Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Transkript

1 Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES Afdelingsnavn Kirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Landssygehuset Torshavn Besøgsdato Temaer Introduktion til afdelingen Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert Kommunikator - Læring i rollen kommunikator Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder Leder/ administrator - Læring i rollen som leder/administrator Sundhedsfremmer - Læring i rollen som sundhedsfremmer Akademiker - Læring i rollen som akademiker Professionel - Læring i rollen som professionel Forskning - Uddannelsessøgende lægers deltagelse i forskning Undervisning - som afdelingen giver Konferencernes - læringsværdi Læring og kompetencevurdering Arbejdstilrette-læggelse - Tilrettelæggelsen tager hensyn til videreuddannelsen af læger

2 Læringsmiljøet på afdelingen Særlige initiativer Næste besøg Rutinebesøg om 4 år Anbefalet tidshorisont 0 Ja Deltagere Sygehus/Centerledelse Speciallæger 6 Uddannelsessøgende læger 5 Andre 3 fra SHL, 3 fra AL Spl fra amb, modtagelse, afd og op Dokumenter Godkendt af afdelingen Ja Aftaleparter Ledende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge Inspektor 1 Inspektor 2 Evt. inspektor 3 Eyðfinnur Olsen Ann Danielsen Hans Friis-Andersen Niels Thorsgaard

3 Konklusion og kommentar til besøg Kirurgisk afd, Thorshavn er en blandet kir afd. med 6 (7) fastansatte overlæger (2 orto, 2 kir, 2 (3) gyn), som alle har ca vagter per måned. De 2 orto ovl. er i realiteten pensionister, men arbejder så vidt det forstås som vikarer i egne tidl. stillinger, da det ikke har været muligt, at rekruttere nye speciallæger. Hertil kommer konsulent bistand fra andre specialer (uro, ønh, øjne, plastik). Specielt det urologiske tilbud synes veletableret. Afd. har et forvagtslag normeret til 7, samt et nystartet mellemvagtslag normeret til 5. MV-laget synes at have to formål dels at øge supervisionen for FV, men har måske endnu mere som formål, at aflaste ovl.-gruppen herunder især de 2 orto. Der er dog jævnligt lægemangel og den aktuelle bemanding er 5 FV og 3 MV. Et forhold som naturligvis reducerer dagtiden betragteligt grundet vagtbelastningen. I de 2 YL vagtlag er der betydelige kompetenceforskelle fra KBU over almen blok til læger tæt på specialistniveau. Trods meget vekslende vurderinger af afd. introduktion med tilhørende program, den varierende eksistens af individuelle uddannelsesplaner samt indsatsen vedr. lægerollerne står der tilbage, at der reelt er ret stor tilfredshed med udkommet blandt de uddannelsessøgende læger, hvilket bedst eksemplificeres af følgende citat fra en af evalueringerne: Med ca. 5-6 døgnvagter per måned af 25 timers varighed, hvor man i tidsrummet (15-08) er eneste læge på afd., giver det sig selv, at de fleste ansættelsestimer er usuperviserede. Der er ingen fungerende MV-ordning udenfor dagvagter, hvilket gør at man som FV altid konfererer til overbebyrdede bagvagter. Journalføring foregår i vid udstrækning på færøsk, hvilket må siges at være meget uhensigtsmæssigt på uddannelsessted for danske KBU er. På trods af manglende uddannelsesindsats fra afdelingens side, er uddannelsesudbyttet kæmpestort, man lærer meget af at blive pålagt ansvar. Dette citat afspejler ret nøjagtigt YL-gruppens samlede opfattelse af forholdene. Så trods, at de formalistiske krav måske halter noget, så er den lægefaglige kompetenceøgning ganske betragtelig. Medicinsk og kirurgisk afd i Thorshavn er meget populære især blandt KBU læger, grundet ovennævnte forhold. Årsagerne til denne popularitet skal formentlig søges i opbygningen af det nuværende danske uddannelsessystem, der opfattes som meget

4 smalt kombineret med 4-5 års reglen. Trods, at der angiveligt findes ca 120 færinger under uddannelse til læge (100 i DK og 20 i Polen) er der store problemer med, at rekruttere færinger til KBU såvel som andre stillingstyper. Et forhold som tydeligvis beror på, at koblingen til det danske fordelings- og uddannelsessystem (lodtrækning) fungerer uhensigtsmæssigt. Det synes ret indlysende, at det færøske sundheds- og sygehusvæsen, fortsat langt overvejende bør bemandes af færinger, idet større rekruttering af ikke-færinger synes urealistisk og vanskeligt finansierbart. Udgifterne til sygehusbehandlingen udgør angiveligt ca. 600 mill. Kr., hvoraf ca 100 mill. Kr. går til behandling i udlandet overvejende i DK, herunder udgifter til transport og ophold for patienter og pårørende. De tiltagende smalle danske speciallægeuddannelser udgør således et betydeligt problem i et system, hvor der er behov for bredere kompetencer, hvorfor hovedparten af færinger under specialistuddannelse ofte søger til de øvrige skandinaviske lande. Desværre går uddannelserne i Sverige og Norge i retning af den danske model. Sygehusvæsnet på Færøerne omfatter 3 enheder i hhv. Thorshavn, Klaksvig og Suderø, og betjener ca indbyggere. Denne opbygning baserer sig på historiske forhold, som realistisk set ikke matcher den nuværende infrastruktur. I lyset af geografien og de afledte transportforhold er det tvingende nødvendigt, at man forholder sig til sygehusvæsnet fremtidige struktur og hvilket behandlingsniveau det kan tilbyde. I praksis bør hovedparten af alle akutte såvel som elektive tilstande kunne behandles lokalt således, at kun et fåtal skal overflyttes eller evakueres. Dette kræver en relevant og robust bemanding af læger uanset uddannelsesniveau. En sådan langsigtet løsning kræver politisk velvillighed suppleret med et understøttende system som faciliterer rekruttering, uddannelse, vedligeholdelse heraf samt fastholdelse. Forhold som kræver finansiering af aktiviteterne herunder flytning, arbejde til evt. ægtefæller samt utallige andre tiltag, idet selv færøske læger tilsyneladende finder arbejdsforholdene vanskelige at leve med. Sideløbende hermed er det relevant, at få aftaler med eksterne samarbejdspartnere som sikrer et

5 nødvendigt antal læger med relevante uddannelser. Aktuelt er både almen praksis og sygehusvæsnet underbemandet i et sådant omfang at hele systemet synes truet. Som ekstern observatør får man umiddelbart indtrykket af, at systemet kun overlever pga. en svært dedikeret og hårdtarbejdende speciallægegruppe som træder i karakter og får tingene behandlingsmæssigt til at fungere trods de vanskelige forhold. Grundet den nuværende infrastruktur og planerne om udviklingen af denne synes det relevant at centralisere sygehusaktiviteterne omkring Thorshavn. I lyset heraf, og den eklatante underbemanding i Thorshavn kan det undre, at man på finder opslag om overlægestillinger i ortopædi og medicin på Klaksvig Sygehus. Det er muligt, at ovenstående analyse findes uhensigtsmæssig og opfattes som upassende indblanding i lokale Færøske forhold. Det skal dog anføres, at vurderingen er diskuteret ekstensivt med Sygehusledelsen samt de 2 Afdelingsledelser uden at dette har resulteret i uenighed. Konklusion: Sammenlignet med danske forhold leverer kirurgisk afd. en storartet uddannelse for de involverede YL-grupper. Evt. mangler beror på strukturelle forhold som reelt set er uden for afdelingens råderum. Uanset er der forhold som trods den nuværende situation relativt nemt kan bedre den formalistiske vurdering. Disse fremgår af nedenstående. Status for indsatsområder, hvis der tidligere har været besøg 1. epikriser skalskrives af udskrivende læge 2. trods modstridende oplysninger synes anæstesien fortsat at kræve ny journal hver 3. måned 3. introduktionen kan bedres 4. alle skal have individuelle uddannelsesplaner Aftale mellem inspektorer og afdelingen:

6 Nr. Indsatsområde Forslag til indsats Tidshorisont 1 Jf. ovenfor ophør 3-6 mdr 2 Jf. ovenfor ophør 3-6 mdr 3 +4 Jf. ovenfor fokusering 3-6 mdr Hvad angår genbesøg, synes det ikke meningsfyldt før der er implementeret en radikal ændring af det Færøske Sygehusvæsen, da dette er en forudsætning for en høj score i inspektorraporten.