Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna"

Transkript

1 Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen

2 Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en kraftig algepåvirkning af Usserød Å, der stammede fra en massiv opblomstring af blågrønalgen Gloeotrichia echinulata i Sjælsø. Blågrønalgerne blev, af vinden, stuvet sammen i området omkring slusen, hvor de blev mere eller mindre nedbrudt og resulterede i en kraftig misfarvning af åens vand. Vandet var således kraftigt rød-brun-farvet over en periode på ca. en uge, hvor der i perioder ligeledes forekom en kraftig skum-dannelse på overfladen (se forsidebilleder). Der blev i denne periode konstateret fiskedød flere steder i åen og de tilhørende damme. Kommunerne omkring åen foretog i perioden talrige undersøgelser af de biologiske og fysisk-kemiske parametre i Usserød Å og Sjælsø. Efterfølgende blev det besluttet at foretage en undersøgelse af fiskebestanden og til dels smådyrsfaunaen, for at vurdere omfanget af algeopblomstringens effekter. Undersøgelsen af fiskebestanden blev udført efter samme metoder og samme stationering som tilsvarende undersøgelser i 2002 og Elektrofiskeri på strækningen nedstrøms Nive mølle 2

3 Metoder & lokalitetsbeskrivelse Usserød Å er knap 8 km langt fra starten ved Sjælsø til udløbet i Nivåen. Undervejs gennemløber åen de tre kommuner Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg. På strækket gennem Hørsholm findes tre indskudte damme, Stampedam, Fabriksdam og Mølledam. Ved tidligere undersøgelser er der blevet udlagt 10 prøvestationer (se figur 1), hvor der er foretaget undersøgelser af fiske- og smådyrsfaunaen /1/. St. 8 St. 7 St. 6 St. 9 St. 5 Mølledammen St. 4 Fabriksdammen Stampedammen St. 3 St. 2 St. 1 St. 0 Figur 1. Oversigtskort over usserød Å, med markering af de undersøgte prøvestationer. Fiskebestanden Fiskebestanden blev undersøgt med elektrofiskeri på stationerne 0-9 (se figur 1), d august På hver station blev der elektrofisket i hele vandløbets bredde, over en strækning på meter Der blev anvendt en 2500 W generator med pulserende jævnstrøm. I de tre damme blev fiskebestanden undersøgt med biologiske oversigtsgarn af typen Lundgren gællenet, der er 42 meter lange, 1,5 meter høje og består af 14 sektioner med maskestørrelser fra 6,25 til 75 mm. I Mølledammen og Stampedam blev der sat ét garn, mens der i Fabriksdammen blev der sat to garn. Garnene blev sat mellem kl. 16 og 18 og røgtet den efterfølgende morgen mellem kl. 6 og 8. Fangsten blev artsbestemt, målt til nærmeste mm (snudespids til halekløft) og vejet. 3

4 Smådyrsfaunaen Der blev taget oversigtlige prøver af smådyrsfaunaen på alle stationer fra 0-9. Prøverne blev taget med ketsjer, samt som pilleprøver fra sten. Faunaen blev bestemt med lup (x10) i felten til bedste identifikationsniveau. Den/de dominerende arter blev vurderet. Vegetation I vandløbet blev de dominerende vandplanter bestemt og den samlede dækningsgrad opgjort. Øvrige målinger På hver af stationerne blev vandløbets gennemsnitlige bredde og dybde noteret og der blev foretaget en vurdering af substratet (mudder, sand, grus, sten). Vandet havde desuden på flere af stationerne en kraftig lugt af spildevand, hvilket førte til at vandets lugt blev vurderet på en skala fra 0 III, med III som det kraftigst lugtende. I dammene blev der foretaget målinger af sigtdybden, samt ilt- og temperaturprofiler ned gennem vandet. Der blev desuden foretaget en vurdering af dækningsgraden af undervandsog flydebladsplanter. Der er desuden foretaget forskellige biologiske og fysisk/kemiske målinger under og efter algeopblomstringen i juni/juli. Resultaterne herfra præsenteres kort. 4

5 Resultater Algeopblomstringen i Sjælsø Den 28/ indløb de første observationer af en misfarvning af vandet i Usserød Å. Det blev hurtigt klart at misfarvningen kunne tilskrives afstrømning af døde alger fra Sjælsø, der udskilte de farvestoffer der farvede vandet rød-brunt. Prøver taget under algeopblomstringen i den nordøstlige del af Sjælsø d. 2/ viste at der var tale om en opblomstring af blågrønalgen Gloeotrichia echinulata. I selve søen var algerne levende og farvede vandet meget grønt (se figur 2a), men i området omkring slusen døde algerne og farvede vandet rød-brunt, med en, i perioder, kraftig skumdannelse. a) b) Figur 2. a) Opblomstring af gloeotrichia echinulata i Sjælsø d. 2/7-08 og b) skumdannelse på øvre del af usserød Å (28/6-08). Gloeotrichia echinulata Gloeotrichia echinulata er en kolonidannende, trådformet blågrønalge, der tilhører ordenen nostocales. Den har en usædvanlig livscyklus, med to separate livsstadier, der foregår i hver sin del af vandsøjlen. I foråret findes den i bundvandet, hvor den optager store mængder fosfor. Senere på foråret danner den gasvakuoler, hvorefter den ændrer sin vertikale position og søger op i overfladevandet. På grund af den store medbragte madpakke af fosfor kan G. echinulata blive voldsomt dominerende og udkonkurrere en lang række andre alger. Når fosforindholdet i kolonien falder i løbet af sommer/efterår dannes hvileceller i kolonien, hvorefter algerne synker tilbage til bundvandet. Den specielle livscyklus betyder at G. echinulata meget effektivt kan transportere store mængder næring fra bundvandet til overfladevandet, med øget risiko for algeopblomstring til følge. G. echinulata har desuden vist sig at kunne producere levertoksinet microcystin-lr og forskellige lipopolysakkarider, der kan virke hudirriterende. Kraftige opblomstringer af Gloeotrichia echinulata er, så vidt vides, forholdsvis sjældne i Danmark. I dominerede denne art dog plaktonet i Arreskov Sø på Fyn, hvilket faldt sammen med en markant fiskedød i søen i juli 1992 /3, 4/. Hvorvidt det var G. echinulata der var årsagen til fiskedøden vides dog ikke. 5

6 Toksin-analyse Prøver af algerne blev udtaget d. 2/7-08 og sendt til analyse på Ferskvandsbiologisk Laboratorium, der analyserede for toksiner (ELISA-metoden). Resultaterne viste, at algerne indeholdt microcystin (tabel 1), der er er en stærkt toksisk levergift /5/. Microcystin er det hyppigst fundne toksin i danske søer. Partikulært bundet toksin (mg/g tørvægt) Sjælsø, nord-øst ende Sjælsø v. slusen 0,60 1,62 5,89 Tabel 1. Analyseresultater for toksin-indhold i alger i selve Sjælsø og i området omkring slusen, d. 2/7-08. Næringsstofanalyser I forbindelse med algeopblomstringen blev der foretaget analyser af forskellige vandkemiske parametre i Sjælsø og Usserød Å. Resultaterne herfra vises i tabel 2 herunder. Som det fremgår af tabellen var næringsstofindholdet meget højt i området omkring og kort efter slusen, hvorimod næringsstofindholdet i selve Sjælsø var lavt. Dette kan formentlig tilskrives nedbrydningen af algerne i området omkring slusen, der medfører en væsentlig frigivelse af næring. Samtidig betyder denne nedbrydning, at iltforbruget i samme område er højt, hvilket kan føre til en øget næringsfrigivelse fra bunden. En mulig løsning på disse problemer kunne være en beluftning af området lige før slusen. Der bør desuden udføres en undersøgelse af sediment-, dybde- og iltforholdene i området opstrøms slusen, således at det kan afklares hvorfor algerne døde lige netop i dette område. Usserød Å v. udløb fra Usserød renseanlæg, d. 3/7-08 Sjælsø v. stranden d. 9/7-08 Sjælsø v. slusen d. 9/7-08 Total-P (mg/l) 2,56 0,060 1,43 Total-N (mg/l) 19,0 0,730 4,91 Ortho-P (mg/l) 2, NO 3 (mg/l) 0, NH 4 (mg/l) 6, ph 7,45 8,70 7,40 COD (mg/l) Tabel 2. Målinger af vandkemiske parametre under algeopblomstringen i begyndelsen af juli. 6

7 Iltindhold i åen I løbet af d. 28. juni faldt iltindholdet i åens vand markant, fra ca. 7 mg/l til mindre end 2 mg/l (figur 3). De følgende 4 dage var iltindholdet meget lavt, dvs. tæt på 0 mg/l, hvorefter det steg en anelse til mellem 0,5 og 2 mg/l. I perioden 7/7-15/7 foreligger der desværre ikke data, men efter denne periode var iltindholdet igen normalt for strækningen, dvs. med store døgnudsving mellem ca. 2 mg/l om natten og ca. 12 mg/l om dagen (data ikke vist) Mortenstrupvej 10 8 Ilt (mg/l) Figur 3. Iltindhold i Usserød Å v. målestation 153 (Mortenstrupvej) i perioden 25/6 7/7-08. (Data fra Hørsholm Kommune). Fiskedød i åen/dammene Under algepåvirkningen i juni/juli blev der konstateret døde fisk i åen og dammene. I Hørsholm Kommune blev der fjernet 2 fyldte 90 liters baljer med døde fisk fra Fabriksdammen (pers. komm. Jan Rytter). Fiskene var overvejende store brasen og gedder (se figur 4). I Fredensborg kommune oplyses det at der er observeret ca. 30 døde ørreder på ca cm (pers. komm. Berit Mogensen). I Rudersdal Kommune blev der observeret døde gedder, aborrer og skaller på strækningen ved Sjælsø Vandværk (pers. obs. Claus Reimers Hvelplund). Figur 4. Døde brasen fra Fabriksdammen (foto: Jan Rytter) 7

8 Fiskeundersøgelse august 2008 Den samlede fangst i vandløbet fremgår af tabel 3, hvor der ligeledes er angivet relevante parametre for de undersøgte strækninger Antal fisk pr. 100 m 2 St. 0 St. 1 St. 2 St. 3 St. 4 St. 5 St. 6 St. 7 St. 8 St. 9 Aborre 0,5 0,5 7,2 1,1 0,3 0,6 3,3 Brasen 0,5 0,3 Hork 0,2 0,3 Hundestejle, 3-P. 0,6 Hundestejle, 9-P. 0,2 Rudskalle 0,9 Skalle 3,4 Suder 0,5 Ål 1,9 4,4 5,6 1,5 1,5 2,7 4,3 11,7 Ørred 1,1 0,3 1,7 Strækning (m) Vandløbsbredde (m) 2, ,5 Befisket areal (m 2 ) Dækn. Vandplanter (%) < <10 75 <5 35 Vandets lugt (0 - III) II III II III III I II I I 0 Tabel 3. Fangsten ved fiskeundersøgelsen i august 2008, samt udvalgte strækningsparametre. Nedenfor gennemgås strækningerne enkeltvis, både med hensyn til fisk, smådyr og de øvrige målte parametre. Station 0 Der blev fanget i alt 3 ål (25-35 cm) på denne strækning, der er beliggende ved Sjælsø Vandværk. Ved tidligere undersøgelser er der desuden fanget suder, aborrer, gedder og skaller. Strækningen havde en høj dækningsgrad af vandplanter (80%), med kruset vandaks som den dominerende art. Smådyrsfaunaen var forholdsvis divers, med fund af myggelarver, døgnfluelarver, snegle, muslinger, igler og vandbænkebiddere. Tætheden var dog relativt lav. Station 1 Der blev fanget en enkelt aborre på 12,8 cm på strækningen, der ved tidligere undersøgelser desuden har givet fangster af skaller, brasen og hork. Strækningen havde en forholdsvis høj dækningsgrad af vandplanter (45%), domineret af vandstjerne og til dels børstebladet og kruset vandaks. 8

9 Smådyrsfaunaen var forholdsvis individfattig og bestod af døgnfluelarver, igler, myggelarver, bugsvømmere og vandbænkebiddere. Station 2 Elektrofiskeriet på denne strækning gav en fangst på en enkelt brasen på 7,4 cm. Tidligere har strækningen også givet fangster af aborrer, skaller, hork og ål. Strækningen havde en høj dækningsgrad (60%) af vandplanter, bestående af vandpest, vandstjerne og børstebladet vandaks. Data fra indsamlingen af smådyr er desværre bortkommet. Station 3 På denne strækning, der er beliggende mellem dammene, blev der fanget 4 forskellige fiskearter, fordelt på 2 aborrer (15,9 16,3 cm), 1 brasen (16,5 cm), 2 sudere (14,2 14,9 cm) og 17 ål (11-90 cm). Ved tidligere undersøgelser er der desuden fanget gedder, hork, skaller, rudskaller og brasen. Strækningen er meget lavvandet og omgivet af høje træer på begge sider, hvilket formentlig er forklaringen på den meget lave dækningsgrad af vandplanter (<2%). Smådyrsfaunaen bestod af døgnfluelarver, myggelarver, ferskvandstanglopper, vandbænkebiddere og snegle. Station 4 Der blev fanget 13 aborrer (12,2 15,8 cm), 10 ål (10 50 cm) og to ørreder (41,3 49,5 cm) på denne strækning. Den største ørred var blank og er sandsynligvis trukket op i åen forholdsvis kort tid inden fangsten, mens den mindste var farvet som en karakteristisk bækørred. Tidligere undersøgelser har desuden givet fangster af gedder og suder, samt en del mindre ørreder. Strækningen havde en høj dækningsgrad (60%) af vandplanter, med mange forskellige arter. Smådyrsfaunaen bestod af døgnfluelarver, myggelarver, vandkalve, vandbænkebiddere, snegle og muslinger. Station 5 Denne strækning har relativt ensartede fysiske forhold, med en overvejende blød bund uden grus og sten. Dette er formentlig en af forklaringerne på at der ikke er fanget ørreder på strækningen. Den samlede fangst bestod af 5 aborrer (14,1 16,5 cm), 1 hork (9,8 cm) og 7 ål (10 22 cm). Tidligere er der fanget gedder, skaller, brasen og enkelte ørreder på strækningen. Der var en lav dækningsgrad (7-8%) af vandplanter på strækningen, med enkelt pindsvineknop og en hybrid af glinsende/svømmende vandaks som de dominerende arter. 9

10 Smådyrsfaunaen bestod af en del forskellige grupper, bl.a. af flere døgnflue-arter, snegle, muslinger, myggelarver og vandbænkebiddere. Station 6 Denne strækning har forholdsvis ensartede fysiske forhold, med sandet bund og en lav dækningsgrad af vandplanter (< 10%). Fangsten bestod af 7 ål (20 48 cm) og én enkelt 9-pigget hundestejle (4,7 cm). Tidligere er der fanget aborrer, skaller, brasen, skrubber og ørreder på strækningen. Smådyrsfaunaen var mere individ- og artsrig end på de opstrøms undersøgte strækninger. Der blev bl.a. fundet døgnfluer, snegle, muslinger, myggelarver, bugsvømmere, rygsvømmere og vandbænkebiddere Station 7 Strækningen er præget af sandbund, men med høj dækningsgrad af vandplanter (75%), domineret af enkelt pindsvineknop. Der blev fanget en enkelt aborre (14,6 cm) ved denne undersøgelse. Tidligere har strækningen givet fangster af ål, skaller og brasen, dog altid i lave tætheder. Smådyrsfaunaen bestod, ligesom den opstrøms beliggende strækning 6, af en del forskellige grupper, med vandbænkebiddere, døgnfluelarver og snegle som de hyppigst forekommende. Station 8 Denne strækning er karakteriseret ved forholdsvis høje strømhastigheder, gruset og stenet bund og en lav dækningsgrad af vandplanter (< 5%). Strækningen gav en fangst af hele 7 forskellige fiskearter, fordelt på 2 aborrer (11,2 14,4 cm), 11 skaller (10,8 15,1 cm), 3 rudskaller (13,4 15,3 cm), 1 hork (9,3 cm), 2 3-piggede hundestejler (3,4 cm), 1 ørred (13,8 cm) og 14 ål (15 50 cm). Der blev desuden fanget en flodkrebs under elektrofiskeriet. Ved tidligere undersøgelser har der desuden været fangster af rimter, skrubber og brasen. Smådyrsfaunaen var relativt artsrig, med dominans af døgnfluer, bugsvømmere, vandbænkebiddere, snegle og muslinger. Der blev desuden fundet enkelte eksemplarer af den netspinnende vårflue Hydropsyche sp. 10

11 Station 9 Denne station er beliggende i den nedre del af Donse Å og er karakteriseret ved forholdsvis høje strømhastigheder og en gruset til stenet bund. Dækningsgraden af vandplanter var 35% på undersøgelsestidspunktet, med kruset vandaks og en art vandranunkel som de dominerende planter. Elektrofiskeriet gav en fangst af 2 aborrer (14,5 15,3 cm), 7 ål (9,2 40 cm) og en enkelt ørred (8,2 cm). Ved tidligere undersøgelser er der desuden fanget enkelte gedder. Smådyrsfaunaen var domineret af vandbænkebiddere, der forekom i stort antal, samt døgnfluer, muslinger og snegle. Dammene Garnfiskeriet i Mølledammen gav en samlet fangst på to aborrer (13,8 17,2 cm), mens fiskeriet i de to øvrige damme var resultatløst. Vandet i dammene var forholdsvis klart, men med relativt dårlige iltforhold (tabel 4). Der blev ikke observeret undervandsvegetation i dammene, men både Mølledam og Fabriksdam havde en forholdsvis stor udbredelse af Gul åkande. Mølledam Fabriksdam Stampedam Sigtdybde (cm) Til bund (128 cm) 140 Til bund (100 cm) Ilt, 0.1 m. (mg/l) 5,83 5,39 4,02 Ilt, 0.5 m. (mg/l) 6,02 4,96 4,20 Ilt, 1.0 m. (mg/l) 6,24 4,38 4,42 Temp. 0.1 m. ( C) - 17,1 16,8 Temp. 0.5 m. ( C) - 17,0 16,6 Temp. 1.0 m. ( C) - 16,8 16,5 Dækningsgrad, undervandsvegetation (%) Dækningsgrad, flydebladsvegetation (%) Tabel 4. Sigtdybde, ilt- og temperaturprofiler for dammene i Usserød Å, 7. august

12 Vurdering Fiskebestanden i åen På den øverste del af Usserød Å (st. 0 2) vurderes det, at algepåvirkningen har haft en stor effekt på fiskebestanden, der er væsentligt reduceret i forhold til i 2006 (figur 5a). Ved undersøgelsen i 2006 var aborre den dominerende fiskeart på strækningen, hvilket ikke længere er tilfældet. Desuden er arter som suder, skalle og gedde helt forsvundet ved dette års undersøgelse. Ålebestanden ser derimod ikke ud til at have taget skade, idet tætheden rent faktisk er steget ved denne undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at den samlede fangst udgøres af 3 ål, hvilket gør usikkerheden relativt stor. Strækningen mellem dammene er repræsenteret ved st. 3, der er beliggende umiddelbart nedstrøms Stampedam. Fangsten på denne strækning (figur 5b) har ændret sig en smule a) Antal fisk pr. 100 m Usserød Å - Øvre del Aborre Ørred Brasen Hork Suder Skalle Rudskalle Hundestejle Ål Skrubbe Gedde b) 5 Usserød Å - Mellem dammene Antal fisk pr. 100 m Aborre Ørred Brasen Hork Suder Skalle Rudskalle Hundestejle Ål Skrubbe Gedde Figur 5. Fangsten på den øvre (4a) og den mellemste (4b) del af Usserød Å i 2006 og

13 4 Usserød Å - Nedre del 2006 Antal fisk pr. 100 m Aborre Ørred Brasen Hork Suder Skalle Rudskalle Hundestejle Ål Skrubbe Gedde Figur 6. Fangsten på den nedre del af Usserød Å ved undersøgelserne i 2006 og siden 2006, men med 4 fangne arter i 2008 sammenlignet med 5 i 2006 og en samlet fangst på 8 fisk i 2006 og 5 fisk i 2008 (ex. ål), kan der ikke påvises en markant ændring i den samlede bestand. Der er dog en tendens til at bestanden har udviklet sig fra gedder, hork og rudskaller til de mere hårdføre karpefisk, suder og brasen. På den nedre del af Usserød Å (st. 4-8) er der sket en del ændringer i fiskebestanden siden 2006 (figur 6). Bestandene af aborrer, skaller, hundestejler og ål er alle gået frem siden 2006, mens bestandene af ørred, brasen, suder, skrubbe og gedde ser ud til at være gået tilbage. Desuden er hork og rudskalle nye arter ved undersøgelsen i Fangsten af ørreder bestod i 2008 udelukkende af to store individer (40-50 cm), mens der i 2006 blev fanget i alt 13 ørreder, der alle var under 30 cm. I 2006 udgjordes fangsten således af mindre bækørreder, heriblandt årsyngel, hvorimod bestanden nu består af få voksne fisk, der sagtens kan være trukket op i åen efter algepåvirkningen. Det ser således ud til at algepåvirkningen har haft en alvorlig effekt for åens ørredbestand. Det er ikke overraskende at det er de mindste af ørrederne det er gået ud over, idet disse er mest udsatte for et fald i iltindholdet. Fiskebestanden i dammene I dammene blev der i 2006 fanget omkring 15, 48 og 6 fisk pr. garn i henholdsvis Stampedam, Fabriksdam og Mølledam. Ved undersøgelsen i år var de tilsvarende fangster 0, 1 og 0 fisk pr. garn. Det ser således ud til at algepåvirkningen har haft en meget markant effekt på fiskebestanden i dammene, hvor tidligere års fangster af aborrer, hork, rudskaller, skaller, brasen og gedder, nu er erstattet af en meget lille bestand af aborrer. Fiskebestanden i dammene er formentlig ekstra udsat for fald i vandets iltindhold, idet geniltningen i dammene er lav på grund af lav strømhastighed og meget få undervandsplanter. 13

14 Desuden findes der i alle tre damme et tykt sedimentlag (op til over 1 meters tykkelse), der må forventes at have et højt iltforbrug. Smådyr, vegetation og andre observationer Det kan konkluderes at algeopblomstringen ikke har været katastrofal for smådyrsfaunaen i åen, idet der på alle stationer fortsat findes en del forskellige arter/grupper. I forhold til undersøgelsen i 2006 er forekomsten af positive karaktergrupper dog lav, hvilket indikerer at algepåvirkningen har haft en negativ effekt. Der er således hverken fundet husbyggende vårfluer eller den lille klobille Elmis Aena. Det er dog positivt at ferskvandstangloppen Gammarus lacustris er genfundet mellem dammene, idet denne art stiller krav til forholdsvis gode og stabile iltforhold. De negative karaktergrupper er fortsat godt repræsenteret på alle de undersøgte stationer, med bl.a. igler, bønnemusling og vandbænkebiddere. De ustabile iltforhold i åen er formentlig årsagen til at faunaen er domineret af arter/grupper der er tilpasset til svingende iltforhold, såsom snegle, igler og vandbænkebiddere. Med den nuværende fauna er det usandsynligt at åen kan opnå den målsatte faunaklasse 5. Algeopblomstringen; toksicitet Koncentrationen af microcystin var relativt lav i de levende alger, hvilket betyder at de ikke vurderes at kunne forårsage direkte skader på fisk eller andre organismer (pers. komm. Kirsten Christoffersen). I områder med høj nedbrydning af døde alger, som ved slusen, kan frigivelsen af toksinet dog medføre en høj koncentration af opløst toksin i vandet. Indholdet af opløst toksin i vandet blev desværre ikke målt, hvilket betyder at det er svært at vurdere toksin-påvirkningen af åens dyreliv. Der er dog ingen tvivl om at de høje algekoncentrationer potentielt set kan have medført en høj toksinkoncentration i vandet, særligt i den øvre del af Usserød Å. Iltforholdene Hvis der skal opretholdes en optimal ørredbestand, bør iltindholdet ikke falde til under 6 mg/l i løbet af døgnet (døgnminimun) og helst være over 9 mg/l i 50% af døgnet /6/. I Usserød Å er dette langt fra overholdt, hverken før, under eller efter algepåvirkningen (data fra Hørsholm Kommune). Under algepåvirkningen i begyndelsen af juli var iltindholdet på langt de fleste målestationer ekstremt lavt i 4-5 dage. Årsagen til at nogle fisk og smådyr kan have overlevet dette, skal formentlig findes i lokale områder med høj geniltning (eksempelvis ved styrtene efter dammene) hvor fiskene kan have søgt hen. Faunaen i åen må til en hvis grad i forvejen være tilpasset ustabile og dårlige iltforhold, hvilket de store døgnudsving vidner om. Samlet vurdering Samlet set vurderes det at algepåvirkningen har haft en kraftig effekt på åens og dammenes fiskebestand, men at der trods alt stadig er fisk tilbage. De største effekter ses på de øverste strækninger og i dammene, hvor der er meget få fisk tilbage. 14

15 Referencer /1/ Fiskeøkologisk Laboratorium, Vurdering af fisk og smådyrsfauna i Usserød Å, september december Rapport udarbejdet for Hørsholm Kommune. /2/ King, D. W. & Laliberte, D. P., Analysis of the effects of Gloeotrichia echinulata on Great Pond and Long Pond, Maine. /3/ Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) Sørestaurering i Danmark. Del II: Eksempelsamling. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 312 s. Faglig rapport fra DMU nr /4/ Fyns Amt, Arreskov Sø, /5/ Christoffersen, K., 2000: Er blågrønalger et problem i danske søer? Vand & Jord, nr. 7(3). /6/ Sand-Jensen, K. & Lindegaard, C., 1996: Økologi I søer og vandløb. Gads Forlag. 15

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme

Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 251.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 251. Badevandsprofil Badevandsprofil for Ørding Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 250.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 250. Badevandsprofil Badevandsprofil for Sillerslev Sommerhusområde Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Bildsø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 005G Stationsnavn Bildsø Strand DKBW navn Bildsø Strand Hydrologisk reference M UTM X 638958 UTM Y 6147773

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand

Teknik og Miljø. Badevandsprofil Glænø Strand Teknik og Miljø Badevandsprofil Glænø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 006H Stationsnavn Glænø Strand DKBW navn Glænø Strand Hydrologisk reference M UTM X 656038 UTM Y 6118273 Referencenet

Læs mere

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø

Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Badevandsprofil for Ludvigslyst og Laven i Julsø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 240.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 240. Badevandsprofil Badevandsprofil for Ejerslev Lyng Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

NOTAT. Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro /06/2016. Sweco

NOTAT. Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro /06/2016. Sweco 31.1016.04 Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro Sweco Indhold 1 Opdrag 1 2 Baggrund 2 3 Status 2 3.1 Vandløbets fysiske forhold 5 3.2 Vandløbets faldforhold 8 3.3 Vandløbets biologi 9 3.3.1 Station

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring E mail: Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring  E mail: Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Uggerby Strand, Uggerby Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk E mail: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner

St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner St. Vejleå s fysiske tilstand, forbedringspotentiale, fisk og smådyr i Albertslund og Høje Taastrup Kommuner Krav til god økologisk tilstand iht. Vandplanerne En opgørelse af fysiske forhold og biologisk

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved værftet Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved værftet Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 018A Stationsnavn Værftet DKBW navn Værftet Hydrologisk reference M UTM X 634656 UTM Y 6134432

Læs mere

Badevandsprofil Dyrhave

Badevandsprofil Dyrhave Badevandsprofil Dyrhave Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold... 5

Læs mere

Badevandsprofil Uge Fiskesø

Badevandsprofil Uge Fiskesø Badevandsprofil Uge Fiskesø Version 2o15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Alhøjvænget

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Alhøjvænget Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Alhøjvænget Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 17A Stationsnavn Alhøjvænge Strand DKBW navn Alhøjvænge Strand Hydrologisk reference M UTM

Læs mere

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015 1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.

Læs mere

Badevandsprofil for Sunds Sø, Østre Søvej, Søgårdvej og Ilskovvej, Sunds

Badevandsprofil for Sunds Sø, Østre Søvej, Søgårdvej og Ilskovvej, Sunds Badevandsprofil Badevandsprofil for Sunds Sø, Østre Søvej, Søgårdvej og Ilskovvej, Sunds Ansvarlig myndighed: Herning Kommune Enghavevej 10 7400 Herning www.herning.dk Email: teknik@herning.dk Tlf.: 96

Læs mere

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33

Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv Vejledning til indsamling af miljødata DNA & liv 2 Indsamling af miljødata til DNA & liv I forbindelse med indsamling af miljø-dna (edna) fra ferskvand skal der indsamles yderligere oplysninger om lokaliteten.

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 245.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 245. Badevandsprofil Badevandsprofil for Sallingsund Camping Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND

BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND BADEVANDSPROFIL L7 ORE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Badevandsprofil. Nordstranden

Badevandsprofil. Nordstranden Badevandsprofil Nordstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Badevandsprofil. Fynshoved Camping

Badevandsprofil. Fynshoved Camping Badevandsprofil Fynshoved Camping Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Quistgårdsvej Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Quistgårdsvej Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Quistgårdsvej Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 012F Stationsnavn Quistgårdsvej Strand DKBW navn Quistgårdsvej Strand Hydrologisk reference M

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bisserup Strand

Teknik og Miljø Badevandsprofil. Bisserup Strand Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Bisserup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 007H Stationsnavn Bisserup Strand DKBW navn Bisserup Strand Hydrologisk reference M UTM X 658916 UTM

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt

Fredensborg Kommune. Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt Fredensborg Kommune Usserød å Strækningen fra tilløb af Donse å til Ullerødvej Reguleringsprojekt Januar 2010 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere