Programbeskrivelse Funktionsevne, bolig og boformer.

Transkript

1 Programbeskrivelse Funktionsevne, bolig og boformer. Intentionen med denne beskrivelse er at sætte ord på begreberne funktionsevne, bolig og boformer samt ikke mindst at sætte ord på sammenhængene mellem de tre begreber. Og formålet med dette er i næste led at inspirere undervisere, studerende og fagfolk i praksis til at starte/indgå i projekter, der kan udvikle såvel praksis som undervisningen inden for emnefeltet. Teksten er forfattet af journalist og lektor Ulla Timann Hæstrup i dialog med videncentrets ledelse. Vi har hørt ordet mange gange de seneste år: Ældrebyrden. Færre og færre hænder til at tage sig af ældre mennesker. I dag er knap en million danskere over 65 år. Om 30 år er dette tal vokset til 1½ million, og ældre mennesker vil på det tidspunkt udgøre 25 procent af befolkningen (1,2). Det er tal, der har bragt begreber som f.eks. velfærdsteknologi og træning før pleje langt frem på den politiske dagsorden. Den offentlige økonomi skal forhindres i at løbe løbsk. Men den dagsorden kan grebet fagligt forsvarligt an også føre til bedre boliger, mere fleksible boformer og bedre bevaret funktionsevne hos de ældre. En stort anlagt fælleseuropæisk undersøgelse påviser klare sammenhænge mellem ældres hjemmemiljø og funktionsevne. De væsentligste konklusioner lyder sådan: En tilgængelig og anvendelig bolig øger ældre borgeres uafhængighed af andre, øger følelsen af kontrol over eget liv og giver større psykologisk velvære. Med bedret tilgængelighed opleves hjemmet som meningsfuldt i forhold til at organisere rutiner og vaner (3). Et konkret eksempel på tilgængelighed kunne være et køleskab i rundt design, hvor hylderne kan rotere, så det er nemt for en bevægelseshæmmet at få fat i de bageste ting. Et eksempel på velfærdsteknologi kunne være sensorer, der sørger for, at lyset tændes, når personen rejser sig fra sengen om natten for at gå på toilettet (4,5). Ældre danskere bliver i eget hjem Først når danskerne bliver over 90, flytter op mod halvdelen af dem på plejehjem. Ifølge Danmarks Statistik bor kun 6 procent af de årige i pleje- og ældreboliger. Procentdelen stiger til 13 for de årige, og af danskerne mellem 85 og 89 bor kun 23 procent i plejebolig eller særlig ældrebolig (1). Langt de fleste ældre danskere bor altså i eget hjem. Hovedparten vælger at blive boende i parcelhuset eller lejligheden frem for at flytte i en evt. mindre bolig med bedre tilgængelighed. Årsagerne hertil kan være mange. Rent praktisk findes der måske ikke en mere ældrevenlig bolig i de områder, hvor den ældre finder det attraktivt at bo. En anden grund kan være, at boligen i alderdommen får betydning som beholderen omkring det allerede levede liv, éns historie og identitet. Det kan virke uoverkommeligt at skulle genskabe dette i en ny bolig. Med hensyn til tilgængelighed bliver de store parcelhuskvarterer fra 1960 erne og 70 erne en udfordring i de kommende år, fordi mange hér bliver gamle på én gang. Det samme gælder de mange ældre, som bor i etageejendomme, hvor tilgængelighed ikke er medtænkt ved renoveringer. Dette er fælles udfordringer for grundejerforeninger, boligselskaber og kommunerne (6).

2 Standardiseret redskab til boligindretning Der er ingen tvivl om, at behovet for faglige vurderinger af tilgængelighed, hjælpemidler og boligindretning vil tiltage yderligere de kommende år. Dette er et felt, som bl.a. varetages af ergoterapeuter ud fra metoder, som ofte bygger på tavs viden, praksiserfaring og forskellige udarbejdede tjeklister(7). I analysen af personens behov for at kunne udføre betydningsfulde aktiviteter anvendes desuden forskellige begrebsmodeller for ergoterapi, ADL Taksonomien mv. (8,9). I løbet af det sidste årti er der imidlertid via et nordisk forskningsprojekt udviklet et standardiseret redskab, som nøjagtigt identificerer barrierer i boligens fysiske omgivelser med udgangspunkt i den konkrete beboers funktionsnedsættelse. Redskabet hedder Housing Enabler, og det er nu oversat og tilpasset danske forhold. Redskabet er primært udviklet til ergoterapeuter, men det kan danne basis for diskussion og planlægning af byggeprocesser med andre faggrupper, som for eksempel ingeniører, bygningskonstruktører og arkitekter (7). Tilgængelig eller universelt designet Hvad angår nybyggeri er der to trends i tiden: a. byggeriet skal kunne gøres tilgængeligt, hvis funktionshæmningen opstår, eller b. byggeriet skal være universelt designet, så det kan bruges af alle uanset nuværende funktionsniveau. Definitionsmæssigt kan forskellen mellem tilgængelighed og universelt design belyses sådan: en bygning er tilgængelig, hvis en kørestolsbruger kan komme ind ad bagdøren. Der er først tale om universelt design, hvis kørestolsbrugeren kan komme ind ad fordøren ligesom alle andre. Universelt design kan betragtes som en hensigtserklæring med fokus på medborgerskab, værdighed og psykisk ligestilling (10). På europæisk plan arbejdes der med ny og multidisciplinær teknologi, som skal skabe Ambient Assisted Living for personer med funktionsnedsættelse. Det er hensigten at gå fra tilpasning af det mest optimale hjælpemiddel for den enkelte person til design af hele levemiljøer, hvor personer med forskellige funktionsnedsættelser kan fungere. Smarthome-teknologien også kaldet intelligente boliger - vinder indpas. Det drejer sig om omgivelseskontrol og sikkerhed, f.eks. elektriske dør- og vinduesåbnere og systemer, der sender alarm til hjemmeplejen, hvis hjerterytmen ændres. Der er endnu kun beskeden, men lovende evidens for effekten af disse højteknologiske løsninger (9). Seniorbofællesskaber giver tryghed En væsentlig del af det fremtidige byggeri for ældre bliver bofællesskaber, som i løbet af de sidste 10 år er blevet en populær boform. Antallet af seniorbofællesskaber i Danmark er fordoblet, fra 200 i år 2000, til 400 i Lejerbos direktør, Palle Adamsen forklarer populariteten med, at det gode naboskab giver tryghed, nærvær og sammenhold i en spirende alderdom. Han fremhæver desuden, at nogle kommuner melder om mindre behov for omsorgsydelser i områder med seniorbofællesskaber (11). En undersøgelse fra 2000 peger dog på, at mange ældre først og fremmest flytter i bofællesskaber for at få en mere tilgængelig og overkommelig bolig ikke for fællesskabets skyld. Derfor kan det være småt med fælles aktiviteter i bebyggelsen. Undersøgelsen viser desuden, at der mod forventning ikke findes færre nedtrykte, bekymrede og ensomme ældre i bofællesskaber set i forhold til ældre i andre boligformer (12).

3 Trivsel og robotter i plejeboligen Jo ældre de ældre bliver, jo større bliver behovet for boliger med personalestøtte. Som tidligere nævnt er det kun lidt over 20 procent af de ældre under 90, der bor i plejebolig. Men i kategorien over de 90 år bor 42 procent i pleje- og ældrebolig (1). Erhvervs- og byggestyrelsen har udgivet et modelprogram for fremtidens plejeboliger. Programmet er en særdeles grundig gennemgang af alle tænkelige faktorer, der kan/bør spille ind, når et nyt projekt for plejeboliger planlægges. Hensigten med programmet er at forhindre udgiftsstigninger, men programmet opfordrer samtidig til stor fokus på trivsel og mulighed for aktiviteter i det færdige byggeri. En undersøgelse fra 2007 peger på, at beboere i nogle plejeboliger savner udfordringer og praktiske gøremål, hvilket har helbredsmæssige konsekvenser og risiko for tab af selvagtelse, håb og tilbageværende færdigheder. En anden undersøgelse udpeger personalet og personalets adfærd som den mest betydende faktor for beboernes oplevelse af trivsel (14, 15). De foreløbige resultater af et samarbejde mellem Teknologisk institut og nogle plejehjem viser, at robotsælen Paro kan bidrage til små forbedringer af både kort- og langtidshukommelsen hos den demente beboer. Samværet med Paro gør beboeren mere rolig og nærværende, hvilket også hjælper personalet til mere kvalitetstid sammen med beboerne (16). Indførelse af vaskerobotter, spiserobotter mm. er ikke nødvendigvis populært blandt personalet. Velfærdsteknologien kræver en omdefinition af, hvad der er god omsorg fra: at gøre alt/for meget for beboeren, til: at gøre beboeren i stand til at have kontrol over eget liv. Denne brug af teknologien vil kun lykkes, hvis personalets kompetencer oprustes, sådan at design af løsninger ikke alene bliver ingeniører og programmørers beslutninger (17) Træning øger funktionsevnen Optimal omsorg og boliger med optimalt design er vigtige for ældres oplevelse af psykisk velvære og funktionsevne. De seneste år er der kommet tiltagende fokus på en tredje faktor, nemlig træning. Undersøgelser har for eksempel vist, at det var muligt at forbedre konditionen hos 85-årige kvinder med 20 procent ved regelmæssig træning. Inden træningen var kvindernes kondital på 15, og grænsen for at kunne klare sig selv er et kondital på årige plejehjemsbeboere, der trænede muskelstyrke i 8 uger, forbedrede deres muskelstyrke med 174%. Træningseffekten i kondition, muskelfunktion, balance og reaktionsevne kan overføres til dagligdags aktiviteter, f.eks. hurtigere gangfunktion eller forbedring i andre dagligdags bevægelser (18, 19, 20). Forskning har vist, at opretholdelse af meningsfulde aktiviteter påvirker ældres helbred positivt. Selv skrøbelige ældre mennesker kan gøre fremskridt og opnå betydeligt bedre helbred, hvis rehabiliteringen rettes mod udførelse af meningsfulde hverdagsaktiviteter Et tværsektorielt forsøg med rehabilitering af de svageste, hjemmeboende gamle med en gennemsnitsalder på 80 år, viste, at det er muligt at vende en negativ udvikling og øge deltagernes tilfredshed med tilværelsen markant. Men træningsindsatsen risikerer at være spildt, hvis ikke indsatsen har som mål at sætte de gamle i stand til at fortsætte en aktiv livsførelse (21,22).

4 Økonomisk gevinst og sundhedsfremme Blandt andet erkendelser som ovenstående ligger bag flere nye kommunale tiltag, som kan samles under overskriften Træning før pleje. I Fredericia kommune startede projekt Længst Muligt i Eget Liv i Projektet går ud på, at borgere, som første gang henvender sig med anmodning hjemmehjælp, bliver mødt af et tværfagligt team, som vurderer genoptræningspotentialet for den enkelte. En økonomisk evaluering fra Fredericia viser klar nedgang i antallet af leverede timer til pleje uden at antallet af timer til genoptræning er steget tilsvarende (23). Træning er andet end forbedring af fysiske funktioner. Det kan også være at træne bevidstheden om egne, betydningsfulde aktiviteter. Lifestyle Redesign Program er udviklet af ergoterapeuter og aktivitetsforskere på baggrund af det anerkendte, amerikanske forskningsprojekt The Well Elderly Study. Lifestyle Redesign er en aktivitetsvidenskabelig tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse. De ældre deltagere i programmet blev i et længere forløb støttet i at reflektere over egen livsstil og aktivitetsvalg. Konklusionen på The Well Elderly Study var, at den gruppe, som havde deltaget i Lifestyle Redesign - programmet, havde udviklet markant større velbefindende end kontrolgruppen og viste signifikante forbedringer vedrørende selvvurderet helbred, fysisk funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen. Lifestyle-redesign, som nu findes med en dansk manual, er blandt andet blevet afprøvet i Ålborg kommune med gode resultater (24,25). (kort omtale af de eksisterende projekter i programmet ind her) Kilder: 1. Danmarks Statistik, Ældre i tal, Ældresagen Nygren et al., Oswald et al.: Relationships between objective and perceived housing in very old age: results from the Enable-Age project. The Gerontologist 2007;47 4. Det multifunktionelle køkken. Jyllands Posten Swiatecki, Velfærdsteknologi på vej i de ældres hjem, Ergoterapeuten april Swane et al. Gerontologi Livet som gammel, kap 9, Housing Enabler er nu i dansk version, Ergoterapeuten, oktober Metodebog i hjælpemiddelformidling, Bindslev et al Grundbog om hjælpemidler, Brandt og Jensen Basisbog i ergoterapi, Borg et al Politiken d Amternes og kommunernes Forskningsinstitut, Gerontologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut, Modelprogram for plejeboliger, Erhvervs- og byggestyrelsen, Realdania og KL, Johannesen et al Socialministeriet Robotteknologi i ældreplejen - et skridt fremad i udviklingen af pleje og omsorg, Teknologisk.dk, dato ikke angivet 17. Sundhedspersonalet skal erobre velfærdsteknologien, Ugebrevet Mandag Morgen, Puggaard et al 2000 og 2003, nævnt i Swane et al. Gerontologi livet som gammel, 2007

5 19. Fiaterone et al. 1990, nævnt i Swane et al. Gerontologi livet som gammel, Skelton 1995, nævnt i Swane et al. Gerontologi livet som gammel, Clark et al. 2001, nævnt i Swane et al. Gerontologi livet som gammel, Johannesen et al. 1992, nævnt i Swane et al. Gerontologi livet som gammel, Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia kommune, økonomiskevaluering.pdf 24. Clark, F.A. et al. (1997): Occupational Therapy for Independent-Living Older Adults. A Randomized Controlled Trial. Journal of American Medical Association, Vol. 278, , Oct. 22/ Løkken & Overgaard, Lifestyle Redesign i Aalborg Kommune. Et ergoterapeutisk sundhedsfremmeprojekt