Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge i Esbjerg Kommune UDKAST

Transkript

1 Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge i Esbjerg Kommune 1. UDKAST Forord I det følgende skitseres 1. udkast til Esbjerg Kommunes udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn & unge. Udviklingsplanerne er udarbejdet af Esbjerg Kommune med afsæt i Ankestyrelsens undersøgelse af Sagsbehandlingen på børneområdet i Esbjerg Kommune, oktober 2012, og Task Force analyse i Esbjerg Kommune, oktober Derudover ligger udviklingsplanerne i direkte forlængelse af det arbejde, der pågår på området i Esbjerg Kommune. Der er 11 udviklingsplaner: 1: Kontrol og gennemgang af sager 2: Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring 3: Ledelsestilsyn og informationssystemer 4: ICS som fælles metode og metodik 5: Politik og strategi 6: Tidlig indsats og underretninger 7: Den børnefaglige undersøgelse 8: Handleplaner 9: Inddragelse af børn og unge og deres familier i

2 sagsbehandlingen 10: Efterværn 11: Afslutning af sager Der er tale om et 1. udkast af udviklingsplanerne. I den kommende tid vil udviklingsplanerne blive udviklet yderligere og gjort konkrete. Herunder vil der for hver enkelt udviklingsplan og hver enkelt opgave, blive defineret succeskriterier, resultatmål, ligesom det vil blive beskrevet hvilke aktiviteter der konkret igangsættes for at implementere tiltagene, herunder en plan for, hvordan der løbende udarbejdes kvalitetsmåling af opgaverne, og hvordan det sikres, at dette omsættes i læring på området. Et helt afgørende element i implementeringen af udviklingsplanerne er inddragelse, ejerskab og nærvær i ledelsen. I forbindelse med konkretiseringsarbejdet og implementering af udviklingsplanerne har Esbjerg Kommune besluttet at indgå en samarbejdsaftale med Social og Integrationsministeriets Task Force. Samarbejdsaftalen beskriver områderne for samarbejde og rammesætter bl.a. hvilke ydelser Task Force bidrager med til Esbjerg Kommune. Ydelserne vil trække på juridiske og socialfaglige kompetencer i Task Force, og kan fx bestå af rådgivningsog vejledningsforløb, temadage, oplæg mm. Esbjerg Kommune ser frem til samarbejdet med Task Forcen, og har store forventninger hertil. Jørn Henriksen, Direktør

3 Oktober 2012 Udviklingsplan 1: Kontrol og gennemgang af sager Ankestyrelsens undersøgelse af Esbjerg Kommunes 100 udvalgte komplekse sager viser at sagsbehandlingen indeholder kritisable forhold. Esbjerg Kommune har som mål, at gennemarbejde alle sager med henblik på at sagsbehandlingen er lovlig og har en høj kvalitet. At gennemarbejde alle sager med henblik på at sikre at alle sager behandles i overensstemmelse med loven, herunder at sagerne behandles rettidigt og korrekt At gennemarbejde alle sager med henblik på at sikre at der er høj kvalitet i sagsbehandlingen, herunder at sikre hurtig og effektiv sagsbehandling Gennemgang af de 77 kritiske sager, som Ankestyrelsen udpeger. Gennemgangen sker med afsæt i de måleskemaer, som Ankestyrelsen medsender. Der inddrages ekstern ekspertise i arbejdet og der følges op på at afgørelserne effektueres. I forhold til andre komplekse sager i Esbjerg Kommune (end de 77 komplekse sager Ankestyrelsen har identificeret): Sagerne skal identificeres med afsæt i den populationsliste, der er tilsendt Ankestyrelsen. Identificering af andre komplekse sager i Esbjerg Kommune, end de 77 sager Ankestyrelsen har identificeret. Gennemgang af sagerne med afsæt i de måleskemaer, som Ankestyrelsen medsender. Der inddrages ekstern ekspertise i arbejdet og der følges op på at afgørelserne effektueres. I forhold til ikkekomplekse sager i Esbjerg Kommune: Sagerne gennemgås disse med afsæt i det nye ledelsestilsyn (jf. udviklingsplan 3). Der skal udarbejdes en plan for, hvordan Esbjerg Kommune hurtigst muligt kommer igennem alle sagerne. Udviklingsplan 2: Ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring Task Forcens undersøgelse af Esbjerg Kommunes myndighedsopgaver på området for børn og unge viser at medarbejderne på området: Mangler mulighed for ledelsesmæssig og faglig sparring Har begrænset adgang til tværfaglig viden. Hvad angår det faglige ansvar er det i høj grad placeret decentralt hos det enkle team. Undersøgelsen konkluderer, at det kan give en sårbarhed, at kvaliteten af sagsbehandlingen i høj grad afhænger af sammensætningen af rådgivere det enkelte team i forhold til erfaring og stabilitet.

4 Undersøgelsen viser endvidere, at det kun er ved de mest komplicerede sager, at der er mulighed for tværfaglig sparring, og at der kan være ventetid på denne sparring Esbjerg Kommune har som mål, at Familie & Forebyggelsesområdet er kendetegnet af en stærk faglighed og høj faglig standard i arbejdet. Det følger, at ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring vægtes højt med det formål at styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement i forhold til sagsbehandlingen. At styrke medarbejdernes faglige niveau og kompetencer i forhold til sagsbehandlingen At skabe rammer og strukturer for ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring At hvert enkelt medarbejder og fagområde tager ansvar for egen medvirken til at skabe optimale løsninger fagligt og tværfagligt Definition af typiske temaer faglig sparring Med afsæt i ICS metodikken skal det præciseres hvilke temaer den faglige sparring typisk vedrører, herunder Behandling af underretninger Den børnefaglige undersøgelse Handleplaner og opfølgning Særskilte paragrafer i SEL Konflikthåndtering ift. forældre mm. Udvikling af teamet Teamet udgør en krumtap i den faglige, kollegiale og ledelsesmæssig sparring, idet det er det fora hvor fagkoordinatorer kan arbejde med teamets faglighed mm., ligesom teamet er et centralt læringsrum for rådgiverne. Der forestår en udviklingsopgave i forhold til at definere fx teamets organisering (herunder mødekadence, mødeform, ansvarsfordeling, dagsorden for møder) opgaver og ansvar, herunder hvilke temaer for faglig sparring der behandles og hvordan dette gøres kultur og værdier sikring af effektiv kommunikation mm. Opbygning og gennemførelse af uddannelsesprogram og kompetenceplan for rådgivere med henblik på at de kan varetage deres rolle i teamene og understøtte disse. Disse dele indgår, det materiale der anvendes i forbindelse med personaleudviklingssamtaler, hvorfor det vil være et naturligt sted at starte kvalificeringen. Sparring fra distriktsledelsen, fagkoordinatorer og supervisor Udarbejdelse af en arbejds/funktionsbeskrivelse for rådgivere, så der konkret kan sættes mål for god praksis med henvisning til det ønskede funktionsniveau. Beskrivelsen skal bl.a. indeholde fælles værdisæt for Familierådgivningen samt beskrive forventninger til Den gode socialrådgiver fagligt, socialt, metodisk, arbejdsmiljømæssigt osv. Arbejdsbeskrivelsen udgør et centralt styringsredskab i forbindelse med den ledelsesmæssige sparring.

5 Udarbejdelse af rammer for hvornår og hvordan rådgivere kan få sparring fra henholdsvis fagkoordinatorer, supervisor og distriktsledelsen både individuelt og kollektivt (fx Pmøder). Rammebeskrivelsen skal også indeholde en oplistning af, hvordan sparringen imødekommer alle temaer for faglig sparring jf. ovenfor. Udvikle og gennemføre uddannelses og kompetenceplan for fagkoordinatorer og distriktsledere, der klæder dem på til at varetage den faglige sparring. Udvikle model for hvordan videndeling sker, således at læring hos den enkelte rådgiver og hos det enkelte team fører til fælles læring hos alle rådgivere/teams. Denne opgave varetages pt. af supervisoren og fagkoordinatorer, og det vil være naturligt at tage afsæt i deres arbejde. Jf. også særskilt udviklingsplan 3 for ledelsestilsyn Kollegial sparring mellem rådgivere Udvikling af redskaber og sparringskultur der understøtter kollegial, faglig sparring udover sparringen i teamet Tværfaglig sparring Udarbejdelse af redskaber så TVÆRS Myndighed og TVÆRS Distrikt samarbejdet kan bidrage direkte til tværfaglig sparring i forbindelse med den konkrete sagsbehandling Udarbejdelse af oversigt over interne (fx PPR, PCBU, juridiske kompetence) og eksterne (fx SISO, VISO) sparringspartnere, samt retningslinjer for, hvordan disse inddrages i forbindelse med den konkrete sagsbehandling Indarbejdelse af aktuel bedste viden og lovgivning i praksis Videreudvikling af nuværende model for, hvordan aktuel bedste viden om den gode sagsbehandling løbende indarbejdes i rådgivernes praksis Videreudvikling af nuværende model for hvordan ny lovgivning indarbejdes i rådgivernes praksis Udviklingsplan 3: Ledelsestilsyn og informationssystemer Esbjerg Kommune foretager et ledelsesmæssigt tilsyn af alle børne og ungesager ca. hver tredje måned med henblik på at tilse lovmedholdighed i sagerne. Ledelsestilsynet består i, at rådgiverne ajourfører et skema, der giver en oversigt over deres sagsstamme i forhold til en række kvantitative mål. På denne baggrund vejleder distriktslederen rådgiveren om det videre arbejde med sagerne. Der er således ikke tale om en vurdering af selve af kvaliteten af sagsbehandlingen. Fra 1. november 2012 er der taget skridt til udvikling af det nuværende ledelsestilsyn med et øget fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i dette arbejde. Esbjerg Kommune ønsker et ledelsestilsyn, der indeholder et kontrol, kvalitets og udviklingsaspekt med henblik på at sikre god sagsbehandlingspraksis. Målet med ledelsestilsynet er i forlængelse heraf dels at sikre lovmedholdighed i alle sager, dels at styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement i forhold til sagsbehandlingen. Endvidere skal ledelsestilsynet medvirke til at sikre, at målene for arbejdet i Familie & Forebyggelse nås, og at de økonomiske rammer overholdes.

6 Udover det ledelsesmæssige tilsyn ønsker Esbjerg Kommune også at udvikle informationssystemer samt institutionalisere rum for dialog, som sikrer at ledelsen har den fornødne og tilstrækkelige viden til at sikre kvalitet på området. Formålet med såvel ledelsestilsynet som udviklingen af informationssystemer er At forhindre, opdage og korrigere fejl i sagsbehandlingen At sikre at fastlagte procedurer og lovgivning overholdes At styrke ledelsestilsynet, så der i højere grad er fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen At skabe et fundament for læring, viden og handling i Familierådgivningen At sikre en tættere opfølgning og et ledelsesmæssigt fokus på sagsbehandlingen fra den øverste ledelse Opkvalificering af ledelsestilsynet med højere grad af fokus på kvalitet i sagsbehandlingen Beskrivelse af det nuværende ledelsestilsyn Udarbejdelse af formål og mål med det nye ledelsestilsyn, samt beskrive hvilke elementer der skal indgå i det nye ledelsestilsyn, herunder tilsyn med kvaliteten af den børnefaglige undersøgelse, handleplaner, underretninger mm., samt opbygning af et læringsprogram baseret på fx case audits. Udarbejdelse af en plan for gennemgang af nye og gamle sager i forhold til det nye ledelsestilsyn. Opbygning og gennemførelse af uddannelsesprogram og kompetenceplan for ledelsen med henblik på at gennemføre ledelsestilsynet. Introduktion til rådgivere med formål og form for ledelsestilsynet. Informationssystemer og rum for dialog Udvikle model for kvantitativ ledelsesinformation til hhv. politisk niveau, direktør, familie / forebyggelseschef, kvalitetschef, distriktsleder, supervisor og teamet. Ledelsesinformationssystemet udgør bl.a. et kontrolsystem, som skal sikre at ledelsen løbende kan vurdere lovmæssigheden på området. Regelmæssig tematiseret gennemgang af x antal sager, som kan danne baggrund for fokus i udviklingsarbejdet Udvikle model for informationskilder og dialog mellem Forvaltningsledelsen og Familierådgivningen. Formålet er at ledelsen får kvalitativ viden om organisationen, som kan danne baggrund for udvikling af kvalitet i sagsbehandlingen samt tydeliggøre ledelsesbehov. Modellen kan bl.a. indeholde: Model for målsamtaler TR møder Fokusgruppeinterview eller lignende med medarbejdere om progression, udfordringer og ideer 360 graders vurderinger, som anvendes progressivt i forhold til udvikling af lederskabet

7 Udviklingsplan 4: ICS som fælles metode og metodik Esbjerg Kommune har siden januar 2010 haft ICS som socialfaglig metode for kommunens sagsbehandling på børne og ungeområdet. Kommunen har uddannet en række superbrugere i metoden, og rådgiverne er blevet undervist heri. Ligeledes er redskaber, retningslinjer og skabeloner for den børnefaglige undersøgelse samt handleplanen udarbejdet efter ICS. Task Forcens undersøgelse viser at selvom ICS er indarbejdet som struktur for de dokumenter rådgiverne bruger, er det ikke alle rådgivere der har eksplicit forståelse for tankegangen i ICS. Det giver sig blandt andet til udtryk i manglende netværksinddragelse. Esbjerg Kommune ønsker med ICS at opnå en systematisk og helhedsbetragtning i sagsbehandlingen, samt at styrke inddragelsen af det enkelte barn eller den unge og forældrene i sagsbehandlingen. Det er et mål, at alle rådgiver kender til og anvender ICS som socialfaglig metode. At styrke kendskabet og anvendelsen af ICS som fælles metode og metodik i sagsbehandlingen Udarbejdelse af vision og mål med ICS som socialfaglig metode Analyse med henblik på præcisering af hvad behovet for viden er. På denne baggrund udvikles og gennemføres uddannelsesprogram og kompetenceplan for såvel rådgivere som ledelsen. Udvikling af metoder og praksis der kan understøtte implementering af ICS og DUBU i forhold til arbejdet med børnefaglige undersøgelser, handleplaner og opfølgning, afslutning af sager mm. Metoderne kan fx bestå i udvikling af superbrugerrollen, men kan også være andre tiltag, fx introduktionsforløb i ICS for nye medarbejdere samt opbygning af læringsprogram med henblik på at sikre vedligeholdelse og opkvalificering af ICS som fælles metode Udviklingsplan 5: Politik og strategi Esbjerg Kommune har med Den Sammenhængende Børnepolitik og de udarbejdede styringsdokumenter i forhold hertil et udførligt og dækkende grundlag for at sikre politisk ejerskab og styring af børne og ungeområdet. Task Forcens undersøgelse viser dog, at børnepolitikken og retningslinjerne ikke anvendes systematisk af rådgiverne. Esbjerg Kommune har således udfordringer i forhold til at sikre, at: Retningslinjer og politikker bliver implementeret i fuldt omfang Der sker en fortsat opfølgning på om retningslinjerne følges

8 Derudover vurderes det, at en revision af Den Sammenhængende Børnepolitik er påkrævet som følge af Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar Esbjerg Kommune er påbegyndt revideringsprocessen. Et udkast til en ny børne og ungepolitik har været sendt i høring, og arbejdsgruppen arbejder på at samle høringssvarene. Den videre proces og tidsplan for revideringen af børnepolitikken er under udarbejdelse. Esbjerg Kommune ønsker med sin sammenhængende børnepolitik at sikre, at der hurtigst muligt bliver taget de nødvendige skridt for at hjælpe børn og unge med behov for særlig støtte. Det er målet, at den indsats, der iværksættes, er sammenhængende og udføres på tværs af lovgivningen, administrative strukturer og faglige kompetencer. At børnepolitikken skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen over for udsatte børn og unge At børnepolitikken kendes og anvendes af relevante fagpersoner At børnepolitikken er udmøntet i konkrete retningslinjer for sagsbehandlingen At børnepolitikken og retningslinjer er opdaterede i forhold til gældende lovgivning Udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen og den enkelte (og nye) socialrådgiver i henhold til den nye sammenhængende børnepolitik, herunder formål og mål med retningslinjerne samt konkrete handleanvisninger Med afsæt i Den sammenhængende børnepolitik udarbejdes kvalitetskriterier for den gode sagsbehandling, juridisk og socialfagligt, anno 2012/2013 Udviklingsplan 6: Tidlig indsats og underretninger Esbjerg Kommune har iværksat flere tiltag for at sikre en tidlig indsats i forhold til børn og unge, herunder retningslinjer og procedurer for opsporing og tidlig indsats, procedurer for håndtering af underretninger, oprettelse af en Forvisitation og etablering af et tværfagligt samarbejde benævnt TVÆRS. Task Forcens analyse peger dog også på, at Esbjerg Kommune: Ikke altid reagerer rettidigt og relevant på oplysninger og underretninger Ikke har tilstrækkelig fokus på kriminalitetsdebuterende unge Har uhensigtsmæssige kompetencefordelinger og overgange mellem Forvisitationen, bagland/krimteamet, hvilket medfører risiko for forlængelse af sagsprocessen Esbjerg Kommune har som mål at yde en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og deres familier. I forlængelse heraf har kommunens tværfaglige samarbejde, TVÆRS, som formål at sikre en lokal, tidlig, forebyggende indsats over for børn og unge, der mistrives og har behov for samtidige/kombinerede indsatser fra flere forskellige faggrupper.

9 At Forvisitationen modtager alle underretninger At der reageres rettidigt og relevant på alle underretninger At overgangen og kompetencefordelingen mellem Forvisitation og bagland/krimteam er klar og hensigtsmæssig, bl.a. med henblik på at der foretages en korrekt vurdering af grundlaget for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse på baggrund af underretningen, samt at der udarbejdes handleplaner for unge, der har været til afhøring om alvorlig kriminalitet (SEL 57c) At kommunens retningslinjer, procedurer og metoder i forhold til tidlig opsporing og tidlig indsats kendes og anvendes af relevante fagpersoner, samt at der udvikles konkrete fælles metoder og redskaber til tidlig opsporing At det tværfaglige samarbejde resulterer i en sammenhængende og tidlig indsats At det tværfaglige samarbejde opleves som velfungerende af alle parter Opkvalificering af Forvisitationen underretninger Opfølgning, justering og præcisering af procedurer for modtagelse af underretninger i Forvisitationen Uddannelse i håndtering af underretninger med henblik på at sikre korrekt og rettidig handlen. Uddannelsen kan fx bestå af en temadag, workshop, caseaudit el. lignende. Plan for hvordan det tydeliggørelse overfor underretter, hvilke rettigheder han/hun har ift. tilbagemelding, herunder fx udarbejdelse af et nyt standardsvar på tilbagemelding ved underretninger Overgang mellem Forvisitation og bagland/krimteam Beskrivelse af arbejdsgange vedr. overlevering af sager mellem Forvisitationen, Bagland/krimteamet og Specialrådgivningen* Udarbejdelse af klar opgave og kompetencefordeling i Forvisitationen, Bagland, krimteam og specialrådgivningen*, herunder Plan for hvordan det sikres, at DUBU bruges hensigtsmæssig til videndeling mellem Forvisitationen og bagland/krimteam og specialrådgivningen* Tidlig opsporing og tidlig indsats Opfølgning på implementeringen af TVÆRS samarbejdet* med henblik på at samarbejdet understøtter tidlig opsporing og tidlig indsats Årsagen til at der afgrænses til TVÆRS Distrikt og TVÆRS Myndighed er at det er disse fora, som er forankret i Familie & Forebyggelse. De øvrige TVÆRS fora er forankret i hele Børn & Kultur. Udvikling metoder og redskaber til at sikre tidlig opsporing fx med afsæt i Jill Mehlbye s metode til opkvalificering af tidlig opsporing. Udviklingsplan 7: Den børnefaglige undersøgelse

10 Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne og ungeområde har vist, at hvor der er gennemført en børnefaglig undersøgelse, er kvaliteten af undersøgelserne generelt god. Dog har undersøgelsen også vist, at Esbjerg Kommune har en række udfordringer i forhold til den børnefaglige undersøgelse: Manglende udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er grundlag herfor Utilstrækkelig implementering af det teoretiske og socialfaglige grundlag for ICS og DUBU Manglende mulighed for ledelsesmæssig og faglig sparring Begrænset adgang til tværfaglig sparring Manglende ledelsestilsyn i forhold til kvaliteten i den børnefaglige undersøgelse Esbjerg Kommune ønsker, at den børnefaglige undersøgelse bliver et dynamisk værktøj, hvor undersøgelsesprocessen betragtes som et stykke socialt arbejde i sig selv. Samtidig skal resultatet sikre, at den rigtige indsats for barnet og familien bliver iværksat. Målet er dermed at sikre, at den børnefaglige undersøgelse er omdrejningspunktet og fundamentet for det socialfaglige arbejde i forhold til udsatte børn og unge. At der udarbejdes en rettidig børnefaglig undersøgelse i alle sager, hvor et barn/en ung måtte have behov for særlig støtte At belyse barnets/den unges behov på sådan en måde, at både problemer og ressourcer hos barnet/den unge, myndighedsindehaveren og netværket afdækkes ved anvendelse af tragtmodellen i undersøgelsen At undersøgelsen afsluttes hurtigst muligt og senest 4 måneder efter, at forvaltningen er blevet opmærksom på, at der kan være behov for særlig støtte At børnefaglige undersøgelser opdateres, når dette er relevant Opkvalificering af den børnefaglige undersøgelse med fokus på rettidig og korrekt udarbejdelse Udarbejdelse af kriterier for den gode børnefaglige undersøgelse* Præciserer arbejds og kompetencefordelingen mellem Forvisitation og Bagland i forhold til den børnefaglige undersøgelse herigennem sikre det at der udvikles klare kriterier for, hvornår der skal og ikke skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse*, idet alle sager der rykker i Bagland skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse Udarbejdelse af klare kriterier for, hvornår der er tilstrækkelige oplysninger til at påbegynde en børnefaglig undersøgelse* Udarbejdelse af klare kriterier for, hvornår det er relevant at opdatere en børnefaglig undersøgelse Udvikle og gennemføre uddannelsesprogram og kompetenceplan for den enkelte rådgiver der styrker arbejdet med børnefaglige undersøgelser. Opkvalificering af den børnefaglige undersøgelse med fokus på ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring* Se særskilt udviklingsplan for ledelsesmæssig, faglig og tværfaglig sparring. Opkvalificering af den børnefaglige undersøgelse med fokus på ledelsesmæssig styring Udarbejdelse af kvalitetskriterier og indikatorer vedr. den børnefaglige undersøgelse*

11 Se særskilt udviklingsplan for Ledelsestilsyn. Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på anvendelse af ICS og DUBU* Se særskilt udviklingsplan vedr. ICS Opkvalificering af den børnefaglige undersøgelse med fokus på inddragelse af barnet/den unge* Se særskilt udviklingsplan for inddragelse af børn og unge Udviklingsplan 8: Handleplaner Ankestyrelsens enkeltkommuneundersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne og ungeområde har vist, at i de tilfælde hvor der er udarbejdet en handleplan, er kvaliteten af handleplanen generelt god. Dog viser undersøgelsen også, at Esbjerg Kommune har udfordringer i forhold til at få udarbejdet handleplaner i alle sager samt at bruge handleplanerne som et aktivt og dynamisk redskab. Samlet set er udfordringerne, at: Der ikke udarbejdes handleplaner i alle sager, hvor der træffes afgørelse om en foranstaltning Handleplanen ikke altid udformes, inden der træffes afgørelse Der mangler revidering og opfølgning på handleplanernes beskrivelse af formål med indsatsen og konkrete mål for barnet og den unge Set i sammenhæng med manglende børnefaglige undersøgelser er der risiko for, at handleplanerne udarbejdes på et utilstrækkeligt grundlag Esbjerg Kommune ønsker, at handleplanen er et dynamisk samarbejdsredskab, der kan være med til at kvalificere samarbejdet mellem rådgiver, barnet, barnets familie og tilbuddet. I forlængelse heraf er det målet, at barnet/den unge får det rette tilbud om støtte; at mål og delmål i handleplanen er beskrevet og udtrykt tydeligt, så handleplanen bliver et brugbart værktøj i opfølgning, samt at rådgiverne har de nødvendige redskaber til at udarbejde kvalificerede handleplaner. At der udarbejdes en handleplan i alle sager, hvor der træffes afgørelse om en foranstaltning At sikre at barnet får den rette støtte i forhold til de behov, der er beskrevet i den børnefaglige undersøgelse At sikre at handleplanerne indholdsmæssigt lever op til d e lovgivningsmæssige krav, jf. SEL 140, herunder: At sikre at handleplanen udarbejdes i et tæt og dynamisk samspil med barnet og familien At sikre at handleplanen udarbejdes inden foranstaltningen iværksættes At der sker en systematisk opfølgning med henblik på vurdering af, om indsatsen har den ønskede effekt. Som en del af aftalen mellem myndighed og tilbud, skal der indlægges aftaler om hvordan tilbud kan forsyne myndighed med data der kvalificerer synliggørelsen af effekten af de afsatte mål. Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på ensartet, god sagsbehandlingspraksis

12 Beskrivelse af de nuværende redskaber og tiltag, der understøtter udarbejdelsen af handleplaner Udarbejdelse af kvalitetskriterier og indikatorer for den gode handleplan* Udvikling af tiltag, rammer og strukturer, der fremmer handleplansarbejdet Udarbejdelse af retningslinjer vedr. udlevering af handleplaner til børnene og deres familier samt til de sociale tilbud* Udvikle og gennemføre uddannelsesprogram og kompetenceplan for den enkelte rådgiver og den faglige ledelse, der styrker skriftlig fremstilling således at handleplaner fremstår konkrete og operationelle. Plan for hvordan det sikres, at handleplaner udarbejdes i nye og gamle sager Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på systematisk opfølgning Sikring af fælles forståelse mellem Myndighed og Tilbud vedr. arbejdet med handleplaner, herunder SMART mål (*) (Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk, Tidsbestemt), fx via temadag fulgt op af regelmæssige brushup møder. Udarbejdelse af praksiseksempler på SMART mål (*) Udarbejdelse af retningslinjer i forhold til opfølgning og revidering af handleplaner* Udarbejdelse af retningslinjer for brugen af handleplaner i det personrettede tilsyn Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på ledelsesmæssig styring* Se særskilt udviklingsplan vedr. ledelsestilsyn Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på inddragelse Udarbejdelse af retningslinjer for inddragelse af barnet og familien i handleplansarbejdet Se særskilt udviklingsplan vedr. inddragelse af barnet/den unge Opkvalificering af handleplansarbejdet med fokus på anvendelse af ICS og DUBU* Se særskilt udviklingsplan vedr. ICS Effektstyring Vision og strategi for styring med afsæt i viden om effekten af handleplaner for barnet/den unge. Udviklingsplan 9: Inddragelse af børn og unge og deres familier i sagsbehandlingen Ankestyrelsens enkeltkommune undersøgelse af Esbjerg Kommunes sagsbehandling på børne og ungeområdet har vist, at der ikke i tilstrækkelig grad gennemføres børnesamtaler, og at børnene, de unge og deres familier ligeledes ikke inddrages i tilstrækkelig grad i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse og handleplaner.

13 Esbjerg Kommune har fra sommeren 2012 ansat en supervisor som blandt andet har til opgave at supervisere og undervise i børnesamtaler. Nedenstående aktiviteter skal tilpasses de tiltag, som supervisoren har planlagt. I forlængelse af SEL 47 og 48 har Esbjerg Kommune som mål, at forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge inddrages i alle stadier af den løbende sagsbehandling. Det følger af målsætningen, at familierådgiveren forud for ethvert sagsbehandlingsmæssigt skridt drøfter dette med forældremyndighedsindehaveren og det barn eller den unge, som sagsbehandlingen vedrører. At sikre hensynet til retssikkerheden for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge At sikre at barnets eller den unges synspunkter altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed At sikre at børnesamtalen gennemføres i forbindelse med alle afgørelser vedr. foranstaltninger, når der er grundlag herfor Plan for hvordan det sikres (fx via temadag, teamene og lignende) at rådgivere ved, hvorfor det er vigtigt og gavnligt at inddrage børn, unge og familier i sagsbehandlingen, samt at de ved hvordan dette gøres i forbindelse med det konkrete sagsbehandlingsarbejde Udarbejdelse af kriterier for den gode inddragelse af børn og unge*, herunder udarbejdelse af redskaber til inddragelse af børn og unge tilpasset deres alder Supervisoren kan med fordel spille en vigtig rolle i denne sammenhæng. Sikre implementering af de temaer omkring samtale og dialog som uddrages generelt af supervisionen i samarbejde med supervisor, så individuel opmærksomhed fører til fælles læring (jf. også særskilt udviklingsplan for sparring) Opbygning og gennemførelse af uddannelsesprogram og kompetenceplan for rådgivere med henblik på de kan varetage samtaler med børn og familier Udviklingsplan 10: Efterværn Esbjerg Kommune har i dag ikke en formaliseret og koordineret efterværnsindsats for unge mellem 18 og 22. Kommunen har dog retningslinjer for 16. års møder og adviseringsmøder om unge, der er kendt i forvaltningen og på vej til det 18. år. Derudover er der igangsat et kvalitetsudviklingsprojekt vedr. efterværn med det mål at udvikle efterværnsområdet, herunder at fastsætte retningslinjer for sagsbehandlingen. En undersøgelse foretaget af Socialstyrelsens Task Force på børne og ungeområdet viser, at Esbjerg Kommune har en række udfordringer i forhold til efterværnsarbejdet: Rådgiverne anvender ikke eksisterende retningslinjer i fuldt omfang, hvilket betyder, at ikke

14 alle unge drøftes på adviseringsmøderne Der er ikke udarbejdet særskilte kriterier eller retningslinjer for tildeling af efterværn Esbjerg Kommune ønsker at forberede og forbedre udsatte børn og unges overgang til voksenlivet. Målet er at sikre, at alle unge, der opfylder kravene for efterværn, får tilbudt en flerdimensionel, fleksibel og individuel tilrettelagt indsats. At sikre korrekte afgørelser om efterværn At sikre at kommunens retningslinjer på området kendes og anvendes af relevante fagfolk At sikre et velfungerende samarbejde mellem de forskellige aktører i forbindelse med efterværn Opfølgning, justering og præcisering af procedurer for 16 års møder og adviseringsmøder Udarbejdelse af retningslinjer og kriterier for tildeling af efterværn* Sikring af at sektoransvarligheden opfyldes og at snitflader mellem Familierådgivning og Voksen handicap ikke placerer borgere mellem to stole Sikring af at rådgivere kender og anvender praksis om tildeling af efterværn (fx via workshop, tema på teammøde el.lign.) Styrkelse af rammerne for gennemførelsen af kvalitetsudviklingsprojektet vedr. efterværn* Udviklingsplan 11: Afslutning af sager Esbjerg Kommune har ikke retningslinjer for afslutning af sager. Det betyder, at: Der er uensartet praksis for, hvornår og hvorfor sager afsluttes Der mangler sikring af, at sager afsluttes på et kvalificeret grundlag. I praksis vil det sige, at sager afsluttes uden den fornødne opfølgning, eller fordi der ikke er blevet iværksat foranstaltninger. Der er dermed risiko for, at børn og unge ikke får den nødvendige støtte og hjælp. Esbjerg Kommune ønsker, at der er en tydelig sammenhæng mellem mål i handleplanerne, opfølgning, tilsyn og afslutning af sager. Esbjerg Kommune har som mål, at sager først afsluttes, når formålet i henhold til handleplanen er opfyldt, eller når indsatsen er afsluttet. At sikre sammenhæng mellem målene i handleplanerne, opfølgning, tilsyn og afslutning af sager At sikre en ensartet og kvalificeret afslutning af sager At sikre rettidig afslutning af sager

15 Udarbejdelse af retningslinjer for, hvordan og hvornår en sag afsluttes*, herunder retningslinjer for inddragelse af barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren samt samarbejdspartnere Udarbejdelse af kriterier for den gode afslutning af sager*, herunder udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelse vedr. anvendelsen af DUBU ift. afslutning af sager Præcisering af arbejdsfordelingen mellem Forvisitation og Bagland vedr. åbning af gamle sager