Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna
|
|
- Ernst Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen
2 Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en kraftig algepåvirkning af Usserød Å, der stammede fra en massiv opblomstring af blågrønalgen Gloeotrichia echinulata i Sjælsø. Blågrønalgerne blev, af vinden, stuvet sammen i området omkring slusen, hvor de blev mere eller mindre nedbrudt og resulterede i en kraftig misfarvning af åens vand. Vandet var således kraftigt rød-brun-farvet over en periode på ca. en uge, hvor der i perioder ligeledes forekom en kraftig skum-dannelse på overfladen (se forsidebilleder). Der blev i denne periode konstateret fiskedød flere steder i åen og de tilhørende damme. Kommunerne omkring åen foretog i perioden talrige undersøgelser af de biologiske og fysisk-kemiske parametre i Usserød Å og Sjælsø. Efterfølgende blev det besluttet at foretage en undersøgelse af fiskebestanden og til dels smådyrsfaunaen, for at vurdere omfanget af algeopblomstringens effekter. Undersøgelsen af fiskebestanden blev udført efter samme metoder og samme stationering som tilsvarende undersøgelser i 2002 og Elektrofiskeri på strækningen nedstrøms Nive mølle 2
3 Metoder & lokalitetsbeskrivelse Usserød Å er knap 8 km langt fra starten ved Sjælsø til udløbet i Nivåen. Undervejs gennemløber åen de tre kommuner Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg. På strækket gennem Hørsholm findes tre indskudte damme, Stampedam, Fabriksdam og Mølledam. Ved tidligere undersøgelser er der blevet udlagt 10 prøvestationer (se figur 1), hvor der er foretaget undersøgelser af fiske- og smådyrsfaunaen /1/. St. 8 St. 7 St. 6 St. 9 St. 5 Mølledammen St. 4 Fabriksdammen Stampedammen St. 3 St. 2 St. 1 St. 0 Figur 1. Oversigtskort over usserød Å, med markering af de undersøgte prøvestationer. Fiskebestanden Fiskebestanden blev undersøgt med elektrofiskeri på stationerne 0-9 (se figur 1), d august På hver station blev der elektrofisket i hele vandløbets bredde, over en strækning på meter Der blev anvendt en 2500 W generator med pulserende jævnstrøm. I de tre damme blev fiskebestanden undersøgt med biologiske oversigtsgarn af typen Lundgren gællenet, der er 42 meter lange, 1,5 meter høje og består af 14 sektioner med maskestørrelser fra 6,25 til 75 mm. I Mølledammen og Stampedam blev der sat ét garn, mens der i Fabriksdammen blev der sat to garn. Garnene blev sat mellem kl. 16 og 18 og røgtet den efterfølgende morgen mellem kl. 6 og 8. Fangsten blev artsbestemt, målt til nærmeste mm (snudespids til halekløft) og vejet. 3
4 Smådyrsfaunaen Der blev taget oversigtlige prøver af smådyrsfaunaen på alle stationer fra 0-9. Prøverne blev taget med ketsjer, samt som pilleprøver fra sten. Faunaen blev bestemt med lup (x10) i felten til bedste identifikationsniveau. Den/de dominerende arter blev vurderet. Vegetation I vandløbet blev de dominerende vandplanter bestemt og den samlede dækningsgrad opgjort. Øvrige målinger På hver af stationerne blev vandløbets gennemsnitlige bredde og dybde noteret og der blev foretaget en vurdering af substratet (mudder, sand, grus, sten). Vandet havde desuden på flere af stationerne en kraftig lugt af spildevand, hvilket førte til at vandets lugt blev vurderet på en skala fra 0 III, med III som det kraftigst lugtende. I dammene blev der foretaget målinger af sigtdybden, samt ilt- og temperaturprofiler ned gennem vandet. Der blev desuden foretaget en vurdering af dækningsgraden af undervandsog flydebladsplanter. Der er desuden foretaget forskellige biologiske og fysisk/kemiske målinger under og efter algeopblomstringen i juni/juli. Resultaterne herfra præsenteres kort. 4
5 Resultater Algeopblomstringen i Sjælsø Den 28/ indløb de første observationer af en misfarvning af vandet i Usserød Å. Det blev hurtigt klart at misfarvningen kunne tilskrives afstrømning af døde alger fra Sjælsø, der udskilte de farvestoffer der farvede vandet rød-brunt. Prøver taget under algeopblomstringen i den nordøstlige del af Sjælsø d. 2/ viste at der var tale om en opblomstring af blågrønalgen Gloeotrichia echinulata. I selve søen var algerne levende og farvede vandet meget grønt (se figur 2a), men i området omkring slusen døde algerne og farvede vandet rød-brunt, med en, i perioder, kraftig skumdannelse. a) b) Figur 2. a) Opblomstring af gloeotrichia echinulata i Sjælsø d. 2/7-08 og b) skumdannelse på øvre del af usserød Å (28/6-08). Gloeotrichia echinulata Gloeotrichia echinulata er en kolonidannende, trådformet blågrønalge, der tilhører ordenen nostocales. Den har en usædvanlig livscyklus, med to separate livsstadier, der foregår i hver sin del af vandsøjlen. I foråret findes den i bundvandet, hvor den optager store mængder fosfor. Senere på foråret danner den gasvakuoler, hvorefter den ændrer sin vertikale position og søger op i overfladevandet. På grund af den store medbragte madpakke af fosfor kan G. echinulata blive voldsomt dominerende og udkonkurrere en lang række andre alger. Når fosforindholdet i kolonien falder i løbet af sommer/efterår dannes hvileceller i kolonien, hvorefter algerne synker tilbage til bundvandet. Den specielle livscyklus betyder at G. echinulata meget effektivt kan transportere store mængder næring fra bundvandet til overfladevandet, med øget risiko for algeopblomstring til følge. G. echinulata har desuden vist sig at kunne producere levertoksinet microcystin-lr og forskellige lipopolysakkarider, der kan virke hudirriterende. Kraftige opblomstringer af Gloeotrichia echinulata er, så vidt vides, forholdsvis sjældne i Danmark. I dominerede denne art dog plaktonet i Arreskov Sø på Fyn, hvilket faldt sammen med en markant fiskedød i søen i juli 1992 /3, 4/. Hvorvidt det var G. echinulata der var årsagen til fiskedøden vides dog ikke. 5
6 Toksin-analyse Prøver af algerne blev udtaget d. 2/7-08 og sendt til analyse på Ferskvandsbiologisk Laboratorium, der analyserede for toksiner (ELISA-metoden). Resultaterne viste, at algerne indeholdt microcystin (tabel 1), der er er en stærkt toksisk levergift /5/. Microcystin er det hyppigst fundne toksin i danske søer. Partikulært bundet toksin (mg/g tørvægt) Sjælsø, nord-øst ende Sjælsø v. slusen 0,60 1,62 5,89 Tabel 1. Analyseresultater for toksin-indhold i alger i selve Sjælsø og i området omkring slusen, d. 2/7-08. Næringsstofanalyser I forbindelse med algeopblomstringen blev der foretaget analyser af forskellige vandkemiske parametre i Sjælsø og Usserød Å. Resultaterne herfra vises i tabel 2 herunder. Som det fremgår af tabellen var næringsstofindholdet meget højt i området omkring og kort efter slusen, hvorimod næringsstofindholdet i selve Sjælsø var lavt. Dette kan formentlig tilskrives nedbrydningen af algerne i området omkring slusen, der medfører en væsentlig frigivelse af næring. Samtidig betyder denne nedbrydning, at iltforbruget i samme område er højt, hvilket kan føre til en øget næringsfrigivelse fra bunden. En mulig løsning på disse problemer kunne være en beluftning af området lige før slusen. Der bør desuden udføres en undersøgelse af sediment-, dybde- og iltforholdene i området opstrøms slusen, således at det kan afklares hvorfor algerne døde lige netop i dette område. Usserød Å v. udløb fra Usserød renseanlæg, d. 3/7-08 Sjælsø v. stranden d. 9/7-08 Sjælsø v. slusen d. 9/7-08 Total-P (mg/l) 2,56 0,060 1,43 Total-N (mg/l) 19,0 0,730 4,91 Ortho-P (mg/l) 2, NO 3 (mg/l) 0, NH 4 (mg/l) 6, ph 7,45 8,70 7,40 COD (mg/l) Tabel 2. Målinger af vandkemiske parametre under algeopblomstringen i begyndelsen af juli. 6
7 Iltindhold i åen I løbet af d. 28. juni faldt iltindholdet i åens vand markant, fra ca. 7 mg/l til mindre end 2 mg/l (figur 3). De følgende 4 dage var iltindholdet meget lavt, dvs. tæt på 0 mg/l, hvorefter det steg en anelse til mellem 0,5 og 2 mg/l. I perioden 7/7-15/7 foreligger der desværre ikke data, men efter denne periode var iltindholdet igen normalt for strækningen, dvs. med store døgnudsving mellem ca. 2 mg/l om natten og ca. 12 mg/l om dagen (data ikke vist) Mortenstrupvej 10 8 Ilt (mg/l) Figur 3. Iltindhold i Usserød Å v. målestation 153 (Mortenstrupvej) i perioden 25/6 7/7-08. (Data fra Hørsholm Kommune). Fiskedød i åen/dammene Under algepåvirkningen i juni/juli blev der konstateret døde fisk i åen og dammene. I Hørsholm Kommune blev der fjernet 2 fyldte 90 liters baljer med døde fisk fra Fabriksdammen (pers. komm. Jan Rytter). Fiskene var overvejende store brasen og gedder (se figur 4). I Fredensborg kommune oplyses det at der er observeret ca. 30 døde ørreder på ca cm (pers. komm. Berit Mogensen). I Rudersdal Kommune blev der observeret døde gedder, aborrer og skaller på strækningen ved Sjælsø Vandværk (pers. obs. Claus Reimers Hvelplund). Figur 4. Døde brasen fra Fabriksdammen (foto: Jan Rytter) 7
8 Fiskeundersøgelse august 2008 Den samlede fangst i vandløbet fremgår af tabel 3, hvor der ligeledes er angivet relevante parametre for de undersøgte strækninger Antal fisk pr. 100 m 2 St. 0 St. 1 St. 2 St. 3 St. 4 St. 5 St. 6 St. 7 St. 8 St. 9 Aborre 0,5 0,5 7,2 1,1 0,3 0,6 3,3 Brasen 0,5 0,3 Hork 0,2 0,3 Hundestejle, 3-P. 0,6 Hundestejle, 9-P. 0,2 Rudskalle 0,9 Skalle 3,4 Suder 0,5 Ål 1,9 4,4 5,6 1,5 1,5 2,7 4,3 11,7 Ørred 1,1 0,3 1,7 Strækning (m) Vandløbsbredde (m) 2, ,5 Befisket areal (m 2 ) Dækn. Vandplanter (%) < <10 75 <5 35 Vandets lugt (0 - III) II III II III III I II I I 0 Tabel 3. Fangsten ved fiskeundersøgelsen i august 2008, samt udvalgte strækningsparametre. Nedenfor gennemgås strækningerne enkeltvis, både med hensyn til fisk, smådyr og de øvrige målte parametre. Station 0 Der blev fanget i alt 3 ål (25-35 cm) på denne strækning, der er beliggende ved Sjælsø Vandværk. Ved tidligere undersøgelser er der desuden fanget suder, aborrer, gedder og skaller. Strækningen havde en høj dækningsgrad af vandplanter (80%), med kruset vandaks som den dominerende art. Smådyrsfaunaen var forholdsvis divers, med fund af myggelarver, døgnfluelarver, snegle, muslinger, igler og vandbænkebiddere. Tætheden var dog relativt lav. Station 1 Der blev fanget en enkelt aborre på 12,8 cm på strækningen, der ved tidligere undersøgelser desuden har givet fangster af skaller, brasen og hork. Strækningen havde en forholdsvis høj dækningsgrad af vandplanter (45%), domineret af vandstjerne og til dels børstebladet og kruset vandaks. 8
9 Smådyrsfaunaen var forholdsvis individfattig og bestod af døgnfluelarver, igler, myggelarver, bugsvømmere og vandbænkebiddere. Station 2 Elektrofiskeriet på denne strækning gav en fangst på en enkelt brasen på 7,4 cm. Tidligere har strækningen også givet fangster af aborrer, skaller, hork og ål. Strækningen havde en høj dækningsgrad (60%) af vandplanter, bestående af vandpest, vandstjerne og børstebladet vandaks. Data fra indsamlingen af smådyr er desværre bortkommet. Station 3 På denne strækning, der er beliggende mellem dammene, blev der fanget 4 forskellige fiskearter, fordelt på 2 aborrer (15,9 16,3 cm), 1 brasen (16,5 cm), 2 sudere (14,2 14,9 cm) og 17 ål (11-90 cm). Ved tidligere undersøgelser er der desuden fanget gedder, hork, skaller, rudskaller og brasen. Strækningen er meget lavvandet og omgivet af høje træer på begge sider, hvilket formentlig er forklaringen på den meget lave dækningsgrad af vandplanter (<2%). Smådyrsfaunaen bestod af døgnfluelarver, myggelarver, ferskvandstanglopper, vandbænkebiddere og snegle. Station 4 Der blev fanget 13 aborrer (12,2 15,8 cm), 10 ål (10 50 cm) og to ørreder (41,3 49,5 cm) på denne strækning. Den største ørred var blank og er sandsynligvis trukket op i åen forholdsvis kort tid inden fangsten, mens den mindste var farvet som en karakteristisk bækørred. Tidligere undersøgelser har desuden givet fangster af gedder og suder, samt en del mindre ørreder. Strækningen havde en høj dækningsgrad (60%) af vandplanter, med mange forskellige arter. Smådyrsfaunaen bestod af døgnfluelarver, myggelarver, vandkalve, vandbænkebiddere, snegle og muslinger. Station 5 Denne strækning har relativt ensartede fysiske forhold, med en overvejende blød bund uden grus og sten. Dette er formentlig en af forklaringerne på at der ikke er fanget ørreder på strækningen. Den samlede fangst bestod af 5 aborrer (14,1 16,5 cm), 1 hork (9,8 cm) og 7 ål (10 22 cm). Tidligere er der fanget gedder, skaller, brasen og enkelte ørreder på strækningen. Der var en lav dækningsgrad (7-8%) af vandplanter på strækningen, med enkelt pindsvineknop og en hybrid af glinsende/svømmende vandaks som de dominerende arter. 9
10 Smådyrsfaunaen bestod af en del forskellige grupper, bl.a. af flere døgnflue-arter, snegle, muslinger, myggelarver og vandbænkebiddere. Station 6 Denne strækning har forholdsvis ensartede fysiske forhold, med sandet bund og en lav dækningsgrad af vandplanter (< 10%). Fangsten bestod af 7 ål (20 48 cm) og én enkelt 9-pigget hundestejle (4,7 cm). Tidligere er der fanget aborrer, skaller, brasen, skrubber og ørreder på strækningen. Smådyrsfaunaen var mere individ- og artsrig end på de opstrøms undersøgte strækninger. Der blev bl.a. fundet døgnfluer, snegle, muslinger, myggelarver, bugsvømmere, rygsvømmere og vandbænkebiddere Station 7 Strækningen er præget af sandbund, men med høj dækningsgrad af vandplanter (75%), domineret af enkelt pindsvineknop. Der blev fanget en enkelt aborre (14,6 cm) ved denne undersøgelse. Tidligere har strækningen givet fangster af ål, skaller og brasen, dog altid i lave tætheder. Smådyrsfaunaen bestod, ligesom den opstrøms beliggende strækning 6, af en del forskellige grupper, med vandbænkebiddere, døgnfluelarver og snegle som de hyppigst forekommende. Station 8 Denne strækning er karakteriseret ved forholdsvis høje strømhastigheder, gruset og stenet bund og en lav dækningsgrad af vandplanter (< 5%). Strækningen gav en fangst af hele 7 forskellige fiskearter, fordelt på 2 aborrer (11,2 14,4 cm), 11 skaller (10,8 15,1 cm), 3 rudskaller (13,4 15,3 cm), 1 hork (9,3 cm), 2 3-piggede hundestejler (3,4 cm), 1 ørred (13,8 cm) og 14 ål (15 50 cm). Der blev desuden fanget en flodkrebs under elektrofiskeriet. Ved tidligere undersøgelser har der desuden været fangster af rimter, skrubber og brasen. Smådyrsfaunaen var relativt artsrig, med dominans af døgnfluer, bugsvømmere, vandbænkebiddere, snegle og muslinger. Der blev desuden fundet enkelte eksemplarer af den netspinnende vårflue Hydropsyche sp. 10
11 Station 9 Denne station er beliggende i den nedre del af Donse Å og er karakteriseret ved forholdsvis høje strømhastigheder og en gruset til stenet bund. Dækningsgraden af vandplanter var 35% på undersøgelsestidspunktet, med kruset vandaks og en art vandranunkel som de dominerende planter. Elektrofiskeriet gav en fangst af 2 aborrer (14,5 15,3 cm), 7 ål (9,2 40 cm) og en enkelt ørred (8,2 cm). Ved tidligere undersøgelser er der desuden fanget enkelte gedder. Smådyrsfaunaen var domineret af vandbænkebiddere, der forekom i stort antal, samt døgnfluer, muslinger og snegle. Dammene Garnfiskeriet i Mølledammen gav en samlet fangst på to aborrer (13,8 17,2 cm), mens fiskeriet i de to øvrige damme var resultatløst. Vandet i dammene var forholdsvis klart, men med relativt dårlige iltforhold (tabel 4). Der blev ikke observeret undervandsvegetation i dammene, men både Mølledam og Fabriksdam havde en forholdsvis stor udbredelse af Gul åkande. Mølledam Fabriksdam Stampedam Sigtdybde (cm) Til bund (128 cm) 140 Til bund (100 cm) Ilt, 0.1 m. (mg/l) 5,83 5,39 4,02 Ilt, 0.5 m. (mg/l) 6,02 4,96 4,20 Ilt, 1.0 m. (mg/l) 6,24 4,38 4,42 Temp. 0.1 m. ( C) - 17,1 16,8 Temp. 0.5 m. ( C) - 17,0 16,6 Temp. 1.0 m. ( C) - 16,8 16,5 Dækningsgrad, undervandsvegetation (%) Dækningsgrad, flydebladsvegetation (%) Tabel 4. Sigtdybde, ilt- og temperaturprofiler for dammene i Usserød Å, 7. august
12 Vurdering Fiskebestanden i åen På den øverste del af Usserød Å (st. 0 2) vurderes det, at algepåvirkningen har haft en stor effekt på fiskebestanden, der er væsentligt reduceret i forhold til i 2006 (figur 5a). Ved undersøgelsen i 2006 var aborre den dominerende fiskeart på strækningen, hvilket ikke længere er tilfældet. Desuden er arter som suder, skalle og gedde helt forsvundet ved dette års undersøgelse. Ålebestanden ser derimod ikke ud til at have taget skade, idet tætheden rent faktisk er steget ved denne undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at den samlede fangst udgøres af 3 ål, hvilket gør usikkerheden relativt stor. Strækningen mellem dammene er repræsenteret ved st. 3, der er beliggende umiddelbart nedstrøms Stampedam. Fangsten på denne strækning (figur 5b) har ændret sig en smule a) Antal fisk pr. 100 m Usserød Å - Øvre del Aborre Ørred Brasen Hork Suder Skalle Rudskalle Hundestejle Ål Skrubbe Gedde b) 5 Usserød Å - Mellem dammene Antal fisk pr. 100 m Aborre Ørred Brasen Hork Suder Skalle Rudskalle Hundestejle Ål Skrubbe Gedde Figur 5. Fangsten på den øvre (4a) og den mellemste (4b) del af Usserød Å i 2006 og
13 4 Usserød Å - Nedre del 2006 Antal fisk pr. 100 m Aborre Ørred Brasen Hork Suder Skalle Rudskalle Hundestejle Ål Skrubbe Gedde Figur 6. Fangsten på den nedre del af Usserød Å ved undersøgelserne i 2006 og siden 2006, men med 4 fangne arter i 2008 sammenlignet med 5 i 2006 og en samlet fangst på 8 fisk i 2006 og 5 fisk i 2008 (ex. ål), kan der ikke påvises en markant ændring i den samlede bestand. Der er dog en tendens til at bestanden har udviklet sig fra gedder, hork og rudskaller til de mere hårdføre karpefisk, suder og brasen. På den nedre del af Usserød Å (st. 4-8) er der sket en del ændringer i fiskebestanden siden 2006 (figur 6). Bestandene af aborrer, skaller, hundestejler og ål er alle gået frem siden 2006, mens bestandene af ørred, brasen, suder, skrubbe og gedde ser ud til at være gået tilbage. Desuden er hork og rudskalle nye arter ved undersøgelsen i Fangsten af ørreder bestod i 2008 udelukkende af to store individer (40-50 cm), mens der i 2006 blev fanget i alt 13 ørreder, der alle var under 30 cm. I 2006 udgjordes fangsten således af mindre bækørreder, heriblandt årsyngel, hvorimod bestanden nu består af få voksne fisk, der sagtens kan være trukket op i åen efter algepåvirkningen. Det ser således ud til at algepåvirkningen har haft en alvorlig effekt for åens ørredbestand. Det er ikke overraskende at det er de mindste af ørrederne det er gået ud over, idet disse er mest udsatte for et fald i iltindholdet. Fiskebestanden i dammene I dammene blev der i 2006 fanget omkring 15, 48 og 6 fisk pr. garn i henholdsvis Stampedam, Fabriksdam og Mølledam. Ved undersøgelsen i år var de tilsvarende fangster 0, 1 og 0 fisk pr. garn. Det ser således ud til at algepåvirkningen har haft en meget markant effekt på fiskebestanden i dammene, hvor tidligere års fangster af aborrer, hork, rudskaller, skaller, brasen og gedder, nu er erstattet af en meget lille bestand af aborrer. Fiskebestanden i dammene er formentlig ekstra udsat for fald i vandets iltindhold, idet geniltningen i dammene er lav på grund af lav strømhastighed og meget få undervandsplanter. 13
14 Desuden findes der i alle tre damme et tykt sedimentlag (op til over 1 meters tykkelse), der må forventes at have et højt iltforbrug. Smådyr, vegetation og andre observationer Det kan konkluderes at algeopblomstringen ikke har været katastrofal for smådyrsfaunaen i åen, idet der på alle stationer fortsat findes en del forskellige arter/grupper. I forhold til undersøgelsen i 2006 er forekomsten af positive karaktergrupper dog lav, hvilket indikerer at algepåvirkningen har haft en negativ effekt. Der er således hverken fundet husbyggende vårfluer eller den lille klobille Elmis Aena. Det er dog positivt at ferskvandstangloppen Gammarus lacustris er genfundet mellem dammene, idet denne art stiller krav til forholdsvis gode og stabile iltforhold. De negative karaktergrupper er fortsat godt repræsenteret på alle de undersøgte stationer, med bl.a. igler, bønnemusling og vandbænkebiddere. De ustabile iltforhold i åen er formentlig årsagen til at faunaen er domineret af arter/grupper der er tilpasset til svingende iltforhold, såsom snegle, igler og vandbænkebiddere. Med den nuværende fauna er det usandsynligt at åen kan opnå den målsatte faunaklasse 5. Algeopblomstringen; toksicitet Koncentrationen af microcystin var relativt lav i de levende alger, hvilket betyder at de ikke vurderes at kunne forårsage direkte skader på fisk eller andre organismer (pers. komm. Kirsten Christoffersen). I områder med høj nedbrydning af døde alger, som ved slusen, kan frigivelsen af toksinet dog medføre en høj koncentration af opløst toksin i vandet. Indholdet af opløst toksin i vandet blev desværre ikke målt, hvilket betyder at det er svært at vurdere toksin-påvirkningen af åens dyreliv. Der er dog ingen tvivl om at de høje algekoncentrationer potentielt set kan have medført en høj toksinkoncentration i vandet, særligt i den øvre del af Usserød Å. Iltforholdene Hvis der skal opretholdes en optimal ørredbestand, bør iltindholdet ikke falde til under 6 mg/l i løbet af døgnet (døgnminimun) og helst være over 9 mg/l i 50% af døgnet /6/. I Usserød Å er dette langt fra overholdt, hverken før, under eller efter algepåvirkningen (data fra Hørsholm Kommune). Under algepåvirkningen i begyndelsen af juli var iltindholdet på langt de fleste målestationer ekstremt lavt i 4-5 dage. Årsagen til at nogle fisk og smådyr kan have overlevet dette, skal formentlig findes i lokale områder med høj geniltning (eksempelvis ved styrtene efter dammene) hvor fiskene kan have søgt hen. Faunaen i åen må til en hvis grad i forvejen være tilpasset ustabile og dårlige iltforhold, hvilket de store døgnudsving vidner om. Samlet vurdering Samlet set vurderes det at algepåvirkningen har haft en kraftig effekt på åens og dammenes fiskebestand, men at der trods alt stadig er fisk tilbage. De største effekter ses på de øverste strækninger og i dammene, hvor der er meget få fisk tilbage. 14
15 Referencer /1/ Fiskeøkologisk Laboratorium, Vurdering af fisk og smådyrsfauna i Usserød Å, september december Rapport udarbejdet for Hørsholm Kommune. /2/ King, D. W. & Laliberte, D. P., Analysis of the effects of Gloeotrichia echinulata on Great Pond and Long Pond, Maine. /3/ Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) Sørestaurering i Danmark. Del II: Eksempelsamling. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 312 s. Faglig rapport fra DMU nr /4/ Fyns Amt, Arreskov Sø, /5/ Christoffersen, K., 2000: Er blågrønalger et problem i danske søer? Vand & Jord, nr. 7(3). /6/ Sand-Jensen, K. & Lindegaard, C., 1996: Økologi I søer og vandløb. Gads Forlag. 15
Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereFiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereFisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme
Biologiske forhold og miljøtilstand i Usserød Å og damme - En undersøgelse af fisk, smådyr og vandplanter 26 Rapport udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 27 Konsulenter: Per Gørtz og Jens
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereDette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.
NOTAT Projekt DVFI i Tuse Å, 2018 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Holbæk Kommune DVFI overvågning i Tuse-systemet ifm. forurening Holbæk Kommune, Stig Per Andersen Flemming Nygaard
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereUsserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm
Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mere1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereResultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.
TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereFiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj
Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereRAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012
RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereEmdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.
Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010. Emdrup Sø I forbindelse med det regelmæssige tilsyn i Emdrup Sø er der d. 5. august 2010 foretaget en screening af undervandsvegetationen. Bunden
Læs mereBiologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring
REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereForslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Færgehavnen Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Færgehavnen Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. DKBW 1631 Stationsnavn Færgehavnen DKBW navn Færgehavnen Hydrologisk reference M UTM X 633850 UTM
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereUndersøgelse af miljøtilstanden i vandløb i Greve Kommune i 2014
1 Undersøgelse af miljøtilstanden i vandløb i Greve Kommune i 2014 2 Indhold Indledning... 4 Resultater... 4 Lille Vejleå systemet... 4 Lille Vejleå, st. 817, 100m ns Torsbro... 4 Lille Vejleå, st. 818-KBA,
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mereVEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ
VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG, 1 NATURLIGT GYDESTRYG OG 2 VANDLØBSSTRÆKNINGER Holstebro Kommune og Herning Kommune 2014 Michael Deacon Jakob Larsen
Læs mereBiologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune
Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Natur og Vand Maj 2015 Udarbejdet af: Dato: 06-05-2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Biologisk vandløbsbedømmelse på 12 stationer
Læs mereSkovsø Å øvre del projekt 2014
Skovsø Å øvre del projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere end 50 km vandløb de sidste ti år. Det har medført en klar forbedring af vandløbstilstanden generelt
Læs mereAnsøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune
NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,
Læs mereBesigtigelse af Magle Å og Bregnetved Å vurdering i forhold til vandrådsarbejdet og kriterier for vandområdet
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 14. juli 2017 J.nr.: 17/8874 Besigtigelse af
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereFiskeundersøgelse i Savstrup Å - Systemet. september 2016
Fiskeundersøgelse i Savstrup Å - Systemet september 2016 Holstebro Kommune 2016 Michael Deacon Jakob Larsen Tak til Holstebro og Omegns Fiskeriforening for lån af klubhus og til Kaj, Per og Torben, for
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk
Restaurering af Herborg Bæk og Sundsig Bæk // Maj 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 1. Status før restaurering... 4 2. Gennemført indsats.... 5 3. Forventet effekt... 5 // maj 2018 2 1. Baggrund
Læs mereIndsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø
Hørsholm Kommune Indsatsplan for Hørsholm Slotssø December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.1.1 Natur- og rekreative
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereVedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015
Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Egerup Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Egerup Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 001J Stationsnavn Egerup Strand DKBW navn Egerup Strand Hydrologisk reference M UTM X 642088 UTM Y 6128023
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Restaurering af Elverdamsåen,
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereAnsøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å
Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å Indledning Slagelse Kommune er gennem Regionplanen forpligtet til at forbedre vandløbskvaliteten i kommunens vandløb med henblik på at leve op til de fastlagte
Læs mereFiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014
Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri
Læs mereFormålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.
otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen
Læs mereDer er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 251.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Ørding Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 253.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Tæbring Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereUsserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Læs mereForslag: Restaurering af Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11258 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Restaurering af Elverdamsåen, st. 3.934-5.540 Forslag til restaurering
Læs mereUndersøgelse af fisk i ferskvand
Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereNotat om iltsvind i Alling Å
Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Bildsø Strand Medlemsstat Kommune Stationsnr. Stationsnavn DKBW navn Danmark Slagelse 005G Bildsø Strand Bildsø Strand M Hydrologisk reference UTM X 638958 UTM Y 6147773
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Bildsø Strand
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Bildsø Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 005G Stationsnavn Bildsø Strand DKBW navn Bildsø Strand Hydrologisk reference M UTM X 638958 UTM Y 6147773
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Klarskovgård Strand
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Klarskovgård Strand Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 011A Stationsnavn Klarskovgård Strand DKBW navn Klarskovgård Strand Hydrologisk reference M UTM
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Skovstranden
Teknik og Miljø 2018 Badevandsprofil Skovstranden Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 020A Stationsnavn Skovstranden DKBW navn Skovstranden Hydrologisk reference M UTM X 638293 UTM Y 6130924
Læs mereTeknik og Miljø Badevandsprofil. Stranden ved Søskær Mose
Teknik og Miljø 2016 Badevandsprofil Stranden ved Søskær Mose Medlemsstat Danmark Kommune Slagelse Stationsnr. 019A Stationsnavn Søskær DKBW navn Søskær Hydrologisk reference M UTM X 637711 UTM Y 6131265
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Læs mereFERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET
FERSKVANDSØKOLOGI SØENS LIV OG VANDKVALITET SCAN KODEN OG INDTAST DINE MÅLINGER FRA FELTEN GODT AT HUSKE: Praktisk varmt tøj, der må blive snavset Regntøj og gummistøvler, hvis vejrudsigten tyder på regn
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereMonitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll.
Carsten Krog: STATUS pr. 2. november 2012: Monitering af fiskebestande samt indhentning af fiskerimæssige erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af kaverneudskylning i Ll. Torup Gaslager Monitering
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mereMorsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 250.
Badevandsprofil Badevandsprofil for Sillerslev Sommerhusområde Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune
Læs mereBadevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø
Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet
Læs mereBunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004
Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mere