Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 1 af Afdelingsopdelte skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler"

Transkript

1 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 1 af Afdelingsopdelte skoler 1.0. Indledning Synopsen indledes med et baggrunds afsnit (2.0), efterfulgt at et afsnit omkring problemstilling og problemafgrænsning (3.0). Der er et afsnit omkring teori og hypoteser (4.0). Synopsen afsluttes med en perspektivering (5.0.). Synopsen afgrænses ved, at der ikke gøres store overvejelser omkring videnskabsteori og metoder til at afdække den nedenfor opstillede problemstilling. Synopsen er teoretisk, og der redegøres ikke metodisk for den empiri, der inddrages. Vægten er på organisationsteori. Det er ikke hensigten at redegøre for teori per se, men mere at vise, hvordan forskellige teorier kunne inddrages i besvarelsen af problemstillingen Baggrund Siden midten af 90`erne har forfatteren iagttaget en række ændringer i folkeskolen. I 2000 udgav Vibeke Normann Andersen en afhandling omkring reformer i folkeskolen (Andersen 2000). Hun antager, at reformprocessen i folkeskolen er koblet til en forestilling om en moderne organisation (Andersen 2000:131). Folkeskolen tilegner sig begreber som decentralisering, målstyring og evaluering/kvalitetsudvikling (Andersen 2000:166). Hendes analyse tager udgangspunkt i sociologisk ny-institutionel teori (Hall 1996) med særlig vægt på Røviks begrebsapparat (Røvik 1992). Siden afhandlingen fra 2000 er det stadigt muligt at iagttage en række reformer og organisationsændringer i folkeskolen. Nogle ændringer har handlet om at gøre skolerne afdelingsopdelte (kommissorium 2007). En undersøgelse fra 2005 viser, at ca. halvdelen af de danske folkeskoler er opdelt i afdelinger (kommissorium 2007). Den typiske afdelingsopdeling er indskoling, mellemtrin og udskoling. Afdelingerne kan også hedde huse, klynger osv. Afdelingsopdeling synes at være synonymt med fase- eller trinopdeling. Det centrale er, at der er tale om en ny form for organisation af folkeskolen. Enhedslæreren, og på længere sigt enhedsskolen, står for fald. Elever og forældre oplever, at klasselæreren typisk bliver skiftet ud fra 3 til 4. klasse, og igen fra 6. til 7. klasse. Der sker en specialisering af lærerne. Fra at have været dansk- eller matematiklærere bliver de nu indskolings-, mellemtrins-, og udskolingslærere. En desk-research hos Danmarks Evalueringsinstitut (Kommissorium 2007) viser, at der pt. ikke findes forskning omkring den afdelingsopdelte skole. Det er bl.a. årsagen til, at instituttet har iværksat en undersøgelse med henblik på at vurdere styrker, svagheder og udfordringer ved organiseringen i afdelinger (Kommissorium 2007). Forfatteren er projektleder på undersøgelsen Problemstilling og problemafgrænsning Følgende problemstilling kunne være udgangspunktet for en undersøgelse: Hvorfor afdelingsopdelte skoler? Problemstillingen kan besvares på mange niveauer og med forskellige aktørperspektiver. På baggrund af dataindsamlingen fra den iværksatte EVA-undersøgelse har forfatteren kendskab til en række primært pædagogiske begrundelser for den afdelingsopdelte skole. Fokus i synopsen er mulige organisatoriske teorier, som kan forklare, hvorfor der er opstået afdelingsopdelte skoler

2 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 2 af (den afhængige variabel). Det ligger udenfor opgavens problemstilling at vurdere, hvilken teori, hypotese eller forklaring der bedst er i overensstemmelse med virkeligheden. Der tages heller ikke stilling til ontologiske, epistemologiske eller metodiske udgangspunkter Teori og hypoteser I dette afsnit udvikles der en række hypoteser på baggrund af relevant organisationsteori. Der indledes med et rationelt perspektiv (4.1.) som efterfølgende kritiseres i et underafsnit (4.1.1.). Der er et afsnit om sociologisk ny-institutionel teori (4.2.) og et underafsnit, hvor et aspekt af teorien kritiseres (4.2.1.) Rationelt perspektiv Fænomenet afdelingsopdelte skoler kunne måske forklares med baggrund i rationel organisationsteori. Med udgangspunkt i Leavitts systemmodel (Bakka & Fivelsdal 2004: ) kan der opstilles hypoteser. Modellen ses i figur 1. Figur 1: Leavitts model for organisationsforandringer Folkeskolens opgaver har ændret sig igennem de sidste 10 år i form af øget vægt på fag-faglighed. Lærerne har været tvunget til at afgrænse deres virkefelt. Fra f.eks. at være en dansklærer, der kan undervise i dansk fra 1. til 10. klasse, har læreren måtte specialisere sig. En rationel ledelsesbeslutning vil være at ændre strukturen i organisationen på baggrund af ændringen i organisationens opgaver. Bemærk, at de forskellige kasser i figur 1 påvirker hinanden. Resultatet bliver en afdelingsopdelt skole, hvor lærerne ansættes i hhv. indskoling, mellemtrin eller udskoling. En specialisering af lærerne virker rationelt. Det er i overensstemmelse med Webers rationelle bureaukrati (Harmon & Mayer 1986:68-79). Der er nogle mål og opgaver, som skal løses af fagligt specialiserede embedsmænd. Beslutningsprocessen virker rationel (Bakka & Fivelsdal 2004: ). Den afdelingsopdelte skole er et svar på det, af Mintzbergs sete, fundamentale problem ved organisation, nemlig arbejdsdeling og koordinering (Bakke & Fivelsdal 2004:55; Borum 2007:41). Der kan også argumenteres for, at der igennem de seneste 10 år er sket en ændring i teknologien på folkeskoleområdet. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) blev grundlagt i år Der har været stor politisk bevågenhed omkring, hvordan den danske folkeskole klarer sig i forhold til andre landes skolesystemer. Mange internationale komparative undersøgelser har afstedkommet en

3 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 3 af øget forskning og udvikling i f.eks. metoder til børns læseindlæring. Disse nye teknologier kan rationelt forklare, hvorfor kommuner, skoleledelser og skolebestyrelser har ændret skolens organisering således, at der sker en specialisering. Indskolingslærere bliver f.eks. specialister i teknologier vedr. børns læseindlæring. Strengt taget tog Leavitts oprindelige model i figur 1 ikke hensyn til omverdenen. Den er blevet udvidet til også at omfatte organisationernes eksterne miljø jf. Leavitt-Ry-modellen (Bakka & Fivelsdal 2004:312). Modellen ses i figur 2. Figur 2: Leavitt-Ry-modellen Leavitt-Ry-modellen synes at være i overensstemmelse med Mintzbergs indsigt omkring organisationers struktur som svar på omgivelsernes konfiguration (Mintzberg 1996: ). Den afdelingsopdelte skole kan ses som et decentraliseret bureaukratisk fag-bureaukrati i en kompleks, men stabil omverden (Bakka & Fivelsdal 2004:95). Undersøgelsen kunne tage udgangspunkt i følgende hypoteser: 1) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi skolerne har fået nye opgaver. 2) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi der er udviklet nye teknologier. Folkeskolens organisation kunne også analyseres i et Luhmann perspektiv (Luhmann 2000, Rasmussen 2004). Den afdelingsopdelte skole kunne ses som et udtryk for en mere kompleks omverden. Den afdelingsopdelte skole er en funktionel uddifferentiering jævnfør Qvortrups afsnit om samfund og organisationer (Qvortrup 2004: ). Skolerne forsøger at tilpasse sig omverdenens kompleksitet ved selv at indbygge endnu mere kompleksitet. Skolerne nedbryder den traditionelle skole i afdelinger for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne organisationsudvikling synes nødvendig i et hyperkomplekst samfund (Qvortrup 1998). Undersøgelsen kunne tage udgangspunkt i følgende hypotese:

4 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 4 af ) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi skolernes omgivelser er blevet mere komplekse. Afdelingsopdelte skoler er funktionelle uddifferentieringer Problematisering af det rationelle Mange forskellige teorier problematiserer, at organisationsændringer er udtryk for rationelle beslutninger. Herbert Simon tager afstand fra fuldstændige rationelle beslutninger. Han mener, at beslutningstagere satisfierer (Bakka & Fivelsdal 2004: ; Harmon & Meyer 1986: ). Andre taler om inkrementalisme (Bakka & Fivelsdal 2004:249-51; Harmon & Meyer 1986: ). Afdelingsopdelte skoler er ikke noget man indfører overnight. Skolers opdeling i afdelinger kunne også være udtryk for Garbage Can beslutninger (Olsen et. al.1972). Se figur 3. Folkeskolen kritiseres for mange forskellige ting fra mange forskellige sider (Rasmussen 2004:58-114). Løsningen er afdelingsopdeling. F.eks. har man haft problemer med at få lærerne til at samarbejde, som de skal ifølge folkeskoleloven. Løsningen er afdelingsopdeling. I internationale undersøgelser viser det sig, at folkeskolen er dyr. Løsningen er afdelingsopdeling. Eleverne scorer dårligt i de internationale undersøgelser. Løsningen er afdelingsopdeling. Bemærk i øvrigt, at der ikke er nogen central lovgivning i forhold til om skolerne skal organiseres i afdelinger eller ikke. Figur 3: Model af Garbage Can beslutninger En hypotese for videre undersøgelse kunne være: 4) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi der er sket et møde mellem beslutningsanledninger, problemer, løsninger og deltagere. James G. March (1995) stiller spørgsmål ved om organisationer arbejder ud fra klare mål (opgaver), hvorefter man beslutter sig for en struktur (middel). Oftest handles der, og først bagefter efterrationaliseres der til mål (March 1995:71-84). Afdelingsopdelte skoler er ikke udtryk for et bevidst valg på baggrund af bevidste mål. Finn Borum problematiserer, at ledelser rationelt kan designe og gennemføre organisationsændringer. Han ser organisationer ikke som strukturer, men processer bestående af sociale konstruktioner. En afdelingsopdelt skole er et fænomen, der konstant reproduceres af aktører, mere end det er en bevidst valgt organisationsstruktur af en ledelse.

5 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 5 af Med den kompleksitet og de mange krydspres offentlige ledere er udsat for (Klausen 2001: ) synes man vanskeligt at kunne forestille sig, at afdelingsopdelte skoler er udtryk for rationelle beslutninger, der er implementeret i organisationerne Sociologisk ny-institutionel teori. Institutioner defineres som regler, der skal forstås i bredeste forstand som rutiner, procedurer, konventioner, roller, strategier, teknologi, normer, værdier, paradigmer, kultur osv (Andersen 2000:96). I sociologisk ny-institutionalisme tages bestemte sociale forhold og handlinger for givet. Ifølge Andersen (2004) definerer fælles kognitive definitioner, hvad der giver mening og hvilke handlinger, der er mulige (Andersen 2000:96). Som det fremgik af afsnit 2.0. er der sket en vældig udbredelse af skoler, der er afdelingsopdelte. I forbindelse med desk-research og skolebesøg har det ikke været muligt at møde skolefolk, som åbenlyst tør træde frem og sige, at deres skole ikke er afdelingsopdelt. I overensstemmelse med sociologisk ny-institutionel teori er det blevet passende for skoler at være afdelingsopdelte. For en umiddelbar betragtning ser det ud til at være en tendens til institutionel isomorfisme på folkeskoleområdet. At opdele skoler i afdelinger er nødvendigt for kommuner, skoleledere og skolebestyrelser, hvis legitimiteten skal opretholdes (Meyer & Rowan 1991:49). Nogle skoler ser ud til at have succes med deres organisering, hvorfor andre skoler efterligner (Meyer & Rowan 1991:49). Det er i den sammenhæng mindre vigtig om organiseringen er effektiv. Ved at inkorporerer de institutionelle myter, her afdelingsopdeling, er skolerne mere legitime, succesfulde og har derved større mulighed for at overleve (Meyer & Rowan 1991:61). Tankegangen skal illustreres med et par citater, der kunne anvendes i forbindelse med afdelingsopdelte skoler. By designing a formal structure that adheres to the prescriptions of myth in the institutional environment, an organization demonstrates that it is acting on collectively valued purposes in a proper and adequate manner (Meyer & Rowan 1991:50). Når skolerne inkorporerer afdelingsopdelingen får de nogle institutionelle elementer som protects the organization from having its conduct questioned (Meyer & Rowan 1991:50). Der udvikles et særligt sprog omkring de afdelingsopdelte skoler som virker fornuftigt, rationelt og ikke mindst legitimt (Meyer & Rowan 1991:50). Et par hypoteser til videre undersøgelse kunne være: 5) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi det anses som passende og legitimt. 6) Der er opstået afdelingsopdelte skoler på baggrund af myter og ikke fordi, det er dokumenteret at organisationsformen er effektiv. I afhandlingen Reformer i folkeskolen (Andersen 2000) lokaliseres de centrale kilder, som formidler reformbudskabet (Andersen 2000). Samme metode kunne anvendes i forhold til kilder omkring afdelingsopdeling. Forfatteren har registreret: 1) en skolerigsdag afholdt af Kommunernes Landsforening i år 2000; 2) taler afholdt af rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Lars-Henrik Schmidt; 3) og endelig en ledende artikel i Politiken i 2004; 4) samt en bunke andre artikler i Informedia. Politikens ledende artikel har overskriften Farvel og i manchetten hedder det, at den danske enhedslærer står for fald (Politiken ). Rektor på DPU kalder enhedslæreren for en

6 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 6 af pædagogisk samlebåndsarbejder, der ikke har nogen særlig faglig indsigt og viden, men som kan undervise alle i alt og dermed intet (Politiken ). Desk-research har vist, at professor Niels Egelund, DPU og professor Jens Rasmussen, DPU begge siger, at der ikke findes forskning omkring den afdelingsopdelte skole. I en debat med lærernes formand Anders Bondo Christensen skriver rektor Lars-Henrik Smidt, at der ikke til dato er leveret et entydigt og forskningsbaseret svar på, hvordan en lærer i den danske grundskole fungerer bedst, og hvordan uddannelsen bør se ud. Når det er sagt vil jeg alligevel problematisere din Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelses tiltro til enhedslæreren (Politiken ) Problematisering af isomorfisme Som anført synes mange skoler at være afdelingsopdelte. En nærmere analyse kunne måske vise, at afdelingerne er dekoblet (Meyer & Rowan 1991:57-58) og udtryk for hykleri (Klausen 2001:246). Meyer og Rowan skriver, at decoupling enables organizations to maintain standardized, legitimating, formal structures while their activities vary in response to practical considerations (Meyer & Rowan 1991:58). At der netop ikke blot er tale om én bestemt form for afdelingsopdelt skole og dermed isomorfisme, er i overensstemmelse med Røviks (1992) pointer. De institutionelle standarder (afdelingsopdeling) adopteres og oversættes sådan de passer til den enkelte organisation (folkeskole). Der er ofte tale om multistandardorganisationer, som indeholder forskellige og måske inkonsistente institutionelle standarder. Der kan opstå en række håndteringsproblemer for organisationen. Den kan enten dekoble, editere eller ligefrem udskifte institutionelle standarder (Røvik 1991:277). Et par hypoteser kan foreslås til videre undersøgelse: 7) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, men i virkeligheden dækker afdelingsopdeling over mange forskellige organisationsformer pga. lokale oversættelser. 8) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, som i virkeligheden ikke er afdelingsopdelte skoler, da der er tale om dekobling og hykleri. Uden at det på nogen måde kan tages som udtryk for en konklusion, synes skolebesøg at vise, at skoler er meget forskellige i forhold til, hvordan de er afdelingsopdelt (e-magasin april 2007). En enkelt skole synes ligefrem at hykle. Kommunen har vedtaget, at skolerne skal være afdelingsopdelte, men på trods af skolens formelle tilslutning til afdelingsopdeling, er det vanskeligt at se, hvad afdelingsopdelingen betyder i hverdagen. 5.0 Refleksion og perspektivering Ved nærmere refleksion er det klart, at problemstillingen næppe vil kunne besvares med baggrund i ét perspektiv og én forklaring. Antageligvis er der mange forklaringer på, at der er opstået afdelingsopdelte skoler i Danmark. Der kan være forklaringer på mikroniveau, der tager udgangspunkt i beslutningsteori, hvor fokus er på en enkelt kommune eller en enkelt skole. Beslutningerne kan være rationelle eller garbage-can. Der kan være forklaringer på makroniveau, hvor fokus er på den nationale kontekst. Man kunne undersøge, hvordan centrale kilder formidler den afdelingsopdelte skole (institutionelle standard) og se hvordan organisationsformen spredes i landet.

7 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 7 af Man vil næppe kunne få et entydigt svar på synopsens problemstilling, men i stedet afdække en kompleksitet, som måske ikke egner sig for kausalanalyse. Alternativt kunne man forslå en diskursanalyse, hvor aktørerne redegør for, hvad de forstår ved en afdelingsopdelt skole mere end, hvorfor vi har fået afdelingsopdelte skoler. Hvis afdelingsopdelt skole betyder mange forskellige ting hos forskellige aktører, er der ikke tale om ét fænomen (afhængig variabel) men mange fænomener! Afslutningsvis kunne det være interessant at foretage en analyse af organisationskulturen i de nu afdelingsopdelte skoler. Litteratur Andersen, Vibeke, Normann (2000): Reformer i folkeskolen. Relationer mellem aktører i det lokale skolefelt, Odense Universitetsforlag. Bakka, Jørgen Frode; Fivelsdal, Egil (2004): Organisationsteori. Struktur, kultur, Processer, 4. udgave, Handelshøjskolens Forlag. Borum, Finn (2007): Om Planlagte forandringers umulighed, Materialesamling til organisationsteori, Master i Evaluering, forår e-magasin, april 2007, Sammenhæng i den opdelte skole, Danmarks Evalueringsinstitut, Hall, Peter A.; Taylor, C.R. (1996): Political Science and the Three New Institutionalism, I, Political Studies (1996), XLIV, pp Harmon, Michael M.; Mayer, Richard, T. (1986): Organization Theory For Public Administration, Little, Brown And Company, Boston. Klausen, Kurt Klaudi (2001): Skulle det være noget særligt? Organisation og ledelse i det offentlige, Børsen. Kommissorium for et videncenterprojekt omkring den afdelingsopdelte skole, 2007, Danmarks Evalueringsinstitut Luhmann, Niklas (2000): Sociale systemer. Grundrids til en almen teori, Hans Reitzels Forlag. March, James G. (1995): Fornuft og forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed, pp , på dansk ved Kreiner, Kristian & Risberg, Marianne, København, Samfundslitteratur, Meyer, John W; Rowan, Brian (1991): Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony, pp 41-62, in Powell, Walter W.; DiMaggio, Paul J. (1991): The New Instititutionalism in Organizational Analysis, The University Chicago Press. Mintzberg, Henry (1996): The structuring of organisations, pp i Mintzberg, Henry; Quinn, James Brian (1996):The Strategy Process, Concepts, Contexts, Cases, Third Edition, Prentice Hall International. Olsen, Johan et. al. (1972): A Garbage Can Model of Organizational Choice, Administrative Science, Quarterly, 17, March 1972, Politiken, , Farvel til enhedslæreren. Politiken, , Farvel! Den danske enhedslærer står for fald. Qvortrup, Lars (1998): Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet, Gyldendal. Qvortrup, Lars (2004): Det vidende samfund. Mysteriet om viden, læring og dannelse, Unge pædagoger. Rasmussen, Jens (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik, Hans Reitzels Forlag. Røvik, Kjell-Arne (1992): Institusjonalisererte standarder og multistandarorganisationer, Norsk Statsvitenskabelig Tidsskrift, Vol. 8. No. 4, pp

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer

Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer Eksamensbesvarelse i forandringsprocesser 2008, Master i Evaluering. Den 23. januar 2008. Eksamens nr.

Læs mere

FORANDRINGER I ORGANISATIONER: ARKITEKTUR, SMÅ

FORANDRINGER I ORGANISATIONER: ARKITEKTUR, SMÅ FØRSTE UDKAST MÅ IKKE CITERES FIRST DRAFT PLEASE DO NOT CITE FORANDRINGER I ORGANISATIONER: ARKITEKTUR, SMÅ SKRIDT ELLER ANARKI? DISKUSSIONSPAPER TIL AFHANDLINGEN: STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012 Diplom i ledelse Afrapporteringens struktur Først vil jeg overordnet beskrive mine aktiviteter i forbindelse med min orlov og det studiemiljø, jeg er indgået i. Derefter vil jeg give et kort resumé af

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008

Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet, Copenhagen Business

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK

Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2009 LEDELSE OG POLITIK Undervisere: Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Professor Poul Erik Mouritzen,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Organisationers form og funktion

Organisationers form og funktion Side 1 af 13 Organisationers form og funktion Niels Bo Sørensen Fag: Organisation Indholdsfortegnelse: Forord...1 1. Indledning...2 2. Mintzbergs udgangspunkter...3 3. Koordinationsformer...4 4: Organisationens

Læs mere

Med lov skal pædagoger uddannes

Med lov skal pædagoger uddannes Med lov skal pædagoger uddannes En analyse af de formelle og faglige rammer for pædagoguddannelsen og undervisningen i faget pædagogik. Resumé Denne analyse sætter spørgsmålstegn ved om uddannelsen af

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Den afdelingsopdelte skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Den afdelingsopdelte skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den afdelingsopdelte skole 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den afdelingsopdelte skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan

Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i Offentlig ledelse Efterårssemesteret 2012 Forandringsledelse og reorganiseringer Læseplan Undervisere: Søren Serritzlew (SøS) & Anne Bøllingtoft (AB)

Læs mere

Valgfagsmoduler Forår 2015

Valgfagsmoduler Forår 2015 Valgfagsmoduler Forår 2015 Ledelse af kvalitetsudvikling og evaluering EVALUERING OG MAGT (MAGTUDREDNINGEN) Dahler-Larsen, Peter EVALUERINGSKULTUR ET BEGREB BLIVER TIL Dahler-Larsen, Peter Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail. 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison. Ph.d., Lektor AAU, Inst. for sociologi/coma rennisonresearch@gmail.com MASSE- MEDIER NYHED POLYFONIENS POTPOURRI JURA RET OMSORG

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Værdiledelse og organisation

Værdiledelse og organisation Indledning Hver gang vi gør noget, ligger der et valg til grund for det, vi gør. Når vi træffer et valg, sker det ud fra, at vi synes, at noget er mere rigtigt end forkert, mere acceptabelt end uacceptabelt,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSEN I LEDELSE MODULBESKRIVELSER NY BEKENDTGØRELSE

DIPLOMUDDANNELSEN I LEDELSE MODULBESKRIVELSER NY BEKENDTGØRELSE DIPLOMUDDANNELSEN I LEDELSE MODULBESKRIVELSER NY BEKENDTGØRELSE EFTERÅR 2010 Metode Modulet er et tilbud til de studerende på Diplomuddannelsen i Ledelse, der ikke har et grundlæggende kendskab til videnskabsteori

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere