For vandnørder i klasse LÆRERVEJLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For vandnørder i 5.-6. klasse LÆRERVEJLEDNING"

Transkript

1 For vandnørder i klasse LÆRERVEJLEDNING

2 Vand-Akademiet Vand-Akademiet for vandnørder i klasse Kærer lærer Undervisningsmaterialet Vand-Akademiet for vandnørder i klasse er udviklet af Aarhus Vand. Materialet er primært udviklet til faget natur/teknik, men vil med fordel også kunne anvendes i tværfaglige sammenhænge, temauger om miljø mv. I lærervejledningen er der målbeskrivelser, henvisninger til trinmål i Fælles Mål 2009 samt vejledning i brug af materialet. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Ole Haubo Christensen, pædagogisk konsulent for natur/teknik ved VIA CFU og fagbogsforfatter til en lang række materialer til natur/teknik. Redaktionen har ud over forfatteren bestået af Kristian Brunmark, Aarhus Vand. Vand-Akadamiet for vandnørder i klasse består af følgende elementer: Vand-Akademiet for vandnørder i klasse elevhæfte som pdf-fil Vand-Akademiet Lærervejledning med materialeliste Skolebesøg på vandværk Skolebesøg på rensningsanlæg Læs mere på Her kan du downloade lærervejledning og booke skolebesøg. God fornøjelse med undervisningen Aarhus Vand Redaktion: Kristian Brunmark og Ole Haubo Christensen Forfatter: Ole Haubo Christensen Grafisk tilrettelæggelse: Sputnik Reklame & Kommunikation 1. udgave, Aarhus Vand 2012 Supplerende materialer: Vand-Akademiet Lærervejledning og materialeliste Skolebesøg på vandværk Skolebesøg på rensningsanlæg vandetsvej.dk Læs mere på Her kan du downloade lærervejledning og booke skolebesøg. Læs også mere om materialekasse til brug i klassen. 2

3 Indhold Vand-Akademiet side 2 Mål for Vand-Akademiet side 4 Vand-Akademiet og Fælles Mål side 4 Livets vand side 5 Vandkemi side 6 Vandets overflade side 6 Vand-termometer side 7 Kan I smage forskel? side 7 Vandets kredsløb - naturens genbrug side 8 Dit eget vandkredsløb side 9 Grundvandet side 10 Vandværket side 10 Rensesanlæg side 11 Dit eget rensesanlæg side 12 Vand giver liv side 13 Det blå guld og Pas på vandet side 14 Vandets dag side 15 Materialeliste side 16 3

4 Mål for Vand-Akademiet Målet med undervisningsmaterialet er at formidle grundlæggende faglig viden om vandets kredsløb, produktion af drikkevand og rensning af spildevand. Herudover er målet, at eleverne får en forståelse for vand som ressource. Det er vigtigt at udvikle handlekompetencer hos eleverne. Eleverne skal lære, at deres adfærd har betydning for kvaliteten af drikkevand og for påvirkning af miljøet. Vand er en meget vigtig del af vores hverdag og helt afgørende for livet. Aarhus Vand tilbyder derfor besøg på vandværker og renseanlæg fra 5. klasse og opefter. Eleverne får mulighed for at se, hvor drikkevandet kommer fra, og hvad vi gør med det beskidte vand. Som besøgende får I en rundvisning på værket sammen med en fortælling om vandkredsløbet. Bliv vandambassadørklasse Som vandambassadørklasse låner I en gratis materialekasse til brug i klassen. Som vandambassadørklasse forpligtiger I jer til at gennemføre undervisningsforløbet og deltager gratis i besøg på vandværk eller renseanlæg. Tilmeld klassen som vandambassadørklasse og book materialekasse på Læs mere om skolebesøg på Vand-Akademiet og Fælles Mål I Vand-Akademiet for vandnørder arbejdes der med centrale trinmål for natur/teknik. I Fælles Mål for faget natur/teknik er menneskets samspil med naturen et centralt begreb. Begrebet bæredygtig udvikling indgår i dette samspil. På samme måde er livsbetingelser for mennesker, dyr og planter centrale omdrejningspunkter i Fælles Mål. Undervisningen skal fortrinsvis baseres på elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Men på alle klassetrin kombineres aktiviteterne med eftertanke og overvejelser af mere teoretisk karakter, og begreber som ansvarlighed og engagement står centralt. Trinmål for natur/teknik efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers levevilkår, herunder vand, energi og transport Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spilde vand og energiforsyning/forurening Anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling Give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og mennesker Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til anvendelse af vedvarende energi 4

5 Livets vand Side 3 4 Livets vand Cirka 70 procent af Jordens overflade er dækket af hav. Alligevel er rent drikkevand en mangelvare mange steder. Det anslås, at ca. 1 milliard mennesker ikke har rent drikkevand. Vejen til Vandno/rd Du gør det igen og igen. Du bruger vand, fra du står op, til du går i seng. Du vasker dig i vand, du børster tænder i vand, og du drikker og spiser mad med masser af vand. Når du åbner for vandhanen, strømmer der rent vand ud. Inden vandet løber ud af vandhanen, har det været på en lang rejse gennem et stort vandkredsløb på jorden. Du låner kun vandet fra vandhanen. Når du har brugt vandet, skal det videre i det store vandkredsløb. Du har kun vandet til låns. Der-for skal du passe godt på det. Vand og sundhed er to sider af samme sag, og vi har det store privilegium i Danmark, at vi bare kan åbne for vandhanen og slukke tørsten i et glas dejligt, koldt og forfriskende vand. Og samtidig bliver der sørget for håndtering af spildevandet, så vi beskyttes mod sygdomme. Vand er kilden til alt liv og den mest vitale byggesten i det enkelte menneskes krop og det basale fundament for et velfungerende samfund. Jorden kaldes også den blå planet, fordi to tredjedele af jordens overflade er dækket af vand. Tal om billederne på side 5. Hvad fortæller billederne? Hvilken betydning har rent vand for det, der sker på billederne? Når du har gennemført VandAkadamiet, kan du kalde dig selv for vandnørd. Så er du klædt på til at være vandambassadør. En vandambassadør passer på vandet og bruger det med omtanke. Inden du bliver helt udlært, skal du lave en hel masse forsøg med vand. Vi skal se på, hvor vandet i vandhanen kommer fra. Vi har også nogle gode råd til dig. Vi skal nemlig alle hjælpe med til, at der bliver ved med at være rent vand til os alle. Gå på billedjagt. Der er vand alle steder. Lad eleverne gå på jagt efter vandbilleder på skolen eller derhjemme. Lav en udstilling med billederne. Og så skal vi også lige have styr på spildevandet. Hvad sker der med vandet, efter at det forsvinder gennem afløbet i gulvet eller ude på vejen? Det ved du meget mere om inden længe. Se film: Se introfilm med eleverne på vandetsvej.dk vandetsvej.dk/intro-290.aspx 4 Billedjagt Læs mere: Københavns Universitet. Fakta om vand Formidling/Fakta-om-vand.aspx Vand i naturen har stor betydning for dyr, planter og mennesker. Intet liv uden vand. Vandet har også betydning for, hvordan vejret bliver, og hvordan det er at leve forskellige steder på Jorden. Opgave: Gå på billedjagt Der er vand alle steder. Lån et kamera og gå på jagt efter vandbilleder på skolen eller derhjemme. Lav en udstilling med billederne. Se video om vand 5 5

6 Vandkemi og Vandets overflade Side 6 Vandkemi Vandkemi introducerer eleverne til vandets kemi. Der arbejdes med vand som opløsningsmiddel og med overfladespænding. Tal med eleverne om vandets bestanddele. Mange af eleverne kender vandets kemiske betegnelse H2O. Lad eleverne komme med bud på, hvad formlen betyder ud fra modellen på siden. Tal med eleverne om vandets tre tilstandsformer: Væske (vand), fastform (is) og gas (damp). Vanddamp er usynlig og ses først, når den fortætter til vand eller som skyer eller damp fra en kogende gryde. Når vand fryser til is, udvider det sig. De sekskantede iskrystaller fylder mere. Derfor er is lettere end vand. Vand kan opløse forskellige stoffer. Både salt til havenes saltvand og næringsstoffer og mineraler som næring til planter. Vand kan desværre også opløse miljøgifte, som kan forurene naturen og drikkevandet. I Vesterhavet er der 3,5 % salt i vandet(35 g/liter), i Østersøen ca. 1 % (10 g/l) og i ferskvand er der mindre end 0,5 % (5 g/l) salt i vandet. Saltindhold Ferskvand Brakvand Saltvand g/l < 0,5 % 0,5 3,0 % > 3,0 % Vandkemi En vanddråbe består af mange, meget små vandmolekyler. Et vandmolekyle kaldes H 2O. I H 2O er der hydrogen (H) og oxygen (O). Oxygen kaldes også ilt. Forbindelsen mellem hydrogen og oxygen danner det fantastiske vand. Hydrogen og oxygen er gasser ligesom den luft, vi indånder. Men når hydrogen og oxygen går sammen, danner de vand. Naturen er fantastisk. Havvand Der er salt i havvand. Vi kan ikke se det. Når salt opløses i vand, ser det ud som om det forsvinder, men vi kan stadig smage det. Saltet er opløst i vandet. Vi kan ikke tåle at drikke vand med ret meget salt i. Vands overflade Opgaver: Hvordan kan det være, at en metalclips kan flyde på vandet? Vandets overflade Vandets overfladespænding gør, at det ser ud som om, at der er en hinde på vandoverfladen. Vandets overfladespænding skyldes vandmolekylernes tiltrækningskraft til hinanden. Metal kan normalt ikke flyde på vandet. Et af de spørgsmål, som naturligt kommer fra eleverne, er, hvorfor et jernskib kan flyde, når en jernklump ikke kan. Ifølge Archimedes Lov vil alle genstande, som flyder på eller er nedsænket i en væske, bliver påvirket af en opadrettet kraft. Denne kraft kalder man for opdriften. Det er denne opdrift, der giver forklaringen på, at skibe og andre genstande kan flyde på vand. Et skib er lavet af tynde jernplader, og der er meget luft inde i skibet. Skibet vil presse så meget vand væk, at opdriften vil få skibet til at flyde. Lad evt. eleverne lave forsøg med modellervoks i et vandfad. Som klump vil modellervoks synke til bunds, men vi kan forme det som et skibsskrog, og så vil modellervoksen flyde. Overfladespænding betyder, at partiklerne i vandet tiltrækkes af hinanden i alle retninger, men da der ikke er nogen partikler over dem i overfladen, får det overfladen til at virke som en meget tynd elastisk hinde - og så kan den altså bære. Tips til forsøget: Hvis du smider en papirclips ned i vandet, synker den. Prøv at rive eller klippe et meget lille stykke af et stykke tyndt papir eller en papirserviet - kun en lille smule større end papirclipsen - og læg det på vandet. Læg forsigtigt papirclipsen ovenpå. Vent og se. Papiret synker til bunds og clipsen flyder. Med forsigtighed kan meget små papirclips eller en tynd nål lægges direkte på overfladen uden at bruge papir. Øvelse gør mester. Prøv også at lægge nålen på en gaffel og lad langsomt gaflen synke ned i vandet. Dryp forsigtigt en lille dråbe opvaskemiddel ned i vandet. Papirclipsen synker til bunds, da partiklerne i sæben binder sig til partiklerne i vandet. Overfladespændingen forsvinder. Hvis forsøget skal gentages, er det vigtigt at skylle skålen grundigt for sæberester. Ellers virker det ikke. Dryp en dråbe opvaskemiddel ned i vandet. Hvad sker der? Hvad gør sæben ved vandets overflade? I får brug for: Glas Vand Clips Synåle Opvaskemiddel Fyld glasset op med vand. Glasset skal forsigtigt fyldes helt op, så vandet står op over glassets kant, uden at vandet løber over. Læg forsigtigt clips og nåle på vandets overflade. Kan du få dem til at flyde? Pust forsigtigt på vandoverfladen, mens der ligger clips på vandoverfladen. 6 6

7 Vand-termometer og Kan I smage forskel Side 7 Vand-Termometer Opgave: Sæt glasset ned i varmt vand. Hvad sker der? Sæt glasset ned i iskoldt vand. Hvad sker der? Hvad er forklaringen? I får brug for: Lav et hul i låget til sugerøret og tætn Syltetøjsglas med låg med ler eller modellervoks. Tyndt sugerør eller plastslange Ler eller modellervoks Dryp 5-10 dråber frugtfarve i glasset og Frugtfarve fyld det helt op med vand. Skru låget på. Hammer Stjerneskruetrækker Vandbalje Koldt vand Varmt vand Kan I smage forskel? Opgave: Test jeres klassekammerater. Hæld vandet op i glas med numre på, Undersøg, om I kan smage forskel på vand købt på flaske og vand så I kan holde styr på, hvilket vand der er i de forskellige glas. fra vandhanen. Køb forskellige slags vand. Der må ikke være tilsat Jeres klassekammerater må ikke vide, hvilket vand de smager på. smag til vandet. Lav et skema, hvor I noterer jeres klassekammeraters gæt. Hvorfor er der forskel på smagen? Hvor kommer vandet fra? 7 Vandtermometer Eleverne skal lave deres eget termometer. Lad eleverne holde et væsketermometer (laboratorietermometer) mellem fingrene og tal om, hvordan termometret fungerer. Elevernes termometer er lavet på samme måde som et almindeligt væsketermometer. Forskellen er, at elevernes termometer bruger vand. Tal med eleverne om, hvorfor man ikke kan bruge vand i et almindeligt termometer. Et væsketermometer virker fint inden døre, men vil sprænges, når vandet fryser til is. Kan I smage forskel? Køb forskellige slags vand. Der må ikke være tilsat smag eller kulsyre i vandet. Lad eleverne lave blindsmagning. Hæld vand op i glas med numre på, så der er styr på, hvilket vand der er i de forskellige glas. Det er vigtigt, at forsøgspersonerne ikke ved, hvilket vand de smager på. Lad eleverne lave skemaer, hvor de noterer deres klassekammeraters gæt. Lad også eleverne give de forskellige typer vand karakterer. Mange vælger vand fra vandhanen som deres foretrukne ved blindsmagning. Aarhus Vand har flere gange fået præmier for sit vand ved smagskonkurrencer. Tal med eleverne om, at vand på flaske ofte er grundvand. Kildevand og kurvand er grundvand tappet på flaske. Mange har en forventning om, at vand på flaske er renere. Fakta er, at vandhanevand i Danmark er mindst lige så rent som flaskevand. 7

8 Vandets kredsløb Side 8 Vandets kredsløb naturens genbrug Gennemgå vandets kredsløb med eleverne. Vandet i naturen bevæger sig i kredsløb. Vandet bevæger sig fra lag nede i jorden, ud mod søer, vandløb og hav. Herfra fordamper noget af vandet og falder igen ned som regn eller sne. Og så starter vandets bevægelse ned i jorden igen. Det er vigtigt, at eleverne lærer, at solens varme er med til at holde kredsløbet i gang. Vandet i naturen er aldrig i ro. Det bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der fordampning. Planterne optager vand fra jorden, og fra deres blade sker der også fordampning. Vi kan normalt ikke se vanddamp, men når den stiger til vejrs og bliver afkølet, bliver den synlig som skyer. I skyerne fortætter de mikroskopiske små vandpartikler til dråber eller iskrystaller. Når vandpartikler er blevet tilpas store, falder de på grund af vægten som regn og sne. Fra jordoverfladen vil en stor del af vandet fordampe igen. En anden stor del af nedbøren bliver optaget af planterne og er med til at opbygge rødder, stængler, blade og blomster. Meget af vandet i planterne vil hurtigt fordampe fra bladene. En del af nedbøren, der ikke fordamper, strømmer ud i vandløb til søer og havet. En anden del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget og bliver til grundvand. Vandet siver langsomt ned gennem jorden. Hvis der er meget ler i jorden, siver det langsomt. Er der meget sand, siver det hurtigt. Så langt siver grundvandet: Ler: 0,001 1 mm på et år Sand: cm om dagen Grus: 1-10 m om dagen Når man snakker om lerlag som beskyttelse af grundvandet, er det et lag af moræneler fra istiderne, som ligger i de øverste jordlag. Moræneler er en blanding af ler, sand og grus, som kan være i meget forskellige blandingsforhold. Jo mere ler der er i blanding jo langsommere siver vandet. Lerjorden sier samtidigt meget snavs fra vandet. Vandet kan være i grundvandslaget i mange år, mens det meget langsomt siver ud mod havet. Noget af det vand, vi drikker, kan faktisk være faldet som regn, da H. C. Andersen levede. Hvordan vandet pumpes op og ud til forbrugerne, forklares senere i forløbet. Se side 11. Se film Se filmen Grundvand med eleverne på vandetsvej.dk vandetsvej.dk/ GRUNDVAND-60.aspx Vandets kredslo/b Nedbør som f.eks. regn og sne Boring Vandværk Vandtårn Muld Ler Fordampning bl.a. fra søer og havet Der er masser af vand i jorden under os. Et stykke nede er alle hulrum fyldt med vand. Vandet kommer fra regnvand, som langsomt er sivet ned i jorden. Vi kalder vandet i jorden for grundvand. Det kan tage lang tid for vandet at sive ned til grundvandet. På vejen ned er jorden med til at rense vandet. Grundvandet vil dog altid indeholde lidt opløste materialer. Fx kalk og jern. Vandet i vandhanen derhjemme er grundvand. I Danmark er næsten alt det vand, vi drikker, grundvand. I nogle lande henter man drikkevand fra søer og floder. Læs mere GEUS geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm Miljøministeriet naturstyrelsen.dk/vandet/vand-i-hverdagen/grundvand/ Tjek dit drikkevand Eksempel på boring Eksempel på vandkvalitet fra boring Generelt om vand i Danmark Sand og grus Grundvandsspejl Ler Sand og grus Grundvandsmagasin Se video om grundvand 8 8

9 Dit eget vandkredsløb Side 9 Dit eget vandkredslo/b I får brug for: Akvarium 1 liter vand med 2 tsk. salt Vat Lille skål Karsefrø Gennemsigtig plastpose Tape Sten Arkitektlampe Træklods Byg en model af vandets kredsløb. Se på tegningen, hvordan det kan gøres. Opgave: Læg en træklods under den ene ende af et akvarium. Hæld en liter saltvand i akvariet. I den anden ende skal du sætte en lille skål med tørt vat. Drys karsefrø ud over vattet. Dæk akvariet med plast og lad en lampe lyse på vandet. Læg en sten lige over skålen med karsefrø. Lad opstillingen stå en uge og hold øje med, hvad der sker. Forklar, hvad der sker. Sammenlign med vandets kredsløb i naturen: 9 Dit eget vandkredsløb Eleverne skal bygge deres egne vandkredsløb. Målet er, at eleverne skal lære, at vandets kredsløb er afhængig af solens energi. Tal med eleverne om, hvordan de forestiller sig, at vandkredsløbet vil fungere. Prøv at bytte stenen i opstillingen ud med en lille klump is. Det giver et hurtigere resultat. Det er vigtigt, at pæren i lampen er en gammeldags glødepære, da den giver væsentligt mere varme fra sig end en moderne sparepære. Opstillingen skal stå en uges tid. Man vil herefter se, at karsefrøene spirer. En del af vandet er nu fordampet, og man vil kunne se saltkrystaller i bunden af akvariet. Suppler evt. forsøget med en lille skål, hvor eleverne sår karsefrø i vat vædet med saltvand. Tal med eleverne om: Hvad skal der til for at få karsefrø til at spire? Hvad skal der til for at få karsefrø til at vokse? Kan karsefrø spire og gro i saltvand? Hvordan sker fordampningen i vandkredsløbet i forsøget? Hvordan sker fordampningen i naturen? Lad eleverne tegne kredsløbet ind på tegningen. Eleverne noterer med egne ord deres resultater nederst på siden. 9

10 Grundvandet, Vandværket Side 10, 11 I Danmark får vi det allermeste af vores drikkevand fra undergrunden. Det vand, vi henter op, har været mange år under vejs ned gennem jorden til grundvandszonen. Vandværket pumper vandet videre op i et vandtårn eller en beholder. Vandtårne og vandbeholdere står placeret højt. Så kan vandet løbe af sig selv gennem rør ud til os forbrugere, når vi åbner for vandhanen. Flere og flere steder går man over til aktivt at pumpe vandet ud til forbrugerne. I jorden er der luft og vand mellem jordpartiklerne. I grundvandszonen er alle hulrum fyldt ud med vand. Det er tyngdekraften, som får vandet til at sive ned gennem jorden. Grundvand er en begrænset ressource, som vi skal bruge med omtanke. Vi påvirker grundvandet når vi pumper det op, og når vi forurener det fra industri og fra landbrug. I Danmark er der meget strenge krav til grundvandets kvalitet, da vi ikke renser det, inden det forlader vandværkerne. Derfor er det vigtigt at overvåge og passe på grundvandet. Tidligere gravede man brønde for at få grundvandet op. Vandet blev hejst op med en spand eller en pumpe. Der er kun ganske få brønde tilbage i Danmark. Brøndene er sårbare over for forurening, da vand fra jordens overflade let kan sive ned i dem. I dag pumpes vandet op fra vandlag længere nede i jorden. Når man har lavet en ny boring, presser man et rør med ned i borehullet. I røret er der nederst skåret et stort antal riller. Rillerne er så smalle, at grus og groft sand ikke kan komme igennem. Denne del af røret virker som et filter. Vandet pumpes op til jordoverfladen med en elektrisk pumpe, der sænkes ned i bunden af borerøret. I Danmark får vi næsten udelukkende drikkevand fra grundvandsboringer. I mange andre lande kommer drikkevand ofte fra overfladevand fra søer og floder, og nogle steder er man nødt til at afsalte havvand. I Danmark bruger vi omkring 700 millioner m³ vand om året hentet op af undergrunden. Tal med eleverne om, hvordan et vandværk fungerer. Hvad sker der i bunden af boringen? Hvorfor laver man dybe boringer? Hvorfor ilter man vandet? Hvorfor må vi ikke hælde kemikalier ud i naturen? På vandværket løber vandet ud over en stentrappe for at blive iltet. Vandet indeholder svovlbrinte og metangasser, som lugter grimt. De frigives ved iltningen. Bagefter løber vandet gennem et filter med små sten for at rense jern og jordpartikler fra vandet. Se film: Se filmen Vandværk med eleverne på vandetsvej.dk. Bemærk at det rødbrune vand i filmen er jernet, som er ved at blive fjernet fra sandfilteret. vandetsvej.dk/vandvaerk-9.aspx Læs mere: GEUS geus.dk/viden_om/vogv-dk.htm Miljøministeriet naturstyrelsen.dk/vandet/vand-i-hverdagen/grundvand/ Tjek dit drikkevand geus.dk/geuspage-dk.htm?http://jupiter.geus.dk/ DitDrikkevand/BorgerIndgangTilJupiter.html Vores grundvand Vandvaerket Vi bruger alle sammen masser af vand hver eneste dag. Hver dansker bruger i gennemsnit cirka 116 liter vand om dagen. Der bruges også masser af vand på gartnerier, i landbruget og på fabrikker, skoler og alle andre steder, hvor der er mennesker. Det bliver til sammen til meget vand. I Danmark bruges der hvert år 700 millioner kubikmeter vand. Et meget stort tal, som kan være svært at forstå. For 30 år siden blev der brugt næsten dobbelt så meget vand. Efterhånden skulle man længere og længere ned, for at finde grundvand. Derfor har man sat prisen på vand op. Det er den letteste måde atvandtårn få folk til at spare på vandet. Vi er blevet gode til at spare på vandet. Ekskursion: Tag på ekskursion til et vandværk. Her kan en fagmand gennemgå processerne på vandværket. Book skolebesøg på dk/besog Nogle steder er grundvandet forurenet. Det kan være nitrat fra gødning. Gødningen er tiltænkt planterne. Hvis der gødes for meget, kan nitraten sive ned til grundvandet sammen med Sandfilter Vandtrappe regnvandet. (rensning). (iltning) Pumpe Der kan også være giftrester i vandet. Man bruger forskellige sprøjtegifte i landbruget til at udrydde ukrudt eller fx insekter på gartnerier. Der kan også sive gift ned fra gamle lossepladser og fabriksgrunde. Hvis der siver giftrester ned til grundvandet, kan vandet ikke bruges som drikkevand. Derfor tages der prøver af vandet, der pumpes op på vandværket. Vandet kontrolleres for en lang rækkerentvands stoffer, som vi ikke ønsker, beholder at der skal være i vores drikkevand. Hvis man finder skadelige Boring stoffer, lukkes vandboringen. Vandværket sørger for, at vi har rent drikkevand i vandhanerne. Vandet pumpes op gennem rør, der er boret ned i jorden. I bunden af røret sidder en pumpe, der pumper vandet op til vandværket. 10 På vandværket render vandet ud over en stentrappe eller bliver blæst igennem med luft. Derved bliver vandet iltet. Når vandet bliver iltet, frigives svovlbrinte og metan fra vandet. Svovlbrinte og metan er gasser, som får vandet til at lugte grimt. Når vandet bliver iltet, bliver jern i vandet omdannet til okker. Efter iltningen løber vandet gennem et 10 Drikkevand ud til forbrugerne filter med sand og små sten, som fjerner jernet fra vandet. Vandværket pumper vandet videre op i et vandtårn eller en beholder. Vandtårne står placeret høje steder. Så kan vandet løbe af sig selv gennem rør ud til os alle, når vi åbner for vandhanen. Se video om vandværk 11

11 Renseanlæg Side 12 Vandrensning Det er en ret ny ide at rense spildevand. Det er kun ca. 100 år siden, at man byggede de første enkle mekaniske rensningsanlæg i Danmark. I dag renser vi næsten alt spildevand i Danmark. På globalt plan bliver ca. 15 procent af spildevandet renset. Tal med eleverne om, hvilken betydning vandrensning har for sundheden og for miljøet. Renseanlæg Spildevandsrensningen omfatter både en mekanisk, en biologisk og en kemisk rensning. Tilsammen fjerner det de fleste skadelige stoffer. 1 Mekanisk rensning Den mekaniske rensning fjerner store og små partikler fra spildevandet. Riste fjerner større ting som fx ølkapsler, vatpinde, bleer og papir. 2 Sand- og fedtfang Her falder sandet til bunds, og fedtet flyder ovenpå. Grus skrabes op fra bunden. 3 Biologisk rensning Spildevandet lukkes nu ud i store tanke fyldt med masser af bakterier. Bakterierne nedbryder de forurenende stoffer i spildevandet. Nogle af bakterierne skal bruge meget ilt. Der pumpes derfor luft ned i vandet. De omdannede stoffer synker til bunds som slam og kan skrabes sammen. Slammet indeholder bl.a. tungmetaller. 4 Kemisk rensning Der tilsættes kemikalier, der får fosfat til at synke til bunds. Fosfat er et gødningsstof, der skal bruges af planter ligesom nitrat. Hvis ikke fosfat og nitrat fjernes, inden vandet lukkes ud i vandløb og havene, vil vandløb vokse til med alger og planter. I havene vil der blive skabt iltfrie bundforhold. Det giver store problemer og får konsekvenser for dyr, der lever på havbunden. 5 Efterklaring Til sidst pumpes vandet ind i et stort bassin, hvor slammet kan synke til bunds. Det rensede vand løber derefter ud i naturen. Tal med eleverne om vandets vej gennem renseanlægget. Tag udgangspunkt i billederne på siden og filmklip på vandetsvej.dk Se film Se filmene Afløb og Spildevand med eleverne på vandetsvej.dk vandetsvej.dk/afloeb-70.aspx vandetsvej.dk/spildevand-55.aspx Læs mere Miljøministeriet naturstyrelsen.dk/vandet/vand-i-hverdagen/ Spildevand/ Ekskursion Tag på ekskursion til et renseanlæg. Her kan en fagmand gennemgå processerne på renseanlægget. Book skolebesøg på aarhusvand.dk/besog Renseanlaeg Det er ikke kun landbruget og industri, der forurener vandet. Vi er alle med til at forurene vandet når vi bruger det i vores huse. Sæbe, madrester, rengøringsmidler, afføring og meget andet kommer i vandet via håndvasken eller toilettet. Det kan vi ikke lede direkte ud i naturen, og vi skal derfor rense spildevandet inden det løber ud i vandløb eller i havet. Når spildevandet løber i kloakken og videre ind på renseanlægget, indeholder vandet en blanding af organiske stoffer, forfor, nitrat, kemiske stoffer og miljøfremmede stoffer. For at fjerne de mange ting fra spildevandet skal vandet igennem forskellige renseprocesser: mekanisk rensning, sand- og fedtfang, biologisk rensning, kemisk rensning og efterklaring. Herefter er vandet rent nok til at det kan ledes ud i naturen. Tilbage efter rensningen er slam, sand, fedt og faste ting. Dette bliver brændt eller genbrugt under særlige forhold. Fx bliver slam brugt som gødning på nogle marker. Det rensede vand ledes ud i vandløb eller i havet. 5 Slam Slammet samles op og køres væk. Nogen steder forbrændes det. 2 Sand- og fedtfang Her falder sandet til bunds, og fedtet flyder ovenpå. 6 Efterklaring Til sidst pumpes vandet ind i et stort bassin, hvor slammet kan synke til bunds. Det rene vand iltes og løber derefter ud i naturen uden at forurene. 1 Mekanisk rensning Først løber vandet gennem en rist, der fjerner små ting i spildevandet. Det kan fx være ølkapsler og vatpinde. 4 Kemisk rensning Der tilsættes kemikalier, der får fosfat til at synke til bunds. 3 Biologisk rensning Spildevandet lukkes nu ud i store tanke fyldt med masser af bakterier. Bakterierne nedbryder de forurenende stoffer i spildevandet. Nogle af bakterierne skal bruge meget ilt. Der pumpes derfor luft ned i vandet. Se video om Se video om kloak og renseanlæg

12 Dit eget renseanlæg Side 13 Dit eget renseanlaeg Forestil dig, at du har været ude at lege og er blevet beskidt. Du har fået jord på dine nye sko. Din mor vasker dine beskidte sko med vand og opvaskemiddel. I spildevandet er der nu blandt andet jord og fosfat fra opvaskemidlet. Spildevandet skal nu renses. Byg først en model af et mekanisk renseanlæg. Se på tegningen, hvordan det kan gøres. I får brug for: 2 store tragte 1 stk. bægerglas 500 ml. Filterpapir Fint grus Pipette med aluminium-sulfat-opløsning Melkalk Forsøgsstativ Spildevand (jord, vand, opvaskemiddel) Opgave: Hæld spildevand gennem jeres mekaniske renseanlæg med grus og filterpapir. Hvad bliver renset fra spildevandet? Undersøg, om der er fosfat i det rensede spildevand. Udbyg jeres renseanlæg med kemisk rensning. Se på tegningen, hvordan det kan gøres. Hæld spildevand gennem jeres mekaniske og kemiske renseanlæg. Er det nye renseanlæg bedre? Kan det nye anlæg holde flere stoffer tilbage? Fosfatprøve Fosfatprøven kan vise, om der er fosfat i en væske. Dryp nogle dråber mættet aluminiumsulfat-opløsning i væsken. Er væsken mindre gennemsigtig efter 2 minutter, indeholder væsken fosfat. Grus To lag filterpapir Grus To lag filterpapir Melkalk To lag filterpapir 13 Dit eget renseanlæg Eleverne skal bygge deres egne renseanlæg, hvor de skal undersøge forskellen på mekanisk og kemisk rensning. Målet er, at eleverne skal lære, at spildevandsrensning er en kompleks proces. Der tages udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Du har været ude at spille bold i dine nye sko, og jorden bliver vasket af med opvaskemiddel, som bl.a. indeholder fosfat. Vær opmærksom på, at ikke alt opvaskemiddel i dag indeholder fosfat. Benyt evt. vaskepulver med fosfat i stedet. Overvej, om du eller eleverne skal fremstille spildevandet af jord, vand og opvaskemiddel. Hvis I fremstiller en tilpas stor portion pildevand (2 3 liter), kan alle grupper elever arbejde med ens vandprøve. Fosfatprøve Fosfatprøven kan vise, om der er fosfat i en væske. Hæld mættet aluminiumsulfat-opløsning på pipetteflasker og lad eleverne dryppe nogle dråber mættet aluminiumsulfat-opløsning i væsken. Er væsken mindre gennemsigtig efter 2 minutter, indeholder væsken fosfat. Test spildevandet før og efter rensning. Er der forskel? Tal med eleverne om forskelle og ligheder mellem elevernes renseanlæg og et rigtigt renseanlæg. Tal med eleverne om, hvorfor det er vigtigt at rense fosfat fra spildevandet. Hvis ikke fosfat fjernes, vil alger og planter vokse ekstra meget i de vandløb, hvor vandet ledes ud. I havene vil der blive skabt iltfrie bundforhold. Det giver store problemer og får konsekvenser for dyr, der lever på havbunden. 12

13 Vand giver liv Side 14 Vand giver liv Rent drikkevand er ikke en selvfølge for alle. Mange mennesker lever uden rindende vand og må bruge mange kræfter på at hente vand. Nogle steder har klimaforandringer været med til, at der er tørke eller oversvømmelser. Verdens befolkning vokser, og der er derfor brug for flere fødevarer. Derfor skal vi bruge mere og mere vand. De færreste tænker for eksempel over, at det kræver 140 liter vand at lave en kop kaffe. Der skal både vand til dyrkning af kaffeplanterne, og kaffebønnerne skal skylles og transporteres over lange afstande. Grundfos har udviklet en vandpumpe, der pumper vandet op med hjælp fra solen. Dansk Røde Kors arbejder med vandprojekter i Afrika. I Kenya opsætter man Grundfospumper mange steder på landet. Pumperne skal levere rent vand, steder hvor man tidligere måtte gå langt efter vand. Samarbejdet mellem Dansk Røde Kors og Grundfos løber i perioden Vandprojekterne er et led i at forbedre mulighederne for at kæmpe sig ud af sult og fattigdom, som er et af de såkaldte 2015-mål målene er FN-udviklingsprogram for verdens fattigste lande. Læs mere på Tal med eleverne om forskelle i livsvilkår. Hvilken betydning har det for vores liv at have adgang til rent drikkevand? Hvilken betydning har det for sundheden? Levealderen? Grundfospumpe i aktion i Kenya Hent dit eget vand. Hvad vil det sige at skulle gå flere kilometer hver dag efter vand? Hvor lang tid skal der bruges på det? Mål en strækning op på 2000 meter. Fyld brugte 1 liters mælkekartonner med vand og lad eleverne gå den opmålte strækning med vandbeholderne. Læs historien Neria lærer lillesøster at bære vand på Dansk Røde Kors hjemmeside Mellemtrin/case%20malawi-mellemtrin.pdf Vand giver liv Rent drikkevand er ikke en selvfølge for alle. Mange mennesker lever uden rindende vand og må bruge mange kræfter på at hente vand. I historien fortælles om kvinderne i en landsby i Malawi, der går to kilometer for at hente vand, før de fik en brønd i landsbyen. Sammenlign eventuelt med forholdene i Malawi. Adgangen til rent drikkevand er et af verdens største miljø- og sundhedsproblemer. Over 1 mia. mennesker i verdens fattigste lande har ikke adgang til rent drikkevand, og hvert femte barn i verden har ikke rent vand at drikke. Grundfos har udviklet en vandpumpe, der pumper vandet op med hjælp fra solen. Landsbyen Kambi ya Juu i Kenya har fået sin første vandpumpe. Nu har beboerne for første gang adgang til rent vand. Dansk Røde Kors og Grundfos har indgået et partnerskab om at etablere 10 vandprojekter i Isiolo i det nordlige Kenya. Målet er at skaffe rent vand til mennesker. Grundfos medarbejdere samler ind til de pumper, der skal levere det rene vand. Dansk Røde Kors installerer pumperne og uddanner befolkningen. Lokalbefolkningen skal blive i stand til at bruge og vedligeholde vandpumperne. Hver gang en ny pumpe etableres, skal lokalbefolkningen selv udpege medlemmer af en vandkomité blandt de kommende brugere. Komitéen har ansvar for drift af og sikkerhed omkring vandsystemet. 13

14 Det blå guld og Pas på vandet Side Det blå guld Hver gang vi sparer på vandet, er vi med til at sørge for, at vi også har rent grundvand i fremtiden. Det er godt at tænke på, hver gang man tænder for vandhanen - både på badeværelset, i køkkenet og på skolen. o Det bla guld Du har kun vandet til låns. Derfor skal du passe godt på det. Du har nu næsten gennemført Vand-Akademiet og kan snart kalde dig selv for vandnørd. Så er du klædt på til at være vandambassadør. En vandambassadør passer på vandet og bruger det med omtanke. Engang troede man, at vand var noget, der altid ville være nok af. Man regnede med, at man kunne hente uendelige mængder rent grundvand op fra undergrunden. Sådan er det desværre ikke. Grundvandet bliver hele tiden fornyet, men vi må ikke bruge mere, end der bliver dannet. Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare, fordi det ofte drejer sig om enorme mængder vand fra selv en lille sprække. Vandet bevæger sig i et evigt kredsløb. Regn og sne falder som nedbør og siver langsomt ned gennem jorden og bliver til grundvand. Vandet hentes op på vandværkerne. Her borer man over 100 meter ned i jorden for at hente vandet op. På vandværket bliver vandet iltet og filtreret og kan nu sendes ud til forbrugerne. Når du er færdig med at bruge vandet, sørger vandselskaberne for at transportere spildevandet væk og rense det på renseanlæg. Her sørger bakterier for at omsætte næringsstofferne i spildevandet, så vandet igen kan lukkes ud i søer, vandløb og havet og indgå i naturens kredsløb igen. Tal med eleverne om, hvordan vi alle kan spare på vandet. Tag udgangspunkt i vandsparerådene og lad eleverne komme med andre ideer til enkle vandspareråd. Se film: Se filmene Vandforbrug og evt. Badevand med eleverne på vandetsvej.dk vandetsvej.dk/vandforbrug-65.aspx vandetsvej.dk/recipient-75.aspx Se video om vandforbrug 15 Læs mere: Kampagnen max 100 liter om dagen ke-max100.dk/ Miljøministeriet. Drikkevand naturstyrelsen.dk/vandet/vand-i-hverdagen/drikkevand/ Naturstyrelsen. Badevand og svømmevand naturstyrelsen.dk/vandet/badevand/ o Pas pa vandet Vi har kun vandet til låns Sådan kan du passe på det blå guld: Brug en opvaskebalje, når du vasker op Det går meget vand til spilde, hvis du vasker op under en rindende hane. Kog maden i en gryde med låg Så udnytter du også dampen fra det varme vand, og der behøver ikke være så meget vand i gryden. Du sparer også strøm, fordi varmen ikke slipper ud af gryden. Tag brusebad i stedet for karbad Der går 200 liter vand til at fylde et badekar. Du bruger under det halve på et brusebad. Bad i 5 minutter i stedet for 10 minutter Brusebad er dejligt, men er en vandsluger. På 10 minutter bruger du mellem 60 og 120 liter vand. På 5 minutter bruger du kun det halve. Hold øje med hvor meget vand I bruger På vandmåleren kan du holde øje med, hvor meget vand I bruger derhjemme. Så bliver man opmærksom på, hvis man pludselig bruger mere, end man plejer. Fyld vaskemaskinen Vask med omtanke. Fyld vaskemaskinen helt op. Det sparer både vand og el. Brug ikke toilettet som en skraldespand Vatpinde, hår, plastic, affald, klude mv. kan tilstoppe kloakrør og kan give store problemer på renseanlægget. Beskyt miljøet og brug produkter mærket med fx Svanen eller Blomsten Se efter Svane-mærket eller Blomsten når i handler. På den måde er du med til at passe på miljøet da du vælger de mest miljøskånsomme produkter. Luk for vandet, mens du børster tænder Der løber 8 liter ud i minuttet. Hvis du bruger et krus, bruger du i alt kun ¼ liter. Hold øje med dryppende vandhaner og løbende wc Det er vandspild lige ned i kloakken. Dryppende vandhaner og løbende wc skal repareres med det samme. Vand kun grøntsager og bær Græsplænen skal nok klare sig uden. Vand med regnvand Regnvand kan opsamles i store tønder fra tagets nedløbsrør. En sjat mindre Brug en sjat mindre af sæbe, shampoo, rengøringsmidler, skyllemiddel og opvaskemiddel. Ofte behøver vi slet ikke at bruge så meget som vi har for vane. Hvis vi alle sammen bruger en sjat mindre kan det gøre en stor forskel. Hæld ikke maling og kemikalier i vasken Maling og kemikalier kan være en stor belastning for renseanlægget at fjerne. Deponér det derfor altid på en genbrugsstationen. Genbrug vandet Vand kan bruges flere gange. Stueplanter har godt af kartoffelvand, som giver dem naturlig gødning. Sæt vand i køleskabet Så har du altid koldt vand ved hånden, og du behøver ikke lade vandet løbe, til det er koldt

15 Vandets Dag Side 18 Vandets Dag kloden rundt Vandets Dag den 22. marts er en international FN temadag, der fejres over hele kloden rundt. Læs mere på FNs vandkampagneside Vandforsyningerne i Danmark markerer også Vandets Dag. Når I markerer Vandets Dag, er I med til at sætte fokus på det sunde drikkevand og den miljørigtige håndtering af spildevandet. Dansk vand- og spillevandsforening har etableret en idébank med ideer til aktiviteter, som vand- og spildevandsforeninger har afholdt i anledning af Vandets dag. Læs mere og få ideer på Default.aspx?ID=1834&TokenExist=no Vandets dag Hver dag er Vandets Dag. Vandets Dag er egentlig den 22. marts hvert år, men det behøver I ikke at vente på. Hver dag er jo faktisk vandets dag og med det I har lært, kan I nemt være med til at passe på vandet hver dag. For at være ægte vandambassadører skal I fortælle de andre elever på skolen om det I har lært. Find på en god måde at fortælle om vand. Lav fx en udstilling. Det kan være plancher med jeres fotos og gode historier om vand. I kan også vise jeres forskellige forsøg med vand og vandrensning. Hæng vandspareråd på toiletterne og ved bruserne (husk at laminere dem) eller hvad I nu kan finde på af gode ideer. Gå på jagt på skolen. Find ud af om der fråses med vandet på din skole. Tag billeder af dryppende vandhaner og løbende toiletter. Giv billederne til pedellen, så vandhaner og toiletter kan blive repareret. Sådan hjælper rigtige vandambassadører andre med at passe på vores fælles vand! Vandambassadør En vandambassadør passer på vandet og bruger det med omtanke. Eleverne har nu næsten gennemgået vandakademiet og har måske været på ekskursion til et vandværk eller et renseanlæg hos Aarhus Vand. Eleverne kan få status af vandambassadører og få diplom på det, hvis de markerer vandets dag på egen skole eller i klassen. Eleverne kan afholde vandets dag hele skoleåret og ikke kun på den internationale Vandets Dag den 22. marts. Eleverne kan fx lave plancher og opslag, hvor de fortæller andre om, hvordan vi alle kan spare på vandet og beskytte naturen. Gå på jagt på skolen. Lad eleverne finde ud af, om der fråses med vandet på skolen. Tag billeder af dryppende vandhaner og løbende toiletter. Giv billederne til pedellen, så vandhaner og toiletter kan blive repareret. Find på gode vandspareråd til skolen. Lav små plakater med sparerådene og sæt dem op på toiletter og ved bruserne i omklædningsrummene. Lav tegninger til sparerådene. Husk at laminere plakaterne, så de kan holde. Ideer til vandspareråd: Luk for vandet, når du ikke bruger det. Spar på vandet der skal være nok til os alle. Find selv på andre gode spareråd. Eleverne Vandets Dag kan også være at lave en indsamling til støtte for vandprojekter i fx Afrika. 18 Dokumentation for afholdelse af Vandets Dag sendes til Kristian Brunmark, Aarhus Vand Dokumentationen kan være en lille videooptagelse, en beskrivelse af klassens arbejde eller lignende. Læs mere: FNs vandkampagneside index.html Inspiration til vandets dag Bliv vandambassadør Dokumentation for gennemført ambassadørforløb sendes til Aarhus Vand v. Kristian Brunmark, Aarhus Vand 15

16 Materialeliste Indhold: 6 drikkeglas Tynde synåle Papirclips 6 gafler 6 syltetøjsglas med slangestuds Plastslange 6 stk. 20 liters akvarium i plast 6 stk. petriskåle 6 stk. klodser /kiler 12 tragte 6 forsøgsstativer 6 stk. bægerglas i plast 600 ml 6 stk. pipetteflasker 6 stk. fint grus Forbrugsmaterialer: Opvaskemiddel Evt. vaskepulver med fosfat Frugtfarve Karsefrø Vat Arkitektlampe med glødepærer Klar plastpose til dækning af akvarium Tape Digitalkamera eller mobiltelefon med kamera Melkalk, Tøræsket kalk, Calciumhydroxyd, melfint, Ca(OH)2 Køb almindeligt havekalk i havecenter eller byggemarked. Aluminiumsulfatopløsning Filterpapir eller kaffefiltre Beskyttelsesbriller

For vandnørder i 5.-6. klasse

For vandnørder i 5.-6. klasse For vandnørder i 5.-6. klasse Indhold Stikord side 3 Vejen til Vandnørd side 4 Billedjagt side 5 Vandkemi side 6 Vandets overflade side 6 Vand-termometer side 7 Kan I smage forskel? side 7 Vandets kredsløb

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand.

Om Aarhus Vand. Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Velkommen som kunde Om Aarhus Vand Aarhus Vand henter grundvand op fra jorden, behandler det på vandværker og sender det ud til dig som rent drikkevand. Vi håndterer også dit spildevand gennem kloaksystemet

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Sønderborg Forsyning vil opdrage teenagere Fem gode teenager-råd

Sønderborg Forsyning vil opdrage teenagere Fem gode teenager-råd Sønderborg Forsyning vil opdrage teenagere På den internationale Vandets Dag den 22. marts inviterer Sønderborg Forsyning til åbent hus i byens gamle vandtårn. Men samtidig skyder Sønderborg Forsyning

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Vand. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: VAN D 8. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Vand. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: VAN D 8. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: VAN D 8 Vand Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trin 1: give eksempler på resurser, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer,

Læs mere

Hvordan kan vi lave/genskabe processen til sky og regndannelse I fx et køkken? Materials

Hvordan kan vi lave/genskabe processen til sky og regndannelse I fx et køkken? Materials Vandets kredsløb 1 Lav en sky og regn: Hvis lader et glas vand stå I solen udenfor eller I en vindueskarm forsvinder vandet I løbet af nogel dage. Hvor bliver det af? Hvordan kommer det tilbage? Problem:

Læs mere

Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen!

Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen! Dét vand, du hælder i kloakken, kommer du til at drikke igen! Vand kommer hverken fra EU eller Out of Space... Det vand, du drikker og bruger, er i et evigt kredsløb, der tager fra blot fem til flere tusinde

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 7. 9. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 7. 9. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 7. 9. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 7.-9. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød....................................... 3 b. Hvorfor spare på vandet?.............................

Læs mere

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 I/S Mammen Bys Vandværk 100 år med rent vand 1906-2006 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 Vandets evige kredsløb Model af vandets kredsløb i naturen. Tallene angiver hvor lang tid vand befinder

Læs mere

Hjælp med at passe på det rene drikkevand

Hjælp med at passe på det rene drikkevand drikkevandet Hjælp med at passe på det rene drikkevand Hej! Ved du, hvor det krystalklare drikkevand kommer fra? Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om vandet 1. Når vejret er varmt, fordamper

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Vandets Vej Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE

MAX MAX 100 VAND LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE HVER DAG SPAR MERE MAX HVER DAG SPAR MERE VAND MAX 100 LÆRERVEJLEDNING OM VAND OG DE SMÅ VANDHELTE I 1. OG 2. KLASSE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Læringsmiljøer - Rammerne - Inddragelse af andre læringsrum - Andre

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel.

Det elektriske tog kan kun køre rundt, hvis elmotoren i toget er tilsluttet en elektrisk spændingsforskel. El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.evu.nu - E-mail: mail@sekretariat.evu.nu Forfattere: Erland Andersen og Christian Petresch Vands kredsløb/kredsløb

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn?

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Vandforbruget er en væsentlig miljøpåvirkning og økonomisk udgift ved campingdrift. Den væsentligste belastning er forbruget i sanitetsbygningerne fra toilet

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Vandets Vej. Lærervejledning

Vandets Vej. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Forsøg til "Tropiske Havgræsser "

Forsøg til Tropiske Havgræsser Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10.

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10. Pandekager og hjemmelavet is, på tøris Tidspunkt Aktivitet 10.15 10.30 10.30 10.50 10.50 12.00 Velkomst Dagen i dag Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler Klargøring af råvarer

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET DANSK

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET DANSK SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET DANSK 1 BRUG VAND MED OMTANKE TIL GAVN FOR PENGEPUNGEN OG MILJØET Når vi åbner for vandhanen, vasker tøj, eller går i bad, tænker vi sjældent over, hvor

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Lærervejledning

Grundvandet i Hillerød. Lærervejledning Grundvandet i Hillerød Lærervejledning 1 Grundvandet i Hillerød Lærervejledning med kopiark Denne samling består af tre elevhæfter og en lærervejledning. De tre elevhæfter dækker: 1.-3. klasse 4.-6. klasse

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

DANPURE OFFICE 1500 TDS,

DANPURE OFFICE 1500 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet Navn Adresse DANPURE OFFICE 1500 TDS TLF: DanPure DR IN KING WATER S YS TEM REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE OFFICE 1500 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand?

vand Opgaver om vand på www.undervisningsavisen.dk Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? En undervisningsavis fra og vand 2004 Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Hvad sker der,når vi trækker ud i toilettet?

Læs mere