementation of the new framework will cause many banks to have a need to add more capital which will be a problem for weak banks. For the average borrower it may influence the price on loans if the banks have problems getting the additional capital. With this in mind this thesis intends to elucidate the impact of the Basel III framework for large and small banks in Denmark with focus on capital needs. The following sub-questions shall help to underpin our thesis: - What are the main changes compared to the Basel II framework? - What will capital requirements be like after the implementation of the Basel III framework? - How will the Basel III framework handle the too-big-to-fail hypothesis? - How can the putative increased capital needs be financed? - How is the credit granting and pricing of loans influenced by the Basel III framework? - Is there a difference in the implications for large and small banks? In our study we conclude that several Danish banks will be in need of capital due to the forthcoming Basel III framework. This is due to stricter requirements for total capital, calculation of risk weighted assets and a new way of calculating the tier 2 capital. The 3

5 definition of the total regulatory capital will consist of common equity in the future due to very tough restrictions to additional and tier 2 capital. Like step-up clauses and minimum requirements for the tenor. The future definition of the total regulatory capital is also influenced by new rules of deductions. The way of calculating a part of the risk weighted assets will get a makeover, so that counterparty credit risk and derivative related exposures will be included in the calculation. To demonstrate the effects of the new requirements we have made some calculations based on some assumptions other than the Basel III requirements. The Basel III is a bare minimum, and hence not enough for the banks. They need to keep a margin of common equity otherwise they will suffer from financial stress, and could easily go bankrupt in case of just small losses. Furthermore we concluded that it will be especially the larger banks that will be affected by the change in capital requirements, as we derived from the annual reports 2010 the larger banks kept the smallest margin. The small banks which kept a greater distance to the minimum will therefore be able to meet the new requirements easier, but of course not if they want to keep the same capital surplus as they are used to. We also made an analysis of SIFI. We concluded that they will be met with even greater capital demands, but that no rules were presented yet. These are expected in the summer of We therefore analyzed which demands were used in other countries to deal with SIFI. We saw that both Sweden and Switzerland have substantial demands for the SIFI, but that the type of capital was looser. Switzerland used Contingent Convertible Capital with two different triggers, a high and a low. When triggered it would be converted into equity. After mapping the capital needs for the Danish banks we analyzed how these demands could be met and what possible solutions the banks had. We concluded that for some banks it would be possible to retain earnings for some years and thereby meeting the demands. For many banks this could only be a partial solution and it would have to be supplemented by external financing. Many banks would need to make a stock emission which could increase the equity. With reference to the latest capital expansion in the Danish banking system we also concluded that it would be easier for the larger banks to get more capital. Smaller banks suffer from the damage made by the bankruptcy of Amagerbanken which kept foreign investors from investing in the small banks in Denmark as they will not be saved by the Danish Government anymore. 4

6 All these changes to the capital requirements and calculations of regulatory capital and risk weighted assets have raised a question how this will affect the pricing of new loans and the granting of loans. After doing a simple calculation we concluded that these changes would only have a small effect on the pricing. As to the problem of credit granting the conclusion is a bit more complicated due to the dependency of the bank s ability to meet the enhanced demands. If the banks are able to meet these demands the granting of loans should not be influenced. However if they do not meet the demands they would have to cut back lending until the solvency requirements would allow new loans. As conclusion for this thesis we can say that the Danish banking system is depended on how the banks are able to raise capital and enough capital of the right type. 5

7 3 Indledning (F) Vi har igennem de sidste 10 år været vidne til et meget volatilt finansielt marked. I starten af 00 erne bristede IT boblen, herefter fulgte 7 års høj konjunktur, der mundede ud i den seneste finanskrise som tog fart i Finanskrisen viste dermed også med tydelighed, at de netop implementerede Basel II regler ikke var tilstrækkelige til at opretholde stabilitet i den finansielle verden. 3.1 Problembaggrund I lyset af den igangværende finanskrise har der, fra vi så de første store krak af pengeinstitutter, været krav om at få den finansielle sektor på fode igen. Den kortsigtede krisestyring er i Danmark håndteret gennem bankpakke 1-3. Nu drejer det sig om den langsigtede regulering. I den anledning er Basel Committee en blevet bedt om at udarbejde et nyt regelsæt med forslag til strammere international regulering for derved at genoprette tilliden og begrænse risici for og intensiteten af fremtidige finansielle kriser. Det nye regelsæt kaldet Basel III, skærper kravene til likviditet, tilsyn og kapitalbehovet. En del af formålet med de nye kapitalkrav er at hindre en situation, hvor de økonomiske problemer spreder sig fra pengeinstitut til pengeinstitut. Hvis problemerne spreder sig, kan det medføre at flere pengeinstitutter kollapser, hvilket ikke bidrager til ønsket om finansiel stabilitet. Når et pengeinstitut kollapser kan det føre til en mistillid til det finansielle system, hvilket bevirker, at pengeinstitutter ikke har samme muligheder for at tiltrække yderligere kapital fra diverse investorer, så som virksomheder, husholdninger, interbanklån m.v. Når et pengeinstitutter ikke overholder kapitalkravet er der forskellige muligheder eksempelvis konkurs eller hjælp/hjælpepakker fra staten. Her kommer størrelsen af pengeinstituttet i spil. Traditionelt set er der hypotesen om at nogle pengeinstitutter er for store til at gå konkurs, da deres forretninger er så omfattende, at det kan få uoverskuelige konsekvenser for samfundet. Dette kaldes for too-big-to-fail -problematikken eller SIFI er (Systemically Important Financial Intitutions) og forklares som en implicit offentlig garanti. Ovenstående problemstillinger, samt mange flere, har Basel Committee en gennem de seneste 25 år forsøgt at udarbejde rammerne for. Her er den finansielle sektors kapitaldækning en væsentlig brik i sikringen af finansiel stabilitet. I dag kan vi konstatere, at hverken Basel I eller II 6

8 har forhindret den største bankkrise siden 1930 erne med kollaps af en række danske banker og offentlige garantier til sikring af hovedparten af de øvrige bankers overlevelse. På baggrund af krisen har Basel Committee en udarbejdet nye skrappere krav til bankernes solvens og likviditet de såkaldte Basel III regler med sigte på at øge den finansielle sektors modstandskraft i fremtiden. Reglerne blev vedtaget i 2010, og de forventes at blive implementeret i Danmark på basis af et kommende EU-direktiv herom med virkning fra Basel III er en videreførelse af tankegodset i Basel I og II, men dog således, at reglerne medfører betydeligt øgede kapitalkrav til de finansielle institutter. 3.2 Problemstilling Finanskrisen har vist, at de forsøg, der har været på at regulere banker, har slået fejl. Basel II reglerne var dermed ikke nok til at forhindre den største bankkrise i mands minde. Basel III har til formål at gøre op med problematikken om at banker har for lidt tabsabsorberende egenkapital, ved at indføre en større og bedre kvalitet af egenkapital i de enkelte banker. Basel III vil også forsøge at løse problemer med SIFI er eller de såkaldte too-big-to-fail - pengeinstitutter. Der bliver ved implementeringen af Basel III formentlig også behov for at mange banker skal skaffe mere kapital, hvilket kan blive et problem for svage banker. For den almindelige låntager bliver det også interessant at se, hvordan de nye kapitalkrav vil påvirke deres kreditformidling og prissætning af lån. 3.3 Problemformulering Denne afhandling har til hensigt at belyse konsekvenserne af Basel III reglerne for store og små danske pengeinstitutter med særlig fokus på kapitalbehovet. Følgende delspørgsmål skal bidrage til at underbygge vores problemformulering: - Hvordan bliver de væsentligste ændringer i forhold til Basel II? - Hvordan vil kapitalbehovet være efter implementeringen af Basel III? - Hvordan vil too-big-to-fail -hypotesen blive håndteret i Basel III regelsættet? - Hvordan skal det formodede øgede kapitalbehov finansieres? - Hvordan påvirkes kreditformidlingen og bankernes prissætning af lån af Basel III? - Er der forskel i implikationerne for store og små banker? 7

9 3.4 Afgrænsning Grundet opgavens omfang, vil vi foretage følgende afgrænsninger: Vi vil kun tage udgangspunkt i de danske pengeinstitutter i gruppe 1 og gruppe 2 jf. Finanstilsynets opgørelse af gruppe 1 og 2 pr. 15. marts 2011, dog ved brug af 2010 regnskab. Pengeinstitutter der er gået konkurs, overtaget eller fusioneret er fravalgt. Basel III omfatter både tilsyn, likviditet og kapitaldækningsregler. Vi har valgt alene at koncentrere os om den kapitalmæssige side. Vi vil desuden foretage den begrænsning, at vi ikke vil analysere de makro økonomiske aspekter af de øgede kapitalkrav. 3.5 Begrebsdefinition Store pengeinstitutter er gruppe 1 pengeinstitutter jf. Finanstilsynets krav pr. 15. Marts 2011, som siger, at et pengeinstitut skal have en arbejdskapital på min. 50 mia. for at tilhøre gruppe 1. Små pengeinstitutter er gruppe 2 pengeinstitutter jf. Finanstilsynets krav pr. 15. Marts 2011, som siger, at et pengeinstitut skal have en arbejdskapital på min. 10 mio. kr. for at tilhøre gruppe 2. Hertil skal bemærkes, at finanstilsynet ved deres opgørelse d. 1. april 2011 har ændret grænserne til hhv. 65 mia. kr. og 12 mia. kr. 3.6 Induvialisering Vi var valgt at angive induvialisering af opgaven ved de enkelte afsnit overskrifter. - (F) Angiver at det er lavet fælles - (L) Angiver at Lasse Hoffmann har skrevet afsnittet - (J) Angiver at Jens Chr. Greve har skrevet afsnittet. Det skal dog understreges at opgaven er lavet i et tæt samarbejde, hvorfor begge har været involveret i samtlige afsnit. 3.7 Disposition Vi har valgt at dele opgaven i følgende afsnit: 8

10 Basel III regelsættet, samt de vigtigste forskelle i forhold til afhandlingens problemformulering. Beskrivelse af Basel III regelsættet Beskrivelse af, for denne opgave relevante, forskelle mellem Basel II og Basel III regelsættene Beskrivelse af den nye kapitaltype CoCo Beskrivelse af den ny metode at opgøre basiskapital på Relevant kapitalstruktur teori Beskrivelse af kapitalstruktur i pengeinstitutter Gennemgang af relevante kapitalstruktur teorier, hvor der lægges fokus på kapitalstruktur i pengeinstitutter. De teorier der er valgt er: o Miller & Modigliani s propositioner o Principal Agent teori o Asymmetrisk information o Moral Hazard o Pecking order teori o Trade-off Teorien o Indskydergaranti Merton o Too Big Too Fail (SIFI) samt Indskydergarantifonden som en put-option Basel III regelsættets påvirkning på udvalgt danske pengeinstitutter Opgørelse af gruppe 1 og gruppe 2 pengeinstitutter Samlet overblik over solvens i de valgte pengeinstitutter 2010 Egenkapitalen analyseres jf. de nye regler Den nye egenkapital anvendes med de i regnskaberne bogførte risikovægtede aktiver, for at se om pengeinstitutter i givet fald ville kunne opfylde de nye kapitalkrav Scenarieanalyse laves for: o Hybrid- og supplerende kapital ikke tæller med i egenkapitalen (Step-upklausul) Følsomhedsanalyse laves for o Ændring i de risikovægtede aktiver 9

11 o Ændring i risikovægtede aktiver og hybrid og supplerende kapital tæller ikke med Samlet overblik over manglende kapital for alle pengeinstitutter i gruppe 1 og 2, samt gruppevis. Manglende kapital ved SIFI institutter Diskussion om hvorvidt det øgede kapitalkrav kan finansieres Herunder inddrages aktuelle situationer hhv. Spar Nord Bank, Sydbank og Danske Bank CoCo-kapitalen, med Schweiz og Sverige som reference lande Analyse af implikationen af de øgede kapitalkrav for kreditformidlingen og prissætningen af lån Sætte det fundne resultat i relief til finanskrisen, kunne den have været undgået med skrappere kapitalkrav eller Basel III? Konklusion for hele afhandlingen Konklusion på hele afhandlingen, hvor de vigtigste punkter fremhæves. Her vil vi konkludere på de resultater, vi er kommet frem til, samt besvare vores problemformulering. I afhandlingen vil der løbende være delkonklusioner, for at samle op på det væsentligste i afsnittet, som fungerer som kobling til næste afsnit. Der vil ligeledes løbende gennem afhandlingen blive brugt relevant teori, eksterne undersøgelser og data til at understøtte afhandlingens formål. Alle informationer og teorier er søgt via internettet, undervisningsmateriale, brancheorganisationer. 10

12 4 Introduktion til regulering og Basel 4.1 Hvorfor regulere? (L) Pengeinstitutter er stammen eller hjertet af det finansielle system, og pengeinstitutter er derfor en væsentlig og rigtig vigtig del af et lands økonomi. Banker er i alles søgelys, årsagen til dette er, at alle eller de fleste borgere i et land har indsat penge på en konto i et pengeinstitut. Det vil sige, at hvis et pengeinstitut går konkurs, vil alle kunderne i instituttet blive berørt og potentielt miste alle deres penge eller hårdt sagt miste evnen til at betale deres hverdag. Penge er i realiteten en handelsvare, hvorfor pengeinstitutter ligeledes bare er en virksomhed som alle andre, og så alligevel ikke. Banker lever af disse indlån for at kunne låne dem ud til andre kunder som på et givent tidspunkt har brug for likviditeten. Pengeinstitutters fornemste opgave er således at fordele den danske kapital mellem borgerne og virksomhederne, og i realiteten er pengeinstitutter kun mellemmand mellem investor og låntager. Det giver altså god mening, at pengeinstitutter bliver reguleret, og at der føres tilsyn med dem fra staten, da det ganske enkelt er for at beskytte pengeinstituttets kunder. Ligeledes har staten en interesse i, at institutterne ikke går konkurs, da det kan have stor indflydelse på landets finansielle system. Det er op gennem tiderne set, at konkurser sjældent står alene, dvs. at flere end det konkursramte pengeinstituts kunder bliver berørt med tiden. Tilliden til pengeinstitutterne mistes og naturligt vil indskyderne i pengeinstitutterne forsøge at hæve deres penge. Da pengeinstitutter som sagt lever af at låne de indskudte penge videre, vil institutterne ikke være i stand til at udbetale alle kunder deres penge, et såkaldt run på pengeinstitutterne. Pengeinstitutter har, i forbindelse med at verden er blevet mere og mere digitalt, påtaget sig opgaver som betalingsformidling, som er blevet en vigtig del af økonomien. Det er derfor vigtigt, at den finansielle verden har en stærk rygrad, således at finanskriser som den igangværende i fremtiden kan undgås, eller i hvert fald reducere effekten af dem. Pengeinstitutter rundt om i verden er efterhånden blevet mere og mere afhængige af hinanden, hvorfor Basel Committee en gennem tiden har udarbejdet regelsæt for, hvordan de finansielle institutioner skal reguleres. Basel Committee ens regelsæt er kun guidelines, hvorfor der kan laves afvigelser fra disse. I Europa er det EU der vedtager hvorledes 11

13 reguleringen skal være, dette gøres i form af direktiver, som oftest vil ligge tæt op af Baselregelsættet. I næste afsnit vil de væsentligste regelsæt blive beskrevet. 4.2 Basel i et historisk perspektiv (J) De første Basel regler for regulering af banker så dagens lys tilbage i 1988, hvor The Capital Accord (Basel I) blev introduceret. Disse regler havde til formål at sikre tilstrækkelig kapital i den finansielle sektor. Dette skete ved at opstille et minimum for andelen af ansvarlig kapital i forhold til risikovægtede aktiver på 8 %. Den ansvarlige kapital bliver opgjort som summen af kernekapital og supplerende kapital, hvor den supplerende kapital dog maksimalt kan udgøre 100 % af kernekapitalen. Dette krav er dog meget simpelt, og der tages således kun hånd om den finansielle sektors markeds- og kreditrisici. Inkludering af markedsrisici kom først i 1993 som et tillæg til Basel I reglerne. Måden de risikovægtede aktiver blev opgjort på, var med en VaR-model som Finanstilsynet havde opstillet. Det blev dog i 2000 muligt at bruge egne interne modeller, såfremt disse blev godkendt af Finanstilsynet. Det viste sig dog meget svært at få egne interne VaR-modeller godkendt af Finanstilsynet pga. meget store krav til back-testing. Der viste sig især tre grundlæggende svagheder ved kapitaldæknings-reglerne(christensen, 2005): 1. Porteføljehensynet blev ignoreret, da de risikovægtede aktiver blev lagt sammen af en række del-risici. 2. Risikovægtene er meget groft opstillet. Fx vægtes erhvervs- og privat kunder ens. 3. Forskel mellem handels- og anlægsbeholdning I lyset af, at Basel I reglerne ikke var dækkende for at regulere den finansielle sektor, blev Basel II reglerne indført i Basel II s formål var ligeledes at sikre, at der er tilstrækkelig kapital i den finansielle sektor, men på en mere omfattende måde end ved Basel I. I forhold til Basel I omfatter Basel II nemlig samtlige risikoformer og ikke kun markeds- og kreditrisici. Basel II er kendetegnet ved nedenstående søljesystem. 12

14 Figur 1 - Basel II Oversigt Kilde: Danske Bank I søjle 1 er mindstekapitalkravene til summen af kredit-, markeds- og operationel risici. Risici kan i Basel II opgøres på tre forskellige måder nemlig standardmetoden, den grundlæggende interne metode og den avancerede interne metode. Flere og flere banker er efterhånden gået over til at bruge deres egne metoder frem for standardmetoden. Søjle 2 omfatter en tilsynsproces for bankerne. I Danmark er det Finanstilsynet der løbende fører tilsyn med, om bankerne overholder de gældende krav og skrider ind, såfremt en bank ikke overholder kravene. Søjle 3 lægger op til mere markedsdisciplin ved at bankerne skal offentliggøre information om fx risici, kapital og risikostyring. Dette har til formål at skabe mere gennemsigtighed på markedet. Vi har oplevet på den hårde måde, at Basel II ikke var nok til at hindre endnu en finansiel krise. Der var derfor brug for endnu et regelsæt som kunne være med til at sikre den finansielle sektor i fremtiden, med udgangspunkt i de ting vi har lært af den nuværende finanskrise. I efteråret 2010 fremlagde Basel Committee en derfor Basel III reglerne som deres bud på, hvordan vi i fremtiden kan sikre den finansielle sektors stabilitet. I nedenstående figur ses den historiske udvikling grafisk. 13

15 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Figur 2 - Basel reglernes tidslinje Kilde: Hannoun,2010 Som det kan ses af figuren kom de første Basel-regler tilbage i 1988 og der er løbende kommet en række tillæg til reglerne. Dernæst kom Basel II i 2006, samt efterfølgende e tillæg de efter følgende år. I foråret 2010 blev Basel III sendt i høring og de blev endelig godkendt i november 2010, med forventet implementering fra I 2019 forventes de at være fuldt implementeret. I næste afsnit vil vi gå dybere ind i beskrivelsen sen af de kommende Basel III regler. 4.3 Basel III Formålet med Basel III er at sikre mere og bedre kapital og likviditet i den finansielle sektor. Baggrunden for dette er, at finanskrisen med al tydelighed viste, at der var behov for yderligere regulering. De nye regler er noget af det mest omfattende indenfor regulering vi har set gennem tiderne, og de stiller således meget strenge krav til bankerne. F.eks. markant forøgelse af andelen af egenkapital, men også likviditeten. 14

16 Figur 3 - Simpel pengeinstitutbalance med markering af Basel III formål Kilde: Egen tilvirkning Hovedpunkterne i Basel III kan opdeles i en kapitaldæknings- og en likviditets del. Kapitaldækningsdelen omfatter følgende underpunkter: - Definition af kapital - Risikodækning - Kapitaldækningsbuffer - Modcyklisk buffer - Gældsandel Dette vil vi i det følgende komme mere i dybden med, og derudover vil vi kort beskrive likviditetsdelen af Basel III Basel III Likviditetssiden (L) De nye likviditetskrav er et resultat af, at der gennem krisen har været mangel på likviditet i markedet, og det har været dyrt at skaffe likviditet. Inden krisen var det forholdsvis nemt og billigt at komme til likviditet. Basel III tager konsekvensen af denne problemstilling og indfører meget skarpe og strenge krav til likviditet. Likviditetsreglerne består primært af 2 forskellige krav, som institutterne løbende skal overholde, og der vil blive løbende kontrol heraf. Gennem krisen har pengeinstitutter være nødsaget til at sælge aktiver alt for billigt og hvilket har medført tab, og dette skal der med likviditetskravene gøres op med. Dette bringer os frem til den første af 2 nye ratio s, Liquidity Coverage Ratio (LCR): ø LCR = 100 % 15

17 Formålet med denne ratio er at tvinge banken til at have hurtigt omsættelige aktiver af høj kvalitet i beholdningen, som kan finansiere bankens likviditetsbehov i en 30-dages periode under stress, indtil at pengeinstituttet kan lave en korrektion for at komme ud af stresssituationen. Situationer, hvor det kan være nødvendigt med et sådan likvidt beredskab kunne være: Nedjustering af bankens kredit-rating Et delvist run, hvor kunder hæver deres indestående Delvist tab af sikret korttidsfinansiering Stressscenariet er defineret i Basel Committee ens regelsæt(bis 2010b). Et stressscenarie defineres som samtidig stresspåvirkning af det enkelte pengeinstitut og det finansielle marked. Der er ligeledes vel-defineret, hvilke egenskaber der skal gælde for et aktiv, før det kan betragtes som et likvidt aktiv af høj kvalitet. Kravene er opdelt i to, nemlig de fundamentale og de markedsrelaterede karakteristika. De fundamentale karakteristika kan være lav kredit- og markedsrisiko, lav korrelation med høj risiko-aktiver m.fl.. Markedsrelaterede karakteristika kan være et aktiv som investorer har en beviselig tendens til at styre over i ved kriser. Aktivet skal handles i et likvidt marked. EU-kommissionen har lavet et forslag til frie likvide aktiver af høj kvalitet, og hvor meget de vægter i den samlede opgørelse, se tabel 1. Tabel 1 - Forslag til "frie likvide aktiver af høj kvalitet Frie likvide aktiver Vægt Kontanter og tilgodehavender i centralbanker 100 % Kvalificerede værdipapirer fra stater, central-banker og SSA'er med risikovægt 0 AA eller højere ratede - covered bonds - corporate bonds A- til AA- - covered bonds - corporate bonds 100 % 80 % (maks. 50 % af bufferen) 60 % (maks. 50 % af bufferen) Kilde: EU kommisionen LCR er et minimumskrav,og banker forventes selv at udføre stresstests for at have den korrekte beholdning af likvide aktiver. LCR er rettet med den kortsigtede del af 16

18 likviditetsstyring, den langsigtede likviditetsstyring er der også udarbejdet ratio for, nemlig den såkaldte Net Stable Funding Ratio (NSFR). NSFR er defineret som: NSFR = æ æ 100 % NSFR har til hensigt at sikre en god fundingstruktur på 1 års sigt, som kan modstå selskabsspecifikke stress situationer. Situationer, hvor der sker en række negative hændelser, som investorer og kunder får vished om, hændelserne er defineret i Basel III (BIS 2010b) som: En håndgribelig begivenhed som sætter spørgsmålstegn ved selskabet kreditkvalitet og omdømme. Potentiel nedjustering af gæld eller modpartsrisiko af en nationalt anerkendt ratingbureau Betydeligt fald i rentabilitet eller solvens som følge af forhøjet kredit-, markeds-, operationel risiko m.v. De to elementer af NFSR ratioen, tilgængelig stabil funding og krævet stabil funding, er defineret ud fra pengeinstituttets aktiv- og passivsider. Tilgængelig stabil funding er passivsiden og den krævede stabile funding af aktivsiden, som også vist i Tabel 2. Tabel 2 - Vægt for elementerne i NSFR Krævet stabil funding (Aktiver) Tilgængelig stabil funding (Passiver) Kontanter, usikrede instrumenter og Egenkapital og gæld med udløb på 0 % værdipapirer på under 1 år over 1 år 100 % "Frie" værdipapirer med udløb over 1 år og risikovægt på 0 % 5 % Indskud på under 1 år 90 % "Frie" covered og corporate bonds ratet Mindre stabile indskud på under 1 20 % mindst AA år 80 % "Frie" covered og corporate bonds ratet Wholesale-funding fra ikkefinansielle selskaber på under 1 år 50 % mindst A 50 % Lån til privatkunder med pant I fastejendom og løbetid udover 1 år 65 % Andre passiver 0 % Lån til privatkunder med løbetid under 1 år 85 % Alle andre aktiver 100 % Kilde: BIS (2010g) Disse vægte kan for lande rundt om i Europa give nogle udfordringer, da lån tæller med 100 %, men f.eks. rentetilpasningslånene med udløb under 1 år ikke tæller med i opgørelsen, hvorfor 17

19 der kan komme nogle voldsomme skævvridninger. Når det så er sagt, så er danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter i gang med at synliggøre denne problemstilling, da en stor del af de danske realkreditlån er rentetilpasningslån med udløb under 1 år. LCR og NSFR vil ligesom resten af Basel III reglerne blive indfaset hen over en langstrakt periode, så den finansielle sektor har mulighed for at tilpasse sig de nye krav. LCR of NSFR skal fra 2011/2012 indberettes til Finanstilsynet og LCR og NFSR skal overholdes fuldt fra hhv og Årsagen til, at der skal indrapporteres til Finanstilsynet allerede fra 2011/2012 er, at de skal overvåge udviklingen og løbende justere dem. Den europæiske version af Basel III reglerne er ikke endeligt på plads, hvorfor der kan være lidt andre forhold gældende for det danske marked, når LCR og NSFR skal fuldt overholdes. Likviditetskravene er kun én del af Basel III reglerne og vil ikke blive behandlet yderligere i denne afhandling. Den anden store del af Basel III reglerne er de nye krav til kapital og solvens, som vil blive behandlet i næste afsnit Basel III Kapitaldækningssiden (J) Som nævnt tidligere er Basel III delt op i to sider, nemlig den føromtalte likviditets side og så kapitaldækningssiden, som vi nu vil redegøre for. Vi vil først starte med at beskrive, hvorledes den nye definition af kapital vil være og efterfølgende se på de andre elementer, som Basel III indeholder Definition af kapital Som tidligere nævnt viste finanskrisen tydeligt, at der ikke var tilstrækkelig kapital i den finansielle sektor, samt at meget af den kapital der var til stede ikke var af god kvalitet. Basel III s nye definition af kapital har til hensigt at rette op på dette ved i højere grad at fokusere på god gammeldags egenkapital. De nye regler opdeler kapital i følgende grupper: - Basiskapital (Total Capital) er summen af kernekapital og supplerende kapital o Kernekapital (Tier 1 Capital) er summen af egenkapital og hybridkapital Egenkapital (Core Tier 1 Capital) dette tæller blandt andet aktiekapital, reserver og akkumuleret overskud 18

20 Hybridkapital (Non Core Tier 1 Capital), dækker kapital med uendelig løbetid som ikke lever op til egenkapitalkravene. o Supplerende kapital (Tier 2 Capital) er kapital som ikke har uendelig løbetid og først dækker ved gone-concern Hybridkapital dækkes af ovenstående definition overordnet set. I dag er der forhold, der gør, at der for nogle typer hybrid kapital er specielle forhold for indfrielse og andre vilkår. Især i løbet af finanskrisen hvor bankpakkerne blev givet af staten, blev der oprettet hybridkapital med step-up klausuler og med mulighed for at indfri før tid. Hybridkapitalen er i dens nuværende form beskrevet i Lov om finansiel virksomhed, 132 og 132a. Supplerende kapital er mere lempelig i dets definition, betydende at det er lån med væsentlig lempeligere krav, f.eks. har de en fastsat løbetid, typisk mellem 5 og 7 år. Da supplerende kapital har et fastsat udløbstidspunkt, anses det som værende af ringere kvalitet end hybridog egenkapital. De nærmere krav til supplerende kapital er defineret i Lov om finansiel virksomhed, 135 og 136. For hver af disse grupper af kapital er der opsat en række regler, som for hybrid- og supplerende kapital kort er skitseret, da disse er grundlaget for forskellen mellem de 3 forskellige kapitalgrupper, der stilles krav til. Krav i form af %-andel af de risikovægtede aktiver. Kravet til den solvensmæssige egenkapital eller også kaldet Core Tier 1 Capital er sat op til 4,5 % af de risikovægtede aktiver, fra 2%. Derudover skal der være yderligere 1,5 % i form af kernekapital, samt en basis kapital på 2%. Det vil altså sige, at når Basel III er fuldt implementeret, vil der forsat i alt være tale om 8 % af de risikovægtede aktiver, bare fordelt anderledes. En af de store forskelle fra Basel II s definition af kapital til Basel III s er, at de regulative fradrag i kapitalopgørelsen foretages direkte i Core Tier 1 kapital og ikke som før i Tier 1 og Tier 2 kapital. Dermed vil pengeinstitutternes egenkapital blive opgjort til at være væsentlig mindre med de nye regler i forhold til tidligere. Basel Committee en har i forbindelse med forslaget foretaget en kvantitativ undersøgelse for at se, hvordan de nye regler vil påvirke pengeinstitutterne. Ifølge deres undersøgelse (Bank of International Settlements (2010c)), vil de nye krav til kapital nedjustere gruppe 1 bankers 19

21 nuværende opgørelse af egenkapital med gennemsnitlig hele 41,3% og 24,7% for gruppe 2 banker. Det er dermed tale om en meget stor ændring i deres egenkapital opgørelse Risikovægtede aktiver (RWA) Ud over at højne kvaliteten og niveauet af kapital, sker der i Basel III også en bedre klassificering af risikovægtede aktiver. Det har vist sig, at den gamle måde at opgøre risikovægtede aktiver på ikke var tilstrækkelig eller omfattende nok, og som f.eks. ikke fik inkluderet risikoen ved derivater. Nogle af de vigtigste punkter er(reinholdt 2011): Institutter der anvender interne modeller til beregning af kreditrisiko: o Krav om mere kapital til at dække modpartsrisiko o Add-on for udlån til store kreditengagementer (Aktiver 100 mia. USD) Institutter der anvender standardmodellen til kredit risiko o Udlån mod pant i fast ejendom (Måske EU-forslag) mindre opstramning i nedvægtningsregler Institutter med godkendte VaR-modeller o Stressed-VaR opstramning Institutter med derivater o Udbygning af kapitalkrav på modparts-kreditrisiko (Credit Valuation Adjustment) Institutter med interne modeller o Overvejelser omkring hvilken konkurssandsynlighed der skal anvendes Downturn PD eller gennemsnits PD Ifølge Basel Committee ens egne undersøgelser(bis 2010c), vil de nye model-tiltag for opgørelse af de risikovægtede aktiver på, påvirke de risikovægtede aktiver ved en stigning på hele 23% for gruppe 1 banker, og for gruppe 2 med 4% Kapitaldækningsbuffer Kapitaldækningsbufferen har til hensigt at sikre, at banker får opbygget en god stødpude, således de bedre kan klare sig i dårlige tider. Kravet er baseret på simple kapitaldæknings regler for at undgå brud på minimumskapitalkravet. Med dette krav vil den finansielle sektor skulle bygge sin kapital op igen, således den lever op til standarden inden, at de begynder at udbetale dividender. Bankerne vil, i perioder hvor der bliver realiseret store tab, skulle søge 20

22 om dispensation til at afvige fra kravene. Denne buffer er sat til 2,5% som skal bestå af Core Tier 1 egenkapital og skal være som tillæg til minimums-kapitalskravene. Dermed vil der inklusiv minimums kapitalen være tale om 10,5% af de risikovægtede aktiver. Såfremt et pengeinstitut kommer under grænsen på f.eks. 7% egenkapital (4,5%+2,5% kapitaldækningsbuffer), så vil pengeinstituttet skulle overføre en forudbestemt %-del af deres overskud til egenkapitalen. %-delen er forskellig, alt efter hvor langt de er fra kravet. Tabel 3 - Krav til %-del der skal tilbageholdes Core Tier 1 Capital %-del der skal overføres til egenkapital 4,5% - 5,125% 100% >5,125% - 5,75% 80% >5,75% - 6,375% 60% >6,375% - 7,0% 40% >7% 0% Kilde: BIS 2010a, s. 56 Der er altså godt incitament til at overholde kravet, da det ellers vil kunne gå ud over aktionærerne, som i bund og grund er dem der tjenes penge til Modcyklisk buffer Den modcykliske buffer skal bruges i makro-finansielt perspektiv. Bufferen skal opbygges i gode tider, således at den finansielle sektor bliver bedre rustet til en nedtur. Det er op til det enkelte lands tilsynsmyndigheder at bestemme, hvornår denne skal igangsættes, da det kan være meget forskelligt fra land til land og fra verdensdel til verdensdel. Denne buffer vil variere fra 0 til 2,5 % af de risikovægtede aktiver. For at fastsætte igangsættelsen af opbygningen af bufferen, skal forskellen mellem udlån til private og BNP sammenholdes med en trendlinje. Danmarks Nationalbank (Harmsen, 2010) har analyseret hvorledes denne tilgang ville have virket over de sidste 4 dekader og som det kan ses af nedenstående Figur 54, vil den i høj grad have været aktiveret, op til de seneste kriser. 21

23 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Figur 4 - Forskel mellem udlån og BNP Kilde: Danmarks Nationalbank Dermed ville den finansielle sektor før finanskrisen som minimum have haft 13 % i kapital i forhold til risikovægtede aktiver. Om krisen ville have været undgået med dette kapital minimum er svært at spå om, men der er ingen tvivl om, at det ville have begrænset den i stort omfang. I alt, inklusiv basis kapital og kapitaldækningsbufferen, n, kan kravet altså komme op på 13 %. Dermed kan de samlede kapitalkrav illustreres på følgende måde: Figur 5 - Basel III oversigt Kilde: Nykredit 22

24 Der har i forbindelse med den modcykliske buffer været en diskussion om, hvor cyklisk denne buffer egentlig er. Bufferen kan på ethvert tidspunkt kunne kræves af myndighederne, og kravet skal således være opfyldt inden for 12 måneder. Det vil selvsagt være svært at skaffe 2,5% ekstra egenkapital i løbet af et år, og derfor vil deres dividende politik med stor sandsynlighed blive berørt, og det kan føre til kritik fra investorer. Lars Jul Overby fra Nykredit argumenterer i sin artikel på Finanswatch.dk (2011), at denne ikke er cyklisk, men at de fleste formentlig vil holde denne buffer fast. Dermed bliver det egentlig krav ikke 10,5, men 13%. Derudover påpeger han at bufferen, med de fremlagte regler, ville have været i brug siden 2000, altså under hele højkonjunkturen Leverage ratio Dette punkt i Basel III regelsættet har til hensigt at opstille et meget simpelt krav til en maksimal gældsandel for at sikre, at den finansielle sektor ikke er for gearet. Denne er bestemt til 3 %, og den har til hensigt at være en bagstopper for, at pengeinstitutter ikke overgearer deres forretning, og dermed vil den være en simpel måde at risikostyre efter. En af de store grunde til, at finanskrisen blev så kraftig som den blev, var netop på grund af pengeinstitutterne var gearet meget højt, nogen helt op til 50 gange. En af grundene til, at det var forholdsvist nemt at geare sin forretning var, at pengeinstitutterne ved at få indskudt hybridkapital, kunne leve op til finanstilsynets krav til solvens. Denne hybridkapital er dog uden nogen reel tabsabsorberende effekt og dermed stort set ubrugelig. Under finanskrisen skulle mange pengeinstitutter derfor hurtigt nedbringe deres gearing for at mindske deres risiko. Dette gjorde dermed, at der kom et nedadgående pres på aktiver, da mange ikke kunne låne penge og dermed blev nødt til at sælge ud af deres aktiver uanset pris. Den vedtagne gældsandel på 3% er naturligvis med udgangspunkt i den nye definition af kapital, som betyder at andelen er ud fra kernekapital også skrevet som: 3% Eksponeringer i alt er ikke risikojusterede og poster uden for balancen indregnes i eksponeringerne. Der sker derfor ingen indregning af sikkerheder, hvilket i sig selv lægger op til nogle problemstillinger/uhensigtsmæssigheder. Incitament til risikosøgende adfærd med henblik på at øge afkast Forretningsmodeller baseret på lav risiko rammes hårdt (f.eks. realkreditinstitutter) 23

25 Institutter på standardmetoden til beregning af kreditrisiko vil normalt ikke blive ramt Nogle af disse problemstillinger bliver jf. andre tiltag afdækket. Der er for Leverage ratio lavet en indfasningsperiode som strækker sig fra 2013 til Tabel 4 - Indfasningsplan for Leverage Ratio Indfasningsplan Indberetning til Finanstilsynet Pengeinstitutter offentliggør Leverage ratio Leverage ratio skal overholdes Kilde: Nykredit Kravet i Tabel 5 fra 2018 er et hårdt krav, hvor der ligeledes bliver snakket om at lave et blødt krav i EU-versionen af Basel III regelsættet, den såkaldte CRD IV Indfasning af Basel III kapitaldækningsreglerne De føromtalte forskellige krav, vil blive indfaset over en længere årrække. Af nedenstående tabel illustreres forløbet. Figur 6 - Indfasning af Basel III Egenkapital (Core Tier 1) Hybrid kapital (Tier 1) Supplerende kapital (Tier 2) Ekstra egenkapital (Core Tier 1) Modcyklisk buffer (Core Tier 1) 14,0% % af de risikovægtede aktiver 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2,5% 0,6% 1,3% 1,9% 2,5% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 4,0% 4,0% 3,5% 3,0% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,0% 1,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 3,5% 4,0% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% Kilde: Egen tilvirkning Der er planlagt, at kravene til egenkapital gradvist skal stige fra 2013 til 2015, hvor kravet hedder 4,5% mod 2% som det er i dag. Den store ændring indtil 2015 er således ikke den samlede solvensprocent, men kvaliteten af den kapital der er. Dette skal i højere grad være egenkapital. Fra 2015 vil kravet til den ekstra kapitalbuffer gradvist blive implementeret indtil 24

26 2019, hvor den når 2,5%. I 2019 vil kravet dermed nå 10,5% plus den modcykliske buffer, som vil variere fra 0 til 2,5%. Der vil desuden være observationsperioder på de enkelte dele af Basel III for at vurdere effekten, samt kontrollere, om de virker efter hensigten Systemically Important Financial Institutions (SIFI)(J) Der er dags dato endnu ikke offentliggjort et egentligt regelforslag til, hvordan de systemvigtige banker skal håndteres, det forventes dog at der fremlægges et forslag hertil medio Der har i forbindelse med SIFI institutter været tale om 2 forskellige typer SIFI, den første er de Globale-SIFI er (G-SIFI), som det forventes at kravene laves til i form af: Ekstra kapitalkrav, ved enten: - Contingent Convertible Capital (CoCo) - Bail-in gæld Dernæst er der de nationale SIFI er, hvor det også forventes, at der vil blive pålagt krav om yderligere kapitalkrav. Formålet med dette ekstra lag af kapital er, at det skal sikre, at pengeinstitutter er mere modstandsdygtige over for finansielt stress. Udover dette ekstra kapitallag, vil der blive lagt op til, at pengeinstitutterne i højere grad skal udvise mere forsigtighed og moral(janda 2011). Det niveau vi pt. har hørt omtalt i forbindelse SIFI spænder lige fra 4-5 % til 8-9 % ekstra solvens i forhold til almindelig pengeinstitutter. Den svenske stat har blandt andet kommunikeret ud, at de vurderer at 4 af deres pengeinstitutter til at være systemvigtige, og de derfor vil blive mødt med et ekstra kapitalkrav i omegnen af 4-5% i den nævnte størrelsesorden. Den schweiziske stat har derimod været ude at tale om, at de systemvigtige banker vil blive mødt med et krav om hele 19% i total kapital. Dog vil en del være af typen Contingent Capital og ikke egenkapital (Bloomberg 2010) Contingent Convertible Capital (CoCo)(L) I forlængelse af Basel III arbejder Basel Committee en på et forslag vedr. en bestemt form for gæld der, såfremt en given begivenhed indtræffer, gør, at den vil blive konverteret til aktiekapital eller nedskrevet. Denne begivenhed kunne f.eks. være når et pengeinstitut kommer under en bestemt procentgrænse i solvens. På denne måde vil det pågældende pengeinstitut hurtigere kunne komme på fode igen. Denne type kapital tiltænkes mest at blive anvendt i forbindelse med de kommende ekstra kapitalkrav til systemvigtige banker, SIFI s. 25

27 Der er tale om Contingent Convertibles eller betingede konvertible obligationer, som er lidt anderledes end normale konvertible obligationer. Forskellen er at der hænger en vis sandsynlighed for, at obligationerne skal konverteres til egenkapital (aktier), den konvertering afhænger af, at en given hændelse sker, som f.eks. at den solvensmæssige egenkapital når under et vist niveau. Dette er også den største forskel i forhold til andre kendte hybridkapital typer. CoCo s er designet til at fungere som stødpude mellem seniorgæld og aktionærerne, da det er aktionærerne der vil lide et tab først. Derudover har CoCo s en regnskabsmæssig fordel da, i modsætning til andre former for konvertible obligationer, CoCo s skal ikke medregnes pengeinstituttets udvandede indtjening pr. aktie, indtil at obligationerne er berettiget til konvertering. Men som sagt er det stadig uklart, hvorvidt denne form for kapital vil finde anvendelse i forbindelse med Basel III regelsættets krav. 4.4 Forskel mellem Basel II og III (L) Dette afsnit har til formål at beskrive hvilke forskelle der er fra Basel II til Basel III regelsættet, der vil i afsnittet være fokus på de forskelle, der er relevante for nærværende afhandling. I afsnit så vi, at definitionen af forskellige kapitaltyper bliver ændret, herunder solvensmæssige egen-, hybrid- og supplerende kapital, den nye definition virker mere simpel og overskuelig. Når disse 3 kapitaltyper bliver lagt sammen, udgør de basiskapitalen. Denne røres der ikke ved. Ud over ændringen i definitionen af kapital ændres måden hvorpå basiskapitalen udregnes, som beskrevet i samme afsnit. For at tydeliggøre hvorledes denne ændring skal bevirke at den solvensmæssige egenkapital skal forbedres i kvalitet har vi lavet Tabel 5 - Ændring i kapital og Figur 7. Her ses hvorledes forskellen på opgørelsen af egenkerne- og basiskapitalen er, og det fremgår tydeligt, at egenkapitalen reduceres markant fra 125 til 105 svarende til et fald på 16%, hvortil der i Basel III regelsættet også er lagt op til at der skal være en markant større andel egenkapital. 26

28 Basel II Tabel 5 - Ændring i kapital Basel III Egenkapital til solvensberegning 125 Egenkapital 125 Primære fradrag 10 Primære fradrag 10 Hybridkapital 30 Fradrag i kernekapital 5 Kernekapital 145 Fradrag i basiskapital 5 Fradrag i kernekapital 5 Egenkapital til solvensberegning 105 Supplerende kapital 25 Hybridkapital 30 Fradrag i basiskapital 5 Kernekapital 135 Basiskapital 160 Supplerende kapital 25 Basiskapital 160 Kilde: Egen tilvirkning Figur 7 - Ændring i basiskapitalen Egenkapital efter fradrag Kernekapital efter fradrag Basiskapital efter fradrag Basel II Basel III Kilde: Egen tilvirkning Basiskapital ændres ikke som slutresultat, men vejen dertil ændres, som det ses i Tabel 5 og Figur 7. Denne ændring har ikke den store betydning isoleret set, hvorfor der også er lavet skærpede krav til mængden af solvensmæssig egen-, kerne- og basiskapital. Dette ses af Figur 7, hvor de nye krav er opgjort, igen vil vi illustrere de nye krav set i forhold til krav i Basel II regelsættet, dette er illustreret I Figur 8. 27

29 Figur 8 - Forskelle i kapitalkrav Pct. af risikovægtede aktiver Basel II Basel III Basel II Basel III Basel II Basel III Egenkapital Kernekapital Basiskapital Kapitaldækningsbuffer Kapitaldækningsbuffer Kapitaldækningsbuffer Modcyklisk buffer Modcyklisk buffer Modcyklisk buffer Kilde: Egen tilvirkning Vi kan konstatere, at egenkapitalens andel øges betydelig og kan jf. figuren stige til 9,5% af de risikovægtede aktiver (RWA), dog er det kun 4,5% der skal være ren egenkapital. Figur 8 viser således, hvor stor en andel egen-, kerne- og basiskapitalen kan antage. I yderste tilfælde, søjlerne til højre, kan solvenskravet antage 13% som minimum. Der er altså nu blevet skærpet krav til kvaliteten og mængden af de forskellige kapitaltyper, men ikke nok med det, er der i Basel III regelsættet også lagt op til nye regler for opgørelse af en del af de risikovægtede aktiver. Af væsentlige ændringer kan der nævnes: Modpartsrisiko b.la. ved eksponeringer mod finansielle institutter der anvender IRB modellen til opgørelse af kreditrisiko Bedre risikovurdering af derivater I de nye regler er der også lagt op til, at der laves en begrænsning på gearing af pengeinstituttet ved at indføre Leverage ratio som siger, at kernekapitalen over de samlede eksponeringer minimum skal udgøre 3%. Med denne ændring håber man på at begrænse pengeinstituttets sårbarhed. Denne ratio har dog mødt stor kritik for at være for simpel og for 28

30 at give incitamenter til at øge risikoen, pga. at de samlede eksponeringer ikke tager højde for risikoen i aktiverne. Permanent kapitalstødpude er også et nyt begreb fra Basel III regelsættet, som går ud på at pengeinstitutter, udover at holde 4,5% egenkapital også skal have 2,5% ekstra kapital. Disse 2,5% i buffer skal tillægges både kravet til egen-, kerne- og basiskapital, forstået således, at såfremt egenkapital kommer under 7% (4,5%+2,5%) vil der blive stillet krav fra staten om at opbygge yderligere kapital, således at kravet bliver opfyldt. Bufferen har til formål at styrke kapitalbasen, men ligeledes at kunne regulere banker såfremt de f.eks. udbetaler udbytte, når deres kapitalkrav ikke bliver opfyldt. Det næste punkt, den modcykliske buffer, er også et nyt begreb der bliver indført ved Basel III regelsættet. Den modcykliske buffer eller makroøkonomiske buffer har det formål at der i gode tider er krav om, at der sættes kapital til side i denne buffer, således at pengeinstituttet har en buffer, at kunne tære på i krisesituationer. Det er endnu ikke afgjort, hvorvidt denne buffer skal dækkes af egen-, kerne- eller basiskapital. Det sidste punkt vi i denne afhandling vil komme ind omkring er systemvigtige finansielle institutioner (SIFI), der er ikke nogle reelle krav til disse institutioner. Der er fra flere forskellige lande lavet forskellige modeller til krav for SIFI er. Det har været nævnt, at der kan være forskel på, om institutter er vigtige internationalt eller nationalt. Schweiz er kommet med et bud på 6% ekstra kapital, Sverige og Norge har været ude med bud på 2-3%. Så dette punkt er endnu ikke afklaret, men vil helt bestemt få stor indflydelse på de danske pengeinstitutter, såfremt der kommer krav til de store af dem. Dernæst er spørgsmålet så, hvornår er man en SIFI eller en N-SIFI(national SIFI)? Der er mange ændringer at tage højde for, hvor vi kun har nævnt enkelte i hovedpunkter og uden at være omkring krav til likviditet. 5 Kapitalstruktur teori (F) Som nævnt i afsnit 4.1 spiller pengeinstitutter en stor rolle i samfundsøkonomien, hvorfor det også giver god mening, at pengeinstitutter er under omfattende regulering fra det offentlige. En del af denne regulering er møntet på kapitalstrukturen. Kapitalstrukturen i en virksomhed beskriver kort, hvordan aktiver er finansieret. Aktiverne kan finansieres af egenkapital og 29

31 fremmedkapital. Egenkapitalen er den andel som de reelle ejere finansierer, og fremmedkapitalen kan være banklån, realkreditlån og andre kreditorer. Virksomheders aktiver er arbejdskraften, altså det der skal aflønne passiverne. Pengeinstitutter er ikke som normale virksomhedstyper. Pengeinstitutter er særlige i den forstand, at der tjenes penge på begge sider af balancen. Altså både aktiverne og passiverne er med til at aflønne ejerne/aktionærerne, hvilket kan afføde en tanke om, at jo mindre egenkapital de har desto mere kapital kan de få til at arbejde. Pengeinstitutters indtjening består af rentebetalinger på udlån fratrukket rentebetalinger på indskud. Det kan faktisk siges, at pengeinstitutter er medvirkende til at skabe velfærd ved af fordele den danske kapital optimalt. Pengeinstituttet løber altså en risiko for at låntagere ikke kan betale det aftalte og indskyderne løber en risiko for at pengeinstituttet ikke kan betale den aftalte rentebetaling, altså hvis pengeinstituttet er gået konkurs. Disse risici forsøges afhjulpet ved indskydergarantiordning, regulering og offentligt tilsyn. Vi har under krisen set, at mindre banker kan blive ramt hårdt ved at have store engagementer med nogle enkelte store kunder (Forstædernes Bank). Det giver derfor god mening at sprede risikoen ud på mange kunder. Pengeinstitutter er i forbindelse med Basel II blevet pålagt at lave risikoanalyse af låntagere ved hjælp af rating-modeller. Indskyderne har ikke de samme muligheder for at risikovurdere de pengeinstitutter, de indskyder penge i. De må stole på, at rating-bureauer gør deres arbejde godt nok, eller selv gå i gang med en regnskabsanalyse. Der opstår en situation med asymmetrisk information, hvor indskydere ikke inden indskud i banken kender til om pengeinstituttet er ved at øge deres gældsandel og dermed risiko for konkurs. Højere risiko vil ved andre virksomheder betyde, at der vil blive krævet en øget risikopræmie, men grundet asymmetrisk information, reagerer indskyderne ikke på øget gældssætning eller også er de ligeglade grundet indskydergarantiordningen. Indskydergarantiordningen sikrer indskud op til kr. Indskydergarantiordningen og det faktum, at pengeinstitutter tjener på begge sider af balancen modsiger hinanden. Dette er et godt incitament til, at der er regulering fra det offentlige, altså forbruger beskyttelse. I næste afsnit vil vi komme nærmere ind på kapitalstruktur i pengeinstitutter. 30

32 5.1 Kapitalstruktur i banker (L) Som nævnt ovenfor er kapitalstruktur i pengeinstitutter særlige ved, at der tjenes på begge sider af balancen, og at det derfor kan betale sig at øge gearingen og dermed mindske egenkapitalen til en vis grad. Figur 9 - Simpel pengeinstitutbalance Kilde: Egen tilvirkning Egenkapitalens rolle i virksomheder er at være buffer til dårlige tider eller til det uventede tab, altså et spørgsmål om overlevelse. Hvis pengeinstitutter ville være rent fremmedkapitalfinansieret, ville risikoen for konkurs stige pga. øget gearing, og der ville ikke være plads til dårlige låntagere. Kapitalen er altså en meget vigtig del af pengeinstitutter, hvorfor der også er stramme krav hertil. Pt. er der et krav om en solvensprocent på 8%, såfremt pengeinstituttet vil komme under grænsen, ville det offentlige tilsyn gribe ind enten ved at få et andet mere konsolideret pengeinstitut til at overtage pengeinstituttet eller lukke pengeinstituttet. Dermed er der altså brug for yderligere kapital ud over de 8% for at kunne modstå udsving. Dette kaldes kapitaloverdækning. Kapitaloverdækningen er altså basis for, at pengeinstitutter kan overleve under selvstændige forhold ved at kunne modstå uventede tab. Nedenstående Figur 10 antager et pengeinstituts tabsfordeling for dets engagementer med kunder. Pengeinstitutter skal altså holde en vis mængde kapital, så de forventede tab f.eks. med 99,5% sandsynlighed kan dækkes ind, og dermed er kun den uforventede andel risikoen pengeinstituttet står med. 31

33 Figur 10 - Tabsfordeling Kilde: Nationalbanken Ud over at kapitaloverdækningen bruges som buffer til det uventede tab, så tjener det også det formål at holde finansieringsomkostningerne nede på fremmedkapitalen. Dette sker ved, at flere rating-bureauer, som tidligere nævnt, anvendes af indskydere til at vurdere pengeinstituttets kreditværdighed. Rating-bureauer kræver en høj kapitaloverdækning for at tildele en høj rating, som viser samfundet, at pengeinstituttet er solidt og der kan indskydes penge i instituttet med minimal risiko. Pengeinstitutter låner også penge imellem hinanden, hvor renten også bliver afspejlet af kreditværdigheden. Ikke kun pengeinstituttets kreditværdighed påvirkes af kapitaloverdækningen, men også omdømmet og mulighederne. Omdømmet, fordi pengeinstitutter, der har svært ved at overholde kravene, får dårlig omtale. Muligheder, fordi det kan være svært for pengeinstitutter, der ligger på kanten af kapitalkravet, at skaffe den kapital der skal til for at kunne løfte større engagementer. Som beskrevet ovenfor har kapitalen en stor betydning for pengeinstitutter, hvorfor også regulering synes fornuftig. Minimumskravet har det formål at hindre, at pengeinstitutter går konkurs, da dette kan have store samfundsmæssige konsekvenser, som det også er nævnt i problembaggrunden. Noget af grundteorien bag ovenstående tankegang udspringer fra Miller & Modigliani s artikler fra 50 erne og 60 erne. I de næste afsnit vil disse teorier bliver gennemgået. Det teoretiske perspektiv vedrørende kapitalstruktur spænder vidt, hvorfor der findes mange retninger og delteorier, som isoleret set konkluderer meget forskelligt. Dette i sig selv kan der skrives en afhandling om, derfor vil de følgende afsnit dække de overordnede teorier, så som 32

34 Miller & Modigliani s proposition I og II. Der vil ligeledes blive beskrevet trade-off teorien, pecking order teorien, principal agent teorien herunder asymmetrisk information og moral hazard. I den teoretiske gennemgang vil vi bestræbe os på at skabe en teoretisk ramme som passer til denne opgave Miller & Modigliani (L) Inden for finansiel teori er Miller & Modigliani s (M&M) Irrelevans theorem fra 1958 velkendt. Irrelevans teoremet er helt central for teorien omkring kapitalstruktur, og er gennem tiden siden 1958 blevet finpudset. Teoremets budskab er helt generelt, at en virksomheds valg af kapitalstruktur og er fuldstændig irrelevant i forhold til værdiskabelse for virksomheden. Irrelevans teoremet består af 2 propositioner, som hver især er meget enkle. De 2 propositioner antager at der ikke er nogen virksomhedsskat. Proposition I argumenterer for at (Miller& Modigliani (1958)): Den gennemsnitlige kapitalomkostning for ethvert selskab er fuldstændig uafhængig af dets kapitalstruktur, og den er lig med kapitaliseringsrenten for egenkapital. Dette kan også skrive ved: Ligning 1 - M & M's Proposition I, for hvert selskab i, i klassen k. Hvor: = Det forventede afkast = Værdien af selskabet j = Kapitaliseringsrenten for egenkapitalen Proposition I siger altså, at virksomheder inden for samme klasse ikke vil opnå nogen gevinst ved at ændre på kapitalstrukturen. Propositionen siger dermed, at såfremt det er muligt at opnå en gevinst ved at ændre på kapitalstrukturen, ville der kunne opstå arbitrage. Proposition II bygger videre på proposition I ved at se nærmere på aktionærernes afkastkrav i relationen mellem den gearede og den ugearede virksomhed. M&M skriver (Miller& Modigliani (1958)): 33

35 Det forventede afkast på en aktie er lig med den passende kapitaliseringsrente ρ k for egenkapitalen, plus et risikotillæg for finansiel risiko, der er lig gældsandelen ganget med spread mellem ρ k og r. Som igen kan skrives med en ligning: Ligning 2 - M & M's Proposition II Hvor: r = Afkast på aktie = Gældsandelen i virksomhed j Som det kan ses af proposition II, betyder det at øge gældsandelen, at et større rentebeløb skal betales til fremmedkapitalen, inden aktionærerne får deres afkast. I tilfælde af at virksomheden ophører skal gælden betales først, inden aktionærerne får deres andel. Denne prioriterede rækkefølge forklarer, at øger virksomheden sin gældsandel vil aktionærerne få en øget risiko. For at disse 2 propositioner kan gøre sig gældende, har M&M lavet nogle antagelser. M&M antager derfor til at starte med at virksomheder ikke kan udstede gæld, men kun egenkapital til finansiering af investeringer. Dette betyder, at virksomheder kan inddeles i klasser der har ækvivalent afkast, således at afkast på aktier udstedt af en virksomhed er proportionalt i forhold til aktier udstedt af en anden virksomhed i samme klasse. Figur 11 Forventet afkast i forhold til gældsandel Forventet afkast: I j Gæld til egenkapital: D j /S j Kilde: Egen tilvirkning 34

36 Ud fra den antagelse kan det derfor implicit antages, at prisen for en aktie i enhver klasse vil være proportionel med dens forventede afkast, hvilket gør at karakteristika for enhver aktie unik karakteriseret ved dens klasse og det forventede afkast. Konsekvensen af definitionen for de homogene klasser er, at enhver aktie inden for samme klasse vil kunne substitueres med hinanden, og de handles derfor i et perfekt kapitalmarked. Når dette er på plads kan der lempes på restriktionerne og nu tillade virksomheder at finansiere investeringer ved at udstede gæld. Virksomheder har derfor muligheden for at have forskellig kapitalstruktur og dermed have forskellige risikoklasser, dette gør at virksomheder i samme klasse ikke længere er perfekte substitutter til hinanden. Hele kernen ved M&M s propositioner er, at hvis proposition I ikke holder, da virksomhederne har forskellige kapitalstrukturer, vil arbitrage sørge for at genoprette status quo i proposition I. Hvilket også betyder at to virksomheder med samme risiko, ikke kan have forskelligt afkast. M&M konkluderer i deres artikel fra 1958, at gældssatte virksomheder ikke kan forlænge en præmie i forhold til ikke-gældssatte virksomheder. Hertil er der 2 argumenter: Investorerne har mulighed for at skyde tilsvarende gæld ind i deres portefølje ved at låne direkte personligt. Investorerne har muligheden for at fortryde gældssætningen ved at opkøbe en blandet portefølje bestående af aktier i et gældsat virksomhed og obligationer i et forhold, der hedder og. Figur 12 - Gns. Kapitalomkostinger i forhold til gældsandel Gennemsnitlige kapitalomkostninger: X j /V j Gæld til total markedsværdi: D j /V j Kilde: Egen tilvirkning Det er muligheden for at fortryde en gældssætning jf. M&M (1958), der forhindrer de gennemsnitlige kapitalomkostninger( ) i at være højere i gældsatte virksomheder end ikke 35

37 gældsatte virksomheder. Også sagt som, at værdien af en gældsat virksomhed forhindres i at være konsistent lavere end i virksomheder der ingen gæld har. M&M har efter 1958, hvor ovenstående teori er fra, arbejdet videre med propositionerne for at implementere skatteperspektivet. Skatteperspektivet sætter noget af ovenstående helt på hovedet. Årsagen til dette er at indførsel af skat gør, at det kan opnås en skattefordel på renteudgifter. Denne skattefordel medfører, at kapitalstrukturen kan bidrage til værdiskabelse i virksomheden, såfremt den er gældsat. Skattefordelen er årsagen til at afkastet for aktien kan ses som (Miller& Modigliani (1958)): Ligning 3 - Afkast efter skat 1 Hvor: = Marginal-skatten R = Beløbet der betales rente af Z = Tilfældig variabel, der har samme værdi for alle virksomheder i samme klasse Af ligningen kan det ses at den består af 2 dele. Den første del 1, betegnes for at være den del af afkastet efter skat, som er usikker, og betegnes for at være den sikre del. De 2 dele af ligningen kan nu hver for sig kapitaliseres for at finde markedsværdiens ligevægt. De skal dog kapitaliseres med forskellige faktorer. Den sikre del skal kapitaliseres med en favorabel og mere sikker faktor,, hvor den usikre del skal kapitaliseres med en mere usikker faktor,. Disse 2 faktorer er altså den eneste forskel mellem værdiansættelsen af en virksomhed med gæld og en virksomhed uden gæld, jf. M&M. Dette kan ses i de 2 ligninger for værdiansættelsen af en virksomhed med og uden gæld (Miller & Modigliani (1958)): Ligning 4 - Værdiansættelse af virksomhed uden gæld 1 Ligning 5 - Værdiansættelse af virksomhed med gæld 36

38 Ligning 5 siger dermed, at værdien af en gearet virksomhed = værdien af en ren egenkapital finansieret virksomhed + værdien af skatteskjoldet. Dette kan foranledige nogen til at tro, at investorer dermed kan opnå risikofri profit, ved at skifte fra relativ overvurderede virksomheder til undervurderede virksomheder. Eksempel på dette kan ses i M&M artikel fra 1963, hvor der laves eksempel på og. Ud fra dette argumenteres der reelt for, at virksomheder skal være 100% gældsfinansieret, da dette vil maksimere værdien af selskabet. Hvis vi ser på pengeinstitutter, hvor der tjenes penge på begge sider af balancen, kan der argumenteres yderligere for at være 100% gældsfinansieret. M&M kommenterer på dette, hvor det beskrives, at der er faktorer, som der skal tages højde for, hvorfor teorien ikke er 100% anvendelig i den virkelige verden. Når en virksomhed skal tage stilling til dens kapitalstruktur. Som der også er beskrevet gennem artiklerne, er propositionerne dannet på baggrund af nogle større antagelser, hvorfor det blot er en irrelevans teorem. De antagelser som M&M tager udgangspunkt i jf. deres originale artikel fra 1958 og 1963 er (Frydenberg 2004): at kapitalmarkedet er uden transaktions- og konkursomkostninger at alle virksomheder har samme risiko klasse at selskabsskatter er den eneste statslige byrde at der ikke kan opstå asymmetrisk information at virksomheder kun kan udstede 2 typer af fordringer, risikofri gæld og risikofuld egenkapital at virksomhedslederne er loyale overfor virksomheden, ved altid at forsøge at maksimere virksomhedens værdi og dermed profitten for ejerne at vækst ikke er tilladt, da alle pengestrømme er perpetuitetter Når der ses på disse antagelser, kan vi hurtig konkludere, at de ikke kan overholdes i den virkelige verden, hvorfor det netop er interessant at se på kapitalstrukturen, når de ikke er opfyldt. Senest har vi i finanskrisen set, at en virksomhed ikke kan gå konkurs uden, at der er nogle konkursomkostninger. Hvis vi ser på en virksomheds værdi i en verden, hvor der er selskabsskat og konkursomkostninger (konkursomkostninger vil stige jo større fremmedkapital den har), vil værdien være stigende indtil et vist punkt, hvor konkursomkostningerne så bliver så store at værdien falder - se Figur

39 Figur 13 Værdi af virksomhed med og uden konkursomkostninger Værdi VL = VU+FK*T VL = VU+FK*T-K Optimal FK/EK FK/EK Kilde: Egen tilvirkning Når nu en central teori som M&M s propositioner har så markante antagelser er der en række andre teoretikere, der har fundet det interessant at arbejde videre på disse. Derfor vil nogle af de centrale teorier i forhold til denne opgave blive beskrevet i de følgende afsnit. 5.2 Principal Agent Teori (J) Ud over den klassiske kapitalstruktur fremført at Miller og Modigliani, findes der også et begreb vedrørende forholdet mellem f.eks. på den ene side pengeinstituttet og på den anden side indskyderen. Dette er den såkaldte principal-agent teori(jensen, 1976). Teorien går ud på, at principalen uddelegerer en opgave til en agent. Det er principalens ønske, at agenten udfører opgaven på bedste vis. Dette kan dog være et problem, da agenten kan mangle incitament til at udføre opgaven optimalt. Et eksempel kunne være i det tilfælde, hvor principalen bad sin agent om at slå græs, mens principalen var ude at rejse i tre uger, og gerne vil have græsset slået to gange om ugen. Agenten kan da vælge at gøre præcist som angivet, men det kan også være han nøjes med en gang, da ingen vil finde ud af at den kun er blevet slået halvt så mange gange og betalingen vil være den samme. Derfor kan det være nødvendigt enten at lave kontrol eller yde betaling efter, hvor mange gange græsset bliver slået. Der findes blandt andet følgende kontrolmekanismer: direkte kontrol, vedtægter, regler/aftaler samt incitament styring. Incitament styring kunne f.eks. være bonus, option eller lønforhøjelse. Teorien bygger desuden på en række antagelser: 38

40 - Begge parter er nyttemaksimerende - Der er en målkonflikt mellem parterne - Der foreligger asymmetrisk information - Agenten er opportunistisk - Agenten handler delvist rationelt - Agenten er ikke risikovillig Grundlæggende kan principal agent opstilles på følgende måde for pengeinstitutter Figur 14 - Principal - Agent struktur i et pengeinstitut Principal Aktionærer Bestyrelse Ledelse Agent Bestyrelse Ledelse Ansatte Kilde: Egen tilvirkning Disse forhold leder til en række problemer. Aktionærerne har sjældent den store påvirkning af bestyrelsen, samt hvem der skal sidde i denne. I og med at der findes rigtig mange småaktionærer i pengeinstitutterne, så gør det det svært at samle sig og dermed få indflydelse. Dansk Aktionærforening er et forsøg på at rette op på dette, ved at de taler små-aktionærenes sag på diverse generalforsamlinger. Jf. Raaballe(2009) artikel i Finans/Invest er der et særligt kendetegn ved mange af de virksomheder der er gået konkurs, at ledelserne har manglet kontrol fra ejerne. Aktionærer er typisk gennem bl.a. stemme- og ejer-begrænsninger reelt sat uden for en egentlig medbestemmelse. I samme artikel lægges der op til, at denne stemmebegrænsning fjernes, men dette er stort set umuligt, medmindre der gribes ind fra politisk side, i det der i mange tilfælde kræves et fremmøde på 90 % af aktionærerne for en vedtægtsændring. I forbindelse med krisen har vi også set grusomme eksempler på bestyrelser, som ikke har gjort deres arbejde godt nok. Hos Amagerbankens bestyrelse har vi set flere eksempler på, at bestyrelsen ikke har gjort nok for at holde øje med ledelsen, og dermed blev Amagerbanken bragt helt ud på afgrundens rand. Af netop denne grund er det selvsagt et stort incitament til at regulere pengeinstitutter, således at samfundet kan sikre stabilitet i den finansielle sektor. 39

41 5.2.1 Asymmetrisk Information Når der tales pengeinstitutter, forsikring, lån, osv. kan det ikke undgås at komme til at nævne asymmetrisk information. En lånstiller vil i næsten alle tilfælde ikke have det komplette overblik over låntagers økonomi, og dermed vil der være asymmetrisk information. Som et eksempel fra den virkelige verden, så vi at Amagerbanken var ude at hente kapital fra dens aktionærer et par gange, året op til den gik konkurs. Karsten Ree som, om nogen, har kastet mange penge ned i Amagerbankens sorte hul, vidste formentlig ikke, hvor slemt situationen egentlig var, da han investerede flere hundrede millioner i banken Moral Hazard Moral Hazard er et begreb der i høj grad bliver omtalt i den finansielle verden. I alt sin enkelthed er Moral Hazard en tese om, at folk handler anderledes, når de ved, de er forsikret. Et godt eksempel herpå kunne f.eks. være at bilejere med stor sandsynlighed ville køre noget mere forsigtigt, såfremt de ikke var dækket af en forsikring. Med en forsikring ved man, at såfremt der sker noget går forsikringen ind og dækker skaden. Dette er også i høj grad medvirkende til, at der inden for mange typer af forsikringer er tilknyttet en selvrisiko. Ved at opkræve en selvrisiko skabes der et mere lige forhold mellem forsikringsstiller og forsikringsmodtager(principal-agent), idet folk, når de ved, at de skal betale de første f.eks kr. selv, udviser større forsigtig og omtanke. En række pengeinstitutter er også omfattet af en implicit forsikring eller nærmere bestemt en statsgaranti, da de fra statens side anses som så store, at det vil være katastrofalt, hvis de gik konkurs. Denne garanti gør naturligvis, at der opstår et klart Moral Hazard problem i de pengeinstitutter, som har denne status som Too Big Too Fail (se senere afsnit som uddyber dette). Disse pengeinstitutter har incitament til at udnytte denne forsikring ved at øge deres risiko og dermed forhåbentlig tjene flere penge. Denne garanti kan betragtes lidt som en forsikring uden selvrisiko, eller rettere uden nogen videre selvrisiko. Dette gør, at de kan påtage sig større risiko end andre som ikke er omfattet af garantien, og dermed opnår de en konkurrencefordel. Igennem finanskrisen har vi set flere eksempler på Moral Hazard problemet i pengeinstitutterne. Roskilde Bank overtalte f.eks. mange af deres kunder til at investere i deres pengeinstitut, velvidende at denne indeholdt en betydelig risiko. Andre pengeinstitutter har 40

42 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 også udstedt såkaldte garantibeviser, som de solgte som investeringer uden nogen form for risiko. Det viste sig senere ikke være tilfældet og mange investorer led tab. 5.3 Trade-off teorien (J) Trade-off teorien omhandler det valg der skal tages, når en virksomhed skal finde frem til, hvor meget gæld den vil have i forhold til egenkapital. Teorien dateres helt tilbage til 1977 hvor Krautz og Litzenberger(1977) betragtede forholdet mellem konkursomkostningen og fordelen ved skatteskjoldet. Forholdet er vigtigt, da meget gæld på den ene side giver et højt skatteskjold, men på den anden side giver anledning til finansielt stress. Det er givet, at så længe marginalprofitten stiger, kan det betale sig at optage mere gæld. Figur 15 Trade-off teorien Kilde: Egen tilvirkning Som det kan ses af figuren er der incitament til at øge gældsandelen ind til den er i punktet for den optimale gældsandel. I tilfælde af at gældsandelen len bliver højere end dette vil det give anledning til finansielt stress og dertil hørende omkostninger. Selvom teorien tilsiger, at der findes en optimal gældsandel, er det langt fra alle steder i virkeligheden, at det forholder sig sådan. Blandt andet inden for medicinalbranchen ses det at gældsandelen er ret lav og dermed går de glip af skatteskjolds-fordele. Omvendt har man under finanskrisen kunne konkludere at mange pengeinstitutter ligger alt for højt og dermed lider under finansielt stress. 41

43 5.4 Pecking Order (J) Ud over trade-off teorien findes der en anden teori, der kan være med til at forklare, hvorfor virksomheder låner mindre, end hvad der er optimalt ud fra en skatteskjolds betragtning. Denne teori kaldes Pecking Order teorien og er baseret på asymmetrisk information. Pecking Order teorien redegør for en bestemt rækkefølge, der er mest optimal ved finansiering af en virksomhed. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvilken finansieringskilde der vælges, da valget sender et signal til markedet. Vælger virksomheden f.eks. at udstede nye aktier, er dette typisk et signal til omverdenen om, at virksomheden mener, at dens aktie er overvurderet, og den typiske reaktion på dette er, at aktien efter en sådan meddelelse vil falde. Derfor er det bedre at finansiere sig med virksomhedens egne midler og f.eks. lade være med at betale udbytte og bruge disse penge. Pecking Order teorien lister rækkefølgen for valg af finansiering som følger: 1. Brug af intern finansiering 2. Brug af ekstern finansiering Grunden til at der først og fremmest skal bruges interne midler til finansiering er, at dette ikke sender nogen signaler til omverdenen om, hvordan det går virksomheden, og dermed påvirker det ikke virksomhedens aktiekurs. Såfremt virksomheden ikke har mulighed for at finansiere sig ved egne midler eller de egne midler ikke er tilstrækkelig, kan der tages eksterne midler i brug. Ved ekstern finansiering sondres der mellem to mulige løsninger, hvor den bedste måde er ved at låne penge i markedet og den mindst attraktive er ved at udstede nye aktier. Dette er igen pga. af signalværdien i finansieringsmetoden, hvor det at optage et lån, ikke tolkes så skidt som at udstede nye aktier. Teorien giver ikke noget svar på den optimale kapitalstruktur, men skelner således bare mellem valg af finansiering. Det teorien til dels giver svar på, er hvorfor profitable firmaer, som f.eks. mange medicinale firmaer, ikke optager så meget lån som andre firmaer, nemlig fordi de kan opspare de nødvendige midler til investering igennem deres overskud. Med denne teori i mente bliver det derfor interessant at se, hvordan de danske pengeinstitutter vælger at finansiere sig, såfremt de får behov for yderligere egenkapital. Vælger de at tilbageholde udbytte til de når kapitalkravene eller vælger de at skaffe kapital eksternt? 42

44 5.5 Indskydergarantifonden (J) I Danmark blev der i 1988 oprettet den såkaldte indskydergarantifond. Formålet med denne fond er at sikre sig mod run-risiko på pengeinstitutter. Grunden til stiftelsen af fonden skyldes, at flere pengeinstitutter igennem 1980 erne var udsat for store problemer. Måden fonden forsøger at skabe stabilitet er ved at sikre indskydernes indestående op til en vis grænse. Denne er pt kr., men har under finanskrisen været ubegrænset for at forsøge at skabe mere stabilitet. Ud over at sikre denne run-risiko på pengeinstitutter, der kommer i problemer, så har garantien også til hensigt at gøre hverdagen lidt nemmere for indskydere. Det er enormt tidskrævende og svært for den almene indskyder at vurdere hver enkelt bank for at finde frem til den, der matcher ens behov bedst. Fonden ligger inde med et mindre milliard beløb som skal være buffer, såfremt problemer opstår. Igennem finanskrisen har vi oplevet, at der har været god brug for den og det afsatte beløb ikke har været nok, og dermed har pengeinstitutter været nødsaget til at betale yderligere ind til fonden. Selve ideen om at sikre indskydere er ganske fornuftig. Der opstår imidlertid en række problemer i slipstrømmen. Pengeinstitutter betaler en såkaldt flat-rate til fonden, hvor der således ikke tages højde for risiko. Dette kan give incitament til at øge sin risiko, da der betales den samme pris ligegyldigt, om man har en høj eller lav risiko. Det kan dermed siges, at pengeinstitutter med høj risiko substituerer pengeinstitutter med lav risiko, hvilket i bund og grund kan betragtes som et Moral Hazard problem. Indskydergarantien har altså en værdi for pengeinstitutter, og denne værdi er ganske betragtelig. Merton(1977) forslog at opfatte indskydergarantien som en put-option, hvor det underliggende aktiv er pengeinstitutters aktiver, strike er de garanterede indlån inklusiv rente og løbetiden er den periode det går inden næste kontrolbesøg fra Finanstilsynet. Optionen er altså købt af pengeinstituttet og solgt af indskydergarantifonden. Præmien, der betales for optionen, er det beløb pengeinstituttet indbetaler til fonden. Grafisk vil optionen fra pengeinstitutters synspunkt se ud som i nedenstående Figur

45 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Figur 16 - Optionen set fra et pengeinstituts vinkel Kilde: Finansiel styring II lektion 1 Som det ses af figuren vil værdien af optionen stiger jo mindre markedsværdien af pengeinstituttets aktier bliver. 5.6 Systemic Important Financial Institutions (SIFI)(J) I et samfundsøkonomisk perspektiv er det særdeles hensigtsmæssigt at opretholde en meget stabil finansiel sektor. I tilfælde af at et større pengeinstitut går konkurs, kan det nemlig vise sig at brede sig som ringe i vandet og skabe run-risiko i andre pengeinstitutter. Dette sker, når indskydere mister troen på stabiliteten i den finansielle sektor. Dermed har det altså ikke kun konsekvenser for selv den ramte bank, men også for hele samfundet. Desto større pengeinstitut der er tale om, des større vil denne effekt have. Mange mindre pengeinstitutter bruger desuden også større finansielle institutter til at skaffe fremmedkapital. Derudover er mange af de større pengeinstitutter også internationale som dermed også vil påvirke lånemarkedet. Derfor vil de mindre pengeinstitutter alt andet lige også få sværere ved at skaffe den fornødne fremmedkapital. 44

46 Af denne grund er der visse pengeinstitutter som har en implicit statsgaranti, idet deres konkurs ville få uoverskuelige konsekvenser for samfundet. I Danmark vil det hovedsageligt være gruppe 1 institutter, altså institutter med en arbejdskapital på over 50 mia. kr. (2010) som vil blive opfattet som dette. Der findes ikke nogen decideret liste over SIFI s, da dette i endnu højere grad vil gøre, at de pengeinstitutter der figurer på listen vil kunne udnytte denne fordel. Der ventes dog, at Danmark på et tidspunkt vil offentliggøre en sådan liste i lighed med f.eks. Sverige, men dette vil ske i forbindelse med, at der opstilles en række øgede krav til dem. Det svenske finanstilsyn har nemlig været ude at offentliggøre, at de 4 største pengeinstitutter bliver betragtet som SIFI s, og at de i fremtiden vil blive mødt med et større solvens- og kapitalkrav end almindelige pengeinstitutter. Det har allerede fået et dansk pengeinstitut til at spekulere i, om de vil blive betragtet som en SIFI, og har derfor valgt at takke nej til Bankpakke III(Lund 2011). I tilfælde af at det er et mindre pengeinstitut der går konkurs, vil det skabe knap så store samfundsøkonomiske konsekvenser. Her må den finansielle sektor selv søge at løse problemerne ved enten at et større institut opkøber pengeinstitutter, eller at den bliver overtaget af Finansiel Stabilitet, som derefter afhænder de aktiviteter, der er i pengeinstituttet på bedste vis. Dette har vi blandt andet senest set ved Fionia Bank, da den gik konkurs. Her blev alle privat kunder købt af Nordea Bank og erhvervskunderne blev i Nova Bank. De tilbageværende erhvervskunder har dermed skullet ud på markedet og finde et nyt pengeinstitut der vil overtage deres engagementer, og dette har for mange virksomheder vist sig at være ganske problematisk. Ud over deres problem med at mange pengeinstitutter takker nej til dem, bliver de opkrævet meget høje renter i Nova Bank, hvilket er med til at knække mange virksomheder. Modsat de mindre pengeinstitutter, hvor chancen for opkøb eller fusion ved problemer er store, så er tilfældet ikke det samme med større pengeinstitutter. Der er selv sagt meget mere krævende at opkøbe en større bank, da kompleksiteten og kapitalbehovet vil være mange gange større. Derfor vil denne løsning sjældent være en mulighed. Derudover kan myndigheder have en interesse i at f.eks. de to største pengeinstitutter ikke fusionerer eller opkøber hinanden, da dette vil efterlade et endnu større pengeinstitut, som dermed ville skabe alvorlige problemer, såfremt det kom i knibe. For den enkelte indskyder vil de sjældent blive berørt at problemer. Dette skyldes den for mange år siden oprettede indskydergarantifond, der har til hensigt at sikre simple indskydere op til en vis grænse. Denne er pt kr., og dermed vil langt de fleste være dækket. Kun i 45

47 tilfælde hvor en person har større indestående, vil det kræve lidt opmærksomhed omkring sit pengeinstituts velbefindende. Selve ideen eller teorien om Too big to fail(tbtf) stammer iflg. O hara og Shaw(1990) helt tilbage fra 1984, hvor det blev meddelt til kongressen at 11 amerikanske pengeinstitutter ikke vil tillades at gå konkurs. Dette blev af mange opfattet som en klar konkurrence-fordel og iflg. O hara og Shaw(1990) påvirkede det institutternes aktiekurs positivt. Selve Too big to fail konceptet sås dog allerede tilbage i 1920 erne i Danmark, hvor staten var inde at redde Københavns Diskonto og Revisionsbank (Nationalbanken 2007). På epn.dk kunne man den 16. marts 2011(Grøndal 2011) læse, at det nu ikke kun var finansielle institutter der kunne opfattes som TBTF, men bilproducenter synes også at være omfattet af garantien. I artiklen henvises til USA s TARP(Troubled Asset Relief Program) som var inde at redde store bilproducenter i bekneb, da en konkurs af disse vil føre til store samfundsøkonomiske konsekvenser. TBTF vil også blive reguleret i de nye Basel III regler, disse er dog ikke endelig færdiggjort. Der har været et par dokumenter vedrørende TBTF-problematikken, eller Systemetic Important Finansiel Institutions(SIFI) som Basel Committee en omtaler dem som. TBTF er dermed en lidt bredere definition og ikke kun finansielle institutioner. Der er pt. Ikke meldt nogle konkrete krav ud, men det forventes at kravene til solvens og kapital vil være mindst et par procentpoint over almindelige pengeinstitutter. TBTF begrebet kan påvirke et større pengeinstitut på flere måder. Det kan først og fremmest være ved den implicitte sikkerhed indskydere har. Den implicitte sikkerhed der ligger i, at de ved at staten vil gribe ind, såfremt det pågældende pengeinstitut kommer i problemer. Dermed har de altså en klar fordel over for finansielle institutter som ikke opfattes som SIFI og altså ikke har samme sikkerhed. Indskydere som indsætter beløb over kr. vil dermed ikke opkræve det ekstra risikotillæg, som de ville ved banker, der ikke opfattes som SIFI. Altså en billigere finansiering for SIFI-pengeinstituttet. Dette giver det større pengeinstitut en fordel på passivsiden. Et andet forhold er, at de større pengeinstitutter ikke på samme måde som de mindre behøver at være overforsikrede rent kapitalmæssigt, men kan lægge sig umiddelbart lige over lovkravene hertil. Dette gør at de umiddelbart vil kunne geare deres forretning højere og have 46

48 lavere omkostninger til finansiering. Dermed kan TBTF opfattes lidt som en indskydergaranti, hvilket vi beskrev tidligere kan give en problemstilling omkring Moral Hazard. 6 Analyse af de danske banker (L) I dette afsnit vil vi foretage en analyse jf. vores disposition. Vi vil først klargøre for valg af pengeinstitutter, der skal inkluderes i analysen og derefter gå i gang med selve analysen. 6.1 Valg af pengeinstitutter (L) Finanstilsynet opdeler pengeinstitutterne i 6 grupper, hvor vi jf. vores afgrænsning alene har valgt at koncentrere os om de første 2 grupper, gruppe 1 og 2. Grupperne grupperes efter størrelsen på deres arbejdende kapital. Den arbejdende kapital er defineret som summen af indlån, egenkapital, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud. Vi kan nu ud fra nedenstående definition gruppere de pengeinstitutter vi vil arbejde videre med i afhandlingen. Dermed bliver de pengeinstitutter vi medtager i vores analyse: Tabel 6 - Gruppering af pengeinstitutter Gruppe 1 Gruppe 2 Arbejdende kapital Navn Nordea A/S* * Danske A/S* * Nykredit A/S* * Jyske Bank A/S FIH Erhvervsbank A/S Sydbank A/S Spar Nord Bank A/S Vestjysk Bank A/S Arbejdernes Landsbank, Aktieselskab Alm. Brand A/S* * Saxo Bank A/S * Kronjylland, Sparekassen Ringkjøbing Landbobank, Aktieselskab Sjælland, Sparekassen Sparbank A/S Sammenslutningen Danske Andelskasser Himmerland A/S, Sparekassen Den Jyske Sparekasse * Angiver at opgørelsen er baseret på koncern regnskabet Kilde: Selskabernes regnskaber og egen tilvirkning 47

49 Gruppe 1: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 50 mia. kr. og derover Gruppe 2: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital mellem 10 og 50 mia. kr. Vi har desuden fravalgt pengeinstitutter, der er gået konkurs, overtaget eller fusioneret. Ovenstående model for gruppering af pengeinstitutter er fundet på finanstilsynets hjemmeside 6. marts 2011 og opdateret 27. marts I vores opgørelse af pengeinstitutternes arbejdskapital har vi taget udgangspunkt i deres seneste årsrapport, For enkelte selskaber er der anvendt koncernregnskab for at finde den arbejdende kapital. Begrundelsen herfor er, at disse koncerner har muligheden for at tilføre kapital til selskabet, det kan være fra moderselskabet eller en anden gren af koncernen. De selskaber der er anvendt koncernregnskab for er: Nordea A/S, Danske Bank A/S, Nykredit A/S, Alm. Brand A/S og Saxo Bank A/S. Det vil sige, at vores analyse vil omfatte 7 gruppe 1 pengeinstitutter og 11 gruppe 2 pengeinstitutter, i alt Som der kan ses er enkelte pengeinstitutter rykket op fra gruppe 3 kategorien, Sparekassen Himmerland A/S og Den Jyske Sparekasse. Derudover er Spar Nord Bank A/S rykket op i gruppe 1 kategorien. Til tabellen skal der siges at for Nykredit A/S og Nordea A/S er der i 2009 anvendt for hhv. Nykredit Bank A/S og Nordea Bank A/S, hvorfor det synes som om der er sket et voldsomt spring fra 2009 til Samlet overblik over solvens i de udvalgte pengeinstitutter (J) I dette afsnit vil vi give et overblik over, hvordan solvensen ser ud i de udvalgte pengeinstitutter. Der har igennem finanskrisen været særlig meget fokus på netop pengeinstitutternes solvens, og det er naturligvis vigtigt at de forskellige pengeinstitutter ligger inde med tilstrækkelig tabsabsorberende kapital til at modstå perioder med stress. Vi vil starte med at tage udgangspunkt i bankernes solvens, som den ser ud med de gældende regler, og derefter vil vi undersøge, hvordan solvensen vil udvikle sig, når Basel III er implementeret. I nedenstående tabel ses hvorledes situationen ser ud med udgangspunkt i Gruppe 1 og gruppe 2 pengeinstitutternes årsrapporter fra Bilag 1 - Gruppering af banker ud fra arbejdskapital 48

50 Tabel 7 Gruppe 1 pengeinstitutternes solvens ud fra årsrapport 2010 Solvens i Gruppe 1 Danske Bank A/S Nordea A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Nykredit A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe 1 Solvensmæssig egenkapital Kernekapital Basiskapital Risikovægtede aktiver Solvens 17,7% 11,5% 15,8% 15,4% 18,5% 15,4% 13,4% 14,3% Kilde: Egen tilvirkning ud fra de respektive årsrapporter Som det kan ses af tabellen er samtlige pengeinstitutter, godt på den anden side af de 8% som er de nuværende krav. I gruppe 1 kan vi se at spændet ligger mellem 11,5% hos Nordea til 18,5% hos Nykredit og med en middelværdi på 15,4%. Selv om Nordea har den laveste solvens i gruppe 1, overstiger de kravet med næsten 50%. Ser vi lidt på den historiske udvikling af solvensgraden ser vi, at der de sidste par år er sket en væsentlig forøgelse. Det skyldes hovedsageligt, at mange banker har fået en kapitalindsprøjtning via diverse bankpakker. Tilbage i 2007 lå Danske Bank ifølge Finanstilsynets hjemmeside helt nede på 9,2% og dermed meget tæt på grænsen, hvor de ville blive overtaget af Finansiel Stabilitet. Tabel 8 - Gruppe 2 pengeinstitutternes solvens ud fra årsrapport 2010 Solvens i Gruppe 2 Vestjysk Bank A/S Arbejdernes Landsbank A/S Alm. Brand A/S Saxo Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparbank A/S Rinkjøbing Landbobank A/S Sammenslutningen Danske Andelskasser Sparekassen Sjælland Sparekassen Himmerland A/S Den Jyske Sparekasse Gruppe 2 Egenkapital Kernekapital Basiskapital Risikovægtede aktiver Solvens 13,7% 13,1% 28,0% 15,3% 16,1% 16,6% 22,4% 12,1% 21,8% 18,7% 16,3% 17,2% Kilde: Egen tilvirkning ud fra de respektive årsrapporter 49

51 For pengeinstitutterne i gruppe 2, ser vi at deres solvens generelt er en del højere. I bunden har vi Sammenslutning af Danske Andelskasser, som kun har en solvens på 12,1%, og i toppen har vi Alm. Brand med hele 28%. Gennemsnittet for gruppe 2 pengeinstitutter er 17,2% og dermed 1,8%-point højere end hvad vi så hos gruppe 1. Ses der historisk på tallene, ses samme tendens som ved gruppe 1 pengeinstitutterne, nemlig at der har været en kapitaltilførsel i forbindelse med finanskrisen. 6.3 Egenkapitalen analyseres jf. de nye regler (L) Som beskrevet under i afsnit 4.4, bliver basiskapitalens opbygning re-modelleret, således at egenkapitalen bliver mere ren. Dette gøres ved at de regulative fradrag fratækkes direkte på egenkapitalen i stedet for efter tillæg af hybrid- og supplerende kapital. De regulative fradrag består primært af kapitalandele i associerede selskaber, investering i kapitalandele og en stor del er af fradragene er IRB-beregnede tab og nedskrivninger. Hvoraf investering i kapitalandele og IRB-beregnede tab fordeles 50/50 mellem fradrag i kernekapital og basiskapital. Beregningerne kan findes i bilag 2. Denne ændring kan have betydning for pengeinstitutterne på egenkapital og kernekapitalen. Basiskapitalen vil ikke blive påvirket, da alle fradrag vil blive fratrukket og hybrid- og supplerende kapital tillagt. I det følgende er der taget udgangspunkt i regnskaber og risikorapporter fra 2010, hvorfor vi ligeledes vil antage at de risikovægtede aktiver vil forblive hvor de er, selvom der fra Basel Committee en er lavet en rapport der tilsiger, at de risikovægtede aktiver vil stige i forbindelse med indførsel af Basel III regelsættet. Dette vil blive diskuteret i afsnit 7.1. Som det kan ses i Tabel 9 og bilag 3, vil ændringen betyde at egenkapitalen vil falde med op til 21% for pengeinstitutter i gruppe 1 og 33,9% for pengeinstitutter i gruppe 2. Dog er dette ekstremer. Vi kan ligeledes se, at for nogle pengeinstitutter har ændringen ingen effekt. Dette skyldes, at pengeinstituttet ikke har fradrag i kernekapitalen eller basiskapitalen i dag, jf. seneste Risikorapport, et eksempel herpå er FIH Erhvervsbank. I gennemsnit for gruppe 1 pengeinstitutter falder egenkapitalen med 8,9%, hvilken må anses som en væsentlig reducering, i lyset af de øgede krav til mængden af egenkapital der skal tilsidesættes. For 50

52 gruppe 2 er gennemsnittet 13,1% 2, hvilket i langt højere grad vil påvirke evnen til at opfylde Basel III kravene. Ændringen i opgørelsen af egenkapitalen, som kan bruges til at opfylde Basel III kravet bliver altså reduceret. Dette i kombination med, at der stilles krav om at mængden af egenkapital stiger, kan det for nogle institutter give vanskeligheder. Mere om dette i næste afsnit. Tabel 9 - Opgørelse af basiskapital ved anvendelse af Basel III Analyse af basiskapital efter Basel III regelsættet Danske Bank A/S Nordea A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Nykredit A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe 1 Egenkapital Primære fradrag Fradrag i kernekapital Fradrag i basiskapital Egenkapital til solvensberegning Hybridkapital Kernekapital Supplerende kapital Basiskapital Risikovægtede aktiver Egenkapital % efter Basel III 9,5% 8,1% 12,3% 12,1% 14,9% 10,8% 7,6% 9,5% Hybridkapital i % 5,0% 0,9% 1,6% 1,9% 3,4% 2,5% 3,8% 2,4% Kernekapital % efter Basel III 14,5% 9,0% 13,9% 13,9% 18,2% 13,3% 11,4% 11,9% Supplerende kapital i % 3,2% 2,5% 1,9% 1,4% 0,2% 2,1% 2,0% 2,4% Basiskapital % efter Basel III 17,7% 11,5% 15,8% 15,4% 18,5% 15,4% 13,4% 14,3% Kilde: Egen tilvirkning Vi kan ud fra Tabel 9 og bilag 3 ligeledes konkludere, at kernekapitalen vil blive påvirket, da de regulative fradrag bliver trukket fra egenkapitalen og ikke som tidligere delvis fratrukket i kernekapitalen. Gennemsnittet for gruppe 1 pengeinstitutterne er 4,3% og for gruppe 2 er det 6%. Vi kan igen se, at det er de mindre pengeinstitutter der bliver hårdest ramt af disse ændringer. Dog er der igen enkelte pengeinstitutter, der ikke bliver påvirket af ændringen, årsagen er den samme som ovenfor. Det største fald ses i gruppe 2 hvor Alm. Brand A/S falder med hele 14,7%, skarp efterfulgt af Spar Nord Bank A/S med et fald på 13,5%. 2 Bilag 3 Opgørelse af basiskapital ved anvendelse af Basel III 51

53 Når nu vi kan se at ændringen i placeringen af de regulative fradrag har en negativ effekt på egenkapitalen og kernekapitalen, vil vi i næste afsnit se på hvorledes de nye kapitalkrav i Basel III regelsættet vil kunne overholdes Nye krav til opgørelse af egenkapital vs. nye kapitalkrav Tidligere så vi at der i fremtiden vil blive stillet større krav til andelen af egenkapital, hvorfor det også i lyset af forrige afsnit er interessant at se på, hvorvidt pengeinstitutterne kan overholde kravene ud fra regnskaberne fra Det skal dog siges, at dette er en analyse med forbehold, grundet at der alene ses på opgørelsen af kapitalen, og der ikke tages hensyn til andre faktorer, der kan spille ind, så som ændringen i opgørelsen af de risikovægtede aktiver. Når dette er sagt vil vi i Figur 17 og Figur 18 se, hvordan ovenstående opgørelse af kapitalen vil være for de enkelte pengeinstitutter og gruppevis set i forhold til hvor stor en andel de jf. Basel III skal have af egenkapital, kernekapital og basiskapital. Figur 17 - Fordeling af kapital i forhold til krav inkl. Kapitalbuffer Gruppe 1 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Supplerende kapital Hybridkapital Egenkapital Egenkapitalkrav Kernekapitalkrav Basiskapitalkrav Krav jf. Basel II Gruppe 1 Spar Nord Bank A/S FIH Erhvervsbank A/S Nykredit A/S Sydbank A/S Jyske Bank A/S Nordea A/S Danske Bank A/S Kilde: Egen tilvirkning Vi kan i Figur 17 se, at alle pengeinstitutterne opfylder kravene til Basel III, for både egen-, kerne- og basiskapitalen, dog kan vi for Nordea A/S se at de for både kerne- og basis kapital 52

54 rent procentmæssig er tæt på at være under grænsen, dog har Nordea A/S en størrelse, hvor selv små procentandele er en væsentlig stort milliard beløb, hvorfor der stadig skal et væsentligt fald i kroner til at Nordea A/S ikke opfylder kravet. 30% Figur 18 - Fordeling af kapital i forhold til krav inkl. kapitalbuffer Gruppe 2 25% 20% 15% Supplerende kapital 10% Hybridkapital 5% Egenkapital Egenkapitalkrav 0% Kernekapitalkrav Vestjysk Bank A/S Arbejdernes Landsbank A/S Alm. Brand A/S Saxo Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparbank A/S Rinkjøbing Landbobank A/S Sammenslutningen Danske Andelskasser Sparekassen Sjælland Sparekassen Himmerland A/S Den Jyske Sparekasse Gruppe 2 Basiskapitalkrav Krav jf. Basel II Kilde: Egen tilvirkning Ser vi nærmere på gruppe 2 pengeinstitutterne, ser vi at 2 pengeinstitutter vil falde under grænsen for egenkapitalkravet på 7%, forudsat antagelserne holder. Disse 2 pengeinstitutter er Vestjysk Bank A/S med 5,9% 3 egenkapital og Sammenslutningen Danske Andelskasser (SDA) 6,5% 4 egenkapital. De 2 pengeinstitutter skal altså ud at rejse kapital frem mod, at Basel III regelsættet træder i kraft. Spørgsmålet er derfor hvorledes de kan rejse denne kapital, dette kommer der mere om i afsnit 8.2. Det skal ligeledes siges, at de endelige regler der bliver gældende for Danmark ikke er endeligt fastlagte endnu. Hvis der derimod ses på det samlede kernekapitalkrav, så overholder alle pengeinstitutterne, både gruppe 1 og 2, Basel III kravet på 8,5%. Hvis vi nu prøver at inddrage den modcykliske 3 Bilag 6 Fordeling af kapital inkl. Kapitalbuffer Gruppe 1 4 Bilag 7 Fordeling af kapital inkl. Kapitalbuffer Gruppe2 53

55 buffer som pt. ser ud til at skulle bestå af ren egenkapital, vil billedet af pengeinstitutterne der kunne overholde kapitalkravene se således ud. Figur 19 - Fordeling af kapital i forhold til krav inkl. Kapitalbuffer og modcyklisk buffer Gruppe 1 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% Supplerende kapital Hybridkapital Egenkapital Egenkapitalkrav 2% Kernekapitalkrav 0% Basiskapitalkrav Danske Bank A/S Nordea A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Nykredit A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe 1 Krav jf. Basel II Kilde: Egen tilvirkning Vi kan nu se, Figur 19, at der er 3 banker i gruppe 1 der ikke opfylder kapitalkravene til egenkapital og at gruppen som helhed kun lige klarer kravet på 9,5%. De 3 pengeinstitutter, der ikke klarer kravet, er Danske Bank A/S med 9,49%, Nordea Bank A/S med 8,14% og Spar Nord Bank A/S med 7,55%, Danske Bank A/S er altså meget tæt på at opfylde kravet, hvorimod Nordea er knap 1,4% fra at opfylde kravet og Spar Nord Bank A/S er knap hele 2% fra at opfylde kravet. Da det vil være den danske stat der afgør, om der skal sættes til side til den modcykliske buffer eller ej, er det svært at sige om pengeinstitutterne i dag vil skulle have en buffer på 2,5% ekstra egenkapital. 54

56 Figur 20 - Fordeling af kapital i forhold til krav inkl. kapitalbuffer og modcyklisk buffer Gruppe 2 30% 25% 20% 15% 10% Supplerende kapital Hybridkapital 5% Egenkapital 0% Vestjysk Bank A/S Arbejdernes Landsbank A/S Alm. Brand A/S Saxo Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparbank A/S Rinkjøbing Landbobank A/S Sammenslutningen Danske Andelskasser Sparekassen Sjælland Sparekassen Himmerland A/S Den Jyske Sparekasse Gruppe 2 Egenkapitalkrav Kernekapitalkrav Basiskapitalkrav Krav jf. Basel II Kilde: Egen tilvirkning Hvis vi kigger på gruppe 2 pengeinstitutterne, er resultatet det samme. Der er også her 3 pengeinstitutter, der falder under grænsen for den krævede andel egenkapital. Det er Vestjysk Bank A/S med 5,92%, Sparbank A/S med 9,2% og SDA med 6,52%. Vi ser her at 2 af pengeinstitutterne er helt op til 3,5%-point fra at opfylde kravet, hvorfor det må kunne konkluderes, at de har noget af et arbejde foran sig for at skaffe egenkapital, i en situation hvor den modcykliske buffer er krævet. 6.4 Leverage ratio (L) Som nævnt tidligere indføres der et simpelt mål for pengeinstitutterne gearing, den såkaldte Leverage ratio. Formålet er at sætte en øvre grænse for, hvor stort udlånet må være i et pengeinstitut i forhold til størrelsen på dets egenkapital. Der skelnes ikke mellem forskellige typer af udlån, hvorfor et lån tæller med til det beløb der svarer til restgælden, uanset sikkerheden bag lånet, hvorfor Leverage ratio også anses for at være meget simpelt. 55

57 Tabel 10 Leverage ratio for gruppe 1 og 2 Analyse af basiskapital efter Basel III regelsættet Solvensmæssig egenkapital Aktiver Off-balance poster Eksponering i alt Leverage Ratio Danske Bank A/S ,52% Nordea A/S ,21% Jyske Bank A/S ,48% Sydbank A/S ,39% Nykredit A/S ,53% FIH Erhvervsbank A/S ,92% Spar Nord Bank A/S ,76% Vestjysk Bank A/S ,38% Arbejdernes Landsbank A/S ,57% Alm. Brand A/S ,82% Saxo Bank A/S ,36% Sparekassen Kronjylland ,12% Sparbank A/S ,25% Rinkjøbing Landbobank A/S ,71% Sammenslutningen Danske Andelskasser ,00% Sparekassen Sjælland ,76% Sparekassen Himmerland A/S ,50% Den Jyske Sparekasse ,98% Gruppe ,70% Gruppe ,82% Kilde: Egen tilvirkning Beregningen i Tabel 10 og er lavet ud fra 2010 regnskaberne for de udvalgte pengeinstitutter, hvor de eksponeringer i alt er beregnet som Aktiver i alt + Eventualforpligtelser. Vi kan se at ud fra 2010-regnskaberne og under hensyntagen til den nye opgørelse af den solvensmæssige egenkapital, er der ingen af de udvalgte pengeinstitutter, der har en Leverage ratio under 3%. Dog er det interessant at se på det spread, der er i gruppe 1 og gruppe 2, da, hvis vi ser i ovenstående tabeller, er leverage ratio for gruppe 1 og 2 hhv. 3,70% og 8,82%. Der er altså stor forskel på gearingen i pengeinstitutterne. 56

58 Figur 21 - Gruppe 1 og 2 Leverage Ratio spread 13,0% 12,0% 11,0% 11,8% 10,0% Leverage Ratio 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 8,9% 5,4% 4,0% 3,0% 3,2% 2,0% Gruppe 1 Gruppe 2 Kilde: Egen tilvirkning Vi kan i Figur 21 se at spreadet er stort; gruppe 1 går fra 3,2% (Nordea A/S) til 8,9% (FIH) og for gruppe 2 er underkanten af Leverage ratio 5,4% (Saxo Bank A/S) og overliggeren er hele 11,8% (Sparekassen Sjælland). Ser vi på en rapport fra Bank of International Settlements, som har analyseret internationalt, er resultatet at de store pengeinstitutter i gns. er under de 3%, nemlig 2,8%, og er dermed overgearet. Gruppen for de små pengeinstitutter er analyseret i samme rapport til at være 3,8%, altså over grænsen på 3%. Holder vi dette resultat op imod resultatet fundet i Tabel 10, kan vi se at gennemsnitlig betragtet er de danske pengeinstitutter ikke overgearede og langt fra det internationale niveau. Gruppe 1 pengeinstitutterne i Danmark er knap 1% over det internationale gennemsnit, gruppe 2 er hele 5% over. Ud fra dette kan vi konkludere, at de danske pengeinstitutter er langt mindre gearet, og at det som udgangspunkt er de store pengeinstitutter, der er mest gearede. Dette underbygger også det tiltag Basel har om, at SIFI skal have øget egenkapital, da vi kan se at de er meget gearet. De vil dermed ved små udsving i aktivmasser lynhurtigt komme i bekneb, og staten vil være nødsaget til at gribe ind. I og med at pengeinstitutter er så gearede som de er, viser det samtidig hvor skrøbelige de er over for fald i aktivmassen. F.eks., hvis et pengeinstitut med en gearing på 3% udsættes for et 57

59 tab på 1 mio. kr. vil det kræve, at pengeinstituttet likviderer for mere end 30 mio. for at opnå samme gearingsniveau igen. Såfremt de havde en gearing på 5 % vil de kun skulle likvidere aktiver for 20 mio. kr. for at komme tilbage på samme gearing. Dette afspejler klart, hvordan den voldsomme gearing i pengeinstitutter på kort tid kan have fatale konsekvenser 6.5 Delkonklusion (F) Vi kan ud fra ovenstående konkludere, at indførslen af Basel III regelsættet vil have betydning for den danske pengeinstitutsektor. De fleste pengeinstitutter vil kunne klare de nye definitioner af egen-, kerne- og basiskapital. Enkelte institutter vil have en udfordring i at skulle rejse yderligere egenkapital, her kan nævnes Nordea, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Vestjysk Bank A/S og Spar Nord Bank. Dette er isoleret set, hermed menes at der alene ses på reformulering af kapitalen, nye kapitalkrav, og der er set bort fra de risikovægtede aktiver, m.m. Det vil ligeledes have betydning, hvorvidt den modcykliske buffer skal være egenkapital, eller om den kan nøjes med at være enten hybrid- eller supplerende kapital. Vi har også kunne konkludere, at den finansielle sektor gennem de seneste år har kunnet supplere deres kapital gennem diverse Bankpakker, som har været med til at nogle af institutterne har kunnet holde sig over de givne krav, og dermed har kunnet holde sig fra at skulle overtages af Finansiel Stabilitet A/S. 7 Scenarie og følsomhedsanalyser (L) Basel III regelsættet er et forslag til hvorledes fremtidige finanskriser kan undgås, dog er regelsættet kun en guideline, hvorfor enkelte lande og kontinenter kan differentiere sig herfra. I Europa er de endelige direktiver ikke fastlagt, hvorfor der også stadig kan være uafklarede forhold, f.eks. hvilken kapitaltype den modcykliske buffer skal bestå af. Der er i Basel III stillet større krav til definitionen af hybrid- og supplerende kapital, som, at såfremt kapitalen indeholder step-up klausuler, er kvaliteten af kapitalen ikke af tilstrækkelig kvalitet og kan derfor ikke indregnes i den regulatoriske kapital. Dette vil uden tvivl have konsekvenser for adskillige pengeinstitutter, da en væsentlig andel af deres kapital i dag er hybrid- eller supplerende kapital, som f.eks. Sparbank A/S 5. De fleste danske pengeinstitutters hybrid- og supplerende kapital opfylder ikke kravene for at indgå basiskapitalen i den nuværende form. Pengeinstitutterne kan forsøge at konvertere hybrid- og supplerende kapital, således at de 5 Tabel 12 - Solvensprocent uden hybrid- eller supplerende kapital - Gruppe 2 58

60 opfylder kravene. Spørgsmålet er her om der er investorer, der vil investere i de danske pengeinstitutter. Der er i medierne forskellige holdninger til det og dette emne vil blive behandlet i et senere afsnit. I dette afsnit vil vi analysere, hvad konsekvensen af de forestående ændringer vil betyde for de 18 udvalgte pengeinstitutter ved forskellige scenarier. Ligeledes vil vi lave en følsomhedsanalyse for de ændringer der sker i opgørelsen af de risikovægtede aktiver. Vi vil tage udgangspunkt i resultaterne fra forrige afsnit omkring ændringer i opgørelsen af basiskapitalen. Afsnittet vil være opbygget som følger: Følsomhedsanalyse af effekten af ændringer i de risikovægtede aktiver Scenarie 1 - Hybrid- og supplerende kapital ikke kan indregnes i regulatorisk kapital Scenarie 2 - Hybrid- og supplerende kapital ikke kan indregnes i regulatorisk kapital, samt ændring i risikovægtede aktiver Vi vil starte med at se nærmere på følsomhedsanalysen af de risikovægtede aktiver. 7.1 Effekten af ændringer i de risikovægtede aktiver I dette afsnit vil vi analysere nærmere på, hvad der vil ske med solvensen ved ændringer i de risikovægtede aktiver. Årsagen til at dette er interessant er, at der i Basel III regelsættet er lagt op til nogle stramninger i beregningen af de risikovægtede aktiver, som nævnt i afsnit Basel Committee en har udfærdiget en kvantitativ undersøgelsesrapport (BIS 2010c) hvor de blandt andet har været inde at analysere på ændringernes effekt på de risikovægtede aktiver. Der bliver i rapporten skelnet mellem store og små pengeinstitutter. Definitionen på et stort pengeinstitut er egenkapital på 3 mia. euro 22,35 mia. kr., det vil sige at et stort pengeinstitut, jf. Basel Committee en i Danmark, er Danske Bank A/S, Nordea A/S og Nykredit A/S. Rapporten siger også, at de 2 punkter der har den største effekt på de risikovægtede aktiver er modpartsrisiko og eksponering på handelsbalancen, som beskrevet i afsnit Resultat var, at for store pengeinstitutter var det en stigning på hele 23% i de risikovægtede aktiver, og for de små pengeinstitutter er det en moderat stigning på 4%. Årsagen til at de små pengeinstitutters risikovægtede aktiver ikke stiger i nærheden af det samme som hos de store pengeinstitutter er jf. rapporten, at små pengeinstitutter ikke er nær så eksponerede for modpartsrisiko og ændringer i handelsbalancen. 59

61 Vi vil i næstkommende kun vise resultaterne for gruppe 1 grafisk, gruppe 2 vil være at finde i bilagene. Til en start vil vi antage, at bankerne har mulighed for at konvertere deres hybrid- og supplerende kapital til ny kapital af samme slags, hvorfor de i de kommende er medtaget. Derefter vil vi vise, hvorledes det vil se ud for de danske pengeinstitutter, såfremt hybrid- og supplerende kapitalen ikke tæller med, og hvor de risikovægtede aktiver stiger med hhv. 23% og 4% Ændring i de risikovægtede aktiver I dette afsnit antager vi, at hybrid- og supplerende kapital er konverteres til kravene i de nye regler. Vi vil nu se på, hvilken indflydelse stigninger i de risikovægtede aktiver har for egen-, kerne- og basiskapitalen procenten. Der er som tidligere nævnt skarpe krav til andelen af egenkapitalen. Som vi ser i Figur 22, vil Spar Nord Bank A/S og Nordea A/S ikke kunne opfylde kravet eksl. den modcykliske buffer. Situationen er langt værre hvis den modcykliske buffer også skal medregnes. Tallene, der ligger til grund for figurerne i dette afsnit, kan ses i bilag 4 og 5. I den situation vil der kun være 3 pengeinstitutter, der kan opfylde kravet på 9,5%. Disse tal er observeret ved en stigning i de risikovægtede aktiver på 23%. Figur 22 - Effekten på egenkapital-procenten ved ændring i RWA 15% Solvensmæssig Egenkapital % 13% 11% 9% 7% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% %-vis stigning i RWA Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Nykredit A/S Spar Nord Bank A/S Krav - med kapitaldækningsbuffer Nordea A/S Sydbank A/S FIH Erhvervsbank A/S Samlet Krav - med kapitaldækningsbuffer og modcyklisk buffer 23% stigning i RWA 4% stigning i RWA Kilde: Egen tilvirkning 60

62 Hvis vi ser på gruppe 2, ser vi ligeledes her, at to pengeinstitutter er under kravet, nemlig Vestjysk Bank A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser. Det er for disse to pengeinstitutter både ved 4% og 23% stigning i RWA. Dette er forudsat, at den modcykliske buffer ikke medtages. Såfremt denne medregnes vil Sparbank A/S ligeledes ikke kunne opfylde kravet. Hvis vi antager, at de risikovægtede aktiver stiger med 23% som gns. for de store pengeinstitutter og inkluderer den modcykliske buffer, vil Saxo Bank A/S og Arbejdernes Landsbank A/S heller ikke kunne opfylde kravet. Hvis vi ser på gruppe 1 som en samlet enhed, kan vi i Figur 22 og bilag 4 konstatere at gruppe 1 som helhed ikke vil kunne opfylde kravet, hvis kravet til den modcykliske buffer medregnes. Det virker også naturligt, da udgangspunktet er en egenkapital-procent på 9,52%, og der er dermed ikke megen plads til stigninger i de risikovægtede aktiver. Ser vi på gruppe 2 pengeinstitutterne, ser det ud til, at de er bedre polstret, da de vil kunne klare en stigning på lige over 23%, isoleret set. Med isoleret set menes at disse beregninger ikke tager højde for alle faktorer i Basel III regelsættet. Vi ser i dette afsnit alene på, om de lige akkurat kan opfylde kravet, hvilket en stor del af pengeinstitutterne ikke kan, som vi ser i Figur 22. Hvis vi tager skridtet videre og ser på kernekapitalen, under samme forudsætninger som ovenfor, så er resultatet som vidst i Figur 23. Figur 23 - Effekten på kernekapital-procenten ved ændring i RWA 18% 16% Kernekapital % 14% 12% 10% 8% 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% %-vis stigning i RWA Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Nykredit A/S Spar Nord Bank A/S Krav - med kapitaldækningsbuffer Nordea A/S Sydbank A/S FIH Erhvervsbank A/S Samlet Krav - med kapitaldækningsbuffer og modcyklisk buffer 23% stigning i RWA 4% stigning i RWA Kilde: Egen tilvirkning 61

63 Vi kan af Figur 23 se, at Nordea A/S allerede fra starten, 0% vækst i RWA, har væsentlige problemer med at opfylde kravet på 9,5% i kernekapital uden den modcykliske buffer. Vi skal helt ud til 20%-stigning før end, at det næste pengeinstitut rammer grænsen for ikke at kunne opfylde kravet. Dette er Spar Nord Bank A/S. De resterende 5 pengeinstitutter i gruppe 1 kan godt klare en stigning på 23% i de risikovægtede aktiver. Dette resultat forudsætter dog, at pengeinstitutterne har den korrekte fordeling mellem egenkapital og hybridkapital, jf. de nye krav. Ser vi på gruppe 2, er der ved en 4% stigning(inkl. modcyklisk buffer) 3 pengeinstitutter der ikke kan klare kravet om 11% i kernekapital, det er igen Sammenslutningen Danske Andelskasser, Arbejdernes Landsbank A/S og Saxo Bank A/S, hvilket til en vis grad også giver mening, da de ikke kunne opfylde egenkapitalkravet. Vi ser nu, at Sparbank A/S kommer ud af farezonen, ved en 4% stigning, hvilket vil betyde, at de har en stor mængde hybridkapital, hvorfor vi i foregående afsnit også så, at de ville komme til at mangle kapital, såfremt hybridkapitalen ikke talt med i opgørelsen længere. Figur 24 - Effekten på basiskapital-procenten ved ændring i RWA 18% 16% Basiskapital 14% 12% 10% 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% %-vis stigning i Risikovægtede aktiver Danske Bank A/S Jyske Bank A/S Nykredit A/S Spar Nord Bank A/S Krav - med kapitaldækningsbuffer Nordea A/S Sydbank A/S FIH Erhvervsbank A/S Samlet Krav - med kapitaldækningsbuffer og modcyklisk buffer 23% stigning i RWA 4% stigning i RWA Kilde: Egen tilvirkning Tager vi fat i basiskapitalen, hvor vi yderligere kan tilføre supplerende kapital til opgørelsen, er resultatet, jf. Figur 24, næsten identisk med tidligere resultater. Der er dog ikke taget højde 62

64 for, om pengeinstitutterne har kunnet opfylde kravene til egenkapital eller kernekapital. Hvis vi igen tager udgangspunkt i 23% stigning i de risikovægtede aktiver kan vi se, at kun to pengeinstitutter kan opfylde kravet, når der tages højde for den modcykliske buffer. De to der kan opfylde kravet er Danske Bank A/S og Nykredit A/S-koncernen. Medtages denne ikke er der kun et pengeinstitut, der ikke kan opfylde kravet til basiskapitalen, forudsat at sammensætningen af basiskapital opfylder krav til egenkapital og kernekapital. Det institut der ikke kan opfylde kravet er Nordea A/S-koncernen. Vi ser altså igen at Nordea A/S har problemer med at opfylde kravet, ikke kun til egenkapital og kernekapital, men også samlet set for basiskapital. Ser vi igen på gruppe 2 pengeinstitutterne er der ikke længere nogle institutter, der falder under det lave basiskapitalkrav (uden modcyklisk buffer) på 10,5%. Tages modcyklisk buffer med i beregningen er der, ved en stigning 4% i RWA, 2 pengeinstitutter der falder under grænsen, hvilket igen er gengangere, nemlig Sammenslutningen Danske Andelskasser og Arbejdernes Landsbank A/S. Konklusionen på disse resultater må derfor være, at det er gruppe 1 institutterne der bliver hårdest ramt af ændringer i de risikovægtede aktiver. I hvert fald hvis resultatet af Basel Committee ens kvantitative analyse er korrekt og kan overføres direkte til det danske marked. Hvis vi går ud fra at analysen er korrekt fra Basel Committee en og ser på basiskapitalkravet for både store og små pengeinstitutter, hvor de respektive krav bruges på 4% og 23%, på den danske opgørelse af store og små pengeinstitutter, er der kun to af de store pengeinstitutter der kan opfylde kravet, hvorimod det kun er to af de små pengeinstitutter, der ikke kan opfylde kravet. Dermed er der hhv. fem store institutter, der ikke kan klare kravet, og ni små pengeinstitutter, der kan klare basiskapitalkravet. 7.2 Scenarie 1 Pengeinstitutternes samlede solvens beregnes ud fra basiskapitalen. Basiskapitalen består groft sagt af: Egenkapital fratrukket regulative fradrag, hybridkapital og supplerende kapital. Hybrid- og supplerende kapital er reelt et almindeligt lån pengeinstituttet har optaget, men givet nogle specielle vilkår. Hybridkapitalens forfald må jf. Lov om finansiel virksomhed tidligst indtræde 30 år efter indbetalingen, dog kan der på pengeinstituttets initiativ gives lov til at indfri lånet før tid. Dette skal dog godkendes af Finanstilsynet og kan tidligst ske 5 år efter indbetalingen. Ligeledes gælder det, at hybridkapital uanset ovennævnte kan indfries inden 5 år efter indbetalingen, såfremt Finanstilsynet godkender dette, og at hybridkapitalen erstattes 63

65 af kapital af mindst lige så god kvalitet. Der er i forbindelse med finanskrisen optaget hybridkapital, der har step-up klausuler, hvilket muliggør førtidig indfrielse af lånet. Step-up klausuler betyder, at på to fastsatte tidspunkter, kan pengeinstituttet vælge at indfri hybridkapitalen. Hvis ikke de vælger dette vil lånet fortsætte, men renten vil stige. Dette kan som sagt ske to gange, hvorefter renten vil være fastlagt for resten af lånets løbetid. Supplerende kapital er også lån lige som hybridkapital, dog er kravene ikke helt så stramme. Disse lån har typisk en løbetid på 5-7 år, hvorefter de skal indfries. De har tilmed heller ikke den fulde værdi i forbindelse med opgørelse af basiskapitalen i de sidste 3 år af den supplerende kapitals løbetid. Supplerende kapital er lavet således at værdien af lånet de sidste 3 år falder med 25% af hovedstolen, hvorfor lånet det sidste år kun tæller med i basiskapitalopgørelsen med 25% af hovedstolen. Dette gør også, at supplerende kapital ikke er lige så værdifulde som egen- eller hybridkapital. Pengeinstitutter har derfor godt incitament til at indfri supplerende kapital, når restløbetiden er 3 år. De skal selvfølgelig finde anden kapital til indfrielse, evt. ny supplerende kapital. Når Basel III regelsættet træder i kraft, vil ovenstående egenskaber have store konsekvenser såfremt pengeinstitutter ikke får omprioriteret disse lånetyper. Årsagen er den, at Basel III regelsættet lægger op til at hybrid- og supplerende kapital ikke må have step-up klausuler, og de ikke må have en udløbsdato, altså skal det være evigt løbende lån. Da dette er egenskaber en stor del af den danske hybrid- og supplerende kapital har, vil kapitalen skulle erstattes af anden kapital der opfylder disse krav. Det vi nu vil prøve at analysere er skrækscenariet, altså hvis det for et pengeinstitut ikke er muligt at skaffe den fornødne kapital af god nok kvalitet. Det vil altså betyde, at al hybrid- og supplerende kapital vil forsvinde. Vi har for nylig set, at Danske Bank A/S har skaffet ny kapital ved en kapitaludvidelse/emission, hvor de har rejst knap 20 mia. kr., Danske Bank A/S er således lykkedes med at skaffe ny kapital. I modsætning ser vi Spar Nord Bank A/S, som ikke fik solgt alle aktierne i deres forsøg på at rejse kapital. Mere om dette i afsnit I det følgende vil vi som tidligere nævnt se på skrækscenariet, og se bort fra muligheden for at skaffe ny kapital. 64

66 Tabel 11 - Solvensprocent uden hybrid- eller supplerende kapital - Gruppe 1 Gruppe 1 Spar Nord Bank A/S FIH Erhvervsbank A/S Nykredit A/S Sydbank A/S Jyske Bank A/S Nordea A/S Danske Bank A/S Solvensmæssig egenkapital Hybrid kapital Supplerende kapital Risikovægtede aktiver Basiskapital - Hybrid- og Supplerende kapital 17,7% 11,5% 15,8% 15,4% 18,5% 15,4% 13,4% 14,3% - kun Hybridkapital 14,5% 9,0% 13,9% 13,9% 18,2% 13,3% 11,4% 11,9% - kun Supplerende kapital 12,7% 10,6% 14,2% 13,5% 15,1% 12,9% 9,6% 11,9% - intet 9,5% 8,1% 12,3% 12,1% 14,9% 10,8% 7,6% 9,5% Solvenskrav 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% +/- kapitalbehov i % -3,5% -4,9% -0,7% -0,9% 1,9% -2,2% -5,4% -3,5% +/- kapitalbehov i mio. kr Forøgelse i forhold til nuværende kapital -36,9% -59,7% -5,7% -7,8% 12,5% -20,5% -72,1% -38,6% Kilde: Egen tilvirkning Som vi kan se i Tabel 11 er der kun ét pengeinstitut, der kan opfylde kravene ud fra nuværende kapitalstruktur, såfremt hybrid- og supplerende kapital ikke længere i sin nuværende form kan bruges til beregning af basiskapital. Vi kan ligeledes i Tabel 11 se, at der er tre pengeinstitutter der virkelig skiller sig ud; Danske Bank A/S (koncerntal), Nordea A/S(koncerntal) og Spar Nord Bank A/S. Det der gør dem interessante er, at hvis vi ser på, hvor stort et beløb de mangler for at kunne opfylde kravet på 13% i forhold til den solvensmæssige egenkapital, så er det en stor procentdel de skal skaffe. Ligeledes skal det bemærkes, at den kapital de mangler, kun lige akkurat er for at opnå den krævede solvens. Pengeinstitutter vil alt andet lige skulle have en ekstra buffer, for ikke pludselig at skulle ind under Finansiel Stabilitet A/S. Nordea A/S skal således ud at rejse kapital på knap 78 mia. kr., for at kunne opfylde kravet. Dette skal som tidligere nævnt tages med et gran salt, da vi i dette scenarie alene ser på en isoleret hændelse. Basel III regelsættet omfatter mange flere krav, som kan både forøge eller mindske den manglende kapital i ovenfor nævnte kapital. Ser vi på Danske Bank A/S, så mangler de knap 30 mia. kr. og har en solvensmæssig egenkapital på 80 mia. kr., i procent skal de forøge deres nuværende egenkapital med 36,9%. Vi har i medierne den 7. april kunnet læse, at det er lykkedes Danske Bank A/S at lave en kapitaludvidelse på knap 20 mia. kr., som formentlig skal 65

67 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 anvendes til at nedbringe det hybridlån, de har optaget ved staten i forbindelse med Bankpakke 2. En del af denne kapitaludvidelse vil helt sikkert forbedre ovenstående scenarie. Den sidste af de markante pengeinstitutter i ovenstående tabel er Spar Bank Nord A/S, som skal forøge deres nuværende egenkapital med 72,1%. Dette må absolut siges at være kritisk. De har i dag en solvensmæssig egenkapital på ca. 3,3 mia. og denne skal forøges med 2,4 mia. kr. til 5,7 mia. kr. Samlet set skal gruppe 1 pengeinstitutterne forøge deres solvensmæssige kapital med 112,8 mia. kr. eller med 38,6%. Ser vi på gruppe 2 pengeinstitutterne er billedet lidt anderledes, dog er der 2 pengeinstitutter der %-vis mangler meget og faktisk skal fordoble deres solvensmæssige kapital. Det er Vestjysk Bank A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser, med hhv. 120% og 99%. Tabel 12 - Solvensprocent uden hybrid- eller supplerende kapital - Gruppe 2 Kilde: Egen tilvirkning Ud af de 11 pengeinstitutter der er i gruppe 2, er der seks der mangler kapital i større eller mindre grad. Samlet set for gruppe 2 er det som Tabel 12 viser 21,6%, svarende til 4,15 mia. kr. Der er altså en del pengeinstitutter i gruppe 2, som skal ud at skaffe kapital, hvis vi alene ser på ovenstående Tabel 12. Indtil regnskaberne for 2010 blev offentliggjort var Spar Nord Bank A/S i gruppe 2. De har som tidligere nævnt haft problemer med at skaffe kapital ved en kapitaludvidelse, hvorfor der kan overvejes, at hvis der kigges på størrelsen en af pengeinstitutterne, vil flere af ovenstående pengeinstitutter få problemer med at skaffe den fornødne kapital. Dog kan der være flere faktorer der spiller ind og vi kan derfor ikke 66

68 konkludere noget ud fra dette. Vi vil igen henvise til afsnit 8.2, der kommer tættere på hvorledes pengeinstitutterne kan skaffe kapital, og hvilke problemstillinger der kan være. 7.3 Scenarie 2 I dette afsnit vil vi prøve at kombinere de 2 tidligere analyser, hvor hybrid- og supplerende kapital ikke opfylder kravet til at måtte indgå i basiskapitalopgørelsen, samt ændring i de risikovægtede aktiver. Alt andet lige burde vi se, at pengeinstitutterne i både gruppe 1 og 2 er under grænsen for den krævede solvensprocent. Figur 25 - Effekten på solvensprocenten i det givne scenarie Gruppe 1 14,3% 11,8% 11,6% 12,1% 10,0% 9,8% 10,4% 9,1% 8,8% 9,2% 7,7% 7,8% 7,3% 7,7% 6,6% 6,1% Danske Bank A/S Nordea A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Nykredit A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe 1 Kilde: Egen tilvirkning Som forventet ses det i Figur 25, at ikke mange pengeinstitutter i gruppe 1 kan opfylde kravet. De blå kasser indikerer, hvorledes basiskapital ændrer sig fra en ændring i de risikovægtede aktiver på 4% (øverst) til 23% (nederst). Faktisk kan ingen af de analyserede pengeinstitutter i gruppe 1 klare en stigning i de risikovægtede aktiver på 23%, såfremt hybrid- og supplerende kapital ikke kan konverteres til ny kapital der opfylder kravene til at kunne indregnes i basiskapitalen. 67

69 Figur 26 - Effekten på solvensprocenten i det givne scenarie Gruppe 2 17,1% 16,5% 14,5% 15,3% 13,0% 13,9% 14,7% 12,4% 13,5% 11,4% 11,9% 11,3% 10,5% 9,9% 10,1% 9,5% 8,9% 8,3% 8,8% 7,5% 5,7% 4,8% 6,3% 5,3% Kilde: Egen tilvirkning Ved gruppe 2 pengeinstitutterne ser billedet en smule anderledes ud. Hvis vi tager det hårde scenarie først, hvor de risikovægtede aktiver stiger med 23%, så er der faktisk kun 2 institutter der kan opfylde solvens kravet inkl. modcyklisk buffer. Det er Ringkjøbing Landbobank A/S og Alm. Brand A/S-koncernen, Sparekassen Kronjylland er dog meget tæt på at kunne opfylde kravet på 13%, men 12,98% er ikke helt nok. Dog vil de små pengeinstitutter, som jf. Basel Committee ens kriterier er gruppe 2, samt Sydbank A/S, Jyske Bank a/s, FIH Erhvervsbank A/S og Spar Bank Nord A/S, kun blive påvirket af en stigning i de risikovægtede aktiver på 4%. Dette er dog en gns. betragtning. Dette vil betyde, at der ud af de pengeinstitutter der er beregnet på, er 7 ud af 18 der kan opfylde kravet om 13% i basiskapital. Dette er vel at mærke uden at hybrid- og supplerende kapital er medregnet. 68

70 7.3.1 Scenarie 2.1 Manglende kapital I dette afsnit vil vi sætte beløb på den manglende kapital. Det vil vi gøre ved at tage udgangspunkt i Bank of International Settlements (2010c) s resultater. De viser at store pengeinstitutter vil blive påvirket med en 23% stigning i de risikovægtede aktiver, hvorimod de mindre pengeinstitutter kan nøjes med 4% i stigning. Vi forudsætter dermed, at resultatet kan overføres direkte til det danske finansielle marked. Vi vil dog modificerede det en smule ved også at anvende de danske grupperinger af store og små pengeinstitutter. Bank of International Settlements arbejder med en gruppering der skiller ved en egenkapital på 3 mia. euro, hvor vi i Danmark, som tidligere nævnt, tager udgangspunkt i den arbejdende kapital. Tabel 13 - Manglende kapital opgjort i mio. kr. Gruppe 1 Basiskapital opgjort efter Basel III Stigning i risikovægtede aktiver Manglende kapital uden buffer (krav 8%) Manglende kapital med buffer (krav 13%) mio. kr. + 4% + 23% + 4% + 23% + 4% + 23% Nordea A/S Danske Bank A/S Nykredit A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe Kilde: Egen tilvirkning Som det kan ses i Tabel 13 bliver Nordea A/S væsentlig påvirket af de opstillede ændringer. Såfremt antagelserne holder skal Nordea A/S ud at finde 125 mia. kr. på koncern basis for at kunne opfylde kravene. Dette er endda uden, at de har en buffer ned til kravet på 13% solvens. Stod det til reglerne ville Nordea A/S blive lagt over i Finansiel Stabilitet A/S. Vi kan faktisk se, at de nærmest skal fordoble deres nuværende kapital. Danske Bank A/S ser også ud til at skulle finde yderligere kapital, dog har de primo 2011 været ude at skaffe knap 20 mia. kr. hvorfor billedet kan se anderledes ud i dag. Beregningerne er baseret på 2010 regnskab. Vi ser igen, at Nordea A/S ikke er alene om at skulle nærmest fordoble deres basiskapital under de givne forudsætninger. Spar Nord Bank A/S skal nemlig ud på markedet for at finde investorer der kan finansiere den fordobling af basiskapital de jf. ovenstående tabel mangler. Ud fra Tabel 13 kan vi se, at det faktisk er Nykredit A/S, der er bedst stillet, selv med 23% stigning i de 69

71 risikovægtede aktiver og med den nye opgørelse af basiskapital. Nykredit A/S mangler dog stadig kapital jf. Tabel 13, men set i forhold til størrelse af den nuværende basiskapital er det ikke så stor en procentdel de mangler, kun knap 8%. Hvis vi analyserer på gruppe 2 er billedet helt anderledes. Ikke at de alle opfylder kravene, men resultatet er helt sikkert mere positivt. Vi skal dog også holde os for øje, at de små pengeinstitutter jf. Bank of International Settlements kun stiger med 4%. Ser vi på Tabel 14 kan vi se, at ca. halvdelen af pengeinstitutterne kan opfylde solvenskravet på 13%, dog er Sparekassen Himmerland tæt på at komme under grænsen. Helt skidt ser det ud for Vestjysk Bank A/S, der med en basiskapital i dag på 1,656 mia. kr. skal ud at skaffe 2,128 mia. kr., hvilket måske kan gå hen at forvolde pengeinstituttet problemer. Ligeledes ser det ud for Sammenslutningen Danske Andelskasser, som også skal ud at fordoble deres basiskapital, ved implementering af Basel III regelsættet. Tabel 14 - Manglende kapital opgjort i mio. kr. Gruppe 2 Basiskapital opgjort efter Basel III Stigning i risikovægtede aktiver Manglende kapital uden buffer (krav 8%) Manglende kapital med buffer (krav 13%) mio. kr. + 4% + 23% + 4% + 23% + 4% + 23% Alm. Brand A/S Arbejdernes Landsbank A/S Rinkjøbing Landbobank A/S Sparekassen Kronjylland Sparekassen Sjælland Vestjysk Bank A/S Den Jyske Sparekasse Sparekassen Himmerland A/S Saxo Bank A/S Sparbank A/S Sammenslutning Danske Andelskasser Gruppe Kilde: Egen tilvirkning 7.4 Delkonklusion For at konkludere på dette afsnit, hvor vi har udført forskellige analyser af hvorledes Basel III reglerne vil se ud med 18 udvalgte danske pengeinstitutters 2010 regnskab, så kan vi konkludere, at der er en del af pengeinstitutterne, der skal i gang med at lave emissioner, 70

72 konvertere hybrid- og supplerende kapital eller tænke nøje over deres udbyttepolitik for ikke at ryge under solvenskravet. Her kan som de største udfordringer nævnes Nordea A/S, Danske Bank A/S, Spar Nord Bank A/S, Vestjysk Bank A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser. Ikke at de andre pengeinstitutter er fri for at skulle finde yderligere kapital, da de fleste, hvis ikke alle, skal ud at finde kapital af en eller anden størrelse. Denne konklusion er dog behæftet med et vist antal antagelser, såsom ændringer i risikovægtede aktiver. Det har ikke været muligt at finde de fornødne data til at kunne udføre dybdegående beregninger på risikovægtede aktiver. 8 Vurdering af kapitalbehov og finansiering (J) Vi vil i dette afsnit analysere det kapitalbehov der bliver hos de pengeinstitutter som ikke lever op til kravene i dag, jf. afsnit 6 og 7. Vi vil derefter analysere, hvilke muligheder der er for at få finansieret behovet. 8.1 Overblik over kapitalbehov for de udvalgte pengeinstitutter Som vi så i afsnit 6 vil der ikke umiddelbart være mange gruppe 1 pengeinstitutter, der får problemer med at leve op til kapitalkravene, hvis vi ser bort fra den modcykliske kapitalbuffer. Denne kan vi dog ikke se bort fra. Som vi kan se af nedenstående Tabel 15, vil Nordea, Danske Bank og Spar Nord Bank komme til mangle egenkapital, når den modcykliske kapitalbuffer medtages. Tabel 15 - Kapitalbehov gruppe 1 pengeinstitutter Gruppe 1 - Mangel på kapital i mio. Danske Bank A/S Nordea A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Nykredit A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe 1 Mangel på egenkapital (9,5%) Mangel på kernekapital (11%) Mangel på basiskapital (13%) Kilde: Egen tilvirkning ud fra årsrapporter 71

73 Af tabellen kan vi se, at Nordea står til at mangle små 22 mia. kr. ren egenkapital for at leve op til mindstekravene. Danske Bank mangler kun 48 mio. og Spar Nord Bank mangler tæt ved 1 mia. kr. De andre klarer sig ganske fint, med Nykredit som duksen i feltet, med et plus på 17,5 mia. kr. De kan dog ikke nøjes med lige at klare kravene. De bliver naturligvis nødt til at have en lille margin ned til mindstekravene for ikke at opleve finansielt stress, også kaldet en kapitaloverdækning. Derfor har vi antaget, at gruppe 1 pengeinstituttet som minimum vil have en kapitaloverdækning på 2% i ren egenkapital til mindstekravene. Når vi medtager denne margin på 2%, kan vi af nedenstående Tabel 16 se at kapitalbehovet for gruppe 1 pengeinstitutter stiger betragteligt. Tabel 16 - Gruppe 1 kapitalbehov med margin på 2% Gruppe 1 - Mangel på kapital ved tillæg af 2% egenkapital buffer i mio. Danske Bank A/S Nordea A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Nykredit A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe 1 Mangel på egenkapital (11,5%) Mangel på kernekapital (13%) Mangel på basiskapital (15%) Kilde: Egen tilvirkning Vi kan nu se, at FIH også kommer i bekneb. Derudover er de førnævnte pengeinstitutters kapitalbehov yderligere blevet udstillet. Nordea står således med et egenkapitalbehov på næsten 54 mia. og Danske Bank vil mangle 17 mia. I alt for gruppe 1, vil behovet blive ca. 73 mia. når vi korrigerer for, at Nykredit, Sydbank og Jyske Bank har positiv egenkapital ud over kravene. Hos gruppe 2 pengeinstitutterne så vi tidligere, at der var nogle stykker, der ville få problemer med at leve op til mindstekravene. I nedenstående tabel ser vi, at 3 pengeinstitutter står over for en udfordring med at få skaffet mere egenkapital inden Basel III forventes implementeret. 72

74 Tabel 17 - Kapitalbehov gruppe 2 pengeinstitutter Gruppe 2 - Mangel på kapital i mio. Vestjysk Bank A/S Arbejdernes Landsbank A/S Alm. Brand A/S Saxo Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparbank A/S Rinkjøbing Landbobank A/S Sammenslutningen Danske Andelskasser Sparekassen Sjælland Sparekassen Himmerland A/S Den Jyske Sparekasse Gruppe 2 Mangel på egenkapital (9,5%) Mangel på kernekapital (11%) Mangel på basiskapital (13%) Kilde: Egen tilvirkning Som vi kan se af tabellen, vil gruppe 2 pengeinstitutterne gennemsnitligt set ikke komme til at mangle kapital. Der vil dog være enkelte som Vestjysk Bank, Sammenslutningen af Danske Andelskasser og Spar Bank, som skal ud at indhente mere kapital. Dette overordnede billede giver jo meget god mening i forhold til, hvad vi så tidligere. Her så vi, at gruppe 2 pengeinstitutter generelt er bedre polstret, og derfor er det naturligt, at disse ikke vil komme i de samme problemer som gruppe 1 pengeinstitutterne. Vi konkluderede imidlertid tidligere, at gruppe 2 havde en større overdækning end gruppe 1, og derfor må vi også antage, at dette vil gøre sig gældende efter Basel III. Vi vil derfor yderligere lave den antagelse at gruppe 2 pengeinstitutter vil lægge sig med en kapitaloverdækning, der er 3 procentpoint højere end gruppe 1, i alt med en kapitaloverdækning på 5%. Det vil altså sige, at det nye billede af gruppe 2 ser ud som følger: Tabel 18 - Kapitalbehov for gruppe 2 pengeinstitutter med øget margin Gruppe 2 - Mangel på kapital ved tillæg af 5% egenkapital buffer i mio. Vestjysk Bank A/S Arbejdernes Landsbank A/S Alm. Brand A/S Saxo Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparbank A/S Rinkjøbing Landbobank A/S SDA Sparekassen Sjælland Sparekassen Himmerland A/S Den Jyske Sparekasse Gruppe 2 Mangel på egenkapital (14,5%) Mangel på kernekapital (16%) Mangel på basiskapital (18%) Kilde: Egen tilvirkning 73

75 Dermed ses det, at næsten samtlige gruppe 2 pengeinstitutter skal ud og skaffe en del mere egenkapital, nemlig 4,5 mia. Særlig slemt ser det ud for Vestjysk Bank og Sammenslutningen af Danske Andelskasser, som skal skaffe hhv. 2,4 mia. og 1 mia. kr. Samlet for gruppe 1 og 2 pengeinstitutter kan vi dermed konkludere, at der skal skaffes i omegnen af 77 mia. i ren egenkapital. Dette er naturligvis ud fra vores antagelser og derfor ikke nødvendigvis det reelle beløb. Vi mener dog, at det er et kvalificeret bud og endda nok i den lave ende ud fra de informationer, vi har været i besiddelse af. I næste afsnit vil vi særskilt analysere kapitalbehovet for SIFI er, da disse vil blive mødt med endnu højere kapitalkrav Kapitalbehov for SIFI Vi har valgt at lave et selvstændig afsnit omkring SIFI, da vi på nuværende tidspunkt ikke ved, hvilke krav der bliver sat for kapitalkrav, samt hvad der skal til for at et pengeinstitut anses som en SIFI. Dette forventes først offentliggjort i sommeren Vi ved dog at kapitalbehovet hos de pengeinstitutter, der bliver kategoriseret som SIFI, bliver en del højere. Vi formoder også, at de fleste gruppe 1 pengeinstitutter vil komme i kategorien SIFI, hvilket vil betyde yderligere krav til egenkapital. Jyske Bank har i forbindelse med deres generalforsamling i marts 2010 været ude at sige, at de forventer at bliver betegnet som en SIFI, hvorfor de har stemt nej tak til at deltage i bankpakke 3. Det er naturligvis svært at spå om dette bliver virkelighed, og hvor den egentlige grænse kommer til at ligge. Derfor har vi valgt at antage, at alle gruppe 1 pengeinstitutter bliver kategoriseret som SIFI, og at de derfor vil være underlagt større krav. Vi har desuden valgt at gøre den antagelse, at kravet bliver yderligere 5% i basiskapital for at kunne beregne de samlede kapitalkrav til gruppe 1. Tabel 19 - Kapitalbehov for SIFI Gruppe 1 - Mangel på kapital ved tillæg af 2% egenkapital buffer og 5% basiskapital buffer Nykredit A/S Sydbank A/S Jyske Bank A/S Nordea A/S Danske Bank A/S FIH Erhvervsbank A/S Gruppe 1 Spar Nord Bank A/S Mangel på egenkapital (11,5%) Mangel på kernekapital (13%) Mangel på basiskapital (20%) Kilde: Egen tilvirkning 74

76 Som det kan ses af ovenstående Tabel 19, vil ingen af gruppe 1 pengeinstitutter have kapital nok til at leve op til kravene på de i alt 20%. Vi kan ud fra tabellen se, at gruppe 1 pengeinstitutter kommer til at mangle næsten 174 mia. kr., heraf er de 73 mia. i ren egenkapital. Det er især Nordea, der kommer til at stå i et større kapitalbehov. De står til at skulle hente i omegnen af 135 mia. kr. for at leve op til kravene, og de står dermed for langt størstedelen af det samlede beløb. Dette skal ses ud fra, at deres egenkapital i 2010 er på ca. 183 mia.. Dermed er det altså en forøgelse af egenkapitalen på ca. 74 %. Et andet pengeinstitut det står lige så galt til med er Spar Nord Bank. De skal have forøget deres egenkapital med 66%, og i kr. og øre er det mio. Ser vi med lidt mildere øjne på kapitalbehovet ved at fjerne vores indlagte margin på 2%, er der stadig tale om et større mia. beløb, nemlig ca. 113 mia. kr. Trækker vi igen den modcykliske buffer fra, så ser vi at de fleste klarer sig over eller er tæt på, dog er Nordea og Spar Nord lidt i bekneb. Tabel 20 - Kapitalbehov for SIFI eksl. 2% margin Gruppe 1 - Mangel på kapital ved tillæg af 2% egenkapital buffer og 5% basiskapital buffer Danske Bank A/S Nordea A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S Nykredit A/S FIH Erhvervsbank A/S Spar Nord Bank A/S Gruppe 1 Mangel på egenkapital (11,5%) Mangel på kernekapital (13%) Mangel på basiskapital (20%) Kilde: Egen tilvirkning Vi er af den mening, at de 20% i basiskapital ikke er helt urealistisk, da de bliver nødt til at holde en fornuftig buffer til mindstekravet. Dermed vil de, såfremt den modcykliske buffer ikke medregnes, have en buffer på 4,5% og 2%, når den er med. Altså et interval mellem 2-4,5% til mindstekravet. I vores afsnit 5.5 om indskydergarantien beskrev vi hvordan den fra pengeinstitutternes side kunne opfattes som en put-option. Denne teori kan til dels underbygge grunden til, at der i Basel III er valgt at indføre særskilte regler for SIFI. Disse store pengeinstitutter vil nemlig, på samme måde som vi så ved indskydergarantien, søge at maksimere værdien af deres put 75

77 option. Denne får større værdi desto tættere de kommer på grænsen for solvens, i det at de ved de ikke kan gå konkurs, men vil blive reddet såfremt de kommer under kravene. Det vil derfor sige, at de vil holde en meget lavere margin til kravene i forhold til mindre pengeinstitutter, da de ikke helt har samme risiko. Dermed viser det også, at der er et Moral Hazard problem (Admati et al 2010, side 20). Modsat indskydergarantifonden er der dog ikke på samme måde en præmie der betales, andet end de øgede kapitalkrav. Løbetiden vil være de intervaller at de skal indberette deres solvens tal,osv. Af denne grund er det naturlig at kravene til SIFI bliver en del højere end for ikke SIFI. Dette vil udjævne den fordel de har i at være too-big-to-fail, idet de vil skulle tilbageholde ekstra kapital CoCo-kapitalen Der er, som tidligere nævnt i forbindelse med SIFI, blevet snakket en del om, at de ekstra kapitalkrav, der stilles til SIFI s, kan være i form af CoCo s. Såfremt dette bliver en realitet, vil det alt andet lige gøre det lidt nemmere for SIFI at skaffe den fornødne kapital. Der har været mange bud på, hvor meget kravene bliver til SIFI, men bliver det, som vi har lavet en antagelse om, nemlig 5%, så vil det være et betragteligt milliard beløb de kan have i CoCo s frem for f.eks. egenkapital. Som vi tidligere nævnte så har et par lande været ude at sige, hvor meget kapital de vil forlange at SIFI er skal holde ekstra. Schweiz har lagt op til at SIFI skal holde 6% i ekstra kapital i form af CoCo s udover et egenkapitalkrav på 10%. Dermed skal SIFI s altså i alt holde 19% i kapital. De opererer ikke med en konjukturbuffer, men i stedet med en forhøjet permanent buffer på 5,5%. Schweiz vil have to triggere på denne buffer, nemlig en høj og en lav. Den høje skal trigges såfremt egenkapitalen kommer under 7 % og den lave såfremt egenkapitalen kommer under 5%. Når de bliver trigget, vil CoCo s blive konverteret til aktier og være tabsabsorberende (Kurek 2011). Efter vi nu har estimeret hvor meget de danske gruppe 1 og 2 banker mangler i kapital, vil vi nu undersøge, om det er realistisk, at få finansieret og derefter om dette vil påvirke den generelle prissætning af lån. 76

78 8.2 Diskussion af hvorvidt det øgede kapitalkrav kan finansieres Et naturlig spørgsmål i forbindelse med den megen snak om øgede kapitalkrav er, om de pengeinstitutter der har behov for at skaffe mere kapital, rent faktisk er i stand til at skaffe kapital nok til at leve op til kravene. Overordnet betragtet kan det siges, at det for de fleste pengeinstitutters vedkommende ikke vil være umuligt at skaffe kapital nok. Dermed ikke sagt at det ikke kan blive til en forholdsvis høj pris og at det bliver nemt. Vi har i 2011 kunnet observere at Danske Bank, i forbindelse med fremlæggelsen af deres årsrapport 2010, har annonceret, at de vil hente 20 mia. i ekstra kapital. Dette er for at komme af med den gæld, de skylder staten. Det viser, at det muligt at skaffe kapital fra investorer. Der vil formentlig også være en del investorer, der vil forholde sig lidt tøvende til at investere flere penge i de forskellige pengeinstitutter. Dette skyldes den turbulente tid Amagerbanken har været igennem de sidste par år og som endte med dens endeligt. Forløbet med Amagerbanken kan nok give de fleste investorer grå hår på hovedet, da dette viste, hvor slemt det kan gå efter indførslen af bankpakke 3. Ad flere gange fik de rejst yderligere kapital igennem aktieudvidelser uden at bestyrelsen, direktion eller aktionærer vidste, hvor slemt det stod til. Bestyrelsen havde på det skammeligste ikke levet op til deres ansvar og havde dermed ikke fået et klart overblik over de enorme nedskrivninger der lå og ventede. Dermed lokkede de i god tro, bankens aktionærer til at indskyde flere penge. Problemet var imidlertid, at de stod over for så store nedskrivninger, at der ikke var nogen vej uden om en konkurs. Her kan vi altså se et godt eksempel på, hvordan principal agent teorien er fejlet. Bankens aktionærer har haft stærkt tiltro til deres bestyrelse, og at det de meldte ud var korrekt, men det viste sig senere, at bestyrelsen ikke præsenterede det sande billede for aktionærerne, da de bad om yderligere kapital. Dette kan skyldes, at de ville dække over deres egne fejl eller skaffe likvider til den forsatte drift og derefter håbe på bedre tider. I den ene aktieudvidelse gav de endvidere deres ene storaktionærer ord på, at de ikke ville spekulere penge i valuta, men i et senere kvartalsregnskab, viste det sig, at der var tabt 300 mio. på netop valutaspekulation. Det viser tydeligt en form for desperation i bestyrelsens og ledelsens ageren. Som tidligere nævnt, da vi beskrev Pecking Order teorien, er der en rækkefølge for, hvordan det er bedst at finansiere sig, og denne vil vi tage udgangspunkt i for at vurdere, hvordan muligheden er for at opnå kapital. Pecking Order teorien sondrede mellem 3 forskellige 77

79 finansieringsmuligheder, hvoraf den ene er intern finansiering, og de to andre er ekstern finansiering Mulighed for intern finansiering af kapitalbehov For at vurdere muligheden for at finansiere sig selv ved, at tilbageholde overskud og dermed ikke betale udbytte, har vi været inde at sammenholde de enkelte pengeinstitutters kapitalbehov. Vi har anvendt en gennemsnitlig forrentning af egenkapital på 10%. Grundet de meget store udsving på de finansielle markeder, hvor den årlige forrentning har spændt meget vidt, konkluderede vi, at 10% i snit indtil 2019 burde være realistisk. I nedenstående tabel ses resultaterne af denne beregning om, hvorvidt intern finansiering er en reel mulighed for pengeinstitutterne. Tabel 21 Gruppe 1 pengeinstitutters ROE holdt op mod kapitalbehov Gruppe 1 Antal år Gruppe 2 Antal år Danske Bank A/S 1,7 Vestjysk Bank A/S 5,7 Nordea A/S 7,4 Arbejdernes Landsbank A/S 3,6 Jyske Bank A/S 3,3 Alm. Brand A/S -3,4 Sydbank A/S 3,6 Saxo Bank A/S 1,0 Nykredit A/S 0,9 Sparekassen Kronjylland 1,1 FIH Erhvervsbank A/S 4,2 Sparbank A/S 1,4 Spar Nord Bank A/S 6,6 Ringkjøbing Landbobank A/S -2,5 Sammenslutningen Danske Andelskasser 5,3 Sparekassen Sjælland -2,4 Sparekassen Himmerland A/S -0,5 Den Jyske Sparekasse 1,3 Kilde: Egen tilvirkning Som det kan ses af tabellen, kan flere af gruppe 1 pengeinstitutterne vælge at bruge intern finansiering til at opnå kapital nok til at leve op til de nye kapitalkrav. Nordea, som er det pengeinstitut der skal skaffe klart mest kapital, vil, såfremt de undlader at udbetale udbytte, kunne leve op til kapitalkravene inden Basel III er fuldt implementeret i Det vil dog næppe blive modtaget positiv, hvis der ikke udbetales udbytte i den lange periode. For de andre pengeinstitutter vil de, grundet at Basel III implementeres over en længere årrække, kunne nøjes med at reducere deres udbytte i nogle år og dermed gradvist få opbygget den nødvendige kapital. Nordea vil formentlig inden for en overskuelig årrække forsøge at hente 78

80 ekstern finansiering, da ren intern finansiering syntes urealistisk. Dette vil det formentlig også være for mange af de andre Mulighed for ekstern finansiering af kapitalbehov Som tidligere nævnt angiver Pecking Order teorien to måder at skaffe ekstern finansiering på. Den første mulighed er ved at låne sig til kapital i form af hybrid- eller supplerende. Dette kan dog kun være en til en del af den manglende kapital, da hybrid- og supplerende kapital kun indgår i kernekapitalen og basiskapitalen. Som vi så i foregående afsnit, hvor vi analyserede manglen på kapital, var en stor del af den manglende kapital - egenkapital. Dette skyldes som vi ved, at kravet til egenkapital er steget. Den anden mulighed, og vel nok den de fleste ender ud med at anvende, er at foretage en aktieemission i lighed med det Danske Bank har gjort primo Danske Bank har den 7. april 2011 haft held med at skaffe små 20 mia., som de har øremærket til tilbagebetaling af gæld til staten og højne egenkapitalen og dermed også at være på forkant med kravene til Basel III reglerne. Da det jf. tidligere opgørelse over kapitalbehovet og det faktum, at alle pengeinstitutter globalt står i samme situation, gør, at der bliver kamp om investorernes penge. Det forventes ikke at blive svært for gruppe 1 pengeinstitutterne at lykkes med en emission, men for mange af dem i gruppe 2 kan det blive problematisk. Årsagen til at det skønnes at være nemmere for de store pengeinstitutter at rejse kapital er den, at der, som tidligere nævnt, ligger en implicit statsgaranti for instituttet. Hvor svært det bliver, kan kun tiden vise, men vores vurdering ud fra diverse artikler, er, at de formentligt må tænke kreativt Alternativer til finansiering Der vil givetvis være en del mindre pengeinstitutter, der vil komme til den konklusion, at det ikke er muligt at hente den fornødne kapital i markedet. Disse er derfor nødt til at se sig om efter andre løsninger på kravene. Der findes reelt kun 3 andre alternativer, til dem vi har gennemgået, hvor der kan hentes kapital, nemlig: - Fusion - Overtagelse - Konkurs 79

81 Det vil være meget oplagt for mange af de små pengeinstitutter at forsøge med fusion med andre pengeinstitutter. Den finansielle verden og kravene til driften heraf bliver stadigt mere og mere kompliceret. Derfor kræver det enorme ressourcer at leve op til disse(dyrekilde, 2011). De små vil grundet deres størrelse, ofte benytte standardmodellen til opgørelse af risici og ikke egne interne vurderingsmodeller, hvilket giver en konkurrencefordel til de store pengeinstitutter (Andersen et al, 2011). Vi har senest set, at Sparekassen Faaborg og Svendborg Sparekasse har forsøgt at fusionere sig til en ny samlet bank for at styrke dem i fremtiden, når de skal skaffe kapital, men det gik imidlertid i vasken, da de ikke var enige om en fælles forretningsplan. Da Basel II blev indført forventede mange også, at der ville komme en række fusioner, og med de kommende Basel III regler, som gør at pengeinstitutterne får endnu flere krav at leve op til og regler de skal overholde, så er incitamentet endnu større. Det behøves dog ikke kun være de små pengeinstitutter, der vil forsøge sig med en fusion. Flere har været inde at tale om en større jysk bankfusion, hvor Sydbank og Jyske Bank gik sammen. Dette vil gøre, at de definitivt ville komme helt op i superligaen af danske banker sammen med Danske Bank, Nordea og Nykredit. Om de vil smide stoltheden overbord og slå pjalterne sammen må tiden vise. Der er dog også den detalje at Nykredit er storaktionær i begge pengeinstitutter og dermed har mulighed for at blokere for en eventuel fusion(hansen, 2011). Overtagelse har vi set et par gange igennem de sidste par år. Vi har blandt andet set, at Forstædernes Bank blev opkøbt af Nykredit. I lyset af de kommende store krav, vil dette formentlig være en god mulighed for større pengeinstitutter til at styrke sig på svage områder rent geografisk. F.eks. er Sydbank svagt repræsenteret på Sjælland, hvorfor de kan have incitament til at give købstilbud på lokalbanker på Sjælland, for yderligere at styrke deres netværk. Nykredit er også ved at brande sig som bank og vil givetvis også over de kommende år holde godt øje med markedet for eventuelle opkøbsemner til at øge deres markedsandel. Sidste løsning, eller mangel på samme, er at pengeinstituttet går konkurs. Lykkes en af ovenstående muligheder ikke, vil pengeinstituttet ikke leve op til kapitalkravene, hvilket vil føre til at Finansiel stabilitet A/S i sidste ende vil overtage virksomheden og afvikle den på bedste vis. Dette gjorde de f.eks. med Fionia Bank som de opsplittede i to dele, hvoraf den sunde del, med overvejende private kunder, blev solgt til Nordea. I øjeblikket arbejdes der på at få solgt Roskilde Bank, som var det første større pengeinstitut, der måtte kaste håndklædet i 80

82 ringen efter massive nedskrivninger. Derudover har udenlandske pengeinstitutter også vist stor interesse for resterne af Roskilde Bank og EBH Bank, da det for dem er en nem og billig måde at komme ind på et nyt marked. Finansiel Stabilitet har dog indtil videre været afvisende over for denne løsning (Johnsen 2011) Aktuelle situationer i udvalgte pengeinstitutter Vi har i de seneste måneder set et par eksempler på, at pengeinstitutter har forsøgt at skaffe kapital i markedet. I dette afsnit vil vi kigge på et par konkrete tilfælde. Danske Bank har vi sporadisk nævnt tidligere, men her vil vi analysere det mere i dybden. Spar Nord Bank måtte tidligere på året aflyse et obligationssalg, der ellers skulle have været med til at finansiere nogle af de statsgaranterede lån som udløber i Grunden til at forsøget på at skaffe kapital mislykkedes for Spar Nord Bank skyldes, at de for nyligt er blevet downgradet af Moody s med to takker på rangstigen. Denne downgrading kom i kølvandet på Amagerbankens konkurs. Dermed kunne krakket godt være en del af årsagen til, at nogle danske banker fik et downgrade eller 2. Moody s reagerede på at de danske myndigheder var villige til at lade investorerne tage tab. Dette er en del af Bankpakke 3 i Danmark. Modellen for, at investorerne og obligationsinvestorer kan tage tab, er en model der ikke bliver brugt andre steder, hvorfor investorer måske ikke har samme investeringslyst i Danmark, som i andre lande, hvor de kan investere i banker uden lige så stor, hvis overhovedet nogen, risiko. Som eksempel her på kan nævnes, at Moody s vurderede Spar Nord Bank som ikke værende stor nok til at blive kategoriseret som SIFI og det påvirkede prompte ratingen med 2 takker ned i rating. Dermed vil dette scenarie højst sandsynlig også være gældende for de andre danske pengeinstitutter som Moody s ikke kategoriserer som SIFI, dvs. alle gruppe 2 pengeinstitutter. Danske Bank var i forbindelse med præsentationen af deres årsrapport for 2010 ude at annoncere, at de ville rejse 20 mia. kr. i kapital via en aktieemission. Disse skulle gå til at tilbagebetale de statslige lån som udløber i 2012 og Modsat Spar Nord Bank lykkedes deres forsøg på at skaffe kapital. Der var dog meget spænding omkring denne udvidelse, da man ikke var helt sikker på, om aktionærerne var villige til at spytte flere penge i kassen. Men via grundigt forarbejde, hvor de fleste større investorer havde give deres accept, blev aktieemission gennemført. Den første reaktion fra markedet ved annonceringen af kapitaludvidelse var dog meget negativ, og aktien faldt med 7-8%. På længere sigt vil det 81

83 formentlig vise sig, at de, såfremt de får lov til at tilbagebetale lånene før tid, kan spare en del på rentebetalingerne, da disse er sat meget højt fra statens side. Alm. Brand forsøgte i efteråret 2010 at få godkendt en kapitaludvidelse af deres aktionærer på en ekstraordinær generalforsamling. Dette skabte en del røre blandt aktionærerne, men endte trods alt med at blive godkendt. Selve den store kapitaludvidelse på hele 1,6 mia. kr. kom også i hus. Udvidelsens størrelse skal ses i kontrast til, at markedsværdien på det tidspunkt kun var 581 mio. Aktiemarkedet kvitterede i midlertidig med at sende kursen ned med 7,5%. Dette billede så vi også, som tidligere nævnt, hos Danske Bank. At vi ser store fald i aktiekursen hos Danske Bank og Alm. Brand efter en aktieudvidelse falder dermed meget godt i tråd med Pecking Order teorien, der angiver denne løsning som den værste og som har en dårlig signalværdi til aktiemarkedet. De første der var ude at skaffe kapital for at polstre sig ovenpå krisen var Sydbank. De valgte i 2009 at gå ud på markedet og hente kapital i stedet for at deltage i Bankpakke II. Dette lykkedes på fin vis og de slap dermed for bankpakken. Dette kunne vi have ønsket os, at alle andre også havde gjort, for dermed kunne vi have sparet pengene på Bankpakke II, og holdt staten uden om finansiering af bankerne. Kapitaludvidelsen blev solgt som om pengene skulle bruges til at opkøbe mindre banker, men den er i større grad blevet brugt til at holde sig en sund solvens og dermed være mere fremtidssikret. 8.3 Kreditformidlingen og prissætningen af lån Der har i medierne været megen tale omkring, hvad de nye Basel III regler vil betyde for den almene låner, virksomheder og kapitalmarkedet i det hele taget. Det er svært at konkludere noget på dette område, da det hele er baseret på teori, som vi ved ikke altid holder i den virkelige verden. Spørgsmålet er, om krav til mere kapital og af den rigtige kvalitet vil stabilisere det finansielle marked, og hvad det vil koste. Det logiske ville være, at det ville blive dyrere at låne penge, da pengeinstitutter, som vi skrev i afsnit 5.1, tjener penge på begge sider af balancen og at desto lavere egenkapital instituttet havde, jo større indtjening kunne de lave. Når vi skal måle, om det vil blive dyrere at låne penge, når kapitalkravene stiger, skal vi have et par punkter for øje(miles, Yang & Marcheggiano 2011): 82

84 Aarhus School of Business HD Finansiering I hvilket omfang afkastet på gæld og egenkapital ændrer sig ved ændring i kapitalstrukturen 2. I hvilket omfang ændringer i kapitalstrukturer påvirker prissætningen Nogle af disse punkter er taget med i Miller & Modigliani s irrelevans teorem fra 1958, som siger at ændringer i kapitalstrukturen ikke påvirker virksomhedens værdi/funding. Om dette teorem ved vi også, at det ikke holder i den virkelige verden, da renteudgifter giver et skatteskjold, hvilket der ikke er for udbytte. Dette i sig selv taler for, at banker skal holde mindre kapital og finansiere sig eksternt. Det for mange første svar på implikationen af højere kapitalkrav vil være, at det alt andet lige vil blive dyrere at låne. Dette vil vi i dette afsnit analysere nærmere. Vi vil starte med at kigge på risikotillæg, når pengeinstitutter tilbyder en rente til deres kunder og derefter først lave en simpel betragtning af effekten af de øgede kapitalkrav. Slutteligt vil vi i dette afsnit se på andre faktorer, der gør sig gældende ved øgede kapitalkrav, ved at gå et spadestik dybere ned i analysen Risikotillæg i pengeinstitutter Når et pengeinstitut skal beregne, hvor meget renten skal være på et lån til en kunde, bliver der som oftest taget udgangspunkt i kundens kreditvurdering. Typisk inddeler pengeinstitutter deres kunder i niveauer, som hver har et bestemt risikotillæg. Jo lavere kredit-rating, jo højere vil renten være. Dette ses ud fra en tabsbetragtning jf. nedenstående model: Figur 27 - Tabsfordeling for et lån Kilde: Grosen(2010) 83

85 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Som det kan ses af figuren vil en høj rating være ensbetydende med, at risikoen for tab er lille for pengeinstituttet. Omvendt vil en kunde med lav rating blive mødt med højere rente, da risikoen for tab er tilsvarende større. En anden ikke uvæsentlig faktor er at pengeinstitutter, for at kompensere for den asymmetriske information, tillægger et risikotillæg. Der vil altid i forbindelse med aftaler være en eller anden form for asymmetrisk information til stede. Dette gør sig naturligvis også gældende i pengeinstitutter. Man kan jo nemt forestille sig, at en kunde undlader at informere om specielle forhold, da man ved at dette kan være med til at påvirke beslutningen, om man vil få et lån eller hvad rente det kan være til. Dermed vil en kunde der har indgående kendskab, formentlig også kunne opnå en bedre rating i og med, at tilstedeværelsen af asymmetrisk information vil være mindre. I nedenstående figur ses grafisk, hvordan asymmetrisk information er til stede flere steder i den finansielle sektor. Figur 28 - Kreditformidling og asymmetrisk information Kilde: Grosen og Raaballe(2010) Både mellem låntager og bank, mellem opsparer og bank, opsparer og finansielle markeder, osv. Der er således ikke noget at sige til, at pengeinstitutterne tager sig betalt for denne manglende information, som udmønter sig i en form for risiko. I næste afsnit vil vi give et kort eksempel på, hvordan de øgede kapitalkrav påvirker rente niveauet. 84

86 8.3.2 Øgede kapitalkravs påvirkning af udlånsrenten I det følgende vil vi på en simpel måde prøve at illustrere effekten af de øgede kapitalkrav for et pengeinstitut med inspiration fra Grosen(2010). Først må vi dog opstille en række antagelser, som skal ligge til grund for vores beregning: Afkastkrav egenkapital 12% Afkastkrav fremmedkapital 4% Omkostninger til lån 0,50% Solvenskrav før Basel III 8% Solvenskrav efter Basel III 10,50% Derudover har vi sat Probability of Default(PD) til 2%, Lost Given Default(LGD) til 50% og Exposure At Default(EAD) er sat til 100%. Med disse antagelser vil vi nu vise, hvordan renten vil blive påvirket af de øgede kapitalkrav: Tabel 22 - Beregning af rente Ved Basel II Ved Basel III Solvenskapital: 8 a 12 % 0,96% 10,5 a 12 % 1,26% Fremmedkapital: 92 a 4 % 3,68% 89,5 a 4 % 3,58% Forventet tab (PD*LGD*EAD) 2%*50%*100 1% 2%*50%*100 1% Omkostninger 0,50% 0,50% I alt 6,14% 6,34% Kilde: Egen tilvirkning Som det kan ses af ovenstående Tabel 22, vil renten ud fra dette simple regnestykke blive 0,20 procentpoint højere. Dette giver god mening, da de 2,5% ekstra egenkapital er 8 procentpoint dyrere end tidligere og 8 x 2,5% = 0,2. Vi har i eksemplet valgt ikke at medtage effekten af den konjunkturafhængige kapitalbuffer, men denne vil naturligvis være det dobbelt af ovenstående eksempel, da den konjunkturafhængige kapitalbuffer også er på 2,5%. Til den beregnede rente vil der desuden være en tillægsrente alt efter hvilken rating-gruppe den pågældende kunde vil høre ind under. Dette yderst simple eksempel analyserer kun hvad den umiddelbare ændring i kapitalkravene gør. I næste afsnit vil vi gå en tand mere i dybden med regnestykket, i det det simple regnestykke formentlig ikke fortæller hele sandheden. 85

87 8.3.3 Højere solvens påvirkning på udlånsrenten I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i Admati et al(2010) artikel om, hvorfor egenkapital ikke er dyrere end fremmedkapital. Det er normalt den gængse opfattelse at egenkapital er dyr at finansiere sig med og at fremmedkapital er det optimale op til en bestemt grænse, hvor finansielt stress indtræffer, jf. M&M og trade-off teorien. Som vores simple regnestykke viste, vil renten stige 0,2 procentpoint såfremt solvenskravet blev øget med 2,5 procentpoint. Der er i midlertidig en anden side af dette regnestykke. Afkastkravet til egenkapitalen er baseret på en risikovurdering af investeringen. Dermed må afkastkravet alt andet lige falde, såfremt et pengeinstitut øger deres solvens og dermed bliver mindre risikofyldt. Det samme vil naturligvis også gøre sig gældende med renten på fremmedkapital. Når et pengeinstitut blive sikret bedre, vil det opnå en bedre rating og dermed vil det blive billigere at skaffe fremmedkapital. I nedenstående Tabel 23 har vi illustreret den meget simple antagelse, at grundet den forhøjede solvens, vil afkastkravet til egenkapital falde til 11% og afkastkravet til fremmedkapital vil falde til 3,9%. Tabel 23 - Beregning af rente med ændret rente på fremmedkapital Ved Basel III Solvenskapital: 10,5 a 11 % 1,16% Fremmedkapital: 89,5 a 3,9 % 3,49% Forventet tab (PD*LGD*EAD) 2%*50%*100 1% Omkostninger 0,50% I alt 6,15% Kilde: Egen tilvirkning Dermed ses det, at ændringen i renten udebliver og at prissætningen på lån stort set for bliver uændret. Vi kan dermed ikke nøjes med at bare ændre forholdet mellem solvenskapital og fremmedkapital, men vi må nødvendigvis også medtage det forhold, at rente på fremmedkapital alt andet lige vil falde Amagerbankens krak - påvirkning på udlånsrenten Som vi kort nævnte tidligere, valgte den danske stat ikke at gå ind at redde Amagerbanken, da den kom i problemer, og dermed gik konkurs. Dette gav store tab til investorer der gennem de 86

88 sidste på år havde lavet adskillige kapitalindsprøjtninger. Amagerbankens konkurs skyldtes i høj grad massive nedskrivninger. Krakket af banken og den manglende statslige indgriben fik Moody s til at downgrade flere danske pengeinstitutter, hvilket dermed vil påvirke renten på de kommende lån de vil optage(ritzau 2011). Vi viste tidligere i 8.3.1, at banker inddeler deres kunder i et antal niveauer og sætter renten på deres lån derefter. Det samme gør sig gældende, når banker skal ud på markedet og skaffe penge. Her vil en høj rating betyde lav rente, og en lav rating en høj rente. Dermed betyder nedgradering fra Moody s, at flere mindre pengeinstitutter vil skulle betale mere i risikotillæg fremover og dermed altså en højere rente. Det vil som udgangspunkt være de mindre pengeinstitutter der vil falde i rating og dermed få højere renter. De banker som bliver tolket som SIFI, vil dermed ikke på denne baggrund miste rating og vil derfor ikke få en højere rente. Dermed vil der altså være to ting der trækker i retningen af, at lån bliver dyrere for almindelig kunder, og en ting der trækker i retningen af, at renten vil forblive den samme ved lån hos mindre pengeinstitutter. Højere solvens og lavere rating af banken vil skubbe renten op og højere solvens påvirkning af fremmedkapitals renten vil trække udlånsrenten ned. Hos de større banker, SIFI, vil de forøgede kapitalkrav som udgangspunkt ikke påvirke prissætningen, men de vil nok udnytte situation til at få justeret deres prissætninger på eksisterende kunder, som det er set gennem de sidste 2 år allerede Øgede kapitalkravs påvirkning af kreditformidling (F) Vi har igennem de sidste par år i medierne læst en del om, at virksomheder har oplevet problemer med at skaffe finansiering. Dette har haft baggrund i en høj grad af asymmetrisk information mellem, på den ene side pengeinstitutter og på den anden side virksomheder. Under finanskrisen blev der i højere grad sat fokus på, at virksomhederne ikke gav det sande billede, når de ville låne penge. Dette gjorde, at pengeinstitutterne følte sig nødsaget til at sætte renten op for at kompensere for de øgede risici og i flere tilfælde endda sige nej til at tilbyde virksomhederne finansiering, selv ved rentable projekter. Årsagen til at denne kreditklemme er kommet frem er årene op til finanskrisen, hvor bankerne har øget deres gearing, samt at ejendomsmarkedet har boomet. Da finanskrisen så ramte den globale økonomi, begyndte værdierne bag lånene at tabe værdi. Det var store summer disse ejendomme faldt. Dette udhulede balancerne i de forskellige pengeinstitutter, og de tabte penge på projekterne. Det, samt den mistro der var bankerne imellem gjorde, at ikke kun 87

89 kunderne ikke kunne finde finansiering, men også bankerne havde svært ved at finde finansiering. Staterne rundt om i verden lavede diverse hjælpepakker, for at få gang i investeringen og finansieringen igen. Dog hjalp det ikke, da bankerne brugte garantierne og likviditeten til at polstre deres forretning. Pengeinstitutter begyndte dernæst at sætte prisen op på den likviditet, der var lånt ud, for at kunne polstre deres balancer endnu bedre, samt at de i samme omgang kunne få styr på deres kunderisikomodeller. Dermed menes, at der i de gode tider ikke var den store forskel på om en kunde var god eller dårlig. Figur 29 - Udlånsrente før og efter finanskrisen Prisen for lån Før krisen Efter krisen Kunders kreditrating Kilde: Grosen(2010) Ikke nok med at pengeinstitutterne hævede prisen for finansiering, de begyndte også at stille flere krav til f.eks. kautioner og egenfinansiering. Dels for at teste kundens villighed til selv at tage en del af risikoen i projektet, men også for at minimere pengeinstituttets risiko. Dette kan også overføres til den måde pengeinstitutterne kan finansiere sig selv. I dag består en stor del af deres egenfinansiering af hybrid- og supplerende kapital. Pengeinstitutterne skal derfor ligeledes øge deres andel af egenkapital for at komme den nuværende finanskrise til livs, samt minimere risikoen for fremtidige finanskriser (Grosen 2010). De øgede kapitalkrav vil som udgangspunkt udmunde i to mulige løsninger for pengeinstitutterne for ikke at nå ud i en kreditklemme. De kan enten vælge at slanke deres udlånsportefølje, eller de kan øge deres egenkapital andel. Der vil altså så længe pengeinstitutterne formår at skaffe mere egenkapital, ikke opstå en kreditklemme. Som vi så i tidligere afsnit, skal de fleste pengeinstitutter ud at skaffe yderligere kapital for at kunne bibeholde deres udlån og udlånsmuligheder. Lykkes det ikke at skaffe mere kapital, vil de blive nødsaget til at reducere udlånsporteføljen, så de på den måde kan komme til at leve 88

90 op til Basel III kravene for egenkapitalandel. Dermed afhænger hele spørgsmålet om kreditformidling af, om pengeinstitutterne kan skaffe den fornødne kapital, og de øgede kapitalkrav er dermed som sådan ikke en stopklods. 8.4 Delkonklusion I dette afsnit har vi klarlagt kapitalbehovet for gruppe 1 og 2 pengeinstitutter. Vores indledende analyse viste, at flere pengeinstitutter vil komme til at mangle kapital. Her i blandt en stor spiller som Nordea, som står til at mangle et anseeligt beløb. I vores videre analyse antog vi, at samtlige pengeinstitutter vil holde en vis kapitaloverdækning, samt at den cykliske buffer ikke var cyklisk, og af dette konkluderede vi, at næsten samtlige pengeinstitutter vil komme til at mangle kapital. Efter klarlægningen af kapitalbehovet, gik vi videre til en diskussion om mulighederne for at få finansieret dette behov. Her viste vi, at det for en række pengeinstitutter var muligt at skaffe denne kapital ved egen finansiering, altså ved at tilbageholde udbytte. Der er dog også en række pengeinstitutter, der ikke kommer uden om at skulle ud at skaffe kapital via aktieudvidelser og evt. obligationsudstedelser, da tilbageholdelse af udbytte ikke vil være tilstrækkeligt. Vi gav eksempler på, at var lykkedes for nogen, men at det ikke var lige let for alle. Vi gav desuden alternative løsninger på at skaffe kapital. Dette kunne enten være ved at fusionere, blive opkøbt eller alternativt gå konkurs. I afsnit 8.3 fik vi analyseret, hvorledes de øgede kapitalkrav vil påvirke den generelle prissætning af lån samt kreditformidlingen. Vi konkluderede, at pengeinstitutternes prissætning af lån på basis af kapitalstrukturændringerne, kun vil blive påvirket i en meget lille grad, om overhovedet nogen. Dette skyldes, at selvom egenkapital som sådan er dyrere end fremmedkapital, så vil afkastkravet til egenkapitalen falde i takt med at solvensen stiger og dermed at risikoen falder. Vores simple regnestykke gav således næsten en status quo. I afsnittet om kreditformidling af lån kom vi frem til, at dette afhang af hvorvidt pengeinstitutterne kan skaffe yderligere egenkapital. De øgede kapitalkrav er altså ingen begrænsning til kreditformidling, så længe pengeinstitutterne kan opretholde en egenkapital, der lever op til de gældende krav. Dette slutter afsnittet omkring prissætning og kreditformidling. I næste afsnit vil vi sætte et par elementer af Basel III i perspektiv, inden vi vil konkludere på opgaven. 89

91 9 Perspektivering (J) Er kapitalkrav nok? Der er blevet udarbejdet mange analyser om, hvordan kapitalkravene skulle være fremadrettede. Admati et al(2010) har nærstuderet 3 rapporter fra hhv. BIS, Bank Of Canada og IIF, hvor Admati et al finder, at deres beregningsgrundlag ikke er godt nok. F.eks. bruger BIS et historisk egenkapitals krav uden at tage hensyn til, at den øgede solvens vil mindske risikoen. Admati et al s vurdering vil være en egenkapital andel på 10% men med udgangspunkt i risikouvægtede aktiver. Dette mener de bør overvejes kraftigt og endvidere, at det er muligt at få indført. De henviser desuden til, at Andrew Haldane i sin rapport Banking on the State fra 2009 kommer frem til, at det bør være helt op til 20-30% af de risikouvægtede aktiver der skal haves i egenkapital andel. Adair Turner, bestyrelsformand for FSA, konkluderer også, at de kommende egenkapitalkrav ikke er tilstrækkelige. Han mener ikke, at hverken egenkapitalkravene eller de kommende krav til SIFI vil være nok til at sikre finansiel stabilitet i fremtiden. Han mener, at kravene skal helt op i nærheden af 15-20% i egenkapital, modsat de 7% i egenkapital, som Basel III lægger op til (Thomas 2011). Er kapitalkravene i Basel III nok? Det er de nok ikke, men det er et stort skridt i den rigtige retning. Er CoCo s den rigtig kapitaltype at bruge? Admati et al.(2010) omtaler i deres rapport brugen af contingent capital, som flere har tiltænkt, at SIFI s skal have lov til at bruge. De er af den mening, at denne form for kapital ikke er optimal, og at det burde være egenkapital, der blev anvendt. Det kan dog siges, at i sidste ende vil contingent capital alligevel blive konverteret til egenkapital, når en bestemt hændelse bliver udløst, f.eks. at egenkapital falder til under 7%. De mener, at der generelt vil blive for megen diskussion om, hvad udløseren skal være, samt at der kan være et problem, såfremt dem der har lånt pengeinstituttet CoCo s er magtfulde entiteter, som ikke ønsker at få deres værdier konverteret til egenkapital. Det vil alt andet lige gøre en i forvejen meget kompliceret regulering en anelse nemmere, såfremt det blev holdt i god gammeldags egenkapital, som er tabsabsorberende fra starten. Det er også det Basel III gerne ville opnå med deres nye definitioner af kapital. 90

92 Der har desuden været en del debat om opgørelsen af risikovægtede aktiver. Med Basel III får de en make-over, således at de forventede risikovægtede aktiver stiger for pengeinstitutterne, og dermed vil få reduceret deres solvensgrad. I Admati et al(2010) argumenterer de dog for, at denne tilgang er helt forkert. De mener at det burde være med udgangspunkt i alle aktiver, at solvens skal opgøres og ikke kun de risikovægtede, da finanskrisen viste at aktiver med en risikovægt på nul alligevel kunne blive tabsgivende. Opgørelsen af risikovægtede aktiver er naturligvis et yderst kompliceret regnestykke og derfor ville opgørelsen blive meget forsimplet ved at tage udgangspunkt i alle aktiver. Dette ville naturligvis påvirke bankernes opgørelse af solvens meget kraftigt. Om CoCo s er det rigtige at bruge, er svært at svare på, men en ting er sikkert, det vil være langt enklere og bedre at anvende egenkapital. 10 Konklusion (F) Efter nu at have arbejdet med Basel III med fokus på de forestående kapitaldækningsregler, kan vi konkludere, at der for mange pengeinstitutter vil være en stor udfordring de kommende år med at få tilpasset deres kapitalstruktur til at overholde de nye krav. De største udfordringer ligger kapitalbehovsmæssigt hos de store pengeinstitutter, hvorimod finansiering af kapitalbehovet synes sværere for de mindre pengeinstitutter, især i lyset af den indflydelse Amagerbankens konkurs har haft. Vi kan overordnet sige, at den generelle prissætning af lån og kreditformidlingen af lån som udgangspunkt ikke vil blive drastisk påvirket af de øgede kapitalkrav, såfremt pengeinstitutterne formår at skaffe den fornødne kapital til at overholde kravene. Vi har gennem de seneste år set, at pengeinstitutterne har optaget mere og mere hybrid- og supplerende kapital. En del af dette er ikke helt selvvalgt, da finanskrisen har gjort, at pengeinstitutterne har været nødsaget til at supplere egenkapitalen via andre kapitalformer for at opretholde solvens kravet. De forestående Basel III regler gør, at denne kapital skal refinansieres, for at kunne opfylde solvenskravene, da der i fremtiden stilles større krav til disse former for kapital. Ikke nok med at hybrid- og supplerende kapital skal refinansieres eller konverteres, den skal tilmed gerne konverteres til egenkapital, da kravet til andelen af egenkapital øges markant, fra 2% til i gode tider 9,5%. Stigningen i krav til egenkapital er godt hjulpet af en modcykliskbuffer og kapitaldækningsbuffer. Måden hvorpå basiskapitalen bliver 91

93 opgjort er også ændret, så den solvensmæssige egenkapital mindskes yderligere ved, at de fradrag der tidligere blev fratrukket kerne- og basiskapital nu skal fratrækkes egenkapitalen. Dette i sig selv giver udfordringer for enkelte pengeinstitutter. Solvensen beregnes ud fra de risikovægtede aktiver, hvor der gennem de seneste år har været kritik af måden hvorpå denne er blevet opgjort. Visse elementer har ikke været risikojusterede eller korrekt risikojusterede, dette er dog et holdnings spørgsmål. Ikke desto mindre har Basel Committee en lavet ændringer i måden nogle af elementerne af de risikojusterede aktiver bliver opgjort på. Vi har ikke kunnet skaffe det fornødne datagrundlag for at efterprøve konsekvensen heraf, hvorfor vi har brugt BIS 2010c, som reference værk. Basel rapporten siger, at de store pengeinstitutternes risikovægtede aktiver stiger med 23% og de små pengeinstitutter med 4%, hvoraf størstedelen af denne stigning kommer fra øgede krav til kreditrisici, heriblandt modpartsrisiko og derivater. Jf. Tabel 13 og Tabel 14 kan vi se at det primært er de store pengeinstitutter, der får besvær med at opfylde det krav til ekstra kapitalbase, især Nordea A/S. Dette dog under forudsætning af at BIS 2010c resultatet kan overføres direkte til det finansielle marked i Danmark. De små pengeinstitutter rammes som nævnt ikke så hårdt, hvorfor der kun er 3 ud af de 11 pengeinstitutter der bliver væsentlig ramt, det er Arbejdernes Landsbank A/S, Vestjysk A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser. Overordnet set er Nordea A/S det pengeinstitut, der bliver hårdest ramt at de kommende ændringer til kapitalkrav. Dette hænger godt sammen med det vi kunne konstatere med pengeinstitutternes solvens, som den ser ud i dag, ud fra deres 2010 årsrapport. Vi opstillede derefter et par antagelser for, hvilke pengeinstitutter der vil blive klassificeret som SIFI, og hvad kravene til disse vil være på baggrund af, hvad vi havde set lande som Schweiz og Sverige har sat af krav. For SIFI kom vi frem til, at der vil være et markant kapitalbehov. Samtlige pengeinstitutter vil komme til at mangle basiskapital. Et par pengeinstitutter, Nordea, Danske Bank og Spar Nord vil endvidere også komme til at mangle en del egenkapital. I vores afsnit om følsomhedsanalyse og scenarie analyse hvor vi analyserede, hvordan pengeinstitutternes kapital behov vil blive påvirket ved formodede ændringer i de risikovægtede aktiver, samt at deres nuværende hybrid- og supplerende kapital ikke vil leve op til de kommende krav, gav det et billede af, hvor kraftigt Basel III reglerne påvirker kapitalbehovet i den finansielle sektor. Igen var det som tidligere især Nordea, der står over for en kæmpe udfordring i at skaffe kapital til at leve op til kravene. Vores antagelser om ændring i de risikovægtede aktiver tog udgangspunkt i Basel s egne undersøgelser, og dermed er det ikke et præcist billede af, hvordan det vil påvirke danske pengeinstitutter, men vi mener alligevel det er en god indikator 92

94 af, hvilken retning det peger i. Med hensyn til forskellen mellem store og små pengeinstitutter, dvs. gruppe 1 og 2, konkluderede vi at det især er de større pengeinstitutter, der er mest sårbar over for de kommende ændringer. Dette bunder i, at de har holdt en mindre kapitaloverdækning i forhold til de små, da de formentlig har bedre styringsværktøjer samt nemmere ved at skaffe ny kapital og således ikke behøver en så stor margin. Vi fik i opgaven belyst, hvordan Basel formentlig vil håndtere too-big-to-fail - problematikken, eller SIFI, som de også går under. Vi konkluderede at der pt. ikke var kommet nogen generelle krav til SIFI, og at disse først vil blive fremlagt frem i sommeren Vi kiggede derfor på, hvad nogle enkelte lande som Schweiz og Sverige havde valgt at gøre over for de pengeinstitutter, de antog for værende SIFI. Vi så her, at der var en del forskel på hvordan de ville håndtere problematikken, men en ting stod dog klar. SIFI skal have en del mere kapital end andre. Hvilken form for kapital dette bliver, kan vi dog pt. kun gisne om. Schweiz har lagt meget vægt på CoCo s, men disse har både fordele og ulemper, og er ikke helt så gennemsigtige som fx egenkapital er. Det står dog klart, at der med øgede kapitalkrav også vil komme en udfordring i at skaffe denne kapital. I afsnit 8.3 analyserede vi de danske pengeinstitutters muligheder i forbindelse med, at leve op til de øgede kapitalbehov, som vi konstaterede, der var. Vi analyserede først, om det var muligt simpelthen at tilbageholde udbytte en årerække for at forøge egenkapitalen. Dette konkluderede vi at nogle pengeinstitutter formentlig ville kunne, dog er vores beregning baseret på en meget skrøbelig antagelse om, at de vil have en egenkapital forrentning på 10 % de kommende år, og den har været meget volatil den sidste årrække. Flere pengeinstitutter vil dog kunne anvende dette som en delvis løsning på kapitalbehovet, men dette skal være i en kombination med ekstern finansiering, som fx en aktieemission. Vi kom frem til at aktieemission var en nødvendighed for flere pengeinstitutter, og især Nordea vil blive nødt til at skaffe meget kapital. Vi kom på baggrund af de seneste forsøg på kapital fremskaffelse, desuden frem til at formentlig vil være nemmere for større pengeinstitutter at skaffe kapital, da Amagerbankens konkurs har skræmt udenlandske investorer fra at investere i mindre pengeinstitutter, da de kan gå konkurs og ikke bliver reddet af staten, som det er tilfældet i mange andre lande. Når nu alle disse pengeinstitutter skal ud at skaffe kapital og har gjort det, kunne tanken opstå, at det vil påvirke kundernes udlånsrente. Via simple beregninger har vi kunnet se, at 93

95 udlånsrenten kun stiger marginalt. Det skal dog ikke afvises at udlånsrenten stiger, men dette gør pengeinstitutterne for at koble risiko og pris sammen for projekter. Vi har gennem en lang række år ikke set de store forskelle i udlånsrenterne uanset om kvaliteten af projekterne, der kan fristes til at konkludere her, at den asymmetriske information ikke er blevet indregnet i risikopræmien i de gode tider, da der har været en holdning til, at projekter stort set ikke kunne gå galt. Dette er dog ikke holdbart, hvilket mange pengeinstitutter også har måttet sande, i værste tilfælde har vi set adskillige konkurser. Det øgede krav til egenkapital, og pengeinstitutternes risikojusterede prissætning kan være med til, at vi ikke kommer ud i en ny kreditklemme. Den nylige konkurs af Amagerbanken, som af enkelte finansfolk betegnes som den danske version af Lehmann Brothers, kan have effekt i den fremtidige prissætning, primært for de mindre pengeinstitutter. Årsagen er den, at Bankpakke 3 lukkede op for, at investorer kunne lide tab, som ellers tidligere ikke rigtig var praksis. Amagerbankens konkurs har bevirket, at de mindre pengeinstitutter i fremtiden kan have svært ved at finde ny kapital, og derfor er nødsaget til at finde andre finansieringskilder eller modeller for overlevelse. 94

96 11 Bibliografi Admati et al (2010), Fallacies, Irrelevant Facts, and Myths in the discussion of Capital Regulation: Why Bank Equity is Not Expensive, December Andersen et al (2011), Små pensionskasser tvunget til fusion, Finanswatch, 12. april Bank of International Settlements (2010a): A global regulatory framework for more resilient banks and banking systems, December, Bank of International Settlements (2010b): Basel III: International framework for liquidity risk measurement, standards and monitoring. December, Bank of International Settlements (2010c): Results of the comprehensive quantitative impact study. December, Bloomberg (2010): Basel III: UBS, Credit Suisse need to double their capital, 5. Oktober, Dyrekilde, Birgitte(2011): Fusionsbølge blandt sparekasser, FinansWatch.dk, 12. april Fama, E. F og French, K. R. (2002): Testing Trade-Off and Pecking Order Predictions about Dividends and Debt, The Review of Financial Studies, Vol. 15, No. 1 (Spring 2002), pp Frydenberg, S (2004): The theory of capital structure A review, 29. April Grosen, Anders og Raaballe, Johannes (2010): Bankkrise og kreditformidling. I: Finans/Invest nr. 7 Grosen, Anders (2010): Bankers prissætning af lån før og efter finanskrisen. I: Finans/Invest nr. 2 Grosen, Anders (2009): Finansernes genopbygning de særlige danske problemer. I: Finans/Invest nr. 8 Grøndal, Mattias (2011): Denne bank fik nødhjælp for mia. kr., 16. Marts, Hall, Steven m.fl. (2010): Basel 3 Pressure is building, December, 95

97 Hansen, Jens Chr. (2011) Dansk banklandskab under forvandling, 7. april 2011, Berlingske Business Hyllested, Peter Zangenberg (2010a): Introduktion til ny regulering i kølvandet på den finansielle krise. I: Nykredit, 21. december Hyllested, Peter Zangenberg (2010b): Basel Committee ens forslag til nye kapitalkrav. I: Nykredit, 3. december Hyllested, Peter Zangenberg (2011): Introduktion til likviditetskrav. I: Nykredit, 4. januar International Law Office: Basel 3 Higher capital requirements, liquidity rules and transitional arrangements, 17. september, Janda, Michael (2011): Basel tackling banks too big to fail, 24 marts, Jensen, Michael C. og Meckling, W.H. (1976): Theory of the firm: Managerial behavior, agency costs, and ownership structure Johnsen, Morten (2011): Udlandet lurer på krak-banker, 11. April, Kurek, Dorte (2011): Hvordan påvirker den kommende regulering den finansielle struktur. I: Nykredit, Marts Lund, Michael (2011): Jyske Bank: Vil opfylde svenske kapitalkrav. 23. Marts, Miles, Yang & Marcheggiano (2011): Discussion Paper No. 31:Optimal bank capital. I: Bank of England, Januar Miller, M. og Modigliani, F. (1958): The cost of capital, corporation finance and the theory of investment. American Economic Review 48: side Miller, M. og Modigliani, F. (1961): Dividend policy, growth and the valuation of shares. Journal of business 34: side Nationalbanken (2007): Landmandsbankens sammenbrud, 28. Marts, 96

98 O Hara, Maureen og Shaw, Wayne(1990): Deposit insurance and wealth effects: the value of being too big to fail. The Journal of Finance, Vol XLV, No 5 Overby, Lars Jul (2011): Præsentation på Niels Brock. I: Nykredit, februar Ritzau Finans (2011): Moody: Danske banker nedgraderes grundet Amagerbanken, 16. Februar, Thomas, Poul (2011): Turner warns Basel III does not go far enough, 16. Marts, 12 Bilagsoversigt Bilag 1 Gruppering af banker ud fra arbejdskapital 98 Bilag 2 Opgørelse af basiskapital. 99 Bilag 3 Opgørelse af basiskapital ved anvendelse af Basel III 100 Bilag 4 Ændring i risikovægtede aktiver gruppe Bilag 5 Ændring i risikovægtede aktiver gruppe Bilag 6 Fordeling af kapital inkl. kapitalbuffer gruppe Bilag 7 Fordeling af kapital inkl. kapitalbuffer gruppe

99 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Bilag 1 - Gruppering af banker ud fra arbejdskapital 98

100 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Bilag 2 - Opgørelse af basiskapital 99

101 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Bilag 3 - Opgørelse af basiskapital ved anvendelse af Basel III 100

102 Bilag 4 - Ændring i risikovægtede aktiver Gruppe 1 Samlet Spar Nord Bank A/S FIH Erhvervsbank A/S Nykredit A/S Sydbank A/S Jyske Bank A/S Nordea A/S Danske Bank A/S Stigning i RWA Ændring i RWA 0% % % % % % % % % % Stigning i RWA Ændring i solvensmæssig egenkapital 0% 9,49% 8,14% 12,30% 12,06% 14,85% 10,79% 7,55% 9,52% 1% 9,40% 8,06% 12,18% 11,94% 14,71% 10,68% 7,48% 9,43% 4% 9,13% 7,83% 11,83% 11,60% 14,28% 10,37% 7,26% 9,15% 5% 9,04% 7,75% 11,71% 11,49% 14,14% 10,28% 7,19% 9,07% 10% 8,63% 7,40% 11,18% 10,96% 13,50% 9,81% 6,87% 8,65% 15% 8,26% 7,08% 10,70% 10,49% 12,91% 9,38% 6,57% 8,28% 20% 7,91% 6,78% 10,25% 10,05% 12,38% 8,99% 6,30% 7,93% 23% 7,72% 6,62% 10,00% 9,81% 12,07% 8,77% 6,14% 7,74% 25% 7,60% 6,51% 9,84% 9,65% 11,88% 8,63% 6,04% 7,62% 30% 7,30% 6,26% 9,46% 9,28% 11,42% 8,30% 5,81% 7,32% Stigning i RWA Ændring i kernekapital 0% 14,49% 9,05% 13,92% 13,94% 18,23% 13,27% 11,40% 11,94% 1% 14,35% 8,96% 13,78% 13,80% 18,05% 13,14% 11,29% 11,83% 4% 13,94% 8,70% 13,38% 13,40% 17,52% 12,76% 10,96% 11,49% 5% 13,80% 8,62% 13,25% 13,27% 17,36% 12,64% 10,86% 11,38% 10% 13,18% 8,22% 12,65% 12,67% 16,57% 12,07% 10,36% 10,86% 15% 12,60% 7,87% 12,10% 12,12% 15,85% 11,54% 9,91% 10,39% 20% 12,08% 7,54% 11,60% 11,62% 15,19% 11,06% 9,50% 9,95% 23% 11,78% 7,36% 11,31% 11,33% 14,82% 10,79% 9,27% 9,71% 25% 11,60% 7,24% 11,13% 11,15% 14,58% 10,62% 9,12% 9,56% 30% 11,15% 6,96% 10,70% 10,72% 14,02% 10,21% 8,77% 9,19% Stigning i RWA Ændring i basiskapital 0% 17,74% 11,52% 15,79% 15,37% 18,46% 15,39% 13,41% 14,33% 1% 17,56% 11,40% 15,64% 15,22% 18,28% 15,24% 13,28% 14,19% 4% 17,06% 11,07% 15,19% 14,78% 17,75% 14,80% 12,89% 13,78% 5% 16,89% 10,97% 15,04% 14,64% 17,58% 14,66% 12,77% 13,65% 10% 16,13% 10,47% 14,36% 13,97% 16,79% 13,99% 12,19% 13,03% 15% 15,42% 10,01% 13,73% 13,36% 16,06% 13,38% 11,66% 12,46% 20% 14,78% 9,60% 13,16% 12,81% 15,39% 12,82% 11,17% 11,94% 23% 14,42% 9,36% 12,84% 12,50% 15,01% 12,51% 10,90% 11,65% 25% 14,19% 9,21% 12,64% 12,30% 14,77% 12,31% 10,73% 11,46% 30% 13,64% 8,86% 12,15% 11,82% 14,20% 11,84% 10,31% 11,02% 101

103 Bilag 5 - Ændring i risikovægtede aktiver Gruppe 2 Stigning i RWA Vestjysk Bank A/S Arbejdernes Landsbank A/S Alm. Brand A/S Saxo Bank A/S Sparekassen Kronjylland Sparbank A/S Rinkjøbing Landbobank A/S Ændring i RWA SDA Sparekassen Sjælland Sparekassen Himmerland A/S Den Jyske Sparekasse 0% % % % % % % % % % Stigning i RWA Ændring i solvensmæssig egenkapital 0% 5,92% 10,92% 17,78% 10,27% 15,96% 9,20% 17,12% 6,52% 15,24% 14,08% 12,37% 11,74% 1% 5,86% 10,81% 17,60% 10,16% 15,80% 9,10% 16,95% 6,46% 15,09% 13,94% 12,25% 11,62% 4% 5,69% 10,50% 17,10% 9,87% 15,35% 8,84% 16,46% 6,27% 14,65% 13,54% 11,90% 11,29% 5% 5,64% 10,40% 16,93% 9,78% 15,20% 8,76% 16,31% 6,21% 14,51% 13,41% 11,78% 11,18% 10% 5,38% 9,92% 16,16% 9,33% 14,51% 8,36% 15,56% 5,93% 13,85% 12,80% 11,25% 10,67% 15% 5,15% 9,49% 15,46% 8,93% 13,88% 8,00% 14,89% 5,67% 13,25% 12,24% 10,76% 10,21% 20% 4,93% 9,10% 14,82% 8,55% 13,30% 7,66% 14,27% 5,43% 12,70% 11,73% 10,31% 9,78% 23% 4,81% 8,88% 14,46% 8,35% 12,98% 7,48% 13,92% 5,30% 12,39% 11,45% 10,06% 9,54% 25% 4,73% 8,73% 14,22% 8,21% 12,77% 7,36% 13,70% 5,22% 12,19% 11,26% 9,90% 9,39% 30% 4,55% 8,40% 13,68% 7,90% 12,28% 7,07% 13,17% 5,02% 11,72% 10,83% 9,52% 9,03% Stigning i RWA Ændring i kernekapital 0% 11,46% 10,92% 24,12% 11,10% 15,96% 14,14% 18,64% 9,65% 15,96% 17,24% 14,40% 14,51% 1% 11,34% 10,81% 23,88% 10,99% 15,80% 14,00% 18,46% 9,55% 15,80% 17,07% 14,26% 14,36% 4% 11,01% 10,50% 23,19% 10,68% 15,35% 13,60% 17,92% 9,27% 15,34% 16,57% 13,84% 13,95% 5% 10,91% 10,40% 22,97% 10,57% 15,20% 13,47% 17,75% 9,19% 15,20% 16,42% 13,71% 13,82% 10% 10,41% 9,92% 21,93% 10,09% 14,51% 12,86% 16,95% 8,77% 14,51% 15,67% 13,09% 13,19% 15% 9,96% 9,49% 20,97% 9,66% 13,88% 12,30% 16,21% 8,39% 13,88% 14,99% 12,52% 12,62% 20% 9,55% 9,10% 20,10% 9,25% 13,30% 11,79% 15,53% 8,04% 13,30% 14,36% 12,00% 12,09% 23% 9,31% 8,88% 19,61% 9,03% 12,98% 11,50% 15,16% 7,84% 12,97% 14,01% 11,71% 11,80% 25% 9,16% 8,73% 19,30% 8,88% 12,77% 11,32% 14,91% 7,72% 12,77% 13,79% 11,52% 11,61% 30% 8,81% 8,40% 18,55% 8,54% 12,28% 10,88% 14,34% 7,42% 12,28% 13,26% 11,08% 11,16% Stigning i RWA Ændring i basiskapital 0% 13,67% 13,14% 27,97% 15,31% 16,07% 16,61% 22,38% 12,07% 21,80% 18,74% 16,26% 17,24% 1% 13,54% 13,01% 27,69% 15,16% 15,91% 16,45% 22,16% 11,95% 21,58% 18,55% 16,10% 17,07% 4% 13,14% 12,64% 26,89% 14,72% 15,45% 15,97% 21,52% 11,61% 20,96% 18,01% 15,63% 16,58% 5% 13,02% 12,51% 26,64% 14,58% 15,31% 15,82% 21,32% 11,50% 20,76% 17,84% 15,49% 16,42% 10% 12,43% 11,95% 25,43% 13,92% 14,61% 15,10% 20,35% 10,97% 19,81% 17,03% 14,78% 15,67% 15% 11,89% 11,43% 24,32% 13,31% 13,97% 14,44% 19,46% 10,50% 18,95% 16,29% 14,14% 14,99% 20% 11,39% 10,95% 23,31% 12,76% 13,39% 13,84% 18,65% 10,06% 18,16% 15,61% 13,55% 14,37% 23% 11,11% 10,68% 22,74% 12,45% 13,07% 13,51% 18,20% 9,81% 17,72% 15,23% 13,22% 14,02% 25% 10,94% 10,51% 22,38% 12,25% 12,86% 13,29% 17,91% 9,66% 17,44% 14,99% 13,01% 13,79% 30% 10,52% 10,11% 21,51% 11,78% 12,36% 12,78% 17,22% 9,28% 16,77% 14,41% 12,51% 13,26% Gruppe 2 102

104 Aarhus School of Business HD Finansiering 2011 Bilag 6 - Fordeling af kapital inkl. Kapitalbuffer Gruppe 1 103

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Konsekvenser og implikationer af BIS IV

Konsekvenser og implikationer af BIS IV www.pwc.dk Konsekvenser og implikationer af BIS IV Lars Norup November, 2016 Basel IV - Indhold 1. Baggrund og Historik 2. BIS IV de væsentligste ændringer 3. BIS IV - de overordnede konsekvenser 4. Afsluttende

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Risikorapport. pr. 31. marts 2014

Risikorapport. pr. 31. marts 2014 Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Basel III. I forhold til Tier 1 og 2 obligationer. Udspil med løse ender

Basel III. I forhold til Tier 1 og 2 obligationer. Udspil med løse ender Basel III I forhold til Tier 1 og 2 obligationer Udspil med løse ender Denne publikation er udarbejdet af: Morten Holm Espersen Dealer Fixed Income Tlf. 74 36 46 18 Morten.Espersen@sydbank.dk Publikationen

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2011 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...6 3.1

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Solvensrapport. Side

Indhold. Solvensrapport. Side 2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december

Læs mere

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 30.6.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter

Læs mere

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455. Risikorapport Pr. 3. september 218 Baggrund Som supplement til kapitaldækningsreglernes to første søjler - opgørelse af henholdsvis kapitalprocent og solvensbehov - fastlægges der i søjle III krav til

Læs mere

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019

Læs mere

Aarhus Universitet Business and Social Sciences. - HD 2. del - Finansiering - Afhandling. Basel III. Forfatter: Kristian Præstegaard.

Aarhus Universitet Business and Social Sciences. - HD 2. del - Finansiering - Afhandling. Basel III. Forfatter: Kristian Præstegaard. Aarhus Universitet Business and Social Sciences - HD 2. del - Finansiering - Afhandling Basel III Hvad betyder den øgede regulering for Jyske Bank A/S, den danske banksektor og det danske samfund. Forfatter:

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side Solvensrapport 2015 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Den interne proces... 4 Beskrivelse af metode... 4 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov...

Læs mere

Risikorapport pr. 31. marts 2015

Risikorapport pr. 31. marts 2015 pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. september 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold risikorapport Side

Indhold. Indhold risikorapport Side Indhold Indhold risikorapport 30.09.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning... 6 Solvensmål...

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q3 2018 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Solvensbehovsrapport halvår 2019

Solvensbehovsrapport halvår 2019 Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Finanstilsynet 9. august 2013 J.nr.: 123-0004 /mhj Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden. Et udkast

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Likviditeten i det danske obligationsmarked

Likviditeten i det danske obligationsmarked Likviditeten i det danske obligationsmarked Jens Dick Nielsen Copenhagen Business School 1 Baggrundslitteratur Liquidity in Government versus Covered Bond Markets, 2012, Dick Nielsen, Gyntelberg and Sangill,

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2018 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 8 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2015

Risikorapport. 1. halvår 2015 Risikorapport 1. halvår 2015 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 2018 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31. MARTS 2019 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse

Læs mere

Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014

Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014 HD Finansiel Rådgivning 10. januar 2014 Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014 Underviser: Jens Thøgersen () tlf. 61 63 86 03 mail: jet@sparthy.dk Fagansvarlig: Seniorrådgiver

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Basel III. HD Finansiering Copenhagen Business School. Afgangsprojekt foråret 2013 ---------------- Forfatter: Brian H. F.

Basel III. HD Finansiering Copenhagen Business School. Afgangsprojekt foråret 2013 ---------------- Forfatter: Brian H. F. HD Finansiering Copenhagen Business School Afgangsprojekt foråret 2013 ---------------- Forfatter: Cpr. nr.: XXXXXX-XXXX Afleveringsdato: 13.05.2013 Basel III Vejleder: Henrik Juul Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5

1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5 1 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehovet 3 3 Kapitalgrundlag/solvensmæssig overdækning 5 2 1. Indledning Nærværende opdatering af oplysningsforpligtelse om kapitalforhold

Læs mere

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT

TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 2017 TILLÆG TIL RISIKORAPPORT 31.3.2018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2018 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis i forbindelse med bankens offentliggørelse

Læs mere

2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Solvensmæssig overdækning 7

2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Solvensmæssig overdækning 7 Solvensbehov 2017 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov

Tillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status

Læs mere

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport

vestjyskbank Tillæg til Risikorapport 2. kvartal 2014 vestjyskbank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4 3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes

Læs mere

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30.

Risikooplysninger for Kreditbanken Kvartalsvis redegørelse om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 30. 1. Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, CRR artikel 438, litra a Bankens metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende

Læs mere