Skade på nerver opstået ved behandling er en ubehagelig
|
|
- Gudrun Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nerver, perifere nerveskader og nerveheling Søren Hillerup og Rigmor Jensen Idenne oversigt omtales elementær neuroanatomi og skade på perifere nerver. Desuden præsenteres to klassifikationer som benyttes overalt til beskrivelse af nerveskader, og som sammen med kendskab til anatomien skaber forståelse for hvilke nerveskader der har potentiale for spontan heling, og hvilke som kræver mikrokirurgisk rekonstruktion. Der er i denne og efterstående artikler anvendt en del fagudtryk fra det neurologiske fagområde, og der henvises til ordforklaringen i appendiks sidst i artiklen. Skade på nerver opstået ved behandling er en ubehagelig og oftest uforudset komplikation, som kræver udredning og forklaring til patienten. Forståelse af symptomatologi og patofysiologi ved skade på perifere nerver og bedømmelse af prognosen forudsætter bl.a. et elementært kendskab til nervers mikroanatomi, som derfor beskrives i det følgende. Mikroanatomi En nervecelle består af en cellekrop med cellekerne og organeller, korte cytoplasmaudløbere, dendritter, og en lang cytoplasmaekstension, aksonet (Fig. 1). Cytoplasmaudløberne sætter nervecellen i forbindelse med andre nerveceller, fx i en synapse i et ganglion eller i centralnervesystemet, eller aksonet slutter i et endeorgan, en receptor eller en motorisk endeplade. Nervecellen med udløbere udgør nervesystemets anatomiske og funktionelle enhed (1). Aksoner i bundter, også kaldet fascikler, med interstitielt og omgivende støttevæv udgør nervestammen, også kaldet»en nerve«. I princippet ligner en nerve et telefonkabel med ledere og isolering. Nervens enkeltbestanddele i tværsnit er således et akson omgivet af en aksecylinder bestående af Schwannske celler og bindevævsskeden endoneurium. Bindevævsskeden kaldes også endoneuralskeden eller endoneuralrøret. Dette udgør en»nervetrådsenhed«. Aksonerne kan være omgivet af myelin, et bimolekylært lag af lipid og protein. Nervetrådene er samlet i bundter (fascikler) af perineurium, som igen er samlet i nervestammen af epineurium. Nervens egen blodforsyning, vasa nervorum, løber i det intraneurale epineurium (Fig. 1) og spiller en væsentlig rolle for det perifere aksons struktur og funktion (2). Nerveskader En nerveskade er begrebsmæssigt den materielle forandring eller ødelæggelse af hele eller dele af nervens anatomiske struktur med deraf følgende funktionsforstyrrelse og fejlfunktion. Den patofysiologiske konsekvens af skade i sensorisk afferente nerver (følenerver) er: 1) Påvirket ledningsevne, evt. helt eller delvist ophævet funktion, som kan være temporær eller permanent (anæstesi, hypæstesi), og (oftest) 2) neurogen»fejlfunktion«med ubehagssymptomer (hyperæstesi, paræstesi, dysæstesi, allodyni). Skadeårsager Nerveskader kan opstå ved iskæmiske, termiske, kemiske og mekaniske traumer. Iskæmisk nerveskade er nok en sjældent forekommende tilstand i tandlægevirksomhed, men iskæmi pga. læsion af ner- 606
2 Fig. 1. Den anatomiske opbygning af nervecelle, nervefiber og nervestamme med bindevævsskeder. Fig. 1. Anatomic structure of a nerve cell, nerve fibre and nerve trunk invested in connective tissue sheaths. vens aksiale (interne) karforsyning kan muligvis være (medvirkende) årsag til skader opstået efter anlæg af lokalanalgesi hos patienter hvor anden årsag kan udelukkes, fx et kirurgisk indgreb. I tandlægepraksis er termiske skader næppe forekommende, medmindre man medregner termisk overstimulation af pulpa i forbindelse med opståen af en præparationsnekrose. Kemisk påvirkning af nerver i forbindelse med tandbehandling kan ske ved udsivning af paraformaldehyd e.l. fra rodkanaler, hvorved fx ledningsevnen i n. alveolaris inf. kan påvirkes, hvis den ligger tæt på rodspidsen eller er blottet i et apikalt granulom (3). Mekaniske/kirurgiske traumer tegner sig for hovedparten af de registrerede nerveskader. Det drejer sig altovervejende om skade på n. alveolaris inf. og n. lingualis opstået under operativ fjernelse af M3 inf (4-12), men skader som kan henføres til injektion ved lokalanalgesi (stiklæsion?) forekommer også (13-19). Symptomer Man kan sammenligne patientens fornemmelse af en nerveskade med signal-/støjforholdet i en dårlig telefonforbindelse, hvor man ikke eller knapt kan høre og forstå hvad der bliver sagt (svagt signal, funktionstab), samtidig med at der er»støj på linjen«(neurogen fejlfunktion, fx paræstesi). Hos mange patienter er de neurologiske ubehagssymptomer mere generende end funktionstabet.»støjen«kan overdøve den normale funktion og udvikle sig til noget ubehageligt (dysæstesi) eller til noget smertefuldt (allodyni). Åbne og lukkede skader Man ser kun sjældent skadens opståen in statu nascendi, fx at et instrument smutter og læderer en nerve som ligger frit i operationsfeltet (en åben skade). I langt de fleste tilfælde opdages skaden først senere når virkningen af lokalbedøvelsen skulle være holdt op. Disse skader kaldes»lukkede«fordi man ikke ser dem ske. Derfor vurderes nerveskader oftest på baggrund af deres symptomatologi, som imidlertid ved den enkelte undersøgelse kun kan give et øjebliksbillede. Ved gentagne undersøgelser over tid kan man sammenstykke et billede som sandsynliggør skadens omfang og karakteriserer dens konsekvenser. Jo længere tid der er gået mellem skadens opståen og undersøgelsen, desto mere sikkert kan prognosen stilles. Forståelse af sammenhængen mellem traumets karakter, tiden og prognosen for heling forudsætter kendskab til den perifere nerves anatomi, helingsmåde og i nogen grad dens funktion. Klassifikation af nerveskader Seddons og Sunderlands klassifikationer (20,21) er til stor hjælp NERVESKADER 607
3 Nerver, skader og heling Tabel 1. Klassifikation af nerveskader baseret på skadeomfang med angivelse af potentiale for regeneration og tænkte eksempler fra tandlægevirksomhed. Potentiale for regeneration, m/u Eksempel fra Seddons klassifikation Sunderlands klassifikation behandling tandlægevirksomhed Neurapraxia: Midlertidig funktionsnedsættelse /ophør Type I: Midlertidigt ledningsblok, hurtig og komplet regeneration 100% regeneration uden behandling i løbet af timer eller dage Kompressionsanalgesi; lokalanalgesi Axonotmesis: Ledningsblok efter mere alvorlig skade; skade på aksoner med degeneration; regeneration varierende og inkomplet efter måneder Type II: Kontinuitetsbrud af akson med wallerisk degeneration, bevaret intern struktur af fascikel Type III: Enkeltaksoner ødelagt; intern fascikelstruktur delvis desorganiseret Type IV: Alle fascikler påvirket/ødelagt; kontinuitet af nervens ydre struktur bevaret Distalvækst af akson langs endoneuralrør til»eget«endeorgan, (evt.) 100% regeneration uden behandling Inkomplet regeneration; prolifererende aksoner finder tilfældigt endoneuralrør Nogen regeneration mulig; prolifererende aksoner finder måske distale del af nerven; andre danner amputationsneurom Kompressionsskade på n. alv. inf. ved fjernelse af M3 inf. Let strækskade på n. lingualis Kompression med delvis overrivning eller knusning af enkelte fascikler. Injektionsskade? Svær knusnings- eller strækskade Paraformaldehydudsivning med denaturering af nervens proteiner (vital fiksation) Neurotmesis: Nerven delt; permanent sensorisk deficit; anæstesi, dysæstesi Type V: Nervens kontinuitet brudt, overskæring, overrivning Ingen regeneration uden kirurgi; komplet regeneration umulig Deling af nerve med airrotor; overskæring med skalpel for forståelsen af nerveskaders omfang og helingspotentiale (Tabel 1). Begge klassifikationer er baseret på klinisk erfaring fra et meget stort antal traumatiske læsioner (skud, stræk, kompression, knusning, laceration, mv.). Sunderlands klassifikation (21) tager udgangspunkt i den normale anatomi i nervers opbygning (Fig. 2), og den forekommer at afspejle grader af strækskader hvor de anatomiske strukturer vil briste»inde fra og ud«, dvs. akson, aksecylinder, endoneuralskede, perineurium og sidst epineurium. Seddons klassifikation (20) benytter sig af tre græske termer (neurapraxia, axonotmesis, neurotmesis), som med fornøden etymologisk udredning giver mening (gr. neuron: nerve; gr. apraxia: manglende funktion/ledning; gr. axon: akse; gr. tmesis: overskære/dele). Begrænsningen i begge klassifikationer er at de ikke kan appliceres éntydigt ved partielle læsioner, hvor kun en del af nervens tværsnit er berørt. Wallerisk degeneration Fælles for de to klassifikationer er at der skelnes mellem skader med og uden degeneration af den del af aksonet som ligger perifert (distalt) for læsionsstedet. Dette kaldes wallerisk degeneration (22) og er en uundgåelig følge efter brud på en nerves kontinuitet eller et traume hvorved aksonet bliver delt. Wallerisk degeneration rammer først og fremmest aksonet, som falder hen og fagocyteres af makrofager og Schwannske celler. Sidstnævnte celler arrangerer sig efter fagocytering af aksonet i strenge. Ved degeneration af aksoner skrumper de enkelte endoneuralrør, og dermed reduceres hele nervestammens diameter (22). Helingsreaktioner efter nerveskade Nervevæv er højt specialiseret, og ødelagte nerveceller kan normalt ikke regenerere. En nervefiber derimod har et vist potentiale for regeneration. Dette gælder for både perifere nerver og hjernenerver. Når et akson skæres over eller deles på anden måde, sker der en række reaktioner. Jo tættere på nervecellen traumet rammer, desto større er påvirkningen, og en del nerveceller går til grunde ved traume på nervecellens akson. 608
4 Fig. 2. Skematisk fremstilling af de fem typer af nerveskader efter Sunderland (21,24). 1) Midlertidigt ledningsblok; 2) brud på akson med intakt endoneuralskede; 3) brud på nervefiber (akson og skede) inden for intakt perineurium; 4) brud på fascikel, nervestammens kontinuitet bevares af epineurium; 5) kontinuitetsbrud på hele nervestammen. (Se også Tabel 1). Fig. 2. Diagrammatic representation of the five degrees of nerve injury according to Sunderland (21,24). 1) Conduction block (temporary); 2) transection of the axon with intact endoneurium; 3) transection of the nerve fibre (axon and sheath) inside an intact perineurium; 4) transection of fascicle, nerve trunk continuity being maintained by epineurial tissue; 5) transection of the entire nerve trunk. Regeneration af aksoner forudsætter at»deres«nerveceller overlever. De overlevende nerveceller responderer med øget metabolisk aktivitet, øget proteinsyntese, og dette er grundlaget for den senere regeneration af aksonet (22). Endelig sker der som anført wallerisk degeneration med henfald af den del af aksonet og myelinskeden der ligger distalt for læsions- eller delingsstedet (Fig. 3). Proksimalt herfor sker der en midlertidig og begrænset degeneration (få mm til flere cm) efterfulgt af progressiv regeneration. Det udvoksende akson har evne til at vokse ind i det lukkede endoneuralrør, langs de Schwannske celler som på ny danner en myelinskede omkring aksonet (22). Aksonet regenererer ved at vokse ud proksimalt fra, og hvis endoneuralrøret er intakt, ender aksonet i»sin egen«endoneuralskede og receptor (Sunderland type II). Hvis derimod endoneuriet er skadet, vil det udvoksende akson i bedste fald vokse ud i en tilfældig aksecylinder. Hvis det udvoksende akson møder et relevant endeorgan (receptor/motorisk endeplade), er der betingelser for fortsat funktion (Sunderland type III). Hastigheden af aksonets udvækst er størst nær nervecellen, og den aftager med stigende afstand til cellen. Regenerationshastigheden afhænger også af hvilke hindringer (arvæv, afstand til distale nervestump) aksonet skal overvinde (23). Prognosen for spontan nerveregeneration bedres hvis afstanden mellem den proksimale og distale nervestump er lille, og hvis nerven ligger i en knoglekanal, som fx n. alveolaris inf., eller hvis der kun er partiel overskæring. Herved vil de udvoksende aksoner have kort distance til endoneuralskederne i den distale nervestump, og med knoglekanalen som ledestruktur vil de kunne dirigeres i retning mod den distale nervestump. Ved behandling af perifere nerveskader er det primære mål derfor at tilvejebringe optimale helingsbetingelser. Ved skader med delvist bevaret sensorisk funktion følges den spontane heling og regeneration af funktion til det opnåelige niveau ved klinisk kontrol. Ved skader med varigt og komplet tab af funktion (kontinuitetsbrud) kan helingsbetingelser tilvejebringes ved at approksimere nerveenderne og sy dem sammen ved mikrokirurgisk teknik (epineural sutur, koaptation), eller ved større nerver med supplerende fascikelsutur. Her er det naturligvis afgørende at nerveenderne kan nå sammen uden for voldsomt træk. Neuromdannelse Hvis aksonet ikke finder den distale del af nerven (Sunderland type IV og V), vil det vokse en tid, indtil det holder op. Hvert således vildfaret akson kan herefter fungere som en»støjsender«i miniformat, og når dette sker for mange aksoner, kalder man den derved opståede knude for et neurom (traumatisk neurom eller amputationsneurom). Ved kontinuitetsbrud af alle nervens strukturer vil alle prolifererende aksoner kunne medvirke til dannelse af et amputationsneurom. Dette kan være den patofysiologiske årsag til paræstesi, dysæstesi, allodyni, fantomsmerter mv., og disse ubehagssymptomer kan udvikle sig til en svært invaliderende tilstand. Central affektion I tillæg til den perifere nerveskade kan der også ske en sekundær central affektion der medfører smerter, som fortsætter uagtet den perifere heling (deafferentiation). Sådanne neurogene, centrale smerter (deafferentiationssmer- NERVESKADER 609
5 Nerver, skader og heling ter eller anaesthesia dolorosa) kan være svært tilgængelige for behandling. Tidsfaktoren Ved skade på motorisk efferente nerver er tidsfaktoren af stor betydning for muligheden for fortsat funktion efter nerverekonstruktion. Ved sensoriske nerver er dette forhold mindre kritisk (24). Overskårne aksoner beholder evnen til udvækst (sprouting) i adskillige år, ingen ved hvor mange (25). Sunderland (25) anfører at i almindelighed forringes resultatet af nerverekonstruktion med tiltagende forsinkelse ud over seks mdr., men et kategorisk svar på hvornår det er for sent, kan ikke gives. I den kæbekirurgiske litteratur er der ikke enighed om dette spørgsmål. Robinson (26,27) finder ikke afgørende forskel på resultatet af tidlig og sen nervesutur, mens Cornelius et al. (28) rapporterer at de gunstigste resultater opnås ved operation inden for tre uger efter skaden. Meyer (29) hævder at det bedste resultat opnås ved operation inden for seks mdr. efter skadens opståen, uden dog at dokumentere dette. Fig. 3. Skematisk fremstilling af nerveregeneration (35). Nervecellen (gul) vist til venstre, og til højre herfor nervefiberen med akson (gul), endoneurium (rødbrun), Schwannske celler/skede (purpur) samt læsionsstedet i midten. Øverst (a) illustreres det læderede akson med retraktion i den proksimale stump, og disintegration af akson og den Schwannske skede i den distale. Næste situation (b) demonstrerer en opsvulmet nervecelle med aktiv proteinsyntese i celleorganellerne og aksoplasmatisk»flow«mod læsionsstedet. I den distale del antydes fagocytose af aksonhenfald ved makrofager, og de Schwannske celler arrangerer sig i en streng. Tredje situation (c) viser at aksonet vokser frem langs de Schwannske celler som begynder at danne en skede. I nederste eksempel (d) er der sket heling med gendannelse af myelinskeden som illustreret i de tre tværskårne nervefibre (e). Fig. 3. Successful nerve regeneration after transection (35). Stellate nerve cell body (yellow, to the left) shown with injured nerve fibre consisting of axon (yellow, to the right), Schwann s cells and sheath (purple), and endoneurium (terracotta). Top illustration (a) shows axoplasmatic retraction in proximal stump, and disintegration of axon and Schwann s sheath in distal stump. Second situation (b) illustrates protein synthesis in enlarged cell body, axoplasmatic flow, and macrophage fagocytosis of disintegrated axon in distal stump. Schwann s cells arrange in strings. Third situation (c) shows axon growing along strings of Schwann s cells ending up with fourth stage (d) showing reformation of myelin sheath as illustrated by three transected nerve fibres (e). Vurdering af patienter med nerveskader Som det fremgår er der mulighed for at ophævet ledningsevne ved en nerveskade kan være midlertidig, og at fuldstændig heling kan opnås ved skader af type I og II. Ser man således en patient en uge efter skadens opståen, kan det ikke alene ud fra symptomatologien afgøres om ledningsevnen er reversibelt eller irreversibelt ophørt. Hvis der blot er nogen sensibilitet på ugedagen efter skaden, er der et betydeligt håb om heling, og hvis der sker markant bedring i de første par uger, er der også gode chancer for spontan heling. Jo længere tid der går uden bedring af tilstanden, desto mere sandsynligt er der sket varig skade. Hvis der ikke er nogen forbedring inden for 2-3 mdr., er håbet om spontan heling svindende, og sandsynligheden taler for en skade af type IV eller V. Ved total anæstesi ud over tre mdr. efter skadens opståen er der formentlig ingen chance for spontan heling af perifere grene af n. trigeminus, som i sammenligning med sensoriske nerver i ekstremiteterne er kortere. Vurdering af ændringer over tid kan opnås på grundlag af gentagne undersøgelser efter et forud fastlagt skema og ved sammenligning med den raske side som beskrevet i en følgende artikel (30). Ved mistanke om alvorlig iatrogen nerveskade bør der relativt tidligt, dvs. inden for en måned, henvises til specialistvurdering. Firma Novartis takkes for tilladelse til brug af illustrationen i Fig
6 Ordforklaring (31-34) Ageusi: Allodyni: Amputationsneurom: Anaesthesia dolorosa: Analgesi: Anæstesi: Deafferentiationssmerte: Dysgeusi: Dysæstesi: Følelsesløshed: Hypalgesi: Hyperalgesi: Hyperæstesi: Hypogeusi: Hypæstesi: Kausalgi:»Learning«: Neurogen smerte: Neuropati: Nociception: Paræstesi: Tinels tegn: Topunktsdiskrimination, tærskelværdi for: Ingen evne til at registrere smagsindtryk. Appendiks Smerte ved et stimulus som normalt ikke forårsager smerte. Udvækst af aksoner i et uorganiseret mønster og uden forbindelse til den distale nerveende efter læsionen. Centralt betinget smerte i et område eller en region hvor den perifere sensibilitet er gået tabt. Fravær af smerte på et normalt smertevoldende stimulus. Fravær af perception af berøringsstimulation; kan være universel, regionær eller lokal. Smerte i en kropsregion hvor der er en perifer traumatisk nervelæsion, og hvor der er sket retrograd (central) affektion, central smerte,»tillært smerte«. Forvrænget smag. Ubehagelig abnorm følelse ved berøring, fx smertefuld paræstesi, spontan eller stimuleret. Et uklart defineret lægmandsudtryk for ændret følelse, som kan dække ophævet smertesans (analgesi), ophævet følesans (anæstesi), nedsat følesans og ændret følesans (fx paræstesi). Nedsat respons (smerte) på et normalt smertevoldende stimulus. Øget respons (smerte) på et normalt smertevoldende stimulus. Forøget følsomhed over for berøringsstimuli. Inkluderer allodyni og hyperalgesi. Nedsat smagsevne. Nedsat følsomhed for berøringsstimulation. Svær, invaliderende smerte efter traumatisk nervelæsion, forbundet med somatisk, vasomotorisk, og anden autonom dysfunktion. Ved bevidst øvelse kan en reduceret sensorisk kapacitet opøves til maksimal udnyttelse. Synonym:»sensory re-education«. Smerte som skyldes en forstyrrelse eller beskadigelse af det smerteførende transmissionssystem eller lidelse i centralnervesystemet. En (ikke-traumatisk) funktionsforstyrrelse eller patologisk forandring i en eller flere perifere nerver. Modtagelse af potentielt skadevoldende stimulus. En abnorm fornemmelse af snurren eller prikken, spontan eller provokeret, ikke smertefuld, jf. dysæstesi. Symptom på regeneration af sensitive nervetråde i en beskadiget perifer nerve, visende sig ved snurrende fornemmelse ved berøring. Mindste afstand mellem to punktberøringer hvor to berøringer kan mærkes som to adskilte stimuli. NERVESKADER 611
7 English summary Nerves, peripheral nerve injuries and nerve healing Basic anatomy of peripheral nerves is explained and illustrated in Fig. 1. Common causes of iatrogenic peripheral nerve injury in dental practice are listed. Nerve injuries may cause a temporarily or permanently impaired neurosensory function (hypaesthesia, anaesthesia), and in most cases a neurogenic parafunction (paraesthesia, dysaesthesia). The variation in severity of nerve injury and its related pathophysiology is discussed in relation to the classification of Sunderland. Litteratur 1. Sunderland S. Peripheral nerve fibres. In: Sunderland S. Nerves and nerve injuries. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; p Sunderland S. Peripheral nerve trunks. In: Sunderland S. Nerves and nerve injuries. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; p Wiethölter H, Riediger D, Ehrenfeld M, Cornelius CP. Ergebnisse der Mikrochirurgie sensibler peripherer Äste des Nervus mandibularis. In: Schwenzer N, Pfeifer G, editors. Fortschritte der Kiefer- und Gesichts-Chirurgie. Band XXXV. Mikrochirurgie in der Mund-, Kiefer- und Gesichts-Chirurgie. 35 ed. Stuttgart: Georg Thieme; p Wofford DT, Miller RI. Prospective study of dysesthesia following odontectomy of impacted mandibular third molars. J Oral Maxillofac Surg 1987; 45: Sonnenburg I, Löwe K. Funktionsstörungen von Nerven nach ambulanten operativen Eingriffen am Unterkiefer. Dtsch Z Mund Kiefer Gesichtschir 1989; 13: Alling CC. Dysesthesia of the lingual and inferior alveolar nerves following third molar surgery. J Oral Maxillofac Surg 1986; 44: Sisk AL, Hammer WB, Shelton DW, Joy ED. Complications following removal of impacted third molars: The role of the experience of the surgeon. J Oral Maxillofac Surg 1986; 44: Schwartz LJ. Lingual anesthesia following mandibular odontectomy. J Oral Surg 1973; 31: Mason DA. Lingual nerve damage following lower third molar surgery. Int J Oral Maxillofac Surg 1988; 17: Reich RH, Schultze-Mosgau S. Prospektive Studie zu temporären und permanenten Sensibilitätsstörungen nach zahnärztlich-chirurgischen Massnahmen im Unterkieferseitenzahnbereich. Dtsch Zahn Mund Kieferheilkd 1992; 80: Schultze-Mosgau S, Reich RH. Assessment of inferior alveolar and lingual nerve disturbances after dentoalveolar surgery, and of recovery of sensitivity. Int J Oral Maxillofac Surg 1993; 22: Ventä I, Lindqvist C, Ylipaavalniemi P. Malpractice claims for permanent nerve injuries related to third molar removals. Acta Odontol Scand 1998; 56: Shenkman Z, Findler M, Lossos A, Barak S, Katz J. Permanent neurologic deficit after inferior alveolar nerve block: a case report. Int J Oral Maxillofac Surg 1996; 25: Paxton MC, Hadley JN, Hadley MN, Edwards RC, Harrison SJ. Chorda tympani nerve injury following inferior alveolar injection: a review of two cases. J Am Dent Assoc 1994; 125: Krafft TC, Hickel R. Clinical investigation into the incidence of direct damage to the lingual nerve caused by local anaesthesia. J Craniomaxillofac Surg 1994; 22: Stacy GC, Hajjar G. Barbed needle and inexplicable paresthesias and trismus after dental regional anesthesia. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1994; 77: Haas DA, Lennon D. A 21-year retrospective study of reports of paresthesia following local anaesthetic administration. J Can Dent Assoc 1995; 61: Harn SD, Durham TM. Incidence of lingual nerve trauma and postinjection complications in conventional mandibular block anesthesia. J Am Dent Assoc 1990; 121: Hillerup S, Jensen R. Iatrogene nerveskader opstået ved mandibularanalgesi. Tandlægebladet 2001; 105: Seddon HJ. Three types of nerve injury. Brain 1943; 66: Sunderland S. A classification of peripheral nerve injuries producing loss of function. Brain 1951; 74: Sunderland S. Degeneration of the axon and associated changes. In: Sunderland S. Nerves and nerve injuries. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; p Sunderland S. Regeneration of the axon and associated changes. In: Sunderland S. Nerves and nerve injuries. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; p Sunderland S. The peripheral nerve trunk in relation to injury. A classification of nerve injury. In: Sunderland S. Nerves and nerve injuries. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; p Sunderland S. Factors influencing the quality of the recovery after nerve repair. In: Sunderland S. Nerve injuries and their repair. Edinburgh: Churchill Livingstone; p Robinson PP, Smith KG. A study of the efficacy of late lingual nerve repair. Br J Oral Maxillofac Surg 1996; 34: Robinson PP, Loescher AR, Smith KG. A prospective, quantitative study on the clinical outcome of lingual nerve repair. Br J Oral Maxillofac Surg 2000; 38: Cornelius CP, Roser M, Ehrenfeld M. Mikroneurale Wiederherstellung nach iatrogenen Läsionen des N. Lingualis und des N. Alveolaris inferior. Kritische Bestandsaufnahme. Mund Kiefer Gesichtschir 1997; 1: Meyer RA. Evaluation and management of neurologic complications. In: Kaban LB, Pogrel MA, Perrott DH, editors. Complications in oral and maxillofacial surgery. Philadelphia: Saunders; p Hillerup S, Jensen R. Nerveskader opstået i almen tandlægepraksis. Hyppighed, årsager og symptomer. Tandlægebladet 2001; 105: Boivie J. On central pain and central pain mechanisms. Pain 1989; 38: Alling CC, Schwartz E, Campbell RL. Algorithm for diagnostic assessment and surgical treatment of traumatic trigeminal neuropathies and neuralgias. In: LaBanc JP, Gregg JM, editors. Oral and Maxillofac Surg Clin North Am. Philadelphia: Saunders; p
8 Nerver, skader og heling 33. Klinisk Ordbog. 14 udg. København: Munksgaard; Sunderland S. Nerve injuries and their repair. A critical appraisal. Edinburgh: Churchill Livingstone; Bryant WM. Wound healing. Clinical symposia (Ciba) 1977; 29: Forfattere Søren Hillerup, overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., dr.odont. Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling Z, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, og privat praksis: Frederiksberggade 14, 2., 1459 København K Rigmor Jensen, kst. overlæge, speciallæge, dr.med. Neurologisk afdeling, Københavns Amts Sygehus i Glostrup NERVESKADER 613
Hvordan undgås nerveskader ved fjernelse af tredjemolarer i underkæben?
Hvordan undgås nerveskader ved fjernelse af tredjemolarer i underkæben? søren hillerup Skade på nerver opstået under behandling kaldes iatrogene nerveskader. Iatrogen betyder forårsaget af behandleren.
Læs mereDentoalveolære kirurgiske indgreb i underkæbens
Iatrogen skade på n. alveolaris inferior ved dentoalveolær kirurgi Søren Hillerup - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Lokalanalgesi
Læs mereInjektionsrelaterede skader på orale grene af n. trigeminus. En litteraturgennemgang
Injektionsrelaterede skader på orale grene af n. trigeminus. En litteraturgennemgang SØREN HILLERUP OG RIGMOR JENSEN Indledning Lokalanalgetika er værdifulde lægemidler til gennemførelse af smertefri tandbehandling,
Læs mereDansk Tandlægeforening (DTF) indførte i 1990 en kollektiv
Iatrogene nerveskader Nina von Wowern Hyppighed, type og årsag mht. permanente nerveskader er opgjort for de første 3 1 2 år af Dansk Tandlægeforenings Praksisforsikrings virke. Desuden er der foretaget
Læs mereTungen er et vigtigt og følsomt organ, som er aktivt og
Iatrogen skade på n. lingualis I. Followup af patienter med delvis bevaret sensibilitet Søren Hillerup og Rigmor Jensen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereIDanmark lægges et ukendt, men stort antal lokalanalgesier
Iatrogen nerveskade opstået ved mandibularanalgesi Søren Hillerup og Rigmor Jensen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - De
Læs mereNerveskader opstået under tandbehandling har i de
Iatrogene nerveskader opstået i almen tandlægepraksis Hyppighed, årsager og symptomer Søren Hillerup og Rigmor Jensen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereEt af de hyppigste oralkirurgiske indgreb er fjernelse af 3.
Kvalitetsundersøgelse af operativ fjernelse af 3. molarer i underkæben Jonas P. Becktor og Flemming Harder - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereKoronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden?
Koronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden? SØREN HILLERUP OG SØREN SCHOU Fjernelse af underkæbens 3. molar (M3 inf.) er det hyppigst udførte kirurgiske indgreb i tandlægepraksis. Desværre
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereKoronektomi en litteraturgennemgang og to patienttilfælde
Koronektomi en litteraturgennemgang og to patienttilfælde Peter Torkov, Henning Lehmann Bastian og Torben Henrik Thygesen Koronektomi, sammensat af det latinske ord corona, som betyder krone, og det græske
Læs mereTrP Akupunktur kursus
TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereNerveskader opstået ved lokalanalgesi i tandlægepraksis
Nerveskader opstået ved lokalanalgesi i tandlægepraksis Søren Hillerup og Rigmor Jensen Den senere tids diskussion i Tandlægebladet om årsagen til nerveskader opstået i forbindelse med lokalanalgesi har
Læs mere20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner
20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mere1. Indledning problemformulering & samlet konklusion side 4. 2. Septanest/Septocaine på det danske marked år 2000-2005 side 6
Septanestsagen Forord Efter flere måneders kamp fik CMS Dental omsider fremtvunget udleveringen af nerveskadesagsakterne fra DTF s Patientskadeforsikring (Praksisforsikringen), der tilsvarer de offentliggjorte
Læs mereForebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter
Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:
Læs mereForskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn
Forskning har medført, at operation for makulahul i mange tilfælde kan genskabe det tabte syn FOTO: EDLER VON RABENSTEIN/SHUTTERSTOCK.COM Ulrik Correll Christensen Overlæge, lektor, ph.d., FEBO Rigshospitalet
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs merePatientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Karpaltunnelsyndrom Indeklemt nerve Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til karpaltunnel Håndrodsknoglerne danner sammen en lille
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereHumerusfraktur Fractura corporis humeri. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH)
Humerusfraktur Fractura corporis humeri Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital (ÅKH) AO-kursus Middelfart 2017 Humerusfraktur Demografi Hyppighed: 15/100.000 per år Gennemsnitsalder
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs mereSpontan fraktur af mandiblen opstår når mandiblen er så
Spontan mandibelfraktur efter kirurgisk fjernelse af 3. molar Et patienttilfælde Jonas Peter Becktor og Søren Schou - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs meresmerte Program Post-operative smerter Kroniske smerter efter kirurgi (Persistent Post-surgical Pain - PPP) Vi har alle oplevet videnomsmerter.
videnomsmerter.dk Vi har alle oplevet smerte men véd vi egentligt hvad det er? Program 09.30-10.00 Kaffe, the og frugt 10.00-11.15 Smerte - baggrund og teorier 11.15-12.00 Sensibilisering (I) 12.00-12.45
Læs mereDISTALE RADIUSFRAKTURER
DISTALE RADIUSFRAKTURER Frakturtyper, behandling og kirurgiske adgange Morten Schultz Larsen FORMÅL Fraktur Klassifikation Diagnose Behandling NKR Funktionsniveau Operativ teknik Komplikationer og hvordan
Læs mereRegion Hovedstaden September 2014
Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante
Læs mereDefekt i mellemøreknogler
HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEFEKT I MELLEMØREKNOGLER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereInformation om hudforandringer
Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg
Læs mereAllergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.
Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereKolesteatom ( benæder )
HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. marts 2011 Sag 174/2008 (1. afdeling) A (advokat Henrik Krebs) mod Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans
Læs mereFjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?
Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse
Læs merePerifer facialisparese
Til patienter med ansigtslammelse Perifer facialisparese Øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Perifer facialisparese Hvad er en perifer facialisparese En perifer facialiseparese
Læs mereNervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.
Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til
Læs mereMorten Schultz Larsen Odense University Hospital
Morten Schultz Larsen Odense University Hospital Objectives Distale tibia Behandling og resultater - historisk Moderne behandlingsprincipper Resultater Proksimale tibia Moderne behandlingsprincipper Mekaniske
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereHÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)
HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereNy behandling af diabetisk øjensygdom
Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereKendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet
f i g u r 1 Glaslegeme Linse Hornhinde Nethinde Gule plet (macula) Årehinde (bagerste del af uvea) Kendskabet til symptomerne på nethindeløsning kan redde synet af overlæge, dr.med. JØrGen e. VillUMsen
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereInformation om ørekorrektion
Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie
Læs mereDet kliniske billede
Hvad er der i pakken? Smertens diagnostiske rolle i sportsmedicin Boller? Hvad fortæller smerte os om idrætsskader? Kan semantikken begrænse vores ræsonnering? Idrætsmedicinsk Årskongres 3/2-2012 Morten
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereKrone- og rodfrakturer med pulpakomplikation
Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereGennemgang af metoder og redskaber til undersøgelse af sensibilitet med udgangspunkt i sensibilitetsskema
Gennemgang af metoder og redskaber til undersøgelse af sensibilitet med udgangspunkt i sensibilitetsskema Tilrettet og oversat af Kirsten C. Pedersen, ergoterapeut, med udgangspunkt i: Undersökning af
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereMedfødt skade på nervebundtet til armen
Til patienter og pårørende Medfødt skade på nervebundtet til armen Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Velkommen til Rehabiliteringsklinikken Sygehus Sønderjylland Hvis
Læs mereMål. Smerte. www.videnomsmerter.dk HYPOTESE
www.videnomsmerter.dk Smerte Sundhedspsykologi - forår 2012 Health Psychology (7 th edition) Kapitel 10 & 11 Morten Høgh, PT DipMT Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Specialist i Idrætsfysioterapi
Læs mereFjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach)
Patientinformation Fjernelse af hovedet af albuebenet (Darrach) Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag Underarmen har to knogler, spolebenet (radius) og
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereMobilitet. Patientens evne til at skifte og kontrollere stilling. Helt immobil. Ændrer overhovedet ikke stilling uden hjælp.
Bilag til regional vejledning: Tryksår risikovurdering og sårklassifikation voksne (16 år og derover) 15.03.2013 Udarbejdet i Brøndby Kommune ud fra materiale fra Region H, 23.05.17 Bilag Bradenscoreskema
Læs mereMålbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert
Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereAnalgesi af underkæbens tænder søges normalt opnået
Pulpal analgesi af underkæbens præmolarer og molarer Jørgen Buchgreitz En vellykket blokade af n. alv. inf. verificeres ved unilateral analgesi af underlæben. Blokaden vil som regel, nogle minutter efter
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereUndersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse
Læs mereYderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereOperation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for karpaltunnelsyndrom Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereInformation om svedreducerende operation
Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.
Læs mereNIHSS (National Institute of Health Stroke Scale)
(National Institute of Health Stroke Scale) De enkelte items undersøges i den anførte rækkefølge. Pointsgivningen skal afspejle hvad patienten gør og IKKE hvad undersøgeren tror patienten kan. Patienten
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereHjernen som fundament for auditiv udvikling. Per Caye-Thomasen Rigshospitalet/Københavns Universitet
Hjernen som fundament for auditiv udvikling Per Caye-Thomasen Rigshospitalet/Københavns Universitet Konklusion 1. Kritisk periode for sensorisk indlæring (indtil 3-4 års alder) Developmental changes
Læs mereKiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor
Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mere