Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 1 af Afdelingsopdelte skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler"

Transkript

1 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 1 af Afdelingsopdelte skoler 1.0. Indledning Synopsen indledes med et baggrunds afsnit (2.0), efterfulgt at et afsnit omkring problemstilling og problemafgrænsning (3.0). Der er et afsnit omkring teori og hypoteser (4.0). Synopsen afsluttes med en perspektivering (5.0.). Synopsen afgrænses ved, at der ikke gøres store overvejelser omkring videnskabsteori og metoder til at afdække den nedenfor opstillede problemstilling. Synopsen er teoretisk, og der redegøres ikke metodisk for den empiri, der inddrages. Vægten er på organisationsteori. Det er ikke hensigten at redegøre for teori per se, men mere at vise, hvordan forskellige teorier kunne inddrages i besvarelsen af problemstillingen Baggrund Siden midten af 90`erne har forfatteren iagttaget en række ændringer i folkeskolen. I 2000 udgav Vibeke Normann Andersen en afhandling omkring reformer i folkeskolen (Andersen 2000). Hun antager, at reformprocessen i folkeskolen er koblet til en forestilling om en moderne organisation (Andersen 2000:131). Folkeskolen tilegner sig begreber som decentralisering, målstyring og evaluering/kvalitetsudvikling (Andersen 2000:166). Hendes analyse tager udgangspunkt i sociologisk ny-institutionel teori (Hall 1996) med særlig vægt på Røviks begrebsapparat (Røvik 1992). Siden afhandlingen fra 2000 er det stadigt muligt at iagttage en række reformer og organisationsændringer i folkeskolen. Nogle ændringer har handlet om at gøre skolerne afdelingsopdelte (kommissorium 2007). En undersøgelse fra 2005 viser, at ca. halvdelen af de danske folkeskoler er opdelt i afdelinger (kommissorium 2007). Den typiske afdelingsopdeling er indskoling, mellemtrin og udskoling. Afdelingerne kan også hedde huse, klynger osv. Afdelingsopdeling synes at være synonymt med fase- eller trinopdeling. Det centrale er, at der er tale om en ny form for organisation af folkeskolen. Enhedslæreren, og på længere sigt enhedsskolen, står for fald. Elever og forældre oplever, at klasselæreren typisk bliver skiftet ud fra 3 til 4. klasse, og igen fra 6. til 7. klasse. Der sker en specialisering af lærerne. Fra at have været dansk- eller matematiklærere bliver de nu indskolings-, mellemtrins-, og udskolingslærere. En desk-research hos Danmarks Evalueringsinstitut (Kommissorium 2007) viser, at der pt. ikke findes forskning omkring den afdelingsopdelte skole. Det er bl.a. årsagen til, at instituttet har iværksat en undersøgelse med henblik på at vurdere styrker, svagheder og udfordringer ved organiseringen i afdelinger (Kommissorium 2007). Forfatteren er projektleder på undersøgelsen Problemstilling og problemafgrænsning Følgende problemstilling kunne være udgangspunktet for en undersøgelse: Hvorfor afdelingsopdelte skoler? Problemstillingen kan besvares på mange niveauer og med forskellige aktørperspektiver. På baggrund af dataindsamlingen fra den iværksatte EVA-undersøgelse har forfatteren kendskab til en række primært pædagogiske begrundelser for den afdelingsopdelte skole. Fokus i synopsen er mulige organisatoriske teorier, som kan forklare, hvorfor der er opstået afdelingsopdelte skoler

2 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 2 af (den afhængige variabel). Det ligger udenfor opgavens problemstilling at vurdere, hvilken teori, hypotese eller forklaring der bedst er i overensstemmelse med virkeligheden. Der tages heller ikke stilling til ontologiske, epistemologiske eller metodiske udgangspunkter Teori og hypoteser I dette afsnit udvikles der en række hypoteser på baggrund af relevant organisationsteori. Der indledes med et rationelt perspektiv (4.1.) som efterfølgende kritiseres i et underafsnit (4.1.1.). Der er et afsnit om sociologisk ny-institutionel teori (4.2.) og et underafsnit, hvor et aspekt af teorien kritiseres (4.2.1.) Rationelt perspektiv Fænomenet afdelingsopdelte skoler kunne måske forklares med baggrund i rationel organisationsteori. Med udgangspunkt i Leavitts systemmodel (Bakka & Fivelsdal 2004: ) kan der opstilles hypoteser. Modellen ses i figur 1. Figur 1: Leavitts model for organisationsforandringer Folkeskolens opgaver har ændret sig igennem de sidste 10 år i form af øget vægt på fag-faglighed. Lærerne har været tvunget til at afgrænse deres virkefelt. Fra f.eks. at være en dansklærer, der kan undervise i dansk fra 1. til 10. klasse, har læreren måtte specialisere sig. En rationel ledelsesbeslutning vil være at ændre strukturen i organisationen på baggrund af ændringen i organisationens opgaver. Bemærk, at de forskellige kasser i figur 1 påvirker hinanden. Resultatet bliver en afdelingsopdelt skole, hvor lærerne ansættes i hhv. indskoling, mellemtrin eller udskoling. En specialisering af lærerne virker rationelt. Det er i overensstemmelse med Webers rationelle bureaukrati (Harmon & Mayer 1986:68-79). Der er nogle mål og opgaver, som skal løses af fagligt specialiserede embedsmænd. Beslutningsprocessen virker rationel (Bakka & Fivelsdal 2004: ). Den afdelingsopdelte skole er et svar på det, af Mintzbergs sete, fundamentale problem ved organisation, nemlig arbejdsdeling og koordinering (Bakke & Fivelsdal 2004:55; Borum 2007:41). Der kan også argumenteres for, at der igennem de seneste 10 år er sket en ændring i teknologien på folkeskoleområdet. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) blev grundlagt i år Der har været stor politisk bevågenhed omkring, hvordan den danske folkeskole klarer sig i forhold til andre landes skolesystemer. Mange internationale komparative undersøgelser har afstedkommet en

3 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 3 af øget forskning og udvikling i f.eks. metoder til børns læseindlæring. Disse nye teknologier kan rationelt forklare, hvorfor kommuner, skoleledelser og skolebestyrelser har ændret skolens organisering således, at der sker en specialisering. Indskolingslærere bliver f.eks. specialister i teknologier vedr. børns læseindlæring. Strengt taget tog Leavitts oprindelige model i figur 1 ikke hensyn til omverdenen. Den er blevet udvidet til også at omfatte organisationernes eksterne miljø jf. Leavitt-Ry-modellen (Bakka & Fivelsdal 2004:312). Modellen ses i figur 2. Figur 2: Leavitt-Ry-modellen Leavitt-Ry-modellen synes at være i overensstemmelse med Mintzbergs indsigt omkring organisationers struktur som svar på omgivelsernes konfiguration (Mintzberg 1996: ). Den afdelingsopdelte skole kan ses som et decentraliseret bureaukratisk fag-bureaukrati i en kompleks, men stabil omverden (Bakka & Fivelsdal 2004:95). Undersøgelsen kunne tage udgangspunkt i følgende hypoteser: 1) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi skolerne har fået nye opgaver. 2) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi der er udviklet nye teknologier. Folkeskolens organisation kunne også analyseres i et Luhmann perspektiv (Luhmann 2000, Rasmussen 2004). Den afdelingsopdelte skole kunne ses som et udtryk for en mere kompleks omverden. Den afdelingsopdelte skole er en funktionel uddifferentiering jævnfør Qvortrups afsnit om samfund og organisationer (Qvortrup 2004: ). Skolerne forsøger at tilpasse sig omverdenens kompleksitet ved selv at indbygge endnu mere kompleksitet. Skolerne nedbryder den traditionelle skole i afdelinger for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne organisationsudvikling synes nødvendig i et hyperkomplekst samfund (Qvortrup 1998). Undersøgelsen kunne tage udgangspunkt i følgende hypotese:

4 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 4 af ) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi skolernes omgivelser er blevet mere komplekse. Afdelingsopdelte skoler er funktionelle uddifferentieringer Problematisering af det rationelle Mange forskellige teorier problematiserer, at organisationsændringer er udtryk for rationelle beslutninger. Herbert Simon tager afstand fra fuldstændige rationelle beslutninger. Han mener, at beslutningstagere satisfierer (Bakka & Fivelsdal 2004: ; Harmon & Meyer 1986: ). Andre taler om inkrementalisme (Bakka & Fivelsdal 2004:249-51; Harmon & Meyer 1986: ). Afdelingsopdelte skoler er ikke noget man indfører overnight. Skolers opdeling i afdelinger kunne også være udtryk for Garbage Can beslutninger (Olsen et. al.1972). Se figur 3. Folkeskolen kritiseres for mange forskellige ting fra mange forskellige sider (Rasmussen 2004:58-114). Løsningen er afdelingsopdeling. F.eks. har man haft problemer med at få lærerne til at samarbejde, som de skal ifølge folkeskoleloven. Løsningen er afdelingsopdeling. I internationale undersøgelser viser det sig, at folkeskolen er dyr. Løsningen er afdelingsopdeling. Eleverne scorer dårligt i de internationale undersøgelser. Løsningen er afdelingsopdeling. Bemærk i øvrigt, at der ikke er nogen central lovgivning i forhold til om skolerne skal organiseres i afdelinger eller ikke. Figur 3: Model af Garbage Can beslutninger En hypotese for videre undersøgelse kunne være: 4) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi der er sket et møde mellem beslutningsanledninger, problemer, løsninger og deltagere. James G. March (1995) stiller spørgsmål ved om organisationer arbejder ud fra klare mål (opgaver), hvorefter man beslutter sig for en struktur (middel). Oftest handles der, og først bagefter efterrationaliseres der til mål (March 1995:71-84). Afdelingsopdelte skoler er ikke udtryk for et bevidst valg på baggrund af bevidste mål. Finn Borum problematiserer, at ledelser rationelt kan designe og gennemføre organisationsændringer. Han ser organisationer ikke som strukturer, men processer bestående af sociale konstruktioner. En afdelingsopdelt skole er et fænomen, der konstant reproduceres af aktører, mere end det er en bevidst valgt organisationsstruktur af en ledelse.

5 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 5 af Med den kompleksitet og de mange krydspres offentlige ledere er udsat for (Klausen 2001: ) synes man vanskeligt at kunne forestille sig, at afdelingsopdelte skoler er udtryk for rationelle beslutninger, der er implementeret i organisationerne Sociologisk ny-institutionel teori. Institutioner defineres som regler, der skal forstås i bredeste forstand som rutiner, procedurer, konventioner, roller, strategier, teknologi, normer, værdier, paradigmer, kultur osv (Andersen 2000:96). I sociologisk ny-institutionalisme tages bestemte sociale forhold og handlinger for givet. Ifølge Andersen (2004) definerer fælles kognitive definitioner, hvad der giver mening og hvilke handlinger, der er mulige (Andersen 2000:96). Som det fremgik af afsnit 2.0. er der sket en vældig udbredelse af skoler, der er afdelingsopdelte. I forbindelse med desk-research og skolebesøg har det ikke været muligt at møde skolefolk, som åbenlyst tør træde frem og sige, at deres skole ikke er afdelingsopdelt. I overensstemmelse med sociologisk ny-institutionel teori er det blevet passende for skoler at være afdelingsopdelte. For en umiddelbar betragtning ser det ud til at være en tendens til institutionel isomorfisme på folkeskoleområdet. At opdele skoler i afdelinger er nødvendigt for kommuner, skoleledere og skolebestyrelser, hvis legitimiteten skal opretholdes (Meyer & Rowan 1991:49). Nogle skoler ser ud til at have succes med deres organisering, hvorfor andre skoler efterligner (Meyer & Rowan 1991:49). Det er i den sammenhæng mindre vigtig om organiseringen er effektiv. Ved at inkorporerer de institutionelle myter, her afdelingsopdeling, er skolerne mere legitime, succesfulde og har derved større mulighed for at overleve (Meyer & Rowan 1991:61). Tankegangen skal illustreres med et par citater, der kunne anvendes i forbindelse med afdelingsopdelte skoler. By designing a formal structure that adheres to the prescriptions of myth in the institutional environment, an organization demonstrates that it is acting on collectively valued purposes in a proper and adequate manner (Meyer & Rowan 1991:50). Når skolerne inkorporerer afdelingsopdelingen får de nogle institutionelle elementer som protects the organization from having its conduct questioned (Meyer & Rowan 1991:50). Der udvikles et særligt sprog omkring de afdelingsopdelte skoler som virker fornuftigt, rationelt og ikke mindst legitimt (Meyer & Rowan 1991:50). Et par hypoteser til videre undersøgelse kunne være: 5) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, fordi det anses som passende og legitimt. 6) Der er opstået afdelingsopdelte skoler på baggrund af myter og ikke fordi, det er dokumenteret at organisationsformen er effektiv. I afhandlingen Reformer i folkeskolen (Andersen 2000) lokaliseres de centrale kilder, som formidler reformbudskabet (Andersen 2000). Samme metode kunne anvendes i forhold til kilder omkring afdelingsopdeling. Forfatteren har registreret: 1) en skolerigsdag afholdt af Kommunernes Landsforening i år 2000; 2) taler afholdt af rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Lars-Henrik Schmidt; 3) og endelig en ledende artikel i Politiken i 2004; 4) samt en bunke andre artikler i Informedia. Politikens ledende artikel har overskriften Farvel og i manchetten hedder det, at den danske enhedslærer står for fald (Politiken ). Rektor på DPU kalder enhedslæreren for en

6 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 6 af pædagogisk samlebåndsarbejder, der ikke har nogen særlig faglig indsigt og viden, men som kan undervise alle i alt og dermed intet (Politiken ). Desk-research har vist, at professor Niels Egelund, DPU og professor Jens Rasmussen, DPU begge siger, at der ikke findes forskning omkring den afdelingsopdelte skole. I en debat med lærernes formand Anders Bondo Christensen skriver rektor Lars-Henrik Smidt, at der ikke til dato er leveret et entydigt og forskningsbaseret svar på, hvordan en lærer i den danske grundskole fungerer bedst, og hvordan uddannelsen bør se ud. Når det er sagt vil jeg alligevel problematisere din Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelses tiltro til enhedslæreren (Politiken ) Problematisering af isomorfisme Som anført synes mange skoler at være afdelingsopdelte. En nærmere analyse kunne måske vise, at afdelingerne er dekoblet (Meyer & Rowan 1991:57-58) og udtryk for hykleri (Klausen 2001:246). Meyer og Rowan skriver, at decoupling enables organizations to maintain standardized, legitimating, formal structures while their activities vary in response to practical considerations (Meyer & Rowan 1991:58). At der netop ikke blot er tale om én bestemt form for afdelingsopdelt skole og dermed isomorfisme, er i overensstemmelse med Røviks (1992) pointer. De institutionelle standarder (afdelingsopdeling) adopteres og oversættes sådan de passer til den enkelte organisation (folkeskole). Der er ofte tale om multistandardorganisationer, som indeholder forskellige og måske inkonsistente institutionelle standarder. Der kan opstå en række håndteringsproblemer for organisationen. Den kan enten dekoble, editere eller ligefrem udskifte institutionelle standarder (Røvik 1991:277). Et par hypoteser kan foreslås til videre undersøgelse: 7) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, men i virkeligheden dækker afdelingsopdeling over mange forskellige organisationsformer pga. lokale oversættelser. 8) Der er opstået afdelingsopdelte skoler, som i virkeligheden ikke er afdelingsopdelte skoler, da der er tale om dekobling og hykleri. Uden at det på nogen måde kan tages som udtryk for en konklusion, synes skolebesøg at vise, at skoler er meget forskellige i forhold til, hvordan de er afdelingsopdelt (e-magasin april 2007). En enkelt skole synes ligefrem at hykle. Kommunen har vedtaget, at skolerne skal være afdelingsopdelte, men på trods af skolens formelle tilslutning til afdelingsopdeling, er det vanskeligt at se, hvad afdelingsopdelingen betyder i hverdagen. 5.0 Refleksion og perspektivering Ved nærmere refleksion er det klart, at problemstillingen næppe vil kunne besvares med baggrund i ét perspektiv og én forklaring. Antageligvis er der mange forklaringer på, at der er opstået afdelingsopdelte skoler i Danmark. Der kan være forklaringer på mikroniveau, der tager udgangspunkt i beslutningsteori, hvor fokus er på en enkelt kommune eller en enkelt skole. Beslutningerne kan være rationelle eller garbage-can. Der kan være forklaringer på makroniveau, hvor fokus er på den nationale kontekst. Man kunne undersøge, hvordan centrale kilder formidler den afdelingsopdelte skole (institutionelle standard) og se hvordan organisationsformen spredes i landet.

7 Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr Side 7 af Man vil næppe kunne få et entydigt svar på synopsens problemstilling, men i stedet afdække en kompleksitet, som måske ikke egner sig for kausalanalyse. Alternativt kunne man forslå en diskursanalyse, hvor aktørerne redegør for, hvad de forstår ved en afdelingsopdelt skole mere end, hvorfor vi har fået afdelingsopdelte skoler. Hvis afdelingsopdelt skole betyder mange forskellige ting hos forskellige aktører, er der ikke tale om ét fænomen (afhængig variabel) men mange fænomener! Afslutningsvis kunne det være interessant at foretage en analyse af organisationskulturen i de nu afdelingsopdelte skoler. Litteratur Andersen, Vibeke, Normann (2000): Reformer i folkeskolen. Relationer mellem aktører i det lokale skolefelt, Odense Universitetsforlag. Bakka, Jørgen Frode; Fivelsdal, Egil (2004): Organisationsteori. Struktur, kultur, Processer, 4. udgave, Handelshøjskolens Forlag. Borum, Finn (2007): Om Planlagte forandringers umulighed, Materialesamling til organisationsteori, Master i Evaluering, forår e-magasin, april 2007, Sammenhæng i den opdelte skole, Danmarks Evalueringsinstitut, Hall, Peter A.; Taylor, C.R. (1996): Political Science and the Three New Institutionalism, I, Political Studies (1996), XLIV, pp Harmon, Michael M.; Mayer, Richard, T. (1986): Organization Theory For Public Administration, Little, Brown And Company, Boston. Klausen, Kurt Klaudi (2001): Skulle det være noget særligt? Organisation og ledelse i det offentlige, Børsen. Kommissorium for et videncenterprojekt omkring den afdelingsopdelte skole, 2007, Danmarks Evalueringsinstitut Luhmann, Niklas (2000): Sociale systemer. Grundrids til en almen teori, Hans Reitzels Forlag. March, James G. (1995): Fornuft og forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed, pp , på dansk ved Kreiner, Kristian & Risberg, Marianne, København, Samfundslitteratur, Meyer, John W; Rowan, Brian (1991): Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony, pp 41-62, in Powell, Walter W.; DiMaggio, Paul J. (1991): The New Instititutionalism in Organizational Analysis, The University Chicago Press. Mintzberg, Henry (1996): The structuring of organisations, pp i Mintzberg, Henry; Quinn, James Brian (1996):The Strategy Process, Concepts, Contexts, Cases, Third Edition, Prentice Hall International. Olsen, Johan et. al. (1972): A Garbage Can Model of Organizational Choice, Administrative Science, Quarterly, 17, March 1972, Politiken, , Farvel til enhedslæreren. Politiken, , Farvel! Den danske enhedslærer står for fald. Qvortrup, Lars (1998): Det hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet, Gyldendal. Qvortrup, Lars (2004): Det vidende samfund. Mysteriet om viden, læring og dannelse, Unge pædagoger. Rasmussen, Jens (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik, Hans Reitzels Forlag. Røvik, Kjell-Arne (1992): Institusjonalisererte standarder og multistandarorganisationer, Norsk Statsvitenskabelig Tidsskrift, Vol. 8. No. 4, pp

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,

Læs mere

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge.

Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 1 Bilag 1: Ph.d.-projektbeskrivelse: Samspillet mellem de institutionelle rammer og den pædagogiske praksis på døgninstitutioner for børn og unge. 2 Ph.d.-projektbeskrivelse. Arbejdstitel Samspillet mellem

Læs mere

ORGANISATORISK FORANDRING

ORGANISATORISK FORANDRING SDU Samfundsvidenskab Master of Public Management Efterårssemestret 2012 ORGANISATORISK FORANDRING Underviser: Ekstern lektor Sven H. Madsen Hensigten med faget er at gennemgå teorier og modeller om organisatorisk

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen

Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen Fælles sprog. Et organisationsteoretisk perspektiv på organiseringen af ældreplejen 1. Indledning Hensigten med dette paper er at give en introduktion til min Ph.d.-afhandling. Afhandlingen omhandler organiseringen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Velkommen til 6. temadag

Velkommen til 6. temadag Velkommen til 6. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 6. marts 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune Ledelsesforløb for skoleledelser og

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

DOL Organisation og styring Forår 2016 Sannie Ilona Leth. Tranbjergskolen. organisering af lærende fællesskaber. Underviser Line Schack Holtet

DOL Organisation og styring Forår 2016 Sannie Ilona Leth. Tranbjergskolen. organisering af lærende fællesskaber. Underviser Line Schack Holtet Tranbjergskolen organisering af lærende fællesskaber Underviser Line Schack Holtet Må udlånes Indholdsfortegnelse Indledning s.1 Problemformulering og afgrænsning s.2 Metodeovervejelser s.2 Litteraturliste

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Synopsis i Kvalitativ metode

Synopsis i Kvalitativ metode Kvalitativ metode - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 5-070507 1.0. Indledning Synopsis i Kvalitativ metode Synopsen er disponeret efter Maxwell`s model for et kvalitativt forsknings

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Læseplan Organisations- og ledelsesteori

Læseplan Organisations- og ledelsesteori SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse 1. semester Efterårssemestret 2008 Læseplan Organisations- og ledelsesteori Fagansvarlig: Professor, PhD Erik Albæk Undervisere: Ekstern

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Undervisning modul 3 Organisation Forår 2014 (del 2) 21. januar 2014 Sted: København AAU Campus Frederikskaj 10A, 2450 København SV Aalborg Aalborg Universitet, Kroghstræde

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Værdiregelsæt for (skolens navn) Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

ORGANISATORISK FORANDRING

ORGANISATORISK FORANDRING SDU Samfundsvidenskab Master of Public Management Efterårssemestret 2008 ORGANISATORISK FORANDRING Underviser: Ekstern lektor Sven H. Madsen Hensigten med faget er at gennemgå teorier og modeller om organisatorisk

Læs mere

Ledelse i forandringsprocesser

Ledelse i forandringsprocesser Indledning At vi som individer og som samfund udsættes for en uhyre kompleksitetsbelastning, er en af teserne i det, som Lars Qvortrup kalder Det hyperkomplekse samfund. Det grundlæggende spørgsmål i et

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Velkommen til 1. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave torsdag d. 13. november 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere 13/11 9-15 20/2 9-15 Skoleledere

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune.

sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune. sprogpolitik i dagtilbud. Specialiseringer og kategoriseringer i dagtilbud Casestudie i Viborg kommune. Indledning: Et voksende indsatsområde er sprogstimulering af børn i dagtilbud. Denne indsats er under

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

For studerende som starter modulet i uge , uge og uge

For studerende som starter modulet i uge , uge og uge Ledelse og Organisation (9 ECTS point) Studievejledning For studerende som starter modulet i uge 35 2008, uge 48 2008 og uge 11 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid 87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

- om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis.

- om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis. Læringskløft - om nyuddannede og erfarne pædagoger, organisatoriske forandringer og anvendelse af teoretisk viden i praksis. Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013

Trojka. Multiple choice opgaver Kapitel 1-5. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013 Opgave nr. 1 Systemledelse Systemledelse er kendetegnet ved at have fokus på: a At hver leder kan lave sine egne systemer b At alle kan lede sig selv efter deres eget system c At være skriftlig og fastholde

Læs mere

Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer

Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer Intern evaluators muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe forandringer i organisationer Eksamensbesvarelse i forandringsprocesser 2008, Master i Evaluering. Den 23. januar 2008. Eksamens nr.

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

FORANDRINGER I ORGANISATIONER: ARKITEKTUR, SMÅ

FORANDRINGER I ORGANISATIONER: ARKITEKTUR, SMÅ FØRSTE UDKAST MÅ IKKE CITERES FIRST DRAFT PLEASE DO NOT CITE FORANDRINGER I ORGANISATIONER: ARKITEKTUR, SMÅ SKRIDT ELLER ANARKI? DISKUSSIONSPAPER TIL AFHANDLINGEN: STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

STUDIEPLAN FOR ORGANISATION, PROFESSION OG TVÆRFAGLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTERÅR 2010

STUDIEPLAN FOR ORGANISATION, PROFESSION OG TVÆRFAGLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTERÅR 2010 STUDIEPLAN FOR ORGANISATION, PROFESSION OG TVÆRFAGLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTERÅR 2010 Formål med Den Sociale Diplomuddannelse At den studerende forstår sig selv og sin profession i et samfunds- og forandringsperspektiv

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer

Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Møde om samarbejde mellem Holstebro og Struer Kommuner Kommunernes udvikling og fremtidige udfordringer Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis.

Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Workshop om forenklede fælles mål fra teori til praksis. Forenklede Fælles Mål og den understøttende undervisning i Onsdag d. 17. september, 13.30-16.30 Thy Uddannelsescenter. 1 Dagens program Introduktion

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere