HÅNDBOG. Handicap- og Psykiatri. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. - sådan håndterer og administrerer du reglerne

Transkript

1 Job & Familie og Ældre & Pleje Januar 2011 HÅNDBOG Handicap- og Psykiatri Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten - sådan håndterer og administrerer du reglerne

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FANE Overskrift Side 1 Indledning 4 Derfor denne håndbog 4 Ibrugtagning og opfølgning af håndbogen 6 2 Generelt om magtanvendelse Formål Retsprincipperne Målgruppe Etiske overvejelser forud for magtanvendelse Samtykke Regler for samtykke, når der er tale om behandling Omsorgspligt og omsorgssvigt Balance mellem omsorgspligt og omsorgssvigt Værgemål Handleplaner i forbindelse med magtanvendelse 19 3 Undtagelsesbestemmelserne 21 Hvilke indgreb er omfattet af serviceloven? Indgreb omfattet af serviceloven og indberetning Magtanvendelsesreglerne i uddannelsestilbud Myndighedsgruppen De enkelte undtagelsesbestemmelser , stk. 1: Personlige alarmer og pejlesystemer , stk. 3: Særlige døråbnere : Fastholdelse eller føre tilbage til andet opholdsrum a: Fastholdelse i hygiejnesituationer 36 Side 2

3 3 127: Tilbageholdelse i boligen eller føre tilbage til boligen : Anvendelse af stofseler for at hindre fald , stk. 1: Optagelse i botilbud uden samtykke for personer, som 45 modsætter sig flytning 129, stk. 2: Optagelse i botilbud uden samtykke for personer, som 47 mangler evnen til at give informeret samtykke 129, stk. 3: Flytning fra et botilbud til et andet uden samtykke af 49 hensyn til borgerens egen interesse 4 Hvordan er klagereglerne over en afgørelse? 50 5 Hvor kan jeg hente mere hjælp eller viden? Behov for specialrådgivning? Kommunens specialkonsulent Kommunens demenskoordinator VISO Refleksion Kollegial vejledning og supervision Undervisning Behov for kvalificering Vold, trusler om vold og andre krænkelser mod medarbejderen At dele viden i netværk 56 Her kan du også hente viden 57 6 BILAG Bilag 1: Begreber - oplistning og forklaring 58 Bilag 2: Indberetningsskemaer 60 Bilag 3: Refleksionsskemaer 61 Bilag 4: Sundhedsområdet regler for samtykke, når der er tale om behandling 62 Bilag 5: Om værgemål 69 Side 3

4 1. Indledning Arbejdet med at drage omsorg for mennesker med et svært psykisk handicap, herunder mennesker der er ramt af svær demens, er både spændende, udfordrende, sjovt, livgivende og af og til konfliktfyldt og uoverskueligt. Som leder eller som medarbejder kan man dagligt stå over for store udfordringer i forhold til at løse omsorgs- og plejemæssige og pædagogiske opgaver. Det kan være; at forstå en beboer med svære kommunikative vanskeligheder, at finde mening i en adfærd, som umiddelbart kan synes meningsløs, at afværge konflikter beboere imellem, at forhindre beboeren i at komme til skade, at få lov til at yde den nødvendige omsorg og pleje m.m. Ofte kræver det en stor indsats på samme tid at respektere beboerens ret til selv at bestemme, yde den nødvendige omsorg og undgå magtanvendelse. Som hovedregel må der aldrig anvendes magt eller tvang i det pædagogiske arbejde eller i omsorgen og plejen, men når man beskæftiger sig med mennesker med et svært psykisk handicap eller svær demens, vil der dog uundgåeligt opstå situationer, hvor den enkeltes ret til at bestemme selv kan betyde, at han eller hun udsætter sig selv eller andre for fare og hvad kan, skal og må man som medarbejder så gøre? Derfor denne håndbog Denne håndbog og tilhørende værktøjer er målrettet de af kommunens medarbejdere, der arbejder med mennesker med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med demens. Målgruppen omfatter såvel ledere som medarbejdere i decentrale tilbud som i kommunens administration. Håndbogen er udarbejdet af en tværfaglig sammensat arbejdsgruppe og er et resultat i rækken af flere forebyggende initiativer, som Kommunalbestyrelsen har besluttet gennemført med henblik på at tilføre yderligere viden om området, med mål om at begrænse magtanvendelse og ikke mindst med mål om yderligere at styrke medarbejdernes håndtering af området. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra: Job & Familie - Connie Hartz, afsnitsleder (formand) - Pernille Rong Ahmed, administrativ (sekretær) - Elsebeth Fjord, specialkonsulent - Vivi Lauritsen, forstander på Helhedstilbuddet Stokholtbuen Ældre & Pleje - Karen Tannebæk, faglig leder, demenskoordinator - Gitte Jeppesen Webb, leder af Plejecenter Toftehaven Side 4

5 Ledere og medarbejdere skal i de enkelte organisationsenheder kende denne håndbog og vide, hvordan den er tilgængelig, dens indhold og anvendelsen af håndbogen og tilhørende værktøjer. Det er den enkelte leders ansvar at sikre denne viden. Hensigten med håndbogen er: at den kan bruges uden, at man nødvendigvis har læst serviceloven, tilhørende bekendtgørelser og vejledningen fra ministeriet at den kan bruges som en let tilgængelig køreplan for, hvad der skal være opfyldt for, at magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må anvendes og hvad der skal ske, når det besluttes at anvende magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten at den skal danne afsæt for, at de enkelte organisationsenheder under Job & Familie og i Ældre & Pleje udformer lokale retningslinjer for, hvordan der løbende sker udvikling af kvaliteten inden for det pædagogiske, pleje- og omsorgsmæssige arbejde samt, at der sker refleksion over praksis De konkrete mål med håndbogen er: at alle medarbejdere inden for handicap- og psykiatriområdet samt inden for hjemmepleje- og plejecenterområdet har den fornødne viden at al anvendelse af fysisk magt indberettes til Job & Familie på Rådhuset og at kvalificere indberetningerne med henblik på at få korrekte afgørelsesgrundlag at myndighedsgruppen på Rådhuset arbejder kvalificeret med magtanvendelsesindberetningerne, træffer kvalificerede afgørelser og giver kvalificerede tilbagemeldinger til tilbuddene at medarbejderne reflekterer over de situationer, der har ført til anvendelse af magt overfor en borger at vidensdeling sker på tværs at udvikle nye pædagogiske metoder, der kan forebygge anvendelse af magt at sikre personalets tryghed og sikkerhed om, hvad der skal gøres i diverse situationer at der generelt sættes fokus på området og, at det italesættes i det enkelte tilbud Side 5

6 Ibrugtagning og opfølgning Håndbogen og de tilhørende hjælpeværktøjer (skemaer m.m.) er tilgængelig både i papirudgave og i IT version på Giraffen. Der vil ske opfølgning på denne håndbog. Myndighedsgruppen i Ballerup Kommune, som træffer afgørelse i indberetninger om magtanvendelse, vil sikre opfølgning og ajourføring af denne kommunale vejledning. Side 6

7 2. Generelt om magtanvendelse MAGT defineres i Gyldendals Ny dansk ordbog som det at kunne styre eller bestemme over nogen eller noget. Grundloven slår fast, at den personlige frihed er ukrænkelig. Den personlige frihed betyder, at alle mennesker har ret til at bestemme over deres eget liv og dermed til at sige nej tak til tilbud om hjælp og støtte. Kun når det er bestemt ved lov, kan et menneske fratages denne ret. Selvom magtanvendelse dybest set krænker idealer mellem mennesker, kan det, at undlade magt i nogle tilfælde også krænke grundlæggende idealer. Man fratager et menneske dets frihed, hvis man låser dørene uden at give vedkommende en nøgle, men man svigter ubarmhjertigt, hvis man lader et svagt og sygt og ikke trafiksikkert menneske gå forvildet rundt udendørs en kold vinterdag. Der er ingen løsning på dilemmaet mellem hensynet til menneskets ret til frihed og i nogle tilfælde pligten til at gribe ind i denne frihed. Men der er nogle regler, som skal følges. Der er en etisk pligt til at behandle ethvert menneske, som man gerne selv vil behandles og der er en etisk og faglig pligt til at tilrettelægge de fysiske rammer og omsorgshandlinger, så hensynet til både det enkelte menneske og fællesskabet bliver tilgodeset mest muligt. Servicelovens kapitel om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten beskæftiger sig med undtagelserne fra hovedreglen om, at der aldrig må anvendes magt eller tvang i det pædagogiske arbejde eller i omsorgen og plejen af mennesker. I serviceloven beskrives således de forudsætninger, der skal være til stede, før det er lovligt at anvende magt eller foretage andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Du kan læse mere om de enkelte undtagelsesbestemmelser i denne vejlednings kapitel 3, hvorfor der her alene følger en oplistning af hvilke indgreb, som netop er omfattet af serviceloven: i serviceloven Indgreb 125, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. Personlig alarm- eller pejlesystemer 125, stk. 3 Særlige døråbnere 126 Fastholdelse eller føre tilbage til andet opholdsrum 126a Fastholdelse i hygiejnesituationer 127 Tilbageholdelse i boligen 128 Anvendelse af stofseler for at hindre fald 129, stk. 1 Optagelse i botilbud uden samtykke for personer, som modsætter sig flytning 129, stk. 2 Optagelse i botilbud uden samtykke for personer, som mangler evnen til at give informeret samtykke 129, stk. 3 Flytning fra et botilbud til et andet uden samtykke af hensyn til borgerens egen interesse Side 7

8 2.1 Formål Formålet med servicelovens undtagelsesbestemmelser om magtanvendelse er konkret at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Derudover er formålene: at øge retssikkerheden for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne og som ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse og ej heller er i stand til at give et gyldigt samtykke samt at sikre, at det grundlag arbejdet udføres på er i orden. Således er det en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for beboerens / brugerens nedsatte psykiske funktionsevne. Tillige, at der forud for enhver form for magtanvendelse er foretaget, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Endelig, at nedenstående retsprincipper overholdes. Servicelovens regler tager dermed hånd om retssikkerheden både for borgerne og for de medarbejdere, der møder borgerne i deres arbejde Retsprincipperne Udgangspunktet er altid Grundlovens 71 om, at den personlige frihed er ukrænkelig. Begrebet frihedsberøvelse omfatter enhver form for indespærring eller internering, hvor et afgrænset område ikke må forlades uden tilladelse. Indespærring omfatter også aflåsning af områder, afdelinger m.m., når den indespærrede ikke fysisk har mulighed for uden videre at forlade området. Der er derfor tale om frihedsberøvelse, når en beboer i et botilbud mm. og som i ord eller handling udtrykker ønske om at komme ud - hindres i fysisk at gå ud. I servicelovens bestemmelser om magtanvendelse, er der foretaget en udtømmende oplistning af, hvilke former for frihedsberøvelse, der lovligt kan iværksættes over for voksne inden for det sociale område, og under hvilke betingelser foranstaltningerne kan sættes i værk. De retssikkerhedsprincipper, bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i den personlige frihed bygger på er: Pædagogisk bistand går altid forud for magtanvendelse Mindsteindgrebsprincippet dvs. den mindst indgribende løsning skal altid have første prioritet Side 8

9 Individualitetsprincippet dvs. indgreb i den personlige frihed skal tilpasses den enkeltes situation og behov, ligesom den enkeltes behov ikke kan begrunde uforholdsmæssige indgreb overfor andre, f.eks. øvrige beboere i et botilbud Åbenhed dvs. det skal være klart for den enkelte eller pårørende, værge eller bisidder, hvilke beslutninger der træffes og hvorfor, ligesom borgerne generelt bør have adgang til viden om gældende regler og praksis Legalitet dvs. klart krav om hjemmel i lov for indgreb i den personlige frihed. Man må ikke anvende andre indgreb end dem, der står i loven Særlige krav til beslutningsgrundlag og klageadgang dvs. loven stiller særlige krav til beslutning og klageadgang i tilfælde af indgreb i den personlige frihed Side 9

10 2.2 Målgruppe Målgruppen for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er voksne personer: 1. med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som ikke giver samtykke og 2. som i forvejen får hjælp eller vil være berettiget til at modtage hjælp i form af praktisk og personlig hjælp samt pædagogisk bistand efter serviceloven samt 3. er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt og derfor ikke kan overskue konsekvenserne af egne handlinger og valg uanset om de bor hjemme eller i botilbud / plejecenter Målgruppen kan derfor omfatte mennesker med: udviklingshæmning alvorlig hjerneskade sindslidelse svær demens Der skal foreligge den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne og dokumentation for diagnose eller lignende. Side 10

11 2.3 Etiske overvejelser forud for magtanvendelse Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal en række principper og etiske overvejelser tages i betragtning. Du kan som udgangspunkt overveje, hvordan du selv vil behandles. Derudover er der selvfølgelig mange andre og mere faglige overvejelser du skal gøre dig - udover at tænke menneske til menneske. Beboeren har altid sin egen frie vilje og ret til at træffe valg også valg der for dig ikke er hensigtsmæssige. Undgå at presse, kræve og udfordre træk dig fysisk væk fra situationer der kan udvikle sig, og lad ikke omverdenens normkrav og forventninger være et pres Herefter er det vigtigt at kunne arbejde med en god pædagogisk praksis i relation til beboeren. Du skal iagttage følgende: 1 Kend beboerens historie og baggrund 2 3 Kend måden du bedst kommunikerer med beboeren på Sørg for at have kendte strategier med henblik på at undgå optrapning af konflikter - eksempelvis gennem nedskrevne råd og tips eller gennem uddannelse i konflikthåndtering 4 Tal med dine kolleger og ledelse om episoder, hvor der kan uddrages læring. Overvej alternative handlingsmuligheder Side 11

12 Det er vigtigt altid at overholde de retningslinjer, der er for dokumentation samt indberetninger til ledelse og myndighed indenfor de tidsfrister, der er for dette. Sluttelig er efterbearbejdning og refleksion væsentlig i relation til at undgå lignende situationer og episoder så godt, det er muligt. Side 12

13 2.4 Samtykke Hvad er et samtykke? Et gyldigt samtykke til at varetage et andet menneskes anliggender forudsætter, at den person der samtykker: kan overskue hvad samtykke indebærer samt er i stand til at give sin mening til kende Et samtykke kan udtrykkes: skriftligt eller mundtligt via signaler eller opførsel, så medarbejderne kan tolke og se, at beboeren ønsker den tilbudte hjælp en beboer kan til enhver tid ophæve et samtykke passivitet kan ikke tolkes som et samtykke Foranstaltninger, som sker med beboerens samtykke, er ikke magtanvendelse, dog skal foranstaltningen dokumenteres i beboerens handleplan. Hvornår foreligger der et gyldigt samtykke? Et udtrykkeligt samtykke, hvor der gives klart udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling altså et klart ja til, at en handling godt må foretages Et stiltiende samtykke, hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes sådan, at der foreligger et samtykke. For personer med nedsat psykisk funktionsevne kræves det, at man har et godt kendskab til den pågældende person Hvornår er der ikke et gyldigt samtykke? Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, hvis en person ikke er i stand til verbalt eller non verbalt at give udtryk for sine ønsker / meninger. Passivitet er ikke et stiltiende samtykke Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, hvis en person yder modstand eller siger nej verbalt eller non verbalt Side 13

14 2.4.1 Regler for samtykke, når der er tale om behandling Hvordan med samtykke til den sundhedsfaglige pleje og behandling? Ved sundhedsmæssig behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte beboer / bruger. Eksempler på sundhedsmæssig behandling er: medicinering insulinbehandling øjendrypning tandbehandling behandling af sår blodprøvetagning og vaccinationer I det efterfølgende omtales beboeren / brugeren som patienten. Information og samtykke (selvbestemmelsesretten) De spørgsmål, der kan opstå i forhold til sundhedsmæssig behandling af patienter med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, drejer sig især om information og samtykke til behandling og pleje af patienten. Det drejer sig om retten til selv at bestemme, om man ønsker behandling. Enhver form for behandling kræver således et samtykke fra patienten på grundlag af fyldestgørende information om sygdommen og behandlingsmulighederne et informeret samtykke. Men et samtykke til behandling og pleje er kun gyldigt, hvis patienten er i stand til at forstå den information, der bliver givet, og i stand til at træffe en beslutning på det grundlag. Stedfortrædende samtykke Hvis patienten varigt mangler evnen til at give et informeret samtykke - f.eks. på grund af nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand er opstået ved fødslen eller senere kan de nærmeste pårørende, f.eks. en ægtefælle eller voksne børn eller en anden person, som patienten er nært knyttet til, give samtykke til behandlingen. Hvis der er udpeget en personlig værge, der har kompetence til at træffe beslutning vedrørende den sundhedsmæssige behandling, kan denne også give samtykke til behandling. De nærmeste pårørende eller værgen indtræder i patientens rettigheder. De skal således have den information, som patienten ellers skulle have haft. Patientens inddragelse Selv om patienten ikke kan give samtykke til behandling og pleje, skal vedkommende informeres og inddrages i drøftelserne vedrørende behandlingen og plejen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Side 14

15 Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning. Tvangsbehandling Sundhedsloven åbner ikke mulighed for, at man kan behandle en voksen patient mod dennes vilje. Der er altså ikke hjemmel til tvangsbehandling. Hvis en voksen patient, der ikke selv er i stand til at give samtykke til behandling, i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, kan man uanset samtykke fra de nærmeste pårørende eller en værge ikke gennemtvinge behandlingen. Hvis patienten protesterer mod f.eks. at tage medicin eller mod at modtage tandbehandling, er der således ikke hjemmel til at gennemtvinge behandlingen. Skjult medicinering Der er heller ikke hjemmel i sundhedsloven til at foretage det, som man betegner som»skjult medicinering«, f.eks. de situationer, hvor personalet skjuler medicinen i maden for på den måde at få medicinen i patienten. Ingen pårørende eller værge mv. I sundhedsloven er der fastsat regler for de situationer, hvor der ikke er nærmeste pårørende eller en værge. I disse situationer kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en uafhængig sundhedsperson, som ikke tidligere har været involveret i behandlingen af patienten giver sin tilslutning hertil. Hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed, kan sundhedspersonen dog i disse situationer, hvor der ikke er pårørende eller værge, umiddelbart gennemføre behandlingen. Der er også regler om, hvordan man skal forholde sig, hvis de nærmeste pårørende eller værgen træffer beslutninger, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet. I disse situationer skal sundhedspersonen have embedslægeinstitutionens tilslutning til behandlingen for at kunne gennemføre behandlingen. Der er heller ikke i disse situationer hjemmel til at tvangsbehandle patienten. Øjeblikkeligt behandlingsbehov Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt er ude af stand til at give informeret samtykke, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan sundhedspersonen indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten, nærmeste pårørende eller værge. I en akut livstruende situation kan man således altid behandle. Side 15

16 Reglerne i sundhedsloven om information og samtykke er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vil du vide mere om regler for samtykke, når der er tale om behandling? Læs mere her (link). Bilag 4. Side 16

17 2.5 Omsorgspligt og omsorgssvigt Omsorgspligt Efter servicelovens 81 har kommunen pligt til at tilbyde hjælp, men borgeren har ikke pligt til at modtage hjælpen. Pligt til at undgå omsorgssvigt Efter servicelovens 82 har kommunen pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt i forhold til personer med psykisk nedsat funktionsevne, som åbenbart ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse. Omsorgspligten gælder uanset om den enkelte samtykker, men giver IKKE adgang til at anvende fysisk magt Balance mellem omsorgspligt og omsorgssvigt Omsorgspligt Omsorgssvigt Balancen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt kan være hårfin. Og selv om det er kommunens ansvar, at balancen bevares, er det dig og dine kolleger, der i det daglige står med de konkrete problemer og ikke mindst dilemmaerne. Serviceloven forpligter kommunen til at yde en særlig hjælp og støtte til mennesker, der har fysiske, psykiske eller sociale problemer. Denne omsorgsforpligtelse er et tilbud, som det enkelte menneske frit kan vælge at tage imod. I forhold til mennesker, der er ramt af betydelig psykisk funktionsnedsættelse bl.a. mennesker med svær demens og som derfor har vanskeligt ved at kende konsekvenserne af deres valg og fravalg, har kommunen desuden en forpligtelse til at forhindre, at der sker omsorgssvigt. Som medarbejder kan du en gang imellem føle det, som om du svigter din omsorgspligt, hvis f.eks. et menneske fravælger den personlige hygiejne - ligesom det kan være svært at være vidne til, at en uhensigtsmæssig adfærd betyder, at det enkelte menneske udstødes af det sociale fællesskab. Men langt hen ad vejen er du nødt til at respektere den ret, alle mennesker har til at leve et liv med selvbestemmelse og på egne præmisser. Side 17

18 Erfaringen viser, at gode kontakter og ægte bekendtskaber lagres, huskes og afspejles i bl.a. den dementes adfærd. I omsorgen og plejen når man derfor langt med indfølingsevne og respekt. I konkrete situationer kan man ofte nå langt, når omsorgen og plejen tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov - livssituation og livshistorie. Åbenhed, indlevelse og motivation er nøgleord, som altid skal tages i anvendelse, inden det kan komme på tale at bruge magt eller foretage andre indgreb i selvbestemmelsesretten. I sjældne tilfælde opstår der dog situationer, hvor pligten til at undgå omsorgssvigt betyder, at retten til at bestemme selv - bør indskrænkes. Der er situationer, hvor det af hensyn til den enkeltes værdighed, sociale tryghed eller sikkerhed kan være nødvendigt at anvende magt. Eksempler kan være: Et menneske med svær psykisk funktionsnedsættelse der har en voldsom adfærd og er til fare for sig selv eller andre Et menneske med demens, der går ud i kulden uden overtøj på og risikerer at blive syg eller dø af kulde Reglerne for, hvornår det er tilladt at gribe ind i menneskers ret til at bestemme over deres eget liv, er beskrevet i serviceloven. En beslutning om at anvende en af mulighederne i loven træffes altid af myndighedsfunktionen (se afsnit 3.3) på Rådhuset og aldrig af medarbejderne bortset fra undtagelsesbestemmelsen om at måtte fastholde eller føre tilbage til andet opholdsrum. Læs nærmere under undtagelsesbestemmelsen 126. Reglerne er meget restriktive og kan kun anvendes i forhold til en afgrænset personkreds (se afsnit 2.2 om målgrupper). Side 18

19 2.6 Værgemål I relation til magtanvendelse skal du være opmærksom på, at der i visse situationer er pligt til at overveje behov for, at en værge beskikkes. Det indgår som en del af omsorgspligten at have denne opmærksomhed. Måske er der en pårørende eller andre, som kan varetage interesserne for en beboer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. I forbindelse med indstilling til optagelse i et særligt botilbud, 129 skal Statsforvaltningen anmodes om at beskikke en værge efter værgemålsloven, hvis den pågældende ikke allerede har en værge. Vil du vide mere om værgemål? Du kan læse bilag 5 eller Klik her Hvem kan anmode om værgemål? Hvem sender anmodning til Statsforvaltningen? Statsforvaltningens behandling af anmodningen Værgemål efter værgemålslovens 5 Særligt om personligt værgemål 2.7 Handleplaner i forbindelse med magtanvendelse Hver gang der har fundet en magtanvendelse sted efter servicelovens undtagelsesbestemmelser ( ), er det pålagt kommunen at udarbejde en (handle)plan målrettet borgeren overfor hvem magtanvendelse er sket. Planen udarbejdes af tilbuddet og på baggrund af det konkrete indgreb i selvbestemmelsesretten. Formålet med planen er, at få beskrevet tilbuddets overvejelser om, hvilke andre måder hjælpen kunne tilrettelægges på overfor den konkrete borger med henblik på at søge at hindre fremtidige magtanvendelser. Det kan bl.a. ske ved hjælp af pædagogiske planer, nye måder at tilrettelægge samarbejdet med borgeren på eller etablering af tryghedsskabende initiativer som anden indretning af boligen mv. Tillige skal der i planen tages stilling til, om andre tiltag vedrørende bolig, beskæftigelse, fritid med videre kan medvirke til at hindre fremtidige magtanvendelser. Planen skal ses i sammenhæng med hele formålet med servicelovens bestemmelser om magtanvendelse, nemlig at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Side 19

20 Ved, at der er tale om et pålæg om at udarbejde en skriftlig plan er der ikke tale om et tilbud til borgeren om at få udarbejdet en handleplan som det ellers er tilfældet efter servicelovens 141, men om en pligt uanset borgerens eller andres mening derom. Sagsbehandleren tilbyder udarbejdelse af 141 handleplan. Tilbuddets plan erstatter aldrig en 141 handleplan tilbudt og udarbejdet af sagsbehandleren Koordination af tilbuddets plan og handleplan udarbejdet af sagsbehandler Planen, der udarbejdes af tilbuddet efter hvert indgreb, kaldes i tilbuddene noget forskelligt: den pædagogiske plan, personlig plan mv. og understøtter den 141 handleplan, som tilbydes og udarbejdes af sagsbehandleren. Sagsbehandleren involveres ikke i udarbejdelsen af den pædagogiske plan, personlige plan mv. medmindre, der bliver tale om foranstaltningsmæssige ændringer, der kræver godkendelse fra myndighedsniveau. Da planen tager sit udgangspunkt i de konkrete årsager til magtanvendelsen kan flere magtanvendelser i forhold til en borger, indikere, at borgeren ikke længere er velplaceret i tilbuddet, og det derfor skal overvejes om borgeren skal revisiteres og have et andet tilbud: f.eks. omplacering til soloprojekt, flytning, skift i dagtilbud, beskæftigelse, transporten mv.). Er der tale om flere magtanvendelser indenfor en kortere tid, eller indikerer arten af episoderne, at det er relevant at afholde et møde, kontakter tilbuddet sagsbehandleren med henblik på vurdering af behov for planlægning og afholdelse af 141 handleplansmøde. Lidt om 141 handleplan, som udarbejdes af sagsbehandler Det overordnede formål med tilbud om udarbejdelse af handleplan efter servicelovens 141 er at tilrettelægge en handlingsorienteret indsats. Herved fastlægges perspektivet og sammenhængen i indsatsen i samarbejde med den enkelte, ligesom grundlaget for samarbejdet for de involverede parter klargøres. Planen skal også medvirke til at koordinere indsatsen i forhold til tilbud og aktiviteter med hensyn til f.eks. bolig, beskæftigelse, fritid og undervisning. Denne 141 handleplan udarbejdes på myndighedsniveau i praksis sagsbehandleren. Handleplanen udarbejdes i henhold til serviceloven og tilbydes efter gældende retningslinjer i Ballerup Kommune. Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger. Hvis borgeren eller pårørende/værge ikke deltager i handleplansmødet skal det sikres, at de på anden måde bliver inddraget. Side 20

21 3. Undtagelsesbestemmelserne hvilke indgreb er omfattet af serviceloven Serviceloven indeholder et regelsæt som undtagelsesvist tillader magtanvendelse over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder borgere med demens, når indgrebet er nødvendigt - hovedsageligt for at undgå personskade. Der er tale om magtanvendelse, hvis den pågældende ikke afgiver samtykke. Undtagelsesbestemmelserne er omfattet af servicelovens Indgreb omfattet af serviceloven og indberetning En række betingelser skal være opfyldt, før det er muligt at anvende reglerne om magtanvendelse. Du kan i det efterfølgende læse mere om den enkelte bestemmelse og om, hvad du må gøre og om, hvordan du skal forholde dig. Bestemmelserne er ens uanset om du arbejder indenfor handicap- og psykiatriområdet eller ældreområdet, men af hensyn til genkendeligheden er der beskrevet situationer, der relaterer sig til hvert område. Magtanvendelse efter serviceloven kan bestå i: - personlig alarm- eller pejlesystemer efter 125, stk. 1 og stk. 2 læs - særlige døråbnere efter 125, stk. 3 læs - fastholdelse eller føre tilbage til andet opholdsrum efter 126 læs - fastholdelse i hygiejnesituationer efter 126a læs - tilbageholdelse i boligen eller føre tilbage til boligen efter 127 læs - anvendelse af stofseler for at hindre falde efter 128 læs - optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter, som modsætter sig flytning efter 129, stk. 1 læs - optagelse i botilbud uden samtykke for personer, som mangler evnen til at give informeret samtykke efter 129, stk. 2 læs - flytning fra et botilbud til et anden uden samtykke af hensyn til borgerens egen interesse efter 129, stk. 3 læs Sker magtanvendelse, skal indberetning foretages på særlige skemaer. Alle indberetninger dvs. for både handicap- og psykiatriområdet og for ældre og plejeområdet skal sendes til sekretariatet i Job & Familie. Du kan læse mere om indberetning og indberetningsfrister under hver enkelt af ovennævnte indgreb. Indberetningsskemaer er beskrevet i bilag 2 eller kan hentes her. Side 21

22 3.2 Magtanvendelsesreglerne i uddannelsestilbud Indberetninger om magtanvendelse sker også til sekretariatet i Job & Familie fra undervisnings og uddannelsestilbud. Servicelovens undtagelsesbestemmelser gælder alene for voksne i tilbud etableret efter serviceloven og gælder således ikke for tilbud etableret efter andre lovbestemmelser som f.eks.: Lov 564 om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) Lov om specialundervisning for voksne Er et tilbud etableret i en kombination af f.eks. servicelovens 104 og Lov 564 er det afgørende, om magtanvendelsen har fundet sted på tidspunktet, hvor eleven er omfattet af 104-delen eller i delen af tilbuddet omfattet af Lov 564. Indstillinger behandles i myndighedsgruppen: Indstillinger omfattet af serviceloven behandles i henhold til undtagelsesbestemmelserne Indstillinger omfattet af anden lovgivning behandles med skriftlig tilbagemelding om, at indberetningen ikke er omfattet af gældende undtagelsesbestemmelser i serviceloven, hvorfor der ikke kan træffes en afgørelse i henhold til disse bestemmelser, men at der alene er sket en registrering af indgrebet i sekretariatet i Job & Familie. Såvel Ungdomsuddannelsescenter (UUC) Maglemosen som UUC Brøndbyskoven er etableret med kombination af servicelovens 104 og Lov 564. Ballerup Kommune er driftsherre for begge tilbud. Ved indberetning om magtanvendelse skal tilbuddene således være skærpede på, hvornår og under hvilken tilbudsbestemmelse indgrebet er sket. Side 22

23 3.3 Myndighedsgruppen Magtanvendelse iht. servicelovens betragtes ikke som bistandsudøvelse, dvs. den faktiske udførelse af de sociale opgaver, men derimod som myndighedsudøvelse, dvs. kommunens pligt til, gennem tilsyn og opfølgning at sørge for omsorg og sikre kvaliteten af omsorgen. Derfor skal alle situationer, hvor der er sket magtanvendelse eller hvor, der ønskes forhåndsgodkendelse til at anvende magt, sagsbehandles i administrationen i Ballerup Kommune. Til at varetage denne opgave, for alle dag- og døgntilbud for voksne og for alle plejecentrene og hjemmeplejen i Ballerup Kommune, etableres Myndighedsgruppen vedrørende magtanvendelse. Myndighedsgruppen består af: Specialkonsulent i Job & Familie Demenskoordinator, faglig leder i Ældre & Pleje Administrativ medarbejder i Job & Familie Afsnitsleder for Visitation i Ældre & Pleje deltager ad hoc, når det drejer sig om afgørelser på hjemmeplejeområdet. Myndighedsgruppen afholder møde 1 x pr. måned. Dag og botilbud, plejecentre og hjemmeplejen fremsender alle indberetninger vedrørende magtanvendelser samt ansøgninger om forhåndsgodkendelser mv. til den administrative medarbejder i Job & Familie. Tidsfrister for indberetning er beskrevet i senere afsnit om undtagelsesbestemmelserne. Den administrative medarbejder sørger for oprettelse af sag i e.doc samt fremsendelse af kvitteringsskrivelse pr. mail. Specialkonsulenten fungerer som sagsbehandler på sagerne, tilvejebringer supplerende oplysninger mv. og færdiggør sagen til drøftelse i myndighedsgruppen. Administrativ medarbejder fremsender dagsorden og kopier af indberetning samt evt. supplerende materiale til gruppens medlemmer pr. mail 1 uge før mødet. Der udsendes ikke referat af møder i myndighedsgruppen, idet den individuelles afgørelse i de drøftede sager betragtes som referat. Specialkonsulenten og den administrative medarbejder skriver i fællesskab afgørelsesbrevet og sender det til botilbud / plejecenter / hjemmepleje, borger og evt. anden handlekommune. Side 23

24 Såfremt en sag skal videresendes til Det Sociale Nævn til afgørelse, udarbejder Specialkonsulenten indstilling og sørger for at sagen videresendes. Af reglerne i serviceloven fremgår, at der én gang årligt skal udarbejdes en rapport til Kommunalbestyrelsen om udviklingen på området. Specialkonsulenten udarbejder denne rapport og sender den til høring hos omfattede ledere og forstandere af dag og døgntilbud i Job & Familie samt til omfattede ledere af plejecentre og hjemmepleje i Ældre og Pleje primo marts. Årsrapporten forlægges Sundheds- og Forebyggelsesudvalget samt Socialudvalget på mødet i april. Side 24

25 3.4 De enkelte undtagelsesbestemmelser 125 stk.1 Personlige alarmer og pejlesystemer Hvad siger loven? Det kan være nødvendigt at anvende personlige alarmer eller pejlesystemer for at sikre borgerens sociale tryghed, sikkerhed eller værdighed når: 1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv, eller andre for at lide personskade og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko Tilladelsen gives for en afgrænset periode på baggrund af en individuel vurdering, men skal senest revurderes efter 8 måneder Der skal være givet tilladelse inden iværksættelse Eksempel En beboer på et botilbud har flere gange forladt botilbuddet uopdaget. Det er et problem, fordi beboeren ikke er trafiksikker, ikke kan kommunikere med omgivelserne og ikke er i stand til at klæde sig efter årstiderne. Beboeren kan enten være impulsstyret eller på anden vis ude af stand til at tage konsekvenserne af sin færden. Beboeren kan således fare vild, blive udsat for fare i trafikken eller reagere på omgivelserne med en uhensigtsmæssig adfærd. Vejledning i forhold til loven Hvad betyder risiko for personskade? Der skal være en konkret viden om, at borgeren vil udsætte sig selv eller andre for fare ved at forlade bo - eller dagtilbuddet. Det er ikke tilstrækkeligt, at I har en formodning om, at borgeren vil forlade stedet, og komme i en situation hvor hun / han ikke kan finde hjem, eller ikke er trafiksikker. Ligesom det skal være påkrævet af hensyn til den fare beboeren udsætter sig selv for. Side 25

26 Hvad betyder påkrævet? Påkrævet betyder, at det ikke har været muligt med mindre indgribende foranstaltninger at hindre beboeren i at forlade stedet. I skal have kendskab til, at beboeren vil bevæge sig mod et farligt område, som en stærkt trafikeret vej eller lignende. Ellers er det ikke påkrævet. Hvad betyder mindsteindgrebsprincippet? Den mindst indgribende foranstaltning skal anvendes. Det skal f.eks. overvejes om en dørklokke ville kunne afhjælpe problemet før der anvendes alarmsystem. Det er tilladt at installere en dørklokke eller lignende, som gør opmærksom på ind og udgående færdsel ved yderdøre eller havedøre, og som ringer når alle går forbi. Her er der ikke tale om registrering af beboerens færdsel, og det er derfor generelt tilladt. Hvilke alarm- og pejlesystemer kan anvendes? Alarmsystemer Chip/sensor Ringemåtte / sladremåtte Dørklokke Faldalarmer Pejlesystemer GPS Ulovlige Alarmsystemer Det er ikke lovligt: At videoovervåge boligen At bruge babyalarm med mindre beboeren har givet samtykke Hvis det skønnes, at en beboer har behov for alarm- eller pejlesystemer søges forhåndsgodkendelse således: Retningslinjer og procedurer Retningslinjer Der skal søges om tilladelse, når borgeren er passiv eller hvis borgeren modsætter sig personlig alarm eller pejlesystem. Vær opmærksom på, at forud for ansøgning om godkendelse skal a) alt andet være forsøgt. Sørg for, at der er en grundig pædagogisk beskrivelse og dokumentationen er i orden b) pårørende være inddraget i forløbet, hvis det er relevant c) der skal være udarbejdet en detaljeret pædagogisk plan for, hvilken indsats der iværksættes med henblik på fremtidigt at undvære foranstaltningen. En plan for, hvordan man pædagogisk har påtænkt at arbejde med beboeren. Tilladelse til brug af alarmsystemer eller pejlesystemer, giver ikke automatisk tilladelse til at anvende magt til at forhindre beboeren i at Side 26

27 forlade boligen, eller tvinge borgeren med tilbage. Er dette nødvendigt anvendes 127. Formålet med tilladelsen til at anvende personlig alarm- og pejlesystem er alene at gøre personalet opmærksom på, at borgeren forlader stedet, og hvor hun / han evt. opholder sig. Perioden er afgrænset. Der kan f.eks. være tale om en kort periode efter indflytning i botilbud eller i forbindelse med ændret medicinering. Der er ikke noget i lovgivningen, der forbyder aflåsning af hoved- og gadedør i det omfang, man normalt holder disse døre låste i almindelig beboelse, for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både i dag- og aftentimerne. Det afgørende er, at beboeren kan komme ud, når hun / han ønsker det. Døren skal kunne lukkes op indefra med vrider eller lign. Situationer, hvor der ikke skal søges om tilladelse De eneste situationer, hvor der ikke skal søges om tilladelse til anvendelse af alarm eller pejlesystem er i de tilfælde, hvor borgeren samtykker. Hvis hun / han accepterer anvendelsen, dvs. beboeren enten med ord eller tydelig kropssprog giver udtryk for at være indforstået med anvendelse af alarm eller pejlesystem, så skal der ikke søges om tilladelse, men kun dokumenteres i beboerens mappe, daglige noter eller lign. Vær opmærksom på, at det ikke er nok, at den pårørende / værgen giver samtykke. Procedurer Der søges om forhåndsgodkendelse på Ballerup Kommunes skema Ansøgning om godkendelse til magtanvendelse efter servicelovens 125, 126a, 127 og 128. Klik her Skemaet udfyldes af kontaktperson og nærmeste faglig leder og sendes til sekretariatet i Job & Familie, pr mail til job-familie@balk.dk eller via EKJ systemet. Når du, efter at have fået godkendelsen, anvender alarm og pejlesystem, udfyldes SKEMA 1 straks eller senest dagen efter og afleveres til nærmeste leder. Lederen vil ved udgangen af hver måned sende de udfyldte, kommenterede og underskrevne skemaer til sekretariatet i Job & Familie. Hvad sker der videre? Sagen behandles af myndighedsgruppen på Rådhuset, som har myndighedsfunktionen i Ballerup Kommune. Du kan læse mere om myndighedsgruppen i afsnit 3.3. Klik her. Efter behandling af sagen modtager borgeren og lederen af tilbuddet afgørelse pr. brev. Side 27

28 Afgørelsen træffes hurtigst muligt og senest 4 uger efter modtagelse af fyldestgørende ansøgning/indberetning fra bo - eller dagtilbuddet. Ved fortsat behov for alarm eller pejlesystem efter den godkendte periode Der sendes nyt ansøgningsskema med vedlagt pædagogisk handleplan. Man skal være opmærksom på at evaluere indsatsen i relation til eks. anden foranstaltning eller ophævelse, når godkendelsen udløber. Desuden skal der overvejes nøje om målet med at ophæve foranstaltningen er på vej til opnåelse om indsatsen har virket. Er dette ikke tilfældet kan der evt. opnås en tidsbegrænset forlængelse af foranstaltningen. Side 28

29 125 stk. 2 Personlige alarmer og plejesystemer for borgere med en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende (borgere med demens) Bestemmelsen er ikke relevant for handicap- og psykiatriområdet, men for demensområdet. Vil du vide mere henvises dertil. Side 29

30 125, stk. 3 Særlige døråbnere Hvad siger loven? Det kan være nødvendigt at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for at sikre borgerens sociale tryghed, sikkerhed eller værdighed når: 1. der er risiko for, at én eller flere personer ved at forlade bo eller dagtilbuddet udsætter sig selv, eller andre for at lide personskade og 2. forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko og 3. lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt Tilladelsen gives for en afgrænset periode på baggrund af en individuel vurdering, men skal senest revurderes efter 8 måneder Der skal være givet tilladelse inden iværksættelse Eksempel En beboer, der på ingen mulig måde er trafiksikker har gentagne gange forladt botilbuddet og har befundet sig ude i et trafikeret vejkryds. Beboeren er udstyret med en chip i skoen, men forlader blot stedet uden sko. Derved opdages det ikke altid at beboeren er forsvundet, og dermed er til fare for sig selv. Det er derfor besluttet at etablere særlige døråbnere med dobbeltgreb. Dette kræver hjælp fra en medarbejder for at kunne komme ud og derved skabes en mulighed for at følge beboeren eller motivere den pågældende til ikke at ville forlade bostedet. Man får ligeledes muligheden for at kommunikere om, hvad der evt. har været drivkraften i lysten til at gå. Vejledning i forhold til loven Hvad betyder risiko for personskade? Der skal være en konkret viden om, at borgeren vil udsætte sig selv eller andre for fare ved at forlade bo - eller dagtilbuddet. Det er ikke tilstrækkeligt, at I har en formodning om, at borgeren vil forlade stedet, og komme i en situation, hvor hun / han ikke kan finde hjem, eller ikke er trafiksikker. Det skal desuden være påkrævet af hensyn til den fare borgeren udsætter sig selv for. Hvad betyder påkrævet? Påkrævet betyder, at I skal have kendskab til, at borgeren vil bevæge sig mod et farligt område, som en stærkt trafikeret vej eller lignende. Derudover skal I vurdere, at hun / han vil udsætte sig for fare, i en sådan grad, at det er påkrævet at søge at forsinke borgeren i at forlade bo - eller dagtilbuddet. Side 30

31 Hvad betyder mindsteindgrebsprincippet i forhold til særlige døråbnere? Den mindst indgribende foranstaltning skal altid anvendes. Det betyder, at det ikke har været muligt at hindre beboeren i at forlade stedet med mindre indgribende foranstaltninger, som f.eks. alarmsystemer. Hvilke særlige døråbnere kan anvendes Dobbelt dørgreb Dobbelttryk for døråbning Snor i loftet, som på hospitaler Ulovlige døråbnere Egentlige aflåsningssystemer, som f.eks. kodelåse og som borgeren ikke vil kunne betjene Af hensyn til de øvrige borgers frie færden, skal der opsættes en ringeklokke eller lignende, så de som ikke kan betjene døråbneren, kan tilkalde personale og få den nødvendige hjælp til at komme ud. Tilladelse til brug af særlig døråbner giver ikke automatisk tilladelse til at anvende magt til at forhindre borgeren i at forlade stedet, eller tvinge borgeren med tilbage. Formålet med tilladelsen er at gøre personalet opmærksom på, at borgeren er i færd med at forlade stedet. Formålet med tilladelsen er alene at forsinke borgeren i at gå og ikke at forhindre, dvs. ingen må låses inde. Vær opmærksom på! Vær opmærksom på, at der ikke er noget i lovgivningen, som forbyder aflåsning af hoved- og gadedør i det omfang, man normalt holder disse døre låste i almindelig beboelse, for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både i dag- og aftentimerne. Det afgørende er, at beboeren kan komme ud, når hun eller han ønsker det. Døren skal kunne lukkes op indefra med vrider eller lignende. Vær også opmærksom på, at det ikke er nok, at den pårørende /værgen giver samtykke til foranstaltningen. Hvis det skønnes, at er behov for en særlig døråbner søges forhåndsgodkendelse således: Retningslinjer og procedurer Retningslinjer Der skal søges om tilladelse, når der anvendes særlige døråbnere til at forsinke borgeren i at forlade bo - eller dagtilbuddet. Vær opmærksom på, at forud for ansøgning om godkendelse skal; alt andet være forsøgt. Sørg for, at der er en grundig pædagogisk beskrivelse og at dokumentationen er i orden Side 31

32 pårørende være inddraget i forløbet, hvis det er relevant der være udarbejdet en detaljeret pædagogisk plan, for hvilken indsats der iværksættes med henblik på fremtidigt at undvære foranstaltningen. En plan for hvordan man pædagogisk har påtænkt at arbejde med beboeren. Procedurer: Der søges om forhåndsgodkendelse på Ballerup Kommunes skema Ansøgning om godkendelse til magtanvendelse efter serviceloven 125, 126a, 127 og 128. Klik her Skemaet udfyldes af kontaktperson og nærmeste faglig leder og sendes til sekretariatet i Job & Familie, pr mail til job-familie@balk.dk eller via EKJ systemet. Når du, efter at have fået en godkendelse, anvender særlige døråbnere, udfyldes SKEMA 1 straks eller senest dagen efter og afleveres til nærmeste leder. Lederen vil ved udgangen af hver måned sende de udfyldte, kommenterede og underskrevne skemaer til sekretariatet i Job & Familie. Hvad sker der videre? Ansøgningen om at anvende særlige døråbnere behandles af myndighedsgruppen på Rådhuset og som har myndighedsfunktionen i Ballerup Kommune. Du kan læse mere om myndighedsgruppen i afsnit 3.3. Klik her. Efter behandling af sagen modtager borgeren og lederen af tilbuddet en afgørelse pr. brev. Afgørelsen træffes hurtigst muligt og senest 4 uger efter modtagelse af fyldestgørende ansøgning/indberetning fra bo - eller dagtilbuddet. Hvis ansøgningen imødekommes gives tilladelsen for en afgrænset periode. Ved fortsat behov for særlige døråbnere efter den godkendte periode Der sendes nyt ansøgningsskema med vedlagt pædagogisk handleplan. Man skal være opmærksom på at evaluere indsatsen i relation til eks. anden foranstaltning eller ophævelse, når godkendelsen udløber. Desuden skal der overvejes nøje, om målet med at ophæve foranstaltningen er på vej til opnåelse om indsatsen har virket. Er dette ikke tilfældet kan der eventuelt opnås en tidsbegrænset forlængelse af foranstaltningen. Side 32

33 126 Fastholdelse eller føre tilbage til andet opholdsrum Hvad siger loven? Det kan være nødvendigt, at personalet i akutte situationer beslutter at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når: 1. der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2. at forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet Eksempel En beboer, der har brug for megen struktur og genkendelighed er blevet forstyrret og afbrudt i sine rutiner ved en udefrakommende begivenhed besøg i huset eller andre beboeres adfærd. Beboeren bliver tiltagende frustreret og ender med at slå voldsomt ud efter en medbeboer og de medarbejdere der forsøger at komme imellem. Situationen udvikler sig og det er ikke muligt at fjerne hverken sig selv eller medbeboerne. Medarbejderne vælger derfor at fastholde beboerens arme og føre vedkommende ind i sin egen bolig, hvor beboeren faldt til ro og fandt tilbage i trygheden. Vejledning i forhold til loven Hvad betyder nærliggende risiko for væsentlig personskade? Risikoen skal være nærliggende og skal indebære, at beboeren udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Det er ikke tilstrækkeligt, at I har en formodning om dette Der skal være risiko for personskade og ikke kun materiel skade. Der skal i den konkrete situation være en reel og begrundet risiko for, at borgeren vil gøre noget, som kan skade pågældende selv eller andre. Der skal være tale om situationer, hvor borgeren tildeler slag eller spark, som kan føre til væsentlig personskade. Det er altså ikke nok, at en person skubber eller tjatter til en anden. Verbale trusler er heller ikke i sig selv nok til at udgøre en risiko. Eksempler på væsentlig personskade er: - brækkede lemmer - hjernerystelse - kraniebrud - tabte eller løse tænder m.v. Side 33

34 Hvis en beboer i et bo- eller dagtilbud bliver så frustreret, at pågældende tager fat i ting, en stol eller potteplanter og begynder at kaste med dem, skal personalet allerførst søge at tale beboeren til ro, måske tage blidt fat og søge at følge beboeren ud. Lykkes det ikke at få situationen under kontrol, skal personalet søge at vurderer faren. Sidder der en gruppe kørestolsbrugere i rummet, som ikke kan komme væk ved egen hjælp, og er de i reel fare for at blive ramt, skal personalet søge at få dem ud. vurderer personalet, at det ikke kan lade sig gøre, skal de søge at passiverer den vrede beboer evt. ved at holde beboeren fast og føre pågældende væk. Som det er søgt beskrevet her, er der først grundlag for at gribe ind og anvende magt, hvis andre borgere er i reel fare eller, at medarbejdere er. Hvis andre borgere og personalet kan forlade rummet uden risiko, og det kun går ud over inventaret, og der kun ske materiel skade, så er der ikke grundlag for at anvende magtanvendelsesreglerne. Hvad betyder absolut påkrævet? Det er absolut påkrævet, når indgrebet er nødvendigt for at afværge en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Fastholdelse kan derfor ikke lovligt finde sted i de tilfælde, hvor I kan afværge risikoen for personskade ved hjælp af andre og mindre indgribende metoder, f.eks. holde afstand, aflede eller lignende. Det kan også være påkrævet, når beboeren er insisterende og vedholdende i sin udtryksform og ikke viser tegn på at ændre adfærd. Hvad betyder mindsteindgrebsprincippet i forhold til fastholdelse eller føre tilbage til anden opholdsrum? Den mindst indgribende foranstaltning skal anvendes. Generelt gælder det, at en hurtig forebyggende indsats med beroligelse og afledning ofte vil kunne hindre, at tilspidsede situationer opstår. Personalet skal således forsøge at aflede, motivere, skælde ud og lignende for på den måde at hindre, at situationen udvikler sig. Hvis det er muligt, bør personalet forlade rummet frem for at gå ind i en fysisk konfrontation, såfremt der ikke er andre tilstede som kan komme til skade. Magtanvendelse skal altid udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt, således, at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Magtanvendelse skal altid følges op med tryghedsskabende initiativer. Vær opmærksom på Let guidning med ord og en blid hånd på f.eks. overarmen vil i de fleste situationer ikke være magtanvendelse. En lovlig magtanvendelse omfatter aldrig, at medarbejderen fastholder en person ved hjælp af førergreb, slag eller spark. Det omfatter heller ikke at føre personen til et andet lokale og efterfølgende låse døren, da det i så fald vil være frihedsberøvelse. Side 34