Regler skal tættere på virksomhedernes virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regler skal tættere på virksomhedernes virkelighed"

Transkript

1 # oktober-2. november 2012 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV Ansættelsespræmie på vej bagsiden Værdi og vækst i mangfoldighed > 08 Overdriv ikke gult kort e-reolen brudt sammen > 10 > 11 > Regler skal tættere på virksomhedernes virkelighed Dansk Erhverv har indsamlet talrige forslag til enklere regler for at drive virksomhed fra medlemsvirksomheder, brancheforeninger og organisationens egne medarbejdere. Foreløbig er cirka 50 konkrete forslag sendt videre til regeringens nye Virksomhedsforum for enklere regler. regelforenkling forpligtelser. Det er sket i regi af Virksomhedsforum for enklere regler, som blev nedsat af erhvervs- og vækstministeren i foråret for at få afdækket nye områder, der kan afbureaukratiseres. Dette forum skal fungere som regeringens rådgivende organ frem til Virksomhedsforum har 21 medlemmer, og Dansk Erhverv er repræsenteret af underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, som har været ansvarlig for at samle Dansk Erhvervs input. De mange forslag er så blevet koordineret, kvalitetssikret og sendt videre til Virksomhedsforum. Brug for de psykisk sårbare I Virksomhedsforum for enklere regler vurderes de indkomne forslag ikke efter, om en unødvendig administrativ byrde er stor eller lille, eller om den har betydning for få eller mange virksomheder. Spørgsmålet er udelukkende, om byrden kan lempes eller helt fjernes. (Foto: Colourbox). Af Kristian Kongensgaard Krav til butikker om at skilte med priser på lån, de slet ikke tilbyder. Hjemmesider, der mere tilgodeser den offentlige myndigheds interesser end brugernes. Eller krav der i praksis gør det umuligt for mindre fødevarevirksomheder at fremstille økologiske produkter. Overimplementering af EU-direktiver giver ikke kun administrativt bøvl, men forringer også danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder. Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør, Dansk Erhverv Der er nok at tage fat på, hvis man vil gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark. Ovenstående eksempler er blandt de foreløbig cirka 50 forslag, som Dansk Erhverv har peget på som umiddelbart unødvendige administrative Fedtafgiften blev ikke fanget Forslagene vurderes ikke efter, om en unødvendig administrativ byrde er stor eller lille, eller om den har betydning for få eller mange virksomheder. Spørgsmålet er udelukkende, om byrden kan lempes eller helt fjernes. Hidtil har regeringen arbejdet med at reducere omfanget af administrative byrder via den såkaldte AM- VAB-metode, der står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Metoden er internationalt udbredt og anerkendt. AMVAB fungerer godt til at holde selve reglerne i ørerne, men metoden kommer ikke tæt nok på virksomhedernes dagligdag og er ikke i stand til at fange irritationsbyrderne. Fremover vil der ikke kun være fokus på selve reglerne, men også på, hvordan reglerne kommunikeres, implementeres, håndhæves og passer ind i virksomhedernes daglige drift, fortæller Stine Pilegaard Jespersen. For eksempel blev fedtafgiften ikke fanget af AMVAB, fordi AMVAB kun måler en mindre del af de meget store administrative besværligheder, der er forbundet med fedtafgiften. Følg eller forklar! Processen med at behandle forslag til ændringer foregår løbende, og Virksomhedsforum har i skrivende stund taget i alt 177 unikke forslag op. De er sendt videre til de respektive myndigheder, der har pligt til at behandle og vurdere forslagene. Myndighederne skal enten tilkendegive, om forslagene helt eller delvist kan realiseres - eller at der slet ikke er noget at komme efter. Fortsættes på side 7.

2 DANSK ERHVERV leder 31. oktober-2. november 2012 S 2 UDGIVES AF Børsen 1217 København K T F Annoncesalg: T Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Produktiviteten skal op Produktivitetskommissionen kom i sidste uge med sin første delrapport, og det var på én gang spændende og skræmmende læsning. De kolde fakta viser, at hvis vi i Danmark havde haft samme produktivitetsfremgang som i Sverige siden midten af 90 erne, ville vi i dag være 20 procent rigere. Det er kommissionens opgave at pege på, hvordan vi kan øge produktiviteten i både den offentlige og private sektor, og det kan godt vise sig at være en sværere opgave, end det lyder. Vi gør nemlig allerede meget af det, der normalt fører til øget produktivitet. Vi bruger eksempelvis relativt mange midler på uddannelse og forskning. Vi er som befolkning relativt gode til at tage teknologi til os. Vi hører også til de mest omstillingsparate og globaliseringspositive i verden. Hvis vi skal løse produktivitetsproblemet, er vi altså nødt til at kigge på andre end de traditionelle faktorer. For Dansk Erhverv er det afgørende, at der i den forbindelse fokuseres på, hvordan den store og kontinuerlige danske reguleringsbyrde trækker produktivitet ud af virksomheder. Vi er også nødt til at se på, hvordan den høje skat på arbejde og kapital mindsker dynamikken, og på, om det offentlige i tilstrækkelig grad understøtter det private erhvervsliv med blandt andet de rigtige uddannelser. Vi ved også, at investeringer i teknologi er helt afgørende for produktiviteten. Det er derfor også afgørende, at vi sikrer erhvervslivet optimale vilkår for disse investeringer. Eksempelvis kunne det være i form af skattemæssige rabatter på investeringer i teknologi, samt yderligere fokus på IT i alle dele af vores uddannelsessystem. For den offentlige sektor gælder nogle af de samme faktorer. Men her er opgaven ligeledes, at der kigges fordomsfrit på den måde, som det offentlige i det hele taget løser opgaver på, og hvilke der kunne løses mere effektivt af private aktører. Én ting er sikkert, vi skal have produktiviteten op. Derfor bliver det også spændende at følge kommissionens videre arbejde og ikke mindst de anbefalinger og den konkrete politik, som arbejdet skal munde ud i. Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager, Kathrine Læsøe Engberg design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: Udgives 16 gange i 2012 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis konference Fjern fedtafgiften, drop sukkerafgiften - og hvad gør vi ved grænsehandlen? Et samlet erhvervsliv og fagbevægelse inviterer til en konference om effekten af høje danske afgifter. Fredag den 9. november 2012, kl Konferencen stiller skarpt på grænsehandelen og effekten af høje danske afgifter på beskæftigelsen og forholdene for produktionsvirksomheder samt handlen generelt i Danmark. Erhvervslivet og fagbevægelsen opfordrer i fællesskab til at fjerne fedtafgiften og droppe den annoncerede udvidelse af sukkerafgiften, så der ikke skabes endnu flere produktgrupper, som bliver trækplastre i grænsehandelen og svækker vækst og beskæftigelse i Danmark. Program Registrering med kaffe og morgenbrød. Velkomst. v/henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv. Fedt- og sukkerafgifternes betydning for en fødevarevirksomhed. v/peter Giørtz, landedirektør, Arla. Erfaringer fra en hårdt afgiftsbelagt industrivirksomhed. v/niels Petersen, administrerende direktør, Carletti. Fedtafgiftens konsekvenser for en fødevarevirksomhed. v/henrik Møller Kastrup, direktør, Ostebørsen. Konsekvenserne for dagligvarehandlen. v/bente Skødt, SuperBest Kruså, i samtale med administrerende direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd. Fagforeningernes syn på konsekvenserne af høje afgifter. v/ole Wehlast, formand, Fødevareforbundet NNF. v/repræsentant for HK HANDEL. Når en kategori flytter ud af landet. v/henning Fuglsang, direktør, Bryggeriet Fuglsang, i samtale med Niels Hald, administrerende direktør, Bryggeriforeningen. Skatteministeren. Paneldebat. v/dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. v/torsten Schack Pedersen, Venstre. Samt flere andre skattepolitiske ordførere. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt til Sofie Findling Andersen på: Senest onsdag den 7. november Bag konferencen står: Dansk Erhverv. Landbrug & Fødevarer. DI Fødevarer. HK HANDEL. Fødevareforbundet NNF. De Samvirkende Købmænd - DSK. Bryggeriforeningen. Dagligvareleverandørerne. Vin og Spiritus Organisationen i Danmark - V.S.O.D. Konferencen stiller skarpt på grænsehandlen og effekten af høje danske afgifter. (Foto: Colourbox).

3 DANSK ERHVERV 31. oktober-2. november 2012 S 3 Hvor er dit guld? Brug dine evner til glæde for dig selv og dit arbejde Alt det, du kan og ved. Dét er dit guld, og du kan få det vurderet og anerkendt med en realkompetencevurdering fra en uddannelsesinstitution. Vurderingen kortlægger, hvad du kan og ved. Det er nyttigt, hvis du ønsker personlig udvikling og skal i gang med en voksen- og efteruddannelse, ønsker nye arbejdsopgaver eller søger nyt job. Hvorfor realkompetencevurdering? Dit udbytte som medarbejder: Få udviklet dine kompetencer Få papir på det, du kan Stå stærkere på jobmarkedet. Dit udbytte som virksomhed: Spar tid på efteruddannelse Fasthold og styrk medarbejderne Få styrket konkurrenceevnen. Fra det, du kan til det, du vil Besøg veu-center.dk eller ring

4 DANSK ERHVERV vækst 31. oktober-2. november 2012 S 4 Ejerskifte kan sikre arbejdspladser Nye, friske kræfter i eksisterende virksomheder skaber vækst, men de fleste med iværksætterdrøm ønsker at starte fra bunden. Flere skal satse på ejerskifte, hvis ikke danske arbejdspladser skal gå tabt. Bankerne er dog tilbageholdende med at finansiere ejerskifte. Af Malene Billund vækst Iværksætteri spiller en vigtig rolle, hvis vi skal skabe nye arbejdspladser i de kommende år. Men vi har samtidig brug for, at flere iværksættere overtager en eksisterende virksomhed. De danske familieejede og enkeltmandsvirksomheder, der står til at blive ejerskiftet de kommende 10 år, har i alt arbejdspladser, som ellers går tabt. Flere skal have øjnene op for de muligheder, der er for at blive selvstændig i en eksisterende virksomhed, som man har mulighed for at gøre endnu stærkere. Samtidig har ejerskifte-iværksættere en gylden mulighed for at få erfaring med at drive og lede en virksomhed uden de samme risici som iværksættere, der starter fra bunden, siger chefkonsulent Ulla Brandt, Dansk Erhverv. Ejerskifter lever bedre end traditionelle iværksættere Ifølge Dansk Iværksætterindeks 2011 drejer mere end halvdelen af iværksættere nøglen om igen efter fem år. Mange af de etablerede virksomheder, der har behov for ejerskifte, er sunde virksomheder, der har klaret sig igennem de seneste års markante økonomiske afmatning. Vi kan se, at de ejerskifter, vi har medfinansieret, har højere overlevelsesrater end de helt nystartede. Det ligger fint i tråd med, at ejerskiftede virksomheder allerede har produkter og omsætning, mens de nystartede virksomheder først skal til at skabe dem. Vi ser det samme mønster på tværs af brancher, siger erhvervschef Anders Christian Andersen, Vækstfondens afdeling for lån og kautioner. Nye ejere kan være med til at finde uudnyttede potentialer i virksomhederne og løfte væksten betragteligt. Det er i og for sig ikke overraskende i de tilfælde, hvor friske kræfter træder til med nye perspektiver og idéer, fortsætter han. Bankerne holder på pengene Erhvervslivet mærker i høj grad, at der fortsat er krisetid i Danmark. Virksomheder med brug for ejerskifte og de iværksættere, der ønsker at overtage en eksisterende virksomhed, mærker det ikke mindst. Bankernes tilbageholdenhed stopper mange iværksætterdrømme, og det Autolog Systems har fået Vækstkaution Stifterne af Autolog Systems havde planer om at ekspandere virksomheden til hele Skandinavien. Banken kunne imidlertid ikke give det nødvendige lån på grund af manglende sikkerheder. Med en vækstkaution kunne virksomheden føre planerne ud i livet. Af Kristian Kongensgaard Autolog Systems ApS er en dansk softwarevirksomhed, der har specialiseret sig i at skabe GPS-baserede kørebøger og flådestyringsløsninger til for eksempel transport-, fragt- og logistikbranchen. Virksomheden voksede hurtigt, indtil finanskrisen ramte. Det blev svært at finde den finansiering, der skulle til for at fortsætte væksten. Virksomheden Cetrea skulle arbejde hårdt for hurtigt og fleksibelt at skaffe den finansiering, der skulle til for at realisere et succesfuldt eksporteventyr. Et banklån med Vækstkaution blev løsningen, og nu kan virksomheden rette blikket mod udlandet. Af Kristian Kongensgaard Vækstfondens kautioner fordelt på type Driftfinansiering Fornyelse og udvikling Generations- og ejerskifte Investeringer Start af ny virksomhed Der har været en kraftig fremgang i Vækstfondens kautioner i forbindelse med generations- og ejerskifte. (Kilde: Vækstfonden). gælder ikke mindst, når det drejer sig om ejerskifteiværksættere. Der har været en kraftig fremgang i Vækstfondens kautioner i forbindelse med generations- og ejerskifte - se omstående kurver. I 2011 udgjorde Vi sad midt i suppedasen Uden finansiering måtte Autolog Systems sætte sine vækstplaner i bero. Men det var ikke en optimal løsning, fortæller administrerende direktør Robert Holm. Virksomhedens vækstplaner handlede nemlig ikke kun om at blive større, men også om at bevare konkurrenceevnen: Vi sad midt i suppedasen og tænkte, at så gør vi det bare i det tempo, hvor det nu engang kan lade sig gøre. Men det viser sig hurtigt, at man faktisk er tvunget til at vækste for ikke at blive rendt over ende af konkurrenterne. Hvis man ikke følger hurtigt nok med udviklingen, bliver man hægtet af. Derfor er man også nødt til at have finansieringen med, påpeger han. I gang med ekspansion En vækstkaution kom i spil, da det Cetrea har fået Vækstkaution Cetrea A/S udvikler moderne IT-systemer, der hjælper hospitaler med logistik i forbindelse med operationer og akutmodtagelse ved for eksempel at forbedre overblik, koordinering og kommunikation. Stort set alle regioner i Danmark er på kundelisten sammen med flere hospitaler i Norge og Sverige. Efter at have indledt et samarbejde med firmaet Systematic A/S, der kautioner i forbindelse med ejer- og generationsskifte 30 procent. Samtidig dokumenterer Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser gang på gang, at knap 1/3 af danske virksomheder får afslag på lån i banken. blev klart for Robert Holm, at han ikke kunne stille nok sikkerheder i for eksempel hus eller bil for det lån, der var nødvendigt for at få virksomheden ud over Danmarks grænser. Det fik finansieringen i banken til at falde på plads. Hvis ikke vi havde fået lån med Vækstkaution, havde vi ikke kunnet udnytte det vækstpotentiale, der lå i markedet. Vi har haft vores plan i støbeskeen længe, og nu kan vi udføre den langt hurtigere, end vi først havde forestillet os. Det giver os nogle stærke konkurrencefordele. I den nærmeste fremtid vil vi ansætte nye medarbejdere og udvide forretningen, så vi kan sælge vores produkter på både det norske og svenske marked. vækst udvikler kliniske informationssystemer, åbnede der sig nye døre til USA, Storbritannien og Finland, som skabte et øget behov for kapital. I kraft af vores nye samarbejde med Systematic fik vi et akut behov for kapital til at gøre vores produkter klar til at indtage de nye markeder. Vi stod med en unik mulighed. Uden lånet med Vækstkaution havde vi for eksempel ikke kunnet ansætte nye >

5 DANSK ERHVERV vækst 31. oktober-2. november 2012 S 5 konference Find alternativ finansiering til vækst og ejerskifte Dansk Erhverv og FSR - danske revisorer inviterer i samarbejde med Vækstfonden til en eftermiddag med fokus på alternative finansieringsmuligheder. Mandag den 12. november 2012, kl I krisetid er det en stor udfordring at skaffe finansiering til at gennemføre et ejerskifte eller til at føre virksomhedens vækstplaner ud i livet. Her er chancen for blandt andet at høre om, hvilke konkrete produkter Vækstfonden har på hylderne, og hvordan din revisor kan hjælpe dig med at sammensætte den rigtige finansieringsløsning. Desuden kan du få et indblik i politikernes overvejelser om finansiering til små og mellemstore virksomheders vækstplaner. Program Kl : Velkomst. v/søren Friis Larsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv. Kl : Hvordan kan du bruge Vækstfonden til at opnå finansiering til et ejerskifte eller til dine vækst- og udviklingsplaner? v/anders Christian Andersen, erhvervschef, Vækstfonden. Kl : Pause. Kl : Hvordan kan din revisor hjælpe dig med at skaffe nye former for finansiering og sammensætte den helt rigtige finansieringsløsning? v/niels Henrik B. Mikkelsen, partner, PwC. Kl : Hvordan skaber vi nye finansierings- og vækstmuligheder til små og mellemstore virksomheder i Danmark? Hvilke politiske løsninger er der i støbeskeen? v/gitte Lillelund Bech, Venstre, medlem af Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg og formand for Folketingets Skatteudvalg. Kl : Afrunding. v/tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør, FSR - danske revisorer. Kl : Forfriskninger og netværk. Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: Sidste frist er torsdag den 8. november Dansk Erhverv har også fokus på iværksættere i UGE 46 Hvor skal kapitalen til iværksættere komme fra? Den manglende vækst i dansk økonomi har nødvendiggjort et øget fokus på at forbedre rammevilkårene for både iværksættere og vækstvirksomheder. Mange virksomheders store udfordring er at skaffe finansiering til at gennemføre ejerskifter eller til at føre vækstplaner ud i livet. Erhvervs- og Vækstministeriet og dets 30 partnere, herunder Dansk Erhverv, samler i uge 46 alle relevante parter til en fælles indsats for iværksættere og virksomheder i vækst. Dansk Erhverv skyder sammen med FSR - danske revisorer og Vækstfonden gang i ugen ved at fokusere på vejene til alternativ finansiering til vækst og ejerskifte på en konference, som er omtalt andetsteds på dette opslag. 60 mio. kr. til støtte af nye sygehusløsninger > medarbejdere til at løse opgaven, fortæller administrerende direktør Hans Erik Henriksen, Cetrea. Fik råd til 15 nye medarbejdere I kraft af den branche, Cetrea befinder sig i, er en stor del af medarbejderne højtuddannede videnarbejdere. Derfor er der et højt lønniveau i virksomheden. Vækstkautionen er dermed blandt andet med til at finansiere lønudgifter til 15 nye medarbejdere. På nuværende tidspunkt har vi 44 ansatte, men vi forventer, at der om et år vil være over 50. Sagen er, at vi har et rigtig godt produkt, og baseret på erfaringer fra lignende forretninger i udlandet regner vi med, at vi får en omsætning på over 250 millioner kr. inden for de næste seks år. Det betyder, at vi sandsynligvis vil komme op i en størrelsesorden på over 100 medarbejdere, siger Hans Erik Henriksen. Ubureaukratisk proces Hans Erik Henriksen ser tilbage på samarbejdet med Vækstfonden med tilfredshed: Jeg er positivt overrasket over, hvor let, smertefrit og ubureaukratisk det har været at få Vækstkaution. Samarbejdet har været særdeles fleksibelt, og der gik ikke længe, fra vi ansøgte, til vi fik den første rate. Det betyder, at vi kan komme i gang med det samme og ikke skal spilde tid, ressourcer og markedsandele på at vente på den fornødne kapital. Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation støtter projekter, der udvikler og markedsmodner innovative sygehusløsninger. Der er nu åben for indsendelse af ansøgninger inden for følgende områder: Hospitalsinfektioner/hygiejne Udlæggelse og selvhjulpenhed Logistik og sporbarhed Der er ansøgningsfrist den 10. dec. 2012, kl

6 DANSK ERHVERV miljø 31. oktober-2. november 2012 S 6 Lampen skal ikke tændes før der er behov for lys Vores infrastruktur skal i fremtiden styres mere digitalt og intelligent, og det er en af de 9 anbefalinger til de første spadestik til grøn omstilling, som miljøministerens Erhvervspanel for Grøn Omstilling netop har præsenteret for regeringen. miljø Af Kristian Kongensgaard Hvis miljøministeren gennemfører anbefalingerne fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, vil de medvirke til, at samfundet bedre kan udnytte de stadig mere sparsomme ressourcer på en effektiv og mere bæredygtig måde. Det mener Dansk Erhvervs repræsentant i panelet, miljøchef Jakob Lamm Zeuthen: Der tages dermed et konkret dybt spadestik for at igangsætte gode initiativer, som vi kun kan bakke op omkring. Anbefalingerne er unikke, fordi de er blevet til i en diskussion mellem miljøeksperter og erhvervsledere fra virksomheder, organisationer og forskningsverdenen i miljøministerens grønne erhvervspanel, siger han og fortsætter: Anbefalingerne tager derfor konkret afsæt i virkeligheden, angriber væsentlige hindringer for grønne helhedstænkende løsninger og kommer med forslag, som fremmer dem, hvis de gennemføres. Det er et arbejde, vi ganske enkelt er nødt til at få sat i gang nu på en intelligent måde, som også skaber arbejdspladser og eksport. Øget genanvendelse Jakob Zeuthen betegner alle anbefalingerne som vigtige, og at ministeren bør overveje at sætte dem i gang parallelt. Han vil dog gerne på Dansk Erhvervs vegne fremhæve to af anbefalingerne, fordi de ligger lige til højrebenet og kan give store konkrete samfundsgevinster: Den ene handler om at få skabt en mere helhedsorienteret ressourcestrategi, som øger genanvendelsen Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhvervs miljøchef og medlem af Erhvervspanelet for Grøn Omstilling. af vores affald, herunder den organiske del. Denne anbefaling har miljøministeren allerede fået sat delvist i gang med sin ressourcehandlingsplan. Den er netop særlig vigtig, fordi vi i Danmark allerede har en stærk genvindingsindustri med gode forudsætninger for at udvikle nye metoder og teknologier til at omdanne affald til nye anvendelige ressourcer, påpeger han. Infrastrukturen skal styres mere digitalt og intelligent - for eksempel så vejbelysning kun tænder, når en bil passerer. (Foto: Colourbox). De 9 anbefalinger fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling Danmark skal udvikle og implementere innovative grønne helhedsløsninger, der skal gøre os til internationalt foregangsland og udstillingsvindue. Danmark skal understøtte en intelligent udvikling og implementering af det biobaserede samfund. Danmark skal investere i bæredygtige vandløsninger og fremme vandeffektivitet. Danmark skal have en helhedsorienteret ressourcestrategi. Danmark skal fokusere sin internationale indsats ud fra strategiske prioriteringer. Danmark skal sikre kompetencer og viden, der styrker grøn omstilling. Det offentlige skal fremme ressourceeffektivitet og grøn omstilling gennem udbud og offentlige indkøb. Regeringen skal arbejde for, at det bliver billigt og nemt at handle ressourceeffektivt. Den danske regulering skal gennemarbejdes, så den bliver moderne og fremmer helhedstænkning med fokus på sammenhæng med EU og bæredygtig vækst. BÆREDYGTIG VÆKST MED FÆRRE RESSOURCER ANBEFALINGER FRA Erhvervspanelet for Grøn Omstilling Anbefalingerne fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling er uddybet i rapporten Bæredygtig vækst med færre ressourcer, som kan downloades fra miljøministeriets hjemmeside: Nøglen til de helt store ressourcebesparelser Den anden anbefaling kan skabe nøglen til de helt store ressourcebesparelser for samfundet og udløse kæmpe potentialer til nye arbejdspladser og grønne eksportløsninger: Den handler om, at det offentlige skal gå forrest i udviklingen af samfundets infrastrukturer, så der bliver mulighed for bedre service på en mere ressourceeffektiv og intelligent måde. Med det menes, at vores infrastrukturer skal styres mere digitalt og intelligent - for eksempel så vejbelysning kun tænder, når en bil passerer under en lampe, så vandforsyningsnettet kun belastes, når der er forbrug, så kommuner og virksomheder anvender indkøbslogistik, som løbende vurderer behov og justerer indkøb, så borgertransport kan ske i samarbejde med nabokommuner med delebiler, og så affaldshåndteringen gøres effektiv med henblik på bedre sortering og genanvendelse. Der ligger ganske enkelt store miljømæssige og økonomiske besparelser forude ved at starte innovative samarbejdsprojekter mellem offentlige og private investorer, lyder det fra Dansk Erhvervs miljøchef. Behov for grøn databank Der er efter organisationens opfattelse behov for at styrke incitamentet til den slags samarbejde, og det kræver investeringer: Anbefalingen angriber to vigtige barrierer - nemlig manglende investeringer og forståelsen af det omfang, som investeringerne kan medføre. Lovgivningen må selvfølgelig rettes til. For at tiltrække investeringer må et af vores centrale dataregistre gerne udbygges med grønne data for kommunernes ressourceforbrug af for eksempel vand, el, affald, transport og varer. Har man en åben grøn databank, som investorer kan trække på, får vi belyst de nødvendige besparelsespotentialer, som overbeviser investorer og kommuner om, at begge parter kan tjene penge. Når begge parter tjener penge på grøn omstilling, så styrkes samfundet, og vi får alle fordele i fremtiden - også miljøet. Det er win-win for alle, så det er bare om at komme i gang, slutter Jakob Lamm Zeuthen.

7 DANSK ERHVERV regelforenkling 31. oktober-2. november 2012 S 7 Regler skal tættere på virksomhedernes virkelighed Fortsat fra forsiden Af Kristian Kongensgaard Myndighedernes vurderinger skal begrundes over for Virksomhedsforum, der sender forslagene og vurderingerne videre til regeringens endelige afgørelse. I nogle tilfælde skal der lovændring til, og i andre tilfælde kan det ændres med ministerens bemyndigelse eller rent administrativt hos de enkelte myndigheder. Forslagene fra Virksomhedsforum skal behandles efter et følg eller forklar princip, som betyder, at der skal gives en solid begrundelse, hvis regeringen vælger ikke at ændre noget. Et forslag kan således ikke strande nogen steder i processen, uden at der bliver taget stilling til indholdet, understreger Stine Pilegaard Jespersen. regelforenkling Virksomhedsforum for enklere regler Vil du vide mere om Virksomhedsforums arbejde eller indsende forslag til enklere regler, så kan det foregå via hjemmesiden: Medlemmer kan også indsende forslag via Dansk Erhverv til erhvervspolitisk koordinator Søren Büchmann Petersen på Hun er tilfreds med, at kampen mod administrative byrder nu er kommet meget tættere på virksomhedernes praktiske virkelighed, og at virksomhederne i højere grad end tidligere er blevet inddraget direkte. Dels sidder der 6 virksomhedsrepræsentanter i Virksomhedsforum foruden blandt andre organisationsrepræsentanterne, og dels kan alle gå ind på Virksomhedsforums hjemmeside og stille forslag. Der skal være nogle klare mål Stine Pilegaard Jespersen påpeger imidlertid, at Virksomhedsforum har behov for et redskab lige som amvab til at kunne måle det samlede resultat af indsatsen og ikke kun konstatere, at denne eller hin regel er lempet eller helt fjernet: Der skal være nogle klare mål. Ellers kan vi ikke se, om vi reelt kommer nogen vegne, siger hun. Virksomhedsforum for enklere regler arbejder bredt, men tager også temaer op for at opnå bedre resultater på udvalgte områder. Det er eksempelvis aktuelt omkring reglerne for at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og genbrug af data så virksomhederne ikke skal indberette de samme oplysninger flere steder. Stine Pilegaard Jespersen glæder sig også over, at overimplementering af EU-direktiver er et tema: Desværre ser vi ofte, at Danmark i implementeringsfasen strammer love og regler mere, end det kræves i direktiverne. Det giver ikke kun administrativt bøvl, men forringer også danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udenlandske virksomheder. Underdirektør Stine Pilegaard Jespersen er Dansk Erhvervs repræsentant i Virksomhedsforum for enklere regler. Vi sætter sundhed på dagsordenen Test din virksomhed og deltag i konkurrencen om sunde præmier Test jer selv og vind I kan få et godt overblik over, hvor langt jeres virksomhed er med sundhedsarbejdet, og hvordan I ligger i forhold til andre arbejdspladser på en 5-trinsskala. Hvis I er blandt de sundeste, deltager I også i konkurrencen om Danmarks Sundeste Virksomhed, som kåres på Sundheds- Børsen den 23. april Vi trækker hver uge lod om sunde præmier blandt alle, der deltager. Sidste tilmeldingsfrist er den 4. januar Det tager kun 5 minutter at deltage. Og jo før I deltager, des større chancer har I for at vinde. Alle virksomheder kan være med også jer, der måske ikke er så langt med at skabe en sund arbejdsplads. Læs mere og test jeres sundhed på

8 DANSK ERHVERV expats 31. oktober-2. november 2012 S 8 Mangfoldighed skaber værdi og vækst (Foto: Benita Marcussen). På konferencen Dimensions of Diversity kom det frem, at Danmark er rimelig god til at tiltrække højtuddannede fra udlandet, men at det ikke er nok. I 2020 vil Danmark mangle personer med en universitetsuddannelse ifølge Dansk Erhvervs fremskrivninger. expats Af Jannik Schack Linnemann Mangfoldighed er i den offentlige debat blevet et plusord, som alle bekender sig til ved festlige lejligheder. Men hvordan får man mangfoldighed tænkt ind i flere virksomheders forretningsudvikling, ind under huden på medarbejderne og - ikke mindst - aktiveret den øverste ledelse, så festtalerne kan omsættes til praktisk handling? Det havde en række virksomheder og organisationer sat sig for at komme et skridt nærmere på konferencen Dimensions of Diversity, organiseret af Consortium for Global Talent - CGT og konsortiemedlem Microsoft Development Center Copenhagen i samarbejde med DI og Dansk Erhverv. Indgangsbønnen for konferencen var en konstatering af, at der er en tendens til at fokusere på udfordringerne frem for på mulighederne ved et mangfoldigt samfund. Det gælder særligt på Christiansborg, hvor mangfoldighed efter Dansk Erhvervs opfattelse ofte reduceres til en diskussion om, hvorvidt vi har råd til indvandring eller ej. Det betegnes som et stort problem for dansk erhvervsliv, fordi den til tider skingre Fra konferencen Dimensions of Diversity ses fra venstre: Direktør Lars Goldschmidt - DI, Laurie S. Fulton - USA s ambassadør i Danmark, markedsdirektør Søren Friis Larsen - Dansk Erhverv, administrerende direktør Charlotte Mark - Microsoft Development Center Copenhagen, og Tine Horwitz - leder af Consortium for Global Talent. (Foto: Benita Marcussen). debat er en bremse på vores vækstmuligheder. Minister Vestager og ambassadør Fulton Konferencen havde deltagelse af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, USA s ambassadør i Danmark Laurie S. Fulton samt topfolk fra dansk erhvervsliv og repræsentanter for den akademiske verden, som belyste de mange gevinster ved et mangfoldigt Danmark. Indlægsholderne stillede skarpt på, hvordan vi kan fremme mangfoldighed og inklusion i det danske samfund og dermed udnytte forskelligheden til at skabe vækst og job. Der var bred enighed om, at højtuddannede udlændinge - hvad enten de kommer hertil udefra, studerer her i forvejen eller er nydanskere - er en gevinst for det danske samfund. Som Charlotte Mark, administrerende direktør på Microsoft Development Center Copenhagen, formulerer det: Vi ved fra undersøgelser, at de såkaldte expats, som kommer til Danmark med specialistviden, er en rigtig god forretning for samfundet. De skæpper både i statskassen og skaber nye job til danskere. Så det er helt afgørende for erhvervslivets konkurrenceevne, at rammevilkårene for at tiltrække og fastholde udenlandske videnarbejdere sættes under lup og løbende bliver forbedret. Ellers render vores konkurrenter i andre videnøkonomier med talenterne. Nyfødte giver underskud Ifølge forskning fra CBS bor en højtuddannet indvandrer med familie gennemsnitligt otte år i Danmark og bidrager med 1,9 millioner kroner. Til sammenligning er hver nyfødt dansker i gennemsnit en underskudsforretning. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som danskere er åbne og imødekommende over for vores udenlandske medborgere. Det kan Tine Horwitz, leder af Consortium for Global Talent, erklære sig helt enig i: Danskernes manglende åbenhed over for de fremmede er et stort problem, som politikere, organisationer og virksomheder bør tale åbent om. Det er svært at lovgive sig til større åbenhed. Men hvis vi italesætter problemet og får vist de gode eksempler, hvor danske medarbejdere inkluderer deres udenlandske kolleger, så er vi kommet langt. Det kom frem på konferencen, at Danmark faktisk er rimelig god til at tiltrække højtuddannede fra udlandet, men at det ikke er nok. Som det er nu, kan vi ikke brødføde vores egen videnøkonomi med tilpas mange kloge hoveder. I 2020 står Danmark over for at mangle personer med en Konferencen Dimensions of Diversity fandt sted i Danske Banks hovedsæde i København. universitetsuddannelse ifølge Dansk Erhvervs fremskrivninger. Stort potentiale for øget eksport Markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv, hæfter sig ved, at der er et stort fastholdelsespotentiale: Vi skal blive bedre til at holde på de udenlandske videnarbejdere. Det kræver lavere skattetryk, bedre jobmuligheder for medfølgende ægtefæller og flere internationale skolepladser. Vi skal også blive bedre til at plukke nogle af de lavthængende frugter i form af nydanskere, som har sproglige og kulturelle dobbeltkompetencer. Gruppen har et stort potentiale for øget eksport - tænk bare på vores store tyrkiske mindretal i forhold til den hastigt voksende tyrkiske økonomi. Nydanskere har et stort potentiale for øget eksport - tænk bare på vores store tyrkiske mindretal i forhold til den hastigt voksende tyrkiske økonomi. Søren Friis Larsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv Ægtefæller er en uudnyttet arbejdskraftressource Konferencen resulterede i en række konkrete forslag til, hvordan erhvervslivet kan overkomme barriererne og udnytte mangfoldigheden bedre i det danske samfund. En del af forslagene blev debatteret med en veloplagt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Hun kvitterede for, at erhvervslivet lagde sig i selen for at sætte en positiv dagsorden for mangfoldighed. Ministeren fremhævede selv de herboende internationale studerende og de medfølgende ægtefæller til udenlandske videnarbejdere som en uudnyttet arbejdskraftressource for erhvervslivet. Regeringen har stillet skarpt på udenlandsk arbejdskraft i sit regeringsgrundlag. Her er der flere gode takter, som Dansk Erhverv og de øvrige organisationer ser frem til at blive konkretiseret her i den nye folketingssamling. Konkret arbejder erhvervsorganisationerne på at påvirke den kommende nationale talentstrategi for Danmark med henblik på større fokus og retning for de mange offentlige initiativer på området.

9 DANSK ERHVERV POLITIK seminar 31. oktober-2. november 2012 S9 Farvel til uskrevne regler Sammen med foreningen Novum lancerer Dansk Erhverv Dagmar Finks nye bog The DOs and DON TS in Danish workplace culture. Mandag den 19. november 2012, kl Det århundredgamle apotekermonopol i Danmark er under pres fra Konkurrencemyndigheder, forbrugerorganisationer og kommercielle aktører. (Foto: Colourbox). Modernisering af apotekersektoren Apotekermonopolet er under pres, og Dansk Erhverv sætter fokus på modernisering af sektoren og inviterer til erhvervsseminar. Fredag den 16. november 2012, kl Det århundredgamle apotekermonopol er under pres fra Konkurrencemyndigheder, forbrugerorganisationer og kommercielle aktører. Regeringens arbejdsgruppe skal inden nytår fremlægge forskellige modeller for en modernisering af apotekersektoren. Dansk Erhverv sætter i den anledning fokus på emnet og inviterer ud over de danske aktører også repræsentanter for den norske og svenske apotekerforening for at høre om deres erfaringer med at liberalisere sektoren. Program Kl : Velkomst - Dansk Erhverv og apotekerområdet. v/henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv. Kl : Konkurrencerådets rapport fra juni 2012 med keyfindings og anbefalinger vedrørende apotekersektoren. v/agnete Gersing, administrerende direktør, Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen. Kl : Hvad ønsker Forbrugerrådet? v/sine Jensen, sundhedspolitisk konsulent. Kl : Pause. Kl : Hvorfor skal apotekersektoren moderniseres? v/astrid Krag, sundheds- og forebyggelsesminister. Kl : Erfaringer og anbefalinger fra Norge og Sverige. v/oddbjørn Tysnes, Apotekforeningen i Norge. v/henrik Ehrenberg, Sveriges Apoteksförening. Kl : Apotekerforeningens syn på en modernisering. v/niels Kristensen, formand, Danmarks Apotekerforening. Kl : Pause & sandwich. Kl : 3 x 10 minutter: Tre danske erhvervsvinkler på en modernisering. v/terje List, administrerende direktør, Matas. v/ida Sofie Jensen, administrerende direktør, Lif - Lægemiddelindustriforeningen. v/henrik Kaastrup, administrerende direktør, NOMECO. Kl : Panel: Faglighed og patientsikkerhed i et liberaliseret apoteksvæsen. v/niels Kristensen, formand, Danmarks Apotekerforening. v/oddbjørn Tysnes, Apotekforeningen i Norge. v/henrik Ehrenberg, Sveriges Apoteksförening. Kl : Afrunding. Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt. Det kan ske til Josefine Thrane Sletten på: Senest mandag den 12. november På danske arbejdspladser kan det være lidt af en halsbrækkende øvelse for udlændinge at knække de mange kulturelle koder. Dagmar Fink er til daglig direktør i Worktrotter, der specialiserer sig i at rådgive højtuddannede fra udlandet om at bo og arbejde i Danmark. Hun har på baggrund af interviews med 32 udlændinge skrevet bogen The DOs and DON TS in Danish workplace culture. Den lanceres med følgende program: Introduktion til bogen om DOs og DON Ts i dansk arbejdspladskultur. v/dagmar Fink, forfatter. Vigtigheden af at kende de uskrevne regler fra et samfundsmæssigt og forretningsmæssigt perspektiv. v/jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv. v/vanessa de Oliveira Stephensen, direktør, foreningen Novum der er interesseorganisation for højtuddannede nydanskere, som hjælper små og mellemstore virksomheder ud på eksportmarkederne. v/bjarne Riis, administrerende direktør, webhuset Codehouse. Hvad finder du er den vigtigste do and don t, når du arbejder med danskere? v/publikum. bogudgivelse Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: Muligheder og udfordringer ved detailhandel i Kina Tirsdag den 6. november 2012, kl Kina er verdens vigtigste hurtigst voksende detailmarked, og kan en dag blive det største. Detailhandlen i Kina vokser med 15 procent om året. Potentialet for danske og europæiske detailvirksomheder er umådeligt, men der er udfordringer, der skal overvindes. På seminaret vil Dansk Erhverv i samarbejde med det internationale advokatfirma Eversheds give deltagerne en indsigt i udfordringerne og mulighederne ved detailhandel i Kina. Program Velkomst. v/kristoffer Klebak, chef for EU og international afdeling, Dansk Erhverv. Introduktion til Eversheds. v/nikolaj Juhl Hansen, partner, China Business Group, Eversheds. v/antony Gold, partner, head of retail, Eversheds. Kina i dag. v/sharon Shi, partner, head of China Business Group - EMEA, Eversheds. Branding beskyttelse. v/brian Clayton, senior trademark agent, Eversheds. Kinesisk lov i forhold til detailhandlere - herunder etablering, IP-rettigheder, fast ejendom, ansættelse, franchising, e-handel, korruption. v/sharon Shi. v/nikolaj Juhl Hansen. Virksomhedspræsentation: Best practice i Kina. Q&A. Kaffe og networking. seminar Tilmelding Til Jeanette Rohd Gernsøe på Senest mandag den 5. november 2012.

10 DANSK ERHVERV ansættelsesret 31. oktober-2. november 2012 S 10 Skriftlig advarsel baner vejen for en saglig opsigelse Der er for arbejdsgiveren to formål med en skriftlig advarsel - at give medarbejderen en chance for at rette op på problemet, og at undgå at skulle betale en godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis medarbejderen ender med at blive opsagt på grund af egne forhold. Af Charlotte Vester ansættelsesret I et eksempel fra det virkelige liv er der samarbejdsproblemer i en virksomhed. For arbejdsgiveren er der ingen tvivl om, at det er lederen af afdelingen, der er den primære årsag til problemerne. Arbejdsgiveren har talt med lederen om problemerne flere gange, uden at det har hjulpet. Til sidst mister arbejdsgiveren tålmodigheden og opsiger lederen. Lederen mener, at opsigelsen er usaglig og forlanger en godtgørelse for usaglig opsigelse. Det forstår arbejdsgiveren ikke noget af. De har jo talt om problemet så mange gange. Derfor må parterne en tur i byretten for at få sagen afgjort, og arbejdsgiveren taber med et brag. Han bliver dømt til at betale en godtgørelse på 2 måneders løn. Så hvad gik galt? Man kan lære rigtig meget af det, dommeren sagde. For det første kunne dommeren godt se, at der var samarbejdsproblemer på virksomheden. Han kunne også godt se, at det nok var lederen, der var hovedårsagen til problemerne. Dommeren troede også på, at arbejdsgiveren havde talt med lederen om det flere gange. Men ene og alene fordi lederen ikke havde fået en skriftlig advarsel, der havde gjort det klart for lederen, at han ville blive opsagt, hvis han ikke forbedrede sig, var opsigelsen usaglig. Underdirektør og ansættelsesretschef Charlotte Vester, Dansk Erhverv, belyser aktuelle ansættelsesretlige emner set fra medlemsvirksomhedernes synsvinkel. Skriftlig advarsel sikrer bevis Dommen er et klassisk eksempel. Arbejdsgiveren synes, at han har påtalt problemet igen og igen, og at det da må have stået medarbejderen soleklart, at han ville blive opsagt, hvis der ikke skete en forbedring. Men når så medarbejderen står i vidneskranken, erindrer medarbejderen et lidt andet forløb. Det kan da godt være, at man har talt lidt om tingene. Men det har da været sådan almindelig snak, som man nu engang har på en arbejdsplads. Så risikerer arbejdsgiveren at tabe sagen, fordi han ikke har sikret sig bevis for, at det har stået medarbejderen klart, at en opsigelse kunne blive resultatet. Hvornår skal advarslen bruges? Advarslen bruges i de situationer, hvor det er medarbejderens egne forhold, der risikerer at resultere i en opsigelse. Det kan for eksempel være, hvis medarbejderen: Igen og igen møder for sent. Er skyld i samarbejdsvanskeligheder. Ikke udfører arbejdet godt nok. Ikke følger virksomhedens regler. Ikke følger lederens instruktioner. Har et for stort fravær. Drikker alkohol i arbejdstiden. Bruger for meget tid på private gøremål, for eksempel snak ved printeren, sociale medier osv. Med advarslen giver man medarbejderen mulighed for at rette op på forholdet og gør opmærksom på, hvad konsekvensen er, hvis der ikke sker en forbedring. Gives der ikke en advarsel i sådanne tilfælde, er der stor risiko for, at en efterfølgende opsigelse vil blive kendt usaglig og dermed koste arbejdsgiveren en godtgørelse. Derimod er advarsler som klart udgangspunkt ikke nødvendige, hvis virksomheden er ude i en afskedigelsesrunde på grund af nedskæringer eller omstrukturering. Men har en medarbejder allerede en advarsel, hjælper det selvfølgelig dér, hvor man for eksempel ønsker at opsige en medarbejder med høj anciennitet, som ikke performer godt nok, frem for en medarbejder med langt lavere anciennitet, men som er superdygtig. Hvad skal advarslen indeholde? En advarsel skal være så præcis og konkret som muligt. Det bør angives: Hvad er man utilfreds med? Hvordan kan medarbejderen rette op på forholdet? Hvornår vil man eventuelt tage problemet op til fornyet overvejelse - er der en frist? Hvad sker der, hvis advarslen ikke efterleves? Opsigelse, bortvisning osv.? Om der skal gives en frist afhænger af det påtalte forhold. Ved for sen fremmøde er en frist ikke relevant. Her skal medarbejderen jo bare begynde at komme til tiden med det samme. Er der derimod tale om for eksempel dårlige salgstal, vil en frist ofte være nødvendig. Overdriv nu ikke brugen af advarsler Nu skal man så ikke som leder begynde at strø om sig med advarsler. Langt de fleste problemer klarer man Foto: Colourbox. Søg rådgivning hos Dansk Erhverv Vi er altid klar til at hjælpe vores medlemmer med at løse ansættelsesretlige problemstillinger. Så kontakt os endelig - og gerne i god tid, opfordrer Charlotte Vester. jo i dagligdagen gennem den løbende dialog med medarbejderne. Oftest er det jo tilstrækkeligt. Selvom formålet er et andet, kan en advarsel virke demotiverende. Derfor bør den skriftlige advarsel være forbeholdt de situationer, hvor andet ikke virker, eller hvor lederen har gjort op med sig selv, at bliver det ikke bedre, så ender det med en opsigelse. Ingen faste forældelsesregler Der findes ingen faste regler om, hvornår en advarsel er forældet. Omvendt kan advarsler dog i visse tilfælde miste deres værdi, som tiden går. Hvor lang tid, der går, inden en advarsel mister sin virkning, afhænger af, hvad advarslen drejer sig om. Nu skal man så ikke som leder begynde at strø om sig med advarsler. Langt de fleste problemer klarer man jo i dagligdagen gennem den løbende dialog med medarbejderne. Charlotte Vester, Dansk Erhverv

11 DANSK ERHVERV forhandling 31. oktober-2. november 2012 S 11 Forhandlingerne om ereolen brudt sammen Det er ikke lykkedes Forlæggerforeningen og folkebibliotekerne at blive enige om en ny udlånsmodel for ereolen, hvor danskerne det seneste år frit har kunnet låne e-bøger. Dermed udløber den nuværende forsøgsaftale den 1. november i år. Forlagene vil dog fortsat tilbyde bibliotekerne e-bøger til udlån. forhandling Af Kristian Kongensgaard Sammenbruddet kommer efter et langstrakt forhandlingsforløb med folkebibliotekerne om at forlænge Direktør Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen. den forsøgsordning, der blev aftalt i Forlagene vil gerne tilbage til forhandlingsbordet, men det kræver ifølge Forlæggerforeningen en helt ny tilgang til aftalen. Under forsøgsordningen har mange forlag lagt deres e-bøger ud på ereolen med det samme, de bliver udgivet - og uden nogen andre hindringer for udlån end de udlånslofter, nogle biblioteker har indført. Det har efter Forlæggerforeningens opfattelse skadet det kommercielle marked for e-bøger, som er under opbygning i disse år. Vi vil stadig gerne være med i ereolen og stille vores titler til rådighed. Men vi kan se, at der er en række svagheder ved modellen. Den forhindrer etablering af et bæredygtigt kommercielt marked for forfattere og forlag, fordi danskerne bliver vænnet til, at e-bøger bare kan hentes gratis. Det kan vi selvfølgelig ikke forsvare over for forfatterne, der i fremtiden også skal leve af e-bogen, forklarer direktør Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen, der har stået for forhandlingerne sammen med Lindhardt & Ringhof og Gyldendal. Velkommen på Børsen Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Kontaktoplysninger: søren elley Calundann lars skriver Telefon: Hvad er ereolen? Ambitionen med ereolen er at etablere en landsdækkende e-bogsservice til folkebibliotekernes lånere. Partnere i projektet er de 6 centralbiblioteker i Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg og bibliotekerne i konsortiet bag Netlydbog.dk: Frederiksberg, København og Aarhus samt Licensgruppen, forlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof samt leverandørerne DBC og Publizon. Desuden er Litteratursiden.dk med i samarbejdet. ereolen indeholder bøger fra en lang række danske forlag. Alle danskere kan med deres cpr-nummer og et login til biblioteket låne på ereolen. Den virker både til pc, mac, ipad, iphone og android-baserede tablets og telefoner. I forsøgsperioden har lånerne kunnet låne alle tilgængelige e-bøger - også de nyeste udgivelser - uden begrænsninger. Nogle biblioteker har benyttet udlånslofter, så lånerne kun kunne hente et bestemt antal titler ad gangen. Men der har ikke været begrænsninger på, hvor mange eksemplarer af en bestemt titel der har kunnet udlånes på samme tid. Denne model er blevet kaldt for klik-modellen. Bibliotekerne har i gennemsnit betalt cirka 15,- kr., når en titel blev udlånt. Priser forhandles dog direkte mellem bibliotekerne på den ene side og hvert enkelt forlag på den anden side. Markedet for e-bøger udvikler sig hurtigt, og der er behov for at eksperimentere med forskellige modeller. Vi ønsker en ny etårig forsøgsaftale, hvor vi afprøver en model, der ligner det fysiske bibliotek, som har vist sin styrke og berettigelse. Det betyder, at man kan komme til at stå i kø også til e-bøger, hvis der er flere lånere end indkøbte e-bøger, uddyber Christine Bødtcher-Hansen.

12 DANSK ERHVERV arbejdsmarkedet 31. oktober-2. november 2012 S 12 Psykisk sårbare bliver ikke raske af at være helt væk fra arbejdspladsen Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet offentliggjorde på sin konference fornylig en omfattende undersøgelse af 40 virksomheders erfaringer med at fastholde psykisk sårbare medarbejdere. Dansk Erhverv var repræsenteret i konferencens debatpanel og slog fast, at bedre generelle økonomiske rammevilkår er en af vejene til at sikre denne gruppe medarbejdere plads på arbejdsmarkedet. Med kommunikationsrådgiver Trine Sick, yderst til venstre, som ordstyrer, diskuterede direktør Laurits Rønn - Dansk Erhverv, med FTF s formand - Bente Sorgenfrey, og formanden for folketingets beskæftigelsesudvalg - Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne, yderst til højre, hvad der skal til for at få psykisk sårbare i job. arbejdsmarkedet Af Kristian Kongensgaard Hvad sker der på en arbejdsplads, når en medarbejder får en psykisk lidelse, en depression for eksempel? Hvordan håndterer ledelsen en sådan situation? Hvordan forholder kollegerne sig? Hvad gør den pågældende selv? Det var temaet for konferencen Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet, arrangeret af Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet. Rådets formand, Holger Kallehauge, tog udgangspunkt i FN s handicapkonvention, som giver handicappede ret til arbejde, og som også Danmark har ratificeret: Der er ikke voldsom trængsel på den bane, og vi minder gerne regeringen om at komme ud af starthullerne. Vores mål er at få opfyldt alle psykisk sårbares ret til arbejde, men vi starter med dem, der allerede er ude i virksomhederne. Den mindst folkelige folkesygdom Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og nu formand for Det Sociale Netværk, slog fast, at langt, langt de fleste psykisk sårbare kan komme sig: Det er den største folkesygdom, vi har - men den mindst folkelige. Langt de fleste mennesker har ikke noget imod at have en kollega med et fysisk handicap. Men 65 procent af os er betænkelige ved at have en kollega med en psykisk lidelse. Derfor gælder det om at skabe en ramme ude i virksomhederne, hvor det er klarlagt, hvad den psykiske sårbarhed går ud på, og hvordan den skal tackles. Der bør ikke gå mere end 5 dage, før en sygemeldt bliver kontaktet, så man kan finde ud af, hvad der er galt. Poul Nyrup Rasmussen langede ud efter den opfattelse, at en psykisk sårbar medarbejder skal være helt rask, før vedkommende begynder på arbejde igen: Det er en misforståelse, for man bliver vattet af at blive pakket ind i vat. Man bliver ikke helt rask af at være væk, men af at komme tilbage på virksomheden. Disse medarbejdere bliver nogle af de mest dedikerede. Det er ikke sikkert, de skal starte på fuld tid, men de skal i gang. Gerne med en fast makker eller støtteperson i starten. Formanden for Det Sociale Netværk så gerne, at der blev indført en rehabiliteringsydelse til at fremme en sådan tilbagevenden til virksomheden. Ingen særbehandling Søren Carøe, næstformand i Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, præsenterede resultatet af en omfattende undersøgelse af 40 virksomheders erfaringer med at fastholde psykisk sårbare medarbejdere. Han sagde blandt andet: Hvorfor skal virksomhederne fastholde disse medarbejdere? Det skal de, fordi det kan betale sig. Der er færre omkostninger ved at fastholde dem i stedet for at skulle ansætte nogle nye. Desuden får virksomhederne opfyldt et socialt ansvar, og det er medarbejdere, der både beriger virksomhedskulturen og arbejdsmiljøet. Søren Carøe slog imidlertid ikke til lyd for, at psykisk sårbare skal have særbehandling: Fastholdelsesinitiativerne skal kunne rummes inden for en generel personalepolitik, så vi undgår, at psykisk sårbare medarbejdere stigmatiseres og isoleres. Han lancerede et forslag til 8 gode råd til virksomhederne, og især understregede han kollegernes rolle: De spiller altid en væsentlig rolle, når det gælder om at fastholde - uanset om denne rolle er formaliseret eller ej. Socialt ansvar giver stolthed Repræsentanter for fire private og offentlige virksomheder gav deres bud på, hvad der skal til for at fast- Holger Kallehauge, formand for Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, tog udgangspunkt i FN s handicapkonvention. Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og nu formand for Det Sociale Netværk: Man bliver vattet af at blive pakket ind i vat. Søren Carøe, næstformand i Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet. Kreativ købmand Peter Nørgaard, Creativ Company A/S.

13 DANSK ERHVERV arbejdsmarkedet 31. oktober-2. november 2012 S 13 God praksis for at fastholde psykisk sårbare i arbejde Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har udarbejdet følgende 8 forslag til GOD PRAKSIS for, hvordan disse medarbejdere kan fastholdes på arbejdspladsen. Forslagene er i høring blandt deltagerne på konferencen og andre interesserede. Når deres tilbagemeldinger foreligger, vil den endelige tekst blive offentliggjort: Ledelsen har initiativet. Ledelsen har ansvaret for de ansattes velbefindende på arbejdspladsen - og derfor retten og pligten til at sikre et godt arbejdsmiljø. Arbejdsevnen er afgørende - ikke lidelsen. Fastholdelse må tage udgangspunkt i handlingspotentialet og ikke sårbarheden. Stigmatisering og berøringsangst kan overvindes. Åbenhed er den eneste måde at undgå tabuisering og stigmatisering på. Kollegerne spiller altid en vigtig rolle. Sørg for at den bliver støttende. Fastholdelse kræver ledere, der tør tage de svære samtaler og skabe en god dialog. Gør den svære samtale ufarlig. Jobcentret er virksomhedens sparringspartner. Brug jobcentret som faglig konsulent. Der er også andre muligheder - få et job i en anden virksomhed. Tænk arbejdsmarked - ikke kun arbejdsplads. Det forpligter at fastholde en psykisk sårbar medarbejder. Udarbejd en plan. holde medarbejdere, der får en psykisk lidelse: Kreativ købmand Peter Nørgaard, Creativ Company A/S: 15 procent af vores medarbejdere er ansat på særlige vilkår. Det sociale ansvar giver så meget stolthed hos både de øvrige medarbejdere og i resten af organisationen, at mange flere skulle have lov til at mærke det helt ned i maven. Om det kan svare sig? Det giver så stor værdi - både for virksomheden og i virksomheden, og der er alligevel ikke nogen af jer, der kan se på jeres selvangivelse, om I er lykkelige. Undgå fnidder og rygtedannelse Oversygeplejerske Kirsten Amsinck, Rigshospitalet: Undgå fnidder og rygtedannelse blandt de øvrige medarbejdere. De kan ikke støtte de psykisk sårbare, hvis de ikke ved, hvad det handler om. Det kan være udmærket at give de sårbare nogle andre jobfunktioner. Men kollegerne er meget opmærksomme på, at det ikke skubber andre kolleger ud. De kollegiale grænser skal afstikkes i fredstid, og ikke så det eksempelvis pludselig viser sig, at nogen ikke kan få deres planlagte ferie. Længere anciennitet giver længere snor Vicepresident Mads Kamp, Human Resources, Oticon A/S: For virksomheden spiller årsagen til sygdom ingen rolle, medarbejderne bliver behandlet ens. Men medarbejdere med længere anciennitet kan godt få længere snor end nyansatte. Evnen og lysten til at samarbejde om at blive fastholdt på virksomheden giver også længere snor. Fysioterapeut Mads Trier-Blom, Betaniahjemmet, har selv en maniodepressiv lidelse: Det har været en kæmpe støtte, når jeg har haft ledere, der har taget sig tid til mig fremfor dem, der kun har betragtet mig som en diagnose, et CPR-nummer eller en post i budgettet. Det har givet en stor frihed, når jeg ikke har skullet skjule min lidelse på arbejdet. Virksomhederne holder på mange flere end man tror I paneldebatten om, hvad der skal til for at få psykisk sårbare i job, skulle formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, diskutere med direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, og formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne. Skal virksomhederne ansætte flere medarbejdere, er det afgørende, at der er gang i økonomien, og at virksomhederne har en god konkurrenceevne. Det er den nemmeste måde at inkludere - også psykisk sårbare - på. Vores medlemsvirksomheder fastholder mange flere, end man tror, og de fyrer ikke flere psykisk sårbare end andre grupper af medarbejdere. Virksomhederne er måske knap så gode til at tage disse medarbejdere ind, som de er til at fastholde dem. Men især mindre virksomheder er ikke så vant til at håndtere den slags. Det er vigtigt, at de ved, hvor de kan få hjælp, og at de har tid til at tage sig af medarbejderne, sagde Laurits Rønn. Med hensyn til de økonomiske rammebetingelser pegede han blandt andet på den periode, arbejdsgiverne er forpligtet til at betale sygedagpenge: Er det godt, at perioden er på 5 uger, når man skal tage psykisk sårbare medarbejdere ind, spurgte han. Største udfordring er tabuisering Bente Sorgenfrey mente, at den største udfordring ligger i, at psykiske problemer ofte er et stort tabu: Derfor er mange virksomheder usikre på, hvad man må, og hvad man ikke må. Hvis det derimod er en medarbejder med et brække ben, så er ingen i tvivl, men ringer med det samme. Derfor er det også vigtigt at arbejde med kollegernes forståelse. Lennart Damsbo-Andersen ønskede at sætte fokus på, hvordan man kan tage medarbejdere ind, der ikke lige straks kan yde 100 procent: Vi har endnu ikke prøvet at starte med at ansætte nogen i kun få timer om ugen. Jeg tror, at der især i servicevirksomheder kan være behov for at have ekstra arbejdskraft på tidspunkter, hvor der er pres på. Bente Sorgenfrey supplerede: Vi tænker meget i 37 timers arbejdsuge og i vores egen måde at organisere os på. Vi bliver nødt til at være mere fleksible. Laurits Rønn var dog ikke vild med tanken om ansættelser med meget begrænset arbejdstid: Det bliver en hård kamp med administrative byrder ude i virksomhederne, hvis nogle medarbejdere kun skal have ganske få timer om ugen - og hvor meget skal de være beskyttet ansættelsesmæssigt. Ingen A- og B-hold Bente Sorgenfrey smed også kvotekortet på bordet: Vi bliver nødt til at diskutere kvoter, for vi har været utroligt langmodige. Det er måske at være kantet, men lad os prøve det i en periode. Der skal i hvert fald ske noget mere håndfast. Det bliver dog ikke med Dansk Erhvervs opbakning: Jeg er lodret imod kvoter, for de vil dele medarbejderne op i A- og B- hold. Vores virksomheder gør meget, og de er blandt andet gode til at ansætte handicappede, påpegede Laurits Rønn. Derimod var der mere enighed i panelet om at give psykisk sårbare personer arbejdstræning, inden de kommer ud på arbejdsmarkedet: Man kunne benytte socialøkonomiske virksomheder til at lette overgangen til ordinær ansættelse i private virksomheder, foreslog Laurits Rønn. Thomas Blach, bestyrelsesmedlem i Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, rundede dagen af med at gentage et spørgsmål fra tidligere på konferencen: Kan det betale sig? Det forbedrer i hvert fald mulighederne, hvis man har en klar inkluderende personalepolitik, lød hans svar. Foto: Kaj Bonne. Oversygeplejerske Kirsten Amsinck, Rigshospitalet. Vicepresident Mads Kamp, Human Resources, Oticon A/S. Fysioterapeut Mads Trier-Blom, Betaniahjemmet. Thomas Blach, bestyrelsesmedlem i Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.

14 DANSK ERHVERV kurser 31. oktober-2. november 2012 S 14 fremtiden starter her... KURSUS- KATALOG Efterår 2012 Rekruttering og ansættelse Århus Onsdag den 7. november 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Aarhus C. København Torsdag den 15. november 2012, kl Tilmeldingsfrist: Torsdag den 8. november Hvem kan deltage? Virksomhedsindehavere, personaleansvarlige, direktionssekretærer, HR-konsulenter, jurister, advokater og andre, som ønsker at få ajourført deres viden på området. Dansk Erhvervs kursuskatalog for efteråret 2012 findes på hjemmesiden: Uddybende oplysninger om samtlige organisationens kurser og øvrige arrangementer findes også på denne hjemmesde under Arrangementer og kurser, og dér kan man også tilmelde sig on-line. TILMELDING Undervisere Mette Kristensen, konsulent og advokatfuldmægtig. Steffen Kjøller Jensen, konsulent og advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Beskatning af medarbejdere Århus Mandag den 12. november 2012, kl Sted: Mad med Smag, Toldbodgade 6, Århus C. Tilmeldingsfrist: Mandag den 5. november København Mandag den 19. november 2012, kl Tilmeldingsfrist: Mandag den 12. november Vi gennemgår reglerne for beskatning og indberetning af personalegoder anno Vi gennemgår skattereglerne for dækning af rejse- og befordringsudgifter, herunder mulighed for udbetaling af skattefrie godtgørelser, da selv en lille administrativ fejl kan få alvorlige skattemæssige konsekvenser. Hvem kan deltage? Virksomhedsindehavere, personalechefer, økonomiansvarlige, HR-konsulenter eller andre med personaleansvar. Undervisere Niels Sonne, statsautoriseret revisor. Bjarne Sall Hansen, senior tax manager. Begge fra Deloitte. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Skriv et tilbud der vinder - udvidet kursus Middelfart Torsdag den 8. november 2012, kl fredag den 9. november 2012, kl Sted: Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, Middelfart. Kurset retter sig mod virksomheder, der vil have det optimale ud af salg til det offentlige, og som tidligere har afgivet tilbud på offentlige udbud. Kurset fokuserer på følgende elementer: Individuel sparring til virksomhedens koncept for tilbudsskrivning. Fasemodeller for tilbudsskrivning. Markedsanalyse. Gør virksomheden klar til offentlig konkurrence. Grundreglerne for tilbudsskrivning. Udbudsjura - et crash-kursus. Konkret og individuel sparringsrunde, hvor der bliver lagt vægt på, at deltagerne får et direkte output i form af konkret feedback og forslag til optimering af tilbuddet. Undervisere Jakob Scharff, markedschef. Louise Høgh, OPS-konsulent og advokat. Begge fra Dansk Erhverv. Hvem kan deltage? Salgschefer/-medarbejdere, projektledere m.v., der har et direkte ansvar for at udarbejde tilbud på offentlige udbud. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Markedsføringsret Århus Torsdag den 15. november 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europa Plads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 8. november København Torsdag den 29. november 2012, kl Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. november Hvem kan deltage? Alle, der beskæftiger sig med salg. Underviser Sonny Kristoffersen, advokat og erhvervs-ph.d.-stipendiat hos Dansk Erhverv og Københavns Universitet. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Introduktion til vikarjura Århus Mandag den 12. november 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europa Plads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Mandag den 5. november København Mandag den 19. november 2012, kl Tilmeldingsfrist: Mandag den 12. november Kurset henvender sig til den medarbejder i vikarbureauet, som indgår aftaler med kunder og vikarer. Pris Kr. 975,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer.

15 DANSK ERHVERV medlemsrabatter 31. oktober-2. november 2012 S 15 Transportoverenskomsten - kører det for dig? København Tirsdag den 13. november 2012, kl Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 6. november Viborg Onsdag den 21. november 2012, kl Sted: Best Western Golf Hotel Viborg, Randersvej 2, Viborg. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 14. november Hvem kan deltage? Medlemmer af Dansk Transport og Logistiks arbejdsgiverforening, personaleansvarlige, løn- og HR-medarbejdere samt andre, der ønsker at få ajourført deres viden. Undervisere Jesper Bøgh Christensen, juridisk konsulent. Lars Overgaard, juridisk konsulent. Begge fra Dansk Erhverv. Pris Kr ,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. Eneforhandler- /importørkontrakter Århus Tirsdag den 13. november 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europa Plads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 6. november København Tirsdag den 20. november 2012, kl Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 13. november Mange af Dansk Erhvervs medlemmer importerer og videresælger i eget navn og for egen regning, og de kan få gode råd om: Omsætnings- og konkurrenceklausuler. Opsigelser. Erstatning. Parallelimport. Reklamationshåndtering. Garantispørgsmål. Hvem kan deltage? Importører og danske producenter, der eksporterer ved hjælp af (ene)forhandlere. Underviser Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. Opsigelse og bortvisning Århus Torsdag den 29. november 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europaplads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. november København Tirsdag den 4. december 2012, kl Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 27. november Erhvervs- og produktansvar og den forsikringsmæssige løsning Århus Mandag den 26. november 2012, kl Sted: Mad med Smag, Europa Plads 16, Aarhus C. Tilmeldingsfrist: Mandag den 19. november København Torsdag den 13. december 2012, kl Tilmeldingsfrist: Torsdag den 6. december Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet følgende rabataftaler. Carnet & certifikat Dansk Erhverv har bemyndigelse til at udstede oprindelsescertifikater og påtegne eksportdokumenter efter EU-lovgivningens anvisninger. Ligeledes kan din virksomhed få hjælp til at komme hurtigere gennem tolden med et ata-carnet, der blandt andet forenkler jeres toldformaliteter og reducerer omkostninger til eksportører. Via dit medlemskab får du: 50 procent rabat på ATA-Carnets. Op til 75 procent rabat på certifikater. Du har mulighed for nemt og enkelt at ansøge om dine ATA-Carnets og certifikater på Dansk Erhvervs hjemmeside: For yderligere information om vores service bedes du kontakte os på: Telefon: Soliditet Som medlem af Dansk Erhverv kan din virksomhed opnå 20 procent rabat på Soliditets produkter ved køb for minimum kr. Soliditet kan hjælpe din virksomhed med kreditvurdering af kunder og leverandører, hvorved du kan minimere tab og finde nye lønsomme kunder. Du kan få rabat på følgende produkter: Kreditrapporter. Overvågning. Prospektivering. Du kan læse mere om produkterne på: Du er ligeledes velkommen til at kontakte Bjarne Schønbeck hos Soliditet for mere information om aftalen på: Telefon: DONG Energy Få rabat på naturgas - uanset om du vælger at låse prisen fast eller vælger naturgas til variabel pris. Spar op til 8 procent på naturgas om året. Undgå driftsstop i produktionen, og lev samtidig op til sikkerhedskravene med en serviceaftale på jeres gasinstallation. Gennem Dansk Erhverv får du samlet 300 kr. i rabat fordelt over de første to år. Herefter betales listeprisen. Få 300 kr. i rabat over de første to år på hver ny serviceaftale, du tegner. Se regneeksempler, læs mere og bestil online på dongenergy.dk/danskerhverv. Du er også velkommen til at kontakte DONG Energy på telefon: Dansk Erhverv tilbyder også rabatter på en lang række andre produkter og serviceydelser. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt: Rasmus Emmery, telefon: Mette Herskind, telefon:

16 DANSK ERHVERV arbejdsmarked 31. oktober-2. november 2012 Op til kr. for at ansætte ledig der falder for dagpengegrænsen Magasinpost MMP ID-nr Ny aftale mellem blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen betyder, at virksomheder kan få op til kr. i jobpræmie, hvis de ansætter personer, der er i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet. Der er en række betingelser knyttet til ordningen. arbejdsmarked Af Kristian Kongensgaard På vegne af Dansk Erhverv og de øvrige medlemsorganisationer har Dansk Arbejdsgiverforening indgået en aftale med regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at forsøge at tilvejebringe akutjob. De skal målrettes personer, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet fra årsskiftet og frem til 1. juli Baggrunden er den ekstraordinære situation, at op mod personer risikerer at opbruge retten til dagpenge fra årsskiftet som følge af sammenfaldet mellem forkortelsen af dagpengeperioden og den økonomiske lavkonjunktur. DA har indgået aftalen under hensyn til denne ekstraordinære situation, og fordi der uden en aftale ville være en betydelig risiko for, at dagpengeperioden blev forlænget private akutjob Med aftalen forpligter DA s medlemsorganisationer sig til at opfordre deres medlemsvirksomheder til at etablere akutjob frem mod 1. juli Akutjobs kan være både permanente og midlertidige, men er job på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og uden tilskud fra det offentlige. Der fastsættes en minimumsgrænse for den planlagte varighed af de midlertidige job på 3 måneder. Stillingerne skal opslås og kunne udsøges særskilt i Beskæftigelsesministeriets jobbank, jobnet.dk Virksomheder, som slår stillinger op som akutjob, er ikke forpligtet til at Dansk Erhverv er igen i år medarrangør af Kemiens Dag, der sætter fokus på, hvad virksomheder og myndigheder skal forberede sig på af kemikalieregulering de kommende år. Torsdag den 15. november 2012, kl Eigtveds Pakhus, Asiatisk plads 2, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 8. november Pris Kr ,- + moms. Tilmelding Flere oplysninger Kemikalieregulering år 2015 hvad skal vi forberede os på?. Arrangører af Kemiens Dag 2012 Procesindustrien. Danmarks Farve- og Limindustri. Dansk Erhverv. CO-Industri. Brancheforeningen SPT. Arbejdstilsynet. DI. Kemi & Life Science. Miljøstyrelsen. ansætte kandidater, som søger stillingerne. Målgruppen for stillingerne omfatter ledige, der i perioden 1. oktober april 2013 har 3 måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige. Ordningen med akutjob gælder frem til 1. juli Mindst 32 timer om ugen Den midlertidige jobpræmie til arbejdsgivere, der ansætter personer inden for målgruppen, udgør som nævnt op til kr. pr. ansættelsesforhold. Præmien er kr., når ansættelsesforholdet har en varighed på minimum 6 måneder, og yderligere kr., hvis ansættelsesforholdet opnår en samlet varighed på minimum 12 måneder. Det er en betingelse for jobpræmien, at den ansatte har en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 32 timer ugentligt i løbet af hver 6 måneders ansættelsesperiode. Endvidere skal der være tale om et akutjob, der har været slået op i jobbanken. Jobpræmieordningen er midlertidig og omfatter ansættelsesforhold for målgruppen, der indgås i perioden frem til 1. juli Præmieringsordningen er ikke forbundet med omkostninger for arbejdsgiverne. Nærmere information om præmieringsordningen Udformningen af præmieringsordningen og de øvrige praktiske omstændig-heder i forbindelse med at oprette akutjob er ikke endeligt på plads. Det forventes, at ordningen og adgangen til at opslå akutjob på jobnet.dk vil træde i kraft senest den 15. november Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at virksomheder, der måtte være interesseret i at benytte ordningen, afventer yderligere information. Vi vil naturligvis orientere nærmere, når de praktiske omstændigheder omkring ordningen er på plads. Yderligere information kan fås ved at rette henvendelse til Dansk Erhvervs hotline på telefon: dansk erhverv. Børsen København K.

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Indhold i dette nummer:

Indhold i dette nummer: fødevarenyt 19. marts 2010 - nr. 10, 4. årgang Indhold i dette nummer: Vær med til at gøre nyhedsbrevet bedre Ny fødevareminister roser dagligvarehandlens indsats for sundheden Afgift på mættet fedt møder

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

fremtiden starter her... Medlemskab

fremtiden starter her... Medlemskab fremtiden starter her... Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning og politisk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå.

ytårskuren For dialogen, viljen til at tale sammen og viljen til at lytte, er forudsætningen for alt det andet, vi gerne vil opnå. Borgmester Gert Jørgensens tale ved nytårskur n ytårskuren for erhvervslivet den 13. januar 2014 [Det talte ord gælder.] Godt nytår, alle sammen. Det er dejligt at se jer. Dejligt, at så mange bakker op

Læs mere

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Job- og personprofil for Erhvervsdirektør Direktøren i Næstved Erhverv A/S har besluttet at tiltræde en direktørstilling i andet regi. Stillingen som direktør opslås derfor til besættelse cirka 1. november

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Den Nye Generation Ejerledere

Den Nye Generation Ejerledere Dato 28.03.2014 og 07.04.2014 kl. 08:30 til 11:00 og 11.04.2014 kl. 08:30 til 13:00 Sted Forskerparken 10, 5230 Odense M Pris Kr. 1.650,00 inkl. moms Baggrund og formål Fra det fynske erhvervsliv er der

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010

Invitation til Decemberkonference. Tilbud og aktviteter: Ny årsrapport om den frivillige sociale indsats i Danmark. Decemberkonference 2010 Invitation til Decemberkonference Oktober, nr. 1, 2010 Torsdag den 16. december 2010 inviterer Center for frivilligt socialt arbejde til Decemberkonference 2010 under overskriften: "Flere frivillige -

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald

Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere