CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
|
|
- Gunnar Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen Af Mads Lundby Hansen ( ), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat omhandler regeringens pensionsbonus og jobfradrag, som er kædet sammen i regeringens 2025-udspil. Analysen viser, at regeringens pensionsbonus og jobfradrag er særdeles ineffektive skatteinstrumenter. Det er ligefrem svært at finde andre instrumenter med så lille jobeffekt. For 6,6 mia. kr. i provenutab får man en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse på personer. Til sammenligning giver lavere bundskat en struktureffekt på personer for samme beløb. En væsentlig forklaring er, at jobfradraget med indkomstaftrapning isoleret set reducerer beskæftigelsen ifølge Finansministeriets økonomer. Samtidig løser pensionsbonussen slet ikke incitamentsproblemerne i pensionssystemet. Regeringens forslag reducerer kun marginalskatten på pensionsafkast for mindre end 15 pct. af de personer, der har indkomster over kr., og slet ikke for personer med en indkomst under kr. Endvidere er regeringens forslag så kompliceret, at kun meget få kan forstå modellen. I stedet bør man levere en meget enklere løsning, der har større virkning på arbejdsudbud og pensionsincitament. F.eks. kan der indføres et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger på 10 pct. for alle. I dag er skattefradraget ved indbetaling på 52 pct. og 37 pct. for top- hhv. bundskatteniveauet. Disse skattefradrag øges til 62 hhv. 47 pct. for indbetalinger op til kr. Dvs., at hvis man indbetaler kr., får man kr. i ekstra skatterabat som følge af forslaget. Det vil for 2 ud af 3 personer med pensionsindbetalinger øge tilskyndelsen til at sætte flere penge ind på pension. For en LO-arbejder tæt på pension reducerer fradraget den reale sammensatte marginalskat ved indbetaling fra 130 til 80 pct. Forslaget vil medføre et mindreprovenu på ca. 5½ mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Det vil øge beskæftigelsen med ca personer. Regeringens pensionsbonus og jobfradrag giver i alt personer i beskæftigelse, selvom den anvender 6,6 mia. kr. herpå. Figur 1. Jobeffekt ved skattelettelse på 6,6 mia. kr. Fuldtidspersoner topskattesatsen Øge beskæftigelsesfradraget bundskattesatsen Gennemsnitlig afgiftsnedsættelse Jobfradrag og pensionsbonus CEPOS Landgreven 3, København K
2 Regeringen har i sin skattereform sammenkædet det nye jobfradrag og pensionsbonus. Det sker ved, at man kan undgå indkomstaftrapningen af jobfradraget ved at indbetale på pension og derved øge pensionsbonussen. CEPOS beregninger viser, at instrumentet er ineffektivt til at øge beskæftigelsen. For de 6,6 mia. kr., som jobfradrag og pensionsbonus indebærer i provenutab, får man en jobeffekt på personer. Til sammenligning giver lavere bundskat en stigning i beskæftigelsen på personer for samme beløb, jf. figur 1. Bundskatten er et af de mindst effektive skatteinstrumenter. Det vidner om, hvor ineffektivt regeringens instrument er. Figur 1. Jobeffekt ved skattelettelse på 6,6 mia. kr. Fuldtidspersoner topskattesatsen Øge beskæftigelsesfradraget bundskattesatsen Gennemsnitlig afgiftsnedsættelse Jobfradrag og pensionsbonus Anm.: Der er foretaget en proportional opskalering af jobeffekterne fra 5 til 6,6 mia. kr. For topskattesatsen er der dog taget et gennemsnit af jobeffekten af en skalering fra 5 mia. kr. til 6,6 mia. kr. samt af jobeffekten af en skalering fra en afskaffelse til et provenutab på 6,6 mia. kr. Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 af 25. september 2014, svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 af 31. marts 2016 og egne beregninger En væsentlig forklaring er, at regeringen planlægger et jobfradrag, der ifølge dens egne embedsmænd reducerer arbejdsindsatsen. Jobfradraget på 30 pct. (max kr.) gives til personer, der tjener mellem og kr. (før arbejdsmarkedsbidrag). Problemet er, at dette fradrag indkomstaftrappes i intervallet kr. med 7,25 pct. For dette segment øges marginalskatten på arbejde umiddelbart svarende til knap 2 pct.point (0,25*7,25 pct.) 1. I dette interval er der mange lønmodtagere. For denne gruppe reduceres arbejdsindsatsen, og det mere end opvejer, at det øgede jobfradrag i bunden øger beskæftigelsen. Mange lønmodtagere kan undgå aftrapningen af jobfradraget på 7,25 pct. ved at indbetale på pension. Der gives nemlig et tillæg til jobfradraget på 7,25 pct. for indkomst ud over ,25 er skatteværdien af fradraget (givet ved kommuneskattesatsen) CEPOS Landgreven 3, København K
3 kr. ved indbetaling til pension. Det maksimale fradrag kan udgøre kr., hvilket kan nås ved en indkomst på kr. Skatteværdien af de kr. udgør knap kr. (25 pct. af kr.). Pensionsbonussen eliminerer marginalskatteforhøjelsen på 2 pct., der fremkommer af aftrapningen af jobfradraget. Det sker dog kun for dem, der indbetaler til pension. De, der ikke indbetaler til pension (eller indbetaler under kr.), får en marginalskatteforhøjelse på 2 pct.point i intervallet kr. Se appendiks for yderligere beskrivelse af jobfradrag og pensionsbonus. Tabel 1. Oversigt over skattereformens beskæftigelsesvirkninger Anm.: I Helhedsplanen er angivet den samlede jobeffekt af skattereformen på personer samt alle øvrige forslag bortset fra jobfradrag+pensionsbonus. Dermed kan effekten af jobfradrag+pensionsbonus beregnes residualt til personer. Opsplitningen af effekten på hhv. jobfradrag og pensionsbonus tager udgangspunkt i tabel 3.2 i DK 2025 for et stærkere Danmark, hvorfra man kan beregne (ved at tage højde for tilbageløb), at der er negative adfærdseffekter på de offentlige finanser fra jobfradraget på -0,4 mia. kr., og positive adfærdseffekter for pensionsbonus på 0,7 mia. kr. Kilde: Helhedsplanen samt egne beregninger Pensionsbonus løser ikke incitamentsproblemerne i pensionssystemet Regeringen foreslår at indføre en pensionsbonus, fordi Den nye PensionsBonus skal understøtte, at det for mange almindelige danskere bedre kan betale sig at spare op til alderdommen i en arbejdsmarkedspension 2. Problemet er imidlertid, at for langt de fleste vil pensionsbonussen ikke øge incitamentet til at spare op. Faktisk er det under 15 pct. af personer med en indkomst over kr., der får et øget incitament til pensionsopsparing (og 0 pct. for dem med indkomst under kr.). Det skyldes, at man opnår den maksimale pensionsbonus ved indbetalinger, der er større end 7,25 pct. af indkomsten. Da langt de fleste arbejdsmarkedspensioner har indbetalinger over 7,25 pct., vil øgede indbetalinger ikke give anledning til en større pensionsbonus for disse 2 Helhedsplan, Regeringen CEPOS Landgreven 3, København K
4 pensionsopsparere, og derfor påvirkes deres incitamentet til pensionsopsparing ikke. Endvidere er regeringens forslag så kompliceret, at meget få personer vil kunne forstå modellen. Enkelt skattefradrag giver større effekt på beskæftigelse og incitament til pensionsopsparing Fremfor regeringens pensionsbonus kunne man i stedet levere en meget enklere løsning, der har større virkning på arbejdsudbud og pensionsincitament 3. En mulighed kunne være et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger på 10 pct. for alle. I dag er skattefradraget ved indbetaling på 52 pct. for topskatteydere og 37 pct. for bundskatteydere. Disse skattefradrag øges med forslaget til 62 hhv. 47 pct. for indbetalinger op til kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag). Dvs. at hvis man indbetaler kr., så får man kr. ekstra skatterabat. Det vil medføre et mindreprovenu på ca. 5½ mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Forslaget vurderes at øge beskæftigelsen med ca personer 4. Regeringens pensionsbonus og jobfradrag giver i alt personer i beskæftigelse, selv om disse skattelettelser giver et mindreprovenu på 6,6 mia. kr. For de resterende 1 mia. kr. kunne man fx øge beskæftigelsesfradraget, hvis man har fokus på at øge forskelsbeløbet i forhold til at være på overførselsindkomst. Det vil øge beskæftigelsen med yderligere ca. 500 personer. Det alternative forslag om et skattefradrag på 10 pct. for pensionsindbetalinger op til kr. vil indebære, at incitamentet til at indbetale til pension vil blive forbedret for 2 ud af 3 af dem, der i dag indbetaler til pension. Det skyldes, at pensionsindbetalinger i dag for 2 ud af 3 personer er under kr., dvs., at yderligere indbetalinger vil øge skattefradraget. Til sammenligning vil regeringens forslag som nævnt kun forbedre pensionsincitamentet for under 15 pct. af dem, der tjener over kr., og slet ikke for personer med en indkomst under kr. Ved et ekstra fradrag ved pensionsindbetalinger på 10 pct., vil de sammensatte marginalskatter på realafkastet på pension falde fra 130 pct. til 80 pct. for en bundskatteyder 5. 3 En bedre løsning ville være at indføre en obligatorisk opsparing på fx kr. om måneden og samtidig fjerne pensionstillæg og ældrecheck, se fx CEPOS-notat Et konkret bud på en obligatorisk pensionsopsparing, 8. december Det er netop aftrapningen af offentlige ydelser i pensionsalderen, der skaber problemer i forhold til manglende incitament til pensionsopsparing. 4 Det er lagt til grund, at beskæftigelseseffekten svarer til et beskæftigelsesfradrag. 5 Et yderligere forslag til at øge incitamentet til pensionsopsparing er at tilføje pensionsindbetalinger til grundlaget for beskæftigelsesfradraget. I dag får man beskæftigelsesfradrag for hele lønindkomsten, bortset fra pensionsindbetalinger. Dette medfører et skatteincitament til at mindske pensionsindbetalingerne for mange, fordi marginalskatten er 2,3 pct. point lavere ved udbetaling som løn fremfor ved pensionsindbetaling for personer, der ikke får det fulde beskæftigelsesfradrag. Tilføjelse af pensionsindbetalinger til grundlaget for beskæftigelsesfradraget vil medføre et provenutab på knap ½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. CEPOS Landgreven 3, København K
5 Ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger på 10 pct. vil medføre, at marginalskatten vil falde Forslaget om et skattefradrag for pensionsindbetalinger på 10 pct. vil medføre, at marginalskatten vil falde med 1,4 pct.point 6 for personer med pensionsindbetalinger på 15 pct. af bruttolønnen. Hvis indbetalingsprocenten er på 12 pct. (typisk indbetaling for en LO-arbejder), vil marginalskatten falde med 1,1 pct.point. For personer med indbetalinger over kr. vil marginalskatten ikke blive påvirket af forslaget. 6 Effekten på marginalskatten kan beregnes som sats for skattefradrag*indbetalingsprocent*(1- arbejdsmarkedsbidrag)*100. Dvs. effekten bliver på: 0,1*0,15*(1-0,08)*100=1,38 pct. point CEPOS Landgreven 3, København K
6 Appendiks Boks 1. Regeringens beskrivelse af jobfradrag og pensionsbonus Målrettet jobfradrag Regeringen foreslår, at der indføres et nyt jobfradrag, der er målrettet beskæftigede med lave arbejdsindkomster. Det målrettede jobfradrag vil udgøre 30 pct. af arbejdsindkomsten, der overstiger kr. Det maksimale jobfradrag udgør kr. og opnås ved en arbejdsindkomst på kr. Det målrettede jobfradrag indebærer en årlig skattelempelse på knap kr. og vil reducere skatten på den sidst tjente krone med ca. 7¾ pct.-point for personer med arbejdsindkomster mellem kr. og kr. Med det målrettede jobfradrag opnår en ufaglært butiksansat, med en løn svarende til den overenskomstfastsatte mindsteløn, den maksimale skattelempelse på knap kr. årligt. Det svarer til en skattelempelse på omkring 7 pct. af den samlede skattebetaling. Det målrettede jobfradrag reducerer antallet af personer med begrænset økonomisk gevinst ved beskæftigelse med næsten personer. Det er en reduktion på omkring en tredjedel af det samlede antal personer med relativt lavt økonomisk incitament til beskæftigelse. Det målrettede jobfradrag har til formål at øge incitamentet til beskæftigelse for de laveste indkomster. Jobfradraget er udformet, så man får det maksimale fradrag som fuldtidsbeskæftiget med en løn på kr. Personer med arbejdsindkomster under kr. får ikke en skattelempelse. Det skal ses i sammenhæng med, at initiativet er målrettet personer med fuldtidsbeskæftigelse. En stor del af de personer, der har en arbejdsindkomst på under kr., arbejder ikke fuldtid, men får fx supplerende overførsler, arbejder deltid eller er studerende med fritidsjob. Det målrettede jobfradrag aftrappes med 7¼ pct. af arbejdsindkomsten for personer med en indkomst over kr. Disse får kun det fulde målrettede jobfradrag, hvis man samtidig indbetaler til pension, jf. nedenfor. PensionsBonus Regeringen foreslår, at der indføres en PensionsBonus for personer med indkomster over kr., der sparer op til pension. Den nye PensionsBonus vil sikre øget afkast af pensionsindbetalinger og øget tilskyndelse til dem, der ikke sparer op til alderdommen. Den nye PensionsBonus skal ses i sammenhæng med det målrettede jobfradrag på 30 pct. af arbejdsindkomsten, der overstiger kr. PensionsBonus svarer til, at det målrettede jobfradrag for personer med en indkomst over kr. gøres betinget af pensionsopsparing på fradragsberettigede ordninger. Dermed giver pensionsbonussen en direkte økonomisk tilskyndelse til at spare op til alderdommen for personer med en indkomst over kr. Det er kun for personer med en indkomst over kr., at jobfradraget betinges af pensionsindbetalinger. PensionsBonus er udformet ligesom det målrettede jobfradrag med et maksimalt fradrag på kr. Det svarer til en skattelempelse på knap kr. årligt. For alle beskæftigede med en indkomst på over kr., der indbetaler mere end 7¾ pct. af lønnen til pension, svarer pensionsbonussen præcist til det nye målrettede jobfradrag. For personer med en arbejdsindkomst over kr., der indbetaler mindre end 7¾ pct. af indkomsten til pension, vil pensionsbonussen afhænge af størrelsen af pensionsindbetalingen. For denne gruppe indføres en direkte økonomisk gevinst ved øget indbetaling til pension. De kan opnå Pensions- Bonus, svarende til det fulde jobfradrag på kr., hvis de øger deres pensionsindbetalinger. PensionsBonus gives for den del af de årlige pensionsindbetalinger, der overstiger kr. Der kan maksimalt indgå pensionsindbetalinger svarende til 7¼ pct. af arbejdsindkomsten (svarende til en bidragsprocent på ca. 7¾ pct.). Tjenestemandsansatte vil også kunne få den nye PensionsBonus, selvom de har særlige pensionsvilkår uden direkte pensionsindbetalinger. Tilsammen indebærer målrettet jobfradrag og PensionsBonus, at alle fuldtidsbeskæftigede med lave indkomster, tjenestemænd og beskæftigede, der indbetaler mindst 7¾ pct. til pension, får en årlig skattelempelse på knap kr. Kilde: Et stærkere Danmark JobReform CEPOS Landgreven 3, København K
Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereAftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereMed finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen
Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSådan forlænger vi opsvinget
Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II Finansministeriet AUGUST 217 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II Finansministeriet AUGUST 217 1. Sådan forlænger vi opsvinget Nyt kapitel
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 27. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 551 (Alm. del) af 4. september
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereSamspilsproblemer i pensionssystemet
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international
Læs mere2025 plan- Skat og arbejdsmarked
2025 plan- Skat og arbejdsmarked Et stærkere Danmark Jobreform I dette notat vil vi gennemgå Jobreform 1, som er den del af 2025-planen, der omhandler to hovedelementer: En række ændringer af det danske
Læs merePROBLEMET LIGGER I TOPPEN
Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereØkonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing. Marts 2018
Økonomisk analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 Tilskyndelsen til pensionsopsparing Marts 2018 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereResumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. marts 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12. februar
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereNotat. Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål. 27. november 2018
Notat 27. november 2018 Beregning af arbejdsudbudseffekter for personer over folkepensionsalderen i aktuelle folketingsspørgsmål I Folketingets Skatteudvalg og Beskæftigelsesudvalg er der for nyligt blevet
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 2. september
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereDet skal kunne betale sig at spare op til egen pension
Emne uden for dagsorden Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Generalforsamling 2018 Program for eftermiddagen - Det skal kunne betale sig at spare op til egen pension Oplæg om pensionsreform
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mere1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser
1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mere